AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, august 2017

Transkript

1 AKTUEL ÆLDREPOLITIK Landsbestyrelsesmøde, august 2017 AUGUST 2017

2 Aktuel Ældrepolitik, august 2017 Side 2 af 5 Aftale om flere år på arbejdsmarkedet Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået Aftale om flere år på arbejdsmarkedet. Aftalen indeholder forslag til at imødegå udfordringer i pensionssystemet samt forslag, der skal gøre det mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet. Ældre Sagens hovedsynspunkter på denne aftale er følgende: Vedr. pensionsforslagene: Efter Ældre Sagens opfattelse løser aftalen desværre langt fra problemerne i pensionssystemet. Samtidig gør aftalen et i forvejen kompliceret pensionssystem endnu mere kompliceret. Der er ingen forslag, der letter samspilsproblemet for de nuværende pensionister. De har sparet op under ugunstige regler og bør derfor selvfølgelig have del i en løsning/lettelse af samspilsproblemet. Alt andet vil være en urimelig forskelsbehandling. De to store udfordringer for Danmarks ellers gode pensionssystem er samspilsproblemet og restgruppeproblemet. De to hænger sammen, og Ældre Sagen har forslag, der løser dem begge: Alle skal spare op i en pensionsordning (med hjælp fra staten for dem, der har ringeste muligheder for det). Opsparingen skal være så stor, at alle på langt sigt bliver løftet ud af de værste samspilsproblemer. Vi foreslår at løse samspilsproblemet ved at halvere modregningen i pensionstillægget. Vedr. tilbagetrækningsforslagene: Aftalen indeholder positive elementer på dette område. Der er dog også elementer, der mindsker fleksibilitet og mobilitet, herunder forslaget om ændring af pensionsudbetalingsalderen fra fem år til tre år før folkepensionsalderen Vi er glade for initiativet med en tænketank for et længere og godt seniorarbejdsliv. Og mener, der er behov for en samlet, langsigtet plan for, hvordan vi sikrer det gode arbejdsliv gennem hele livet, hvilket kræver inddragelse af forebyggelse, fleksibilitet, anerkendelse, livslang efter- og videreuddannelse, udryddelse af fordomme om seniorer mv. Ældre Sagen bidrager meget gerne til dette arbejde, hvilket vi har skrevet til beskæftigelsesministeren. Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvordan tænketanken bliver sammensat. Efter sommerferien skal forslagene omsættes til lovgivning, og der skal forhandles om de elementer, der blev udskudt. Herunder er der afsat en pulje på 2,4 mia. kr. til reduktion af samspilsproblemet, som ligeledes skal udmøntes i løbet af efteråret.

3 Aktuel Ældrepolitik, august 2017 Side 3 af 5 Med henblik på at få indflydelse på disse forhandlinger har Ældre Sagen derfor fremsendt ovenstående synspunkter på aftalen til beskæftigelsesordførerne, finansordførerne og de politiske ordførere. Vi henleder ligeledes ordførernes opmærksomhed på Ældre Sagens forslag til pensionsløsning med en obligatorisk pensionsopsparing for alle, hvor staten hjælper dem, der ikke selv kan betale, samt en halvering af aftrapningen af pensionstillægget. Det vil give en sammenhængende løsning af såvel restgruppeproblemet som samspilsproblemet. Derudover opfordrer Ældre Sagen til, at ændringerne på pensionsområdet gøres langsigtede og holdbare, og aftales med opbakning af et bredt politisk flertal. Stabilitet og forudsigelighed er helt afgørende for befolkningens tillid til pensionssystemet. I de senere år er der løbende sket små og store ændringer af pensionssystemet, som gør det vanskeligt for den helt almindelige pensionsopsparer at gennemskue, hvordan det er klogt at agere. Det undergraver tilliden til systemet. Derfor er en langsigtet og holdbar aftale vigtig for pensionssystemets fremtid. Sekretariatet følger efterårets forhandlingsforløb med henblik på at opnå maksimal indflydelse på resultatet. Værdighedsmilliarden og de kommunale budgetter Som omtalt i Aktuel Ældrepolitik, juni 2017, har Data og Formidling for Ældre Sagen undersøgt kommunernes og 2016-regnskaber, 2017-budget mv. Undersøgelsen viste, at kommunernes udgifter til ældrepleje i årene samlet set kun er steget med omkring mio. kr. målt i faste priser, selv om Folketinget bevilgede 1 mia. kr. ekstra i form af værdighedsmilliarden. Alt andet lige burde udgifterne i kommunerne således være steget med minimum 1 mia. kr. Primært med baggrund i Ældre Sagens undersøgelse blev ældreminister Thyra Frank den 29. juni indkaldt til samråd i Folketinget om kommunernes brug af værdighedsmilliarden. Under samrådet afviste ministeren resultaterne fra Ældre Sagens analyse, som var en væsentlig del af baggrunden for samrådet. Da vi lægger meget stor vægt på, at Ældre Sagens undersøgelser og analyser er troværdige og af højeste kvalitet, og fortsat mener, at vores tal giver et så retvisende billede, som det er muligt, har vi fundet det nødvendigt at reagere med et brev til ministeren, hvor vi bl.a. fremfører:

4 Aktuel Ældrepolitik, august 2017 Side 4 af 5 Ministeren anførte i løbet af samrådet, at man ikke kan sammenligne regnskabstal med budgettal. Vi har i analysen brugt regnskabstal for både 2015 og 2016, hvilket må være sammenligneligt. Det er i debatten blevet fremført, at midlerne kom så sent, at kommunerne ikke kunne nå at anvende alle midler i Derfor har vi medtaget 2017 med det efter vores opfattelse mest retvisende, når regnskabstal af indlysende årsager ikke foreligger endnu, nemlig budgettallene. Ministeren udtalte ligeledes under samrådet, at ministeriet har været i kontakt med Kommunernes Landsforening om vores analyse. Det har vi også selv, idet der var uformelle kontakter mellem KL og Ældre Sagen, inden DR offentliggjorde vores tal. Dialogen gav anledning til nogle rettelser, baseret på kommentarer fra KL. Den analyse, vi offentliggjorde, gav os bekendt ikke KL anledning til at kalde tallene misvisende. Ældre Sagen ser frem til den skriftlige redegørelse, som ministeren lovede under samrådet. I det hele taget mener vi, at alle parter må være interesseret i at få det mest muligt retvisende billede af kommunernes anvendelse af værdighedsmilliarden samt deres samlede ressourceforbrug i ældreplejen, og ikke mindst virkningerne for dem, det handler om. I brevet udtrykker vi håb om, at ministeren og ministeriet er villige til at indgå i dialog og samarbejde med os om dette mål. Der er endnu ikke kommet svar fra ministeren, ligesom den skriftlige redegørelse fra ministeren på skrivende tidspunkt ikke er kommet. Pensionsmidler til efteruddannelse Den 2. januar i år lancerede Bjarne Hastrup i en kronik i Politiken ( Giv os et nyt pensionssystem til det danske folk ) ideen om, at det skal være muligt for den enkelte at trække en del af sin pensionsopsparing ud til efteruddannelse, ny uddannelse, karriereskift mv. Vi skal være på arbejdsmarkedet i måske 50 år, og udviklingen inden for digitalisering, anvendelse af robotter mv. går utroligt hurtigt. Samtidig vil samfundet kun betale for én uddannelse til hver. Det hænger ikke sammen med virkeligheden, og derfor må tænkes i nye baner. Siden har der været stor interesse for ideen, også fra pensionsbranchen. Senest har PKA lanceret et lignende forslag, bl.a. i et indlæg sammen med Ældre Sagen.

5 Aktuel Ældrepolitik, august 2017 Side 5 af 5 Muligheden for at trække på sine pensionsmidler skal være et supplement til de muligheder for efteruddannelse, der i dag er aftalt i overenskomstsystemet. Navnlig når det handler om at lave et karriereskift, så rækker de nuværende muligheder ikke. I dag skal arbejdsgiveren godkende, når der bevilges efteruddannelse, og det vil naturligvis primært ske ud fra virksomhedens interesse. Derfor er der brug for, at den enkelte borger selv får mulighed for at finansiere uddannelse, fx til et direkte karriereskift. Mere uddannelse vil ofte føre til, at personen kan blive længere på arbejdsmarkedet og måske til en højere løn. Derved vil pensionsopsparingen også stige, og på denne måde kompensere for trækket på pensionsmidler til uddannelse, så man ikke ender med en mindre pension.