Ferie og fritid. 4.0 Indledning. 4.0 Indledning. Det er kommunalbestyrelsens mål. Kommuneplan for Langeland Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ferie og fritid. 4.0 Indledning. 4.0 Indledning. Det er kommunalbestyrelsens mål. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune"

Transkript

1

2 4.0 Indledning 4.0 Indledning Der er et yndigt land står der i vor Planstrategi - det står med brede bøge. Her på Langeland vokser det danske bøgetræ helt ud i kystlinjen og gav inspiration til Danmarks nationalsang som er skrevet af Adam Oehlenschläger. I Stengade Skov på Østlangeland, står et 200 år gammelt bøgetræ, Oehlenschlägers Bøg, opkaldt efter Adam Oehlenschläger. Allerede i 1804 havde Oehlenschläger et rigtigt godt blik for naturen som en af de væsentligste styrker ved Langeland og Strynø. Også i dag oplever vi naturen og mangfoldighederne på øen f.eks: Langelandske naturoplevelser med en lang række beskyttede naturformer som er tilgængelige for turister og borgere Kunst Og Natur i slotsparken ved Tranekær Slot Langelandsfestivalen. Danmark største havefest. Musikfestival som løber af stablen i slutningen af juli hvert år Øhavets Smakkecenter på Strynø med sejlads, kurser, oplevelser Attraktive havnemiljøer i nord og syd Bådudlejning nord, midt og syd Attraktive badestrande med Blå Flag og handicapvenlige miljøer Attraktive primitive overnatningsmuligheder i Skov- og Naturstyrelsens naturområder Naturturisme i Det Sydfynske Øhav. Øhavssti, en vandresti på midt- og nordøen, som er tilgængelig året rundt Miljø i købstaden Rudkøbing og de omkringliggende mindre bysamfund Kulturhistorie med mange spændende bygninger og bygningsmiljøer Filmlocations. Film optaget på Langeland er f.eks Hævnen og Livsens ondskab Bredt udvalg af overnatningsmuligheder som hoteller, kroer, bondegårdsferie, vandrerhjem, campingpladser, lystbådehavne og primitive overnatningspladser. Aktiviteter f.eks.: Øhavsmuseet Skovsgaard Gods. Danmarks Naturfonds økologiske gods og museum Langelandsfortet. Koldkrigsmuseum med kanoner, ubåd, bunkers og fly fra en vigtig periode i verdenshistorien TICKON. Tranekær Internationale Center for Det er kommunalbestyrelsens mål at der skal sikres såvel det uorganiserede som det organiserede friluftsliv gode udviklingsmuligheder i det åbne land at der skal skabes rammer for en forøgelse af turismen at udviklingen på ferie- og fritidsområdet i det væsentlige skal ske på en sådan måde, at natur-, miljø- og kulturværdierne bevares, forbedres og udvikles at der i forbindelse med den fysiske planlægning udpeges særlige områder til ferie- og fritidsformål, herunder at der tages særlige hensyn til den omkringliggende natur og kulturarv at øhavet og den omkringliggende natur på en hensynsfuld måde i endnu højere grad kan danne ramme for de gode oplevelser at udviklingen endvidere skal ske under hensyntagen til andre væsentlige samfundsmæssige aktiviteter at styrke og udbygge kulturarvsmiljøer i kraft af fortælleoplevelser 52

3 4.0 Indledning at fastholde detailhandel i Rudkøbings centrum så synergien mellem købstad, kulturhistorie, gågademiljø, oplevelsesmiljø og dagligvarehandel kan understøtte hinanden optimalt set i en turistmæssig vinkel. Sammenhængende turist politiske overvejelser Afsnit 4.0 til 4.5 beskriver de sammenhængende turistpolitiske overvejelser og er Langeland Kommunes strategi og mål for den turistmæssige udvikling på Langeland. Behovet for sammenhængende turistpolitiske overvejelser har udspring i at størstedelen af Langeland Kommune er omfattet af kystnærhedszonen og dermed omfattet af planlovens regler om lokalisering af ferie og fritidsbebyggelse (planloven 5 b, stk. 1, nr. 4). I den sammenhæng er der udpeget arealer til ferieog fritidsanlæg inden for kystnærhedszone. Disse arealer er eksisterende arealer overført fra Kommuneplan På grundlag af de sammenhængende turistpolitiske overvejelser er der fremlagt forslag til arealændring øst for Ristinge Campingplads inden for kystnærhedszonen. Det er som udgangspunkt i planlovens forstand et nyt område men er rent indholdsmæssigt et arealudlæg som bekræfter den nuværende anvendelse som rekreativt område. Arealet har i en lang årrække været anvendt rekreativt. Mere herom under Campingpladser og i rammebestemmelsernes afsnit 9.F. (ferie og fritidsområder). Emmerbølle Strand Camping De turistpolitiske overvejelser skal ses i sammenhæng med den øvrige indsats for at fremme turisme, bosætning, erhvervsliv, herunder detailhandel i Langeland Kommune. Øvrige indsatser beskrives i andre dele af kommuneplanen og i særskilte indsatsområder f.eks. Landdistriktspolitik, planlægning for digital infrastruktur (Masteplan) og helt nyt afsnit om landskab. 53

4 4.0 Indledning Redegørelse Det langelandske landskab, bl.a. med dets langstrakte kyster, rummer fundamentalt set gode forudsætninger for fritidsaktiviteter og en fortsat udbygning af turismen. Fælles for alle disse aktiviteter er imidlertid, at de sammen med andre aktiviteter konkurrerer om anvendelsen af det åbne land og dets forskelligartede ressourcer. Der er stadig plads til udvikling, men de forskellige aktiviteter giver bl.a. anledning til et pres på naturområderne, som typisk tiltrækker såvel friluftslivet som turismen, og hvor også en række støjende anlæg traditionelt er blevet placeret. Med et stigende aktivitetsniveau, stadig nye aktiviteter og et spinkelt naturgrundlag på landsiden er der udfordringer i den fremtidige anvendelse. Særligt for turismens vedkommende gør der sig yderligere det forhold gældende, at denne i vidt omfang koncentrerer sig om de kystnære områder. Disse områder har i national sammenhæng en særlig status, og der er i planloven særlige bestemmelser for den kystnære 3 km zone, som dækker det meste af Langeland. Kommunalbestyrelsen er meget opmærksom på, at der i dag både er behov for aktiv planlægning og for aktivt at investere i en genopretning/udbygning af natur-, miljø- og kulturressourcerne, så udviklingen på ferie- og fritidsområdet kan foregå på et bæredygtigt grundlag. Redegørelse for de enkelte områders potentialer, benyttelse og sammenhæng med øvrige aktiviteter er beskrevet i de særskilte følgende afsnit. 54

5 4.1 Turisme 4.1 Turisme / Turistpolitiske overvejelser Alt tyder på at oplevelsesøkonomien, herunder turismen, i de kommende år vil få en væsentligt stigende økonomisk betydning i samfundet. Langeland er som udkantskommune i meget høj grad afhængig af turismen. Der er en række af indikatorer som understøtter dette. F.eks. har detail- og dagligvarehandlen en dækningsgrad på langt over 100 %. Det betyder at butikshandlen dækker andet end de fastboende, nemlig turister. Den strategiske overvejelse er derfor at fastholde detailhandel i Rudkøbings centrum så synergien mellem købstad, kulturhistorie, gågademiljø, oplevelsesmiljø, dagligvarehandel og turisme er optimal. Derved sikres at der kommer flest mulig turister til købstaden Rudkøbing i stedet for at de søge til f.eks. Svendborg. Turistpolitikken vil ændre sig løbende i takt med konjunktursvingninger, kunders ønsker og Langelands muligheder. Et fast holdepunkt vil dog være det langelandske natur- og kulturmiljø som skal beskyttes og opleves. De sammenhængende turistpolitiske overvejelser vil være et fast tema ved kommende revisioner af kommuneplanen. Seneste statistik fra Visit Denmark understøtter at en større del af den samlede beskæftigelse kommer fra turisme. Langeland er blandt de kommuner som ermest afhængige af turismens effekter, idet 12,6 % af alle jobs (årsværk) er skabt af turismen. Til sammenligning er det i Svendborg 4,1 % og på Ærø 5,0 %. En aktiv turismepolitik kan derfor være en stor del af Langelands økonomiske overlevelsesmulighed som selvstændig kommune. Antal årsværk skabt af turismen Kilde: Visit Denmark

6 4.1 Turisme Den turismeskabte værditilvækst udgør ca. 294 mio. kr. svarende til 11,8 % af den samlede værditilvækst på Langeland. Til sammenligning har Svendborg en turismeskabt værditilvækst på 2,6 % og Ærø 4,6 %. Afsnittet omkring turisme er første del af en aktiv satsning på turister med behørig hensyntagen til benyttelse og beskyttelse af befolkningen, naturområder og erhvervsinteresser. Kysterne og havet danner baggrund for en lang række aktiviteter som f.eks. fiskeri, badning, dykning og sejlads. Kysterne og havet udgør også grundlaget for et rigt dyreliv, som giver mulighed for store naturoplevelser. Det er kommunalbestyrelsens mål at Langelands stærke sider og udviklingspotentialer inden for turisme, herunder erhvervsturisme, tematurisme og oplevelsesturisme skal styrkes og udnyttes til gavn for en positiv udvikling i området at Langelands position som en betydende turistdestination skal fastholdes og styrkes at der skal foreligge muligheder for en væsentlig udvidelse af overnatningskapaciteten på Langeland at eksisterende overnatningsfaciliteter såsom hoteller, feriecentre, campingpladser sikres gode udvidelsesmuligheder at give turismen vækstmuligheder ved at understøtte samarbejde og netværksdannelse på tværs af turismeerhverv, detailhandel og eventudbydere at fastholde detailhandel i Rudkøbings centrum så synergien mellem købstad, kulturhistorie, gågademiljø, oplevelsesmiljø og dagligvarehandel kan understøtte hinanden optimalt set i turistmæssig vinkel at udviklingen af turismen i det væsentlige skal ske på en sådan måde, at natur-, miljø- og kulturværdierne bevares, forbedres og udvikles at udviklingen endvidere skal ske under hensyntagen til andre væsentlige samfundsmæssige aktiviteter. Redegørelse Øerne i havet tilføjer turismen en væsentlig dimension, ikke mindst hvad angår Det Sydfynske Øhav med de mange tætliggende beboede øer, der hver for sig har deres særpræg og specielle kulturmæssige særkender. I baglandet til kysterne finder man bl.a. de mange landsbyer og hovedgårde, som præger det fynske kulturlandskab. Langeland har lange kystlinier, øhavet, kystkulturmiljøerne, rigt repræsenterede internationale naturområder i havet omkring Langeland, varierede landskaber, byerne, mange kulturmiljøer spændende fra velbevarede landsbyer og hovedgårdslandskaber til de mange små intime kystkulturmiljøer. Nogle af disse er meget velbevarede og udgør en anden væsentlig parameter for turismen, nemlig kultur og kulturhistorie. Langeland rummer således fundamentalt set gode forudsætninger for en fortsat udbygning af turismen. Størstedelen af Langland er beliggende i kystnært område, som i national sammenhæng har en særlig status. Der er således i planloven særlige bestemmelser for den kystnære zone. Mange steder er der muligheder for at udbygge turismen uden væsentlige negative konsekvenser, bl.a. ved tilpasninger og udbygninger ved eksisterende arealudlæg og arealudlæg i byzone og i byudviklingsarealer. Turismen konkurrerer i øvrigt generelt med andre aktiviteter om anvendelsen af det åbne land og dets forskelligartede ressourcer, såsom kyster, natur, landskab, miljø, kulturværdier og dyrkningsjorder. Det langelandske kulturlandskab udnyttes således i dag meget intensivt. Langeland har generelt gode landbrugsjorder, en god andel af skov samt store sammenhængende naturområder, både i et nationalt perspektiv og i internationalt perspektiv. Naturressourcer er flere steder sårbare overfor øgede rekreative, herunder turistmæssige, aktiviteter. Potentielle konflikter med f.eks. naturinteresser kan løses gennem udbygning af naturgrundlaget med flere nye besøgsområder, hvorved presset på ressourcerne spredes over flere lokaliteter og dermed ikke overstiger et acceptabelt niveau. Dette fordrer, at fokus fastholdes på en styrket indsats på naturforvaltningsområdet. Såfremt dette sker, er der rum for en væsentlig udbygning af turismen, uden at væksten tilsidesætter et bæredygtighedsprincip. 56

7 4.1 Turisme De langelandske byer har mange tilbud. Senest er der åbnet et bowlingcenter og motionscenter i Snøde. Bagenkop Årets landsby i 2011 udvikler sig stærkt med et aktivt havnemiljø, havnefest og motionscenter. Lohals markerer sig med aktiv campingplads, årligt tilbagevendende festival og havnemiljø. Rudkøbing har mange kvaliteter at tilbyde turisterne inden for kultur, shopping og gastronomi, især fordi der lægges vægt på at fastholde købstaden Rudkøbing som en attraktiv handelsby. Langelandsfestivallen er den største enkeltstående musikbegivenhed på Langeland. Den er med til at sætte Langeland på Danmarkskortet og giver et væsentligt input til handelslivet. Mange festivaldeltagere vender tilbage til øen enten som turister eller som fastboende. Festivallen giver sammenhold og styrker det lokale foreningsliv og mulighed for fortsat udfoldelse af aktiviteter til gavn for foreningslivet og turismen. Turister Der var i turist-overnatninger i Danmark og stort set det samme i I perioden mellem 2008 og 2012 har der været et svagt fald især i årene 2009 og Landsdækkende skyldes det især manglende gæster fra Norge, Sverige og Tyskland. På Langeland var der i overnatninger. Tallene viser en positiv udvikling fra 2009 og frem til Der ligger store åbne potentialer for udvikling på området, fordi Langeland har et meget bredt spekter af oplevelsesmuligheder til rådighed. Der er flere faktorer og tendenser som peger i retning af, at turismen har stor sammenhæng med Langelands eksistensgrundlag. Det være sig bl.a. omsætning i detailhandlen som er den største i det fynske område målt pr. indbygger samt en dækningsgrad på sommerhusudlejning, som ligger dobbelt så højt som landsgennemsnittet. Der har tidligere ikke eksisteret samlede tal for turismens andel af overnatning og økonomiske udkomme på Langeland. Visit Denmark har for Udvikling Fyn og de fynske kommuner set på turismens økonomiske betydning for destination Fyn. I statistikkerne er der desuden opgørelse af overnatningstal og branchetal især for året Visit Denmark s statistik peger på den række økonomiske faktorer som sammenlagt med detailhandlen, landskab og udbud af oplevelser i det sydfynske peger i samme retning, nemlig at turisme er af afgørende betydning for Langeland. I de sydfynske øhavskommuner Fåborg-Midtfyn, Svendborg, Ærø og Langeland skønnes der at være ca campingenheder, 900 sengepladser på feriecentre og en hotelkapacitet på ca. 800 sengepladser. Der er ca sommerhuse i området og over halvdelen ligger på Langeland. Udvikling i antal kommercielle overnatninger i landsdel Fyn Kilde: Visit Denmark

8 4.1 Turisme Indtægter og aktiviteter Turismeforbruget på Langeland udgjorde ca. 538 mio. kr. i På Fyn udgør turismeforbruget ca mio. kr i Odense, 771 mio. kr. i Svendborg og 119 mio. kr. på Ærø. Forbruget er som udgangspunkt opgjort som turisternes direkte forbrug i områdets virksomheder. F.eks. overnatning, restaurant, transport, detailhandel, kultur og forlystelse. Af tallene i tabellen til højre kan man udlede at størstedelen af turismeforbruget stammer fra danske turister (69,5 %) og tyske turister (22,3 %). Turismeforbruget fordelt på nationaliteter Kilde: Visit Denmark

9 4.1 Turisme Kystturisternes aktiviteter i Danmark Kilde: Visit Denmark Samtidig med de positive tal og statistikker er det kendetegnende at der er en høj koncentration af gæster på især campingpladser og i lejede sommerhuse og det er ikke overraskende, at sommermånederne er langt den vigtigste del af turistsæsonen. Langeland har derfor en udfordring i at skabe vækst i turismen især uden for sommermånederne og benytte landskab og kystlandskab til at skabe denne vækst i en bevidsthed om hvad turisterne ønsker og hvad naturen kan rumme. 59

10 4.2 Friluftsliv 4.2 Friluftsliv Det Sydfynske Øhav er det stærke brand som er med til at give Langeland Kommune en rigtigt god mulighed for at vise naturen frem. Det giver kraft til friluftslivet med øgede muligheder men også udfordringer med benyttelse / beskyttelse af vor natur. En stor del af Langeland og Strynø er omgivet af beskyttet natur og størstedelen af Langeland er beliggende i kystnærhedszonen. Langeland Kommune har den længste kyststrækning blandt regionens kommuner set i forhold til indbyggere. Forholdsvis lukkede og meget attraktive farvande med småøer mod vest og en åben kyststrækning mod nord, øst og syd. Dertil kommer varierede kulturlandskaber og en spændende geologi med mange hatbakker. Langeland har således et stort potentiale for friluftslivet både brugs- og oplevelsesmæssigt. Antallet af formidlede stiforløb (både offentlige og private) er begrænset, uanset at der er sket en vis vækst heri de senere år både på offentligt og privat initiativ. Gennemførelse af Øhavsstien har bragt Langeland på landkortet som et godt udgangspunkt for spændende naturoplevelser. Det er kommunalbestyrelsens mål at udbygge og sikre et bredt udbud af attraktive friluftsmuligheder på Langeland for såvel det uorganiserede som det foreningsbaserede friluftsliv, der dyrker særlige interesser i naturen at udarbejde en plan for sikring og udbygning af offentlighedens adgang til både det åbne land og kysten. Dette skal ske på et bæredygtigt grundlag og skal sammentænkes med stinet, opholdsarealer, pladser til isætning af kajakker m.m. at friluftslivets muligheder skal styrkes på et bæredygtigt grundlag både i forhold til naturværdierne i landskabet og i forhold til lodsejere, samt i en indbyrdes afvejning mellem forskellige typer af friluftsinteresser, hvor disse måtte være modstridende. Redegørelse Udfoldelsesmulighederne på private arealer er i respekt for den private ejendomsret og efter lovgivningen mere begrænsede end på offentlige arealer. En nyligt vedtagen ændring af naturbeskyttelsesloven har i hovedtrækkene fastholdt de hidtidige adgangsbestemmelser. Væsentligt nyt er dog, at mulighederne for fortsat at nedlægge markveje, herunder adgangsveje til skove, er blevet begrænset, hvis disse har betydning for friluftslivet. Fremme af udfoldelsesmulighederne for friluftslivet på land i forhold til i dag, herunder løsninger på eventuelle konflikter mellem forskellige interessegrupper, vil på Langeland uvægerligt berøre private lodsejeres ejendom i det omfang faciliteterne ikke udbygges gennem offentlige erhvervelser af ejendom. Til vands er der generelt fri færdsel med relativt få restriktioner omkring visse fuglebeskyttelsesområder. Friluftsmuligheder til søs er på Langeland derfor særdeles gode også grundet mange lukkede og lavvandede farvande. Dette giver gode betingelser for mange typer af søsport. En række motoriserede søsportsaktiviteter er i vækst i disse år. Visse steder kan det give anledning til konflikter i forhold til naturgrundlaget, men det kan konstateres også at give anledning til interessemodsætninger i forhold til andre rekreative aktiviteter, såsom f.eks. sejlsport og almindelige strandophold. Fra flere sider peges der på et behov for afklaring af strategier og handling, som klart indeholder prioriteringer i forhold til den profil, man i det fynske og ikke mindst på Langeland ønsker at satse på omkring udvikling af søsportsaktiviteter. Kommunalbestyrelsens målsætning omkring søsportsaktiviteter beskrives under pkt. 4.3 Placering af ferie- og fritidsanlæg og under pkt. 4.4 Støjende fritidsaktiviteter. Naturturisme I/S Naturturisme I/S er et kommunalt interessentskab ejet af de fire syd- og midtfynske kommuner Langeland, Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Ærø. På baggrund af de gode erfaringer og resultater med Mål 2 projektet "Naturturisme i Det Sydfynske Øhav" har de fire kommuner besluttet at videreudvikle områdets potentialer inden for natur og kultur- 60

11 4.2 Friluftsliv miljøer for at styrke turismen og bosætningen. Gennem Naturturisme I/S har kommunerne fastholdt det tværkommunale ejerskab, men har udvidet bestyrelsens deltagerkreds for at få et bredere ejerskab til projektet. Naturturisme I/S formål er at styrke turisterhvervets udviklingsmuligheder gennem tiltag, der forbedrer områdets kvaliteter inden for natur og kulturhistoriske oplevelser. Interessentskabet skal ligeledes styrke grundlaget for kommunernes arbejde for en større bosætning i området. Udviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag i forhold til lokalbefolkningens og naturens interesser. Naturturisme I/S danner rammerne for et bredt samarbejde som kan skabe en målrettet produktudvikling af oplevelser og aktiviteter i naturen, kulturmiljøer og landskabet generelt. Indsatsen sker på tværs af kommunegrænser, fag- og erhvervsområder. Øhavets natur og kulturarv er af international stor værdi og Naturturisme I/S har derfor udarbejdet en Friluftsstrategi for det sydfynske øhav. Med strategien er det målet at styrke friluftslivets muligheder i selve øhavet. Naturturisme I/S skaber vækst gennem egne handlinger, men skal i høj grad også være det forum, der gennem dialog kan inspirere og katalysere andre aktørers initiativer på relevante områder. Naturturisme I/S har eksempelvis udført en række opgaver og arbejder med en række spændende tiltag: Et øhav i verdensklasse Stiens Dag Øhavsstien non-stop Øhavets Dag Friluftsapps Projekt Kys Frøen Etablering af ridestier Guidebog til havkajaksejlads i Øhavet Etablering af kaffepletter langs Øhavsstien Projekt Egebjerg Bakker Guidebog til Øhavsstien Cykel-, vandre- og ridesti på Ærø Xplore Det Sydfynske Øhav Kunstigt rev Øhvavskort 17 blå støttepunkter Friluftsstrategi Nationalpark Det Sydfynske Øhav Efter lang lokal offentlig debat, lokale politiske diskussioner og mange indlæg fra interessegrupper er det endt med at Folketinget har sagt nej til planen om en nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Helt præcist er det de partier, som står bag den danske lov om nationalparker - alle Folketingets partier minus Enhedslisten - der har afvist den sydfynske nationalpark. Forslaget med den nuværende afgrænsning uden Langeland og Ærø kommuner vurderes at mangle et væsentligt helhedselement, hvis der skal være tale om en nationalpark", står der i en pressemeddelelse fra miljøminister Ida Auken. Friluftsrådet Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse har udarbejdet et oplæg med et bud på en friluftspolitik for Langeland. Som eksempler på oplæg fra lokalkredsen kan nævnes Grøn turisme hvor naturoplevelser er i centrum Adgang til natur og kyststrækninger Støttepunkter Blå og grøn turisme Naturformidling Kommunalbestyrelsen er bekendt med, at der er mange spillere på banen med en række af spændende projekter som hver især og som et samlet hele bidrager til en spændende fremtid for friluftsliv som vil komme grundejere, borgere, turister og investorer til gavn på den lange bane. Det træder tydeligere og tydeligere frem at naturen skal opleves, beundres, benyttes og beskyttes. Kommunalbestyrelsen har derfor fokus på at det er disse elementer der skal være med til at bidrage til eksistensgrundlaget for Langeland. 61

12 4.3 Placering af ferie og fritidsaktiviteter 4.3 Placering af ferie- og fritidsaktiviteter Kommunalbestyrelsen har forskellige instrumenter til rådighed, når det gælder opfyldelsen af dens overordnede målsætninger og politikker på ferie- og fritidsområdet. Et af disse instrumenter er den planmæssige regulering af forskellige aktiviteters og anlægstypers fysiske placering. På baggrund af fritidspolitikken, de friluftspolitiske og turistpolitiske overvejelser samt kommunalbestyrelsens hovedmålsætninger, er der således fastsat nogle overordnede generelle rammer for placeringen af anlæg og aktiviteter. Disse rammer danner udgangspunkt for kommuneplanens retningslinier for placering og etablering af anlæg og aktiviteter. De forskellige anlægstyper og aktiviteter er dog meget forskellige i deres karakter og omfang, og der knytter sig derfor forskellige konkrete problemstillinger til dem, som der ikke er redegjort for i de foregående mere overordnede afsnit. Disse problemstillinger og kommunalbestyrelsens syn på dem er derfor behandlet nedenfor under de enkelte anlægstyper i relevant omfang. Retningslinierne omfatter dels generelle retningslinier for placering og etablering af anlæg m.v., og dels konkret udpegede placeringsmuligheder for forskellige anlægstyper. Især i forbindelse med de generelle retningslinier, dvs. retningslinier for anlæg, som ikke er konkret udpegede, vil der i forbindelse med ønsker om placering af anlæg skulle ske en afvejning i forhold til andre interesser i området. I overensstemmelse med kommuneplanens hovedmålsætning om at lægge et bæredygtighedsprincip til grund for udviklingen på ferie- og fritidsområdet skal afvejningen ikke alene ske snævert i forhold til det berørte areal, men der skal også tages bredere hensyn til interesserne i det omliggende område som helhed, herunder f.eks. øget pres på nærliggende naturområder. Det bemærkes, at støjende fritidsanlæg og aktiviteter er behandlet særskilt i afsnit 4.4. I de følgende afsnit redegøres der for lokalisering af følgende anlæg Afsnit Anlæg Sommerhusområder Feriecentre, kursuscentre, vandrerhjem, hoteller, kroer, Bed & Breakfast m.v Campingpladser og hytteområder Større turistanlæg i øvrigt Lystbådehavne og bådehavne Golfbaner Særlige rekreative områder Øvrige rekreative anlæg Generelle forhold På landsplan er der ifølge Danmarks Statistik i alt ca sommerhuse. Heraf er der på Langeland ca sommerhuse stort set svarende til ca. 1% af landstallet. På Fyn blev der udlejet ca sommerhusuger i Sommerhusene på Langeland blev samlet set udlejet i alt uger svarende til ca overnatninger. (Dertil skal lægges privat udlejning). Udlejning af sommerhuse på Langeland ligger mere end dobbelt så højt som landsgennemsnittet og gennemsnittet på Destination Fyn. Trods den fine placering er der sket en tilbagegang i antallet af overnatninger i sommerhusene i den seneste 4-årige planperiode. Kilde Visit Denmark og Danmarks Statistik. Bemærk at antallet af sommerhuse er højere i statistikken end det registrerede antal. Det kan b.la. skyldes medtagelse af enheder i feriecenter mv. Af disse udlejningsuger er ugerne de mest brugte. Brug af sommerhuse, både ved udlejning som ved privat brug, skønnes således at påvirke omsætningen i turist - og erhvervsbranchen i væsentlig positiv grad. 62

13 4.3 Placering af ferie og fritidsaktiviteter Udlejning af feriehuse Kilde: Visit Denmark Sommerhusområder Langeland har et stort potentiale i antallet af sommerhuse sammen med et stort antal af boliger som bruges som ferie- og fritidsboliger. Sommerhuse og fritidshuse bruges for en stor del privat, som udlejning og især af turister fra Danmark og Tyskland. Lovgivningen for udvikling af nye sommerhusområder er et rent statsanliggende og Langeland Kommune har derfor først planlægningsmulighed, når Miljøministeriet giver muligheder for det. Det skal sammenholdes med at der desuden skal være et reelt behov for nye arealudlæg. Ifølge planlovens 5b, stk. 1 nr. 3 kan der ikke udlægges nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen. Desuden skal eksisterende sommerhusområder inden for kystnærhedszonen fastholdes til ferieformål. I 2004 blev der åbnet mulighed for udlæg af nye sommerhusgrunde bagved eksisterende sommerhusbebyggelse, således at de i store træk ikke forstyrrende i landskabets karakter set fra vandsiden. Langeland fik på grundlag af et opgjort behov i slutningen af 2004 udlagt i alt ca. 257 nye sommerhusgrunde. Det er kommunalbestyrelsens mål at følge udviklingen på sommerhusområdet meget nøje således at der skabes en dynamisk vækst inden for området. I planperioden vil der blive fulgt op på det samlede behov sammenholdt med evt. fremtidige åbninger via Landsplandirektiv. Redegørelse Danmark er underlagt en restriktiv lovgivning på området, således at udlæg af sommerhusgrunde i kystnærhedszonen følger bestemmelser i planloven. På grundlag af en gennemgang af ikke-anvendte arealer til sommerhusbebyggelse kan det konstateres, at der er restarealer i Stoense, Hou, Spodsbjerg, Ristinge og Bukkemose med i alt ca. 227 byggegrunde. I den tidligere 4-årige planperiode er der anvendt ca. 29 byggegrunde. Det kan på det grundlag konstateres, at der er et stort udlagt areal for mulig sommerhus-bebyggelse som skønnes at kunne dække planperioden. Der skønnes derfor ikke at være behov for at udlægge nye arealer til sommerhusbebyggelse uden for kystnærhedszonen. 63

14 4.3 Placering af ferie og fritidsaktiviteter Lohals Snøde Eksisterende sommerhusområder Restarealer Lejbølle TRANEKÆR Tullebølle RUDKØBING Spodsbjerg Strynø By Lindelse HUMBLE Tryggelev Bagenkop Bygninger registreret som sommerhuse: Sommerhuse Antal Kilde: Danmarks Statistik Bemærk!.. at en bygning kun kan være registeret som sommerhus ved at huset er beliggende i et registreret sommerhusområde udlagt i kommuneplanen. På Langeland er der en stor anvendelsesgrad af helårshuse som anvendes til fritidsformål. Disse fritidshuse er ikke sommerhuse og kan ikke registreres som sommerhuse. 64

15 4.3 Placering af ferie og fritidsaktiviteter Retningslinier Retningslinierne nedenfor gælder alene for udlæg af nye sommerhusområder uden for den kystnære zone. I den kystnære zone kan der planlægges i overensstemmelse med de muligheder, der fremgår af miljøministerens Landsplandirektiv om udvidelse af sommerhusområder i den kystnære zone. Udlæg af arealer til sommerhusformål skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder naturbeskyttelseslovens bestemmelser Uden for den kystnære zone kan der planlægges for udlæg af nye sommerhusområder, såfremt dette ikke strider mod nationale eller regionale interesser eller internationale naturbeskyttelsesinteresser. Udlæg kan kun finde sted i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse, og udlæggene kan have en rummelighed på maksimalt 50 grunde. Grundstørrelsen må ikke overstige 1500 m 2. 65

16 4.3 Placering af ferie og fritidsaktiviteter Registrerede overnatninger på Fyn Kilde: Visit Denmarks indberetninger og egne beregninger Feriecentre, kursuscentre, vandrerhjem, hoteller, kroer, Bed & Breakfast Langeland er beliggende i et område hvor kystturismen er stor, og Langelands eksistensgrundlag er i meget høj grad afhængigt af turismen. Det gør samtidig Langeland sårbar idet natur, kultur og miljø er en stor del af det samlede hele, hvor benyttelse og beskyttelse er elementer som indgår i den samlede planlægningsproces. Dette gør udlæg af arealer til feriecentre og hoteller mere komplekst, da natur- og miljøhensyn i høj grad skal varetages ved planlægning. Det er kommunalbestyrelsens mål at fastholde og understøtte eksistensen af de nuværende udlagte arealer Størstedelen af hoteldrift og kursuscentre ligger inden for byzone eller inden for byudviklingsarealer. Det er i overensstemmelse med planlovens bestemmelser. Dog er Langeland, på grundlag af at landskabet i meget stort omfang er omfattet af kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinien, markant anderledes end den øvrige del af landet. at give de udlagte områder fremtidige vækstmuligheder på grundlag af behovsbaserede analyser og at have fortsat fokus på udviklingen af behovet at der i forbindelse med den fysiske planlægning på sigt udpeges nye områder til ferie- og fritidsformål. Der skal tages særlige hensyn til den omkringliggende natur og kulturarv. 66

17 4.3 Placering af ferie og fritidsaktiviteter Redegørelse Af det samlede antal overnattende turister i Danmark udgør overnatninger på feriecentre og hoteller ifølge Danmarks Statistik ca. 33 %. Der ligger ikke et samlet tal for Langeland men det skønnes at procentdelen er væsentligt lavere, fordi der er en langt højere grad af kystturisme på Langeland. Ud over det er der nær ved bynære arealer udlagt et område ved Skrøbelev Gods nær Rudkøbing. Arealet er beliggende uden for kystnærhedszonen. Der er således stadig en stor rummelighed for udvidelse af eksisterende anlæg, herunder genetablering og nyanlæg. I landsdel Fyn var der i 2012 et samlet overnatningstal på på hoteller, feriecentre og vandrerhjem. Tallene dækker både ferie- og erhvervsmæssige overnatninger. Hoteller m.v. henvender sig både til den almindelige ferieturisme, byturisme og ikke mindst erhvervsturismen (kurser, møder etc.), hvor Rudkøbing har en stærk position. Kommuneplanen medtager eksisterende arealer jf. tidligere planlægning. I bynære arealer drejer det sig om Skudehavnen i Rudkøbing. Uden for bynære arealer drejer det sig om områder ved Holmegård, Broløkke Gods og Søgård, alle 3 på Sydlangeland samt Emmerbølle Strand Camping på Nordlangeland. Kommercielle overnatninger fordelt på overnatningsformer i landsdel Fyn Kilde: Visit Denmark

18 4.3 Placering af ferie og fritidsaktiviteter Retningslinier Retningslinier for placering af ferie- og fritidsanlæg tager udgangspunkt i de turistpolitiske overvejelser og de hovedprincipper m.v. for planlægningen, som er beskrevet ovenfor og i afsnit 4.1. Retningslinierne, afspejler endvidere kommunalbestyrelsens målsætninger og planlægning på miljø-, natur-, landskabs- og kulturmiljøområderne. Emmerbølle Strand Camping Retningslinierne i dette afsnit gælder for forøgelse af overnatningskapaciteten i forbindelse med feriecentre, feriehoteller, kurcentre, kursuscentre, hoteller, kroer, vandrerhjem, Bed & Breakfast og lign. Udlæg af arealer til de pågældende formål skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Skrøbelev Det bemærkes, at etablering af nye og udvidelse af eksisterende feriecentre uanset den nuværende planlægningsmæssige status kan udløse krav om supplerende VVM-planlægning (Vurdering af Virkning på Miljøet) Planlægningsmuligheder, som fremgår af vedtagne kommuneplanrammer eller lokalplaner, kan fortsat realiseres. Søgård Udviklingsretning Broløkke Gods Holmegård Arealer, som i kommuneplaner er udlagt til denne type af formål, kan normalt ikke konverteres til anden anvendelse. Det er kommunalbestyrelsens holdning, at Emmerbølle Feriecenter på længere sigt kan tilpasses turisternes behov ved angivelse af kommende udviklingsretning for et decideret feriecenter. Udviklingsretningen er illustreret i afsnittet om rammebestemmelser Oversigt over rammer for lokalplanlægning. Udviklingsretningen understøttes af at rammeområde 4.F.4 til Ferie- og fritidsformål som kan udnyttes til feriecenter via lokalplanlægning og særskilt redegørelse I den kystnære zone kan der i eller i umiddelbar tilknytning til de i rammebestemmelserne område F. (ferie- og fritidsområder) udpegede turistcentre udlægges arealer til ferieanlæg med overnatningsmuligheder i overensstemmelse med de generelle retningslinier for byvækst. Uden for den kystnære zone kan der planlægges for nye ferieanlæg med overnatningsmuligheder samt udvidelse af eksisterende anlæg i eller i umiddelbar tilknytning til byer i det regionale bymønster i overensstemmelse med de generelle retningslinier for byvækst. 68

19 4.3 Placering af ferie og fritidsaktiviteter Udvidelser af eksisterende mindre hoteller og kroer, som i dag allerede har en overnatningskapacitet, kan finde sted såfremt dette ikke strider mod nationale eller regionale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser. Anlæggene kan i givet fald udvides til en samlet kapacitet på 50 sengepladser pr. anlæg. Udvidelserne kan realiseres på baggrund af landzonelokalplaner for så vidt angår anlæg uden for det regionale bymønster Der kan i eksisterende overflødiggjort bygningsmasse i det åbne land indrettes overnatningsfaciliteter lejligheder/værelser til erhvervsmæssig udlejning. Der kan ikke tillades over 10 lejligheder/værelser pr. ejendom. Anvendelse af bygninger som hoved- og herregårde til sådanne formål forudsætter, at væsentlige kulturhistoriske interesser ikke herved tilsidesættes. Udnyttelse af mulighederne forudsætter ikke overførsel til byzone. Ved det statslige vejnet Rute 9 vil der generelt ikke kunne opnås tilladelse til mere end 2 boliger/ lejligheder via eksisterende overkørsel og generelt kan der ikke opnås tilladelse til ændret/udvidet benyttelse af bestående adgange/overkørsler fra landbrugsformål til erhvervsformål, m.v I forbindelse med detailplanlægning skal der foretages konsekvensvurdering, såfremt internationale naturbeskyttelsesinteresser berøres. De internationale naturbeskyttelsesinteresser skal tilgodeses jf. retningslinie På Langeland er der udlagt følgende arealer til større ferie- og fritidsanlæg: Herregårdshotel ved Broløkke på Sydlangeland, område 10.F.7 Feriehotel/-center på Søgård ved Bagenkop, område 11.F.2 Feriehotel/-center ved Holmegård, område 11.F.4. Emmerbølle Strand Camping, område 4.F.4 69

20 4.3 Placering af ferie og fritidsaktiviteter Campingpladser og hytteområder Langeland har 8 campingpladser hvoraf de 7 er i drift i På Langeland var der i overnatninger. I 2008 og 2007 var der henholdsvis / overnatninger. Det indikerer en svag tilbagegang. Ifølge Campingrådet er der især sket et fald i antallet af tyske turister. I landsdelen Fyn finder knap 36 % af alle overnatninger sted på campingpladser. Hvilket er over landsgennemsnittet som er på ca. 27 %. På Fyn er antallet af overnatninger fra 2011 til 2012 faldet med 10 % på grund af en faldende interesse fra udenlandske turister. Kilde: Visit Denmark Viden & Analyse 2013 Redegørelse Fremtidens campingpladser er noget helt andet end det traditionelle billede, hvor pladsen er en græsmark med plads til telte og campingvogne suppleret med nogle få toiletbygninger, et cafeteria, lidt overdækket opholdsareal og en lille butik. De nye campingpladser er en slags aktivitetscentre med f.eks. supermarked, svømmehal, restaurant, bowlingbane, legeland, mini-zoo, ridecenter og golfbane - gerne med luksushytter eller feriehuse tilknyttet. De nye pladser tiltrækker også i langt højere grad end hidtil et publikum, som ikke nødvendigvis bor på campingpladserne i længere tid men bor i en kort periode f.eks. 2 til 4 dage. Effekten heraf kan give anledning til konflikter i forhold til landskabshensynet, hvilket ikke mindst er problematisk i den kystnære zone samt modvirke planlovens overordnede målsætning om at undgå byspredning i det åbne land. I kommuneplanen er kapaciteten primært tilvejebragt ved mulig anlæggelse af nye campingpladser ved Bagenkop og Østerskov. Arealudlægget stammer fra tidligere planlægning og områderne er lokalplanlagt. Planloven åbner ikke mulighed for, at planlægningen på campingområdet generelt udmunder i deciderede feriecentre. Muligheden for etablering af sådanne anlæg bør således efter kommunalbestyrelsens opfattelse tilvejebringes på baggrund af konkrete vurderinger af de enkelte projekter og i givet fald en supplerende særskilt planlægning for de konkrete anlæg. Jv. tidligere afsnit er det dog kommunalbestyrelsens opfattelse, at Emmerbølle Strand Camping & Feriecenter på sigt skal sikres en udvidelsesmulighed, således at dele af arealet på få karakter af område til feriecenter. Mere herom under Ferie-centre. Hytter til erhvervsmæssig udlejning skal i udgangspunktet placeres på campingpladser. Efter campingreglementet kan der på campingpladser gives tilladelse til opstilling af hytter svarende til indtil 20 % af det tilladte antal campingenheder. Udover de konkrete arealreservationer er det kommunalbestyrelsens opfattelse, at der kan skabes mulighed for etablering af en mindre campingplads på Strynø for at understøtte ø-samfundets eksistensgrundlag. Der er således ikke tale om pladser med samme faciliteter og serviceniveau som på egentlige campingpladser. Spildevands-, vandforsynings- og affaldsforholdene skal dog være på højde med forholdene på øvrige campingpladser. Arealer til etablering og udvidelse af campingpladser er oftest placeret på meget attraktive steder, som også vil være attraktive til andre formål. For at sikre at de planlagte muligheder kan realiseres, er det kommunalbestyrelsens opfattelse, at konvertering til andre formål som udgangspunkt bør undgås. Der kan i forbindelse med de nye koncepter for campingpladser ligge en risiko for en uheldig påvirkning af det åbne land og ikke mindst af kystområderne. Det er derfor kommunalbestyrelsens opfattelse, at der på længere sigt ikke skal planlægges for yderligere arealer til nye campingformål men at eksisterende campingpladser kan tilpasses. Kommunalbestyrelsen finder, at der bør være mulighed for op til 20 % hytter på campingplads på Strynø samt på pladser, som ligger uden for de udpegede særlige landskabelige/geologiske og kulturhistoriske beskyttelsesområder samt uden for de udpegede særlige biologiske interesseområder. Her er der er tale om 2 pladser: Emmerbølle Strand Camping og Rudkøbing Camping. 70

21 4.3 Placering af ferie og fritidsaktiviteter Planlægningens indhold Bestående udvidelsesmuligheder for campingpladser med baggrund i godkendt kommune- og lokalplanlægning eller lignende kan fortsat realiseres. Udvidelsesmuligheder af denne karakter er således ikke medtaget i retningslinierne nedenfor. Lohals Camping Kommuneplanen rummer mulighed for etablering af nye campingpladser i Bagenkop, Humble/Østerskov samt på Strynø. Kommuneplanen indeholder endelig en konkret arealreservation til campingpladsformål ved Ristinge. Mulighederne fremgår af retningslinierne nedenfor samt rammebestemmelsernes oversigtskort. Kommuneplan 2009 giver alene i forbindelse med konkrete arealreservationer mulighed for en udvidelse af kapaciteten. I kommune- og gældende lokalplaner er der muligheder for en udvidelse af kapaciteten på 250 pladser ved Østerskov, 50 enheder i Ristinge, ca. 170 enheder i Bagenkop samt en mindre restrummelighed i lokalplan ved Emmerbølle. Alt i alt rummer planlægningen dermed mulighed for at tilvejebringe ca. 470 enheder på Langeland. Rudkøbing Camping Emmerbølle Strand Camping Færgegårdens Camping Billevænge Camping Degnehaven Camping På Langeland er der følgende campingpladser: Feriepark Langeland Emmerbølle Strand Camping Ristinge Camping og Feriecenter Strandgårdens Camping i Bagenkop Billevænge Camping i Spodsbjerg Færgegårdens Camping i Spodsbjerg Degnehaven Camping i Spodsbjerg Lohals Camping Rudkøbing Camping Ristinge Camping Strandgårdens Camping Eksisterende campingpladser Desuden er der udlagt arealer i kommuneplanen til campingplads følgende steder: Humble/Ristinge, område 9.F.6 Humble/Østerskov, område 10.F.8 Bagenkop, område 11.F.3 Udviklingsretninger Emmerbølle Strand Camping gives udviklingsmulighed via kommende udviklingsretning. Planlægning i kommende udviklingsretninger kan ske på grundlag af behovsanalyse. Retningslinier Retningslinierne nedenfor gælder for etablering og udvidelse af campingpladser, der er omfattet af campingreglementet samt for hytteområder. Udlæg af arealer til campingpladsformål skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Det bemærkes i øvrigt, at etablering af nye og udvidelse af eksisterende campingpladser uanset den 71

22 4.3 Placering af ferie og fritidsaktiviteter nuværende planlægningsmæssige status kan udløse krav om supplerende VVM-planlægning. Vurdering af Virkning på Miljøet. Primitive lejr-/teltpladser er ikke omfattet af retningslinierne nedenfor. Primitive lejr-/teltpladser er ikke direkte tilgængelige for biltrafik, de er uden bemanding og de tilknyttede faciliteter begrænser sig til maksimalt at omfatte drikkevandsforsyning og toilet. De primitive lejr-/teltpladser er ikke omfattet af campingreglementet og reguleres planmæssigt kun af de generelle retningslinier for anlæg i det åbne land Ved campingpladsformål forstås almindeligt campingpladsudstyr, det vil udover overnatningsenheder sige mindre faciliteter der alene henvender sig til de, der bor på pladsen såsom butik, parkeringsarealer, opholdsrum, legepladser, swimmingpool, tennisbaner, mindre supplerende oplevelsestilbud og tilsvarende mindre anlæg og faciliteter. Medmindre andet udtrykkeligt er anført nedenfor forudsætter etablering af faciliteter og anlæg, der går ud over det ovenfor nævnte, særskilt tilvejebringelse af det fornødne planlægningsmæssige grundlag Udlæg af arealer til campingpladsformål, som fremgår af vedtagne kommuneplanrammer eller lokalplaner, kan fortsat realiseres. Disse steder er Humble/ Ristinge område 9.F.6, Humble/Østerskov, område 10.F.8 og Bagenkop, område 11.F.3. Uden for den kystnære zone kan udlægges arealer til campingpladsformål, herunder særlige campingpladser for autocampere, i eller i umiddelbar tilknytning til byer i det regionale bymønster i overensstemmelse med de generelle retningslinier for byvækst. Uden for den kystnære zone kan udvidelser af bestående campingpladser i det åbne land endvidere normalt finde sted, såfremt dette ikke strider mod nationale eller regionale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser. Dette kan ske på baggrund af landzonelokalplaner. Der kan på baggrund af en landzonelokalplan på Strynø etableres en mindre campingplads (maks. 50 enheder) med op til 20 % hytter på arealer, som ligger i tilknytning til eksisterende bebyggelse og landværts strandbeskyttelseslinien. Nationale eller regionale interesser skal respekteres ved planlægning for og etablering af campingpladsen. I forbindelse med detailplanlægning for ovennævnte lokaliseringsmuligheder skal der foretages konsekvensvurdering, såfremt internationale naturbeskyttelsesinteresser berøres. De internationale naturbeskyttelsesinteresser skal tilgodeses Ud over ovennævnte planmuligheder kan de i rammebestemmelsernes oversigtskort viste arealer udlægges til campingpladsformål. Såfremt der åbnes muligheder ud over, hvad der er omfattet af retningslinie , fremgår disse ligeledes af rammebestemmelsernes oversigtskort Arealer, som i kommuneplaner er udlagt til denne type af formål kan normalt ikke konverteres til anden anvendelse, medmindre at der i forudsætningerne er lagt op til det I den kystnære zone kan der i eller i umiddelbar tilknytning til de udpegede turistcentre udlægges arealer til campingpladsformål, herunder særlige campingpladser for autocampere, i overensstemmelse med de generelle retningslinier for byvækst i kapitel 2. Den overordnede placering af planlægningsmulighederne er alene et areal beliggende ved Emmerbølle Strand Camping & Feriecenter Større turistanlæg i øvrigt Dette afsnit omhandler turistanlæg uden overnatningsmuligheder, men med en stor publikumstilstrømning. Anlæg af denne type omfatter sommerlande, forlystelsesparker, oplevelsescentre o.l. af regional betydning, dvs. hvor publikumstilstrømningen ikke kun kommer fra lokalområdet. Anlæg i tilknytning til campingpladser indgår i afsnit om campingpladser og hytteområder. 72

23 4.3 Placering af ferie og fritidsaktiviteter Redegørelse Det er generelt kommunalbestyrelsens opfattelse, at turistanlæg på grund af deres størrelse, deres trafikale og miljømæssige konsekvenser samt af hensyn til synergieffekt ved samlokalisering med andre turistmæssige og bymæssige faciliteter bør placeres i tilknytning til byer i det regionale bymønster og i den kystnære zone alene i forbindelse med de udpegede turistcentre. Udvidelser af eksisterende anlæg bør efter kommunalbestyrelsens opfattelse normalt kunne finde sted, såfremt dette ikke strider mod kommuneplanens øvrige retningslinier. Langeland har i planlovens forstand et større turistanlæg af national betydning, hvilket er Koldkrigsmuseum Langelandsfort. Af andre turistanlæg kan nævnes TICKON besøgsanlæg i Tranekær, Skovsgaard på Sydlangeland samt Smakkecenteret på Strynø. Disse anlæg falder på nuværende tidspunkt ikke ind under kategorien større turistanlæg af national betydning. I Bagenkop har en gruppe af borgere over en periode arbejdet med projekt Flydende vand-og wellnesshus. Ideen bygger på et koncept om at udnytte Bagenkops potentiale som Årets Landsby i 2011 til at etablere Danmarks første flydende, energineutrale og miljøvenlige vand- og wellnesshus i det uudnyttede havnebassin, hvor Bagenkop-Kielfærgen tidligere lagde til. Det bemærkes i øvrigt, at etablering af denne type anlæg uanset den nuværende planlægningsmæssige status kan udløse krav om supplerende VVMplanlægning, (Vurdering af Virkning på Miljøet) Planlægningsmuligheder, som fremgår af vedtagne kommuneplanrammer eller lokalplaner, kan fortsat realiseres. I den kystnære zone kan der i overensstemmelse med de generelle retningslinier for byvækst i kapitel 2 planlægges for nye sommerlande, vand og badelande, aktivitetslande, oplevelsescentre, forlystelsesparker, legelande og lignende anlæg med en stor publikumstilstrømning i eller i umiddelbar tilknytning til de udpegede turistcentre som på Langeland er Rudkøbing, Lohals og Bagenkop. Uden for den kystnære zone kan der planlægges for sådanne anlæg efter de generelle retningslinier for byvækst. Udvidelse af eksisterende anlæg kan finde sted, såfremt dette ikke strider mod nationale eller regionale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser Lystbådehavne I de kommunalt ejede lystbådehavne Rudkøbing, Bagenkop, Strynø og Ristinge har der tidligere været en stor overnatningsfrekvens. I den senere årrække er der sket en tydelig tilbagegang i overnatning, ikke blot på Langeland men også i resten af destination Fyn. Årsagerne kan være finanskrisen, sæsonudsving og dårligt vejr. Tendensen er dog klar. I 2003 var der i de fynske kystkommuner ca overnatninger. Retningslinier Retningslinierne gælder for etablering og udvidelse af turistanlæg uden overnatningsmuligheder, men med en stor og ikke lokalt funderet publikumstilstrømning. Retningslinierne omfatter dog ikke anlæg, der indgår som en del af en campingpladsvirksomhed, idet disse reguleres efter bestemmelserne i afsnit Udlæg af arealer til sådanne formål skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Det tal var i 2012 faldet til for de fynske kystkommuner og på Langeland var tallet ca Samlet set var der i de kommunale havne (Rudkøbing, Bagenkop, Ristinge og Strynø) i 2007 ca overnattende både og i 2012 ca overnattende både. Det svarer til et sted mellem og overnattende gæster pr. år i kommunale havne ved et snit på 2 til 4 personer pr. båd. Faldet fra 2008 til 2012 er overordnet set et fald i antal af overnattende både i Rudkøbing Lystbådehavn, da der samtidigt er sket en stigning på Strynø pga. havneudbygningen. Faldet er især, som det også ses på campingområdet, sket i antallet af tyske gæster. I Bagenkop Havn er overnatningstallet uændret. Det skønnes nødvendigt, i et marked med faldende overnatninger, at der ses på hvad der afholder turisterne i at søge til Rudkøbing Havn. 73

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 4.0 Indledning 4.0 Indledning Under sloganet Langeland oplevelser til alle har Langeland et væld af oplevelsesmuligheder. F.eks. Langelandske Naturoplevelser

Læs mere

Turismestrategi frem mod 2021

Turismestrategi frem mod 2021 Turismestrategi frem mod 2021 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Overordnet om turistpolitiske overvejelser... 4 1.1 Regionale samarbejder... 5 1.1.1. Destination Fyn... 5 1.1.2 Naturturisme I/S... 6 2.

Læs mere

Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg

Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg Colorbox Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen De uberørte åbne kyster er en af de væsentligste landskabelige attraktioner i dansk turisme. Det er en national

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme - 1 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 en forsøgsordning med videre rammer for at etablere turistorienterede projekter

Læs mere

4.3 Placering af ferie- og fritidsanl g.qxd

4.3 Placering af ferie- og fritidsanl g.qxd 19-12-2005 18:46 Side 2 Golfklubben Lillebælt Foto: Fyntour 4.3 Placering af ferie- og fritidsanlæg 4.3 Placering af ferie- og fritidsanl g.qxd Placering af ferie- og fritidsanlæg Amtsrådet har forskellige

Læs mere

8. Ferie- og fritidsområder. områder til ferie- og fritidsfor-

8. Ferie- og fritidsområder. områder til ferie- og fritidsfor- 8. Ferie- og fritidsområder områder til ferie- og fritidsfor- 81 Billede 8.1.1 8.0 Ferie og fritid Planlægningen for ferie og fritid omfatter arealer og anlæg med væsentlig interesse for turisme og fritidsaktiviteter

Læs mere

Plan for turismevækst Anne-Mette Hjalager Syddansk Universitet November 2016

Plan for turismevækst Anne-Mette Hjalager Syddansk Universitet November 2016 Plan for turismevækst Anne-Mette Hjalager Syddansk Universitet November 2016 Udviklingen i antal overnatninger fordelt på turismeformer. Index, 2008=100 190 170 150 130 110 90 Kyst- og naturturisme Storbyturisme

Læs mere

Kommuneplantillæg 38. Faaborg Udvidelse af Lyø camping FORSLAG

Kommuneplantillæg 38. Faaborg Udvidelse af Lyø camping FORSLAG Kommuneplantillæg 38 Faaborg 1997-2007 Udvidelse af Lyø camping FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 stk. 1 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

8.3 Overnatningsanlæg

8.3 Overnatningsanlæg 8.3 Overnatningsanlæg Retningslinjer 8.3.1 Feriecentre, hoteller, kroer og lign. Nye feriecentre, kroer, hoteller og lignende, der ønskes placeret i kystnærhedszonen skal lokaliseres i turismeområder.

Læs mere

Udvidelse af Lyø Havn FORSLAG

Udvidelse af Lyø Havn FORSLAG Kommuneplantillæg 37 Faaborg 1997-2007 Udvidelse af Lyø Havn FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 stk. 1 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens

Læs mere

NY REGULERING AF KYSTOMRÅDER OG ÆNDRINGER I NATURBESKYTTELSESLOVEN. Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll 4. april 2017

NY REGULERING AF KYSTOMRÅDER OG ÆNDRINGER I NATURBESKYTTELSESLOVEN. Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll 4. april 2017 NY REGULERING AF KYSTOMRÅDER OG ÆNDRINGER I NATURBESKYTTELSESLOVEN Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll 4. april 2017 KYSTOMRÅDER HVAD SKER DER? side 2 Erhvervsministerens fremsættelsestale, 25. januar 2017

Læs mere

Muligheder, fordele og ulemper

Muligheder, fordele og ulemper Februar 2019 Sag.nr. 01.01.01-P19-4-01 Jørgen Krog Muligheder, fordele og ulemper Erhvervsstyrelsen har indkaldt til anden runde for at søge om udlæg af udviklingsområder i kystnærhedszonen, udlæg og om

Læs mere

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019 Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Destination Fyn i top af danske destinationer tilstrømning af udenlandske turister

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar august 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar august 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar august 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Størst vækst i udenlandske turister Fyn er den landsdel i Danmark, der år

Læs mere

Miljørapport for Tillæg til Planstrategi Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen

Miljørapport for Tillæg til Planstrategi Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Byrådet Kopi til Direktionen i BLF og Direktørgruppen Fra Mette Kristoffersen Sagsnr./Dok.nr. 2017-028176 / 2017-028176-1 Oplandsbyer og

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder

Vejledning om udviklingsområder Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.

Læs mere

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. I medfør af 5 b, stk. 6, jf. 3, stk. 1, i lov om planlægning,

Læs mere

Turistpolitiske overvejelser

Turistpolitiske overvejelser Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 Turistpolitiske overvejelser Ærø Kommune 2015 Høring af forslag til kommuneplantillæg nr. 10 Turistpolitiske overvejelser for Ærø Kommune. Offentlig høring af forslag

Læs mere

Tillæg 19 KP17. Nyt rammeområde for Henne Strand Camping.

Tillæg 19 KP17. Nyt rammeområde for Henne Strand Camping. Tillæg 19 KP17 Nyt rammeområde for Henne Strand Camping. VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forslag til dette kommuneplantillæg har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra 23. august 2018 til den

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar september 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar september 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar september 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder fortsat frem på udenlandske overnatninger Størst vækst i udenlandske turister Fyn er den landsdel i Danmark,

Læs mere

TEMATILLÆG Udviklingsstrategi KYSTTURISME OG NYE SOMMERHUSOMRÅDER

TEMATILLÆG Udviklingsstrategi KYSTTURISME OG NYE SOMMERHUSOMRÅDER TEMATILLÆG Udviklingsstrategi KYSTTURISME OG NYE SOMMERHUSOMRÅDER 1 Indhold BAGGRUND Baggrunden for denne temaplanstrategi for emnerne kystturisme og nye sommerhusområder, er en fornyet henvendelse fra

Læs mere

Den reviderede planlov - set fra en planlæggers vinkel

Den reviderede planlov - set fra en planlæggers vinkel Den reviderede planlov - set fra en planlæggers vinkel Peer Frank - Niras planlægning Den reviderede planlov: Omfattende revision af planloven Vedrører Detailhandel Kystzonen Landzonen Grønt Danmarkskort

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

VEJLEDNING. Oprydning af ferie- og fritidsreservationer Teknisk vejledning

VEJLEDNING. Oprydning af ferie- og fritidsreservationer Teknisk vejledning VEJLEDNING 15. marts 2017 Sag nr.: 2017-1434 Oprydning af ferie- og fritidsreservationer Teknisk vejledning Vejledningen præciserer baggrunden for opgaven og skitserer de enkelte elementer i forløbet for

Læs mere

Planlægning. Landzonetilladelse? gives der også begrænsninger. Når der gives muligheder. Regeringenslovgivning. Planlov. Statslig interesse

Planlægning. Landzonetilladelse? gives der også begrænsninger. Når der gives muligheder. Regeringenslovgivning. Planlov. Statslig interesse Når der gives muligheder gives der også begrænsninger Planlægning Landzonetilladelse? Politik / Strategi Synlighed / Borger Statens forhold Vedtaget 60 stemmer for forslaget (V, DF, KF, LA) 49 stemmer

Læs mere

Tillæg 19 KP17. Nyt rammeområde for Henne Strand Camping.

Tillæg 19 KP17. Nyt rammeområde for Henne Strand Camping. Tillæg 19 KP17 Nyt rammeområde for Henne Strand Camping. VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger hermed Forslag til Tillæg 19 til Kommuneplan 2017, Varde Kommune i offentlig høring i 6 uger fra

Læs mere

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land Kulturarv i Hjørring Kommune Plan09 Netværk om det åbne land Visionen Tænk hvis.. Kulturministeren i 2015 indledte konferencen Kulturarv identitet og oplevelser med: Hjørring Kommune har vist hvordan kulturarv

Læs mere

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Et oplæg om lovforslaget Politisk aftale Status for proces Hovedindhold i lovforslaget formålsbestemmelse

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling Vejledning om udviklingsområder Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen. Planlægning og byudvikling Indledning Med moderniseringen

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Ferie og fritidsområder 1.F.2 Rudkøbing Skudehavn Fremtidig anvendelse Ferie og fritidsformål: Hotel, kursus og individuelle rekreative ferielejligheder.

Læs mere

Notat. 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen

Notat. 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen Notat Landsplanområdet J.nr. SNS-145-00140/ SNS- 145-00139 Ref. JKA/TAH Den 6. juni 2007 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen Folketinget vedtog i 2004 en ændring af planloven, der

Læs mere

KAPITEL 9 FORSLAG TIL ÆNDRING AF PLANLOV

KAPITEL 9 FORSLAG TIL ÆNDRING AF PLANLOV Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Plan Dato 8. februar 2017 Sagsnr. 15/15187 Notat om forventede planlovsændringer Nedenstående er uddrag gengivet fra Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet.

Læs mere

Tillæg nr. 2 til kommuneplan 2013. Ny ramme Bol.R.1

Tillæg nr. 2 til kommuneplan 2013. Ny ramme Bol.R.1 Tillæg nr. 2 til kommuneplan 2013 Ny ramme Bol.R.1 Billede fra MC-Camp Fyn. Her i anledning af Nimbus træf. Offentlighedsperiode og endelig vedtagelse Forslaget var i offentlig høring fra den 20.8.2013

Læs mere

1. Rudkøbing Ferie og fritidsområder

1. Rudkøbing Ferie og fritidsområder 1. Rudkøbing Ferie og fritidsområder 1.F.2 Rudkøbing Skudehavn Fremtidig anvendelse Ferie og fritidsformål: Hotel, kursus og individuelle rekreative ferielejligheder. Bebyggelsens art og ydre fremtræden

Læs mere

Turismeområde. Kobæk - anlægsområde til ny campingplads. Planlægning

Turismeområde. Kobæk - anlægsområde til ny campingplads. Planlægning Turismeområde Kobæk - anlægsområde til ny campingplads Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

Feriehotel på Vadumvej

Feriehotel på Vadumvej Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 Feriehotel på Vadumvej Viborg Amtsråd Juni 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-2-03 Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og

Læs mere

Kommuneplan FORSLAG til tillæg nr. 9 for sommerhusområde. Rammeområde 3.S.6

Kommuneplan FORSLAG til tillæg nr. 9 for sommerhusområde. Rammeområde 3.S.6 Kommuneplan 2017-2029 FORSLAG til tillæg nr. 9 for sommerhusområde ved Saksild Strand Rammeområde 3.S.6 November 2018 INDLEDNING Planlægningen tager konkret udgangspunkt i, at der aktuelt ønskes etableret

Læs mere

Kommunernes planlægning for turisme

Kommunernes planlægning for turisme Jane Kragh Andersen Kommunernes planlægning for turisme Landets kommuner har en central rolle i planlægningen for turismen. Dialogforum har drøftet den konkrete planlægning i kommunerne og har ønsket at

Læs mere

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Omø - udvidelse af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

Foto: Danmark i vandkanten. Overnatningstal jan. til dec. 2015 KERTEMINDE KOMMUNE

Foto: Danmark i vandkanten. Overnatningstal jan. til dec. 2015 KERTEMINDE KOMMUNE Foto: Danmark i vandkanten Overnatningstal jan. til dec. 2015 KERTEMINDE KOMMUNE Destination Kerteminde Haven ved Havet Turistsæsonen så i begyndelsen af 2015 ikke ud til at blive et turist-år pga. ustabilt

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Hals... 2 Turismeforbrug... 2 Samfundsøkonomiske

Læs mere

Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder

Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Tillæg til Planstrategi 2016 Den moderniserede planlov giver nye muligheder for udpegning af udviklingsområder

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune

Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune 1. Overnatninger Tabellen nedenfor indeholder de kommercielle overnatningstal for Hjørring Kommune, hvor man kan se, at man i 2014 var tæt på niveauet fra 2008.

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

3.5 Havne og søtransport

3.5 Havne og søtransport 19-12-2005 18:16 Side 2 Odense Havn Foto: Fyns Amt 3.5 Havne og søtransport 3.5 Havne.qxd Amtsrådets mål Det er amtsrådets overordnede målsætninger på området, at: 104 at fastholde og fremme Odense Havn

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Prioritering af ny lokalplan for et fritidsområde ved Skarresø, Slagelsevej 40, Jyderup

Prioritering af ny lokalplan for et fritidsområde ved Skarresø, Slagelsevej 40, Jyderup HOLBÆK KOMMUNE Dato: 8. aug. 2018 Sagsb.: Emilie Louise Laurenze Eltzholtz Sagsnr.: 18/33922 Dir.tlf.: 72368051 E-mail: emiel@holb.dk Prioriteringsnotat Bilag 4 Prioritering af ny lokalplan for et fritidsområde

Læs mere

Foroffentlighedsfase for Anholt Havn

Foroffentlighedsfase for Anholt Havn MILJØ OG KULTURFORVALTNINGEN Foroffentlighedsfase for Anholt Havn Norddjurs Kommune Torvet 800 Grenaa Tlf: 87 9 0 00 www.norddjurs.dk Foroffentlighedsfase for kommuneplantillæg til Norddjurs Kommuneplan

Læs mere

Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav

Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav Naturturisme I/S 8. februar 2008 Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav Bestyrelsen for Sydfyns Udviklingssamarbejde I/S (SUS I/S) har diskuteret, hvorvidt de sydfynske kommuner bør

Læs mere

LOKALPLAN 1.30. Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej. Ishøj Kommune 1999

LOKALPLAN 1.30. Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej. Ishøj Kommune 1999 1 LOKALPLAN 1.30 Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej Ishøj Kommune 1999 BAGGRUND OG FORMÅL 3 I forbindelse med udviklingen af Køge Bugtområdet til et attrakivt turistområde og som led i den

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER

Læs mere

Redegørelse for uudnyttede reservationer til ferie- og fritidsanlæg i Halsnæs Kommune

Redegørelse for uudnyttede reservationer til ferie- og fritidsanlæg i Halsnæs Kommune Notat Sagsnr.: 2017/0002671 Dato: 14. februar 2017 Titel: Redegørelse for uudnyttede reservationer til ferie- og fritidsanlæg i Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Jørgen Krog Planlægger I brev af 10. februar

Læs mere

SwanVika. Bornholms Regionskommune

SwanVika. Bornholms Regionskommune Kommunal høring d. 3. 10. september 2015 SwanVika Bornholms Regionskommune Ansøgningens oplysninger Bornholms Regionskommune ansøger om at etablere 17 flex-boliger i byzone, på et areal der tidligere var

Læs mere

Offentlig høring af planforslag for udvidelse af rekreativt område ved Espagervej og partshøring af udkast til VVM-screening.

Offentlig høring af planforslag for udvidelse af rekreativt område ved Espagervej og partshøring af udkast til VVM-screening. Haderslev Kommune Plan Simmerstedvej 1A, 1. 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 22 15 abog@haderslev.dk 29. februar 2016 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie Offentlig høring af planforslag for

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege Forslag til Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege Offentlig høring 8. oktober 2014 til 3. december 2014 Kommuneplantillæg Forslaget til Kommuneplantillæg Teknik- og Miljøudvalget har den 2.

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Disposition Friluftsliv i nuværende kommuneplaner Friluftsstrategier - hvad er det og hvordan arbejder kommunerne med dem? Hvorfor lave en friluftsstrategi?

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Planstrategi Ærø Kommune

Tillæg nr. 1 til Planstrategi Ærø Kommune Tillæg nr. 1 til Planstrategi 2017 - Ærø Kommune Tillæg nr. 1 til Planstrategi 2017 Udlæg af nye sommerhusområder på Ærø 2017 Offentlighedsperiode Forslag til Tillæg nr. 1 til Planstrategi 2017 - Sommerhusområder

Læs mere

Nye udviklingsmuligheder ved kysterne. Sigmund Lubanski Underdirektør Erhvervsstyrelsen

Nye udviklingsmuligheder ved kysterne. Sigmund Lubanski Underdirektør Erhvervsstyrelsen Nye udviklingsmuligheder ved kysterne Sigmund Lubanski Underdirektør Erhvervsstyrelsen KONFERENCE TEKNIK & MILJØ 17 April 2017 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning Aftale mellem regeringen,

Læs mere

Turismen i Nordjylland Udvikling i kommunale og regionale overnatninger. Nordjysk turisme i tal. Overnatninger

Turismen i Nordjylland Udvikling i kommunale og regionale overnatninger. Nordjysk turisme i tal. Overnatninger Turismen i 2008 2016 - Udvikling i kommunale og regionale overnatninger Nordjysk turisme i tal Overnatninger 2008 2016 Visit Udarbejdet af: Visit April 2017 Adresse: Visit Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg

Læs mere

4.1 Friluftsliv. Amtsrådets mål. Foto: Naturturisme I/S

4.1 Friluftsliv. Amtsrådets mål. Foto: Naturturisme I/S 4.1 Friluftsliv.qxd 19-12-2005 18:26 Side 1 Foto: Naturturisme I/S 4.1 Friluftsliv Amtsrådets mål at udbygge og sikre et bredt udbud af attraktive friluftsmuligheder i regionen for såvel det uorganiserede

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 for Toftegård/Herslev Bryghus

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 for Toftegård/Herslev Bryghus Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 for Toftegård/Herslev Bryghus Baggrund Toftegård/Herslev Bryghus har i 2017 taget initiativ til en lokal fødevareklynge En del af Herslev for lokale fødevareproducenter.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege

Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege Januar 2015 Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Teknik- og Miljøudvalget har den 14. januar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 11. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

Kommissorie. Turismestrategi for Assens Kommune

Kommissorie. Turismestrategi for Assens Kommune Kommissorie Projekts navn Baggrund Turismestrategi for Assens Kommune Assens Kommunes strategiske udgangspunkt for en turismestrategi Byrådet finder, at turisme er en vigtig brik i udviklingen af Assens

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

Den moderniserede planlov. Fokus på vækst og forenkling

Den moderniserede planlov. Fokus på vækst og forenkling Den moderniserede planlov Fokus på vækst og forenkling Hvad går ændringerne ud på? 1. Ændring i planlovens formålsbestemmelser 2. Kort om ændringer i byzonen 3. Liberalisering af landzonereglerne 4. Øget

Læs mere

Fra vision til plan Hedensted Kommune - Niels Rauff Kystkonferencen 21.september 2011

Fra vision til plan Hedensted Kommune - Niels Rauff Kystkonferencen 21.september 2011 Hedensted En vækstorienteret landkommune, hvor udviklingen bygger på de særlige muligheder i de enkelte lokalsamfund, og hvor borgerne er tæt på demokratiet, fritidslivet og kommunens service. Fra vision

Læs mere

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev

Læs mere

Hvidbog: Tillæg til Planstrategi 16 Sommerhusområder.

Hvidbog: Tillæg til Planstrategi 16 Sommerhusområder. Hvidbog: Tillæg til Planstrategi 16 Sommerhusområder. Indledning: I hvidbogen behandles de kommentarer, som Svendborg Kommune har modtaget i forbindelse med at offentligheden er inviteret til at indsende

Læs mere

Forslag Rekreativt område i Ho TILLÆG 22

Forslag Rekreativt område i Ho TILLÆG 22 08.01.R08 Forslag Rekreativt område i Ho TILLÆG 22 Copyright: Geodatastyrelsen, SDFE, COWI, Varde Kommune Mål: 1: 4.000 RAMMEOMRÅDE 08.01.R08 KOMMUNEPLAN 2017 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Læring. - Målgruppeprofil 2012

Læring. - Målgruppeprofil 2012 Sjov, Leg og Læring - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Børnene i familien Side 15 Overnatninger

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1. Til Kommuneplan Klintebjerg

Kommuneplantillæg nr. 1. Til Kommuneplan Klintebjerg Kommuneplantillæg nr. 1 Til Kommuneplan 2017-2029 Klintebjerg FORSLAG August 2018 Indholdsfortegnelse Kommuneplantillæg nr. 1 1 Indholdsfortegnelse 2 Hvad er et kommuneplantillæg 3 Redegørelse 4 Miljøvurdering

Læs mere

Turismeanalyse Udvikling fra Stevns Kommune

Turismeanalyse Udvikling fra Stevns Kommune INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 218 Turismeanalyse Udvikling fra 212-216 Stevns Kommune Analyse af nøgletal for Analyse af udviklingen af Turismen i Stevns Kommune fra år 212 til år 216 Turismen i Stevns

Læs mere

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Destination Fyn Overnatningstal 214 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark 214 - rekordår for dansk turisme 214 blev et rekord år for dansk turisme. De 23,2 mio. udenlandske overnatninger i Danmark

Læs mere

Kommuneplanlægning efter planloven

Kommuneplanlægning efter planloven Kommuneplanlægning efter planloven 12. September 2018 Pia Graabech Agenda Planloven Indsigelser Kommuneplanen Lovændringer Erhvervsstyrelsen 2 Planlovens formål 1, stk. 1: Loven skal sikre en sammenhængende

Læs mere

Turismeområde. Bisserup - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Bisserup - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Bisserup - udvidelse af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

Strandbeskyttelseslinjen og udviklingen af en vandkantskommune som Lolland

Strandbeskyttelseslinjen og udviklingen af en vandkantskommune som Lolland Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 202 Offentligt Strandbeskyttelseslinjen og udviklingen af en vandkantskommune som Lolland v/trine Kristoffersen, Teamleder Planer og Kort Den 14. januar

Læs mere

Modernisering af planloven Juni 2017

Modernisering af planloven Juni 2017 Modernisering af planloven Juni 2017 Baggrund Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fra juni 2016: Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder

Læs mere

Nordjysk turisme i tal. Overnatninger

Nordjysk turisme i tal. Overnatninger Nordjysk turisme i tal Overnatninger 2000 2011 Indhold Resumé Udvikling i nordjyske overnatninger - Regionalt Årlig udvikling i nordjyske overnatninger Udvikling i overnatninger sammenholdt med øvrige

Læs mere

Anmelder: Mtr. nr. 54 c. 54 d. Hals Kommune Borgergade 39 9362 Gandrup. Hou by, Hals. Tlf. 99.549999. HALS KOMMUNE d- LOKALPLAN NR. 6.13.

Anmelder: Mtr. nr. 54 c. 54 d. Hals Kommune Borgergade 39 9362 Gandrup. Hou by, Hals. Tlf. 99.549999. HALS KOMMUNE d- LOKALPLAN NR. 6.13. Mtr. nr. 54 c Hou by, Hals 54 d Anmelder: Hals Kommune Borgergade 39 9362 Gandrup Tlf. 99.549999 HALS KOMMUNE d- LOKALPLAN NR. 6.13 r-- rn JANUAR 1994 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 6.13 1. 2. 3. 4.

Læs mere

Nationalpark Det Sydfynske Øhav..?

Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Sekretariatschef Rico Boye Jensen Ærø, Februar 2009 Meget kort om os! Program Nationalpark Det Sydfynske Øhav.? Hvad er en dansk nationalpark. Hvad skal der ske Hvorfor

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev

Læs mere

Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort

Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd

Læs mere

*Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet

*Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet TURISMEN I NORDJYLLAND INDLEDNING På globalt plan er turisme et erhverv i hastig vækst. Samlet set er der i løbet af de sidste tyve år sket en fordobling i antallet af internationale turistankomster til

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Dokumentation for rammefortælling

Dokumentation for rammefortælling Dokumentation for rammefortælling Langeland Kommune Langeland Kommune Kommunal strategisk fokus på styrkepositionen Erhvervsmæssige styrkepositioner Maritim IT Turisme Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune

Læs mere