Punkterne behandles emneopdelt, men der henvises til følgende strukturelle opdeling:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Punkterne behandles emneopdelt, men der henvises til følgende strukturelle opdeling:"

Transkript

1 Projektliste - status og forslag 35. udkast ved Kai Sørensen, 30. marts Forord Spørgsmål med relevans for NMF (Nordisk Møde for Forbedret vejudstyr) beskrives under nogle hovedpunkter. Beskrivelserne tjener blandt andet som udgangspunkt for udarbejdelse af egentlige projektbeskrivelser til afklaring af visse spørgsmål, som prioriteres ud fra vigtighed eller egnethed for samarbejde. Afsluttede projekter fremgår af NMF s hjemmeside: Punkterne behandles emneopdelt, men der henvises til følgende strukturelle opdeling: 1) Produktudvikling funktionskravsoptimering vedligeholdelsesoptimering 2) Måleapparatsudvikling friktionsmåleapparat spejlende refleksion 3) Målemetodeudvikling forenkling/optimering 4) Trafiksikkerhed ældres behov trafikantadfærd/hastighedstilpasning 5) Miljø støj lysforurening 6) Internationalt beredskab CEN EU CIE 1. Vejmarkeringer 1.1 Hvordan påvirkes bilisters hastighedsvalg af vejmarkeringers synlighed - især i fugtigt vejr og om vinteren (komplettering af COST 331, task 400) Udviklingen af vejmarkeringer med forbedret refleksion i fugtigt vejr og om vinteren bør følges op med en undersøgelse af hvordan disse påvirker bilisternes adfærd og især deres hastighedsvalg. Nogle vigtige spørgsmål er på hvilke veje disse vejmarkeringer bør anvendes? med hvilken vejgeometri? og om de i nogle tilfælde kan overflødiggøre brug af kantstolper? En sådan undersøgelse kan anses for at være en komplettering af COST Action 331 Requirements for horizontal road marking, i særdeleshed Task 400 om Driver behaviour.

2 Projektet om 'Provväg ' om vejmarkeringer med forbedret synlighed i våd tilstand og om vinteren viser forbavsende høj retrorefleksion under både første og anden vinter ( og ). Dette resultat skaber efter alt at dømme gode forudsætninger for at studere effekter på trafikantadfærd ved denne type vejmarkeringer under vådt føre i vinterhalvåret. På NMF mødet i Kirkkonummi i foråret 2009 blev projektet stillet i bero. NB 1: På initiativ af DELTA er EDB programmet Visibility blevet forbedret et par gange. NB 2: Der er publiceret en sammenfatning af COST 331 i VTI Notat : Svensk sammanfattning av COST 331: krav på längsgående vägmarkering. Sara Nygårdhs. Spørgsmålet er relevant for trafiksikkerhed, især trafikantadfærd/hastighedstilpasning. På mødet i efteråret 2013 blev det besluttet at Sven-Olof Lundkvist udarbejder et projektforslag angående Preview Time til afmærkningen. Forslaget blev behandlet på mødet i foråret 2014 og et nyt forslag vil blive behandlet på mødet i efteråret På mødet i efteråret 2014 blev det besluttet at der udføres et projekt om opdatering af COST 331 projektet i tre dele: - en ny platform for Visibility programmet, - måling af lysudsendelse fra moderne billygter, - køreforsøg som supplement til de, der blev udført i COST 331 projektet. Dette projekt inkluderer/erstatter det ovennævnte forslag om Preview time. 1.2 Tilstandsbeskrivelse af vejmarkeringers funktion samt test af udstyr til mobil måling af retrorefleksion i tør og våd tilstand. Tilstandsbeskrivelse af vejmarkeringers funktion er et nyttigt værktøj til forbedring af vejmarkeringernes funktion. Der bør arbejdes med udvikling af metoder til brug i praksis. I Sverige blev der i år 2000 udført en tilstandsbeskrivelse af vejmarkeringernes retrorefleksion, d.v.s. af funktionen i billygtebelysning. Vejmarkeringer på et antal tilfældigt udvalgte veje blev målt, hvorved der kunne gennemføres en sammenligning af vejmarkerings-kvaliteten i de syv Vägverksregioner og i de 20 svenska länen. Resultatet findes rapporteret i VTI Meddelande 901. Desuden er der udført et forprojekt til et nordiskt samarbejdsprojekt i efteråret Der findes en rapport ved Sven-Olof Lundkvist Tillståndsbeskrivning av vägmarkeringars funktion i Norden Endeligt er der udført et nordisk projekt i 2003 med afrapportering for hvert enkelt land i notater ved VTI med titlerne 'Resultat Danmark', 'Resultat Finland', 'Resultat Norge' og 'Resultat Sverige'. Resultaterne er sammenstillet i VTI notat 'Tillståndsmätning av väg-markeringarnas funktion i Norden 2003' ved Sara Nygårdhs & Sven-Olof Lundkvist. Der er desuden udarbejdet et par notater om de danske målinger. Til brug på mødet i Malmö den 22./23. november 2006 forelå der et projektforslag, som gav anledning til en beslutning om at arbejde videre med forslaget idet der skulle lægges vægt på afprøvning af forskellige typer af mobilt måleudstyr ved målinger om efteråret efter afslutning af genopmærkningen. På et møde i København den 20. marts 2007 blev VTI og Delta bedt om at udarbejde et forslag til måleprogram, som skulle sendes til godkendelse i vejdirektoraterne inden NMF-mødet den 30./31 maj

3 Forslaget blev også behandlet på NMF mødet, hvor det blev vedtaget at det iværksættes med financiering fra Danmark, Norge og Sverige. Den første afprøvning af udstyr til mobil måling blev udført i slutningen af Sven-Olof Lundkvist har udarbejdet en revideret projektbeskrivelse Utvärdering av mobila instrument för mätning av vägmarkeringars retroreflexion af 13. maj 2008 og der er foretaget yderligere afprøvninger i juni og oktober Den foreløbige rapport findes som et Rambøll notat Utvärdering av mobil reflektometer, Linköping På mødet på Krusenberg i foråret 2009 forelå der en projektbeskrivelse til videreførelse af arbejdet. Denne projektbeskrivelse er senere revideret, og afprøvningerne blev udført i begyndelsen af oktober 2009 og har ført til VTI rapport 675A Utvärdering av LTL-M mobil mätning av vägmarkeringar. Der er udført en supplerende test med deltagelse af flere mobile retrometre på markedet. Testen blev udført i Belgien under ledelse af Luc Goubert med assistance fra Sven-Olof Lundkvist og skal danne grundlag for udarbejdelse af en standard om mobil måling i regi af CEN/TC 226 WG2. Rapporten for testen forelå til mødet i Rimbo i foråret 2011 og blev godkendt af CEN/TC 226 WG2 på dennes møde i efteråret I praksis indarbejdes resultaterne fra den ovennævnte test i anneks B i EN På forslag fra medlemmer i CEN/TC 226 WG2 s Ekspertpanel, som forestår en revision af EN 1436, udføres der endnu en test i september Rapporten af denne test forelå til expertpanelets møde i Prag i marts 2015, hvor det blev besluttet at rapporten ikke skal offentliggøres. Revisionen af EN 1436 skal afsluttes i I sommeren 2012 blev det vedtaget at starte et NordFoU projekt om Utveckling av mobilt mätsystem för funktionskontroll av vägmarkeringar, som skal inddrage våd tilstand. Det første møde i projektgruppen blev holdt i Malmö den 18. april 2013, det andet møde den 10. oktober 2013 og det tredie møde den 4. juni Projektet skal afsluttes i Desuden er der udført en serie nordiske tilstandsmålinger af vejafmærkning, hvis resultater bearbejdes i løbet af vinteren 2014/2015. Arbejdet har relevans for målemetodeudvikling, især forenkling/optimering. 1.3 Vejmarkeringers trafiksikkerhedsmæssige værdi. Der kendes to nyere amerikanske studier af sammenhængen mellem vejmarkeringens kvalitet og uheld, se rapporten "Pavement Marking Materials and Markers: Real-World Relationship Between Retroreflectivity and Safety Over Time", Contractor s Final Report for NCHRP Project 17-28, april og Safety impact of Edge Lines on Rural Two Lane Highways in Texas, Tsyganov, A.R. et al. På NMF mødet i maj 2007 forelå der en vurdering af disse undersøgelsers validitet fra VTT ved Rajamäki, R. & Räsänen, M. Der blev enighed om at undersøgelsen fra Texas (den sidstnævnte) ikke er konklusiv; og at undersøgelsen fra Californien (den førstnævnte) ikke har samme svagheder, men ikke afspejler nordiske forhold Sven Olof Lundkvist havde udarbejdet et forslag til et studium, som baseres på en ny metode. Det blev aftalt at Sven-Olof Lundkvist udbygger sit forslag, hvorefter vejholderne tager stilling. På NMF mødet i Trondheim i november 2007 blev der udtrykt tvivl om at projektet er gennemførligt og om der ikke i stedet for direkte påvisning af trafiksikkerhed ved uheldstal kan anvendes indikatorer eller komfort - som mål for vejmarkeringens funktion. På NMF mødet i Reykjavik foråret 2008 blev det besluttet at sætte projektet på standby. 3

4 Arbejdet har relevans for trafiksikkerhed. 1.4 Forståelse og respekt for kørebaneafmærkning Sara Nygårdhs har udført en "Sammanställning av användning och utformning av varningslinjer i Norden", se NMF/VTI notat I Finland, der anvender varslingslinier mere konsekvent før spærrelinier end de øvrige nordiske lande, har en undersøgelse vist at trafikanterne forstår betydningen ganske godt. Gabriel Helmers havde udarbejdet et forslag til NMF mødet i maj Det blev besluttet at forslaget overvejes nærmere i vejholdernes NORTEK samarbejde, men senere er projektet sat i bero. Arbejdet har relevans for trafiksikkerhed. 2. Vejtavler 2.1 Retroreflekterende kant- og baggrundsafmærkning Kant og baggrundsafmærkning, især ved kantstolper med reflekser, er et værdifuldt supplement til afmærkning på kørebanen. EN : 2007 Fixed, vertical road traffic signs - Part 3: Delineator posts and retroreflectors stiller krav til blandt andet reflekser på kantpæle og medfører CE-mærkning senest august Udformning og brug af kantstolper er indarbejdet i nationale vejregler, men næppe på et videnskabeligt grundlag som sikrer korrekt opfattelse af vejforløbet. Desuden kan der være behov for at tage stilling til EN Endelig kan der anvendes kantstolper med lysdioder, som giver en særligt god visuel ledning. Man kan stille spørgsmål til: a. hvordan farver/udformning af reflekserne sikrer klar adskillelse af reflekser i højre og venstre side? b. hvor kraftig reflekserne skal være og hvorledes refleksionen bør variere med afstanden? c. hvor kan der med fordel anvendes kantstolper med lysdioder og i hvilket omfang kan disse erstatte vejbelysning? Der er behov for afklaring af grundlaget for udformning og brug af kantstolper. Desuden er der praktiske spørgsmål angående tilsmudsning og rengøring af reflekser på kantstolper. På NMF mødet i Trondheim i november 2007 blev der besluttet at der udarbejdes en sammenstilling af viden og regler om kanstolper i de nordiske lande. På NMF mødet i Helsinki i efteråret 2008 er det besluttet at udarbejde en projektbeskrivelse.et forslag af 26. juni 2009 angiver denne baggrund: Kantstolpar används i de nordiska länderna såsom det har beskrivits i Nygårdhs VTI/NMF Notat De nordiska regelverken för kantstolpar skiljer sig åt på ett antal väsentliga punkter. Detta gäller såväl stolpens utformning som hur stolparna är placerade utefter vägen. Dessutom skiljer sig kriterierna åt för när kantstolpar skall användas. Några exempel på dessa skillnader: På raksträckor varierar avståndet mellan stolparna hos de olika regelverken mellan 50, 60 och 100 m. I tvära horisontalkurvor kan avståndet minskas ner till 10 m. För att förarna skall kunna se skillnad på stolparna på höger och vänster sida av vägen används i Danmark vägkantstolpar med reflexer av olika färg, vit och gul. I de övriga länderna däremot görs detta genom att reflexerna har olika form, en långsmal rektangulär reflex för höger vägkant och två cirkulära reflexer placerade över varandra på den vänstra. På vägbanor med trafik i endast en riktning används högra vägkantens reflex också på den vänstra. Detta innebär att reflexens form har två olika betydelser. På vägbanor med trafik i båda riktningarna visar reflexens form höger och vänster vägkant. På vägbanor med 4

5 trafik i endast en körriktning visar reflexen istället att vägen är enkelriktad. Vägkantstolpar används på vägar utan vägbelysning i Sverige vid ÅDT > 1500 och i Norge vid ÅDT > Regelverken för kantstolpar har tillkommit med syfte för att förbättra vägens synbarhet i fordonsbelysning. Problemet är bara att regelverken tillkommit utan att man varken tagit reda på vilka egenskaper själva kantstolpen bör ha eller hur stolparna skall sättas upp utefter vägen för att kunna ge trafikanterna den information om vägens sträckning, som bilföraren behöver. Förarens upplevelse av vägen skall främja ett trafiksäkert och väl anpassat förarbeteende. Ingenstans i regelverken refereras till bilförarens behov av att se vägen och hur vägkantstolparna skall vara placerade utefter vägen för att förare skall få en så korrekt upplevelse som möjligt av de krav vägen ställer. Av denna anledning finns idag inte någon baskunskap om hur ett väl fungerande system av kantstolpar borde vara utformat. Ett väl utformat regelverk för kantstolpar måste ha som mål att ge föraren en korrekt upplevelse av vägen på ett relevant avstånd framför fordonet. Detta i sin tur är en förutsättning för ett trafiksäkert och välanpassat förarbeteende. En kritisk föraruppgift är att på lämpligt avstånd kunna bedöma kurvors svårighetsgrad för att korrekt kunna anpassa fordonets hastighet just före och genom varje kurva. Eftersom vi idag saknar nödvändig kunskap finns inte heller någon god grund att stå på för att på ett insiktsfullt sätt kunna revidera och eventuellt också harmonisera regelverken för kantstolpar i de nordiska länderna. Därför föreslår vi här ett forskningsprojekt, vars huvudsyfte är att ta fram sådan baskunskap. PÅ NMF mødet i Glostrup i efteråret 2009 blev det besluttet at iværksætte projektet. Rapporterne forelå til godkendelse på NMF mødet den 22./23. oktober Den endelige rapport findes som VTI rapport 795 og er tilgængelig på på nmfv.dk. Arbejdet har relevans for trafiksikkerhed, vel både ældres behov og trafikantadfærd/ hastighedstilpasning. 2.2 Funktion af vejtavler Vejtavler bør udformes, så trafikanterne har tilstrækkelig tid til at læse dem og for nogle tavlers vedkommende at reagere på dem. Ved en given kørehastighed skal længden af den strækning, hvor en tavle kan læses, være tilstrækkelig. Der er en del litteratur om grundlaget for udformning af vejtavler, og der findes nationale vejregler på området. Grundlaget er dog langt fra sikkert, og man kan stille spørgsmål til: a. hvor lang tid der egentligt kræves til læsning af en vejtavle, i særdeleshed hvor god er formlen 2+N/3 sekunder? og hvordan tælles antallet af standardinformationer N? b. hvordan påvirkes trafikantens øvrige præstationer af den tid, der medgår til læsning af tavler? c. hvilken rolle spiller størrelse og udformning af tekst og symboler? d. hvilken rolle spiller tavlens luminans og variation af luminansen under læsetiden? e. hvilken rolle spiller lys i omgivelserne - om tavlen findes i landlige omgivelser, i byområder med vejbelysning eller i bymidter med lysreklamer med videre? f. vejtavlers læselighed i dagslys g. størrelse og placering af vejtavler med henblik på sandsynlighed for at de bliver læst Disse spørgsmål har vidtgående konsekvenser for vejtavlers udformning og størrelse. For eksempel anbefales i nogen litteratur, at tavlers luminans øges i takt med lys i omgivelserne hvilket er vanskeligt og vil kræve særskilt belysning i mange tilfælde. Som en indledning til afklaring af disse spørgsmål er det besluttet at undersøge om førere af store køretøjer, som sidder højt, oplever en tilstrækkelig luminans af retroreflekterende vejtavler. Undersøgelsen blev gennemført i efteråret 2007 ved at måle luminansen af vejtavler både fra et stort og et lille køretøj. Rapporten 5

6 om Luminance of retroreflective road signs at night seen by drivers of large vehicles er fremsendt til NMF mødet i Rekjavik i maj Stor möda har ägnats åt utformning av vägmärken ur många olika aspekter: förståelse, läsbarhet, åldring m. m. Mycket litet har däremot gjorts när det gäller att ge vägmärken en sådan placering i trafikmiljön, som är anpassad till föraruppgiften och bilförarens förmåga att tillgodogöra sig informationen. När man försöker analysera skälen för hur vägmärken idag är placerade finner man att utgångspunkten för regelverket i första hand tycks vara att tillgodose rent juridiska behov. En andra förklaring är att man fortfarande har en mekanistisk förklaringsmodell för hur föraren fungerar. Tankemodellen innebär att föraren klarar av att utföra alla uppgifter samtidigt d.v.s. att avläsa alla vägmärken och all annan information i trafikmiljön samtidigt som han styr fordonet genom korsningen och håller uppsikt över alla medtrafikanter. Den gamla mekanistiska förarmodellen har sedan länge varit inaktuell och ersatts av en dynamisk förarmodell, som bygger på beteendevetenskaplig forskning under de senaste decennierna. Den nya modellen visar att föraren måste prioritera sina arbetsuppgifter och utföra de viktigaste momenten först. Konsekvenserna av den nya förarmodellen innebär bl.a. att regelverket för vägmärkens placering borde underkastas en genomgripande revision. Ett aktuellt exempel är att vägmärken idag placeras i och så nära korsningar som möjligt. Samtidigt förmår förarna endast utföra en huvuduppgift i taget. Förarens huvuduppgifter vid passage av korsningar är att ha kontroll över fordonets läge och hastighet i korsningen samt att hålla uppsikt över övriga trafikanter. Efter korsningen skall föraren anpassa sin körning efter övriga trafikanter (bilens läge och hastighet) och först därefter finns en realistisk möjlighet att söka ny symbolisk information genom att avläsa vägmärken. Nogle af spørgsmålene behandles i to CIE komitéer, CIE TC 4-38 og Kai Sørensen har deltaget i sidstnævnte komité, som arbejder med retroreflekterende vejtavler. Der er leveret flere bidrag, blandt andet måling af et antal billygter i både snavset og rengjort stand med støtte fra det danske vejdirektorat. Arbejdet ser ud til at være gået i stå. Situationen blev i 2003 sammenfattet i en artikel i Dansk Vejtidsskrift, hvor der samtidig er givet anvisning på valg af skrifthøjder. På dansk initiativ blev der etableret en TG under CEN/TC 226 WG3 om faste vejtavler, der arbejder et forslag til en standard om retroreflekterende vejtavlers funktion. Forslaget var til dels baseret på arbejdet i CIE TC 4-40 og til dels på supplerende undersøgelser. Forslaget har været på høring omkring årsskiftet 2008/2009. Høringskommentarerne blev behandlet på et WG3 møde i juni 2009, hvor der også blev taget stilling til indarbejdelse af forslaget i EN serien om faste vejtavler. Efter en del forsinkelser blev forslaget, inklusive de nødvendige rettelser til de øvrige dele af serien om faste vejtavler, formelt godkendt til fremsendelse til endelig godkendelse i Resultatet blev desværre en afvisning af forslaget. Efterfølgende har WG3 besluttet at forslaget skal omarbejdes i forbindelse med en revision af EN seriens øvrige dele. Kai Sørensen er formand for den pågældende gruppe; arbejdet skal afsluttes i På NMF mødet på Krusenberg i foråret 2009 blev beslutninger om opstilling af funktionskrav til vejtavler med udgangspunkt i ovennævnte forslag henvist til NORTEK gruppen. På NMF mødet i Glostrup i efteråret 2009 fremkom endnu et projektforslag om Upptäckbarhet, läsbarhet och användning av vägmärken. Det blev besluttet at ændre forslaget så det respekterer ovennævnte forslag og projektet om Information overload. På NMF mødet i efteråret 2009 blev det besluttet at der skrives et projektforslag, som baseres på ovennævnte forslag, men som respekterer andre projekter (et projekt om opstilling af funktionskrav til vejtavler med udgangspunkt i pren og Information overload ). 6

7 På det grundlag kan et projekt kun omfatte den egentlige mulighed for læsning af vejtavler, og som er omfattet af ovenstående punkter a til g. En del af disse punkter egner sig for undersøgelse i køresimulator. Det gælder punkt a., b., c., d. og muligvis samtlige øvrige punkter. Det er imidlertid nok for omfattende at inddrage samtlige punkter i et sådant studie, så der bør ske en planlægning af omfang og økonomi. Herunder bør det afklares hvilke punkter, der kan afklares nemt eller afklares uafhængigt af andre punkter, så det undgås at variere flere uafhængige variable samtidigt. Et eksempel er nok punkt f. om vejtavler læselighed i dagslys, som kan afklares ganske nemt ved at læseligheden normalt er bedre i dagslys end i billygtelys om natten. Et andet eksempel er nok punkt a. om den tid, der kræves til læsning af en vejtavle, som kan afklares under gode forhold, hvad angår de øvrige punkter. Det blev holdt en workshop om emnet den 21. oktober 2013 i forbindelse med et NMF møde de to efterfølgende dage. På NMF mødet blev det besluttet at iværksætte et arbejde om fællesnordiske krav til retroreflekterende vejtavler og fælles anvisninger på brug af retroreflekterende folier. Arbejdet om fællesnordiske krav afventer det ovennævnte arbejde i CEN TC/226 WG3. Hvad angår om fællesnordiske anvisninger på brug af retroreflekterende folier, er der udarbejdet et regneark til beregning af luminanser af vejtavler. Dette regneark forelå til NMF mødet i efteråret 2014, hvor det blev besluttet dels at øge regnarkets anvendelsesområde og dels at udføre et pilotprojekt, som angår beregning af vejtavleluminanser på en norsk vejstrækning. Arbejdet har relevans for trafiksikkerhed og for internationalt beredskab over for CEN og CIE. 2.3 Holdbarhedsprøvning af refleksfolier I foråret 2006 er der etableret en prøvestand til montering af prøver af refleksfolier i det fri, så prøverne vender mod syd med en hældning på 45. Prøvestanden, der befinder sig hos Helsingør kommunes materielgård, rummer et forholdsvist stort antal prøver, hvoraf de fleste er fremstillet på skiltefabrikker i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Prøverne suppleres én gang om året, og samtidig foretages der en årlig måling af retrorefleksion, luminansfaktor og farvekoordinater. På mødet i efteråret 2011 blev det besluttet at målerapporten for 2011 skulle suppleres angående de målte farver og genfremsendes. På mødet i foråret 2012 blev det besluttet at den årlige rapport skal have kurver for retrorefleksionens udvikling og at der tilføjes en konklusion om at fluorescerende folier ser hvide ud i billygtebelysning, uanset deres farver. På mødet i efteråret 2012 blev det besluttet at målingerne fortsætter indtil folierne har været eksponeret i 8 år svarende til den normale garanti for vejtavler. Da de første prøver blev opsat i foråret 2006 vil den sidste måling af disse være i Rapporten for 2014 foreligger til behandling på mødet i efteråret På dette møde blev det besluttet at videreføre målingerne på de eksisterende prøver og at tage stilling til behovet for at tilføje yderligere prøver. Det ældningsprojekt, der blev gennemført i NMF ved brug af prøvetavler et antal steder i de nordiske lande, blev diskuteret på NMF mødet i Helsinki i efteråret Det blev besluttet at foretage en analyse af de seneste målinger fra hvert enkelt sted. Denne beslutning er bekræftet på senere møder, arbejdet er udført og rapporten forelå til mødet i Sverige i foråret Variable tavler Variable tavler bliver anvendt i stadigt stigende omfang. Det er naturligvis et væsentligt emne, hvad variable tavler kan bruges til, det vil sige: a. hvornår man med fordel kan anvende variable tavler 7

8 b. hvilke budskaber der kan vises og hvordan c. hvor lang til det tager at læse en tekst, der ikke er et standard budskab d. hvorledes budskaber i øvrigt aflæses, opfattes og respekteres Dette emne behandles i en WERD/DERD action five rapport Framework for harmonised implementation of variable message signs in Europe, 1998 (som siden er revideret). Emnet er imidlertid meget omfattende og er næppe udtømt med WERD/DERD rapporten, som i øvrigt revideres med mellemrum. På længere sigt kan man godt forestille sig at NMF medvirker til at afklare nogle af spørgsmålene. Der er imidlertid et andet og formentligt mere presserende emne, nemlig at den til rådighed værende teknik har begrænsninger i tegning af budskabet. Der er kun én type variable tavler - prismetavler som tegner tavlefladen korrekt, men disse kan kun bruges til visning af tre fortrykte budskaber. Derfor bruges der ofte andre typer variable tavler med forringet tegning af budskabet i punkter. Lysende tavler, med lysdioder eller lysledere, har desuden omvendt kontrast. Der er nogen litteratur om emnet, herunder CIE rapport nr. 111 og en europæisk standard EN i tre dele. Der er imidlertid nogle ubesvarede spørgsmål: e. hvor god tegning af budskabet må der kræves? f. hvordan reguleres lysende tavler i forhold til dagslyset? Der fandtes på et tidligt tidspunkt et forslag til et nordisk samarbejsprojekt, som dog ikke umiddelbart fandt tilslutning. På mødet i Oslo i efteråret 2005 blev det besluttet at iværksætte et projekt om regulering af lysende tavler i forhold til dagslyset. Projektet blev udført af VTI under medvirken af DELTA og resulterede i en VTI/NMF rapport fra december 2006 om Synbarhet af VMS. Desuden foreligger der et VTI litteraturstudie, VMS, A literature review, februar Sara Nygårdhs følger med i literatur på området. På mødet i Kastrup i maj 2007 forelå der et forslag til et projekt om Läsbarhet av VMS, hvis indhold blev justeret på mødet. Det blev besluttet at der tages stilling, når der er mere sikkerhed om kvaliteten af de variable tavler, der kan inddrages i projektet. Imidlertid blev det besluttet at iværksætte projektet i løbet af sommeren. Nogle forsøg på Flystation Værløse i efteråret 2007 mislykkedes desværre på grund af tekniske problemer med de variable tavler, men blev i stedet gennemført i april 2008 på DTU ved København. Resultatet findes i VTI notat Läsbarhet av VMS og samtidig blev der udarbejdet et notat Läsbarhet av VMS - ved Sara Nygårdhs med flere af 10. juni Desuden er der udarbejdet et notat Læsbarhed af VMS tavler - projektbeskrivelse ved Lene Herrstedt og på det grundlag er der udført en del studier i efteråret Disse er afrapporterede ved brug af to PowerPoint foredrag på NMF mødet i Helsinki i efteråret Situationen er beskrevet i et notat Resultater af VMS forsøg i 2008 og behov for supplerende forsøg af januar 2009, som blev behandlet på mødet på Krusenberg i foråret På det grundlag blev de supplerende forsøg udført i efteråret 2009 og et forslag til samlet rapport for alle forsøgene blev diskuteret på mødet i Kirkkonummi i foråret 2010, hvor der blev aftalt en procedure for tilretning af forslaget til rapport. På mødet i Svalbard i efteråret 2010 blev det besluttet at tilføje et bilag med et gennemarbejdet eksempel på dimensionering. Rapporten forelå til mødet i Sverige i foråret 2011 og er tilgængelig på nmfv.dk. Arbejdet har relevans for produktudvikling i form af funktionskravsoptimering, samt for internationalt beredskab over for CEN. 8

9 2.5 Belysning, tavler og afmærkning i tunneler Det fornemmes i praksis at såvel afmærkning som diverse tavler ses dårligere i tunneler end udenfor. Det gælder både faste tavler og variable tavler. Der er formentlig flere årsager: - tunneler projekteres, så der ikke er tilstrækkelig plads til læsbare tavler - tunneler er ofte trafikknudepunkter med stort informationsbehov - der sker tilsmudsning fra trafikken, men ikke afvaskning med regn - ved indkørsel er der adaptationsproblemer - nær udkørslen er der modlysblænding Projektet skal først fastlægge om fornemmelsen af dårlig synlighed og læsbarhed kan bekræftes objektivt. Det sker ved analyse af forholdene i et antal nordiske tunneler, med eksempler på store og små, nye og gamle. Eventuelle forskelle mellem tunnelerne kan måske sammen med udenlandske erfaringer føre til rekommendationer, som kan bedre synsforholdene i eksisterende og nye tunneler. Der kan beskrives behov for udvikling af materialer, som er bedre egnet til brug i tunneler. Til mødet i Sverige i foråret 2011 forelå der en projektbeskrivelse og der blev besluttet at afholde en workshop som en forberedelse til udførelse af et projekt. Workshoppen blev holdt den 21./22. marts 2012 i Stockholm med hovedvægt på tunnelbelysning, og rapporten fra workshoppen forelå til mødet i Reykjavik i foråret Tunnelbelysning blev igen behandlet på mødet i Trondheim i efteråret 2012 med et forudgående møde om vej- og tunnelbelysning og det blev besluttet at etablere en arbejdsgruppe til at fremkomme med forslag om projekter om vej- og tunnelbelysning. Arbejdsgruppen holdt møde umiddelbart efter NMF mødet i Finland i foråret 2013, og holdt endnu et møde den 10. september Der forelå forslag til NMF mødet i Sverige i efteråret 2013, hvor der imidlertid ikke blev truffet beslutninger om fælles projekter. Gruppen holdt endnu et møde på Gardermoen den 13. januar 2014 angåendeudarbejdelse af forslag til NMF mødet i foråret Arbejdet angår trafiksikkerhed og produktudvikling. 3 Gadesignaler Der findes en europæisk standard for gadesignaler, EN som indebærer CE-mærkning af gadesignaler. Standarden indeholder en del niveauer og klasser for lysudsendelse og begrænsning af fantomlys, hvis brug skal fastlægges på nationalt plan. En del af disse niveauer og klasser er nye, ligesom målemetoden til begrænsning af fantomlys er ny. Desuden åbner standarden mulighed for natreduktion af gadesignaler, hvad der er almindeligt i nogle lande. Samtidig er der en stigende brug af diodesignaler, som ikke umiddelbart er omfattet af standarden. Det kunne derfor være relevant at afklare hvad der er passende valg af niveauer og klasser for traditionelle gadesignaler, og at afklare om der gør sig særlige hensyn for diodesignaler Der er foretaget en undersøgelse af lysdiodesignaler på markedet, som viser at der er sket en betydelig udvikling på området, og at EN 12368's niveauer og klasser for lysudsendelse og begrænsning af fantomlys 9

10 faktisk anvendes. Undersøgelsen er foretaget i Danmark omkring årsskiftet 2002/2003 og er blevet beskrevet i en artikel i Dansk Vejtidsskrift i efteråret Arbejdet er aktuelt hvad angår implementering af EN i de nordiske lande. Desuden er arbejdet relevant med henblik på revision af EN i CEN/TC 226 WG4, der blev genetableret i foråret Revisionen udføres under formandskab af en deltager i NMF, den reviderede udgave forelå til godkendelse i WG4 til WG4 s møde i marts 2014 hvor der blev anmodet om stillingtagen til nogle indkomne kommentarer. Den reviderede udgave af EN er for nuværende under endelig afstemning. Arbejdet har relevans for produktudvikling i form af funktionskravsoptimering, samt for internationalt beredskab over for CEN. 4 Vejbelysning 4.1 Vejbelysning i de nordiske lande Der er klare forskelle i vejbelysning i de nordiske lande. Det kan have værdi at afklare, om sådanne forskelle har reelle årsager, eller om der er et grundlag for forbedre vejbelysningen på et eller flere punkter. Forskelle i vejbelysning menes at findes på disse punkter: a. Belysningsniveauet på forskellige vejtyper. b. Anvendelse af vejbelysning uden for byområder som trafiksikkerhedsfremmende foranstaltning. c. Anvendelse af natreduktion. d. Begrænsning af lysspild. Som en indledning til et muligt projekt blev der i 2005 foretaget en sammenstilling af belysning af kryds og rundkørsler i Danmark, Finland, Norge og Sverige. På NMF mødet i Helsinki i efteråret 2008 blev vejbelysning diskuteret med henvisning til Kommissionens regulering af produkter til vejbelysning, til genoptagelse af arbejdet i CEN/TC 169/226 JWG og til behovet for energibesparelse. Det blev besluttet at dette skulle uddybes og behandles igen på NMF mødet på Krusenberg i foråret Her blev der taget beslutning om et forprojekt, hvor der skrives et projektforslag baseret på oplysninger om energiforbrug til vejbelysning, der indsamles fra de nordiske lande. Projektforslaget blev uddybet op mod mødet i Helsinki i foråret 2010, hvor det blev besluttet at foretage en tilretning. En sådan forelå til mødet på Svalbard i efteråret 2010, hvor Åf Hansen & Henneberg blev bedt om at udarbejde et tilbud på at fremstille gennemarbejdede eksempler på vejbelysning for Finland, Norge og Sverige (sådanne eksempler fandtes allerede for Danmark i projektforslaget). Tilbuddet blev accepteret og arbejdet blev afrapporteret i efteråret Arbejdet i CEN/TC 169 WG12 (i samarbejde med CEN/226) med revision af EN , -3 og -4 og tilføjelse af en del 5 om energieffektivitet er i mellemtiden bragt langt frem. Revisionen af EN om funktionskrav til vejbelysning sker under formandskab af en deltager i NMF. Arbejdet omfatter også revision af en teknisk rapport, der formelt indgår som del 1 i EN serien. Forslagene til samtlige dele var under høring i efteråret 2013, hvorefter der forestår stillingtagen til kommentarer før forslagene kan sendes til endelig afstemning. På nuværende tidspunkt er den tekniske rapport godkendt, men udgivelsen afventer godkendelsen af de øvrige dele. Disse er pt. Under endelig afstemning. Arbejdet har relevans for produktudvikling i form af funktionskravsoptimering, samt for miljø i form af lysforurening. 4.2 Vejbelysning og vejbelægning 10

11 Det virker som om der i stigende grad anvendes vejbelægninger, som er stærkt spejlende i våd tilstand, og som vinteren igennem giver en dårlig funktion af vejbelysningen og dårlig synlighed af afmærkningen på kørebanen. En forundersøgelse er beskrevet i et notat, som sammenfatter nogle teoretiske overvejelser og observationer. De teoretiske overvejelser er baseret på et tidligere nordisk samarbejdsprojekt, der er beskrevet i L&O notat nr. 2, 'A model for the specular reflection of road surfaces'. Det var forventet at forundersøgelsen vil blive suppleret i løbet af 2004, men dette er ikke sket. Til gengæld er problemstillingen behandlet i et projekt om 'Lysgéner ved vejarbejder om natten', som er udført i et andet regi, se rapporten Road works during night recommendations for the visual environment. NMF bør tage stilling til rapporten om 'Lysgéner ved vejarbejder om natten' og tage stilling til et eventuelt behov for supplerende arbejde. Arbejdet har relevans for trafiksikkerhed og for måleapparatsudvikling med henblik på spejlende refleksion. 4.3 Andre projekter om vejbelysning Til mødet i Reykjavik i foråret 2012 forelå der et forslag til et projekt om Vägbelysningens inverkan på hastighetsvalet. Der blev nedsat en gruppe til bearbejdelse af forslaget, som gav en foreløbig tilbagemelding på mødet i efteråret Gruppen indgår nu i den arbejdsgruppe om vej- og tunnelbelysning, der er omtalt under punkt 2.3 om tunnelbelysning. 5 Förbättrad utformning av olika delar av (vägtrafik-) systemet för maximal funktion - "Trafiken ur ett systemperspektiv" Ett delmål i svenskt trafiksäkerhetsarbete är att säkerheten för oskyddade trafikanter skall förbättras i högre grad än för motorfordonstrafikanterna. Detta innebär att de oskyddade trafikanterna skall vara prioriterade i trafiksäkerhetsarbetet. Rubrikerna 5.1 och 5.2 nedan utgör förslag till problemställningar för forskning syftande till bättre trafiksäkerhet för oskyddade trafikanter. Problemställningarna, som behandlas under rubrikerna 5.3 och 5.4, syftar till att optimera systemets funktion för bilförare i första hand. 5.1 Förbättrad funktion hos övergångsställen och cykelöverfarter (dvs. förbättrad synbarhet, förbättrad förståelse, förbättrad hastighetsanpassning). Utgångspunkten är 0-visionen. Om vi inte skall köra ihjäl fotgängare och cyklister på övergångställen och cykelöverfarter kräver detta att bilisterna ser sig för och passerar dessa i låg hastighet (30 km/h). Frågan inställer sig då omgående hur övergångsställen och cykelöverfarter skall vara utformade för att bilisterna 1) skall lägga märke till övergångsstället/överfarten på tillräckligt långt avstånd, 2) skall spontant sakta in för att passera i låg hastighet samt 3) skall avsöka de sektorer av trafikmiljön där cyklister och fotgängare, som närmar sig övergångsstället/ överfarten, kan finnas. NB: Denna generella frågeställning omfattar såväl dagsljus- som mörkertrafikproblematik, vilket innebär att den nu efter omformuleringen av NMF:s syfte och avgränsning, ligger innanför vårt intresseområde. Til mødet i Stockholm i foråret 2004 forelå en projektbeskrivelse ved Geir-Ove Nordgård om koncepter for fodgængerfelter. Projektbeskrivelsen omtaler en række mulige tiltag, hvoraf nogle er undersøgt i Norge. 11

12 Arbejdet har relevans for trafiksikkerhed og for produktudvikling af vejudstyr. 5.2 Optimering av cykellyktor och cykelreflexer för att ge bilföraren en förbättrad synbarhet av cyklisten vid korsande färdriktningar i mörker. Bakgrunden är att nuvarande utrustning hos cykel och bil (dvs. cykellyktor, cykelreflexer och bilstrålkastare) inte är utformade så att cyklisten ses bäst vid korsande kurser med bil dvs. i de riktningar, som på goda grunder kan antas vara de viktigaste för att undvika kollision. Är vinkeln mellan färdriktningarna 90 grader skall bilföraren upptäcka cyklisten 45 grader från den egna färdriktningen för att undvika kollision i det fall bilen och cykeln färdas i samma hastighet. Färdas bilen med dubbelt så hög hastighet som cyklisten (vilket kanske är det mest vanliga i tätort) skall cyklisten upptäckas i en vinkel av grader från färdriktningen. Detta är stora vinklar om man betänker att bilstrålkastarnas styrka i sidoriktningar över 15 grader är liten och (med ökad vinkel) snabbt avtagande. För att förbättra synbarheten vid korsande kurser mellan bil och cykel borde cykellyktan ge relativt starkt ljus i sidovinklar upp mot 45 grader. Samtidigt borde cykelns fram- och sidoreflexer utformas så att de har de högsta CIL-värdena i belysningsvinklar mellan ca 15 och 30 grader mot cykelns färdriktning. Arbejdet angår trafiksikkerhed. 5.3 Kompletterande ljuskälla i liten observationsvinkel (α) på lastbilar och bussar för att förbättra synbarheten och läsbarheten hos retroreflekterande vägmärken. Luminansen hos retroreflekterande vägmärken i fordonsbelysning beror av i huvudsak tre faktorer: 1) foliens retroreflexion, 2) belysningsstyrkan mot vägmärket från fordonets strålkastare och 3) observationsvinkeln. Bilförarens observationsvinkel vid betraktande at ett vägmärke på vanliga läsavstånd bestäms av avståndet i ett vertikalplan mellan förarens ögon och strålkastarna. Detta avstånd är litet för personbilar och stort för lastbilar och bussar. Konsekvensen av detta är att luminansen hos retroreflekterande vägmärken i fordonsbelysning är betydligt lägre för lastbils- och bussförare än för personbilsförare vid oförändrad belysningsstyrka mot vägmärket. Samtidigt har reflexmaterialen på vägmärken givits sådana egenskaper att de är dimensionerade för att betraktas i observationsvinklar som motsvarar personbilsförarens. Genom att komplettera strålkastarna hos lastbilar och bussar med en svag strålkastare monterad i ett litet avstånd från förarnas ögonposition skulle luminansen hos vägmärken för lastbils- och bussförare kunna höjas till samma nivå som den luminans som vägmärken har för personbilsförare. Med tanke på att lastbilar och bussar kräver längre sträckor för att manövrera än personbilar borde läsbarheten hos vägmärken åtminstone inte vara sämre för buss- och lastbilsförare än för personbilsförare. Arbejdet angår trafiksikkerhed og produktudvikling. 12

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Kirkkonummi den 10./11.

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Kirkkonummi den 10./11. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Kirkkonummi den 10./11. maj 2010 Til stede: Peter Aalto, Jan Andersson, Ulrik Blindum,

Læs mere

Punkterne behandles emneopdelt, men der henvises til følgende strukturelle opdeling:

Punkterne behandles emneopdelt, men der henvises til følgende strukturelle opdeling: Projektliste - status og forslag 39. udkast ved Kai Sørensen, 4. april 2017. Forord Spørgsmål med relevans for NMF (Nordisk Møde for Forbedret vejudstyr) beskrives under nogle hovedpunkter. Beskrivelserne

Læs mere

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Malmø den 22./23.

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Malmø den 22./23. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Malmø den 22./23. november 2006 Til stede: Peter Jørgen Andersen, Osmo Anttila, Morten

Læs mere

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Reykjavik den 10./11.

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Reykjavik den 10./11. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Reykjavik den 10./11. maj 2005 (udkast) Til stede: Peter Aalto, Páll Árnason, Morten Hafting,

Læs mere

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Stockholm den 04./05.

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Stockholm den 04./05. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Stockholm den 04./05. maj 2004 Til stede: Peter Aalto, Osmo Anttila, Terje Giæver, Morten

Læs mere

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Reykjavik den 5./6.

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Reykjavik den 5./6. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Reykjavik den 5./6. maj 2008 Til stede: Peter Aalto, Osmo Anttila, Terje Giæver, Gabriel

Læs mere

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Trondheim den 15./16.

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Trondheim den 15./16. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Trondheim den 15./16. november 2007 Til stede: Peter Aalto, Arve Augdal, Terje Giæver,

Læs mere

Ad 1. Mødet åbnes Kenneth Kjemtrup bød velkommen, omtalte det praktiske arrangement, og bad om 1 minut stilhed til minde om Ib Lauridsen.

Ad 1. Mødet åbnes Kenneth Kjemtrup bød velkommen, omtalte det praktiske arrangement, og bad om 1 minut stilhed til minde om Ib Lauridsen. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde på Kollekolle den 11./12. oktober 2011 Til stede: Peter Aalto, Peter Jørgen Andersen, Thim

Læs mere

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Svalbard den 6./8.

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Svalbard den 6./8. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Svalbard den 6./8. oktober 2010 Til stede: Peter Aalto, Peter Andersen, Ulrik Blindum,

Læs mere

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Helsinki den 24./25.

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Helsinki den 24./25. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Helsinki den 24./25. november 2008 Til stede: Peter Aalto (forsinket), Osmo Anttila (mødets

Læs mere

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Sigtuna den 22./23.

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Sigtuna den 22./23. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Sigtuna den 22./23. oktober 2013 Inkluderer: Anneks A: Liste over aftalt arbejde Anneks

Læs mere

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde på Krusenberg den 26./27.

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde på Krusenberg den 26./27. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde på Krusenberg den 26./27. maj 2009 Til stede: Peter Aalto, Peter Andersen, Ulrik Blindum,

Læs mere

Grunnleggende tekniske krav og spesifikasjoner til funksjonell vegoppmerking. Kai Sørensen

Grunnleggende tekniske krav og spesifikasjoner til funksjonell vegoppmerking. Kai Sørensen Grunnleggende tekniske krav og spesifikasjoner til funksjonell vegoppmerking Kai Sørensen EN 1436 Road marking materials - Road marking performance for road users Retrorefleksion i tør tilstand Retrorefleksion

Læs mere

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Køge den 28./29.

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Køge den 28./29. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Køge den 28./29. oktober 2015 Inkluderer: Anneks A: Liste over aftalt arbejde Anneks B:

Læs mere

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Oslo den 12./13.

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Oslo den 12./13. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Oslo den 12./13. oktober 2005 Til stede: Peter Aalto, Arve Augdal, Jan-Erik Elg, Britta

Læs mere

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Helsingør den 21./22.

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Helsingør den 21./22. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Helsingør den 21./22. oktober 2004 Til stede: Peter Jørgen Andersen, Morten Hafting, Gabriel

Læs mere

Ad 1. Mødet åbnes Bjørn Skaar bød velkommen og forklarede det praktiske arrangement. Deltagerne introducerede sig.

Ad 1. Mødet åbnes Bjørn Skaar bød velkommen og forklarede det praktiske arrangement. Deltagerne introducerede sig. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde på Losby Gods den 14./15. oktober 214 Inkluderer: Anneks A: Liste over aftalt arbejde Anneks

Læs mere

I afsnit 2 omtales tavleforsidetyper, hvor typerne 3, 4 og 5 er for retroreflekterende tavleforsider.

I afsnit 2 omtales tavleforsidetyper, hvor typerne 3, 4 og 5 er for retroreflekterende tavleforsider. Retroreflekterende vejtavler i Danmark Kai Sørensen, DELTA, 28. september 2010 Forord Dette notat er udarbejdet på foranledning af NMF. 1. Indledning I det følgende refereres der til pren 12899-6, som

Læs mere

Køretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre.

Køretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre. Et regneark til beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 29. april 2015 Forord Regnearket erstatter det regneark, der er omtalt i notatet Et regneark til beregning af luminans af vejtavler af 27.

Læs mere

Demonstrationsprojekt angående beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 1. maj 2015

Demonstrationsprojekt angående beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 1. maj 2015 Demonstrationsprojekt angående beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 1. maj 2015 Forord På mødet i NMF den 14./15. oktober 2014 blev det aftalt at der udføres et demonstrationsprojekt angående

Læs mere

Vurdering af retroreflekterende vejtavlers luminans og læsbarhed for førere af store køretøjer

Vurdering af retroreflekterende vejtavlers luminans og læsbarhed for førere af store køretøjer Vurdering af retroreflekterende vejtavlers luminans og læsbarhed for førere af store køretøjer af Kai Sørensen, DELTA, 16. juni 2004 Forord og indledning NMF diskuterede et forslag til et fællesnordisk

Læs mere

Resultat af en vurdering af retroreflekterende vejtavler under en demonstration på rute 6 mellem Køge og Roskilde 1. Indledning

Resultat af en vurdering af retroreflekterende vejtavler under en demonstration på rute 6 mellem Køge og Roskilde 1. Indledning Resultat af en vurdering af retroreflekterende vejtavler under en demonstration på rute 6 mellem Køge og Roskilde Pia Brix og Kai Sørensen, 7. november 05. Indledning Demonstrationen fandt sted om aftenen

Læs mere

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Tampere den 6./7.

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Tampere den 6./7. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Tampere den 6./7. maj 215 Inkluderer: Anneks A: Liste over aftalt arbejde Anneks B: NMF

Læs mere

Nordic Human Factors Guideline Case Study nr. 1 Exit rampe ved Gardermoen

Nordic Human Factors Guideline Case Study nr. 1 Exit rampe ved Gardermoen Nordic Human Factors Guideline Case Study nr. 1 Exit rampe ved Gardermoen Lene Herrstedt 24. Oktober 2011 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Introduktion... 3 Lokaliteten... 4

Læs mere

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse NORTEK om vejafmærkning, vegtavler Nordisk møde i Danmark den 24.-25. marts 2015 v/ Pia Brix 4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse Aktuelt om status for bekendtgørelser om vejafmærkning Arbejder

Læs mere

Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse

Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse DK om vejafmærkning til Nortek i Stockholm 19. 20. maj 2014 v/ Pia Brix Aktuelt om status for bekendtgørelser om vejafmærkning Arbejder på ændringsbekendtgørelser om vejafmærkning pt. (oplæg er nye bekendtgørelser

Læs mere

Spejlende refleksion. Kai Sørensen, DELTA. www.delta.dk

Spejlende refleksion. Kai Sørensen, DELTA. www.delta.dk Spejlende refleksion Kai Sørensen, DELTA Indhold Forudsætninger Delprojektets mål Alment om spejlende refleksion Model til beskrivelse Målemetode Måleværdier Indflydelse af tekstur Vurdering af den spejlende

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Gule blinklygter. Kai Sørensen, DELTA.

Gule blinklygter. Kai Sørensen, DELTA. Gule blinklygter Kai Sørensen, DELTA Indhold Lidt lysteknik Forudsætninger Delprojektets mål Gule blinklygter der blev brugt i forsøg Lysstyrkens afhængighed af afstanden Lysstyrkens afhængighed af omgivelsernes

Læs mere

NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013

NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013 NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013 OM VEJDIREKTORATET Film om Vejdirektoratet Link: http://www.vejdirektoratet.dk/da/trafik/webtv/sider/default.aspx Aktuelt om nye bekendtgørelser

Læs mere

Prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. maj 2014 Kai Sørensen, 28. maj 2014

Prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. maj 2014 Kai Sørensen, 28. maj 2014 Prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. maj 2014 Kai Sørensen, 28. maj 2014 Forord Prøvningen er en fortsættelse af et projekt omkring ældning af retroreflekterende folier,

Læs mere

Genetablering af prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. juni 2016 Kai Sørensen, 23. juni 2016

Genetablering af prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. juni 2016 Kai Sørensen, 23. juni 2016 Genetablering af prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. juni 216 Kai Sørensen, 23. juni 216 Indledning NMF har rådet over en prøvestand på Hillerød kommunes materielgård

Læs mere

Referat af stribemøde den 28. februar 2011, kl. 10 hos LKF i Ringe.

Referat af stribemøde den 28. februar 2011, kl. 10 hos LKF i Ringe. Referat af stribemøde den 28. februar 2011, kl. 10 hos LKF i Ringe. Medlemmer: Vejdirektoratet: VDK Drift Vejcenter VI Anlæg Anlæg Konsulenter: Johnsen Consult : Ole Hardt : Peter Andersen : Ole Jacobsen

Læs mere

Ny vejregel om variable tavler

Ny vejregel om variable tavler Memo IT på vej Titel Vejforum 2010 Ny vejregel om variable tavler Dato 15 november 2010 Til Dorrit J Gundstrup COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Teori. ved Kai Sørensen. Dette er uddrag fra en lærebog, som er under udarbejdelse

Teori. ved Kai Sørensen. Dette er uddrag fra en lærebog, som er under udarbejdelse Teori ved Kai Sørensen Dette er uddrag fra en lærebog, som er under udarbejdelse RL (koefficienten for retroreflekteret luminans) og 30 m målegeometri defineret i EN 1436 RL er forholdet L/E hvor L er

Læs mere

NORTEK. Møde 20. 21. november 2007 i Vejdirektoratet, København. NORTEK møde den 20. 21. november 2007, København

NORTEK. Møde 20. 21. november 2007 i Vejdirektoratet, København. NORTEK møde den 20. 21. november 2007, København NORTEK Møde 20. 21. november 2007 i Vejdirektoratet, København. Dagsorden 1. Mødet åbnes, praktiske oplysninger 2. Godkendelse af dagsorden - Drøftelse/godkendelse af arbejdsgruppens kommissorium 3. Godkendelse

Læs mere

Grundteser for belysning af lange tunneler. Kai Sørensen

Grundteser for belysning af lange tunneler. Kai Sørensen Grundteser for belysning af lange tunneler Kai Sørensen Lidt lysteknik Luminans er stimulus for øjets opfattelse Stigende luminans candela pr. m 2 Lidt lysteknik Kontrast giver mulighed for at se objekter

Læs mere

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1 Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1 Rundkørsel i Bredsten Lene Herrstedt Gabriel Helmers 8.august 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Forsøg med tekst og symboler på vejbanen

Forsøg med tekst og symboler på vejbanen Forsøg med tekst og symboler på vejbanen NMF Projekt Lene Herrstedt 24. september 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk NMFV Forsøg med symbolafmærkning - oplæg Indhold Projektbeskrivelse...

Læs mere

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Kastrup den 30./31.

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Kastrup den 30./31. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Kastrup den 30./31. maj 2007 Til stede: Peter Aalto, Peter Jørgen Andersen, Arve Augdal,

Læs mere

Referat. NORTEK, Nordisk vejregelgruppe om vejafmærkning. Vejdirektoratet, København

Referat. NORTEK, Nordisk vejregelgruppe om vejafmærkning. Vejdirektoratet, København Referat Emne NORTEK, Nordisk vejregelgruppe om vejafmærkning Mødedato 20. - 21. november 2007 Sted Møde nr. 2-2007 Deltagere, København Gry Horne Johansen, Statens vegvesen Vegdirektoratet (N) Stine Forsbak,

Læs mere

Tabel 1: Lygtetyper med henblik på de afstande, hvor blinklygterne skal gøre sig gældende. lygtetype A B C D E afstande 50 m 70 m 100 m 140 m 200 m

Tabel 1: Lygtetyper med henblik på de afstande, hvor blinklygterne skal gøre sig gældende. lygtetype A B C D E afstande 50 m 70 m 100 m 140 m 200 m Forslag til regler for gule blinklygter Kai Sørensen, DELTA, 7. april 2008 Forord Forslaget til regler for gule blinklygter er opstillet som et led i et nordisk projekt om lysgener ved vejarbejder om natten

Læs mere

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Reykjavik den 25./26.

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Reykjavik den 25./26. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Reykjavik den 25./26. maj 216 Inkluderer: Anneks A: Liste over aftalt arbejde Anneks B:

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

Ad 1. Mødet åbnes Bjørn Skaar fungerede som ordstyrer, bød velkommen og forklarede det praktiske arrangement.

Ad 1. Mødet åbnes Bjørn Skaar fungerede som ordstyrer, bød velkommen og forklarede det praktiske arrangement. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Trondheim den 31. oktober/1. november 2012 (rettet den 7. maj 2013) Til stede: Peter Aalto,

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. juni 2013 12/05059-12 Ulrik Winther Blindum ub@vd.dk 7244 3457

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. juni 2013 12/05059-12 Ulrik Winther Blindum ub@vd.dk 7244 3457 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. juni 2013 12/05059-12 Ulrik Winther Blindum ub@vd.dk 7244 3457 REFERAT EMNE NORTEK-vejarbejde TIDSPUNKT 15-16. maj 2013 STED Vejdirektoratet, København mødelokale

Læs mere

Nordisk Allkunst Danmark 2015

Nordisk Allkunst Danmark 2015 Nordisk Allkunst Danmark 2015 K unst I dræt K ultur F E S T I V A L Fuglsøcentret 22-26 juni 2015 NYHEDSBREV NR. 3 Nordisk Allkunst Danmark 2015 Indhold: Velkommen fra projektgruppen (Sonny) side 3 Vennesmykker

Læs mere

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen.

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Projektet er gennemført indenfor den afsatte tid med

Læs mere

'Durability' projektet og status for CEN arbejdet. Kai Sørensen, DELTA

'Durability' projektet og status for CEN arbejdet. Kai Sørensen, DELTA 'Durability' projektet og status for CEN arbejdet Kai Sørensen, DELTA Hvad er CEN? CEN (Comité Européen de Normalisation) er et samarbejde mellem DIN, BSI, DS... CEN standarder skal implementeres som nationale

Læs mere

Er der stadig noget galt med rundkørslerne om natten?

Er der stadig noget galt med rundkørslerne om natten? Er der stadig noget galt med rundkørslerne om natten? Af Kenneth Kjemtrup,Vejdirektoratet, kk@vd.dk Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt, lau@fa.dk Kai Sørensen, DELTA, ks@delta.dk Den store andel af mørkeuheld

Læs mere

Nye vejregler om vejafmærkning

Nye vejregler om vejafmærkning NORTEK møde i Oslo 2010 Midlertidig vejafmærkning Vejvisning for særlige køretøjer (F) Servicevejvisning til nationalparker (F) Revision af bekendtgørelse om vejafmærkning Revision af bekendtgørelse om

Læs mere

Håndbog om supercykelstier

Håndbog om supercykelstier Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?

Læs mere

BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSEROG HANDLEPLANER

BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSEROG HANDLEPLANER BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSEROG HANDLEPLANER ENDELIG RAPPORT BORGERRÅDGIVERENS EGEN DRIFT-UNDERSØGELSER BØRNEFAFLIGE UNDERSØGELSER OG HANDLEPLANER ENDELIG RAPPORT KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN Roskilde Universitet Varför är det en bra idé? Om du åker på utbyte till Malmö University kan

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

Vejtavleskrift Retro-refleksion Z 93 Gult blinksignal Synlighed af afmærkning

Vejtavleskrift Retro-refleksion Z 93 Gult blinksignal Synlighed af afmærkning Vejtavleskrift Retro-refleksion Z 93 Gult blinksignal Synlighed af afmærkning Tilbagelagt afstand under læsning af tavler Trafikantens 1 hastighed V p information 2 informationer 3 informationer 4 informationer

Læs mere

LTS - møde den 25. august Dagens emner: DS S-61: Normer og standarder Revision af DS700 CEN standardisering: Lys og energi. Lysteknisk Selskab

LTS - møde den 25. august Dagens emner: DS S-61: Normer og standarder Revision af DS700 CEN standardisering: Lys og energi. Lysteknisk Selskab Dagens emner: DS S-61: Normer og standarder Revision af DS700 CEN standardisering: Lys og energi Dansk Standard Standardiseringsarbejdet foregår i Dansk Standard S-61 Belysning. Arbejdet omhandler udarbejdelse

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

NORDISK VEJAFMÆRKNINGSKONFERENCE LILLEHAMMER NORGE 2014 V/ OLE HARDT DANMARK

NORDISK VEJAFMÆRKNINGSKONFERENCE LILLEHAMMER NORGE 2014 V/ OLE HARDT DANMARK NORDISK VEJAFMÆRKNINGSKONFERENCE LILLEHAMMER NORGE 2014 V/ OLE HARDT DANMARK DANSK INDLÆG TIL PKT. 1.2 Vejdirektoratet Vejstandardafdelingen Vejregelgrupper og ad hoc grupper Håndbøger, Vejledninger mv.

Læs mere

Fagrådet om lærernes og skoleledernes profesjonelle udvikling; funksjon og verksamhet

Fagrådet om lærernes og skoleledernes profesjonelle udvikling; funksjon og verksamhet Sigurjón Mýrdal sigurjon.myrdal@mrn.is Fagrådet om lærernes og skoleledernes profesjonelle udvikling; funksjon og verksamhet NORDISKA LÄRARORGANISATIONERS SAMRÅD Styrelsemöte, Reykjavík 29.11.2016 NLS

Læs mere

At beskære eller ikke at beskære

At beskære eller ikke at beskære At beskære eller ikke at beskære At beskære eller ikke at beskære Frit efter Shakespeare Ingrid og hendes træ En historie fra det virkelige liv i Sverige Palle Kristoffersen Landskabsarkitekt, Ph.D Slotsgartner

Læs mere

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2 Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2 Rundkørsel ved Kolding Vest Lene Herrstedt 20. juli 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Indledning... 3 2. Lokaliteten...

Læs mere

NVF-seminar: Finns det goda vägarbetet? MICHAEL STISEN. Formand Brancheforeningen for TRAFIKSIKKERHED & VEJSERVICE Danmark

NVF-seminar: Finns det goda vägarbetet? MICHAEL STISEN. Formand Brancheforeningen for TRAFIKSIKKERHED & VEJSERVICE Danmark NVF-seminar: Finns det goda vägarbetet? MICHAEL STISEN Formand Brancheforeningen for TRAFIKSIKKERHED & VEJSERVICE Danmark 1 Derudover så er jeg: Ansat i Arkil A/S en af Danmarks største anlægs- og asfaltentreprenører.

Læs mere

Variable hastighedstavler

Variable hastighedstavler Variable hastighedstavler Effektundersøgelse af variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land Af: Civilingeniør Laura Sand Pedersen, Aalborg Universitet Nøgleord: Variable hastighedstavler,

Læs mere

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning.

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning. True blue är 100 % korrekt, bubblan är mycket tydligare än normalt. Själva vattenpasset är byggd i kraftig aluminiumprofil och har stora handtag så att den passar bra i handen. Det har genomförts tester

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

af Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet, Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt og Kai Sørensen, DELTA

af Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet, Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt og Kai Sørensen, DELTA Er der stadig noget galt med rundkørslerne om natten? af Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet, Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt og Kai Sørensen, DELTA Forord To undersøgelser, med års mellemrum, har vist at

Læs mere

FIRST LEGO League. Göteborg 2012

FIRST LEGO League. Göteborg 2012 FIRST LEGO League Göteborg 2012 Presentasjon av laget WIZ Vi kommer fra HISINGS BACKA Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 2 jenter og 5 gutter. Vi representerer Skälltorpsskolan Type

Læs mere

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Dette hæfte henvender sig til kommuner og politi og indeholder gode råd

Læs mere

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede

Læs mere

Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø

Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø 1 Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø Forsker Michael W. J. Sørensen, Transportøkonomisk institutt (TØI), mis@toi.no Forsker Alena Høye, Transportøkonomisk institutt

Læs mere

Anvendelser af LED's til vejbelysning og international standardisering på området. Kai Sørensen

Anvendelser af LED's til vejbelysning og international standardisering på området. Kai Sørensen Anvendelser af LED's til vejbelysning og international standardisering på området Kai Sørensen Lyskilder i vejbelysning Tran Gas Glødelamper Lysstofrør Kviksølvlamper Højtryksnatriumlamper Metalhalogenlamper

Læs mere

Model 77737. Brugsanvisning Bruksanvisning

Model 77737. Brugsanvisning Bruksanvisning Model 77737 Brugsanvisning Bruksanvisning HÅNLIPPER Introduktion For at du kan få mest mulig glæde af din nye håndklipper, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning og de vedlagte sikkerhedsforskrifter,

Læs mere

Brush-up på paratviden om afmærkning af vejarbejder. Bestemmelser. Tavleoversigten. Trin I repetition - juni 2016

Brush-up på paratviden om afmærkning af vejarbejder. Bestemmelser. Tavleoversigten. Trin I repetition - juni 2016 24-11-2016 Brush-up på paratviden om afmærkning af vejarbejder Trin I repetition - juni 2016 Bestemmelser Tavleoversigten 1 24-11-2016 Fritrumsprofil Tavlehøjde over kørebanens belægningsoverflade Fritrumsprofil

Læs mere

DRI-100 Generelle bemærkninger til tegningsbilaget for motorveje

DRI-100 Generelle bemærkninger til tegningsbilaget for motorveje DRI-100 Generelle bemærkninger til tegningsbilaget for motorveje Tegningseksemplerne er vejledende og kan betragtes som et paradigme ved udarbejdelse af afmærkningsplaner for et konkret vejarbejde. Tegningerne

Læs mere

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling?

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Mette Andresen er leder af NAVIMAT, Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik, i Danmark. www.navimat.dk Inledning I selve foredraget på Biennalen

Læs mere

Referat. Deltagere. Afbud fra Gry Horne, Johansen, Vegvesen, Norge. Punkt

Referat. Deltagere. Afbud fra Gry Horne, Johansen, Vegvesen, Norge. Punkt Dato 27. marts 2015 Sagsbehandler Pia Brix Mail pbx@vd.dk Telefon Telefon Dokument DokNr Side 1/7 Referat Projekt Nortek om vejafmærkning, vegtavler (ROAD SIGNING) Emne Nordisk fælles fagnetværk Dato 24.

Læs mere

Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle

Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle Alebo info@alebo.se http://www.alebo.se 180 km 2h 55 min Starts: Alebo Pensionat, Södra vägen, Unnaryd, Sweden Ends: Södra vägen 53, Unnaryd, Sweden Start Point:

Læs mere

SEMET 11390-0104 XB 50/180. Bruksanvisning Handdriven sickmaskin. Brugsanvisning Håndbetjent sikkemaskine

SEMET 11390-0104 XB 50/180. Bruksanvisning Handdriven sickmaskin. Brugsanvisning Håndbetjent sikkemaskine SEMET SE DK Bruksanvisning Handdriven sickmaskin Brugsanvisning Håndbetjent sikkemaskine 11390-0104 XB 50/180 1. BESKRIVNING OCH ANVÄNDNING AV MASKINEN Maskinen är avsedd för falsning, krympning, rundning,

Læs mere

Adam, Sofia, Erik och Felicia: hej. är det någon där? Adam, Sofia, Erik och Felicia: vi hör er inte. Adam, Sofia, Erik och Felicia: hör ni oss?

Adam, Sofia, Erik och Felicia: hej. är det någon där? Adam, Sofia, Erik och Felicia: vi hör er inte. Adam, Sofia, Erik och Felicia: hör ni oss? Adam, Sofia, Erik och Felicia: hej. är det någon där? Adam, Sofia, Erik och Felicia: vi hör er inte. Adam, Sofia, Erik och Felicia: hör ni oss? gruppe 1950 (4) Martin Louise Claes Signe: nej gruppe 1950

Læs mere

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

Spøgelsesbilisme på motorvejene i Danmark. NORTEK møde i Oslo 2010

Spøgelsesbilisme på motorvejene i Danmark. NORTEK møde i Oslo 2010 Spøgelsesbilisme på motorvejene i Danmark NORTEK møde i Oslo 2010 Spøgelsesbilister skaber utryghed og er til stor fare for de øvrige trafikanter. Vejdirektoratet har derfor sat stor fokus på indsatsen

Læs mere

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse

Læs mere

Hastighedstilpasning. Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler. 20. december 2006. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund

Hastighedstilpasning. Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler. 20. december 2006. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Hastighedstilpasning Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler 20. december 2006 Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

HØRINGSBOG KOLLEKTIV TRAFIK KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE. Oktober 2012 HØRINGSBOG

HØRINGSBOG KOLLEKTIV TRAFIK KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE. Oktober 2012 HØRINGSBOG HØRINGSBOG KOLLEKTIV TRAFIK KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE Oktober 2012 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 7 2 RESULTATER AF HØRINGEN...

Læs mere

Mindre saltforbruk med restsaltsprognoser

Mindre saltforbruk med restsaltsprognoser Mindre saltforbruk med restsaltsprognoser Velkommen! Ralf Davidsson, General Manager Nordic Region, MeteoGroup MeteoGroup idag i 2014 er MeteoGroup en førende global vejrvirksomhed med: Kontorer i 15 lande

Læs mere

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner Poker-sæt med 500 chips Spillevejledning Poker set med 500 marker Instruktioner Tak, fordi du valgte at købe vort produkt. Læs denne vejledning grundigt igennem, før poker-sættet bruges første gang. Gem

Læs mere

Virksomhetsplan 2016 2018

Virksomhetsplan 2016 2018 Virksomhetsplan 2016 2018 Mission Det nordiske speiderfellesskap er til for å skape muligheter for samarbeide, erfaringsutveksling og forståelse for den nordiske kultur. Vision Spejder möter scout betyder

Læs mere

Ny navnestandard for vejelementer

Ny navnestandard for vejelementer Af Civilingeniør Marianne Rask CAD-koordinator Transport, Veje & Jernbaner Carl Bro as TMC-DIB bestyrelsesmedlem mar@carlbro.dk Tlf : 43 48 66 73 Ny navnestandard for vejelementer Danmark: Blandt vejingeniører,

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast) Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk

Læs mere

Strategier i matematik. - hvordan?

Strategier i matematik. - hvordan? Strategier i matematik - hvordan? Hvad har i læst? 2 Hvad er strategier i matematik, og hvorfor er de vigtige? I Fælles Mål er der ekstra fokus på regnestrategier, og derfor skal de læringsmål, der formuleres,

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

Procedure for behandling af Farlig skolevej

Procedure for behandling af Farlig skolevej 2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Torstedskolen-6a-3 Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Torstedskolen

Læs mere

Modeller for vejbelægningers nedbrydning baseret på moderne målemetoder

Modeller for vejbelægningers nedbrydning baseret på moderne målemetoder Modeller for vejbelægningers nedbrydning baseret på moderne målemetoder Udvikling af nye nordiske modeller for vejes nedbrydning på netværksniveau Af Civilingeniør, ph.d. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet,

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere