Den pædagogiske It-vejlederuddannelse Tema 1: Vejledningskompetencer. Skrevet af: Charlotte Munch og Anders Wain

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den pædagogiske It-vejlederuddannelse Tema 1: Vejledningskompetencer. Skrevet af: Charlotte Munch og Anders Wain"

Transkript

1 Skrevet af: Privat foto fra Charlottes baghave, 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning/præsentation side 2 2. Kort beskrivelse af Vibeholmskolen side 2 It-vejledningssituationen på skolen side 3 3. En konkret vejledningssituation side 3 Skolens regler for hjemmesidefremstilling og offentliggørelse side 3 Workshoppen som et redskab til opkvalificering af lærergruppen side 4 Vejledningsforløbet side 5 Evalueringssamtale med elever og NN side 6 Evalueringssamtale med NN side 6 4. Gensidig respons vedr. vejledningen side 7 5. Afsluttende refleksioner og evaluering side 7

2 1. Indledning/præsentation Som it-vejledere på Vibeholmskolen blev vi kontaktet af en kollega (NN), der underviser en 9. klasse i dansk. NN ville gerne gennemføre et undervisningsforløb, hvor slutproduktet var en eller flere hjemmesider, produceret af eleverne. Da vi er to nye it-vejledere, blev vi enige om at følge hinanden tæt i arbejdet med at vejlede NN. 2. Kort beskrivelse af Vibeholmskolen Vibeholmskolen ligger i Ishøj kommune på den københavnske vestegn. Som forstadskommune er elevgrundlaget et stormiks af blandende kulturbaggrunde og nationaliteter. Samtidig spænder socialklasserne vidt, da bebyggelsen i kommunen er meget varieret. Denne cocktail af forskelligheder medfører, at eleverne på skolen møder med meget varierede baggrunde og ressourcer. Der er dog generelt tale om ca. 565 glade børn fordelt på 29 klasser. Vi er 3 ledere, 3 pedeller, 2 sekretærer, 1 kaffe/mælke-dame, et antal pædagoger i SFOen og 44 lærere, der til daglig tager os af eleverne. Her vil vi primært koncentrere os om lærerkollegiets færdigheder indenfor it-området, da det er det, der er mest relevant i forbindelse med denne opgavebesvarelse. Skolen har valgt at være en Junior PC-kørekort-skole (JPCK), og satser i disse år stærkt på at udbygge og udvikle et godt it-undervisningsmiljø. Der satses endvidere på at indføre brugen af SkoleIntra i skolens dagligdag, herunder i skole/hjem-samarbejdet. Vi har indenfor de sidste par år haft en relativ stor udskiftning af lærere. En del har bl.a. forladt skolen for at gå på pension. Denne udvikling forventes at forsætte nogle år endnu. Udskiftningen har medført, at vi på skolens lærerværelse kan finde en hel del yngre lærere, der alle har forladt seminarierne indenfor de sidste 5 år. Vi har også enkelte kollegaer, som stadig er lærerstuderende, men som forventes at afslutte læreruddannelsen indenfor en overskuelig årrække. Vi ville forvente, at denne gruppe af yngre medarbejdere skulle være nået langt i brugen af it i undervisningen, men praksis viser os desværre noget andet. Det er ikke altid at itintegration i den daglige undervisning, har fået højeste prioritet på seminarierne, hvilket der kan være mange gode grunde til. En stor del af skolens lærere har taget det pædagogiske it-kørekort, og her er der tale om lærere indenfor alle aldersgrupper. Det er desværre de færreste, der er i stand til at omsætte den viden, de burde have fået gennem denne efteruddannelse til praksis med udarbejdelse og gennemførelse af veltilrettelagte undervisningsforløb, hvor it er integreret. Endelig har vi en gruppe kollegaer, der ikke ser sig i stand til at benytte it på nogen måde. Nogle af disse er direkte teknikforskrækkede, andre har ikke det overskud i en travl hverdag, der skal til for at sætte sig ind i nye ting, hvis det på forhånd ser for krævende ud. Det er i denne sidste gruppe, at vi møder argumenter som, det har jeg ikke været på kursus i, når der spørges til hvorfor, der ikke undervises med og/eller i it. Der er således langt mellem de velovervejede undervisningsforløb med naturlig itintegration, hvis vi ser bort fra forløb, hvor eleverne f.eks. skriver noget rent i et tekstbehandlingssystem eller arbejder med matematikbøgernes færdigproducerede regnearksøvelser. Side 2 af 8

3 It-vejledningssituationen på skolen Skolen har tidligere haft to it-vejledere samt en JPCK-vejleder, der alle har været tilknyttet skolens Pædagogiske Service Center (PSC). Tilknyttet PSC er endvidere to bibliotekarer, der også begge deltager aktivt i arbejdet omkring it-vejledning. Den ene bibliotekar er f.eks. skolens største ekspertise, når det handler om lyd-, video- og billedredigering. It-området på skolen har i en længere periode været voldsomt belastet af manglende personaleressourcer, da den ene it-vejleder har været på barselsorlov, og den anden har været ramt af sygdom. Situationen lige nu er, at den ene it-vejleder har valgt at gå på pension i begyndelsen 2007, og den anden afslutter sin barselsorlov ligeledes i begyndelsen af Samtidig har man fra dette skoleår (06/07) valgt at satse mere på brugen af it i undervisningen, og har derfor tilknyttet to ekstra it-vejledningsressourcer til PSC. Det blev så os, og vi er som nye ressourcer i fuld gang med at sætte os ind i funktionerne tilknyttet PSC, samt at overtage de funktioner, som vores snart pensionerede kollega har udfyldt. Personalesituationen har medført, at vi i PSC er begyndt at se på vores funktioner samt vores interne arbejdsfordeling med nye øjne, hvorfor der i de kommende år, vil blive vendt rundt på en række ting. Fleksibilitet og overlap er nogle af vores kodeord. Det tilstræbes, at det interne samarbejde i PSC udvides, så vi kan supplere og støtte hinanden. Derfor har vi også valgt at gennemføre vejledningen sammen, og samtidig støtte os til vores JPCK-vejleder i forbindelse med afviklingen af det undervisningsforløb, vores vejledningssituation handler om. 3. En konkret vejledningssituation I begyndelsen af oktober måned modtog Charlotte en mail fra vores kollega NN, der bl.a. underviser en af skolens tre 9. klasser i dansk. NN er klasselærer for den pågældende 9. klasse. I mailen fortæller NN, at lærerteamet omkring klassen var ved at finde ud af hvad, klassen manglede at lære for at opfylde kravene til Junior PC-kørekortets trin 3. Teamet havde checket kravene, og kunne se, at de manglede en række pinde. NN bad om hjælp til at nå målet indenfor en række tekniske områder, som f.eks. kryptering, backup, digital signatur samt regler for copyright og det fysiske arbejdsmiljø. NN ønskede endvidere hjælp til at fremstille hjemmesider. Listen fra NN var lang, og Charlotte henvendte sig derfor til NN for at få et lidt større overblik over, hvad det egentlig var, der søgtes hjælp til. Efter en kort afdækkende samtale blev NN og Charlotte enige om at dele tingene op i to forløb, et om hjemmesider og et om de øvrige spørgsmål. Her vil vi koncentrere os om det videre vejledningsforløb i forbindelse med hjemmesidefremstilling. NN er en af skolens yngre lærere, og må siges at være en forholdsvis rutineret itunderviser. Han har gjort meget for at sætte sig ind i hvordan, hans elever skal tilegne sig kompetencer, der kvalificerer dem til at få Junior PC-kørekortet. NN kan efterhånden klare det meste selv, men ønsker støtte i forbindelse med erhvervelse af ny viden. Han er ikke bange for at kaste sig ud i nye ting, men vil gerne have et vist fagligt overblik, inden han selvstændigt skal undervise sine elever. Skolens regler for hjemmesidefremstilling og offentliggørelse Da arbejdet med elevfremstillede hjemmesider er helt nyt på vores skole, er der endnu ikke fastlagt retningslinier for hvad, hjemmesiderne må indeholde eller for hvordan, man vil håndtere offentliggørelsen. Derfor måtte vi sammen med vores JPCK-vejleder vedtage Side 3 af 8

4 nogle foreløbige retningslinier. Arbejdet med udformning af de endelige retningslinier vil blive påbegyndt i løbet Vi var enige om, at eleverne som udgangspunkt skulle være næsten frit stillede mht. deres hjemmesiders indhold og udformning, så længe gældende lovgivning og offentlige hensyn blev overholdt. Derfor burde diverse regler og love også indgå i det undervisningsforløb, som NN ville lave. Undervisningsforløbet burde også indeholde mulighed for, at eleverne diskuterede hvordan, man kunne overholde et fornuftigt etisk regelsæt, og måske ligefrem hvordan, dette regelsæt kunne se ud. Offentliggørelsen af de elevproducerede hjemmesider vil ske ved hjælp af SkoleIntra i løbet af foråret Det vil i første omgang blive en af os, der vil lægge siderne ud til offentliggørelse. På lidt længere sigt, kunne man forestille sig, at det kunne blive PSC, eleverne selv eller deres lærer, der ville stå for dette arbejde. Workshoppen som et redskab til opkvalificering af lærergruppen Workshoppen kan benyttes som et middel til opkvalificering af en skoles lærergruppe. På langt de fleste skoler vi kender til, er kursusbudgettet ikke stort, og derfor kan der være langt imellem efteruddannelses- og opkvalificeringstilbud til det samlede lærerkollegium. Her kan workshoppen blive et rigtig godt supplement, der dog aldrig vil kunne erstatte egentlige kurser og efteruddannelse. Workshoppen kan være et godt redskab til videndeling, når nogle få har været på et eksternt kursus. De erhvervede kompetencer kan i nogen grad formidles videre gennem den interne workshop, hvor man kan arbejde med det nye sat i forhold til de lokale forhold på skolen. Vi ser det, at emnerne kan tilpasses det lokale miljø på skolen, som en stor fordel. Der vil være tale om et godt redskab til videndeling omkring, hvordan man kan integrere it i sine undervisningsforløb, ved at fremvise gode afprøvede eksempler for sine kollegaer. Præsentation af undervisningsforløb, indeholdende eksempler og erfaringer fra den praktiske undervisning, vil kunne videreføre ideer og give inspiration til andre om hvordan, et undervisningsforløb kan gennemføres. Der vil i så fald være tale om gennemprøvede forløb, der har kørt på skolen med skolens udstyr, programmer og elever. Dette kan skabe en vis tryghed blandt usikre lærere, der efter et eksternt kursus, ikke formår at bruge den nyerhvervede viden i praksis. Det er jo ikke sikkert, at tingene fungerer helt på samme måde, når man kommer tilbage til skolen, og for nogle er det nok til, at de aldrig vil bruge deres nyerhvervede viden i deres arbejde med eleverne. Den interne workshop kan endvidere med fordel benyttes der hvor, der er tale om præsentationer af nye produkter eventuelt i forbindelse med et bestemt fag. Et fagudvalg eller de lærere, der underviser i et bestemt fag, kan her samles og arbejde med de nye ting. En workshop bliver sjældent opfattet som et rigtigt kursus, men dette er nok mere en kulturel problemstilling på skolen, end en egentlig kritik af workshoppen som medie for opkvalificering og personaleuddannelse. Den kulturelle problemstilling bunder ofte i erfaringer med dårligt planlagte og ikke særlig interessante workshops, der ligger sidst på dagen, hvor man er alt for træt til at byde ind med egne erfaringer og holdninger. Det kan være svært at orke mere af intellektuel karakter efter kl. 15! Den gode workshop er den, hvor deltagerne deltager aktivt, og går ind i diskussioner mv. Med sin aktive deltagelse kan den enkelte bidrage positivt til opbygningen af en fælles forståelse eller bidrage med inspiration til sine kollegaer. Side 4 af 8

