EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA I STORKØKKEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA I STORKØKKEN"

Transkript

1 EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA I STORKØKKEN STORKØKKEN DER PRODUCERER OG LEVERER FÆRDIGRETTER TIL ÆLDRE Når et storkøkken laver en prøveplan, skal planen blandt andet beskrive, hvor, hvor mange og hvor ofte der tages prøver for. På disse sider finder du inspiration til, hvordan du kan sætte en prøveplan op for et storkøkken, både for produktprøver og miljøprøver. Det er alene et eksempel og ikke en facitliste, og hvert storkøkken skal tilpasse sin prøveplan efter forholdene i køkkenet og typen af produkter. Ud over en prøveplan skal storkøkkenet: Udføre en risikoanalyse, som tager højde for. Registrere resultaterne af de undersøgte prøver. Overveje, om der skal for andre bakterier, fx salmonella eller E. coli. STORKØKKENET PRODUCERER OG LEVERER FÆRDIGRETTER TIL ÆLDRE Eksemplet dækker et storkøkken, der producerer og leverer færdigpakkede måltider til flere plejehjem samt direkte til ældre og syge i eget hjem. Flere af middagsretterne har en lang holdbarhed og mulighed for vækst af. Da færdigretterne (enkeltportioner) med lang holdbarhed bliver leveret til personer med særlig risiko for at blive syge af, har storkøkkenet besluttet at betragte retterne som spiseklare. Færdigretterne skal derfor leve op til kriterierne og de tilhørende grænseværdier for i spiseklare fødevarer se bilag 1 i Mikrobiologiforordningen. HVOR OFTE SKAL STORKØKKENET TAGE PRØVER? Storkøkkenet skal som udgangspunkt tage prøver af produkter 2-6 gange årligt (se Mikrobiologivejledningen afsnit 12.1), da storkøkkenet svarer til en mindre engrosvirksomhed (producerer ca portioner om dagen). Storkøkkenet har vurderet, at der skal tages produktprøver 6 gange årligt, fordi: Storkøkkenet leverer mad til risikogrupper for (ældre og/eller alvorligt syge), og storkøkkenet producerer fødevarer med lang holdbarhed (øget risiko for vækst af ). Se hvor ofte dette storkøkken tager produkt- og miljøprøver (planlagte prøvefrekvenser) i tabel 1 og tabel 2. 1

2 PRØVEPLAN FOR PRODUKTPRØVER LISTERIA PRODUKTERNE KAN INDDELES I GRUPPER EFTER RISIKO, storkøkkenet skal tage, afhænger af risikoen for, om kan vokse i produktet. Storkøkkenet har valgt at inddele sit produktsortiment i tre risikogrupper: Høj risiko/mellemstor risiko/lav risiko. Risikoen er vurderet ud fra vækstmulighed for, forekomst af i råvarer, hvor meget og hvordan produktet håndteres samt risikoen for krydsforurening. RISIKOGRUPPE 1: HØJ RISIKO Færdigretter med lang holdbarhed og med ingredienser/råvarer, der ofte indeholder, eller færdigretter med lang holdbarhed og høj ph (ph over 4,4 og ofte over 5), eller færdigretter med lang holdbarhed og risiko for efterkontaminering med, eller færdigretter med mellemlang holdbarhed, hvor rå ingredienser tilsættes kogte ingredienser. Kølede retter: Færdigpakkede middagsretter varmebehandlet til 75 C og nedkølet, fx gryderetter, eller retter, hvor man tilsætter rå ingredienser til kogte ingredienser, fx pastasalater med rå grøntsager og hummus med hvidløg. Holdbarhed: 7-21 dage. Fødevarekategori i Mikrobiologiforordningen: 1.2, undergruppe: ikke-styret vækst. Grænseværdi: Fravær i 25 g. RISIKOGRUPPE 2: MELLEMSTOR RISIKO Færdigretter med mellemlang holdbarhed, eller færdigretter med lidt lavere ph end retter i risikogruppe 1, fx syrnede mælkeprodukter/desserter. Kolde retter: Fx desserter, grønne salater. Holdbarhed: 6-12 dage. Fødevarekategori i Mikrobiologiforordningen: 1.2, undergruppe: ikke-styret vækst. Grænseværdi: Fravær i 25 g. Færdigretter med kort holdbarhed (højst 5 dage), eller færdigretter med lav ph under 4,4. RISIKOGRUPPE 3: LAV RISIKO Varme retter: Færdigpakkede middagsretter, der leveres varme. Madpakker/tilbehør: Fx madpakker med pålæg, mayonnaisesalater, frugtgrød. Holdbarhed: Op til 5 dage, dog for retter med ph under 4,4 op til 21 dage. Fødevarekategori i Mikrobiologiforordningen: 1.3 (stabiliseret mod vækst). Grænseværdi: 100 cfu/g. HVIS DER BLIVER FUNDET LISTERIA I PRODUKTPRØVER Storkøkkenet har planlagt og nedskrevet, hvordan der skal sættes ind med korrigerende handlinger og forebyggelse, hvis køkkenet finder i produkter. Hvis der påvises i produktprøver fra risikogruppe 1 og 2 (fødevarekategori 1.2; ikke-styret vækst), skal storkøkkenet sørge for: at leverede produkter bliver tilbagetrukket/tilbagekaldt, at underrette Fødevarestyrelsen om tilbagetrækning/tilbagekaldelse (se Tilbagetrækningsvejledningen), at gennemgå køkkenets procedurer, så kilden til forurening bliver fundet, at gøre grundigt rent og desinficere i virksomheden (rengøringen skal verificeres, fx med ATP-måler), og at øge prøvefrekvensen (både for produkt- og miljøprøver) i en periode, indtil problemet er fundet og løst. Læs mere under i tabel 1 og 2. 2

3 TABEL 1 PRØVEPLAN FOR PRODUKTPRØVER LISTERIA RISIKOGRUPPE 1: HØJ RISIKO Hver anden måned (6 gange årligt). 2 produkttyper/partier pr. gang. Produktprøver prioriteres i risikogruppe 1. Hver gang tages der prøver af de mest kritiske produkttyper på menuen. Fx retter med mange håndteringer eller høj ph, ikke varmebehandlede retter eller retter, hvor køkkenet tilsætter rå ingredienser til varmebehandlede ingredienser, fx pastasalat og hummus. I alt 10 prøver pr. gang (2 x 5 prøver). 5 prøver pr. parti. Straksprøver af produkter (lige efter produktion). Kvalitativ undersøgelse (påvist/ikke påvist i 25 g). Ved fund i produkter øges prøvefrekvensen til hver måned i mindst 6 måneder i risikogruppe 1. Prøveantallet øges evt. også. Herefter revurderes frekvensen. Ved fund i miljøprøver i zone 1 øges prøvefrekvensen for produkter i risikogruppe 1 til ugentligt i mindst 1 måned. Prøveantallet øges evt. også. Herefter revurderes frekvensen. Se også tabel 2 om miljøprøver. Følg også planen for korrigerende handlinger, se side 2. RISIKOGRUPPE 2: MELLEMSTOR RISIKO 1 gang årligt. Det vurderes, at miljøprøveovervågningen er tilstrækkelig til at sikre mod i produkter i risikogruppe 2. Derfor er prøvefrekvensen sat lavt til 1 gang årligt i risikogruppe 2. 1 produkttype/parti pr. gang. Fx grønne salater, syrnede mælkeprodukter/desserter (ph over 4,4). I alt 5 prøver pr. gang (1 x 5 prøver). 5 prøver pr. parti. Straksprøver af produkter (lige efter produktion). Kvalitativ undersøgelse (påvist/ikke påvist i 25 g). Ved fund i produkter øges prøvefrekvensen til fx hvert kvartal i mindst 12 måneder i risikogruppe 2, eller fx til hver måned i fire på hinanden følgende måneder. Prøveantallet øges evt. også. Herefter revurderes frekvensen. Følg også planen for korrigerende handlinger, se side 2. RISIKOGRUPPE 3: LAV RISIKO Som udgangspunkt bliver der ikke taget prøver i risikogruppe 3, da prøverne er prioriteret i risikogruppe 1 og 2, hvor der er størst risiko for vækst af. Det vurderes, at miljøprøveovervågningen er tilstrækkelig til at sikre mod i produkter i denne risikogruppe. Prøvefrekvensen er risikobaseret: Ved positive produktprøver i risikogruppe 1 og 2 vurderes behovet for prøver i risikogruppe 3. Smørrebrød med pålæg eller middagsretter, der leveres varme, fx boller i karry med ris. Risikobaseret: Ved positive produktprøver i risikogruppe 1 og 2 vurderes behovet for prøver i risikogruppe 3. Prøver kan udtages når som helst i løbet af holdbarhedsperioden. Kvantitativ analyse (antal cfu/g). Ved fund i produkter i risikogruppe 1 og 2 vurderer køkkenet behovet for prøver i risikogruppe 3. 3

4 PRØVEPLAN FOR MILJØPRØVER LISTERIA PRODUKTIONSMILJØET INDDELES I ZONER EFTER RISIKO FOR LISTERIA Produktionsmiljøet i en fødevarevirksomhed kan inddeles i zoner baseret på, hvor stor risikoen er for, at eventuelle bakterier kan forurene de færdige fødevarer. I dette eksempel har storkøkkenet inddelt produktionen i to zoner, men større virksomheder kan opdele i flere zoner afhængigt af risikoen, fx råvareafdeling, varmebehandling, sliceområde, pakkeri mv. Storkøkkenet har valgt at fokusere mere på miljøprøver end på produktprøver, fordi: eventuel forurening af produkter forventeligt vil komme fra miljøet, det er nemmere/hurtigere at finde med miljøprøver, og miljøprøver kan dække hele produktionen eller den mest kritiske del af produktionen pr. prøvetagningsgang, hvorimod produktprøver er forbundet med en større usikkerhed. ZONE 1: KRITISK ZONE I PRODUKTIONEN Zone 1 er den mest kritiske zone, hvor det færdige produkt kommer i direkte kontakt med overflader mv. i produktions-/ tilberedningsområder og udportionering/pakkeområder. Det omfatter fx borde, køkkenmaskiner og køkkenredskaber, men også områder med kondens, som kan dryppe ned og forurene produkterne. Storkøkkenet har prioriteret flest miljøprøver i zone 1. ZONE 2: MINDRE KRITISK ZONE I PRODUKTIONEN Zone 2 er den mindre kritiske zone med de ikke-produktberørende overflader. Virksomheden tager også miljøprøver af ikkeprodukt berørende overflader, fordi nemt kan blive spredt rundt i virksomheden via luft (fx via støv og ventilation), vand, personale eller udstyr. Ikke-produktberørende overflader er fx overflader og kølerum i produktions-/tilberedningsvareområder og udportionering/pakkeområder, fx håndtag på køleboks, gulv, afløb, skraldespand, vægge, hylder under borde, underside af bordplade, vandhane, sæbedispenser, betjeningspanel og stikvogne til færdigvarer. HVIS DER BLIVER FUNDET LISTERIA I MILJØPRØVER Storkøkkenet har planlagt og nedskrevet, hvordan der skal sættes ind med korrigerende handlinger og forebyggelse, hvis køkkenet finder i produktionsmiljøet. Storkøkkenet gennemgår sine procedurer for at finde kilden til forurening, og: Gør grundig rent og desinficerer det sted, hvor den positive prøve er fundet, og det omkringliggende produktionsmiljø. Rengøringen verificeres, fx med ATP-måler. Efter rengøring og desinfektion tages der nye miljøprøver af området samt af de omkringliggende områder et led frem og et led tilbage i forhold til fødevarens flow/rute igennem produktionen. på fx sliceren, tages der prøver af det kølerum, hvor produktet har været opbevaret/håndteret inden slicening, samt af det udportionering/pakkeområde, hvor produktet er blevet håndteret efter slicening. Øger prøvefrekvensen for miljøprøver i en periode på minimum 4 uger, indtil problemet er fundet og løst. Læs mere om prøvefrekvens i tabel 2. Ved positive fund i zone 1 (kritisk zone) tages der, udover ekstra miljøprøver, også ekstra produktprøver. OBS: De ekstra produktprøver er ikke en fritestning. De skal bruges til at vurdere, om der er store problemer med forurening fra miljø til produkter. Vurderer om fundet i miljøprøverne betyder, at de færdige produkter eventuelt bør genopvarmes, eller om holdbarheden eventuelt bør nedsættes til højst 5 dage. Læs mere under i tabel 2. 4

5 TABEL 2 PRØVEPLAN FOR MILJØPRØVER - LISTERIA ZONE 1: KRITISK ZONE I PRODDUKTIONEN prøver Hvor Hver måned. Produktberørende overflader i produktions-/tilberedningsområder og i udportionering /pakkeområder samt på lofter med risiko for kondensdryp. Fx stålborde, pålægsslicer, tappeanlæg, blender, knive, opbevaringsbøtter, skærebræt, lofter over produktions-/ tilberedningsområder. 10 miljøprøver pr. gang. Prøver tages under produktionen 2 timer efter produktionsstart. Hver gang tages der prøver af slicer, stålborde og pakkebord i produktions-/tilberedningsområder og udportionering/ pakkeområder. De resterende prøver varierer fra gang til gang. Der svabres med gaze/svamp på store overflader og med vatpinde (quick-tests) på mindre, svært tilgængelige overflader. Kvalitativ undersøgelse (påvist/ikke påvist). i zone 1 øges prøvefrekvensen til ugentligt for miljøprøver i både zone 1 og 2 i en periode på minimum 4 uger. Herudover øges frekvensen for produktprøver i risikogruppe 1, læs mere i tabel 1. Antallet af prøver pr. prøvetagning øges eventuelt også i denne periode efter konkret vurdering. Følg også planen for korrigerende handlinger, se side 4. ZONE 2: MINDRE KRITISK ZONE I PRODUKTIONEN prøver Hver anden måned. Hvor Ikke-produktberørende overflader og kølerum i produktions-/tilberedningsområder og udportionering/pakkeområder. Fx håndtag på kølerum, gulv, afløb, skraldespand, vægge, hylder under borde, underside af bordplade, vandhane, sæbedispenser, betjeningspanel, stikvogne til færdigvarer. 5 miljøprøver pr. gang. Prøver tages under produktionen 2 timer efter produktionsstart. Prøveudtagningssteder skifter fra gang til gang. OBS: Hver gang tages en prøve af afløb. Der svabres med gaze/svamp på store overflader og med vatpinde (quick-tests) på mindre, svært tilgængelige overflader. Kvalitativ undersøgelse (påvist/ikke påvist). gentagne gange i zone 2, øges prøvefrekvensen i denne zone til ugentligt eller hver 14. dag i en periode på minimum 4 uger. Antallet af prøver pr. prøvetagning øges også i denne periode efter konkret vurdering. Følg også planen for korrigerende handlinger, se side 4. 5

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Delprojekt 2: Tilberedt kød 2012-2013 J. nr.: 2011-20-64-00328 (under hovedprojekt 2011-20-64-00326, Offentlig kontrol af mikrobiologiske kriterier for produkter i

Læs mere

Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk

Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk Konference 30. maj 2013 Forudsætninger for vurdering af kritisk produktion

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed: Ledelsessekretariatet Sagsnr.: 2014-60-169-00263 Dato: 17. august 2014 Redegørelse Fødevarestyrelsens håndtering af

Læs mere

KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT. Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT. Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: 2010-20-64-00288 BAGGRUND OG FORMÅL Projektets formål var at opnå en større viden om forbrugernes eksponering

Læs mere

Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Fortolkning af undersøgelsesresultaterne

Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Bilag 1 Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Kapitel 1. Fødevaresikkerhedskriterier 1.1. Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Kapitel 2. Proceshygiejnekriterier 2.1. Kød og kødprodukter 2.1.1. Fortolkning

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød

Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød J. nr.: 2014-24-60-00077 15.12.2015 Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i perioden marts-juni 2015 gennemført en kontrolkampagne rettet mod kvaliteten

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 12 6 Virksomheder der tilbereder fødevarer uden opvarmning og opbevarer dem på køl/frost indtil servering/salg. F.eks.

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om

Læs mere

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Fødevarestyrelsen 22. december 2005 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Område...4 3 Hvad er et mikrobiologisk kriterium...4 3.1 Mikrobiologiske

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares ved rumtemperatur.

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Spar penge Spar tid Skån miljøet Spis dine madrester Af Beate Mulvana Grandahl 1. udgave, maj 2012 Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Redaktør: Beate Mulvana Grandahl Dtp:

Læs mere

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 Varmebehandlede kødprodukter I denne guide beskrives nogle metoder, der hyppigt anvendes ved frems lling af kødprodukter, som

Læs mere

Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere

Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere Fødevarestyrelsen - Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med m... Side 1 af 11 Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere publikationsliste forside forside

Læs mere

viden vækst balance i køkkenet Æg i køkkenet 1/5

viden vækst balance i køkkenet Æg i køkkenet 1/5 viden vækst balance Æg i køkkenet 1/5 Fakta om æg og hygiejne se hvordan ægget bliver dannet inde i hønen. den lille film er på engelsk: How an egg is made : http://www.youtube.com/watch?v=l_d1qtndyjc

Læs mere

Side 1 af 15 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 5 Virksomheder der modtager færdigtilberedt varm mad kort tid før Skriv hvad du laver her: Modtager

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL 1 Dette eksempel kan bruges i forbindelse med indførsel af egenkontrol i mindre fødevarevirksomheder. Virksomheder, hvis aktiviteter er dækket af eksemplet, kan bruge dette som

Læs mere

Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen

Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Forudsætninger for mikrobiologiske forudsigelser Risikoen ved smørrebrød og sandwich Resultater fra projektet Redskabets ide

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer 08.07.14 Side 1 af 57 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 1.1 Regler om mikrobiologiske kriterier i mikrobiologiforordningen... 5 1.2 Øvrige krav

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Vejledning nr af 27. januar 2015 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (Mikrobiologivejledningen)

Vejledning nr af 27. januar 2015 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (Mikrobiologivejledningen) Vejledning nr. 9044 af 27. januar 2015 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (Mikrobiologivejledningen) Side 1 af 57 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 1.1 Regler om mikrobiologiske kriterier

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

RAPPORT OM EFFEKTEN PÅ INDHOLDET AF BAKTERIER PÅ SALAT OG KRYDDERURTER VED SKYLNING Projekt J. nr.:

RAPPORT OM EFFEKTEN PÅ INDHOLDET AF BAKTERIER PÅ SALAT OG KRYDDERURTER VED SKYLNING Projekt J. nr.: CENTRALT KOORDINEREDE LABORATORIEPROJEKTER SLUTRAPPORT RAPPORT OM EFFEKTEN PÅ INDHOLDET AF BAKTERIER PÅ SALAT OG KRYDDERURTER VED SKYLNING Projekt J. nr.: 2013-28-629-00004 BAGGRUND OG FORMÅL Der er gennem

Læs mere

Det gode måltid. - en del af din hverdag. Hjemmelavet mad fra Madservice Aalborg er et godt valg.

Det gode måltid. - en del af din hverdag. Hjemmelavet mad fra Madservice Aalborg er et godt valg. Det gode måltid - en del af din hverdag Hjemmelavet mad fra Madservice Aalborg er et godt valg. Velkommen til Madservice Aalborg Velkommen til Madservice Aalborg. Vi glæder os til et godt samarbejde, og

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

Branchekode for konditorer, bagere og chokolademagere

Branchekode for konditorer, bagere og chokolademagere Risikoanalyse, side 1 af 6 Område / Proces Risici Styring / Indkøb af varer Alle varer skal komme fra autoriserede eller registrerede virksomheder. Det kontrolleres, at leverandører er registreret eller

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder Ny fødevarevirksomhed - kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed Når Fødevarestyrelsen kommer på besøg i din restaurant, supermarked, kiosk eller lignende, kontrollerer

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 8 Virksomheder der bager brød og kager og lignende der efter varmebehandling kan opbevares ved rumtemperatur i mere

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Rubrik C. Relevante kemiske sundhedsfarer. Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 9 Virksomheder der varmebehandler fødevarer som nedkøles fryses med henblik

Læs mere

15 Svind under tilberedning og frem til servering

15 Svind under tilberedning og frem til servering 15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind

Læs mere

Holdbarhed på fødevarer

Holdbarhed på fødevarer 17. september 2013 Holdbarhed på fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning sidste

Læs mere

alternativ desinfektion med JIMCO FLO-D - og forbedring af produktionshygiejnen Af: Jimmy Kjølby Larsen

alternativ desinfektion med JIMCO FLO-D - og forbedring af produktionshygiejnen Af: Jimmy Kjølby Larsen alternativ desinfektion med JIMCO FLO-D - og forbedring af produktionshygiejnen Af: Jimmy Kjølby Larsen Industriel anvendelse af: UV-C produceret OZON som Desinfektions Middel Præsentation af: -Fysisk

Læs mere

Formål Projektets mål i 2010 var at tilpasse og dokumentere effekt af et værktøj/en procesforbedring, der kan medvirke til forbedret slagtehygiejne.

Formål Projektets mål i 2010 var at tilpasse og dokumentere effekt af et værktøj/en procesforbedring, der kan medvirke til forbedret slagtehygiejne. Slutrapport 10. august 2010 Proj.nr. 1378910 HDLN/NTM/MT Metodetest - optimering af slagtehygiejne Udvikling og test af nyt dampsugeværktøj Indledning I de skandinaviske lande er dampsugning en alment

Læs mere

Salmonella i svinekød i detailslagterforretninger håndteringens betydning J. nr.:

Salmonella i svinekød i detailslagterforretninger håndteringens betydning J. nr.: KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detailslagterforretninger håndteringens betydning J. nr.: 2009-20-64-00171 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med projektet er at afklare håndteringens

Læs mere

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Proj.200302 Version 1 AGLK/JUSS Udvikling af hazards på forskellige båndtyper af plast med varierende kødbelægninger og miljøforhold (temperatur, luftfugtighed (deliverable

Læs mere

HYGIEJNE REGLER I samarbejde med Coop Kvalitet, september 2016

HYGIEJNE REGLER I samarbejde med Coop Kvalitet, september 2016 Høj fødevaresikkerhed er meget vigtigt for Coop. I dette dokument beskrives derfor, hvilke forventninger og krav, der stilles til aktørerne, som håndterer eller tilvirker/fremstiller fødevarer under aktiviteten.

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om mikrobiologiske kriterier for fødevarer

Bekendtgørelse for Grønland om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Bekendtgørelse nr. 1133 af 20. november 2006 Bekendtgørelse for Grønland om mikrobiologiske kriterier for fødevarer I medfør af 47, 56, nr. 2, 57, stk. 1, 58 og 69, stk. 3 og 4, i anordning nr. 523 af

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Slagtehygiejne i små slagtehuse. SVIN 2010-2011 J. nr.: 2008-20-64-00914 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med projektet var at undersøge om små slagtehuse overholder gældende

Læs mere

Projekt- og Udviklingskonsulenterne

Projekt- og Udviklingskonsulenterne Fremtidens behov og tendenser i Foodservice markedet indlæg på møde i projekt Fokus- udvikling af food service kravspecifikationer for pålæg, frugt, grøntsager og kartofler 4. november 2008 i Odense Mie

Læs mere

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01049/Dep. sagsnr. 12073 14. oktober 2011 FVM 942 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

Hvilken emballage skal jeg vælge til KTA?

Hvilken emballage skal jeg vælge til KTA? Hvilken emballage skal jeg vælge til KTA? Koncept Kunde - Køkken Hele vejen rundt stilles der forskellige krav til emballagen og det kan ikke undgås, at der skal gås på kompromis med noget undervejs. Kunden

Læs mere

Status på køkkenområdet

Status på køkkenområdet Status på køkkenområdet Program Status på plejeboligplanen køkkener i fremtiden Overskrifter Plejebolig plan i store træk på køkkenområdet ændringer, specialiseringer, Sølund, delkomponenter i fremtiden

Læs mere

EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Bilag 1, Støttedokumentet til 1.2.3.03 Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK 1

Læs mere

Tilbagetrækning af fødevarer

Tilbagetrækning af fødevarer Tilbagetrækning af fødevarer 27. april 2015 Syg af mad sådan findes årsagen Møde den 27 april 2015 kl 19 til 21:30 i Ingeniørforeningen, København Gitte Ortved Bjerager gorb@fvst.dk Specialkonsulent i

Læs mere

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist

Læs mere

I det følgende har vi samlet nogle råd, der giver et godt beslutningsgrundlag for at planlægge et køkken.

I det følgende har vi samlet nogle råd, der giver et godt beslutningsgrundlag for at planlægge et køkken. K økkenindretning A-B-C I det følgende har vi samlet nogle råd, der giver et godt beslutningsgrundlag for at planlægge et køkken. Tilberedningsplads Der skal være god bordplads til tilberedning mindst

Læs mere

Der er igangsat en revision, som vi forventer, vil medføre tydeliggørelse og væsentlige ændringer.

Der er igangsat en revision, som vi forventer, vil medføre tydeliggørelse og væsentlige ændringer. Ref Linda M Jensen og Claus Heggum Dato 4. januar 2013 Side 1 af 13 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup VEDR.:HØRING OVER UDKAST TIL VEJLEDNING OM VÆKSTHÆMNING AF LISTERIA MONOCYTOGENES

Læs mere

Rum/arbejdsområde: Problemet Ja Nej Bemærkninger. Arbejdsstedets indretning

Rum/arbejdsområde: Problemet Ja Nej Bemærkninger. Arbejdsstedets indretning 1 of 12 Arbejdsstedets indretning Er størrelsen på de enkelte arbejdsrum tilpasset produktionen? Er der tilstrækkelig plads til, at medarbejderne kan arbejde uden hindringer Er der tilstrækkelig plads

Læs mere

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og

Læs mere

guide Har du farlige GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? sider Se flere guider på bt.dk/plus

guide Har du farlige GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? sider Se flere guider på bt.dk/plus guide MARTS 2012 Se flere guider på bt.dk/plus Har du farlige køkkenvaner? TEST DIG SELV HÅNDTERING AF MADVARER GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? 16 sider Denne guide er lavet i samarbejde med Morten

Læs mere

Listeria i mejeriprodukter. Mejeriingeniør Karin Hansen, FoodEfficiency Oktober 2014.

Listeria i mejeriprodukter. Mejeriingeniør Karin Hansen, FoodEfficiency Oktober 2014. Listeria i mejeriprodukter Mejeriingeniør Karin Hansen, FoodEfficiency Oktober 2014. Påvisning af Listeria i produkter Ved påvisning af Listeria Monocytogenes i produkt Isoler de berørte produkter og stop

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Rapport om kontrol i 215 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Juni 216 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

Rapport 31. marts 2015

Rapport 31. marts 2015 Rapport 31. marts 2015 Proj.nr.2000251 Salt og fedtreducerede kødprodukter af god kvalitet Version 1 AGLK/JUSS Slutrapport Anette Granly Koch Formål Projektets mål var at undersøge og følge op på, hvordan

Læs mere

Egenkontrolprogrammet beskriver hvordan du holder øje og reagerer

Egenkontrolprogrammet beskriver hvordan du holder øje og reagerer Egenkontrolprogram Hvad er egenkontrolprogram? Egenkontrol er et overvågningsprogram af forskellige procedurer, som du selv udfører i din levnedsmiddelvirksomhed. Overvågningen sker ved at du efter at

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Teknologi i den daglige madproduktion Nr 46 902 Udviklet af: Gitte Saxton Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde

Læs mere

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning

Læs mere

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion.

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Baggrund: I projektet Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland har VIFFOS i samarbejde med forskere på Fødevareinstituttet på DTU udviklet

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Udkast 02.04.14 Side 1 af 55 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 1.1 Regler om mikrobiologiske kriterier i mikrobiologiforordningen... 5 1.2 Øvrige

Læs mere

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Indhold 1. Anprisninger vedr. reduceret indhold eller fravær af gluten... 2 1.1 Gluten og kornarter,

Læs mere

Uddannelse i fødevarehygiejne

Uddannelse i fødevarehygiejne Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser JULI 2004 i redningsberedskabet Uddannelse i fødevarehygiejne Formål Formålet med uddannelsen er at give deltageren en sådan viden og sådanne færdigheder,

Læs mere

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad

Læs mere

Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse

Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse VIFFOS: Heidi Friis Hansen, Birgitte Sterup Hansen, Anette Kamuk DTU Food: Tina Beck Hansen Konference 10.-11. marts 2010 v/ Anette Kamuk VIFFOS;

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. juli 2014 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. juli 2014 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. juli 2014 (OR. en) 11528/14 DENLEG 120 AGRI 477 SAN 273 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 2. juli 2014 til: Europa-Kommissionen Komm. dok. nr.: D033633/02 Vedr.:

Læs mere

MADKLASSEN 6 Dig og din mad HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE

MADKLASSEN 6 Dig og din mad HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE 6 N SE S A KL in mad D Dig og d A M N E K K Ø K D O G K S HU HYGIEJNE LÆS PÅ MÆRKERNE BAKTERIER OG VIRUS I MADEN HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE MADKLASSEN 6 God hygiejne i køkkenet er vigtig, hvis du ikke vil

Læs mere

EGENKONTROL - Rengøringsplan Anvisninger til rengøring og desinficering Skib: MM / YYYY :

EGENKONTROL - Rengøringsplan Anvisninger til rengøring og desinficering Skib: MM / YYYY : EGENKONTROL - Rengøringsplan Anvisninger til rengøring og Skib: MM / YYYY : Opbevaringen Hyppighed Rengøringsmiddel Dørk fejes og Sæbevand (også hvor Grundig vask når nødvendigt der opbevares friske råvarer

Læs mere

Velkommen til Nøglehulsberegneren

Velkommen til Nøglehulsberegneren Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Med Nøglehulsberegneren, får du viden om den ernæringsmæssige

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 1 GENERELLE GMP OG DESIGNPRINCIPPER Dette dokument beskriver generelle principper, som gælder for flere procesområder og funktioner, specifikt design- og bygningsmæssige aspekter, der har indirekte indflydelse

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse. Svampeundersøgelse Lokation: XX Udarbejdet af: Ole Borup Baggrund Den 22/01-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter

Læs mere

Madservice. Kvalitetsstandard 2015

Madservice. Kvalitetsstandard 2015 Madservice Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for madservice Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for madservice i Faaborg-Midtfyn Kommune. Hvad er madservice? 3 Hvem kan modtage

Læs mere

Madservice. Kvalitetsstandard 2016

Madservice. Kvalitetsstandard 2016 Madservice Kvalitetsstandard 2016 Kvalitetsstandard for madservice Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for madservice i Faaborg-Midtfyn Kommune. Hvad er madservice? 3 Hvem kan modtage

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 9. marts 2011 FVM 875 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Hygiejnelovgivningen for fødevarer

Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for Toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, (herefter: Muslinger m.m.) Thyra Bjergskov og Salima Benali Fødevarestyrelsen 28. august 2006

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 25 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 9 Virksomheder der varmebehandler fødevarer som nedkøles eller fryses Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter 16.6.216 Proj.nr.22983 HVHE/LNG/JUSS Tilsætning af fugt og reduktion af procestider og temperaturer ved fremstilling af frankfurter mhp at minimere svind

Læs mere

Fremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker

Fremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker Fremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker 1 Guiden er lavet i et samarbejde mellem DMRI Teknologisk Ins tut og DSM. Guiden er ikke udtømmende. 2 Denne guideline handler udelukkende om produk

Læs mere

Vejledning om kontrol med virksomheder, der eksporterer fødevarer til tredjelande (eksportkontrolvejledningen)

Vejledning om kontrol med virksomheder, der eksporterer fødevarer til tredjelande (eksportkontrolvejledningen) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen INTERNATIONAL HANDEL Vejledning om kontrol med virksomheder, der eksporterer fødevarer til tredjelande (eksportkontrolvejledningen) 1. april

Læs mere

Hakke- / Rivejern. Model Nr.: 1995. 10-i-1 til køkkenet. Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt!

Hakke- / Rivejern. Model Nr.: 1995. 10-i-1 til køkkenet. Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt! Hakke- / Rivejern Model Nr.: 1995 10-i-1 til køkkenet Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt! BETJENINGSVEJLEDNING Kære kunde! Normalt tager det lang tid

Læs mere

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører

Læs mere