Dagsorden Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagsorden Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget"

Transkript

1 Dagsorden Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: Tirsdag den 19. september 2017 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Jens Bertram (C) Betina Svinggaard (A) Morten Westergaard (C) Mette Lene Jensen (V) Peter Poulsen (A) Jan Ryberg (L) Ib Kirkegaard (O) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Beslutningssag: Godkendelse af handleplan for styrket trivsel og mental sundhed Beslutningssag: Udbedring af handicapforhold på Stenbjerggård Ridecenter Beslutningssag: Sportsgalla Kommende sager Meddelelser/eventuelt...12 Bilagsliste...13

2 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/27988 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget

3 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af handleplan for styrket trivsel og mental sundhed Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/17975 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed Indledning Sundhed handler om at have det godt både fysisk, socialt og mentalt, for at man kan leve det liv, man gerne vil. Denne tilgang til sundhed er central i Helsingør Kommunes nye sundhedspolitik , som danner ramme om arbejdet med at styrke sundhed og trivsel blandt kommunens borgere. Med afsæt i Sundhedspolitikken er der på tværs af centrene i Helsingør Kommune, udarbejdet en fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed. Sundheds-, Idrætsog Fritidsudvalget besluttede på mødet den 31. maj 2017, at handleplanen skulle sendes i høring i Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget, Kultur- og Turismeudvalget, Socialudvalget og Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget samt de relevante høringsberettigede råd. På baggrund af høringssvarene skal Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget beslutte, om den tilrettede handleplan kan godkendes. Retsgrundlag Sundhedslovens 119 Relation til vision og tværgående politikker Handleplanen for styrket trivsel og mental sundhed understøtter Helsingør Kommunes sundhedspolitik , Lev godt og længe, og bidrager herunder til opfyldelse af målsætningen om bedre trivsel, livskvalitet og mental sundhed blandt borgerne i Helsingør Kommune. Sagsfremstilling 1. Hvorfor fælles handleplaner? Helsingør Kommunes nye sundhedspolitik lægger vægt på, at arbejdet med sundhed og forebyggelse går på tværs af kommunens fagområder. Tværgående indsatser skal sikre mere kvalitet for borgerne, bedre effekt af indsatserne og højere effektivitet i kommunen. Dette tværgående arbejde skal forankres i fælles handleplaner, som giver en fælles retning for de af kommunens indsatser, hvor sundhed indgår som et mål eller et middel. Den første handleplan om forebyggende indsatser for børn og unge blev godkendt på Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalgsmøde den 9. marts 2017.

4 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 4 2. Hvorfor en fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed? Mental sundhed og trivsel handler om at have det godt med sig selv og sammen med andre. Det indebærer, at vi trives med de opgaver hverdagen rummer; at vi kan håndtere livets brud og overgange, og at vi kan tage vare på os selv og vores nærmeste. Kan vi styrke den mentale sundhed blandt kommunens borgere, har det positiv betydning for familielivet, bedre indlæring i skolen, muligheden for at gennemføre en uddannelse, få og fastholde et arbejde og bidrage til det gode ældreliv. I dag arbejder Helsingør Kommune med mental sundhed gennem indsatser, som har direkte til formål at fremme trivslen blandt borgere, og gennem indsatser, som via andre mål inden for fx uddannelse, beskæftigelse og fritidsliv indirekte bidrager positivt til borgernes mentale sundhed og trivsel. Samtidig arbejdes både målrettet, når der tilbydes støtte og hjælp til udvalgte borgergrupper, og strukturelt, når vi arbejder med at skabe sunde rammer for borgernes hverdags- og fritidsliv. Arbejdet med mental sundhed og trivsel i Helsingør Kommune spænder derfor bredt over mange forskellige borgergrupper og arenaer. Det, der mangler, er en fælles retning for arbejdet, og at vi bruger tværfagligheden til at skabe koordinerede og helhedsorienterede indsatser. Den fælles handleplan udstikker derfor faglige tilgange og en ramme for arbejdet med trivsel og mental sundhed, som samlet udgør en fælles vej at gå. Derudover udpeger handleplanen tre programmer, der samlet skal forankre ambitionen om, at mental sundhed tænkes ind som et bærende element i alle kommunens indsatser. Handleplanens tre programmer er: 1. Børn, unge og familier skal have god trivsel 2. Fællesskab og frivillighed som et værn med ensomhed 3. Byen og landet skal invitere til samvær og sundhed 3. Høringssvar Nedenfor fremgår høringssvar til handleplanen fra politiske udvalg og høringsberettigede råd. Udvalg/råd Beskæftigelsesudvalget Høringssvar Udvalget savner større fokus på stress. Udvalget foretrækker en anden formulering end Helsingør Kommune vil være blandt de sundeste kommuner i landet. I stedet kunne formuleringen være at Helsingør Kommune vil være en sundere kommune. Børne- og Uddannelsesudvalget Socialudvalget Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Kultur- og Turismeudvalget Udvalget anbefaler, at formuleringen Helsingør Kommune skal arbejde for at have et højt ambitionsniveau i forhold til borgerne indskrives i handleplanen. Udvalget har ingen bemærkninger til handleplanen. Udvalget har ingen bemærkninger til handleplanen. Udvalget ønsker, at handlingsplanen udfoldes og konkretiseres i forhold til aktiviteter, metoder og borgerinddragelse inden for Kulturområdet og Særlig Social Indsats. Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab og Center for Særlig Social Indsats er i gang med denne konkretisering.

5 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 5 Handicaprådet Handicaprådet finder, at det er rigtigt godt, at der sættes fokus på området, som er omfattet af handleplanen, og kan derfor som udgangspunkt støtte, at der arbejdes videre med den fremlagte fælles handleplan. Handicaprådet finder dog, at handleplanen er meget lidt konkret og mere har karakter af en hensigtserklæring, end af en handleplan. Handicaprådet savner i den forbindelse angivelse af formål med planen og nogle konkrete succeskriterier. Handicaprådet kan ikke på baggrund af det fremlagte gennemskue, om der i de enkelte centre findes underliggende, mere konkrete handleplaner. Ældrerådet Ældrerådet finder handlingsplanen uden konkrete handlinger, men med mange gode ideer. Rådet forventer, at de gode ideer udmønter sig i handlinger, der medtages i de kommende budgetforhandlinger. Udsatterådet Fritids- og Idrætsforum Udsatterådet har ikke konkrete kommentarer til handleplanens indhold, men er positive over for handleplanens fokus på frivillighed og fællesskaber såvel som udvikling af byrummet. Medlemmer af Udsatterådet vil gerne inviteres til at bidrage til netop dette arbejde. Idræt- og Fritidsforum ser positivt på ambitionerne i "Fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed". Trivsel og mental sundhed er vigtigt for borgerne, og mange er dårligt stillede i Helsingør Kommune. Mange, ikke mindst ældre, er ensomme. Idræt- og Fritidsforum bemærker, at folkeoplysningsområdet er tænkt ind i flere punkter i handleplanen, hvilket IFF kan tilslutte sig. Integrationsrådet Idræt- og Fritidsforum ser frem til, at høringsmaterialet bliver konkretiseret i indsatser og initiativer, så den fælles handleplan kan blive ført ud i livet. Integrationsrådet havde handlingsplanen for mental sundhed på dagsordenen den 7. september. På grund af manglende fremmøde var rådet ikke beslutningsdygtigt, og kan derfor ikke afgive et samlet høringssvar. Følgende må derfor betragtes som et input fra de fremmødte medlemmer: Medlemmer af integrationsrådet bifalder, at der sættes fokus på mental sundhed og ikke mindst, at der sættes fokus på unge. Medlemmerne påpeger, at der blandt de nye flygtninge børn, unge og voksne er et stort behov for aktiviteter, der sætter fokus på mental sundhed. Hvis der ikke sættes tidligt ind i forhold til traumatisering og mistrivsel blandt flygtninge, kan konsekvenserne blive store - både for den enkelte og for lokalsamfundet. 4. Høringssvar Overordnet er der tilfredshed med handleplanens indhold. Dog påpeger flere udvalg og råd et behov for konkretisering. Handleplanen lægger overordnede spor ud for de handlinger, der skal sættes i gang eller skærpes inden for de næste fem år, for at handleplanens ambitioner realiseres. Handleplanen sætter dermed en fælles retning for kommunens tværgående arbejde med trivsel og mental sundhed. Derudover skal handleplanen ses som

6 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 6 et grundlag for årlige budgetønsker til konkrete indsatser, der kan understøtte ét af handleplanens tre programmer, der derved løbende vil mere konkrete. Allerede til budgetprocessen har en række centre indsendt budgetønsker, som understøtter handleplanen. Disse budgetønsker er mærket ét af handleplanens tre programmer. Forebyggelse og håndtering af stress er blevet skrevet ind som et muligt tiltag i spor 1 men vil også kunne være et potentielt tema for kommende handleplaner under Sundhedspolitikken, særligt i relation til sundhed og beskæftigelse. Tekstnære anbefalinger fra råd og udvalg anbefales. Beskæftigelsesudvalget høringssvar om at ændre formuleringen At Helsingør Kommune vil være blandt de sundeste kommuner i landet anbefales ikke. Denne ambition er Sundhedspolitikkens ambition og dermed tidligere godkendt. I selve handleplanen (bilag 1) er rettelser eller tilføjelser fremhævet med rødt. 5. Den videre proces Det videre arbejde er forankret i Styregruppen Sundhed på Tværs, som består af centerchefer og administrative medarbejdere. Når handleplanen er godkendt, er Center for Sundhed og Omsorg tovholder for at etablere en tværgående organisering og samarbejdsstruktur, der skal fastsætte succeskriterier og sikre en løbende fælles opfølgning på tværs af centrene. Formålet er at udnytte synergieffekter, øge vidensdeling og undgå uhensigtsmæssige overlap ved en bedre planlægning og koordinering af indsatser og metoder. Derudover at sikre, at handleplanen anvendes som en fælles ramme for hele kommunens arbejde med trivsel og mental sundhed. Økonomi/Personaleforhold Der er allerede i dag eksempler på indsatser i Helsingør Kommune, der styrker borgernes trivsel og mental sundhed. For at få fuld effekt af handleplanen vil der i kommende års budgetforhandlinger skulle finansieres nye indsatser gennem konkrete budgetønsker. Handleplanen udpeger tre tværgående programspor for kommunens arbejde med trivsel og mental sundhed de kommende fem år. Konkrete budgetønsker vil hver især understøtte et af de tre programspor. De enkelte driftsønsker til handleplanen indgår i de enkelte udvalgs budgetforslag til budget Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at handleplanen for styrket trivsel og mental sundhed godkendes med de foreslåede rettelser.

7 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Udbedring af handicapforhold på Stenbjerggård Ridecenter Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/6990 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Handicapridning - kort beskrivelse Tegning over ønsket adgangsforhold Indledning Øresundskystens Rideklub er hjemmehørende på Stenbjerggård Ridecenter og tilbyder blandt sine aktiviteter ridefysioterapi, hvilket vil sige ridning for personer med handicap. Regionen benytter rideskolens tilbud til patienter fra hele Nordsjælland. Regionen har i en henvendelse til Øresundskystens Rideklub påpeget, at ridefaciliteterne ikke opfylder krav omkring handicapadgang i forbindelse med undervisningen i ridefysioterapi. På den baggrund har Øresundskystens Rideklub forespurgt om støtte til udbedring af faciliteterne. Udbedringen beløber sig til ca kr. Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget skal beslutte, om der skal ydes støtte. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Øresundskystens Rideklub har siden 1992 tilbudt ridefysioterapi som en af deres aktiviteter for personer med handicap. Klubben har i den forbindelse indgået kontrakt med en uddannet ridefysioterapeut for sikre kvalitet i undervisningen. Ridefysioterapeuten er omfattet af en overenskomst mellem danske fysioterapeuter og Regionen, hvilket muliggør, at regionen kan henvise patienter til ridefysioterapi hos Øresundskystens Rideklub. Regionen og et tilknyttet samarbejdsudvalg har ved et besøg konstateret, at ridefaciliteterne ikke lever op til de fastsatte krav i overenskomsten omkring handicapadgang. På den baggrund har regionen meddelt, at man ikke længere er i stand til at benytte tilbuddet om ridefysioterapi medmindre forholdene bliver bragt i orden. Regionen oplyser, at rideskolen skal have handicaptoilet samt opvarmet rytterstue med handicapvenlig adgang. Ridehallen skal have let adgang for kørestole og gangbesværede

8 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 8 patienter samt afskærmning, hvor patienterne kan opholde sig. Øresundskystens Rideklub er interesseret i at opretholde et tilbud om ridefysioterapi, da indtægten på kr. (netto) udgør et væsentligt bidrag til driften af ridecenteret. Tilbuddet om ridefysioterapi benyttes af op til 30 personer, hvoraf 60 % er bosiddende i Helsingør Kommune. Klubben oplyser i en mail, at forholdene i ridehallen kan udbedres inden for det afsatte driftsbudget på ridecenteret og søger derfor om støtte til etablering af et handicaptoilet samt handicapvenlig adgang til rytterstuen. I den forbindelse har Center for Økonomi og Ejendomme besigtiget forholdene på ridecenteret og vurderer, at udbedringerne vil medføre en etableringsudgift på ca kr. Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab kan inden for udvalgets budgetramme i 2017 ikke anvise et beløb i størrelsesorden kr. og skal samtidig henlede opmærksomheden på, at rapporten om rideskolernes fremtid er udskudt til Øresundskystens Rideklub oplyser, at der kan opnås dispensation, såfremt Helsingør Kommune sammen med klubben kan fremlægge en plan og tidsperspektiv for en eventuel udbedring af forholdene. Økonomi/Personaleforhold Øresundskystens Rideklubs indtægter for ridefysioterapi udgør ca kr. (netto) og indgår i driften af ridecenteret. Etableringsudgift til handicaptoilet og handicapvenlig adgang til rytterstue vurderes at udgøre kr. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, at sagen indgår i afdækningen af rideskolernes fremtid i 2018.

9 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Sportsgalla 2017 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/19010 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Program for Sportsgalla koncepter Pulje SIF skema Indledning I de senere år er kommunens idrætsliv blevet fejret ved en stor anlagt sportsgalla, hvor der er uddelt priser til idrætsudøvere, trænere og frivillige ledere, som har fortjent en særlig anerkendelse. Da fejringen sidste år oversteg det vedtagne budget for Sportsgallaen, skal udvalget beslutte, om det nuværende koncept skal fastholdes og der dermed skal tilføres budget, eller om der skal tilrettelægges et nyt koncept for Sportsgalla, der er tilpasset budgettet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Frivillighed indgår i kommunens vision under Et levende sted som en anerkendelse af, at frivillighed generelt bidrager til borgernes livskvalitet. Sagsfremstilling Der har de senere år været afholdt en Sportsgalla på Store Scene på Kulturværftet. Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget er værter og Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab planlægger og afvikler sportsgallaen. Sportsgallaen er i det nuværende koncept opdelt i to dele - et arrangement for unge og et for voksne. Arrangementerne afvikles på den samme dag. 1. Ungearrangementet Der inviteres op til 120 deltagere. De unge er i alderen år. Der uddeles tre priser - "Årets klub", "Årets træner" og "Årets sportspræstation". Deltagerne har fået en let anretning, underholdning og inspirerende oplæg fra andre unge idrætsudøvere i Helsingør Kommune. 2. Voksenarrangementet Der inviteres op til 300 deltagere. Der uddeles otte priser - Årets Klub, Årets Træner, Årets Handicappris, Årets

10 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 10 Idrætsleder, Årets Særpris, Årets Veteran og Årets Sportspræstation v/sparnord". Deltagerne får spisning, underholdning, prisuddelinger og dans til levende musik. Der opkræves ikke deltagerbetaling til Sportsgallaen. Til tidligere sportsgallaer er inviteret Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalgets medlemmer med ledsagere, de øvrige byrådsmedlemmer, Idrætsrådet, Idræts- og Fritids-Forum, borgmesteren, kommunaldirektøren, direktøren og centerchefen med ledsager samt aktive og frivillige, der har gjort en ekstraordinær indsats i sportsåret. Sportsgalla 2017 er planlagt til lørdag den 13. januar 2018 på Store Scene på Kulturværftet. Centret skal i den forbindelse oplyse, at økonomien til gallaen er under pres bl.a. på grund af stigende udgifter til leje, underholdning, forplejning m.v. Centret fremlægger sagen med henblik på udvalgets beslutning om, hvorvidt nuværende koncept skal fastholdes og budgettet udvides - eller konceptet skal tilpasses det afsatte budget. Økonomi/Personaleforhold I 2016 var udgifterne til sportsgalla kr., som blev finansieret via en budgetpost på kr. og en disponering af mindreforbruget på kr. Der er i 2017 afsat kr. i budgettet, og såfremt udvalget ønsker at fastholde nuværende koncept, kan en yderligere finansiering ske via udvalgets pulje. Se oversigt over udvalgets pulje i vedlagte bilag. Såfremt udvalget ikke ønsker yderligere finansiering, har centret udarbejdet et alternativt koncept i form af et gallashow/reception med underholdning. Dette kan indeholdes i nuværende budget. I vedlagte bilag redegøres for, hvad nuværende koncept indeholder samt en beskrivelse af det alternative gallashow/reception. Bilag: Beskrivelse af mulige koncepter på Sportsgalla 2017 Oversigt over udvalgets pulje. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt høring. Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, 1. at koncept 1 eller 2 for Sportsgalla 2017 besluttes. 2. at finansiering af Sportsgalla besluttes.

11 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Kommende sager Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/27992 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Indledning Emne Møde Fælles handleplan for sundhedspolitik 2018 Efterår 2017 Opløsning af Fonden Helsingør Eliteidrætsakademi Ikke fastlagt Frivillighed halvdagstemadrøftelser Ikke fastlagt Idrætsforeningers brug af skoler Ikke fastlagt Kronborg Knights Oktober 2017

12 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Meddelelser/eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/27993 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget

13 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 13 Bilagsliste 2. Beslutningssag: Godkendelse af handleplan for styrket trivsel og mental sundhed Fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed (119202/17) 3. Beslutningssag: Udbedring af handicapforhold på Stenbjerggård Ridecenter 1. Handicapridning - kort beskrivelse (121073/17) 2. Tegning over ønsket adgangsforhold (117814/17) 4. Beslutningssag: Sportsgalla Program for Sportsgalla koncepter (121199/17) 2. Pulje SIF skema (121828/17)

14 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 14 Jens Bertram Betina Svinggaard Morten Westergaard Mette Lene Jensen Peter Poulsen Jan Ryberg Ib Kirkegaard

15 Bilag: 2.1. Fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed Udvalg: Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 19. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

16 FÆLLES HANDLEPLAN FOR STYRKET TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED HVORDAN HAR DU DET INDENI? 1

17 VORES TRIVSEL OG MENTALE SUNDHED SKAL STYRKES HVAD ER MENTAL SUNDHED Mental sundhed handler om alt det, der gør livet værd at leve. At have det godt med sig selv og sammen med andre. Det indebærer, at vi kan trives med de opgaver hverdagen rummer, at vi kan håndtere livets brud og overgange, og at vi kan tage vare på os selv og vores nærmeste. Mental sundhed er derfor i høj grad et positivt begreb, som i kommunal sammenhæng handler om at fremme borgernes mestringsevne og gøre dem i stand til at leve det liv, de gerne vil. Det er muligt at have god mental sundhed, selvom man er syg. Ligesom det er muligt at være rask, men samtidig mistrives. Mental sundhed vedrører derfor os alle - ung som gammel, rask som syg. HVORFOR EN FÆLLES HANDLEPLAN FOR STYRKET TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED Helsingør Kommune vil være blandt de sundeste kommuner i landet også når det gælder mental sundhed og trivsel. Formålet med denne fælles handleplan er at lægge handlingsspor frem, når Helsingør Kommunes nye sundhedspolitik for , Lev godt og længe, fastslår en målsætning om at styrke trivsel, livskvalitet og den mentale sundhed. Handleplanen har fokus på, hvordan vi kan forbedre trivsel og den mentale sundhed i Helsingør Kommune. Med handleplanen sætter vi en fælles retning for kommunens samlede indsats for mental sundhed. Vi tror på, at vi skaber større effekt for borgerne og mere hensigtsmæssig brug af vores ressourcer og kompetencer, når vi teamer op og arbejder tværfagligt samt helhedsorienteret. Det betyder, at vi tydeliggør og styrker de indsatser, vi allerede har, gennem tættere samarbejde og forståelse for hinandens arbejde. Det indebærer også nye indsatser på områder, hvor vi sammen kan skabe mere værdi og effekt for borgerne. Kan vi højne trivslen og den mentale sundhed blandt kommunens borgere, har det positiv betydning for familielivet, bedre indlæring i skolen, muligheden for at gennemføre en uddannelse, få og fastholde et arbejde og bidrage til det gode ældreliv. 2

18 UDFORDRINGER I HELSINGØR KOMMUNE Sundhedsprofilen 2013 viser, at der i Helsingør Kommune er sket en stigning i andelen af borgere med selvvurderet dårligt mentalt helbred siden I 2013 havde over 13% af borgerne et dårligt mentalt helbred, mens dette kun gjaldt for 9% af borgerne i Dette svarer til en stigning på 44%, mens gennemsnittet i Region Hovedstaden var stort set uændret fra 2010 til Dårligt mentalt helbred er særligt udbredt blandt den yngste gruppe på år og blandt de ældste borgere (80+ år) i Region Hovedstaden. Der er samtidig sket en stigning i antallet af borgere med højt stressniveau, således at hver femte borger i Helsingør Kommune i 2013 oplevede et højt stressniveau. Derudover rapporterer 9% af borgerne i Helsingør Kommune, at de kun sjældent (mindre end én gang om måneden) har kontakt til venner, og 6% af borgerne oplever uønsket at være alene. Blandt skolebørnene i Helsingør Kommune er der også udfordringer med trivsel. I en trivselsundersøgelse blandt klasses elever føler 32% sig nogle gange alene i skolen, mens 10% tit føler sig alene i skolen. Blandt 9. klasses elever har 25% haft en følelse af tristhed inden for den sidste måned, mens ca. 30% har haft søvnproblemer inden for den sidste måned. Der er derfor grund til at sætte tidligt ind med indsatser, som fremmer trivsel og mental sundhed, og som forebygger, at begyndende mistrivsel udvikler sig til større psykiske vanskeligheder. TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED IFØLGE BORGERNE Gennem en række borgerinddragende aktiviteter i foråret 2017 har vi opnået input fra forskellige borgergrupper i Helsingør Kommune. Det inkluderer skoleelever, socialt udsatte borgere og en mandegruppe i et socialpædagogisk tilbud. Derudover har vi inddraget borgermateriale i forbindelse med udviklingen af en ny boligsocial helhedsplan. Et gennemgående tema, som kom frem i dialogen med borgerne, var ønsket om et mangfoldigt byrum med plads til alle. Når der er gode muligheder for, at kommunens borgere kan mødes på kryds og tværs af forskelle, fx på udendørs pladser og parker, eller når der dyrkes haver på fællesområder, kan dette være med til at styrke tilliden og forebygge marginalisering. En borger i Udsatterådet italesætter det således: Vi mangler et sted, hvor vi kan mødes med hinanden. Gerne et sted hvor alle kan komme. Hvor der også kommer børn og spiser is osv. Så vi bliver mere blandet med hinanden som borgere. Møder på tværs af forskelle kan også være møder på tværs af generationer, som når børn møder ældre, eller når de ældre i et boligområde står for lektiecaféen til de unge. 3

19 Et andet gennemgående tema i dialogen med borgerne var samværet med andre, og det at indgå i fællesskaber, som en vej til bedre mental sundhed. Deltagere i en mandegruppe udtrykker det således: Tryghed er at have hinanden og Jeg kommer her for at for at få nogle relationer med andre mennesker. Også blandt skolebørn fremhæves socialt samvær som vigtigt både for børnenes generelle trivsel, og når de fx skal være fysisk aktive i skolen og i fritiden. Relationen til et andet menneske bliver særligt afgørende i sårbare situationer, hvor man har brug for støtte: Det vigtigste er at have én man kan ringe til, når man er på vej ned. Medarbejderne her er min redningsbåd, udtrykker en deltager i mandegruppen. Her bliver den personlige relation helt afgørende for at fastholde tilknytningen til fællesskabet. Endeligt fremhæves fysisk aktivitet og naturen som noget, der giver både fysisk og mental velvære. En borger beskriver, hvordan fysisk aktivitet i naturen kan give en indre ro og naturlig træthed, som dengang man var barn: Jeg har det godt imens og bagefter [motion]. Det er samme fornemmelse, som da jeg var barn. Man legede lykkeligt hele dagen. En anden beskriver, hvordan han søger ud i naturen, for at få ro på hverdagen og tackle sin psykiske sygdom: Naturen er min medicin. Dialogen med borgerne er brugt til at stille skarpt på, hvad der er vigtigst for den enkeltes trivsel. Det har været med til at danne vidensgrundlaget for denne handleplan. ARBEJDET MED MENTAL SUNDHED I DAG Helsingør Kommune arbejder med mental sundhed gennem indsatser, som har direkte til formål at fremme trivslen blandt borgere, og gennem indsatser, som via andre mål inden for fx uddannelse, beskæftigelse og fritidsliv indirekte bidrager positivt til borgernes trivsel og mentale sundhed. Vores arbejde med mental sundhed og trivsel spænder derfor bredt over mange forskellige borgergrupper og arenaer. Helsingør Kommune har indsatser, som er målrettet særlige borgergrupper. Dette indebærer både indsatser for borgere, som grundet sociale, økonomiske eller psykiske forhold har brug for hjælp til at mestre deres udfordringer. Det rummer også indsatser som fx støtte til nybagte forældre, social og mental rehabilitering til ældre eller tilbud til børn og unge i institution eller skole, som er i en periode af deres liv, hvor det er vigtigt at sætte tidligt ind over for eventuel begyndende mistrivsel. De målrettede indsatser har dermed fokus på at støtte specifikke borgergrupper med forskellige behov og muliggøre, at de kan leve det liv, der gerne vil. Samtidig er vi som kommune med til at skabe sunde rammer for borgernes hverdags- og fritidsliv. Udvikling af byrum, boligområder samt kulturelle tilbud og netværk har også betydning for trivslen blandt borgerne. Tryghedsskabende indsatser i boligområder, etablering af rekreative områder og oplevelsestilbud på biblioteker og museer er eksempler på indsatser, som bruger byen og kulturen til mental sundhedsfremme. 4

20 EN FÆLLES RETNING FOR MENTAL SUNDHED DE NÆSTE 5 ÅR Helsingør Kommune vil i de kommende år prioritere at skabe en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats for mental sundhed på tværs af fagligheder og centre i kommunen. Vi vil tænke trivsel og mental sundhed aktivt ind i alle kommunens indsatser. Vi vil skabe de rette rammer for, at borgerne kan holde sig mentalt sunde, på samme måde som vi allerede i dag arbejder med at skabe de rette rammer for, at borgerne kan holde sig fysisk sunde. Samtidig vil vi i arbejdet med trivsel og mental sundhed både adressere risikofaktorer for mistrivsel, men også fremme vigtige beskyttelsesfaktorer for trivsel. ABC-tilgangen og Det dobbelte KRAM I de kommende år styrker vi mental sundhed og trivsel med udgangspunkt i to overordnede tilgange ABC-tilgangen og Det dobbelte Kram. Ifølge ABC-tilgangen 1 fremmes trivsel og livsglæde ved, at borgerne gør noget aktivt, gør noget sammen og gør noget, der er meningsfuldt for den enkelte. Det handler om, at vi som kommune sætter rammerne og mulighederne for, at borgerne kan tilbringe tid sammen med andre om det, der interesserer dem, ved siden af skole, arbejde og andre pligter. Det dobbelte KRAM 2 (Kompetence, Relation, Accept, Mestring) handler om, at vi støtter borgerne i at leve det liv, de gerne vil og giver dem redskaberne og kompetencerne til at mestre de udfordringer, som de måtte stå over for, om det er i deres arbejds- eller uddannelsesliv eller på hjemmefronten. Med fokus på dels det sociale og dels det personlige aspekt sætter disse to tilgange sammen en helhedsorienteret ramme for Helsingør Kommunes arbejde med mental sundhed fremadrettet. HVAD VIL VI GØRE MERE AF? Med udgangspunkt i dialog med borgere og nøglemedarbejdere fra relevante centre såvel som erfaringer og forskning på området, præsenteres nedenfor tre områder, hvor indsatsen de kommende år opprioriteres. Disse er i bilag 1 udfoldet som tre programmer, der vil kræve finansiering, for at opnå fuld effekt af handleplanen. Programmerne vil derfor afstedkomme driftsønsker til de kommende års budgetforhandlinger, som kan finansiere en række konkrete indsatser på tværs af kommunen. 1. Flere børn, unge og familier skal have god trivsel. På landsplan ses der en bekymrende stigning i antallet af børn og unge, der mistrives. Denne tendens gælder også i Helsingør Kommune. Der er derfor behov for en ekstra indsats, hvor vi sætter tidligt ind. Her må det fx ikke kræve en diagnose, for at få hjælp. I stedet vil vi være klar med støtte, der kan forebygge, at mistrivsel udvikler sig Model udviklet af Peter Thybo 5

21 2. Frivillighed og fællesskab som et værn mod ensomhed. Vi vil gøre det nemmere for kommunens borgere at mødes, om det der interesserer dem, på tværs af alder, køn, sociale skel og kultur. Det kræver at vi styrker det brede samarbejde med civilsamfund og det frivillige netværk. Vi vil dels understøtte en mangfoldighed i tilbuddene, og yde en støtte til de borgere, som har behov for og ønske om socialt samvær, men som også har sværest ved at opsøge og fastholde nye fællesskaber. 3. Byen og landet skal invitere til sundhed og samvær. Vi vil fremme et by-og landliv, der inviterer til sundhed og socialt samvær på tværs af alder, køn og kultur. Det indebærer, at trivsel og mental sundhed i højere grad tænkes ind i indretningen af kommunens parker, legepladser, landområder, byrum og boligområder, således at fx bevægelse og ophold i grønne områder bliver gjort mere interessant og tilgængeligt for alle. Vi vil tænke hverdagsrummets betydning for borgernes adfærd og trivsel mere aktivt ind i vores arbejde med mental sundhed. Disse tre områder er yderligere beskrevet i bilag 1, som også indeholder eksempler på konkrete indsatser, som kommunen kan sætte i gang inden for hvert område. SÅDAN FØLGER VI OP Arbejdet med at styrke trivsel og mental sundhed i Helsingør Kommune vil blive skaleret løbende i takt med ny viden. Der vil være en politisk afrapportering om handleplanens aktiviteter gennem en midtvejsstatus og en fælles opsamling ved handleplanens udløb. Derudover giver handleplanen anledning til løbende tværfaglig sparring og vidensdeling. Det vil ske gennem inddragelse af borgere og nøglemedarbejdere på tværs af kommunen. Det vil resultere i en tværgående samarbejdsstruktur, der skal sikre løbende fælles faglig sparing og opfølgning. Sekretariatet i Center for Sundhed og Omsorg vil være primært ansvarlig for at facilitere dette. 6

22 BILAG 1. PROGRAMSPOR FOR Tre programspor sætter retning for Helsingør Kommunes arbejde med trivsel og mental sundhed de næste 5 år. Forslag til konkrete indsatser indgår som delelementer i hver af programsporerne. Disse præsenteres som eksempler, som efterfølgende vil kræve yderligere kvalificering. PROGRAM 1: FLERE BØRN, UNGE OG FAMILIER SKAL HAVE GOD TRIVSEL Helsingør Kommune har specialtilbud målrettet børn og unge med diagnoser såvel som tilbud til børn fra familier med fx misbrugsproblemer. Men skoler og daginstitutioner rummer også en bred gruppe af mere usynlige børn, som viser tegn på begyndende mistrivsel såsom stress eller angstproblematikker. Mistrivsel som oftest viser sig i form af skolefravær. Det kan være børn og familier i opbrud eller i sårbare situationer, som skaber mistrivsel hos barnet eller den unge. Fx bliver børn og unge som pårørende til kronisk syge forældre ofte overset, skønt det kan have både psykiske og sociale konsekvenser for det enkelte barn/unge, som rækker langt ind i voksenlivet. Længerevarende ledighed hos en forælder påvirker både den voksne såvel som børnene. Stressniveauet hos ledige er næsten dobbelt så højt som hos dem i beskæftigelse, og der ses påvirkninger hos børnene som overhyppighed af helbredsmæssige, psykiske og sociale problemer. Overvægtige børn er også i risiko for ringere livskvalitet på grund af lavt selvværd, isolation og eksklusion fra fællesskabet. Disse børn skal vi tage hånd om tidligst muligt for at sikre, at mistrivsel ikke udvikler sig til egentlige psykiske lidelser eller funktionstab med langvarige konsekvenser. Tidlige indsatser kan bidrage til, at børn og unge opnår øget selvværd, tilknytning til uddannelsessystemet og bedre indlæring i skolen. Det handler om at sikre alle børn og unge en god livsbane trods livsudfordringer. Det gør vi bl.a. ned at nedbryde tabuer og sikre et rum for støtte og dialog. Aktører på tværs af kommunen vil med dette program indgå i et styrket og forpligtende samarbejde, og blive et fælles team omkring børn, unge og familier med begyndende mistrivsel. Det gør vi ved at bidrage med tværfaglige kompetencer til opsporing og udvikling af indsatser. Fælles for indsatserne er et fokus på støtte til mestring hos børn og unge, som har ondt i livet. Eksempler på indsatser under dette program: - Trivselsgrupper til skilsmissebørn samt støtte til forældrene. - Støtte til børn og unge af kronisk syge forældre i form af en tidlig og fælles indsats fra kommunen, hvor blandt andet forældre, netværk, skole og sundhedsvæsen sammen skal spille en aktiv rolle i at forebygge problemer og støtte børnene. - Gruppeforløb til børn med angst. - Familietilbud til behandling af overvægtige børn og unge i Helsingør Kommune. - Et rådgivningstilbud til voksne med begyndende tegn på stress, fx en trivselshotline. Involverede centre i kommunen er primært: Center for Dagtilbud og Skoler Center for Børn, Unge og Familier Center for Sundhed og Omsorg Center for Særlig Social Indsats 7

23 PROGRAM 2: FRIVILLIGHED OG FÆLLESSKAB SOM ET VÆRN MOD ENSOMHED Med udgangspunkt i ABC for mental sundhed har dette program fokus på tiltag, der fremmer trivsel og styrker os som mennesker gennem aktive fællesskaber, der giver mening for den enkelte. Når borgere sammen tager ansvar for hinanden, fx gennem inkluderende fællesskaber, styrker vi samtidig den lokale sammenhængskraft. Vi vil i Helsingør Kommune aktivt arbejde for, at flere borgere kan deltage i lokalområdets fællesskaber og tilbud. Vi vil skabe gode rammer for at mennesker kan mødes i interessefællesskaber og på tværs af alder, sociale skel og kultur. Det kræver en mangfoldighed i tilbuddene. Hvor kommunen i nogle sammenhænge bidrager ved at facilitere en række fællesskaber og fritidstilbud, må vi i andre sammenhænge prioritere ressourcer til at skabe tryghed og motivation. Det kan fx være ældre borgere i egen bolig, som oplever ensomhed og isolation, eller borgere med forskellige psykiske eller fysiske funktionstab, som kan have svært ved at fastholde nye relationer. Inkluderende fællesskaber kan ligeledes være med til at hjælpe ledige tilbage på arbejdsmarkedet, der kan opleve isolation og lavt selvværd. Den formodede effekt er, at vi derved er med til at skabe nye sociale relationer og øget livskvalitet. Vejen dertil indebærer, at vi styrker det brede samarbejde om trivsel og mental sundhed med civilsamfund og det lokale frivillige netværk. Det giver flere indgange til fællesskabet. Kommunen vil derfor styrke partnerskabet med de frivillige kræfter i lokalområdet, så vi sikrer, at de rette rammer er tilstede til at udvikle og bevare aktiviteter, der er meningsfulde for borgerne. At der her kan opstå relationer, som sikrer fastholdelse. Eksempler på indsatser under dette program: - Forebyggelse af ensomhed blandt ældre gennem tidlig indsats i borgerens hjem. - Udvikling af bevægelsestilbud til idrætsuvante borgere (psykiatriske og udsatte) i samarbejde med idrætsforeninger. - Bygge bro mellem kommunens indsatser og civilsamfundet med det formål at fastholde effekten af indsatser. Involverede centre i kommunen er primært: Center for Særlig Social Indsats Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab Center for Sundhed og Omsorg Center for Job og Uddannelse 8

24 PROGRAM 3: BYEN OG LANDET SKAL INVITERE TIL SUNDHED OG SAMVÆR Borgeres adfærd og oplevelse af tryghed og social samhørighed bliver påvirket af de fysiske og sociale rammer og faciliteter, som borgerne møder i deres hverdag. Programmets formål er at skabe byrum og lokalmiljøer, der fordrer og fremmer trivsel og mental sundhed. Det indebærer strukturel forbedring af indretning, mobilitet, tilgængelighed og aktivitetsmuligheder med udgangspunkt i den aktuelle viden om, hvordan ophold i natur og uderum påvirker den mentale sundhed. Udvikling af fx trygge byrum i sociale boligområder eller opholdssteder i grønne områder er med til at højne borgernes trivsel. Det offentlige rum indeholder mange muligheder for mental sundhedsfremme. Der er behov for, at vi tænker udvikling af land og by mere aktivt ind i arbejdet med trivsel og mental sundhed. Kommunen vil prioritere at skabe byrum og landområder, hvor der er faciliteter og opholdssteder, som indbyder til socialt samvær på kryds og tværs af forskelle. Vi vil prioritere strukturel sundhedsfremme i det offentlige rum og indrette parker og boligområder, så de inviterer til sundhed fx ved at gøre motion til leg. Eksempler på indsatser under dette program: - Nudging i byrum og landområder: Bruge faciliteter og rammerne for byrummene til at give borgere et lille puf i forhold til en bestemt adfærd fx gennem visuelle anvisninger såsom her må der gerne hoppes eller afmærkning af vandreruter i den omkringliggende natur. - Understøtte samvær ved at skabe åbne opholdssteder og aktiviteter, der kan bruges af alle på tværs alder, køn og kultur. - Indretning af et demensvenligt offentlig rum som en del af arbejdet med Helsingør Kommunes handleplan for demens. - Tænke trivsel og mental sundhed ind i udvikling af området omkring Prøvestenen i forbindelse med etablering af det kommende sundhedshus. Involverede centre i kommunen er primært: Center for Sundhed og Omsorg Center for By, Land og Vand Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab 9

25 Bilag: 3.1. Handicapridning - kort beskrivelse Udvalg: Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 19. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

26 Handicapridning Har du et større eller mindre handicap, det være sig både psykisk eller fysisk, er der mange fordele i sigte, ved at begynde at ride. Blandt ridningens fordele kan nævnes: Sansestimulation. Forbedring af balancen. Øget kropsbevidshed. Koordinationstræning. Sociale oplevelser og samvær. Bækkenbundstræning. Virker udspændende og afspændende. Giver øget selværd. Bevægelse af muskler og led. Kontrakturforebyggelse. Øget blodcirkulation. Giver bedre verjtrækning. Arbejdet med hesten, både fra jorden og i sadlen, giver forbedret livskvalitet. Handicapridning er til stor glæde og gavn for personer med funktionsnedsættelse. Hestens tredimensionale bevægemønster påvirker rytterens bevægemønster, således at denne får øget balance, trænet midtlinjesans, styrket muskelkraft, nedsatte spændinger i spastiske muskler, bedret koordination, øget udholdenhed og ikke mindst øget selvværd og mental glæde. *Ridefysioterapi er behandling til hest. Ridefysioterapi er vederlagsfrit for patienten. Her er tilknyttet en ridefysioterapeut, en handicaprideinstruktør samt hjælpere efter behov. *Handicapridning er for alle med fysiske eller psykiske handicap som evt. ikke hører ind under vederlagsfri ridefysioterapi. Her er tilknyttet en handicaprideinstruktør samt hjælpere efter behov. Her betales af egen lomme, men kan søges tilskud hos kommunen, som dækker mer-udgiften ift. et almindeligt ridehold. Her gives kompenserende rideundervisning.

27 Bilag: 3.2. Tegning over ønsket adgangsforhold Udvalg: Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 19. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

28

29

30

31

32

33

34

35 Bilag: 4.1. Program for Sportsgalla koncepter Udvalg: Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 19. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

36 Bilag til Sundheds, Idræts og Fritidsudvalget 17/19010 Program ved Sportsgalla koncepter Ved et budget på kr. kan Sportsgalla 2017 planlægges som de senere år med en gallamiddag på Store Scene på Kulturværftet, hvor gæsterne vil få: Velkomstdrink En 2-retters menu serveret ved bordene Kaffe med kage 8 Prisoverrækkelser med professionel konferencier Professionelt underholdning ½ flaske vin pr. deltager + mulighed for at købe vin, øl, vand m.v. Dans til levende musik 300 deltagere Ved et budget på kr. kan Sportsgalla 2017 planlægges som et gallashow/reception på Store Scene på Kulturværftet, hvor gæsterne vil kunne få: Velkomstdrink En let anretning / Tapas 8 Prisoverrækkelser med professionel konferencier Underholdning Mulighed for at købe vin, øl, vand m.v. Dans til levende musik Op til 400 deltagere I begge modeller skal der reserveres midler til afholdelse af en Ungegalla for de årige. De unge har de senere år fået: En sund, let anretning med frugt og sodavand, juice eller vand 2 prisoverrækkelser - i 2016 med professionel konferencier Professionel underholdning Præsentation af en idræt ved en særligt talentfuld lokal idrætsudøver. Formen, programmet og det øvrige indhold i Ungegallaen vil i år blive planlagt i et tæt samarbejde med Helsingør Talent & Elite.

37 Bilag: 4.2. Pulje SIF skema Udvalg: Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 19. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

38 Budget Budgetteret pulje kr. Ansøgt tilskud Bevilliget tilskud Godkendte uddelinger fra puljen: XTERRA Nordic kr kr. HH floorball event kr kr. Nordic Special Golf Cup kr kr. Firkløver 50/50 Ultra- og Trailløb kr kr. Familiemotionsløbet Multiløb ved Flynderupgård kr kr. Kronborgløbet kr kr. SUP event Kronborg - Kantrum kr kr. Stafet for Livet kr kr. Special Olympic forberedelsesstævne kr kr. Helsingør Håndbold dame 2. division, sponsorat 2017/ kr kr. Ikke udbyttede bevillinger/beløb HH floorball event Nordic Special Golf Cup kr kr. Saldo restbeløb kr. Ansøgt tilskud Indstillet tilskud Endnu ikke godkendte ansøgninger: Saldo - efter godkendelse af ansøgning kr.

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Dagsorden Integrationsrådet

Dagsorden Integrationsrådet Dagsorden Integrationsrådet : Tirsdag den 01. september 2015 Mødetidspunkt: Kl. 18:00 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere: Azubuike Ukumadu (Direkte valgt) Carol Pimer

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Tværgående Sundhedspolitik

Tværgående Sundhedspolitik Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE

SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE en del af SUNDHEDSPOLITIK FOR NATURENS RIGE forebyggelse INDHOLD 03 Indledning 04 Forslag til indsatser 06 Aximaion et et rempore 07 Velos peruptaspel is

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Byrådet

Referat for ekstraordinært møde Byrådet Referat for ekstraordinært møde Byrådet : Mandag den 04. december 2017 Mødetidspunkt: Kl. 16:50 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Byrådssalen, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær (C) Betina

Læs mere

Dagsorden Integrationsrådet

Dagsorden Integrationsrådet Dagsorden Integrationsrådet : Torsdag den 28. april 2016 Mødetidspunkt: Kl. 18:00 Mødested: Snekkersten Idrætsanlæg, mødelokale Bemærkninger: OBS: Mødet holdes i Snekkersten Idrætscenter, Agnetevej 1 Medlemmer:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget

Referat for ekstraordinært møde Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Referat for ekstraordinært møde Sundheds-, Idræts- og : Mandag den 05. september 2016 Mødetidspunkt: Kl. 16:15 Sluttidspunkt: Kl. 16:40 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Jens

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Referat Forenings- og Fritidsudvalget

Referat Forenings- og Fritidsudvalget Referat : Torsdag den 05. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:00 Mødested: Stengade 72 Bemærkninger: Medlemmer: Anders Glargaard (Undervisningsområdet) Karsten Bernstein (Undervisningsområdet)

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Mental sundhed og øget trivsel - Aftenskolernes særlige rolle for borgere i Aalborg Kommune.

Mental sundhed og øget trivsel - Aftenskolernes særlige rolle for borgere i Aalborg Kommune. Ansøgning om støtte til udarbejdelse af en analyse samt efterfølgende udvikling og målretning af aftenskolernes tilbud. Mental sundhed og øget trivsel - Aftenskolernes særlige rolle for borgere i Aalborg

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Anmodning om disponering af 1 mio. kr. til projekter om mental sundhed i regi af Sundheds- og Kulturforvaltningen

Anmodning om disponering af 1 mio. kr. til projekter om mental sundhed i regi af Sundheds- og Kulturforvaltningen 2014 Anmodning om disponering af 1 mio. kr. til projekter om mental sundhed i regi af Sundheds- og Kulturforvaltningen 1 Anmodning Afdelingen for Kultur, Landdistrikter og Fritid anmoder om at kunne disponere

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Dagsorden Integrationsrådet

Dagsorden Integrationsrådet Dagsorden : Tirsdag den 01. september 2015 Mødetidspunkt: Kl. 18:00 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere: Azubuike Ukumadu (Direkte valgt) Carol Pimer Krogstrup (Direkte

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER . TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for

Læs mere

Referat Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget

Referat Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Referat Sundheds-, Idræts- og : Torsdag den 16. januar 2014 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:20 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Jens Bertram (C) Betina Svinggaard

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Dagsorden Integrationsrådet

Dagsorden Integrationsrådet Dagsorden : Tirsdag den 31. maj 2016 Mødetidspunkt: Kl. 18:00 Mødested: Stengade 72, Til gården Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere: Tawfik J. Tawfik (Direkte valgt - formand) Carol Pimer Krogstrup (Direkte

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Sammen skaber vi sundhed

Sammen skaber vi sundhed Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Forebyggelse af ulighed i sundhed

Forebyggelse af ulighed i sundhed Forebyggelse af ulighed i sundhed Annemarie Zacho-Broe Sundhed og Omsorg Grundlaget Påvirker hinanden indbyrdes og deler fokus på ulighed i sundhed Sundhedsaftalens forebyggelsesmål indgår i sundhedspolitikkens

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag Handicappolitik S - et sammendrag Indhold Tilgængelighed 4 Information/kommunikation 6 Uddannelse og læring 8 Beskæftigelse 10 Kultur og fritid 12 Rehabilitering 14 Bolig 16 Hvordan bliver det til virkelighed?

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Referat Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget

Referat Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Referat Sundheds-, Idræts- og : Torsdag den 10. november 2016 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:00 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Jens Bertram (C) Betina Svinggaard

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE en del af Side 11 SUNDHEDSPOLITIK FOR NATURENS RIGE forebyggelse INDHOLD 03 Indledning 04 Forslag til

Læs mere

Skanderborg Kommunes Handicappolitik

Skanderborg Kommunes Handicappolitik Skanderborg Kommunes Handicappolitik Lige muligheder og rettigheder for mennesker med handicap Vision Formål Udviklingsmål Opfølgning 1 Indledning Vision Byrådet besluttede i februar 2007 at pålægge Sundheds-

Læs mere

Sammenhængende Børne- og ungepolitik

Sammenhængende Børne- og ungepolitik Sammenhængende Børne- og ungepolitik 2013 Vejen Kommunes overordnede vision At være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Vejen kommunes

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune SAMARBEJDSAFTALE Ringkøbing-Skjern Kommune 1 1. Indledning: Ringkøbing-Skjern kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ønsker med denne samarbejdsaftale at sikre et godt og nært samarbejde, byggende

Læs mere

Referat Integrationsrådet

Referat Integrationsrådet Referat Integrationsrådet Mødedato: Tirsdag den 13. december 2016 Mødetidspunkt: Kl. 17:30 Sluttidspunkt: Kl. 19:00 Mødested: Stengade 72, Til gaden Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere: Tawfik J. Tawfik

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision

Læs mere

Referat Handicaprådet

Referat Handicaprådet Referat : Mandag den 27. januar 2014 Mødetidspunkt: Kl. 8:15 Sluttidspunkt: Kl. 11:15 Mødested: Rød 2, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Per Christensen (A) Morten Westergaard (C) Henrik Møller (A)

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Værdighedspolitikken Udkast

Værdighedspolitikken Udkast Udkast Værdighedspolitikken // 2016 Forord Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet, herunder blandt andet personlig hjælp,

Læs mere

Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus.

Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 2. september 2015 Finansiering af projektet Smag på Aarhus Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus. 1.

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Dagsorden Integrationsrådet

Dagsorden Integrationsrådet Dagsorden Integrationsrådet Mødedato: Torsdag den 07. september 2017 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Mødet afholdes i Kulturhus Syd, Vapnagård Indgang fra gavlen

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Retur til index. Handicappolitik

Retur til index. Handicappolitik 1 1 Handicappolitik 2 Index Forord... 3 Samarbejde med Ishøj Kommune... 4 målsætninger... 4 Samarbejde... 4 God service... 4 Tilgængelighed... 4 Børn... 4 Uddannelse... 5 Adgang til arbejde... 5 Fridtid,

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O),

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Helhedsorienteret, koordineret og

Helhedsorienteret, koordineret og Kommissorium for udarbejdelse af integrationspolitik I forlængelse af Social- og Sundhedsudvalgets beslutning om at udarbejde et nyt forslag til en integrationspolitik igangsættes en involverende proces,

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere