Reaktioner fra omgivelserne

Transkript

1 Stammeworkshop, Vingsted september 2015 Hvem er jeg? Videoklip Stammen og skolebørn Nyt fra Nordisk stammekonference, Uppsala maj 14 Løsningsfokuseret systematisk samtale (- terapi) Stammen og sårbarhed Talepædagogens rolle: At være åben At være ærlig At skabe ro og vise tålmodighed At anerkende og lytte At turde selv tage stammen i munden At fortælle og vise at du kan rumme al den ubehag og frustration barnet kan føle At du skaber håb og tro på at barnet kan ændre noget og lykkes At du kan hjælpe barnet med at mindske ubehag ved at være en god model At du kan skabe humør og glæde

2 Reaktioner fra omgivelserne Når først stammen hos barnet er opstået, så udvikles den til en stor del som følge af omgivelsernes reaktioner på barnets stammen - Interaktionsstress - Kommunikationspres Spørgsmål i forhold til skolesituation Hvor meget fylder stammen i undervisning? Er der et fag, hvor der høres mest stammen? Fag/ Lærer afhængig? Undgår eleven at sige noget? Eller holder op midt i noget? Hvordan klarer eleven frikvarter? Konflikter/ mobning/ social kontakt? Har eleven venner? Hvordan er stammehyppigheden i enkeltpræstationer / gruppearbejde? Er der gentagelser/ blokeringer/ forlængelser? Har I snakket om stammen sammen/ i klassen? Har I lavet aftaler omkring præstationer og stammen?

3 Har personer med stammen problemer med for lav eller for høj muskelaktivitet? JA - For meget aktivering, der er forkert Nej - For lidt af aktiveringen, som behøves for artikulationen Dermed er spørgsmålet: er det en hyperton eller en hypoton afbrydelse? Stammen er ikke kun et motorisk problem, det handler altid om en artistisk god individuel klinisk behandling, hvor den enkelte persons behov står i centrum Andre ældre nyheder: Daf Faf udstyr: auditiv feedback apparatur, der kan afprøves af ældre elever for at se om de reagerer positivt på en auditiv tilbageføring af deres egne tale Der findes forskellige app til telefoner og i-pad udstyr: f.eks. daf- assistant Speech easy afprøvning kan foregå på tre afprøvningscentre i Danmark, Hellerup, Aarhus og Taleinstituttet i Aalborg

4 iphone-skærmbillede Løsningsfokuseret systemisk samtale(-terapi) Ideerne er udarbejdet af : Insoo Berg og Steve de Shazer, Californien Her i Danmark underviser: Henrik Vesterhauge-Petersen, Solution ( ikke stammerelateret) Kursusmulighed forhåbentligt på taleinstituttet i Aalborg evt. allerede til forår 2016, fra Michael Palin Instituttet Emne: Løsningsfokuseret samtale med skolebørn, der stammer

5 Grundlæggende antagelser Det er ikke nødvendigt at kende årsagen til problemet for at kunne løse det Forandringer bygger på, hvad mennesker kan gøre, frem for det, de ikke kan gøre Intet problem optræder hele tiden Alle har drømme, ønsker og håb for deres fremtid Som talepædagog skal man passe på egne hypoteser og har hele tiden kompetence perspektiver foran sig De 4 centrale filosofiske trin: Find de små succeser hvis det virker, gør mere af det Hvis det ikke virker, gør noget andet Hvis det ikke er et problem, så løs det ikke Barnet afgør hvad der er et problem og hvad der virker

6 Andre Eksempler på spørgsmål: Fortæl om tidspunkter hvor din stammen ikke giver dig problemer! Hvornår oplever du, at du tackler din stammen på en acceptabel måde? Hvad synes du selv, du vil have brug for at kunne mærke, hvad der hjælper dig? Kik på det der fungerer og gør mere af det til næste gang Hvad fortæller dig at du er på den rigtige vej? Hvordan holder du ud? Hvordan klarer du at.? Skam er frygten for løsrevethed - vi er født til psykologisk, emotionelt, kognitivt og spirituelt at være forbundet ( bl.a. tidlig affektiv tilknytningsteorier)

7 Forbundenhed er oplevelsen af kærlighed og tilhørsforhold Skam er frygten for at blive koblet af. Skam er den intenst pinefulde følelse eller oplevelse af at tro, vi er mangelfulde og derfor uværdige til kærlighed og tilhørsforhold. Skam er en reel smerte Vigtigheden af social accept og forbundethed forstærkes af vores hjernekemi, og den smerte, der skyldes social afvisning og løsrevethed, er en reel smerte.

8 Skam, skyld, ydmygelse og flovhed er ikke det samme Hvordan taler vi med os selv om det, der sker? Der er forskel mellem: Jeg har gjort noget slemt! = Skyld Jeg er slem! = Skam Skyldfølelser kan der rettes op på ved at sige undskyld og rette sin adfærd Skamfølelser nedbryder troen at vi kan forandre noget og gøre det bedre Kendte reaktioner på skamfølelser Går væk: vi trækker os tilbage, gemmer os, eller giver os selv mundkurv på og have hemmeligheder Går i møde: vi forsøger at berolige og behage Går imod: vi prøver at få magt over andre, ved at være aggressive, og ved at bruge skam til at bekæmpe skam

9 Opbygning af den ubevidste panser sker for det meste i teenagealderen 3 grundmasker bliver brugt: - Katastrofetanker paradoksal rædsel - Perfektionisme gør alt perfekt så ingen ser min angst - Følelsesløshed dulme smerte og ubehag Derfor er talepædagoger en vigtig del i stammehåndtering! For forældrene de kan selv føle skam, bekymring for deres barn, der stammer, de vil gerne være gode forældre For børnene de er selv tit meget bekymret eller har bekymrede voksne og forældre omkring sig For de unge de er for det meste begyndt at gemme sig eller kæmper allerede på alle måder For de voksne endelig at møde et tilhørsforhold

10 Links, adresser, husker: - Per Alm: inst. För neurovetenskap, Uppsala universitet; per.alm@neuro.uu.se - Cecilia Lundstrøm, Helsingborgs lasarett, cecilia.lundstrom@med.lu,.se - Daniel Kusk, The Mc Guire program, danielkusk@hotmail.com; - Brené Brown, Glem hvad andre tænker, Mod til at være sårbar, Borgen - Insoo, Kim, Berg, and, Steve, de, Shazer YouTube - Premovement facilitation Cortical and subcortical mechanisms in persistent stuttering.;