DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY"

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3 1«! is

4 VERDENSKRIGEN DET KONGELIGE BIBLIOTEK O S y

5 OTTO GRIMLUND: WLADIMIR ULJANOFF LENIN HANS LIV o o <> <> o <> HANS KAMP 25 ØRE 1 ' ' "

6 I ' ' ' - v:v- ' ' -> --v.

7 OTTO GRIMLUND: WLADIMIR ULJANOFF fe. O "Ä KØBENHAVN 1919 SOCIALDEMOKRATISK UNGDOMSFORBLfNDS FORLAG (KOMMISSION)

8 Hidtil aldeles ukendt udenfor den snævre Kreds af Meningsfæller og Interesserede er Lenin det Navn og Bolschevismen det Ord, som siden Sommeren 1917 vel mest og oftest ligger paa Folks Læber, naar Talen gælder Politik. Vi revolutionære Socialister befatter os ikke med nogen Personkultus vi ved alt for vel, at de enkelte Personer ikke gør Underværker. Ikke paa enkeltes Arbejde og Handledygtighed vinder et Parti Styrke og Magt. Partiets Ideer er de bærende det er dem, som bærer Bevægelsen fremad og som giver Personerne Mulighed for fremgangsrigt Arbejde. Men hvis man nogensinde vil tro paa den personlige Kraft og Energi som en betydelig og kraftigt fremaddrivende Faktor i et Partis Liv da maa det virkelig være i dette Tilfælde, hvor det gælder det russiske Kommunist-Partis anerkendte og ubestridte Leder fra Aar tilbage det røde Ruslands nuværende første Mand, det russiske Folkekommisariats Præsident Wladimir Iljitsch Uljanoff (Lenin). Om hans Navn har der altid staaet Kamp. Han har altid været en Fane et Samlingspunkt, mod hvilket Slagene rettedes. Smædet, belyvet, forhaanet af sine Fjender, har han for Vennerne og Meningsfællerne været den selvskrevne Leder, om hvilken alle samlede sig og for hvis kloge Raad alle bøjede sig. Bolschevikernes Taktik er udledet af hans taktiske Retningslinjer, deres teoretiske Principer er blevet sammenfattede og helstøbte ved Hjælp af Lenins forskellige Bøger, Theser og Manifester. Hvad er da naturligere, end at Arbejderne Verden over ønsker at lære det revolutionære russiske Proletariats første Leder nærmere at kende ønsker at erfare lidt om hans tidligere Liv og Virksomhed i Arbejderbevægelsens Tjeneste?

9 3 Ungdomsaar og Familje. Wladimir Uljanoff fødtes den 10. April 1870 i Staden Simbirsk, hvor hans Fader var ansat som Folkeskole-Inspektør for de omkringliggende Distrikter. Denne skildres af sine samtidige som en i høj Grad arbejdsom og dygtig Mand, varmt interesseret for Folkeskolernes Udvikling og almindelig vellidt under sine Inspektionsrejser. I Hjemmet levede man et lykkeligt Familjeliv der fandtes et Par Piger og endnu en Søn, Alexander, fire Aar ældre end Wladimir og Familjens Medlemmer ofrede særlig deres Omhu paa Alexandersen intelligent, uhørt arbejdsom og flittig Yngling, som allerede i 17 Aars Alderen tog Studentereksamen som den bedste i sin Klasse og derved fik Guldmedaille. Om ham har Søsteren Anna forfattet en Levnedsbeskrivelse, i hvilken hun fortæller, at han sad ved sine Bøger, medens Kammeraterne morede sig, dansede eller deltog i Selskabslivet; Kammeraterne plejede at sige om ham, at han arbejdade for hele Klassen. Særlig sysjede han med Kemi og havde et Laboratorium i et Køkken paa Gaarden, hvor Familjen boede. Han læste Tolstoy og Turgénjeff; Basarov i Fader og Søn" blev hans Forbillede, men frem for alt havde han lukket Nekrasoff ind i sit Hjerte. Han var desuden en stor Naturdyrker og plejede at foretage lange Roture paa Volga eller støve milevidt om paa Jagt i Skovene. Hans Arbejdsevne var utrolig; som Student beklagede han sig til Søsteren over, at han ikke formaaede at arbejde mere end 16 Timer i Døgnet. Som Student rejste han sammen med Søsteren til Petrograd. De første to Aar studerede han Naturvidenskab og forfattede et prisbelønnet Konkurrence-Skrift om et zoologisk Emne; siden helligede han sig helt Sociologien og syslede frem for alt med Marx' Kapitalen". Han stiftede en Forening for sine Kammerater fra samme Guvernement en Foranstaltning, som paa den Tid næsten betragtedes som en Sammensværgelse. Da Foreningen en skønne Dag i November 1886 gik i Procession til den frisindede Forfatters Dobroljubovs Grav for at nedlægge en Krans paa denne, blev Processionen paa Nevski Prospekt spredt af Kosakker med dragne Sabler og Deltagerne fængslede. Dette harmede den unge Uljanoff saa meget, at han tilsluttede sig Narodnaja Volja" og blev Terrorist. Han blev nu Anstifter af et Attentat, der blev begaaet mod Alexander III. paa Newski Prospekt den 13. Marts Tre Studenter havde forsynet sig med

10 4 Bomber, der havde Form af Bøger. De blev imidlertid forraadte, fængslede og sammen med Anstifterne, Alexander Uljanoff og Peter Sjevgrev, hængte i Schliisselburg-Fængslet den 20. Maj den korte Tid mellem Episoden med den splittede Procession og Attentatet passede han dog sine Studier med den største Energi. Han besøgte Forelæsningerne, arbejdede i sit Laboratorium og skrev paa et Konkurrence-Skrift om Synsorganet hos en Art Orme. Desuden oversatte han en Kritik af Marx' Filosofi til Russisk, udarbejdede et Partiprogram for Narodnaja Volja" samt udførte praktisk Agitation blandt Havnearbejderne, ja forsøgte sig endog i samme Aand med Soldaterne. En Uge før Attentatet hjalp han en Kammerat til at rømme fra Petrograd og skaffede ham Rejsepenge ved at pantsætte den Guldmedaille, han fik for sit første zoologiske Arbejde ved Universitetet. Den ældre Broders Skæbne* Den falske Vens Forræderi udleverede ham redningsløst tif Galgen. Ved Rettergangen afslog han al Bistand fra Advokater og indskrænkede sig til i sin egen Forsvarstale at paapege, at under de herskende Forhold var Terrorismen det eneste mulige Middel i den politiske Strid. Hans eneste Omsorg gjaldt at redde sine Medanklagede, saa at den offentlige Anklager sagde om ham: Uljanoff bekender sig skyldig i alt antagelig ogsaa i det r han ikke har gjort." I Tiden før Henrettelsen fik Moderen Lov at besøge ham flere Gange i Fængslet; Faderen var død Aaret forud. Da Moderen første Gang traadte ind til ham, græd han, omfavnede hendes Knæ og bad hende tilgive ham den Sorg, han forvoldte hende. Jeg vilde dræbe et Menneske, og da har de Ret til at tage mit Liv." Derefter fremholdt han, at han ikke blot havde Pligter mod sin Familje, men ogsaa mod sine Landsmænd, og at det var ethvert retskaffent Menneskes Skyldighed at gøre alt for deres Befrielse fra deres trælsomme Kaar. Ja, men jeres Midler er frygtelige. Moder, hvad skal man gøre, naar der ikke findes andre Midler? For at trøste Moderen begyndte han at tale om den yngre Broder, Wladimir, og den yngre Søster, som begge for nylig havde afsluttet Skoletiden og hver for sig faaet den store Guld-

11 5 medaille. Saa huskede han, at han skyldte en Kammerat 30 Rubler og bad Moderen løse den pantsatte Guldmedaille hjem, sælge den og betale med Overskudet. Endvidere bad han hende tilbagelevere Bøger, han havde laant, til deres Ejere. Da Moderen bad ham indlevere Ansøgning om Benaadning, vægrede han sig. Det vilde ikke være ærligt handlet. En ung Statsadvokat, som egentlig skulde have været nærværende under Samtalen, men som var gaaet ud for at lade Moder og Søn være alene, kom i samme Øjeblik ind og hørte de sidste Ord, hvorved han udbrød: Han har Ret, aldeles Ret." Dér hører Du selv, Moder, hvad Menneskene mener om den Sag," sagde Sønnen. En Henrettelse, der satte dybe Spor. Jeg har fortalt Alexander Uljanoffs Livsskæbne saa udførligt, fordi den til en vis Grad kan siges at være afgørende for Lenins Fremtid. Da Alexander henrettedes, gik Wladimir, der var en flittig Elev og som særligt havde gjort sig bemærket ved sine flot opsatte Stile, i højeste Klasse. Dommen over Broderen gjorde et dybt og uudsletteligt Indtryk paa Alexanders Søskende. Det var saa at sige deres Ilddaab i Revolutionens Tjeneste. Lenin tog sin Eksamen og fortsatte derefter sine Studier ved Universitetet i Kasan. Til Moskvas eller Petrograds Universitet fik han ikke Lov at komme. Hans Broder havde jo været en farlig Terrorist. De russiske Myndigheder var jo altid forsigtige. Allerede efter en Maaneds Forløb havde man ogsaa ved Kasans Universitet faaet nok af Lenin. Som Deltager i en revolutionær Organisation blev han bortvist fra Læresalene. De juridiske Studier, han havde paatænkt, blev afbrudte. Først fire Aar senere tog han sin Eksamen som Jurist. Men i Stedet helligede han den revolutionære Bevægelse al sin Kraft, Energi og Intelligens. Allerede da havde han medens den gamle russiske socialistisk-terroristiske Bevægelse var i sin Blomstring Marxismen i Blodet. Efter Ankomsten til Petrograd, hvortil han kort efter begav sig dannede han sammen med en lille Skare Arbejdere og Venner Kampforbundet for Arbejderklassens Befrielse". De søgte at organisere Strejker, arrangere Møder, danne Organisationer, sprede Flyveblade kort sagt paa alle mulige Maader vække Arbejderne til Kamp. Lenin stod forrest, han skrev Proklamationerne, han polemiserede mod sine Modstan

12 6 dere, han deltog i Organisationsarbejdet. Resultatet blev det i Rusland meget almindelige: Fængsel og Forvisning til Sibirien. Videnskabeligt Arbejde i Sibirien. De tre Aar, Lenin maatte tilbringe i Sibirien, var ikke resultatløse. Han udnyttede dem til videnskabelig Forskning i revolutionær socialistisk Aand. I en lille Pjece Det russiske Socialdemokratis Opgaver" optrak han Linjerne for de russiske Arbejderes Kamp mod Czarismen og mod den økonomiske Udbytning et marxistisk Handlings-Program, som hilstes med Begejstring og Glæde af bl. a. den nuværende gamle Socialpatriot Paul Axelrod! I det større, rent videnskabelige Arbejde Kapitalismens Udvikling i Rusland" udviklede han med marxistisk Klarhed og Skarphed det i Titlen angivne Emne. Efter de tre Aar i Sibirien slog Lenin sig ned i Udlandet. Sammen med sine daværende Venner og Meningsfæller, Martoff, Potresoff og andre, oprettede han 1901 Tidsskriftet Iskra" (Gnisten). Dets Betydning for den datidige revolutionære russiske Bevægelse kan ikke maales. Det samlede de spredte Grupper og Personer til et Hele, omkring Bladet dannedes en Organisationskomité", der drev Agitation i Udlandet og i Rusland. Hemmelige Opholdssteder og Veje til Rusland anlagdes, ad hvilke man indsmuglede store Pakker med Iskra" Flyveblade og Pjecer. En mægtig Virksomhed udvikledes. Lenin var Sjælen og Hjertet i det hele. Imidlertid udviklede efterhaanden den indbyrdes Strid sig mellem de forskellige mere fremtrædende Personer Lenin, Axelrod, Martoff, Plekhanoff m. fl. hvilket sluttelig førte til Splittelse og Dannelse af to nye Partier, Menschevik- og Bolschevik- Paiitierne. Det vil føre for vidt her nærmere at berøre denne Kamp. Det maa være nok at paapege, at Lenin og hans Gruppe under denne Kamp hævdede de marxistiske Linjer, de revolutionært socialistiske Anskuelser samt skarpt og bestemt optrak Skillelinjerne mellem sig og Opportunisterne af forskellig Slags. Det viste sig ogsaa ret snart, at det var Lenin-Gruppen, der samlede Flertallet af de russiske Revolutionære omkring sig. Den russiske Revolution Som saa mange af de russiske Revolutionære, der var emigreret til Udlandet, ilede Lenin og hans Venner til Rusland, da

13 7 de første Telegrammer om Revolutionen 1905 naaede dem. Paa almindelig Manér kunde Lenin imidlertid ikke besøge Petrograd. Faren for Fængsling var alt for stor, og Partiet, som ikke vilde miste sin første Leder, forbød ham at optræde eller vise sig i større Forsamlinger. Men allerede da var hans Indflydelse alligevel meget stor. I sin Tale om Lenin i Fjor Sommer i Petrograds Sovjet fremholdt Sinovjev, at det første Arbejderraad i Petersborg fulgte Bolschevikernes Taktik, og at den væbnede Rejsning i Moskwa betragtedes som den bolschevikiske Taktiks Højdepunkt. Lenin paapegede allerede da Moskwa-Oprørets verdenshistoriske Betydning som den første proletariske Kamp mod Borgerklassen. Imidlertid kom Reaktionen og hærgede Landet over. Nogen Tid boede Lenin i Finland, hvorfra han opretholdt Forbindelse med sine Venner i Petrograd og det øvrige Rusland. Det var en Mismodets og Nedslaaethedens Tid for de russiske Revolutionære i Udlandet. Alt syntes dødt, haabløst fortabt. Kun Lenin tabte ikke Troen. Han arbejdede. Skrifter, Bøger og Pjecer, Flyveblade og Artikler strømmede fra hans skjulte, ukendte Bolig til ligesaa hemmelige Trykkerier og Bladredaktioner. Det begyndte ogsaa saa smaat at lysne. Bolschevikerne kunde udgive et tilladt Blad Pravda" (Sandheden) i Petrograd Lenin flyttede da til Krakau i Galizien for at kunne følge Arbejdet saa nær Centrum som muligt. Sammen med Sinovjev ledede han herfra den revolutionære Arbejderbevægelse i Petersborg, redigerede politisk Partiets Blad med stor Dygtighed, organiserede og stabiliserede Bevægelsen paa alle mulige Maader. Verdenskrigen og Lenins Kamp mod Imperialismen. Da kom Verdenskrigen 1914 og slog en tyk Streg over alle Planer og alt Arbejde. Lenin og hans Venner søgte ned til det lille Schweiz, hvor han opholdt sig til sin Hjemrejse i April Lenin var en af de faa af Europas ledende Socialdemokrater, som ikke et Minut, ikke et Øjeblik var i Tvivl om sin Stilling mod Krigen. For ham, som sammen med Rosa Luxemburg havde forfattet den bekendte Stuttgart-Resolution, i hvilken det hedder, at det er et socialdemokratisk Partis Pligt ved en imperialistisk Krigs Udbrud at benytte alle Midler til Forhindring af Krigen for ham laa Linierne klare: det gjaldt at følge de udsendte Paroler, det gjaldt for Verdensproletariatet at væbne sig til Kamp mod Krigen.

14 8 Uden Tvivl var det europæiske Socialdemokratis Holdning et særlig haardt Slag for Lenin. Han kendte jo i Grunden dets falske opportunistiske Karakter, han vidste, at Lederne arbejdede og handlede uden at føle sig stærkt tynget af Principer og Beslutninger, men han havde dog alligevel ikke troet, at de vilde stemme for Krigen og helt slutte op om Kejsertronerne og Generalstabene. Ja, han vægrede sig først ved at tro, hvad de første Krigsdages Vorwärts"-Numre havde at meddele, naar de ankom til den lille galiziske By, hvor han havde søgt Tilflugt. Det er forfalsket af de tyske Krigsophidsere for at narre andre Landes Socialdemokrater", sagde han. Det viste sig imidlertid at være Sandhed. Og Lenin understregede det med Ordene: Det andet Internationale er brudt sammen." Bolschevikpartiets Centralkomite med Lenin i Spidsen begyndte straks en uforsonlig, aggressiv Kamp mod Imperialismen, og efter energiske Anstrengelser lykkedes det harn at samle forskellige Landes revolutionære Partier eller Mindretalsgrupper til et første Møde i Zimmerwald i Schweiz, hvor den første Grundsten til det tredje Internationale blev lagt. Zimmerwald som Fane. og Løsen under Verdenskrigen for alle revolutionære Socialister er et særlig interessant Kapitel, som imidlertid fortjener sin særskilte Behandling. Saa meget skal dog siges her, at Lenin var den, der aandeligt befrugtede Bevægelsen med sine Ideer, Impulser og Anvisninger. Det er nok at erindre om Manifesterne fra Zimmerwald og Kienthal, om Pjecerne og Proklamationerne fra Zimmerwald-Bureauet, om Bladet Vorbote". Gennem Tyskland og Sverige til Kerenski=Rusland. Fra nogle Aprildage 1917 daterer sig mit første personlige Møde med Lenin. Jeg boede paa den Tid i Malmø, højt oppe paa et lille Loftskammer, hvor jeg en Dag fik Besøg af en Herre, som med alle Tegn paa yderste Forsigtighed først vilde have bekræftet, at jeg virkelig var den, jeg gennem Navnepladen paa Døren gav mig ud for at være, og derefter selv fandt frem en lille Anbefalingsskrivelse fra Fredrik Strøm, hvilken viste, at han var en russisk Partifælle. Saa kom han endelig frem med sit Ærinde: Jo, det var saaledes, at med Sassnitzbaaden skulde der komme

15 9 en Del russiske Socialister, deriblandt et Par meget kendte, og nu bad han mig være saa venlig at rejse ned til Trelleborg for at møde og hjælpe dem. Hvilke er det, som kommer? Jo, det er nogle af Partiets mest kendte Mænd, det er en stor Hemmelighed, at Rejsen finder Sted, alt maa ordnes i Stilhed, og (forsigtigt hviskende i Øret) Lenin er med. Men, kære Partifælle, ikke et Ord, ikke et Ord! Efter at jeg havde.beroliget min stærkt nervøse Partikammerat, erklærede jeg mig parat til at tage af Sted. Landstigningen og Toldvisitationen i Trelleborg foregik uden Forsinkelse, og efter at have passeret Malmø, hvor hele Selskabet for første Gang fik en Bid varm Mad i sig, begyndte vi at orientere os fdr Natterejsen til Stockholm. Lenin, Sinovjev, Radek og undertegnede delte tilsammen en Kupé. Det blev ikke til meget Søvn den Nat. Først fortalte Lenin og Sinovjev om Besværlighederne ved at komme fra Schweiz, Forsøget paa at rejse gennem Ententelandene, hvilke imidlertid nægtede Pasvisering, og Underhandlingerne med Tyskland, som endelig resulterede i Tilladelse til Gennemrejse under streng Bevogtning og uden Ret til at forlade Vognene. Radek, der hele Tiden havde siddet tavs med sin kære Pibe i Munden, skildrede i drastisk formede Sætninger, hvorledes den svensk-tyske Socialpatriot Vilhelm Jansson, der som Repræsentant for Scheidemann (og den tyske Regering?) søgte at trænge sig ind i deres Vogn for at faa en Samtale med Lenin, hurtigt og haanligt affærdigedes. Og da Radek sluttede, haglede Lenins Spørgsmaal over mig: Branting og hans Indflydelse? Partiet, dets Styrke, hvor mange Rigsdagsmænd, hvad har de udrettet? Fagforeningerne, deres Stilling til de politiske Strømninger, deres Kasser, hvilke Ledere, hvor store Strejker? Ungdomsforbundet, hvor stort, hvilken Betydning, hvilken Taktik, hvor mange Pjecer o. s. v., o. s. v." Jeg har en Mistanke om, at Svarene i mangt og meget blev svævende og ufuldstændige. Men for alt indtil de mindste Detaljer viste Lenin en stærk Interesse. Men efter nogle Timers Forløb tog jeg til en vis Grad Revanche, fandt Skriveblok og Pen frem og paabegyndte et fuldstændigt Interview om Partiforholdene ude i Europa, om den almindelige Stilling og om Revolutionen i Rusland. Det saa aldrig Offentlighedens Lys, det Interview efter Renskrivningen hav

16 10 nede det i en Skrivebordsskuffe, hvor det endnu ligger. Men for mig var det meget mere end et Interview, det var en natlig Lektion i Socialisme, som jeg sent vil glemme. Lenin er nemlig ikke af den Slags Interview-Objekter, af hvilke man skal hale Svarene ud med en Tang. Jeg behøvede blot af og til at indskyde et Spørgsmaal. Og han fortalte og skildrede. Jeg erindrer endnu tydeligt, med hvilken rasende Fart jeg for at vinde med i hans Fortæller-Tempo noterede Hovedindholdet af, hvad han sagde. Radek var faldet i Søvn med Piben i Munden, Sinovjev gabede over et Berliner Tageblatt", men Lenin udviklede klart og træffende sit Partis Stilling til den russiske Revolution, haanede Kerenski-Socialisterne", smædede Borger-Imperialisterne" og opridsede til sidst Konturerne til Maximalisternes" (Bolschevikernes) Aktionsprogram: Al Magt i Arbejderraadenes Hænder! Fred og Jord! Efter en Dags Besøg i Stockholm, hvor nogle svenske Partifæller havde en lille Konference med Russerne, gik Farten over Haparanda og Finland til Petrograd, til Kerenski og Martsrevolutionens Rusland, der snart skulde blive moden for Oktober", for Bolschevismen. Som det røde Ruslands Leder«Lenins Virksomhed fra denne Tid til Dato falder helt sammen med den russiske Revolutions Udvikling. Dagen efter sin Ankomst til Petrograd udslyngede han Partiets Kampløsen: Al Magt i Raadenes Hænder! Stridshandsken mod Kerenski og Socialpatrioterne var kastet. Efter nogle Maaneders Tvekamp og Rustning Juli-Sammenstødene var blot en Overgangs-Periode uden Betydning ansaa Lenin i Oktober Tiden for at være inde til at gaa til væbnet Aktion mod Regeringen med det bestemte Formaal at jage den bort og tage Magten. Han havde mod sig en Mængde af sine egne ledende Partifæller, der ikke var saa sikre paa, at det rette Øjeblik yar kommet; men endelig, da Lenin som Sinovjev siger havde overbevist de tvivlende, pisket de vaklende, skrevet og agiteret", gik de med. Nu bagefter erkender de alle, at ikke alene var Tiden inde, men at det var paa høje Tid, at Proletariatet gik til Aktion! Lenin blev det nye Folkekommissariats Præsident. Den Post

17 11 beklæder han endnu i Dag. Hvilken europæisk Borger eller Højresocialist drømte vel det i November 1917? Det er et Spørgsmaal om Dage, ja, maaske blot om Timer, før Kerenski kommer tilbage og bortjager de af Tyskland lejede Æventyrere", stod der at læse i Bladene de første Dage derefter. Efter nogen Tids Forløb, da Kerenski var som bortblæst, hed det: Korniloff skal paa mindre end 14 Dage have gjort rent Hus med den lille maximalistiske Klike." En Maaned senere: Kerenski ventes med al Sikkerhed om nogle Dage at staa i Moskva, beredt til fuldstændigt at tilintetgøre det bolschevikiske Morderkomplot." Og siden har der hele Tiden været sunget om samme Tema i forskellige Tonarter: Dagens Helte har vekselvis heddet Koltsjak, Judenitsch, Mannerheim, Denikin, Petljura o. s. v. En Gang hver 14. Dag har Petrograd allerede været erobret, hveranden Maaned har Lenin enten været fængslet og indespærret i Kreml eilet villet have fri Lejde for at rejse til Brasiliens Urskove... Men Sovjetstyret bestaar, og Lenin er dets Leder. Vel sandt, de svundne Aar har været præget af Nød og Savn, af Tusinder af Vanskeligheder af forskellig Slags. Man har haft en Verden af ydre Fjender at kæmpe mod og i det indre en saboterende kontrarevolutionær Over- og Mellemklasse. Vel sandt, at Rusland endnu ikke kan kaldes socialistisk. Større end man nogensinde havde tænkt sig det, har Vanskelighederne været som Følge af den rasende Kamp fra Alverdens Imperialisme. Men for en stor Del er Vanskelighederne allerede overvundne. Kapitalismen i Rusland har faaet sit Dødsstød. Paa den gamle Stats Ruiner rejser nu Landets Arbejdere, Soldater og Bønder Grunden og Hjørnepillerne til Kommunismens Samfund. En ikke ringe Del af Æren for de svundne to Aars Kæmpearbejde tilkommer Lenin. Personlige Minder om Lenin fra Revolutionsaarene. Første Gang jeg derefter saa Lenin var i Petrograd Dagen eller rettere Aftenen for den konstituerende Nationalforsamlings Aabning i det Tauriske Palads. Som bekendt havde Valgene til denne fundet Sted længe før dens Sammentræden. Dens Flertal, som ikke mere kunde siges at ^fspejle Folkeflertallets Ønsker og Viljer, var fjendtligt stemt mod Bolschevikerne og vilde, hvis det havde haft de nødvendige

18 y 12 Magtmidler, ikke have betænkt sig paa at styrte det nye Arbejderregime. Da dertil kom, at Arbejderraadene efterhaanden var blevne stabiliserede og havde vundet Hævd som den nye Form for Folkets Parlament, havde Folkekommissariatet besluttet, at Forsamlingen skulde opløses. Tilbage stod blot Spørgsmaalet, om det skulde ske umiddelbart derefter eller senere. Stemningen i Petrograd havde paa Aabningsdagen været oprørt, med Gadedemonstrationer fra de forskellige Partier, ja, paa sine Steder var der ved Provokation fra de Kontrarevolutionære løsnet Skud med et mindre Antal Saarede og Døde som Resultat. Jeg var netop ankommen om Morgenen og var paa min Jagt efter Hotel og mine svenske Venner to Gange blevet raget ind i saadanne stridende Grupper. Saa havde man blot at ligge paa Maven i Sneen eller søge Beskyttelse i en Port og vente der, til det værste var drevet over. Udenfor det Tauriske Palads var utallige Mennesker forsamlede, da Sverdloff hen paa Aftenen aabnede Mødet. Tjemoff valgtes af Højrefløjen til Præsident under ubeskrivelig Larm, Bifald og Bravoraab fra Tilhængerne, harmfyldte Tilraab og Piben fra Venstre. Da stilnede Larmen pludselig af. En lille Mand baner sig Vej gennem de tæt pakkede Menneskemasser ved en af Sideudgangene. De Delegerede rejser sig og strækker Hals for at se Aarsagen til Tavsheden. Der hviskes: Lenin! Og et Øjeblik efter begynder et almindeligt Bifaldsbrus og Haandklap fra alle, en spontan Hilsen fra Fjender og Venner til Sovjet- Ruslands Leder! Han trækker sig ind i Tribunens Baggrund, og Forhandlingerne fortsættes. Flertallet sætter sig paa Bagbenene: Erklæringen om Menneske-Rettighederne forkastes, Regeringens Holdning til Freden med Tyskland kan ikke anerkendes. Det stod klart for alle, at en Afgørelse nærmede sig. Jeg søgte fra min Plads at finde Lenin. Paa Trappen, som førte op til Tribunen, havde han slaaet sig ned. Han sad med Hovedet hvilende mod Haanden, alvorlig, som om han midt i Larmen foretog en politisk Regnskabs-Opgørelse. Og en saadan var Dagen i sig selv, den betegnede et afgørende Brud mellem Socialpatrioternes forskellige Grupper paa den ene Side og Bolschevikerne paa den anden. En halv Times Tid sad han ensom der og grublede. Ingen forstyrrede ham. Da med ét klarede hans Ansigt op: Beslutningen var tydelig nok fattet. Han gav nogle Ordrer. Da den første Stemmeafgivning fandt Sted, forlod

19 \ 13 Bolschevikerne Salen. Samarbejdet var afbrudt. Men man havde besluttet at lade de andre faa Lov at tale sig trætte. Hele Aftenen og hele Natten vedblev Højregrupperne med deres Diskussion. Klokken fire om Morgenen syntes Vagten, fat det kunde være nok med den Snakken. Et Par Matroser gik op til Præsidenten og erklærede: Nu er vi søvnige og vil gaa i Seng. Det er bedst, at Mødet afbrydes!" Nogle Dage senere traf jeg Lenin, en Aften sent ved Midnatstid. Det var det eneste lille ledige Øjeblik, han kunde undvære. Og det stjal han fra Nattesøvnen. Om han var undergaaet nogen Forandring skulde det være den, at han var gladere i Sindet end før. Trods alle disse første Maaneders svære Bekymringer med den indre Forvirring, Brest-Litovsk-Forhandlingerne o. s. v., var han glad og leende. Aah det skal nok gaa altsammen. Vi har allerede udført det og det, Resultaterne begynder at kunne skønnes. Det ordner sig nok altsammen!" En straalende Optimisme, som smittede Omgivelserne og indgød dem Arbejdsmod og Tillid. Under mit Besøg i Aar i Rusland ved det kommunistiske Internationales Konstituering talte jeg gentagne Gange med Lenin. I Kongresdagene var naturligvis alle Deltagerne stadigt samlede og Lenin i deres Midte, altid enkel og ligefrem, opmuntrende og venlig. Fra disse Dage daterer sig et Par smaa Episoder, som maaske fortjener at noteres i denne Sammenhæng. En Aften havde nogle Stykker af os det var Franskmanden Guilbeaux, Schweizeren Fritz Platten, vor spartacistiske Ven Albert og undertegnede besluttet at gaa ud og se paa Byen". Paa Vejen ud mødte vi Lenin paa Trappen. Han standsede og spurgte forbavset, hvor vi skulde hen. Leende fortalte vi, at vi havde tænkt paa at gaa ud og konstatere den europæiske Presses Historier om alle de frygtelige Mord, der skulde foregaa paa Moskvas Gader. Hvad om jeg blev eders Vejleder?" sagde Lenin. Sandt at sige er jeg nemlig flygtet" fra min lille Sekretær-Pige. Jeg var paa Vej op til Jer for at faa en lille Samtale." Vi vilde naturligvis gerne vende om for ikke at gaa Glip af den lille Snakketime. Det vilde Lenin imidlertid ikke høre Tale om. Resultatet af Forhandlingerne blev et skændigt Kompromis. Spartacisten maa have Æren af Løsningen: Først gaar

20 14 vi en lille Spadseretur derefter drikker vi Te oppe hos os og snakker!" Almindeligt Bifald. Vi paabegyndte vor Vandring, beundrede Busterne af Danton og Kaljajeff, som staar paa hver sin Side af Moskvas gamle Stadsduma, saa Maanen kaste sit hvide Skær over den røde Plads" og Kremls gamle Mure og Kirketaarne og lagde endelig Hjemvejen gennem det ydre, aabne Kreml. Alt var som sædvanlig roligt og fredeligt. Lenin lo smaat, da vi vendte tilbage: Hvad vilde mon Central-Eksekutiv-Komiteen sige, hvis den vidste, at jeg var ude paa natlige Stiejftog i Stedet for at sidde og arbejde?" Vi samledes derpaa om Samovaren. Lenin talte om Landflygtigheds-Aarene, om Kampen mod de opportunistiske Ideer i Bevægelsen, om alle Vanskelighederne ved at holde en stadig Forbindelse med Rusland vedlige o. s. v. Nogle Uger efter Kongressen havde en hel Del af de Delegerede gjort en fransk Visit i Petrograd. Selv Lenin havde gjort et Besøg der, og det traf sig saaledes, at vi kom med samme Tog tilbage til Moskva. Efter en særdeles primitiv Aftensmad begyndte en livlig Diskussion under Indtagelse af utallige Glas Te. Diskussionsemnet var ikke af den mere sædvanlige Slags blandt den lille Kreds, som samledes i Vognen: Lenin, Platten, Guilbeaux, Lenins Søster, Albert, Jernbanekommissæren Nevski, undertegnede og Maxim Gorkis Frue, den kendte Skuespillerinde. Det var egentlig denne, som mest bidrog til, at Diskussionen blev saa gemytlig, oprørt og stormende. Emnet var den moderne Kunst. Det maa være nok at fortælle, at Fru Gorki og Guilbeaux var varme, begejstrede Tilhængere af Futurister, Kubister og alle andre moderne ister, medens Platten fordømte dem som Idioter eller gemene Svindlere. Dermed har mine Læsere vist faaet tilstrækkeligt Begreb om den løftede Stemning og hvilken Fornøjelse det var for os Tilhørere og Tilskuere. Albert og undertegnede greb nu og da ind, men det var blot, naar Antagonisterne syntes udmattede og det gjaldt at faa Liv i dem igen. Begge Parterne søgte at vinde Lenin for at faa Støtte fra en Autoritet". Men Lenin lo blot og gik i sine Svar uden om at tage bestemt Stilling til Sagen. Det syntes, som om hans Tanker hele Tfden var andre Steder henne. Og ganske rigtigt! Kort efter var han inde i en Samtale med Jernbanekommissæren om Jernbanernes Forvaltning, Administration og Reorganisation, Nybygnings-Projekter og Reformer diskuteredes livligt. Klokken

21 ... var næsten fire om Morgenen, før det lykkedes Fru Gorki at opnaa en fuldstændig Sejr over den kunst-kontrarevolutionære" Platten og gik til Sengs. Vi andre fulgte Eksemplet. Men bøjet over Rids og Udkast arbejdede endnu i den tidlige Morgenstund Folkekommissariatets Præsident og hans Medhjælpere! Lenins Betydning for Verdensrevolutionen. En af Lenins Studenterkammerater, en borgerlig Journalist, skrev en Gang om ham: Den Mand har ingen andre Interesser her i Verden end sit Program og sine Teorier. Kunst, Teater o. s. v. alt er fremmed for ham. Han har ingen andre Farver paa sin Palet end blanc et noir", hvidt og sort." Denne Bedømmelse blev givet for at latterliggøre og haane Lenin. Men ligger der ikke deri ubevidst den største Berømmelse, et Menneske kan opnaa? Hvis jeg undtager den rørende varme Kærlighed og Hengivenhed, Lenin udviser mod sin Hustru, hans trofaste Hjælperinde og Støtte under alle de vanskelige Landflygtighedsaar, og mod sine Søstre, der ogsaa med Hjerte og Sjæl er vor Sag hengivne har han ikke andre dybere Interesser end den revolutionære Bevægelse og dens Fremgang. Uegennyttigt, uden Tanke paa egen Bekvemmelighed eller Helbred, ofrer han al sin Tid og alle sine Kræfter for Proletariatets Sag. Hele Dagen er han i febrilsk Bevægelse, ja, selv Natten gør han delvis til Dag. Længe, længe efter, at alle andre Lys er slukkede og man blot hører Vagtens Skridt bryde Nattens Stilhed, brænder Lampen paa Lenins Arbejdsbord deroppe i Kremls Højborg. Men flittige, arbejdsomme og opofrende er jo Tusinder og atter Tusinder af den revolutionære Bevægelses Medlemmer, saa det er naturligvis ikke det alene, der har anbragt Lenin paa hans nuværende Plads. Hvilke Egenskaber besidder han da, denne mærkelige Mand, der af Modstanderne snart betragtes som Aabenbarelsesbogens Vidunder, snart er hadet, afskyet og smædet som ingen anden og af Vennerne og Meningsfællerne er elsket, beundret og værdsat højere end nogen anden Partileder? Lenin forejier i sig det bedste af en socialistisk Teoretiker, en revolutionær Politiker og en praktisk Organisator. De russiske Arbejderes Høvding er bedre videnskabeligt udrustet end nogen anden Arbejdsleder i Verden. Landflygtigheds-

22 16 aarene har givet ham Lejlighed til at sysle med Socialismens Teorier uden at alt for meget er blevet forstyrret af andet Arbejde. Faa nulevende Socialister kender vel Marx bedre end han. Og Karl Marx' Værk har han paa en glimrende Maade fuldført, udviklet og sat i moderne Belysning i Staten og Revolutionen", Socialismens mest betydningsfulde, teoretiske Arbejde efter Marx' Kapitalen". De videnskabelige Interesser har imidlertid aldrig foranlediget ham til et tomt og interesseløst Principiytteri" eller filosofisk Spekulation over Problemerne. Tværtimod. Man kan bedre sige, at ethvert teoretisk Problem har interesseret ham paa Grund af dets rent praktisk-politiske Følger. Som Politiker, revolutionær Politiker, staar Lenin i en Klasse for sig selv. Selv hans Modstandere nødes nu og da til at indrømme sig besejrede af ham. Smidigt og forsigtigt har han gennem Revolutionsaarene lodset det russiske Statsskib forbi de utallige blinde Skær og Klipper. Han har underhandlet med den ene Stat efter den anden, vundet smukke diplomatiske" Sejre, men aldrig et Øjeblik har han gaaet paa Akkord med sine Principer eller givet Afkald paa mere vigtige Punkter. Verdens første Statsmand i dette Øjeblik", skrev en Dag et borgerligt Blad. Frasen fremsattes aldeles ubevidst af Skribenten, men indeholdt dog en stor Sandhed. Til de nævnte Egenskaber kommer endelig hans enestaaende Organisationstalent. Dette blev prøvet i de vanskelige Aar, da der i Hemmelighed hele Rusland over blev spunüet et fint Net af Forbindelser, sikre Poststeder, Organisationer osv., og det har bestaaet sin Ildprøve i de svundne Aar, da det gjaldt om fra Grunden af at organisere alt paany i det af Kapitalismen og Verdenskrigen ødelagte Rusland. Lenin levendegør den revolutionære Arbejderklasses ubøjelige, staalhaarde Vilje til Kamp og til Sejr, levendegør dens kolde, klare Hjerne, hvorfra de teoretiske Kamplinjer fremstaar, levendegør dens flammende, varme Hjerte, som favner Alverdens Undertrykte og Udbyttede. Besjælet af hans Tro og Begejstring, hans Arbejdsvilje og Kamplyst, skal Verdensproletariatet sikkert inden længe gaa ud til den sidste Strid, til Indførelse af det kommunistiske Samfund.

23

24 i f FØLGENDE SKRIFTER OM DEN IIINTERNATIONALEI i 1 ARBEJDERBEVÆGELSE ER UDKOMMET Det 3. Internationale. I Indeholder: j Manifest, Retningslinjer og Resolutioner, vedtagne paa j den kommunistiske Verdens- : kongres i Moskva, Marts j Pris: 50 Øre. Zimmervald og Kienthal. if Robert Gr i mm. Til : iedømmelse af Striden i j nternationale er denne in- j eressante Fremstilling af j Zirnmervaldbevægelsen j derst værdifuld. Pris: 35 Øre. Det hvide j Rædsels-Regimente i Finland. En opsigtsvækkende Dokuj mentation af den uhørte j Undertrykkelses- og Volds- ; -politik, den finske Overj klasse har udøvet mod Arj bejderne efter Revolutioj nen. Pris: 50 Øre. I Bolschevikernes Rusland. Af Ernst Christiansen. ; ra det saa omstridte Rus- j and gives her en Række j vfulde Skildringer. Rigt lustreret. Pris: 35 Øre. iillighedsudgave. Pris: j 2. Oplag (4. 9. Tusind), j Hvad vil Spartacus? : Af Z. Högl und. En po- 1 pulær Fremstilling af den omtalte og omstridte Spar- I tacusbevægelse i Tyskland. Pris: 25 Øre. C. V. Kuusinen: Den finske Revolution. En Selvkritik en af Revolutionens førende i Mænd. Pris: 25 Øre. { SOCIALDEMOKRATISK UNGDOMSFORBUNDS FORLAG ] Rømersgade 22 Telf. Byen 5413 København K. Emil Jacobsen«Bogtr., Fr.sundsvej 29 (Hansen & Jacobsen).

25

26 *4 r. - '.'

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Fjerde Søndag efter Trinitatis

Fjerde Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen.

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen. I tyskernes lænker Forfatter, Christian Søndergaard beretter om et besøg i Gilleleje midt i november 1943, hvor han har en samtale med en kvinde, som havde været skjult på kirkeloftet. Teksten er et uddrag

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 72 Åbningshistorie Jeg havde stadig fuglefrø i håret, og forruden var beklædt med barberskum, læbestift og farvede bånd. Men da jeg trykkede på den knap, der låste dørene

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27. 4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler

Læs mere

En liden Stund. En prædiken af. Kaj Munk

En liden Stund. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Oppebie. En prædiken af. Kaj Munk

Oppebie. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Kap.1. Martin bliver munk

Kap.1. Martin bliver munk Kap.1. Martin bliver munk Tordenvejret Uvejret brager løs om ørene på ham. Aldrig har Martin oplevet et tordenvejr så vildt. Det er som om djævelen selv og alle hans lede hjælpere er steget op fra underverdenen

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer )

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer ) Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/7 2009 (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer 754 29 747) Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene. Folkene

Læs mere

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II I dag har vi et dejligt solskinsvejr, og det nyder vi i fulde drag, for det er småt med lyset for tiden. Mørket har magten uden for i disse dage. Det er mørkt når vi står op, og det begynder allerede at

Læs mere

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere