Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering"

Transkript

1 Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag for kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne. Politikken implementeres gennem det løbende kvalitetssikringsarbejde. Det løbende kvalitetsarbejde, som foregår blandt andet i studienævnene, suppleres af årlig status på kvalitetsarbejdet og med uddannelsesevaluering hvert femte år. De fælles rammer for disse processer illustreres her: Årlig status Kirsten Brusgård Dato: 22. marts 2017 Ref: kb Side 1/9 Data Dialog og involvering Opfølgning Datapakke Studieordninger og/eller lignende Handleplan fra forrige års status eller uddannelsesevaluering Prodekan for uddannelse Institutleder eller afdelingsleder Studieleder eller Repræsentant for studienævn eller Repræsentant for uddannelsesadministration Handleplan for uddannelsen Uddannelsesrapport på fakultetsniveau Uddannelsesberetning Uddannelsesevaluering Data Selvevalueringsrapport inklusiv datapakke Studieordninger og/eller lignende Institutlederredegørelse Handleplan fra forrige års status eller uddannelsesevaluering Dialog og involvering Prodekan Institutleder Studieleder Repræsentant for studienævn eller Repræsentant for uddannelsesadministration Eksterne eksperter Aftagerrpanel Censorformandskab Opfølgning Handleplan for uddannelsen Uddannelsesrapport på fakultetsniveau Uddannelsesberetning Fakulteterne udmønter fælles principper og rammer i procedurebeskrivelser, der understøtter det fælles formål.

2 1 Formål Formålet med uddannelseskvalitetsprocesserne er at: lægge et helhedsperspektiv på den samlede uddannelse fra rekruttering over læreprocesser til arbejdsmarked identificere styrker, svagheder og udfordringer ved uddannelserne med henblik på at kunne henholdsvis fastholde høj kvalitet analysere identificerede svagheder for at afdække årsager og udpege handlinger, der kan udbedre svaghederne bidrage til fælles forståelse og tilgang til kvalitetsarbejde i uddannelserne Side 2/9 2 Proces Årlig status og uddannelsesevaluering gennemføres for alle uddannelser enten enkeltvis eller i sammenhæng med relaterede uddannelser. For nye uddannelser gennemføres uddannelsesevaluering efter første fulde gennemløb. Uddannelseskvalitetsprocesserne gennemføres med involvering af de relevante ledere, medarbejdere og studerende før, under og efter status- og evalueringsmøder, så der sikres forankring i såvel ledelsesstreng som nævnsstruktur. Processerne er systematiseret efter de fem delpolitikker, som Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet er opdelt i: Rekruttering og studiestart Struktur og forløb Udvikling af uddannelser, undervisning og læringsmiljø Studiemiljø Relation til arbejdsmarkedet Strukturen på såvel årlig status som uddannelsesevaluering består af tre elementer: Data Som forberedelse udarbejdes et grundlag for eftersyn af uddannelsen Dialog Kernen i processen er de centrale aktørers samtale om kvalitet Opfølgning I forlængelse af dialogen omsættes drøftelserne til handlinger Processen foldes ud herunder. 2.1 Data Forberedelse Udgangspunktet for eftersyn af uddannelseskvalitet ved årlig status og uddannelsesevaluering er kvantitative og kvalitative data.

3 Der udarbejdes en datapakke for den eller de berørte uddannelse(r) med status for de fælles indikatorer, der dækker følgende: Frafald Studieprogression Undervisningsaktivitet Undervisningsevaluering Studiemiljø Forskningsdækning/videngrundlag Internationalisering (ny indikator er under udvikling) Beskæftigelse Side 3/9 For hver indikator er fastsat grænseværdier for, hvornår indikatoren markeres henholdsvis grøn, gul eller rød: Grøn står for tilfredsstillende kvaltiet Gul står for behov for opmærksomhed og drøftelse af mulige tiltag Rød er en kritisk værdi, der står for, at der skal iværksættes konkrete tiltag for at forbedre de forhold, der kan kontrolleres og ændres Tre indikatorer har grænseværdier, som er fastsat på universitetsniveau, og dekanen har ansvar for at fastsætte grænseværdier for øvrige indikatorer med henblik på at kunne imødekomme den faglige bredde og diversitet på tværs af universitetets uddannelser. Indikatorerne suppleres af bemandingsplaner med angivelse af sammenhæng mellem undervisning og forskerens fagområde og kan desuden suppleres med yderligere relevante nøgletal såvel som andre relevante data f.eks. studieordninger og supplerende undersøgelser. Med afsæt i delpolitikkerne udvælges eventuelt konkrete temaer til drøftelse. Disse kan variere fra gang til gang. I udarbejdelse af grundlag for dialog er det afgørende, at såvel ledelsesstrengen som nævnsstrukturen involveres, så der er sammenhæng med både det daglige kvalitetsarbejde og de ledelsesmæssige prioriteringer Særligt for uddannelsesevaluering Som grundlag for uddannelsesevaluering udarbejdes en selvevalueringsrapport, der blandt andet forholder sig til systematisk data. Desuden udarbejder institutlederen/-ne en redegørelse, der har til formål at tydeliggøre sammenhæng mellem ledelses- og uddannelsesstreng i uddannelseskvalitetsprocesserne qua deres ansvar i relation til forskningsbasering. Redegørelsen indeholder: En refleksion over indikatorer (Data: VIP/DVIP, VIP-dækningsgrad af minimumstimetal og undervisningstimer) En redegørelse for sammenhæng mellem forsknings- og undervisningsemner (Dokumentation: Bemandingsplaner med angivelse af sammenhæng mellem undervisning og forskerens fagområde)

4 En redegørelse for ændringer i medarbejdergruppen de seneste og kommende år og den afledte betydning for undervisning (Dokumentation: Beskrivelse af ansættelser, personaleafgange og rekrutteringsplaner) Side 4/9 Det samlede materiale sendes foruden de interne aktører også til de eksterne eksperter. Eksterne eksperter kan udpege supplerende fokusområder, der tages op i samtalerne. 2.2 Dialog Status og udvikling for uddannelsen/-erne drøftes på et møde med afsæt i det samlede datagrundlag. Mødedeltagere og øvrige involverede fremgår af illustrationen på side 1. Alle fem delpolitikker skal berøres i samtalerne, hvilket understøttes af en spørgeguide. Der skal desuden følges op på tidligere iværksatte udviklingsinitiativer, herunder forrige års status eller evaluering. Kritiske indikatorer ( røde og gule flag ) skal adresseres og som minimum dokumenteres resultatet af drøftelsen af de røde flag. Det er også vigtigt at bygge videre på de elementer, der er velfungerende, samt at adressere numerisk udvikling i indikatorer, selv om de ikke skifter farve. Handleplaner skal rumme tydelig angivelse af hvad, der ageres på, hvordan der ageres, af hvem og indenfor hvilken tidsramme. Dialogen på status- og evalueringsmøde fastholdes i et skriftligt produkt, der kan bruges i forbindelse med den efterfølgende opfølgning Særligt for uddannelsesevaluering Formålet med dialogen er at identificere indsatsområder på baggrund af et helhedsperspektiv på uddannelsen/-erne. Uddannelsesevaluering adskiller sig fra årlig status ved at gå mere i dybden, ved at have et større omfang i arbejdsindsats og kredsen af involverede, ved at indebære en højere grad af vurdering og ved i endnu højere grad end status at anlægge et samfundsperspektiv på uddannelserne. Til at understøtte at uddannelsesevaluering rummer både et fagligt og et samfundsperspektiv på uddannelsen inddrages minimum to eksterne eksperter, der har til opgave at se kritisk på uddannelsen og udfordre ledere og medarbejdere. Den ene eksterne ekspert skal være en faglig ekspert på højeste internationale niveau med såvel forsknings- som uddannelsesmæssige kvalifikationer, mens den anden skal være aftagerrepræsentant, der kan bidrage til at anlægge et samfundsperspektiv. Øvrige retningslinjer for valg af eksterne eksperter fremgår af bilag 1. Aftager- og censorperspektiv involveres desuden ved, at aftagerpanel og det relevante censorformandskab får mulighed for kommentering. 2.3 Opfølgning Handleplanerne danner grundlag for den uddannelsesnære opfølgning. Den, der har ansvar for et element i handleplanen, har samtidig ansvar for inddragelse af relevante aktører og organer med henblik på fælles forståelse og iværksættelse af aftalte handlinger og udviklingsinitiativer.

5 Uddannelser med tre eller flere indikatorer i rød håndteres desuden således: Der afholdes opfølgende møde mellem dekan, prodekan, institutleder og studieleder. På mødet drøftes handleplan og ledelsesmæssige dispositioner, der skal understøtte kvalitetsarbejdet. Uddannelsen gennemgår en uddannelsesevaluering maksimalt to år efter en status med tre eller flere indikatorer i rød. Det vil sige, at uddannelsesevaluering fremskyndes, hvis der i henhold til turnusplanen er mere end to år til uddannelsesevaluering. Side 5/9 På grundlag af status- og evalueringsmøder udarbejdes på fakultetsniveau årligt en uddannelsesrapport, der tilgår fakultetsledelsen. Fakultetsledelsens drøfter status på uddannelseskvalitet på fakultetet, vedtager en handleplan for initiativer på fakultetsniveau og udarbejder en ledelsespåtegning, der går tilbage til uddannelsesstrengen. De fire uddannelsesrapporter med handleplaner på fakultetsniveau drøftes i Udvalget for Uddannelse, der på det grundlag udarbejder en uddannelsesberetning med samlet status for uddannelseskvalitet. Uddannelsesberetningen danner grundlag for drøftelse i universitetsledelse og bestyrelse. Som grundlag for drøftelsen i Universitetsledelsen indgår en oversigt over status på indikatorerne for samtlige uddannelser. Ved opsamling i Universitetsledelsen skal dekanerne redegøre for: Status på og opmærksomhedspunkter i forhold til kvaliteten på tværs af uddannelserne ved fakultetet Handleplaner for uddannelser med tre eller flere indikatorer i rød De vigtigste indsatsområder på fakultetsniveau Universitetsledelsens opfølgning dokumenteres i en ledelsespåtegning, der vedlægges uddannelsesberetningen, når bestyrelsen orienteres, og anvendes til at orientere de involverede i studienævn, fakultetsledelser m.v. Opsamlingen på henholdsvis fakultets- og universitetsniveau skal sikre synlighed, sammenhæng til strategiske indsatser og grundlag for prioritering af ressourcer. Enhver aktør har således adgang til dokumentation på det niveau, der svarer til vedkommendes ansvar, opgaver og behov. De aktører, der indgår i drøftelserne på to niveauer, har ansvar for at kommunikere drøftelser og beslutninger mellem niveauerne: Studieleder er bindeled mellem status-/evalueringsmøde og studienævn Institutleder er bindeled mellem status-/evalueringsmøde og institutledelse Prodekan for uddannelse er bindeled mellem uddannelsesorganet på fakultetsniveau og Udvalget for Uddannelse Dekan er bindeled mellem Universitetsledelse og Fakultetsledelse Prorektor er ansvarlig for den samlede proces og bindeled mellem Universitetsledelse og Udvalget for Uddannelse såvel som mellem Universitetsledelse og bestyrelse På det møde i Udvalget for Uddannelse, hvor uddannelsesrapporterne drøftes med henblik på udarbejdelse af samlet status, drøfter udvalget også kvalitetssikringssystemet med henblik på eventuelle forbedringer.

6 Eventuelle justeringer i indikatorer og/eller grænseværdier besluttes i universitetsledelsen i forbindelse med årets opfølgning. 3 Oversigt Herunder er gengivet en kortfattet sammenstilling af de to uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status Uddannelsesevaluering Vurdering At gøre dybere og bredere status for uddannelsens kvalitet i et samfundsperspektiv med henblik på fortsat udvikling Eksterne eksperter, aftagerpanel-repræsentanter, ledere, medarbejdere og studerende Studieleder, institutleder og prodekan deltager Involverede Ledelsesforankring Tidsperspektiv Aftagerperspektiv Data Dialog Datapakker med indikatorer Anden information i form af studieordninger og/eller lignende Selvevalueringsrapport Institutlederredegørelse Status og udviklingsbehov struktureret efter delpolitikker i Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet med afsæt i spørgeguide og anskuet i et samfundsperspektiv Opfølgning At gøre status for uddannelsens kvalitet i et helhedsperspektiv med henblik på fortsat udvikling Ledere, medarbejdere og studerende Studieleder eller deltager Institutleder eller afdelingsleder deltager Prodekan kan deltage Årligt med data fra de seneste tre år Ved behov Datapakker med indikatorer Anden information i form af studieordninger og/eller lignende Status og udviklingsbehov struktureret efter delpolitikker i Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet med afsæt i spørgeguide Hvert femte år med data fra de seneste tre år Altid Dokumenteres i handleplaner, der tilgår studienævn og institutledelse, uddannelsesrapporter, der tilgår fakultetsledelse og Udvalget for Uddannelse, og uddannelsesberetning, der tilgår universitetsledelse og bestyrelse Side 6/9 På hjemmesiden er en plan for, hvilke uddannelser der gennemgår uddannelsesevaluering i hvilke år. I bilag 2 er gengivet årshjul for uddannelseskvalitetsprocesserne. Fælles principper og rammer er gældende pr. 1. april 2017 og erstatter retningslinjer fra april Vedtaget i universitetsledelsen den 22. marts 2017

7 Bilag 1 Retningslinjer for valg af eksterne eksperter Forudsætningen for at fungere som ekstern ekspert er, at den pågældende ikke er ansat på AU og desuden ikke har personlige interesser i at fremme eller modarbejde særlige aspekter af en given uddannelses kvalitetsarbejde og udviklingsperspektiver. Side 7/9 En ekstern ekspert kan komme fra forskellige kontekster og bidrage til uddannelsesevaluering med forskellige (primære) perspektiver på kvalitetsarbejdet. Det gælder eksempelvis: Aftagere Eksperter indenfor uddannelsens faglige område Udviklings- og evalueringsmedarbejdere indenfor uddannelses- og forskningssektoren Medarbejdere med ekspertise indenfor organisationsudvikling og organisatorisk læring I hver uddannelsesevaluering indgår som minimum to eksterne eksperter, heraf er den ene en internationalt anerkendt forsker og den anden er aftagerrepræsentant, der kan bidrage til at anlægge et samfundsperspektiv. Uddannelsesledelsen har ansvaret for at komme med forslag til eksterne eksperter med de to perspektiver (fagligt og aftager). udarbejder en kort skriftlig begrundelse for sine forslag. For den faglige ekspert anføres, hvilke forsknings- og uddannelsesmæssige kvalifikationer, der lægges til grund for, at vedkommendes faglige ekspertise er på højeste internationale niveau. For aftagerrepræsentanten beskrives det, hvilke kvalifikationer, der sandsynliggør, at vedkommende kan bringe samfundsvinklen ind i uddannelsesevalueringen. Endelig markerer uddannelsesledelsen i indstillingen, at de foreslåede eksperter tilsammen kan dække alle fem delpolitikker. sender indstilling til godkendelse ved prodekanen, der, hvis der er foreslået flere emner, foretager det endelige valg af eksperter, og som, hvis der er mangler i dækningen af alle delpolitikker, sørger for, at der, udpeges yderligere en eller flere eksperter. Det gælder følgende generelle krav til alle eksterne eksperters deltagelse uanset baggrund og specialviden. Den eksterne ekspert skal: Sikres et forudgående kendskab til formål og proces i forbindelse med uddannelsesevaluering Bidrage til en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet inden for alle kvalitetspolitikkens delpolitikker Inddrages i udvælgelsen af særligt relevante drøftelsespunkter i forbindelse med evalueringen Have mulighed for at give tilbagemeldinger på evalueringsprocessen - herunder styrker, svagheder og eventuelle fremadrettede udviklingspotentialer I uddannelsens selvevalueringsrapport gives en kort begrundelse for valget af de eksterne eksperter og sammenhængen til uddannelsens aktuelle udfordringer, udviklingsønsker og strategiske overvejelser.

8 Forud for deltagelse i en uddannelsesevaluering sendes en fælles standardhenvendelse til de eksterne eksperter, der tydeliggør formål med uddannelsesevaluering og eksperternes opgave. Heraf fremgår desuden, at eksperterne i forbindelse med evalueringerne mødes med studerende og undervisere. Side 8/9

9 Bilag 2 Årshjul Årlig status og uddannelsesevaluering indgår i uddannelseskvalitetsårshjul. Årshjul for årlig status Side 9/9 Studienævn eller Fakultetsledelse Udvalget for Uddannelse Universitetsledelse Bestyrelse OPFØLGNING Uddannelsens handleplan Fakultets uddannelsesrapport Uddannelsesberetning DATA Datapakke Studieordning mv. Handleplan fra forrige status/evaluering Studieleder eller Uddannelses-administration DIALOG Statusmøde Prodekan for uddannelse Institutleder eller afdelingsleder Studieleder eller Studienævn eller Uddannelsesadministration Årshjul for uddannelsesevaluering Studienævn eller Fakultetsledelse Udvalget for Uddannelse Universitetsledelse Bestyrelse OPFØLGNING Uddannelsens handleplan Fakultets uddannelsesrapport Uddannelsesberetning DATA Selvevalueringsrapport Datarpakke Studieordning mv. Handleplan fra forrige status/evaluering Studieleder eller Uddannelses-administration DIALOG Evalueringsmøde Institutleder Prodekan Studieleder Studienævn eller Eksterne eksperter Aftagerpanel Censorformandskab Uddannelses-administration

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering

Læs mere

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser på Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser på Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser på Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer

Læs mere

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016 Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Procedure for Uddannelsesevalueringer

Procedure for Uddannelsesevalueringer D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for Uddannelsesevalueringer Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren Orientering

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2017 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum

Læs mere

Desuden deltog: Susanne Fjeldsted og Sarah Kjærgaard Pedersen (under behandling af pkt. 3).

Desuden deltog: Susanne Fjeldsted og Sarah Kjærgaard Pedersen (under behandling af pkt. 3). Referat af møde i masterstudienævn fredag den 4. december kl. 10.00-12.00 Til stede: Dennis Ramsdahl, Winni Johansen, Michael Nørager Fraværende: Torsten Kolind Desuden deltog: Susanne Fjeldsted og Sarah

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum

Læs mere

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Beskrivelse af monitorering af uddannelserne Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Årlig uddannelsesredegørelse

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 17. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Uddannelsesberetning

Uddannelsesberetning Uddannelsesberetning Formål og beskrivelse af anvendelse Formål Uddannelsesberetningen er et formaliseret værktøj til opfølgning på Syddansk Universitets kvalitetspolitik. Uddannelsesberetningen bidrager

Læs mere

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet

Læs mere

Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne

Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne Navn: Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne E-mail: (SKAL være alumne/ku-mail) Studievejledning: Oplæringsansvarlig: I dette arbejdsark skal du indsætte navnet på den eller de personer, der

Læs mere

Dette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail:

Dette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail: Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 5 9220 Aalborg Øst Att. Heidi Linnemann Prehn Institutionsakkreditering af AAU - Audit trails Akkrediteringspanelet har i forbindelse med institutionsakkrediteringen

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse 27. MAJ 2015 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter Københavns Universitet har fælles retningslinjer for undervisningsevaluering

Læs mere

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Fakultetskontoret for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dokument dato: 20-06-2017 Dokumentansvarlig: Christine Hald Nielsen Sagsnr.: 2016-410-00036 Udmøntningsnotat

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2017 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet gennemfører årlige

Læs mere

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at:

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at: KVALITETSSKRING OG KVALITETSUDVIKLING AF UNDERVISNING OG UDDANNELSE PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse ved Det

Læs mere

SELVEVALUERINGSRAPPORT

SELVEVALUERINGSRAPPORT SELVEVALUERINGSRAPPORT AARHUS UNIVERSITET au AARHUS UNIVERSITET 2 SELVEVALUERINGSRAPPORT INDHOLD 1 Organisering...4 1.1 Introduktion til Aarhus Universitet...4 1.2 Kvalitetsledelse og organisering...4

Læs mere

Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier. Version: 3

Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier. Version: 3 Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier Studienævn: Kommunikation og digitale medier Periode: 2015-2018 Dato: 25/01 2016. Version: 3 Nuværende situation:

Læs mere

Principper for dimittenddialog og -monitorering

Principper for dimittenddialog og -monitorering Principper for dimittenddialog og -monitorering Formål Som led i Syddansk Universitets kvalitetspolitik gennemføres et systematisk og regelmæssig dimittendarbejde, der har til formål at indhente viden

Læs mere

Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet

Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Prodekan Lars Grassmé Binderup Keynote SUHF kvalitetsseminar Uppsala Universitet, 6. november 2015 Oversigt 1. Lidt om Syddansk Universitet 2. Syddansk

Læs mere

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for

Læs mere

Kvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15)

Kvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15) Kvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15) Indhold: INDLEDNING 1 FORMELLE RAMMER 2 KERNEN I ARBEJDET MED KVALITET I UNDERVISNING OG UDDANNELSE 3 EVALUERING AF

Læs mere

Referat. Møde Rådet for Kvalitetssikring og -udvikling. Dato og tid 6. marts 2017, kl Sted. Fredrik Bajers Vej 5, lok. 207.

Referat. Møde Rådet for Kvalitetssikring og -udvikling. Dato og tid 6. marts 2017, kl Sted. Fredrik Bajers Vej 5, lok. 207. Referat Møde Rådet for Kvalitetssikring og -udvikling Dato og tid 6. marts 2017, kl. 12.00-15.00 Kvalitetsenheden Studieservice Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Sted Deltagere Fredrik Bajers

Læs mere

Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet

Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns Universitet stiller krav om, at dekanerne

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet gennemfører årlige

Læs mere

Forside. Ansøger Institutionens navn. Ansøgningsrunde. Kontaktperson Kirsten Brusgård. Dokument ID: Samlet ansøgning, side 1 af 420

Forside. Ansøger Institutionens navn. Ansøgningsrunde. Kontaktperson Kirsten Brusgård. Dokument ID: Samlet ansøgning, side 1 af 420 Forside Ansøger Institutionens navn AU Ansøgningstype Institutionsakkreditering Ansøgningsrunde 2016 Kontaktperson Navn Kirsten Brusgård Titel og funktion Rådgiver Telefonnummer 20338580 E-mail kb@au.dk

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 83, den 27. april 2016 Pkt. 12. Bilag 3 Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til rektor 21. JANUAR

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 20. MAJ 2015 Vedr.: Midtvejsstatus vedrørende institutionsakkreditering på Københavns

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring

Læs mere

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser 11. JULI 2014 Indledning Københavns Universitet ønsker at tilbyde forskningsbaserede uddannelser

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje I henhold til Københavns Universitets bestyrelses beslutning af 15. december 2011 om oprettelse af uddannelsesråd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etableres

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

Vejledning til institutionsakkreditering

Vejledning til institutionsakkreditering Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april 2013 25. april 2013 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld

Læs mere

Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser

Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser Indtil KU bliver institutionsakkrediteret, skal fakultetets uddannelser fortsat turnusakkrediteres. Turnusakkreditering sker i overensstemmelse med

Læs mere

Vejledning om institutionsakkreditering

Vejledning om institutionsakkreditering Vejledning om institutionsakkreditering 1. juli 2013 Side 1/31 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?... 3 2. Om denne vejledning... 4 DEL 2. SELVEVALUERINGSRAPPORT 3. Selvevalueringsrapporten...

Læs mere

Undervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse

Undervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Undervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Denne politik udfolder Arts retningslinjer for evaluering og sigter dels mod evalueringen af undervisningen på de

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering: Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende

Læs mere

Vejledning om institutionsakkreditering

Vejledning om institutionsakkreditering Vejledning om institutionsakkreditering for videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet 1. april 2014 Side 1/32 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?...

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26.

Procedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26. Procedurebeskrivelse Inddragelse af dimittender Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Den 26. august 2014 Journalnr.: U0231-1-05-1-14 Ref.: TRHJ og LIFP Procedure for kontakt til og inddragelse af dimittender

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere

Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved Institut for Kultur og Samfund

Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved Institut for Kultur og Samfund Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved Institut for Kultur og Samfund De to studienævn ved Institut for Kultur og Samfund har vedtaget følgende evalueringspolitik for alle bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Fraværende med afbud: Michael Kristensen; Molte Emil Strange Andersen

AARHUS UNIVERSITET. Fraværende med afbud: Michael Kristensen; Molte Emil Strange Andersen Michael Kristensen Gerth Stølting Brodal Birgit Olesen Mads Faurschou Knudsen Steen Thorbjørnsen Henrik Birkedal David Bækby Houborg Jeppe Kjeldsen Jensen Thorbjørn Grønbæk Rasmus Lunding Henriksen Molte

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt.

1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. Møde den: 9. oktober, 2014, kl. 15.15-17.00 Studienævn for Sygeplejevidenskab REFERAT Lokaler: Aarhus: Værkstedet, Sygepleje Emdrup: 1. sal indgang B8 Deltagere: Studieleder Kirsten Frederiksen, lektor

Læs mere

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra

Læs mere

Opfølgning på identificerede problemer i studiemiljøet på ENG og TECH

Opfølgning på identificerede problemer i studiemiljøet på ENG og TECH Fakultetskontoret for ENGINEERING, SUND og TECH Dokument dato: Maj 2017 Dokumentansvarlig: Line Kousholt Caspersen Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: Opfølgning på identificerede problemer

Læs mere

Procedure for interne kvalitetsaudits

Procedure for interne kvalitetsaudits Dokumentdato: 21. september 2015 Dokumentansvarlig: KAM Sagsnr.: Procedure for interne kvalitetsaudits 1. Formål For at fremme kvalitetsarbejdet og herunder kvalitetssystemets virke på alle niveauer i

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn:

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn: AC - Sekretariatet Den 12. august 2010 BBA Forslag til nyt kvalitetssikringssystem Akkrediteringssystemet blev indført med virkning fra 2007. I sin korte levetid har det danske akkrediteringssystem allerede

Læs mere

Udkast til program for 2. besøg på SDU 2.-4. juni 2014

Udkast til program for 2. besøg på SDU 2.-4. juni 2014 Udkast til program for 2. besøg på 2.-4. juni 2014 1. juni 2014 Tidspunkt Deltagere Indhold Sted - 2. juni 2014 08.30-9.00 Panel og AI 9.00-9.45 Koordinerende studieleder på bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen

Læs mere

Kvalitetssikring og udvikling er en organisatorisk refleksionsproces hvor 3 centrale begreber går igen:

Kvalitetssikring og udvikling er en organisatorisk refleksionsproces hvor 3 centrale begreber går igen: Vejledning i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - marts 2010 Kvalitetsudvikling i UCSJ En vidensinstitutioner som UCSJ har til opgave at udvikle et kvalitetsudviklings- og kvalitetssikringssystem,

Læs mere

Opfølgning på identificerede problemer i studiemiljøet på SUND

Opfølgning på identificerede problemer i studiemiljøet på SUND Fakultetskontoret for ENGINEERING, SUND og TECH Dokument dato: Maj 2017 Dokumentansvarlig: Line Kousholt Caspersen Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: Opfølgning på identificerede problemer

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

ueri ng Undervisningsevaluering Bachelor-, kandidat- og HD-uddannelserne

ueri ng Undervisningsevaluering Bachelor-, kandidat- og HD-uddannelserne eval asb ueri ng Bachelor-, kandidat- og HD-uddannelserne en er et vigtigt redskab i udviklingen af undervisningen i de enkelte fag, uddannelserne, studiemiljøet, medarbejderudvikling osv. en foregår

Læs mere

Aftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT

Aftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT BAGGRUNDSNOTAT Aftagerpanelundersøgelser på Læreruddannelsen UCC AFTAGERPANELUNDERSØGELSERNES FORMÅL Aftagerpanelundersøgelserne giver på systematisk vis uddannelserne viden om aftageres vurderinger af

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER - P R I N C I P P E R N E E R E N D E L A F A A U s K VA L I T E T S S I K R I N G 4. 1 : S o m e t l e d i A A U s k v a l i t e t s s i k r i n g a f u d d a

Læs mere

Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010

Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010 Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010 Indledende bemærkninger Denne redegørelse for Kvalitetsorganisationen for Uddannelse ved Syddansk Universitetet blev oprindeligt

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser Samfundsøkonomiuddannelsen Fibigerstræde 2 Postboks 159 9100 Aalborg Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser 1. Baggrund Der redegøres i dette notat for de procedurer på Samfundsøkonomi-uddannelsen,

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution Aalborg Universitet Rektorsekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Telefon: 9940 9940 Email: aau@aau.dk Dato: 05.12.2016 Sagsnr.: 2016-002-00002 Vedtægt for den selvejende institution Aalborg Universitet

Læs mere

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Vedtaget Marts 2010 Kvalitetsarbejde Baggrund I bekendtgørelse nr. 1518 af 31.12.2007 kap.2 er beskrevet de regler, som skoler der udbyder erhvervsuddannelse

Læs mere

B A C H E L O R U D D A N N E L S E N I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK D I P L O M I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E N I ELEKTRONIK (ESBJERG)

B A C H E L O R U D D A N N E L S E N I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK D I P L O M I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E N I ELEKTRONIK (ESBJERG) SELVEVALUERINGSMØDE FOR B A C H E L O R U D D A N N E L S E N I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK D I P L O M I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E N I ELEKTRONIK (ESBJERG) K A N D I D AT U D D A N N E L S E N I

Læs mere

Sekretariat: Chefjurist Mads Niemann-Christensen, Universitetsledelsens Stab

Sekretariat: Chefjurist Mads Niemann-Christensen, Universitetsledelsens Stab Møde torsdag den 23. februar 2017, kl. 13.00-17.00 i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 1-2017) Udkast til referat Mødet blev holdt i Frandsensalen Deltagere: Bestyrelsens medlemmer: Connie Hedegaard (formand),

Læs mere

Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Studenterrådet ved Aarhus Universitet S t u d e n t e r r å d e t v e d A a r h u s U n i v e r s i t e t Studenterrådets bidrag til AU s samlede evaluering af universitetsområdet Som led i evalueringen af universitetsområdet, indsender Studenterrådet

Læs mere

Akademisk Råd. Akademisk Råd. Forum. Mødedato Mandag den 31. oktober 2016 kl B Sted

Akademisk Råd. Akademisk Råd. Forum. Mødedato Mandag den 31. oktober 2016 kl B Sted K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Akademisk Råd M Ø D E I N D K A L D E L S E O P D A T E R E T V E R S I O N 25. OKTOBER 2016 Forum Akademisk Råd LEDELSE

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser KØBENHAVNS UNIVERSITET Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser Indledning Københavns Universitet ønsker at tilbyde forskningsbaserede uddannelser på højeste internationale

Læs mere

Opsummering af indsatser PBL

Opsummering af indsatser PBL 3.1 Vores eksisterende forskningsresultater indenfor PBL afdækkes. Der iværksættes desuden en række forsknings- og uddannelses-udviklingsprojekter, der skal udforske og udfordre AAU s PBLpraksis yderligere

Læs mere

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER S I K R E R O B U S T E U D D A N N E L S E R 6. 2 P å b a g g r u n d a f r o b u s t h e d s p r i n c i p p e r n e s æ t t e s e t a r b e j d e i g a n g m

Læs mere

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning

Læs mere

BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN

BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN PROCESSEN INDTIL HØRINGEN 13. november 2013: Bestyrelsen tiltrådte den interne problemanalyse December 2013 januar 2014: Analysepanelet og ekspertgruppen

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN

FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN DEN INTERNE PROBLEMANALYSE 13. november 2013 tiltrådte bestyrelsen den interne problemanalyse Målet var at få identificeret og håndteret betydende

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Fakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden.

Fakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden. Skema D: oversigt over målbare standarder for kvalitet. Maj 2017 KU s obligatoriske kvalitetsparametre Bemærk, at målbare standarder kan fastsættes samlet for BA og KA eller separat. Datadefinition Nedenstående

Læs mere

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som

Læs mere

pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere og kvalitetsudvikling af kurser og vejledning.

pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere og kvalitetsudvikling af kurser og vejledning. DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Procedure for systematisk undervisningsevaluering og -opfølgning på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet - SCIENCE 15. JULI 2014 Denne

Læs mere

D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T

D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for systematisk undervisningsevaluering og -opfølgning på Det Natur- og Biovidenskabelige

Læs mere

Kvalitet 8. december Kvalitetssystem gældende for UCC's uddannelser

Kvalitet 8. december Kvalitetssystem gældende for UCC's uddannelser Kvalitet 8. december 2016 Kvalitetssystem gældende for UCC's uddannelser 3. udgave Godkendt af UCC s direktion d. 13.1. 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Kvalitetsområder og elementer i kvalitetssystemet...3

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere