Den pædagogiske It-vejlederuddannelse Tema 1: Vejledningskompetencer. Skrevet af: Charlotte Munch og Anders Wain

Transkript

1 Skrevet af: Privat foto fra Charlottes baghave, 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning/præsentation side 2 2. Kort beskrivelse af Vibeholmskolen side 2 It-vejledningssituationen på skolen side 3 3. En konkret vejledningssituation side 3 Skolens regler for hjemmesidefremstilling og offentliggørelse side 3 Workshoppen som et redskab til opkvalificering af lærergruppen side 4 Vejledningsforløbet side 5 Evalueringssamtale med elever og NN side 6 Evalueringssamtale med NN side 6 4. Gensidig respons vedr. vejledningen side 7 5. Afsluttende refleksioner og evaluering side 7

2 1. Indledning/præsentation Som it-vejledere på Vibeholmskolen blev vi kontaktet af en kollega (NN), der underviser en 9. klasse i dansk. NN ville gerne gennemføre et undervisningsforløb, hvor slutproduktet var en eller flere hjemmesider, produceret af eleverne. Da vi er to nye it-vejledere, blev vi enige om at følge hinanden tæt i arbejdet med at vejlede NN. 2. Kort beskrivelse af Vibeholmskolen Vibeholmskolen ligger i Ishøj kommune på den københavnske vestegn. Som forstadskommune er elevgrundlaget et stormiks af blandende kulturbaggrunde og nationaliteter. Samtidig spænder socialklasserne vidt, da bebyggelsen i kommunen er meget varieret. Denne cocktail af forskelligheder medfører, at eleverne på skolen møder med meget varierede baggrunde og ressourcer. Der er dog generelt tale om ca. 565 glade børn fordelt på 29 klasser. Vi er 3 ledere, 3 pedeller, 2 sekretærer, 1 kaffe/mælke-dame, et antal pædagoger i SFOen og 44 lærere, der til daglig tager os af eleverne. Her vil vi primært koncentrere os om lærerkollegiets færdigheder indenfor it-området, da det er det, der er mest relevant i forbindelse med denne opgavebesvarelse. Skolen har valgt at være en Junior PC-kørekort-skole (JPCK), og satser i disse år stærkt på at udbygge og udvikle et godt it-undervisningsmiljø. Der satses endvidere på at indføre brugen af SkoleIntra i skolens dagligdag, herunder i skole/hjem-samarbejdet. Vi har indenfor de sidste par år haft en relativ stor udskiftning af lærere. En del har bl.a. forladt skolen for at gå på pension. Denne udvikling forventes at forsætte nogle år endnu. Udskiftningen har medført, at vi på skolens lærerværelse kan finde en hel del yngre lærere, der alle har forladt seminarierne indenfor de sidste 5 år. Vi har også enkelte kollegaer, som stadig er lærerstuderende, men som forventes at afslutte læreruddannelsen indenfor en overskuelig årrække. Vi ville forvente, at denne gruppe af yngre medarbejdere skulle være nået langt i brugen af it i undervisningen, men praksis viser os desværre noget andet. Det er ikke altid at itintegration i den daglige undervisning, har fået højeste prioritet på seminarierne, hvilket der kan være mange gode grunde til. En stor del af skolens lærere har taget det pædagogiske it-kørekort, og her er der tale om lærere indenfor alle aldersgrupper. Det er desværre de færreste, der er i stand til at omsætte den viden, de burde have fået gennem denne efteruddannelse til praksis med udarbejdelse og gennemførelse af veltilrettelagte undervisningsforløb, hvor it er integreret. Endelig har vi en gruppe kollegaer, der ikke ser sig i stand til at benytte it på nogen måde. Nogle af disse er direkte teknikforskrækkede, andre har ikke det overskud i en travl hverdag, der skal til for at sætte sig ind i nye ting, hvis det på forhånd ser for krævende ud. Det er i denne sidste gruppe, at vi møder argumenter som, det har jeg ikke været på kursus i, når der spørges til hvorfor, der ikke undervises med og/eller i it. Der er således langt mellem de velovervejede undervisningsforløb med naturlig itintegration, hvis vi ser bort fra forløb, hvor eleverne f.eks. skriver noget rent i et tekstbehandlingssystem eller arbejder med matematikbøgernes færdigproducerede regnearksøvelser. Side 2 af 8

3 It-vejledningssituationen på skolen Skolen har tidligere haft to it-vejledere samt en JPCK-vejleder, der alle har været tilknyttet skolens Pædagogiske Service Center (PSC). Tilknyttet PSC er endvidere to bibliotekarer, der også begge deltager aktivt i arbejdet omkring it-vejledning. Den ene bibliotekar er f.eks. skolens største ekspertise, når det handler om lyd-, video- og billedredigering. It-området på skolen har i en længere periode været voldsomt belastet af manglende personaleressourcer, da den ene it-vejleder har været på barselsorlov, og den anden har været ramt af sygdom. Situationen lige nu er, at den ene it-vejleder har valgt at gå på pension i begyndelsen 2007, og den anden afslutter sin barselsorlov ligeledes i begyndelsen af Samtidig har man fra dette skoleår (06/07) valgt at satse mere på brugen af it i undervisningen, og har derfor tilknyttet to ekstra it-vejledningsressourcer til PSC. Det blev så os, og vi er som nye ressourcer i fuld gang med at sætte os ind i funktionerne tilknyttet PSC, samt at overtage de funktioner, som vores snart pensionerede kollega har udfyldt. Personalesituationen har medført, at vi i PSC er begyndt at se på vores funktioner samt vores interne arbejdsfordeling med nye øjne, hvorfor der i de kommende år, vil blive vendt rundt på en række ting. Fleksibilitet og overlap er nogle af vores kodeord. Det tilstræbes, at det interne samarbejde i PSC udvides, så vi kan supplere og støtte hinanden. Derfor har vi også valgt at gennemføre vejledningen sammen, og samtidig støtte os til vores JPCK-vejleder i forbindelse med afviklingen af det undervisningsforløb, vores vejledningssituation handler om. 3. En konkret vejledningssituation I begyndelsen af oktober måned modtog Charlotte en mail fra vores kollega NN, der bl.a. underviser en af skolens tre 9. klasser i dansk. NN er klasselærer for den pågældende 9. klasse. I mailen fortæller NN, at lærerteamet omkring klassen var ved at finde ud af hvad, klassen manglede at lære for at opfylde kravene til Junior PC-kørekortets trin 3. Teamet havde checket kravene, og kunne se, at de manglede en række pinde. NN bad om hjælp til at nå målet indenfor en række tekniske områder, som f.eks. kryptering, backup, digital signatur samt regler for copyright og det fysiske arbejdsmiljø. NN ønskede endvidere hjælp til at fremstille hjemmesider. Listen fra NN var lang, og Charlotte henvendte sig derfor til NN for at få et lidt større overblik over, hvad det egentlig var, der søgtes hjælp til. Efter en kort afdækkende samtale blev NN og Charlotte enige om at dele tingene op i to forløb, et om hjemmesider og et om de øvrige spørgsmål. Her vil vi koncentrere os om det videre vejledningsforløb i forbindelse med hjemmesidefremstilling. NN er en af skolens yngre lærere, og må siges at være en forholdsvis rutineret itunderviser. Han har gjort meget for at sætte sig ind i hvordan, hans elever skal tilegne sig kompetencer, der kvalificerer dem til at få Junior PC-kørekortet. NN kan efterhånden klare det meste selv, men ønsker støtte i forbindelse med erhvervelse af ny viden. Han er ikke bange for at kaste sig ud i nye ting, men vil gerne have et vist fagligt overblik, inden han selvstændigt skal undervise sine elever. Skolens regler for hjemmesidefremstilling og offentliggørelse Da arbejdet med elevfremstillede hjemmesider er helt nyt på vores skole, er der endnu ikke fastlagt retningslinier for hvad, hjemmesiderne må indeholde eller for hvordan, man vil håndtere offentliggørelsen. Derfor måtte vi sammen med vores JPCK-vejleder vedtage Side 3 af 8

4 nogle foreløbige retningslinier. Arbejdet med udformning af de endelige retningslinier vil blive påbegyndt i løbet Vi var enige om, at eleverne som udgangspunkt skulle være næsten frit stillede mht. deres hjemmesiders indhold og udformning, så længe gældende lovgivning og offentlige hensyn blev overholdt. Derfor burde diverse regler og love også indgå i det undervisningsforløb, som NN ville lave. Undervisningsforløbet burde også indeholde mulighed for, at eleverne diskuterede hvordan, man kunne overholde et fornuftigt etisk regelsæt, og måske ligefrem hvordan, dette regelsæt kunne se ud. Offentliggørelsen af de elevproducerede hjemmesider vil ske ved hjælp af SkoleIntra i løbet af foråret Det vil i første omgang blive en af os, der vil lægge siderne ud til offentliggørelse. På lidt længere sigt, kunne man forestille sig, at det kunne blive PSC, eleverne selv eller deres lærer, der ville stå for dette arbejde. Workshoppen som et redskab til opkvalificering af lærergruppen Workshoppen kan benyttes som et middel til opkvalificering af en skoles lærergruppe. På langt de fleste skoler vi kender til, er kursusbudgettet ikke stort, og derfor kan der være langt imellem efteruddannelses- og opkvalificeringstilbud til det samlede lærerkollegium. Her kan workshoppen blive et rigtig godt supplement, der dog aldrig vil kunne erstatte egentlige kurser og efteruddannelse. Workshoppen kan være et godt redskab til videndeling, når nogle få har været på et eksternt kursus. De erhvervede kompetencer kan i nogen grad formidles videre gennem den interne workshop, hvor man kan arbejde med det nye sat i forhold til de lokale forhold på skolen. Vi ser det, at emnerne kan tilpasses det lokale miljø på skolen, som en stor fordel. Der vil være tale om et godt redskab til videndeling omkring, hvordan man kan integrere it i sine undervisningsforløb, ved at fremvise gode afprøvede eksempler for sine kollegaer. Præsentation af undervisningsforløb, indeholdende eksempler og erfaringer fra den praktiske undervisning, vil kunne videreføre ideer og give inspiration til andre om hvordan, et undervisningsforløb kan gennemføres. Der vil i så fald være tale om gennemprøvede forløb, der har kørt på skolen med skolens udstyr, programmer og elever. Dette kan skabe en vis tryghed blandt usikre lærere, der efter et eksternt kursus, ikke formår at bruge den nyerhvervede viden i praksis. Det er jo ikke sikkert, at tingene fungerer helt på samme måde, når man kommer tilbage til skolen, og for nogle er det nok til, at de aldrig vil bruge deres nyerhvervede viden i deres arbejde med eleverne. Den interne workshop kan endvidere med fordel benyttes der hvor, der er tale om præsentationer af nye produkter eventuelt i forbindelse med et bestemt fag. Et fagudvalg eller de lærere, der underviser i et bestemt fag, kan her samles og arbejde med de nye ting. En workshop bliver sjældent opfattet som et rigtigt kursus, men dette er nok mere en kulturel problemstilling på skolen, end en egentlig kritik af workshoppen som medie for opkvalificering og personaleuddannelse. Den kulturelle problemstilling bunder ofte i erfaringer med dårligt planlagte og ikke særlig interessante workshops, der ligger sidst på dagen, hvor man er alt for træt til at byde ind med egne erfaringer og holdninger. Det kan være svært at orke mere af intellektuel karakter efter kl. 15! Den gode workshop er den, hvor deltagerne deltager aktivt, og går ind i diskussioner mv. Med sin aktive deltagelse kan den enkelte bidrage positivt til opbygningen af en fælles forståelse eller bidrage med inspiration til sine kollegaer. Side 4 af 8

5 En af vores opgaver som it-vejledere bliver at koordinere arbejdet omkring de interne workshops, således, at opnåede erfaringer, der med fordel vil kunne deles med andre, kan blive formidlet ud til en større gruppe. En af de væsentligste ulemper ved workshoppen er, at nogle kollegaer ikke deltager. På de skoler vi kender til, findes der enkelte lærere, som ikke mener, at de har brug for inspiration fra andre, og som derfor aldrig ville deltage i en workshop på skolen. Dette er efter vores overbevisning en problematik, der bør løses af skolens ledelse, hvorfor vi ikke vil gå mere ind i emnet her. En anden ulempe er, hvis man kun benytter sig af interne workshops til opkvalificering af lærergruppen, så er vi overbevidste om, at man på et tidspunkt vil komme til at mangle den eksterne inspiration. Det kunne jo godt være, at man havde løst nogle problemstillinger på naboskolen på en smart måde, som med lidt tilpasning også kunne bruges lokalt. Problemet kunne dog delvist løses ved f.eks. at lave workshops eller kurser på tværs af en kommunens skoler, således, at man kan inspirere hinanden fra skole til skole. Vejledningsforløbet Vi kontaktede skolens JPCK-vejleder for at høre hvordan, hun tidligere havde grebet sagen om elevfremstillede hjemmesider an. Det viste sig, at det ikke var noget, der tidligere var gjort noget ved, og vi indledte derfor et samarbejde omkring forløbet, for at skabe os fælles erfaringer på området. I første omgang planlagde vi sammen med JPCK-vejlederen, at afholde en workshop, hvor alle skolens lærere blev inviteret til at deltage. På workshoppen ville vi vise vores kollegaer, hvordan man kan fremstille en simpel hjemmeside ved hjælp af produktet Mediator. Vi valgte at benytte Mediator som værktøj, da mange af skolens elever samt en del af skolens lærere i forvejen kender produktet. Når man ved hvordan et konkret værktøj fungerer samt ved lidt om hvilke muligheder og begrænsninger, der findes i det pågældende værktøj, så kan man bruge sine ressourcer på at lære de nye færdigheder. I opgaven indgår en lang række forhold omkring layout og design, et emne der kan være ganske krævende, og vi mente ikke, at der var nogen grund til at mudre billedet ved også at indføre et nyt værktøjsprodukt, der så også skulle læres. De lærere der endnu ikke havde stiftet bekendtskab med Mediator, fik mulighed for at se hvad, produktet kan. Dette kunne måske give nogle lyst til selv at arbejde videre med produktets øvrige muligheder. Efter workshoppen holdt vi et møde med NN og årgangsteamet omkring 9. klasse, for at få afklaret hvordan teamet kunne komme videre. Der kom mange gode ideer på bordet, og vores opgave blev primært at vejlede i forbindelse med en afgrænsning af opgaven. Man blev enige om at introducere hjemmesidefremstilling i forbindelse med den kommende projektopgave. Da det måske ikke ville være alle projektgrupperne, der ville lave en hjemmeside, blev vi enige med NN om at gentage forløbet efter juleferien, hvor hele NNs klasse ville komme igennem øvelsen. Som en optakt til projektugen besøgte vi klasserne for at fortælle dem om mulighederne for at aflevere en hjemmeside. To grupper fra NNs klasse var meget interesserede, og vi aftalte at holde et møde med dem og NN mandag eftermiddag i projektugen. På mødet støttede vi NN i at forklare hvordan, man kunne benytte Mediator til hjemmesidefremstilling. Vi benyttede samtidig lejligheden til at diskutere diverse problematikker omkring layout og design. Eleverne gik fra mødet med mange gode ideer til hvordan, de kunne gribe sagen an. Side 5 af 8

6 I løbet af projektugen havde vi løbende kontakt med både NN og eleverne. Når eleverne løb ind i problemer af teknisk art, henvendte de sig i første omgang til NN. Hvis NN ikke kunne løse problemerne sammen med eleverne på egen hånd, så henvendte han sig til os. På denne måde kom både NN og eleverne igennem projektet stort set på egen hånd. Efter projektugen havde vi to evalueringssamtaler. En hvor både NN og eleverne deltog, og en hvor vi talte med NN alene. Evalueringssamtale med elever og NN Eleverne havde opfattet projektet, og den vejledning de havde fået undervejs, som en meget positiv oplevelse. De havde fået den nødvendige hjælp og støtte fra NN og fra os, når de havde haft brug for den. De gav samtidig udtryk for, at vejledningsformen havde været rigtig god. De følte, at både NN og vi havde behandlet dem som voksne mennesker. Ingen havde været overlegne og vidst mere end andre. De havde dog fået den hjælp, de bad om forholdsvis hurtigt, og følte sig godt hjulpet undervejs. Eleverne følte, at de havde fået lært en masse om hvordan, man kunne bruge Mediator, samt en masse om hvor svært det kan være at lave en god hjemmeside. Især kravene omkring design og layout havde været svære at leve op til. Eleverne syntes, at de havde været under et stort tidspres, og ville gerne have haft langt mere tid til at forbyde sig i opgaven. De glædede sig endvidere til at være eksperter, næste gang klassen skulle arbejde med hjemmesidefremstilling. De mente, at de havde fået en lang række erfaringer, som de gerne ville formidle videre til deres klassekammerater. Eleverne var skuffede over, at deres hjemmesider ikke kunne blive offentliggjort på internettet med det samme. De havde dog forståelse for hvorfor, at det nu engang var sådan lige nu på vores skole. NN var enig med eleverne i de fleste af deres betragtninger. Han havde også haft en positiv oplevelse, og havde megen ros til eleverne for deres gode arbejdsmoral og ikke mindst deres produkt. Evalueringssamtale med NN NN syntes, han havde fået meget ud af forløbet. Han var glad for den indledende hjælp med at få afgrænset opgaven, for det mente han ikke, han selv kunne have gennemskuet, da han manglede det tekniske overblik til at skille tingene ad. NN havde til tider følt sig lidt ensom, men havde tidligt i forløbet følt, at han blev støttet og bakket op. NN havde fingrene nede i suppedasen, og fik ikke bare tingene forklaret en gang for så at blive smidt ud i det helt alene. Han vidste, at han hele tiden kunne få den nødvendige hjælp, da vi stod til rådighed det meste af 9. klassernes projektuge. Han følte sig derfor aldrig overladt til sig selv. Heller ikke selvom, vi ikke stod vagt i lokalet hele tiden. Undervejs i arbejdet med elever havde han fået nye ideer til hvordan, det næse forløb kunne udformes og glædede sig derfor til at komme videre i planlægningen af dette forløb. Han var blevet tvunget til at sætte sig ind i tingene, på en for ham god og fornuftig måde. Det tætte samarbejde med eleverne gjorde, at de sammen fandt ud af en masse praktiske og tekniske ting, som de måske ikke var nået frem til, hvis vi havde undervist eleverne i stedet for NN. Arbejdet med eleverne havde åbnet hans øjne for en række problematikker, som han ikke ville have stiftet bekendtskab med, hvis dette elev-lærer-samarbejde ikke var blevet gennemført. Derfor var han meget glad for det. NN var glad for, at han havde haft mulighed for at prøve forløbet af på en mindre gruppe elever og ikke en hel klasse på en gang her den første gang. Side 6 af 8

7 Til tider havde det dog virket forvirrende, når vi var to vejledere der deltog i vejledningen på en gang. Vi havde haft en tendens til at afbryde og rette hinanden, og det var ikke så befordrende for vejledningen. Den bedste vejledning blev givet på de tidspunkter, hvor vi skiftedes til at tale og altså ikke, når vi kom til at tale i munden på hinanden. NN kunne til slut konkludere, at han havde haft et godt forløb, og at han havde været glad for den vejledning, han havde fået undervejs. 4. Gensidig respons vedr. vejledningen Da vi begge deltog i alle vejledningssamtalerne, med undtagelse af den indledende samtale med NN, har vi valgt at give hinanden mundtlig respons i umiddelbar tilknytning til vejledningssituationerne. Men for at dokumentere vores gensidige respons har vi valgt her, hver for sig, at opsummere den gensidige respons. Hvad Charlotte sagde til Anders Du giver en reel og ærlig vejledning, der dog til tider kommer til at virke lidt hektisk. Du skal give dig mere tid til at lytte til hvad, det er der bliver spurgt om. Det vil være en god ide at stille uddybende spørgsmål, så du er helt sikker på, hvad det er, der søges et svar på. Til tider får du blandet flere ting sammen, når du svarer, og får dermed givet nogle svar, som ikke er helt klare. Dette medvirker til tider en stor usikkerhed hos den, du vejleder. Du får dog oftest rettet op på tingene hen ad vejen. Du skal altså give dig god tid og lytte aktivt. Jeg vil endvidere anbefale dig at bruge et sprog, du selv forstår. Man skal ikke bruge ittekniske fagtermer, når man ikke selv er helt sikker på hvad, de betyder. Det er vigtigt, at man vejleder i klar og tydelig tale, og ikke får blandet for mange emner ind i vejledningen. Det skal gøres mere klart. Ellers opstår der misforståelser, og vejledningen kan virke usikker. Hvad Anders sagde til Charlotte Generelt giver du en god og fyldestgørende vejledning. Du er meget grundig, når du forsøger at finde ud af hvad, der spørges om måske også for grundig. Den du vejleder er næsten ved at tabe tråden, fordi du stiller så mange uddybende spørgsmål. Du kommer langt omkring, og får fortalt rigtig mange ting, som godt nok er interessante, men som ikke direkte har nogen direkte relevans. Du kan altså komme til at mudre billedet for den, der skal vejledes. Du skal endvidere passe på dit sprog. Du kommer ofte til at bruge it-fagsprog, hvilket jo skyldes din tekniske baggrund. Du skal så vidt muligt undlade at tale teknisk i vejledningssituationen. 5. Afsluttende refleksioner og evaluering Det har været meget vanskeligt for os at gennemføre den fælles vejledning, hvor vi begge deltog aktivt. Da vores vejledningsstile er meget forskellige, har det til tider medført en del forvirring hos den, der skulle modtage vejledningen. Vi har derfor lært, at hvis vi skal foretage en fælles vejledning i fremtiden, så vil det være nødvendigt for os at vælge hvem af os, der har hovedansvaret for vejledningen, samt hvem der gennemfører den. Vi er blevet rigtig glade for workshoppen som middel til at formidle it-faglige emner til vores kollegaer. Workshoppen kan efter vores overbevisning være et godt redskab i forsøget på at synliggøre for vores kollegaer, hvordan man med fordel kan vælge at undervise i og med it. Side 7 af 8

8 Med tiden vil vi forsøge at videreudvikle konceptet, så også vores kollegaer på skolen kunne få lyst til at fremvise deres undervisningsforløb for os andre. Workshoppen kan hermed benyttes som en kilde til videndeling blandt skolens lærere, og kunne blive en god støtte for skolens mere usikre lærere. Det bedste forløb for elevernes erhvervelse af Junior PC-kørekortet er afgjort, at de tre niveauer erhverves løbende gennem børnenes skoletid. Det har også klart været hensigten, da konceptet blev lavet. Vores skole forsøger efter bedste evne at leve op til kravene, men der vil gå en rum tid endnu, før konceptet omkring Junior PC-kørekortet er indarbejdet i det daglige arbejde med børnene på alle klassetrin. Her står vi overfor en opgave, der skal løses i samarbejde med skolens JPCK-vejleder. Der er endnu ikke mange af vores kollegaer, der naturligt integrerer it-undervisning i deres undervisningsforløb. Der er stadig i meget lang udstrækning tale om undervisning i it, som varetages af os som skolens it-vejledere. Målet vil selvfølgelig være at få vendt skuden, men vi vil være nødsaget til at gå frem i et roligt tempo, for man vender ikke en supertanker på et splitsekund. Det forløb vi har beskrevet i denne opgave gik godt. Vi fik aktiveret både lærer og elever i at løse en fælles opgave, og det blev til en positiv oplevelse for begge parter. Målet for det videre arbejde med elevfremstillede hjemmesider må være at få forholdene omkring offentliggørelsen på plads, så eleverne kan få deres hjemmesider gjort tilgængelige for internettet. Samtidig skal flere af vores kollegaer gøres opmærksomme på, at hjemmesidefremstilling er en del af JPCK, som alle eleverne skal lære noget om. Derfor skal også dette it-faglige område integreres i undervisningen. Vi vil være nået langt, når både skolens elever og lærere kan gennemskue, når en opgavebesvarelse egner sig til en hjemmeside-løsning på linie med fremstilling af en planche eller udarbejdelse af en rapport. Vores fremtidige rolle som it-vejledere vil i høj grad være præget af samarbejde med pædagogisk råd, fagudvalg, årgangsteams og klasseteams omkring integrationen af itfaglige emner i undervisningen, omkring udvælgelsen af programmer til undervisningsbrug samt konkret om udviklingen af lærerstabens it-kompetencer. Det ville være godt, hvis årgangs- og/eller klasseteams samarbejder om at opnå JPCKfærdighederne i klasserne, da dette, efter vores overbevisning, vil medvirke til en styrkelse af området. Vores opgave bliver at støtte og vejlede udvalgene og teamene i deres arbejde. Der skal endvidere udarbejdes en it-handleplan for skolen, da dette område tidligere er blevet forsømt. Det er vigtigt at få skolens formalier på plads, så alle ved hvad, der forventes, og så vi har nogle fælles mål at arbejde hen mod. Vi vil også blive en del af fremtidens udbygning af samarbejdet i PSC. Vores funktion som it-vejledere vil blive påvirket af dette samarbejde, da der uvilkårligt vil blive tale om et vist funktionsoverlap til glæde for alle. Vi skal endvidere have afklaret arbejdsfordelingen mellem skolens it-vejledere, så vores samarbejde om at vejlede vores kollegaer og skolens elever kan blive godt og frugtbart for alle på vores skole. Side 8 af 8