5 En af vores opgaver som it-vejledere bliver at koordinere arbejdet omkring de interne workshops, således, at opnåede erfaringer, der med fordel vil kunne deles med andre, kan blive formidlet ud til en større gruppe. En af de væsentligste ulemper ved workshoppen er, at nogle kollegaer ikke deltager. På de skoler vi kender til, findes der enkelte lærere, som ikke mener, at de har brug for inspiration fra andre, og som derfor aldrig ville deltage i en workshop på skolen. Dette er efter vores overbevisning en problematik, der bør løses af skolens ledelse, hvorfor vi ikke vil gå mere ind i emnet her. En anden ulempe er, hvis man kun benytter sig af interne workshops til opkvalificering af lærergruppen, så er vi overbevidste om, at man på et tidspunkt vil komme til at mangle den eksterne inspiration. Det kunne jo godt være, at man havde løst nogle problemstillinger på naboskolen på en smart måde, som med lidt tilpasning også kunne bruges lokalt. Problemet kunne dog delvist løses ved f.eks. at lave workshops eller kurser på tværs af en kommunens skoler, således, at man kan inspirere hinanden fra skole til skole. Vejledningsforløbet Vi kontaktede skolens JPCK-vejleder for at høre hvordan, hun tidligere havde grebet sagen om elevfremstillede hjemmesider an. Det viste sig, at det ikke var noget, der tidligere var gjort noget ved, og vi indledte derfor et samarbejde omkring forløbet, for at skabe os fælles erfaringer på området. I første omgang planlagde vi sammen med JPCK-vejlederen, at afholde en workshop, hvor alle skolens lærere blev inviteret til at deltage. På workshoppen ville vi vise vores kollegaer, hvordan man kan fremstille en simpel hjemmeside ved hjælp af produktet Mediator. Vi valgte at benytte Mediator som værktøj, da mange af skolens elever samt en del af skolens lærere i forvejen kender produktet. Når man ved hvordan et konkret værktøj fungerer samt ved lidt om hvilke muligheder og begrænsninger, der findes i det pågældende værktøj, så kan man bruge sine ressourcer på at lære de nye færdigheder. I opgaven indgår en lang række forhold omkring layout og design, et emne der kan være ganske krævende, og vi mente ikke, at der var nogen grund til at mudre billedet ved også at indføre et nyt værktøjsprodukt, der så også skulle læres. De lærere der endnu ikke havde stiftet bekendtskab med Mediator, fik mulighed for at se hvad, produktet kan. Dette kunne måske give nogle lyst til selv at arbejde videre med produktets øvrige muligheder. Efter workshoppen holdt vi et møde med NN og årgangsteamet omkring 9. klasse, for at få afklaret hvordan teamet kunne komme videre. Der kom mange gode ideer på bordet, og vores opgave blev primært at vejlede i forbindelse med en afgrænsning af opgaven. Man blev enige om at introducere hjemmesidefremstilling i forbindelse med den kommende projektopgave. Da det måske ikke ville være alle projektgrupperne, der ville lave en hjemmeside, blev vi enige med NN om at gentage forløbet efter juleferien, hvor hele NNs klasse ville komme igennem øvelsen. Som en optakt til projektugen besøgte vi klasserne for at fortælle dem om mulighederne for at aflevere en hjemmeside. To grupper fra NNs klasse var meget interesserede, og vi aftalte at holde et møde med dem og NN mandag eftermiddag i projektugen. På mødet støttede vi NN i at forklare hvordan, man kunne benytte Mediator til hjemmesidefremstilling. Vi benyttede samtidig lejligheden til at diskutere diverse problematikker omkring layout og design. Eleverne gik fra mødet med mange gode ideer til hvordan, de kunne gribe sagen an. Side 5 af 8

6 I løbet af projektugen havde vi løbende kontakt med både NN og eleverne. Når eleverne løb ind i problemer af teknisk art, henvendte de sig i første omgang til NN. Hvis NN ikke kunne løse problemerne sammen med eleverne på egen hånd, så henvendte han sig til os. På denne måde kom både NN og eleverne igennem projektet stort set på egen hånd. Efter projektugen havde vi to evalueringssamtaler. En hvor både NN og eleverne deltog, og en hvor vi talte med NN alene. Evalueringssamtale med elever og NN Eleverne havde opfattet projektet, og den vejledning de havde fået undervejs, som en meget positiv oplevelse. De havde fået den nødvendige hjælp og støtte fra NN og fra os, når de havde haft brug for den. De gav samtidig udtryk for, at vejledningsformen havde været rigtig god. De følte, at både NN og vi havde behandlet dem som voksne mennesker. Ingen havde været overlegne og vidst mere end andre. De havde dog fået den hjælp, de bad om forholdsvis hurtigt, og følte sig godt hjulpet undervejs. Eleverne følte, at de havde fået lært en masse om hvordan, man kunne bruge Mediator, samt en masse om hvor svært det kan være at lave en god hjemmeside. Især kravene omkring design og layout havde været svære at leve op til. Eleverne syntes, at de havde været under et stort tidspres, og ville gerne have haft langt mere tid til at forbyde sig i opgaven. De glædede sig endvidere til at være eksperter, næste gang klassen skulle arbejde med hjemmesidefremstilling. De mente, at de havde fået en lang række erfaringer, som de gerne ville formidle videre til deres klassekammerater. Eleverne var skuffede over, at deres hjemmesider ikke kunne blive offentliggjort på internettet med det samme. De havde dog forståelse for hvorfor, at det nu engang var sådan lige nu på vores skole. NN var enig med eleverne i de fleste af deres betragtninger. Han havde også haft en positiv oplevelse, og havde megen ros til eleverne for deres gode arbejdsmoral og ikke mindst deres produkt. Evalueringssamtale med NN NN syntes, han havde fået meget ud af forløbet. Han var glad for den indledende hjælp med at få afgrænset opgaven, for det mente han ikke, han selv kunne have gennemskuet, da han manglede det tekniske overblik til at skille tingene ad. NN havde til tider følt sig lidt ensom, men havde tidligt i forløbet følt, at han blev støttet og bakket op. NN havde fingrene nede i suppedasen, og fik ikke bare tingene forklaret en gang for så at blive smidt ud i det helt alene. Han vidste, at han hele tiden kunne få den nødvendige hjælp, da vi stod til rådighed det meste af 9. klassernes projektuge. Han følte sig derfor aldrig overladt til sig selv. Heller ikke selvom, vi ikke stod vagt i lokalet hele tiden. Undervejs i arbejdet med elever havde han fået nye ideer til hvordan, det næse forløb kunne udformes og glædede sig derfor til at komme videre i planlægningen af dette forløb. Han var blevet tvunget til at sætte sig ind i tingene, på en for ham god og fornuftig måde. Det tætte samarbejde med eleverne gjorde, at de sammen fandt ud af en masse praktiske og tekniske ting, som de måske ikke var nået frem til, hvis vi havde undervist eleverne i stedet for NN. Arbejdet med eleverne havde åbnet hans øjne for en række problematikker, som han ikke ville have stiftet bekendtskab med, hvis dette elev-lærer-samarbejde ikke var blevet gennemført. Derfor var han meget glad for det. NN var glad for, at han havde haft mulighed for at prøve forløbet af på en mindre gruppe elever og ikke en hel klasse på en gang her den første gang. Side 6 af 8

7 Til tider havde det dog virket forvirrende, når vi var to vejledere der deltog i vejledningen på en gang. Vi havde haft en tendens til at afbryde og rette hinanden, og det var ikke så befordrende for vejledningen. Den bedste vejledning blev givet på de tidspunkter, hvor vi skiftedes til at tale og altså ikke, når vi kom til at tale i munden på hinanden. NN kunne til slut konkludere, at han havde haft et godt forløb, og at han havde været glad for den vejledning, han havde fået undervejs. 4. Gensidig respons vedr. vejledningen Da vi begge deltog i alle vejledningssamtalerne, med undtagelse af den indledende samtale med NN, har vi valgt at give hinanden mundtlig respons i umiddelbar tilknytning til vejledningssituationerne. Men for at dokumentere vores gensidige respons har vi valgt her, hver for sig, at opsummere den gensidige respons. Hvad Charlotte sagde til Anders Du giver en reel og ærlig vejledning, der dog til tider kommer til at virke lidt hektisk. Du skal give dig mere tid til at lytte til hvad, det er der bliver spurgt om. Det vil være en god ide at stille uddybende spørgsmål, så du er helt sikker på, hvad det er, der søges et svar på. Til tider får du blandet flere ting sammen, når du svarer, og får dermed givet nogle svar, som ikke er helt klare. Dette medvirker til tider en stor usikkerhed hos den, du vejleder. Du får dog oftest rettet op på tingene hen ad vejen. Du skal altså give dig god tid og lytte aktivt. Jeg vil endvidere anbefale dig at bruge et sprog, du selv forstår. Man skal ikke bruge ittekniske fagtermer, når man ikke selv er helt sikker på hvad, de betyder. Det er vigtigt, at man vejleder i klar og tydelig tale, og ikke får blandet for mange emner ind i vejledningen. Det skal gøres mere klart. Ellers opstår der misforståelser, og vejledningen kan virke usikker. Hvad Anders sagde til Charlotte Generelt giver du en god og fyldestgørende vejledning. Du er meget grundig, når du forsøger at finde ud af hvad, der spørges om måske også for grundig. Den du vejleder er næsten ved at tabe tråden, fordi du stiller så mange uddybende spørgsmål. Du kommer langt omkring, og får fortalt rigtig mange ting, som godt nok er interessante, men som ikke direkte har nogen direkte relevans. Du kan altså komme til at mudre billedet for den, der skal vejledes. Du skal endvidere passe på dit sprog. Du kommer ofte til at bruge it-fagsprog, hvilket jo skyldes din tekniske baggrund. Du skal så vidt muligt undlade at tale teknisk i vejledningssituationen. 5. Afsluttende refleksioner og evaluering Det har været meget vanskeligt for os at gennemføre den fælles vejledning, hvor vi begge deltog aktivt. Da vores vejledningsstile er meget forskellige, har det til tider medført en del forvirring hos den, der skulle modtage vejledningen. Vi har derfor lært, at hvis vi skal foretage en fælles vejledning i fremtiden, så vil det være nødvendigt for os at vælge hvem af os, der har hovedansvaret for vejledningen, samt hvem der gennemfører den. Vi er blevet rigtig glade for workshoppen som middel til at formidle it-faglige emner til vores kollegaer. Workshoppen kan efter vores overbevisning være et godt redskab i forsøget på at synliggøre for vores kollegaer, hvordan man med fordel kan vælge at undervise i og med it. Side 7 af 8

8 Med tiden vil vi forsøge at videreudvikle konceptet, så også vores kollegaer på skolen kunne få lyst til at fremvise deres undervisningsforløb for os andre. Workshoppen kan hermed benyttes som en kilde til videndeling blandt skolens lærere, og kunne blive en god støtte for skolens mere usikre lærere. Det bedste forløb for elevernes erhvervelse af Junior PC-kørekortet er afgjort, at de tre niveauer erhverves løbende gennem børnenes skoletid. Det har også klart været hensigten, da konceptet blev lavet. Vores skole forsøger efter bedste evne at leve op til kravene, men der vil gå en rum tid endnu, før konceptet omkring Junior PC-kørekortet er indarbejdet i det daglige arbejde med børnene på alle klassetrin. Her står vi overfor en opgave, der skal løses i samarbejde med skolens JPCK-vejleder. Der er endnu ikke mange af vores kollegaer, der naturligt integrerer it-undervisning i deres undervisningsforløb. Der er stadig i meget lang udstrækning tale om undervisning i it, som varetages af os som skolens it-vejledere. Målet vil selvfølgelig være at få vendt skuden, men vi vil være nødsaget til at gå frem i et roligt tempo, for man vender ikke en supertanker på et splitsekund. Det forløb vi har beskrevet i denne opgave gik godt. Vi fik aktiveret både lærer og elever i at løse en fælles opgave, og det blev til en positiv oplevelse for begge parter. Målet for det videre arbejde med elevfremstillede hjemmesider må være at få forholdene omkring offentliggørelsen på plads, så eleverne kan få deres hjemmesider gjort tilgængelige for internettet. Samtidig skal flere af vores kollegaer gøres opmærksomme på, at hjemmesidefremstilling er en del af JPCK, som alle eleverne skal lære noget om. Derfor skal også dette it-faglige område integreres i undervisningen. Vi vil være nået langt, når både skolens elever og lærere kan gennemskue, når en opgavebesvarelse egner sig til en hjemmeside-løsning på linie med fremstilling af en planche eller udarbejdelse af en rapport. Vores fremtidige rolle som it-vejledere vil i høj grad være præget af samarbejde med pædagogisk råd, fagudvalg, årgangsteams og klasseteams omkring integrationen af itfaglige emner i undervisningen, omkring udvælgelsen af programmer til undervisningsbrug samt konkret om udviklingen af lærerstabens it-kompetencer. Det ville være godt, hvis årgangs- og/eller klasseteams samarbejder om at opnå JPCKfærdighederne i klasserne, da dette, efter vores overbevisning, vil medvirke til en styrkelse af området. Vores opgave bliver at støtte og vejlede udvalgene og teamene i deres arbejde. Der skal endvidere udarbejdes en it-handleplan for skolen, da dette område tidligere er blevet forsømt. Det er vigtigt at få skolens formalier på plads, så alle ved hvad, der forventes, og så vi har nogle fælles mål at arbejde hen mod. Vi vil også blive en del af fremtidens udbygning af samarbejdet i PSC. Vores funktion som it-vejledere vil blive påvirket af dette samarbejde, da der uvilkårligt vil blive tale om et vist funktionsoverlap til glæde for alle. Vi skal endvidere have afklaret arbejdsfordelingen mellem skolens it-vejledere, så vores samarbejde om at vejlede vores kollegaer og skolens elever kan blive godt og frugtbart for alle på vores skole. Side 8 af 8

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 16.6.2013

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 16.6.2013 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Dato:_16.6.2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 16.6.2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Fase 1:

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...4 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside:  Mail: Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: 47 74 90 23 Hjemmeside: www.oelstedskole.skoleintra.dk Mail: olstedskole@halsnaes.dk Undervisningsmiljøvurdering på Ølsted Skole Oktober 2009 Seneste svar

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

oktober 2009 Af Kirsten Krogh-Jespersen og lærerteam klasse på Fjerritslev skole

oktober 2009 Af Kirsten Krogh-Jespersen og lærerteam klasse på Fjerritslev skole Man kan lære af hinanden og man kan få venner Af Kirsten Krogh-Jespersen og lærerteam 4.-7. klasse på Fjerritslev skole Af forskellige grunde dannede lærerne på 4. og på 7. klassetrin team i skoleåret

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen Videndeling Pit-vejleder uddannelsen Dorthe Koch 16-04-2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Definition af videndeling... 3 Hvilken viden er det relevant at dele?... 3 Hvorfor anvende videndeling

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Handleplan for PUC. De fire indsatsområder

Handleplan for PUC. De fire indsatsområder BAUNGÅRDSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn

Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn 1 Læreruddannelsen på Fyn. Evaluering af bachelorforløbet 2012. Rapport med data. KAAG okt 2012 Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn Redegørelse for evalueringen Der er indsamlet

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse? Handleplan for elever der i 8. klasse er foreløbig ikke uddannelsesparat Handleplanen bedes udfyldes så meget som muligt af lærerteamet omkring klassen inden klassekonferencen. Navn på elev: Laila Nissen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole UMV Sådan! Dato: 03.04.2013 Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 01.04.2015 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan

Læs mere

På 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne.

På 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne. Elevernes undervisningsmiljø Skoleåret 2010/2011 Det indgående kendskab til elevernes trivsel på Højby Skole skyldes den måde lærernes frikvarterer afholdes på. Lærerne er i næsten alle frikvarterer i

Læs mere

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Mindmapping i undervisningen Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Indhold Dette hæfte er lavet på baggrund af interview med Anette Dalskov, underviser på HHX, Aarhus Business

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution - sådan samarbejder børnehuse, BFO og skole om kontinuitet og sammenhæng ved barnets overgange mellem hjem, institutioner og skole FORMÅLET

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec + Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Rejsebeskrivelse 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Jeg har længe drømt om at bruge sygeplejeuddannelsen i udlandet, det var blandt andet også derfor jeg valgte uddannelsen i sin tid. Dette både for at

Læs mere

Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse

Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse Afsluttende rapport, juni 2010 Af projektleder Henriette Ritz Kylmann HvidovreBibliotekerne 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet og projektets

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og

Læs mere

Vejledningskompetencer

Vejledningskompetencer Vejledningskompetencer Denne tekst handler om vejledning. Nærmere bestemt den vejledning, som finder sted på folkeskolerne i og om emner, hvor IT kan og vil anvendes. Der er fra Undervisningsministeriet,

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Forandring fryder, når vaner du bryder. Alle har X-faktor præsentationsteknik og performance Coaching i hverdagen som kommunikationsmetode Sig, hvad du mener på den gode

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

International Computer and Information Literacy Study. Skolelederspørgeskema Hovedundersøgelse

International Computer and Information Literacy Study. Skolelederspørgeskema Hovedundersøgelse International Computer and Information Literacy Study Skolelederspørgeskema Hovedundersøgelse Februar 2013 FORTROLIGT ICILS-MATERIALE MÅ IKKE CITERES ELLER REFERERES Secretariat The Australian Council

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Uddannelsesplan Praktik 1.årgang

Uddannelsesplan Praktik 1.årgang Uddannelsesplan Praktik 1.årgang 2016 2017 Hadsten Skole Hadbjergvej 12 8370 Hadsten Tlf. 8964 4720 1 Om Hadsten Skole Hadsten Skole åbnede i 1969 og er i dag overbygningsskole for Bavnehøjskolen i Hadsten

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige

Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige Selvevaluering Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige Lisbeth Højdal Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. DEL Selvevaluering Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål?

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Da det er ledelse i det offentlige, der er i fokus, vil det forbedre udbyttet, hvis der

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Find metoden knæk IØ-koden

Find metoden knæk IØ-koden Find metoden knæk IØ-koden Gymnasiefremmede elever runde 3, 2012/2013 FOU projekt nr. 128986 Torben Jensen, ZBC Vordingborg Hanne V. Madsen, ZBC Næstved Baggrund Iflg. bekendtgørelsen, skal hhx-uddannelsen

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Vision Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser,

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

Økonomi årsberetning 2007

Økonomi årsberetning 2007 Økonomi årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning, evaluering og

Læs mere

Indsæt Billede Fra fil her. Et satspuljeprojekt i 10 kommuner. Annette Poulsen

Indsæt Billede Fra fil her. Et satspuljeprojekt i 10 kommuner. Annette Poulsen Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Et satspuljeprojekt i 10 kommuner Annette Poulsen Forældreuddannelsesprogram udviklet og afholdt med midler fra satspuljen 2010 2013 som et supplement

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Oversigt trin 2 alle hovedområder Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse Studieforløbsbeskrivelse Refleksion og læring Da vi startede på vores første projekt her på RUC, var det med blandede forventninger. På den ene side var der et ønske om at en god karakter, men på den anden

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Resultater af spørgeskemaundersøgelse: Mikroøkonomi 1 - Forelæsninger - Claus Thustrup Kreiner (skemanr = 24, evalid=1552)

Resultater af spørgeskemaundersøgelse: Mikroøkonomi 1 - Forelæsninger - Claus Thustrup Kreiner (skemanr = 24, evalid=1552) Side 1 af 5 Resultater af spørgeskemaundersøgelse: Mikroøkonomi 1 - Forelæsninger - Claus Thustrup Kreiner (skemanr = 24, evalid=1552) 1.a: (enr=573) Er dine generelle forudsætninger for at følge faget

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO 2009 2012 - og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO Gesten SFO Stadion Allé 2 6621 Gesten Tlf. 79665573 Indholdsfortegnelse. Indledning...1 Tilbud om lektiestøtte 2 Børn med særlige behov og..3 Krop, bevægelse

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere