Styring/Regulering forskel. Digital måling & digital styring. Analog måling og digital styring. Analog måling og analog styring.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styring/Regulering forskel. Digital måling & digital styring. Analog måling og digital styring. Analog måling og analog styring."

Transkript

1 Styring/Regulering forskel Styring kontra regulering, eller styring og regulering. Styring opfattes ofte som noget der tænder og slukker, lige som regulering opfattes som noget meget kompliceret, hvo der er noget teknik, der aldrig tænder helt eller slukker helt. Styring, der styre man noget, vi styre en udgang, eller et relæ, vi styre en lampe ved at tænde denne. Hvor en regulering kan spæde noget til, der i forvejen er i gang. Ja det kan være ganske kompiliceret at sætte forskellen op, derfor vil jeg dele det op i nogle underafsnit, for at gøre forskellen eller ligheden tydligere. En lampe kan vi tænde og slukke med en afbryder, når vi tænder afbryderen, vil der komme 100 % lys i lampen, men bruger vi en lysdæmper, så kan vi tændelampen men på 10 % lys, så skruger vi op for, det kan vi også kalde regulere op for lyset, vi kan flyde mellem %. Ordet flyde kan vi også kalde regulere. Det er dog meget forenklet at sige det er en regulering, for det er en egntlig regulering skal der være en række pameret opfyldt. Når vi bruger automstisk udstyr, pc, PLC oa. Udstyr kan grænserne flyde, mellem, digital måling, digital udgang, analog måling og digital styring. Lige som analog måling og analog styring kan kaldes regulering. Vi kan opstille nogle overordende parmeter for at arbejde med emnet. Digital måling & digital styring Et kredsløb hvor man har en afbryder som element om der foregår en styring af et relæ for eks. Eller en motor. Men vi registeret ændringer digitalt og kredsløbet er bygget op omkring et boolsk udtryk logisk 1 giver et resultet. Analog måling og digital styring. Et kredsløb hvor vi har en måling på noget udstyr, vi kunne måle en temperatur, med en analog indgang og en transmitter, den sættes i en elektronisk konponent, eks. En PLC eller andet, i denne PLC lavers der en programmering, som beskriver en logisk forbindelse. Når denne er opfyldt, vil PLC en udføre en logisk udgang på beregningen og udføre kontakten, hvor ved der bliver startet en motor, tændt lys eller andet. Analog måling og analog styring. Mange vil netop sige, dette er ikke styring men regulering. Det er også her vi komme nærmere kærnen i forskellen, regulering er en matamatisk metode til at netop se arbejde på det der ligger midt i mellem, hvad styring kan. Regulering en måde at arbejde med elektriske og meskaniske kredsløb hvor man ikke har brug for noget der går ON og så går OFF, det kan være at de mekaniske komponenter ikke kan tåle det, eller på det udstyr som komponenterne er monteret på ikke kan tåle det. Der har vi noget der kan gå blødt til værks, som vi ser fra lys dæmperen, vi kan skruge noget stille op, vi kan skruge noget stille ned. Vi kan arbejde med noget blødt i mellem yder punkterne, som kan være ON kontra OFF eller 0 eller 1.

2 Kombination. PLC en verden giver en masse muligheder til også at lave yderligere kombinationer mellem styring kontra regulering. Der kan arbedes med at lave programere en regulering som så bruges praktisk på en relæ udgang. Så ville nogle sige er det så en styring, tja. Vi har noget der arbejder logisk 0 eller 1, så der nås et mellem punkt. Der kan også arbejdes i tekniske relæer, solidstate relære som åbner mere eller mindre efter behov eller styring om så vil. Mulighederne ud uanede med programerbart udstyr.

3 Boolesk algerbra eller kontakt algerbra Kontakt algerbra er en fremstillings form der bygger på den bool ske algerbra anvendt som relæteknik. Den kan næsten direkte overføret til plc teknik. Alt om boolesk algerbra og reduktion samt logiske operationer, kan direkte overføres til kontaktalgerbran. Den tankegang giver en stor mulighed for at konstruere og reducere effektive digitale styresystemer. Praktisk anvendt algerbra er den noget ældre nøgleskematik, der bygger på teorien omkring den boolske algerbra. I PLC-styringen kan der bruges op til 5 forskellige programmerings sporg, i nærværende vil jeg bruge ladderdiagram og Funktionsblok som eks. På boolsk algerbra, som kontakt algerbra. Kontakterne svare til vairable der kan antage 2 værdier, nemlig logisk 1, dvs. påvirket eller logisk 0, hvilket vil sige ikke påvirket. Gældende for en sluttekontakt NO: 1= kontakten sluttet dvs. påvirket 0= kontakten afbrudt dvs. upårvirket. Gældende for en brydekontakt NC.

4 1= kontakten afbrudt. Påvirket 0= kontakten sluttet upårvirket. Ovenstårnde svare til at en boolsk variabel kan forekomme ukomplementeret og komplementeret. Sluttekontakt En sluttekontkt der påvrikes, vil skabe en strømgemmengang og den logiske værdi svare til logisk 1, hvilket medføre at en sluttekontakt der ikke påvrikes vil svare til den logiske værdi 0. Generelt defineres gennemgangsforbindelse gennem en kontakt, et netværk eller en relæspole mm. Som svare til den logiske værdi 1 Brydekontakt En brydekontakt skaber en strømvej når den ikke er påvriket. Brydefunktionen har derved en komplementeret logisk funktion og en brydekontakt er altid negeret symbol. Kortslutning, ledende forbindelse Et logisk 1 kan elektrisk fortolkes som et ledende forbindelse, en kortslutning. Afbrydelse Et logisk 0, kan elektrisk fortolkes som en afbrudt forbindelse. Sammensatte forbindelser Kontakter kan forbindes så de svare til de to logiske forbindelser AND og OR. Uden kontakt vil der aldrig være forbindelse og ved en kortslutning vil der altid være elektrisk forbindelse.

5

6

7 Efter dette kunne man sætte afsnit med Karnaugh-diagram og sanhedstabel ind. Men de afsnit ligger allerede til gængelige.

8 PLC analog input output Kort om det binære talsystem 10-tal systemets opbygning Hvad er egentlig et analogt signal? Et analogt signal er et signal, som ikke består af værdierne ON eller OFF som et digitalt signal. Eksempler på analoge signaler er varierende spændinger, strømme, temperaturer etc. Da PLC'en ikke umiddelbart kan forstå et analogt signal, men jo kun kan forstå digitale signaler (ON / OFF signaler), er det nødvendigt at omsætte disse analoge signaler til et digitalt signal. Dette gøres ved hjælp af en Analog til Digital converter eller kort, en AD converter. En AD arbejder med 2 talssystemet eller det binære talsystem. Den virker på den måde, at den oversætter det analoge signal til en række af bits/signaler, som enten kan være ON = 1 eller OFF = 0. Det binære talsystem er opbygget på samme måde, som det talsystem som vi er vant til, nemlig 10 talsystemet. Det binære talsystem indeholder tallene 0 og 1, ligesom 10 talsystemet indeholder tallene 0,1,2,3,4,5,6,7,8,9. Se nedenstående, hvordan tallet 237 er opbygget i 10 talsystemet. 2 tallet kalder vi "hundreder", 3 kalder vi "tiere", og de 7 kalder vi "enere". Vi kan nu prøve at beregne tallets værdi, som er bestemt af de enkelte cifres placering. Tal (A) Cifferplacering Værdi for placering Omregnet placeringsværdi (B) Værdien af tallet = E(A B)

9 2-tals systemets opbygning I det binære talsystem foregår det på samme måde. Vi kan altså omregne et binært tal til 10 talsystemet på følgende måde. Som eksempel anvendes det binære tal Tal (A) Cifferplacering Værdi for placering Omregnet placeringsværdi (B) Værdien af tallet = E(A B) i 10 talsystem For at kunne anvende analoge signaler i forbindelse med PLC'ens indgange, er det derfor nødvendigt at montere et modul, som indeholder den omtalte AD converter. For ikke at få for mange forskellige typer af disse analoge indgange, er man gennem tiderne blevet enige om at anvende følgende analoge signaler ma (Lidt ældre standard som ikke bruges så meget mere) 4-20 ma (Meget udbredt signaltype) 0-10 V (Anvendes mest til motorstyringer) 0 - +/-10 V (Anvendes mest til motorstyringer) Det vil altså sige, at man må omsætte det som man ønsker at måle, til en af disse typer af analoge signaler. Dette system anskueliggøres nemmest gennem et eksempel. Eksempel. Man ønsker at måle en temperatur fra 0 /C til 200 /C. Der er på PLC'en monteret et Analogmodul, som programmeres til at anvende 4 til 20 ma.

10 Det første, man nu må gøre, er at omsætte dette antal grader til den valgte signaltype. Dette gøres ved hjælp af en transmitter, som kalibreres til at afgive 4 ma. ved en temperatur på 0 /C og 20 ma. ved en temperatur på 200 /C. Hvor god en opløsning, der opnås på analogsignalet, er afhængig af, hvor mange bits den pågældende analogindgang arbejder med. Da den arbejder i 2 talssystemet, må man beregne opløsningen. En 8 bits AD anvender altså 8 bits, som hver for sig enten kan være OFF = 0 eller ON = 1. Dette giver, at man med 8 bit har = 255 trin i en 8 bits AD indgang. I vort tilfælde giver det os så en opløsning på 200 /C/255 = 0,78 /C/trin. Man kan, i vort eksempel, altså ikke med en 8 bits AD måle med en nøjagtighed bedre en 0,78 /C. Hvis vi derimod anvender en 15 bits AD, bliver resultatet i vort tilfælde 200 /C/ = 0,006 /C/trin, som er en noget bedre opløsning. Dette får man selvfølgelig ikke for ingenting. Den værste ting er, at den analoge indgangsmoduls hastighed går drastisk ned, når man går op i antal bits. Man kan godt få nogle meget hurtige AD convertere, de er bare meget dyre.

11 For at for en bedre forståelse af den analoge indgang vil vi se på følgende illustration, med udgangspunkt i eksemplet med temperaturmåling. AD-converter Det vil altså sige, at man inde i PLC'en (i programmet), vil opleve et tal på 51 ved 40 /C. I programmeringen af PLC'en kan man så anvende sammenligningsfunktioner og matematiske funktioner på dette tal. Som man ser, omsættes der til et vist antal bits. Det betyder også, at en 8 bits AD converter faktisk fylder det samme som 8 digitale indgange i PLC'en. Der kan i mange tilfælde fås moduler til PLC'en, så man kan tilslutte en temperaturføler direkte til denne, således at man undgår transmitteren. Det, der tit er afgørende for, om man vil anvende en transmitter, er for det meste afstanden mellem målestedet og PLC'en. Hvis der er langt, vil man foretrække at anvende en transmitter. En anden ting er, at de specialiserede PLC moduler er temmelig dyre.

12 PLC analog udgange Hvis man ønsker, at PLC'en skal afgive et analogt signal til at styre f.eks. en varmeregulering, en motors omdrejningstal, etc, er det nødvendigt at udstyre PLC'en med et analogt udgangsmodul. Her har man, som ved de analoge indgangsmoduler, bestemt sig for nogle standarder, som er de samme som ved indgangsmodulerne, altså: 0-20 ma (ældre standard) 4-20 ma (meget anvendt standard til meget forskelligt) 0V - 10V (mest motorstyringer med en omdrejningsretning) 0V - +/-10V (mest motorstyringer med mulighed for begge omdrejninger). Den analoge udgang er opbygget ved, at man anvender en DA converter eller en Digital til Analog converter. Denne kan, som ordet siger, omsætte fra et digitalt signal til at analogt signal. Da PLC'ens CPU del kun kan arbejde med digitale signaler, er denne omsætning nødvendig, hvis man ønsker at anvende en analog udgang. DA converteren anvender, ligesom AD converteren, det binære talsystem. For at give et overblik er det nemmest at se på et eksempel. Eksempel på et system som anvender en analog udgang.

13 Analog udgang Vi antager, at frekvensomformerens parametre er sat således, at 4 ma. giver et omdrejningstal på 0, og 20 ma. giver et omdrejningstal på Da det analoge udgangsmodul er et 8 bit modul, kan man fra PLC'en, via programmeringen, sende tal mellem 0 og 255 ud til dette modul. 0 fra PLC'en vil altså svare til en strøm på 4 ma. 255 fra PLC'en vil give en strøm på 20 ma.

14 Nogle eksempler tabellagt. Tal fra PLC Omregning til strøm Strøm (Afrundet) Omregning til omdrejningstal 0 0/255 x ma. (4 4)/16 x /255 x ma. (8 4)/16 x /255 x ma. (12 4)/16 x /255 x ma. (16 4)/16 x /255 x ma. (20 4)/16 x Omdrejninger I det viste system har man ingen kontrol over, hvor hurtigt motoren egenlig kører. Man satser på, at frekvensomformeren gør det, man giver den besked på. Hvis man fra sit PLC program vil vide, om motoren virkelig kører med det omdrejningstal, som man har bestilt, er man nødt til at måle omdrejningstallet og sende dette retur til PLC'en. Det program, som man så har lavet, kan så skrues lidt op eller ned afhængigt af, hvad der er behov for. Dette kan gøres ved hjælp af simple matematiske funktioner eller sammenlignings funktioner i PLC, eller man kan benytte en regulatorblok i PLC'en, en såkaldt PID blok.

15 Et sådant system kan se således ud. Generelt kan man sige om analog ind/ud på en PLC, at det er lige så nemt at arbejde med / lave programmer til, som digitale ind/udgange. Funktionerne, som man skal anvende for at sende et tal ud på en analog udgang eller læse et tal på en analog indgang, er afhængigt af, hvilken PLC man har; men så godt som alle PLC'ere i dag er i stand til dette.

16

17 Program skrivning. Et PLC program kan skrives i forskellige sprog, alt efter hvilket firma der har produceret PLC en. Der findes en standard for hvordan programmerings-sprog skal skrives. I standarden, som hedder IEC 1131 står der 5 sprog. Ladderdiagram LD Ladder er den mest kendte af alla sprog, det er som en serie og parllel forbindelse, af kontakter & Spoler. Grafisk sekvens SFC Grafisk sekvens, det er sekvenskæde, som køre ned over via overgangsforbindelser & handleboxe. En handleboks kan først blive aktiv, når en overgangsbetingelse er opfyldt. Strukterettekst ST Sprog, hvor udtryk kan beskrives, med direkte funktioner, som vi kender fra lommeregner osv. Instruktions List IL Nok det ældste sprog inden for PLC verdenen. De fungere hvor man loader funktionen op i stakken i plc en, hvor man derefter udføre, om det så er beregninger eller funktioner. Funktionsblok FBD FBD er super som grafisk overblik over logiske udtryk, de kan bindes sammen direte som perler på en snor, der igennem, kan man så få overblikket. Det er ikke alle PLC er der kan programmeres i alle sprog, det er meget afgørende omkring CUP en, hvor mange sprog den kan håntere. Det er op til producenten hvilke sprog der kan anvendes. Nogle PLC er er typisk indeholde Ladderdiagram & funktionsblok programmering. Mens andre kan håntere alle 5 sprog. Det er klart at forskellene på sprogene giver en masse foredele, det er også derfor de findes 5 sprog, hvert sprog har sine foredele. Ligesom de 5 sprog også kan kombineres i forhold til ønsker og brug. Kan PLC en programmers med alle 5 sprog giver det store muligheder, som beksrevet her under, men kan plc er kun programmeres i et eller 2 sprog, kan det give andre udfordringer. Det kan også være at man vælfer kun at bruge 1 sprog, så kræver det at man holder overblik og er meget god til at holde struktur og lave rigtig gode kommentar. Kommentar er altid meget vigtige, det er næsten det eneste der skal kunne give overblik i et program. Et program, skal skrives efter devisen, KIP IT SIMPEL EKS. På struktur m. 5 sprog muligheder. Opbygning på et program, vil deles ind på ufattelig mange måder, en snor kunne udføres via en SFC, sekvens, hvor netop snoren følges ned gennem programmet, skal der laves en beregning i programmet, kunne det være i strukterettekst eks:

18 Sum:=A*B; sådan kunne et gange stykke se ud Har man så en logisk funktion, så kunne man bruge FBD: Tegninge af et logisk udtryk Når vi når ved til udgange, så kan man lave en udgangsmatrix, i ladder. Ladder tegning Foredelen er også at man undgår at kalde udgange, flere gange i sit program, derved undgår man også udfordringer med at udgange ikke reagere, netop pga. flere kald. Som jeg ønsker at synlig gøre her, er alle 5 programmeringssprog unike, med forskellige muligheder og fordele. Det er kun fantasien ser sætter grænser.

19 Typs, i PLCen. Bool, Word, Real osv. Som grundlag bruger IEC 1131 følgende struktur for alle Typs: First Code. I Q M Beskrivelse Indput memory Oudput memery Internal Memory. Second code: X B W D L Bit Byte (8 bit) Word (16 bit) Double word (32 bit) Long Word (64 bit) Dette er hvad IEC beskriver, det er så op til den enklte leverandør af PLC, til at beskrive hvad eller hvor meget plc ens cpu kan håndtere. IEC 1131 beskriver kravene til Typs i PLC en, eller retter sagt softwaren som vi progremmere vore PLC er med. Den første som jeg vil nævne er den diret adressering i PLC en, den sen i grafen her under:

20 Her ser vi relationen til det første omkring indput & output. IEC 1131, beskriver alle adresseringer med % tegnet, som der igennem er en direkte adressering, herefter angives om det er indput eller andet. I nogle tilfølde kan der være flere bogstaver samt tal, alt efter hvilken type det er. Hvis vi så tager helekopter overblikket omkring alle data typs i plc, så ses de under grafen her undet, der er både indput og out. Men der findes mange andre typs, opstillingen er der et overblik omkring hvilke typs der findes i ralation til PLC er. Alle kan indeholde data, af forskellige art, INT er tal data, Time er tid, i realt tid. Da PLC en arbejder digitalt er dette intersasant, for det er afgørende for hvor mange bits den enklte type optager i lageret, en Bool er 1 bit, en Byte er 8 bit osv. Se garfen her under. I denne graf ses hvor mange bits, den enkelte type optager, desuden ses hvor store tal den enkelte Type kan indeholde, alt efter behovet.

21 En Real er en definitation på et komma tal, her får vi ciffer på efter kommate. Det kan være intarssant mange steder, i ralation er nøjagtighed, dog skal man altid lave en relation til en evt. indlæsning omkring det tal. Kilde: IEC 1131

22 PLC'ens indgange PLC'ens digitale indgange. For at en PLC skal kunne anvendes, skal dens input og output tilpasses den omkringliggende verden. PLC'en arbejder internt på 5 V og den indeholder en almindelig microprocessor af den samme slags, som findes i en pc. PLC'ens kontakt med omverdenen: PLC Programmering, monitor og netværks tilslutning. Diverse Følere Input Interface CPU Unit Output Interface Direkte tilslutning af aktuatorer, eller highpower driver. Power Supply Startende fra venstre, skal der her kunne tilsluttes diverse følere. Disse følere kan enten være af digital eller analog art. Digitale følere Der findes mange forskellige slags digitale følere, men ens for dem alle sammen er, at de afgiver et digitalt signal, hvilket vil sige, at disse følere enten afleverer et ON eller OFF signal. Af sådanne følere kan nævnes: - Almindelige kontakter af NO eller NC typen. - Nærhedsfølere (induktive, kapacitive, optiske).

23 Den digitale indgang Den digitale indgang i en PLC er opbygget således, at den kan omsætte de spændinger, som følerne arbejder på, til de 5 V som CPU delen af PLC'en arbejder på. Der findes grundlæggende to forskellige slags digitale indgange på en PLC, nemlig en AC og en DC model. AC modellen arbejder normalt på enten 24VAC eller 230VAC, og DC indgangen arbejder normalt på 24VDC og er enten af SINK eller SOURCE typen. Fælles for dem begge er, at de indeholder en optokobler, som galvanisk adskiller PLC'ens CPU del fra følerindgangene. PLC Indgang Optokobler CPU Unit Lysdiode ved PLC indgang Minus Opbygning af en DC indgang, SINK type

24 Tilkobling af en kontakt til en sådan indgang. Ved aktivering af kontakten (S1) løber strømmen ind i PLC indgangen og aktiverer herved optokobleren, som så giver signal til PLC'ens CPU Unit. Grunden til at den kaldes en SINK indgang er, at strømmen først løber gennem den tilsluttede kontakt og derefter gennem PLC'ens indgangsstruktur. Man siger også, at PLC'en "synker" strømmen. Data for en sådan indgang omhandler altid tre parametre. 1. Hvilken spænding der skal til for at aktivere indgangen 2. Hvor lang tid denne spænding skal være tilstede, før indgangen aktiveres. 3. Hvor stor en spænding der kan tilkobles, før det går ud over selve CPU delen.

25 Spændingen, som skal tilsluttes en sådan indgang, før PLC'en vil opfatte det som et ON signal, varierer fra PLC til PLC. Dette fænomen kan beskrives ved følgende tegning. 1. Angående spændingen: Max Normal Indgangen opfattes som værende ON B Forbudt område!!! A 0V Indgangen opfattes som værende OFF Denne tegning skal forstås på følgende måde. De 3 værdier A, B og Max angiver tre spændinger, som opgives af fabrikanten af PLC'en. Disse tre spændingen kan, hvis man ikke har dem, sættes til nogle ca. værdier, som er et gennemsnit for PLC fabrikanterne. - A sættes til 5 V - B sættes til 10 V - Max sættes til 30 V. Dette skal så tolkes på følgende måde. PLC'en opfatter en spænding mellem 0 V og 5 V som et OFF signal. Et signal mellem 10 V og 30 V opfatter PLC'en som et ON signal. Spændinger over 30 V kan ødelægge PLC'ens indgang. Et signal mellem 5 V og 10 V findes i det, man kalder "det forbudte område". Hvis signalet er i dette område, ved man ikke, om PLC'en opfatter det som et ON eller et OFF signal, men da det er en digital indgang, bliver det i PLC'en tolket som enten et ON eller et OFF signal. Hvilken af de to ved man ikke.

26 Opbygning af en DC indgang, SOURCE type Plus Optokobler CPU Unit PLC Indgang Lysdiode ved PLC indgang Tilkobling af en kontakt til en sådan indgang. Ved aktivering af kontakten (S1), løber strømmen ind i PLC indgangen, og aktiverer herved optokobleren, som så giver signal til PLC'ens CPU Unit. Grunden til at den kaldes en SOURCE indgang er, at strømmen først løber gennem PLC'ens indgangsstruktur og derefter gennem kontakten til minus. Man siger også, at PLC'en "leverer" strømmen.

27 Plus Indgangen opfattes som værende OFF B Forbudt område!!! 0V A Indgangen opfattes som værende ON Ligesom ved SINK indgangen er der nogle regler for spændingen og tider på PLC indgangen, som opgives af fabrikanten. Eksempler på spændinger ved en SOURCE tilslutning. Plus antages at være tilsluttet 24 VDC: Her vil de typiske spændinger være således, at PLC'en vil betragte indgangen som værende ON, når spændingen er under 10 V (A), og betragte indgangen som værende OFF, hvis spændingen er over 18 V (B). Det vil sige, at det "forbudte område" er mellem 10 V og 18 V.

28 Nærhedsfølere og deres tilslutning En nærhedsføler er f.eks. en kapacitiv, en optisk eller en induktiv type. Disse følere har følgende virkemåde: Type Kapacitiv Induktiv Optisk brydende Optisk reflekterende Kan føle Så godt som alt Emner af metal Emner som kan bryde en lystråle Emner som kan reflektere en lystråle Disse nærhedsfølere er opbygget på samme måde og kan alle fås i to forskellige output versioner, nemlig en PNP og en NPN version. Opbygning af en nærhedsføler

29 Udgangsmodulets opbygning Brun Brun Sort Sort Blå Blå PNP Type NPN Type Når følerelementet aktiveres, sørger følerelektronikken for at aktivere transistoren (den går ON) gennem modstanden. Udgangen fra føleren (sort ledning) vil så få forbindelse med henholdsvis plusledningen (brun) for PNP typen og med minus (Blå) for NPN typen. Dette betyder, at en føler af PNP typen kan tilsluttes direkte til en PLC med SINK indgang, og en NPN føler kan tilsluttes direkte til en PLC med SOURCE indgang. Hvis man derimod vil tilslutte en PNP føler til en PLC med SOURCE indgang, løber man ind i problemer. Dette problem kan dog nemt løses ved hjælp af en modstand, monteret på følgende måde.

30 PNP føler til SOURCE indgang Dette virker på den måde, at strømmen ved føler IK- KE AKTIVERET vil løbe gennem PLC'ens indgangsstruktur og videre gennem Pull Down (PD) modstanden til minus. Når føleren aktiveres, vil transistoren lave forbindelse mellem PLC'ens indgang og plus. PLC'en vil opfatte dette som et OFF signal. Dette tages der højde for i programmeringen ved at programmere indgangen inverteret.

31 NPN føler til SINK indgang Det samme fænomen opstår, når der tilsluttes en NPN føler til en PLC med SINK indgang. Dette virker på den måde, at strømmen ved føler IK- KE AKTIVERET vil løbe gennem Pull Up (PU) modstanden og videre gennem PLC'ens indgangsstruktur til minus. Når føleren aktiveres, vil transistoren lave forbindelse mellem PLC'ens indgang og minus, og PLC'en vil opfatte dette som et OFF signal. Dette tages der højde for i programmeringen ved at programmere indgangen inverteret. Opsummering af tilslutning af nærhedsføler til en PLC. Føler udgang PLC indgang Modstand Programmeres som PNP SINK PD må være der Almindelig PNP SOURCE PD SKAL monteres Inverteret NPN SINK PU SKAL monteres Inverteret NPN SOURCE PU må være der Almindelig

32 Modstanden er i begge tilfælde på ca. 1,5 ks. Det er en god ide at montere den, da den virker støjdæmpende på indgangen. Ligeledes må den gerne monteres i forbindelse med tilslutning af almindelige kontakter til PLC'ens indgange, da den her også virker støjdæmpende. AC digital indgange på PLC Fase Den eneste forskel på en AC digital indgang og en DC digital indgang på en PLC er, at man anvender en anden slags optokobler samt en spændingsdeler, når der anvendes 230 VAC. S1 Optokobler PLC Indgang CPU Unit 0 Lysdiode ved PLC indgang Når kontakten S1 aktiveres, løber strømmer fra fasen igennem PLC indgangsstruktur, hvorved der sendes et signal til PLC'ens CPU del. Brokoblingen er monteret for at levere DC til lysdioden. Dette kunne gøres med en enkelt diode, men i så fald ville denne blafre lidt.

33 PLC'ens udgange Relæudgange PLC'ens digitale udgange. Udgangene fra PLC'en er ligesom indgangene opdelt i digitale og analoge. Af digitale typer findes der: - Relæudgang. - Transistorudgang. SINK og SOURCE. - Triacudgang (230VAC). Relæudgangen er den simpleste af de tre at tilslutte til omverdenen. Den består normalt af en række relæer, hvor man kan anvende en NO kontakt. Den ene side af kontaktsættet er så forbundet til en fælles klemme. I nogle PLC'er er der en fælles klemme for alle udgange, hvor der i andre PLC'er er en fælles klemme for hvert 4. relæ. Det kan også være, man selv må forbinde den ene klemme på hvert relæ og derigennem danne en fælles klemme. Relæudgangene har den ulempe, at de er temmelig langsomme i forhold til de to andre typer. Eksempel på en PLC med relæudgange hvor der er dannet grupper på 4 med hver sin fælles klemme (C0 og C1).

34 Som det ses, er kontaktorens ene side forbundet til 0, og fasen er tilsluttet fællesklemmen C0. Denne opdeling gør det muligt f.eks. at anvende 230VAC og 24VDC efter behov. Strømmene, som man kan trække på en sådan udgang, er ofte op til 4A. Den galvaniske adskillelse fra PLC'ens CPU del opnås her via relæet. Transistorudgange SINK type Transistorudgange fås i to forskellige udgaver, nemlig en SINK og en SOURCE model. De er lige nemme at anvende. Det er normalt således, at SINK modellen kan tåle en større strøm end en SOURCE model. Transistorudgange kan udelukkende arbejde med DC og normalt med spændinger op til 30 VDC. Strømmene, som de normalt kan arbejde med, er fra max. 0,5 A til 2 A, så hvis man ønsker større strømme, må der anvendes overføringsrelæer. Eksempel på en transistorudgang af SINK typen med tilslutning af en udvendig kontaktor.

35 Virkemåden af dette trin er følgende: Når der kommer signal fra PLC'ens CPU del, aktiveres optokobleren, som aktiverer TR1, som aktiverer TR2 (udgangstransistoren). Når denne går ON, trækkes den ene terminal på den udvendige kontaktor til minus. Da den anden terminal på kontaktoren er forbundet til den fælles 24VDC, aktiveres den udvendige kontaktor. De to dioder på udgangen er monteret for at beskytte transistoren. SOURCE type Eksempel på transistorudgang af SOURCE typen med udvendigt monteret kontaktor. Virkemåden her er meget lig den for SINK udgaven. Den eneste mærkbare forskel i forbindelse med montage er, at der her er fælles minus.

36 Triac udgange eller AC udgange Som man ser, er der i en 230 VAC udgang anvendt en speciel optokobler, hvor den normale lysfølsomme transistor er skiftet ud med en lysfølsom triac. Denne type optokoblere omtales meget ofte som en "MOC". Serieforbindelsen af modstanden og kondensatoren på triacen kaldes for et "snubberled" og har til formål at beskytte triacen mod transienter. Opbygningen er lig med opbygningen af et SSR (Solid State Relay).

37

38 Logiske Funktioner Logiske operationer beskrevet uden hensyn til PLC-fabrikat Uanset at de fleste PLC systemer i dag programmeres grafisk i et af sprogene, Ladderdiagram eller Logikskema, ligger der en Instruktionsliste-kode som fortolkes i PLC en. Det er derfor vigtigt, at forstå måden PLC en er fortolker instruktionerne på, specielt hvis man skal fejlsøge med håndprogrammeringsenheder. I visse systemer kan programmet også være skrevet i instruktionsliste på en sådan måde, at det ikke kan oversættes til et af de grafiske sprog. LOAD eller STORE: Indlæs en kontakts logiske værdi (kan i enkelte fabrikater være erstattet af de to næstfølgende udtryk). AND: Indsæt en kontakt i serie. OR: Indsæt en kontakt i parallel. I kombination med en af ovenstående NOT eller IN- VERT: Indlæs benævnte kontakt med dens inverterede logiske værdi (hvis indgangen = "1", anvendes "0" i programmet og omvendt). OUT eller = Udlæs til udgang (evt. hjælperelæ). Hele programafviklingen foregår gennem anvendelsen af et specielt register, i de fleste PLC'er kaldet stack. Denne stack kaldes i nogle tilfælde for en LIFO (FI- LO) Last In First Out (First In Last Out). Begge forkortelser er en forklaring på, at der i dette register kan

39 indlæses data ("1" og "0"), og at det sidst indlæste automatisk vil være det første, der kan hentes ud. Der findes også en anden type stack kaldet en FIFO, First In First Out. Denne anvendes normalt ikke i PLC'er, men kan dog findes som separat instruktion. Nogle PLC- fabrikater anvender ikke udtrykket stack, men arbejdsmåden vil stadig være stort set den samme for alle fabrikater. Eksempel 1 I det følgende er beskrevet arbejdsmetoden ved afvikling af nogle programeksempler. Der er anvendt styrekredsskemaets bogstavsbetegnelser i stedet for indgangs- og udgangsparametre, da disse er fabrikatafhængige. Kredsskema: Ladderdiagram: (LD)

40 Logikskema (FB) LOAD (STORE) S1: Indlæs den logiske værdi af kontakten S1, og placer denne værdi i stacken. AND S2: Indlæs den logiske værdi af S2, sæt denne værdi i serie med den der ligger øverst i stacken, og placer resultatet øverst i stacken. OUT KI: Tag den værdi, der ligger øverst i stacken, og udlæs denne på udgang K1 Instrultions liste (IL) LD S1 A S2 = K1

41 Eksempel 2 Dette program er lidt mere komplekst end det foregående. Kredsskema: Ladderdiagram: Logikskema: LOAD (STORE) S1: Indlæs den logiske værdi af kontakten S1, og placer denne i stacken.

42 OR S2: Indlæs den logiske værdi af S2, sæt denne værdi i parallel med den, der ligger øverst i stacken, og placer resultatet øverst i stacken. AND S3: Indlæs den logiske værdi af S3, sæt denne værdi i serie med den, der ligger øverst i stacken, (her ligger nu resultatet af den tidligere programmerede parallelforbindelse), og placer herefter resultatet øverst i stacken. = K1: Tag den værdi der ligger øverst i stacken, og udlæs denne på udgang Kl.

43 Eksempel 3 I de tidligere eksempler har vi kun anbragt én kendt variabel i stacken ad gangen. Hvis man placerer flere og derefter ønsker at hente dem igen, anvendes kombinerede instruktioner: AND LOAD (AND STORE, AND BLOCK) OR LOAD (OR STORE, OR BLOCK). Kredsskema: Ladderdiagram:

44 Logikskema: LOAD (STORE): indlæs den logiske værdi af kontakten S1, og placer denne i stacken. AND S2: Indlæs den logiske værdi af S2, sæt denne værdi i serie med den der ligger øverst i stacken, og placer resultatet øverst i stacken. LOAD (STORE) S3: Indlæs den logiske værdi af kontakten S3, og placer denne i stacken. Der ligger nu to kendte størrelser i stacken. AND S4: Indlæs den logiske værdi af S4, sæt denne værdi i serie med den der ligger øverst i stacken, og placer resultatet øverst i stacken. OR LOAD (OR STORE, OR BLOCK): Lav en parallelforbindelse mellem de to værdier der ligger øverst i stacken, og placer resultatet øverst i stacken.

45 LOAD (STORE) S5: Indlæs den logiske værdi af kontakten S5, og placer denne i stacken. Der ligger nu to kendte; øverst den lige hentede værdi og dernæst resultatet fra før placeret lige under denne. OR S6: Indlæs den logiske værdi af S6, sæt denne værdi i parallel med den værdi der ligger øverst i stacken, og placer resultatet øverst i stacken AND LOAD (AND STORE, AND BLOCK): Lav en serieforbindelse mellem de to værdier, der ligger øverst i stacken (vore to tidligere resultater), og placer resultatet øverst i stacken. = K1: Tag den værdi, der ligger øverst i stacken, og udlæs denne på udgang K1. Parenteser: Nogle systemer anvender parenteser i stedet for stack funktionen. Opbygningen er her baseret på den logiske ligning, der ligger til grund for logikskemaet. Det tidligere eksempel er her gengivet i et system, der anvender parenteser: Komplekse kredsløb Hvis programmeringen af sådanne sammensatte kredsløb bliver for kompleks, vil man ofte, i stedet for stackoperationen, anvende hjælperelæer. Disse kendes også under betegnelserne memory bits, merker, eller flag. Alle PLC'er er forsynet med et antal hjælperelæer. Der skelnes mellem retentive og ikke retentive hjælperelæer. Retentive hjælperelæer kaldes også somme tider remanente.

46 At et hjælperelæ er rententivt vil sige, at det beholder sin stilling, når spændingen vender tilbage efter et eventuelt spændingssvigt. Hjælperelæer behandles programmæssigt akkurat som en udgang. Der kan altså skrives ud til dem en gang i et program, og læses fra dem, så ofte man ønsker det. Det tidligere viste eksempel løses her ved brug af hjælperelæer.

47 Programmet kan selvfølgelig laves med færre hjælperelæer og, som tidligere vist, helt uden. En opbygning som den viste giver en servicevenlig og overskuelig programmering, hvilket er hensigtsmæssigt, hvis man anvender programmeringsudstyr, der udelukkende kan fremstille programmet på listeform. Programmering af specielle kredsløb Når man skal begynde programopbygningen, må man danne sig et overblik over opgavens karakter og ud fra denne vælge en arbejdsmetode. Hvis der i forvejen eksisterer et styrestrømsskema eller logikskema over styringen, kan man i princippet programmere direkte efter dette, når man overholder visse grundregler.

48 De to vigtigste grundregler er: 1. En PLC -indgang, -udgang, -timer, -tæller eller hjælperelæ kan indprogrammeres som indgang, lige så mange gange man ønsker det, men der må kun skrives ud til en udgang eller hjælperelæ en gang i hvert program, dog kan der anvendes SET/RESET funktion for samme parameter flere gange. 2. Signalvejen må kun gå i en retning i en kontakt. I det viste kredsløb går signalet begge veje i kontakten S4. I et sådant tilfælde ser man på betingelserne for de enkelte udgange. K1: K1 er aktiv, hvis S1 og S3 er sluttet, eller S2 og S4 er sluttet. K2 : K2 er aktiv, hvis S1, S3 og S4 er sluttet, eller S2 er sluttet.

49 Ladderdiagrammet vil så se således ud. PLC instruktioner I det efterfølgende vises forskellige PLC instruktioner realiseret med forskellige typer PLC systemer. Serieforbindelse (Og Funktion). Ladderdiagram: Function Block Diagram.(Logikskema):

50 Serieforbindelse (Og Funktion) i andet system. Ladderdiagram. Function Block Diagram.(Logikskema): Parallelforbindelse (ELLER funktion): Ladderdiagram.

51 Function Block Diagram.(Logikskema): Parallelforbindelse (Eller Funktion) i andet system. Ladderdiagram: Function Block Diagram.(Logikskema): Inverteret funktion (IKKE funktion) Ladderdiagram: Inverteringen foregår normalt på indgangen, men kan også være midt i kredsløbet.

52 Function Block Diagram.(Logikskema): Statement list (Listeprogram): Inverteringen foregår normalt på indgangen, men kan også være midt i kredsløbet.

53 Invertering i andet system. Ladderdiagram. Function Block Diagram.(Logikskema): Inverteringen foregår normalt på indgangen, men kan også være midt i kredsløbet. Inverteringen foregår normalt på indgangen, men kan også være midt i kredsløbet.

54 Inverteringen foregår normalt på indgangen, men kan også være midt i kredsløbet. Kombineret forbindelse 1. Ladderdiagram: Function Block Diagram.(Logikskema):

55 Kombineret forbindelse 1(andet system). Ladderdiagram: Function Block Diagram (Logikskema): Kombineret forbindelse 2. Ladderdiagram: Function Block Diagram.(Logikskema):

56

57 Kombineret forbindelse 2.(andet system). Ladderdiagram: Function Block Diagram.(Logikskema): Instruktions List Kombineret forbindelse 3. Ladderdiagram: Function Block Diagram.(Logikskema):

58

59 Kombineret forbindelse 3.(andet system). Ladderdiagram: Function Block Diagram.(Logikskema):

60 Sekvensteknik I automatiske anlæg, hvor de forskellige aktiviteter sker i en fast sekvens (rækkefølge), kan styringen udarbejdes systematisk efter en teknik, der kaldes sekvensteknik. Dette har den fordel, at styringen udarbejdes efter en helt fast fremgangsmåde og derfor bliver mere overskuelig og lettere at lave systematisk fejlfinding på. Dette kan foregå ved, at man tager udgangspunkt i et sekvensdiagram, udarbejdet udfra IEC (SFC). IEC (SFC). Er defineret til at strukturere den interne organisation af et PLC program eller Function block. Denne sidste norm tager væsentligst sigte på grafisk programmering. Det her gengivne værktøj giver en vejledning i at udarbejde sekvensprogram i et af de kendte sprog. Se desuden afsnittet om normer. En del PLC systemers software tilbyder direkte grafisk programmering efter ovennævnte normer (Sequential Function Chart, Graph, Grafcet mm.). Dette behandles senere i afsnittet. Har man ikke denne mulighed, må man programmere på en af de her viste måder. Systematisk udarbejdelse: I det følgende beskrives nogle måder til systematisk udarbejdelse af sekvensstyringer. Det vigtige i dette er at beherske systematikken. Når dette er opnået, er det faktisk kun fantasien, der sætter grænser for den praktiske udformning. Senere i afsnittet vises også nogle af de mere avancerede løsninger. I afsnittet er anvendt symboler fra IEC afsnittet (Sequential Function Chart). I de viste eksempler er taget hensyn til, at de skal være

61 praktisk gennemførlige i flere (alle) PLC fabrikater, Programmet opdeles i 3 blokke, Blok 1 Sekvenskæden: Opbygges normalt af hjælperelæer og med et antal steps svarende til sekvensdiagrammet. I nogle systemer findes der direkte specielle instruktioner (step) til denne opbygning af sekvenskæder. Blok 2. Udgangslogik: Logik omkring udgange kan i nogle tilfælde indeholdes i Blok 1. Blok 3. Planlogik : Indgangslogik, timere, tællere, beregninger mm. Rækkefølgen af disse blokke er principielt ligegyldig, men programmeres ofte i ovennævnte rækkefølge eller integreres. Opbygning af sekvenskæde. Et typisk step indeholder følgende:

62 Generelt symbol for et STEP. Steps nummereres fortløbende, ofte efter numre på anvendte hjælperelæer. Initialstep. Styringen befinder sig her i sin udgangsposition. Nystart af PLC eller betjening af en evt. reset kontakt skal bringe styringen i en stilling, hvor initialsteppet er sat og øvrige stop er resat. Et steps overgangsbetingelse. Når betingelsen er aktiv, skiftes til det efterfølgende step, under forudsætning af at steppet er forberedt.

63 Forbindelse. Hvis signalvejen ikke går oppefra og nedefter, forsynes forbindelsen med en pil. Et step kan indeholde en eller flere aktiviteter, de kan anbringes under hinanden eller ved siden af hinanden.

64 Transition: Et steps indgangsbetingelse (TRANSITION) kan skrives på forskellige måder. Der kan anvendes klart sprog

65 Klart sprog har den fordel, at sekvensdiagrammet også, til dels, kan anvendes til at instruere maskinoperatøren om fremstillingsprocessens forskellige stadier. Der kan anvendes boolske ligninger. Der kan anvendes grafiske symboler, dvs. FBD eller LAD. IEC beskriver, at boolske udtryk placeres på højre side af transitionen, men grafiske symboler placeres på venstre side. Så længe der er tale om dokumentation af styringer, udarbejdet i andre sprog end SFC, må det konkluderes, at placeringen er ligegyldig. Her i FBD (logikskema). Og her i ladderdiagram.

66 Foregående step Et step udført efter holdefunktionsprincippet. Samtlige Program elementer (kontakter) er Memory Bits (hjælperelæer). Step 1 -Step ] [ ] [ ]/[ ( )-!!!!! +---] [ Aktuelt step Forberedelse Steppets Reset fra fra foregående indgangs- Efterfølgende step betingelse Steppets udgang!-step 0 -Indgb S1 Step 2 -Step ] [ ] [ ]/[ ( )-!!!!-Step 1! +---] [ Holdefunktion Efterfølgende step Forberedelse Fra aktuelt Step!-Step 1 -Step ] [ ] [ ]/[ ( )-!!!!! +---] [

67 Sekvenskæden kan også udføres efter SET/RESET princippet Foregående step!! -Step ] [ ] [ (S)---!!!!!!!! +--(R )-! Aktuelt step! Forberedelse Steppets fra foregående indgangsstep betingelse Steppets udgang!! -Step 0 -Indgb S1 -Step ] [ ] [ (S)---!!!!!!-Step 0! +--(R )-! Reset af foregående step Efterfølgende step Forberedelse fra aktuelt step! -Step ] [ ] [ (S )-!!!!!!! +--(R )-!

68 Eksempel på sekvenskæde

69 Her udført med holdefunktion.!!-step 3 -Indgb S0 -Step 1 -Step ] [ ] [ ]/[ ( )-!!!!-Step 0! +---] [ !!-Step 0 -Indgb S1 -Step 2 -Step ] [ ] [ ]/[ ( )-!!!!-Step 1! +---] [ !!-Step 1 -Indgb S2 -Step 3 -Step ] [ ] [ ]/[ ( )-!!!!-Step 2! +---] [ !!-Step 2 -Indgb S3 -Step 0 -Step ] [ ] [ ]/[ ( )-!!!!-Step 3! +---] [ Den samme sekvens udført med Set - Reset funktion.!-step 3 -Indgb S0 -Step ] [ ] [ (S )-!!!!!!-Step 3! +--(R )-!!!-Step 0 -Indgb S1 -Step ] [ ] [ (S )-!!!!!!-Step 0! +--(R )-!!!-Step 1 -Indgb S2 -Step ] [ ] [ (S )-!!!!!!-Step 1! +--(R )-!!!-Step 2 -Indgb S3 -Step ] [ ] [ (S )-!!!!!!-Step 2! +--(R )-!

70 Initialisering af sekvenskæden At initialisere sekvenskæden vil sige at bringe kæden i sin udgangsposition; det vil sige, at initialsteppet er aktivt - og alle andre steps er ikke aktive Initialiseringen kan udføres enten fra en manuel resetknap eller automatisk, når PLCén sættes i drift, eller når spændingen vender tilbage efter spændingssvigt. I mange PLCér laves denne funktion blot ved at anvende en special bit (se afsnittet om specielle funktioner). INIT der læses blot fra INIT mærket, ] [ der hvor det skal bruges. I andre PLC typer findes dette initialiseringsbit i systemområdet, eller der aktiveres en subrutine i første programgennemløb. Man bør være opmærksom på ikke alene at sette initialsteppet, men også at resette alle andre steps. I denne forbindelse er det vigtigt at holde sig for øje, at ikke remanente memory bits (hjælperelæer) normalt kun resettes efter spændingssvigt, ikke efter nystart.

71 Traditionelt kan initialisering laves som vist i det følgende.!-step 3 -Indgb S0 -Step 1 -Step ] [ ] [ ]/[ ( )-!!!!-Step 0! +---] [ !!!-INIT! +---] [ !!-Step 0 -Indgb S1 -Step 2 -INIT -Step ] [ ] [ ]/[ ]/[ ( )-!!!!-Step 1! +---] [ !!-Step 1 -Indgb S2 -Step 3 -INIT -Step ] [ ] [ ]/[ ]/[ ( )-!!!!-Step 2! +---] [ !!-Step 2 -Indgb S3 -Step 0 -INIT -Step ] [ ] [ ]/[ ]/[ ( )-!!!!-Step 3! +---] [

72 Er man lidt mere utraditionel, kan initialisering også også udføres som vist her. Selve sekvenskæden er ganske traditionel!!!-step 3 -Indgb S0 -Step 1 -Step ] [ ] [ ]/[ ( )-!!!!-Step 0! +---] [ !!-Step 0 -Indgb S1 -Step 2 -Step ] [ ] [ ]/[ ( )-!!!!-Step 1! +---] [ !!-Step 1 -Indgb S2 -Step 3 -Step ] [ ] [ ]/[ ( )-!!!!-Step 2! +---] [ !!-Step 2 -Indgb S3 -Step 0 -Step ] [ ] [ ]/[ ( )-!!!!-Step 3! +---] [ Initialiseringen er her lavet med Set/Reset funktiner.! INIT -Step ] [ (S )-!!!!!!-Step 1! +--(R )-!!!!!!-Step 2! +--(R )-!!!!!!-Step 3!! +--(R )-!

73 Initialisering og hermed også reset af sekvenskæden beskrives ikke i IEC standarderne for sekvensstyring, da disse standarder beskriver selve opbygningen af sproget SCL, og initialisering i de PLC typer der kan det, foregår ved at aktivere et systembit eller programbit i PLC`en. F.eks i sproget GRAPH laves det i kaldet af sekvensen. Diagrammering af INITIALISERING / RESET: Ønsker man, at INIT/RESET skal diagrammeres, er der nogen der gør det som vist herunder. Programmeringen efter denne diagrammering svarer ganske nøje til det tidligere viste.

74 Aktivitetstyper Bilag 1. Felt B: Streg A: Beskriver handling i klar tekst. Beskriver hvordan handlingen bliver udført. I det følgende vil de mest anvendte kommandoer blive beskrevet. a) Ingen streg er en ikke husket handling. Bruges til aktiviteter, der er inde i et enkelt step eller flere ikke på hinanden følgende step (Not Stored). 2. En streg op i venstre hjørne af handlingen beskriver aktion under visse betingelser (Conditional action). 3. Pil op beskriver, at det er en husket SET handling. 4. Pil ned beskriver, at det er husket RESET handling.

75 Pil op og ned bruges til aktiviteter, der er inde i flere (mange) på hinanden følgende steps. Eksempel på Not Stored aktivitet:(en Not Stored aktivitet bruges typisk, når en aktivitet er inde i et enkeltstep eller flere,ikke på hinanden følgende steps). Sekvensskema: Udgangslogik:

76 Eksempel på SET/RESET aktivitet (en Stored aktivitet bruges typisk, når en aktivitet er inde i flere/mange på hinanden følgende steps). Sekvensskema: Udgangslogik: Her udført med holdefunktion men kan også udføres med SET/ RESET funktion.

77 Brug af tidsfunktioner. Typen Delay (forsinket indkobling) hvor steppet styrer aktiviteten gennem en timer. Lampen tænder, 10 s efter trin 10 er blevet aktiv.

78 Ofte bruges timere til videreføringsbetingelse og skaber hermed tidsfunktionen:

79 Blok 3 T2!-Step ] [ !!!!!!!!!!!!!! -Indgb 12! Tid/10s ---! Q! ( )! Blok 1! -Indgb 12 -Step ] [ ] [ ]/[ ( )!!!-Step 12! +---] [ Blok 2! -Step 11 -Lampe ] [ ( ) Bemærk, at det højre felt i aktivitetsboksen er udfyldt. Det der skrives her, er defineret som tilbagemeldingssignal, altså at aktiviteten er opfyldt.

80 Dette er direkte efter normen, men tager sigte på en del af de grafiske sekvenssprog, hvor tidsfunktionen er indbygget i aktivitetsfunktionen, som her vist i sproget GRAPH.

81 Sålænge der anvendes traditionelle sprog, er det langt mere brugt at læse ud til en timer med typen Not Stored. og derefter lade timeren være overgangsbetingelse til næste step. Dette vises herunder. Blok 3 T 0!-Step ] [ !!! Tid10s ---!! Forsinket tiltræk!!!!!!!!!!! Q!! Blok 1! T0 -Step ] [ ] [ ]/[ ( )-!!!!-Step 12! +---] [ Blok 2! -Step 11 -Lampe ] [ ( )-! OBS! Bemærk at timeren styres af steppet, ikke af indgangsbetingelsen.

82 Eksempel på Time Limited aktivitet.!-step ] [ !!! Tid 10 s---!! Oneshot - Forlænget puls!!!!!!!!! -Lampe!! Q! ( )-!! Bemærk, at i nogle systemer kan udgangen (her Lampe) være aktiv i længere tid, også efter at steppet er deaktiveret.

83 Aktiviteten kan også hedde P (Puls shaped). P svarer til limited, pulsen er blot kun en scantid lang. Eksempel på Conditional aktivitet Conditional aktiviteter betegnes også "aktiviteter underlagt interlock." Conditionen ( betingelsen) Startet vil typisk være udgang fra et planlogisk kredsløb, for eksempel en Start/Stop funktion.

84 Eksempel på SET conditional aktivitet!-step 10 -Step 15 -Hjrel ] [ ]/[ ( )-!!!!-Hjrel 1! +---] [---+!!!-Hjrel 1 -Termostat -Varme +---] [ ] [ ( )-!

85 Eksempel på Conditional SET aktivitet Aktiviteten bliver kun sat, hvis conditionen er sand i indkoblingssteppet.!-step 10 -Termostat -Step 15 -Varme +---] [ ] [ ]/[ ( )-!!!!-Varme! +---] [

86

87 Tidsfunktioner I alle PLC-systemer er der mulighed for at anvende tidsfunktioner. Disse kan virke meget forskelligt; faktisk har alle systemer i dag mulighed for at programmere softwareopbyggede timere. I nogle systemer er der dog mulighed for, derudover, at montere hardwaretimere. Fordelen ved en hardwaretimer er, at man kan stille tiden på timeren uden at skulle programmere. Hardwaretimeren er dog næsten afløst af softwaretimere med ekstern indstillingsfunktion, f.eks fra et operatørpanel. Udover de egentlige timerfunktioner er der i de fleste PLC er indbygget et ur (Real time clock). Dette kan dels anvendes i forbindelse med sammenligningsfunktioner, dels ved at generere et interrupt, der så afvikler en interruptrutine, på et givet tidspunkt. Softwaretimeren findes i mangfoldige udgaver. Generelt er alle systemer forsynet med et antal timere, efter systemet forsinket tiltræk. Man kan så programmæssigt ændre timeren til den funktion, man ønsker sig. Softwaretimeren er opbygget af en tæller og et internt clocksignal, normalt med en tidskonstant på 10, 100, 1000 eller millisekunder. Man indlæser så det forvalg til tælleren der, multipliceret med tidskonstanten, giver den ønskede tid. Tidsbasen kan i de fleste systemer ændres, enten ved at vælge timere med andre numre, eller angive en tidsbase i forbindelse med tidskonstanten.

88 Nøjagtighed: Set ud fra opbygningen af timeren er det klart, at den må have en vis tolerance i forhold til forvalget. I systemer hvor der kan vælges flere forskellige tidsbaser (intern clockfrekvens), er det vigtigt at vælge den hurtigst mulige tidsbase, hvis man ønsker høj præcision. I nogle systemer indskrives blot tidskonstanten, og systemet vælger derefter selv den hurtigst anvendelige tidsbase. Udover denne unøjagtighed må der også regnes med den forsinkelse, der er i PLC'ens scannesystem, indgangsmodulets responsetid samt, hvis der læses ud til en udgang, responsetiden på denne. Disse tidsforsinkelser er dog så mikroskopiske i forhold til de tider, der normalt anvendes i styringer, at de i praksis uhyre sjældent har betydning.

89 Første system Ladder I forskellige fabrikater kan timere se ret forskellige ud. Timeren er vist i flere sprog. Andet system Ladderdiagram Function block diagram

90 Tredje system Ladderdiagram Function block diagram

91 Ekstern indstilling Ønskes der ekstern indstilling af en timer, skrives blot en adresse på "Tidskonstant terminalen" Pulstimer med forsinket tiltræk Man kan så skrive til variabelord 12 fra f.eks. et operatørpanel. Eksempel på konstruktion af timere der ikke er indbygget i den aktuelle PLC. De efterfølgende eksempler vises kun i sproget Ladder. TP (Pulstimer) timer konstrueret ud fra TON (forsinket tiltræk). Impulsafkortning med forsinket tiltræk En impulsafkortning kan laves således.

92 Forsinket frafald med forsinket tiltræk TOF (Forsinket frafald) timer konstrueret ud fra TON (forsinket tiltræk). Taktgivere I de fleste systemer er der indbygget nogle taktmærker. Hvis disse ønskes benyttet, fremtræder de blot som en indgang.

93 Taktmærket sættes blot i serie med det, som det skal styre. Ønsker man at kunne stille takten, kan man lave taktgiveren af 2 forsinket tiltræk timere. Kredsløbet er her styret af en kontakt, men det er ofte sådan, at man bare lader taktgiveren køre og så bruger udgangen fra den første timer til at styre med, som vist under taktmærker. Tidssekvensdiagram for de 2 timere

94 Alle PLC-systemer er i dag forsynet med et antal tællere, normalt et antal på i små systemer og flere i store systemer. I normen IEC beskrives 3 tællertyper; optæller, nedtæller og op- ned-tæller. Disse findes i forskellige varianter i næsten alle PLC systemer. Basistælleren, der findes i næsten alle systemer, er en forvalgstæller; den kan være en op- eller ned-tæller, men ens i alle systemer er, at tælleren har en reset indgang, der enten resetter tælleren til 0, eller presetter den til den indstillede værdi. Standardtælleren har en tælleindgang (impulsindgang), hvor tælleimpulserne tilføres. I de fleste systemer bliver udgangen aktiveret, når det forvalgte antal impulser er modtaget. I nogle typer skal forvalgsfunktionen dog udføres med sammenligningsinstruktioner. Reset-signalet har dominans; det vil sige, at et fast reset- signal vil holde tælleren resat, uanset at der tilføres Tællepulser. I nogle systemer kan udgangen programmeres direkte efter tælleren, men tællerens udgang kan generelt anvendes som indgang overalt i programmet, altså også flere gange. Tællere har mangfoldige anvendelser udo-

95 ver egentlige forvalgsopgaver. Tællere kan således anvendes til langsomme positioneringsopgaver, special timere og opbygning af rækkefølgestyringer. Mange af disse opgaver stiller dog krav om, at der skal kunne sættes flere forvalg i enkelte tællere, eller anvendes flere tællere til opgaven. Man må dog gøre sig klart, at der er en begrænsning for, hvor hurtigt indgangssignalet til tælleren må være. Denne begrænsning ligger i PLC-systemets scantid og indgangsmodulets responsetid (forsinkelse). Beregnet med standardværdier vil en tællers responsetid ligge mellem 20 og 60 ms, svarende til en tællefrekvens mellem 17 og 50 Hz. Hvis dette ikke er hurtigt nok til processen, er der i mange systemer mulighed for at anvende en high-speedtæller, enten med separate indgangsklemmer eller med mulighed for at programmere angivne indgange direkte til tælleren. Man kan da komme op i kilohertz området, men må dog stadig huske på, at der ligger den forsinkelse, som scannesystemet giver, inden udgangen bliver aktiveret. I de fleste systemer er der også mulighed for at programmere op/nedtællere. Disse kan være opbygget på forskellig måde. Enkelt pulsindgang Den her viste op/nedtæller har en preset-indgang, som presetter tælleren med den forvalgte værdi. Op/ned indgangen bestemmer, om tælleren skal tælle op eller ned. Selve tælleimpulsen tilføres pulsindgangen. Når tælleren er talt ned til 0, skifter udgangen.

96 Dobbelt pulsindgang Denne op/nedtæller har en presetindgang, der presetter tælleren med forvalgsværdien. De 2 tælleindgange tæller så tælleren henholdsvis op og ned. Forvalg med sammenligning I systemer hvor tællere ikke er forvalgstællere, må forvalg laves med sammenligningsfunktion: I 0.0 tæller 1 op, I 0.1 tæller 1 ned I 0.2 sætter talt værdi til den værdi, der står på PV her 20 I 0.3 resetter tælleren Q 4.0 er aktiv, når talt værdi er forskellig fra 0 MW 10 bruges til at transportere tællerens værdi til sammenligningsboxen. Forvalg 10 Q 4.1 er aktiv, når talt værdi er større end eller lig med 10.

97 Holdefunktion I de her viste eksempler anvendes kun sproget Ladder. Her bruges altså blot en udgang (eller hjælperelæ) som indgang (Holdefunktion). Bemærk, at indgangen I0.1 er tegnet som ikke inverteret, da den typisk kommer fra en brydekontakt (NC kontakt). Aktiveres både I 0.0 (Start) og I 0.1 (Stop), vil udgangen være nulstillet. Dette kaldes Reset-dominans. S-R funktion En tilsvarende funktion kan udføres med Set-Reset funktion. Denne funktion kan, i nogle systemer, tegnes som "Box" instruktion S-R funktion (Reset-dominans) og i nogle som udgangsinstruktion

98 Dominans Dominansen angives her ved programmeringsrækkefølgen: Den sidst programmerede instruktion har dominans. Det ovenfor viste kredsløb har Reset-dominans. Dette anvendes typisk ved start af maskiner eller lignende. Set dominans Det ovenfor viste kredsløb har Set dominans. Dette anvendes typisk ved afstilling af alarmkredsløb eller lignende. I nogle systemer angives der et tal under S og R funktionen. Tallet angiver det antal bits, der skal settes eller resettes, incl. den ovenfor angivne begyndelsesadresse.

99 Det viste kredsløb setter altså M0.0, M0.1, M0.2 og M0.3. Scantidsoneshot Den korteste tid der kan forekomme i en PLC styring, er scantiden; den tid PLC en er om at afvikle sit program. En impuls af denne længde er altså ikke defineret i længde, men vil typisk være et antal milisekunder. Impulsen vil med sikkerhed kunne registreres i det videre programforløb. Scantidsoneshotten er normalt indbygget som programinstruktion, men kan i alle PLC'er laves som vist nedenfor. Da pulsen er så kort, at den ikke kan ses, må man anvende et kredsløb, der kan huske, at den har været der, f.eks. en Flip-Flop.

100 I systemer hvor den findes som instruktion, kan den både vælges på positiv flanke og på negativ flanke af signalet. Typisk som en instruktion før en udgangsinstruktion eller hjælperelæinstruktion. I nogle tilfælde skal der programmeres en hjælperelæadresse på instruktionen. Scantids-oneshotten anvendes, når et signal ønskes afkortet af automatiseringstekniske grunde, samt når man vil være sikker på, at en indgang der skal give en impuls, kun giver et signal, der opfattes i en scanning.

Opgave 1 Indgange/Signalgiver PLC indgangsinterface.

Opgave 1 Indgange/Signalgiver PLC indgangsinterface. PLC, grundlæggende Opgave 1 Blandt de mange følere fås 2 forskellige outputversioner, en PNP og en NPN føler. PNP føleren afgiver et positivt signal, når føleren bliver aktiveret. NPN føleren afgiver et

Læs mere

Opgaver - PLC, grundlæggende - hardware connection...3 Opgaver - PLC, grundlæggende - programmering af logikfunktioner...11

Opgaver - PLC, grundlæggende - hardware connection...3 Opgaver - PLC, grundlæggende - programmering af logikfunktioner...11 PLC, grundlæggende INDHOLDSFORTEGNELSE Opgaver - PLC, grundlæggende - hardware connection...3 Opgaver - PLC, grundlæggende - programmering af logikfunktioner...11 2-44 Rekv. 0 Prod. 22-11-2006-09:23 Ordre

Læs mere

Spar tid med struktureret programmering! Om PLC programmering

Spar tid med struktureret programmering! Om PLC programmering Spar tid med struktureret programmering! Om PLC programmering 1 MITSUBISHI PLC programmerings software Ved systemtekniker Helge Gulstad Tlf. Direkte: 46 74 01 61 Mob: 21 19 25 64 Mail: hgd@beijer.dk 2

Læs mere

X88S. SMS fjernstyring til sommerhuse

X88S. SMS fjernstyring til sommerhuse X88S SMS fjernstyring til sommerhuse X88s er en GSM/SMS baseret fjernstyring med: 6 indgange 8 relæudgange 2 temperaturfølere Billig i drift, intet abonnement. Kan køre på taletidskort. Nem og hurtig montering.

Læs mere

Digital positioner type RE 3446

Digital positioner type RE 3446 Installations- og driftsvejledning IN145 Digital positioner type Indholdsfortegnelse: Side 1 Generel information 2 2 Montering og tilslutning 2 3 Idriftsættelse 3 4 Drifts funktioner 6 5 Funktions beskrivelser

Læs mere

MANUAL FANTRONIC 20AMP. TRIAC SLAVEENHED FOR VENTILATION VER:FAN 1.1 SKIOLD GØR EN FORSKEL!

MANUAL FANTRONIC 20AMP. TRIAC SLAVEENHED FOR VENTILATION VER:FAN 1.1 SKIOLD GØR EN FORSKEL! MANUAL SKIOLD GØR EN FORSKEL! FANTRONIC 20AMP. TRIAC SLAVEENHED FOR VENTILATION VER:FAN 1.1 981 002 317 Ver. 01 11-03-2013 Indhold 1. INTRODUKTION... 4 2. BESKRIVELSE FANTRONIC... 5 2.1 SÅDAN FUNGERER

Læs mere

SSI-9001 IP65. Installations vejledning. SSIHuset v/svane Electronic ApS. GSM fjern kontrol og alarm system

SSI-9001 IP65. Installations vejledning. SSIHuset v/svane Electronic ApS. GSM fjern kontrol og alarm system SSI-9001 IP65 GSM fjern kontrol og alarm system Installations vejledning SSIHuset v/svane Electronic ApS Vejledning Kontakt Tænd/sluk 1 - Strømforsyning: Forbundet til egen 12V / 1.5A strømforsyning (*)

Læs mere

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 Version 3.00 Inkl. PC program: ENG110 Version 3.00 Betjeningsvejledning 1/11 Generelt: ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 er et microprocessor styret instrument til

Læs mere

44637, PLC introduktion automatiske maskiner og anlæg

44637, PLC introduktion automatiske maskiner og anlæg 44637, PLC introduktion automatiske maskiner og anlæg 1 Forord Forord 44637, PLC introduktion automatiske maskiner og anlæg anvendes som opgavebog efteruddannelseskurset 44637 De enkelte opgaver er delt

Læs mere

Guide til indbygget PLC Teco 7300 CV frekvensomformere

Guide til indbygget PLC Teco 7300 CV frekvensomformere Guide til indbygget PLC Teco 7300 CV frekvensomformere Juni 2005 Indholdsfortegnelse. Interface...3 Installering af PC-program...3 Forbindelse til frekvensomformer...4 Gem parameteropsætning / PLC-program...7

Læs mere

Montørvejledning for DTC2102 Temperaturtyring - Version 1. Generel beskrivelse

Montørvejledning for DTC2102 Temperaturtyring - Version 1. Generel beskrivelse 1 2 3 R E DTC2102 Danotek Generel beskrivelse DTC2102 er udviklet til væskebaseret solfangersystemer, men kan også benyttes til anden temperatur styring med op til tre temperatur målinger og to relæudgange.

Læs mere

Tilbagemeldingsbus S88 med besatmelder

Tilbagemeldingsbus S88 med besatmelder Tilbagemeldingsbus S88 med besatmelder HSI-S88 og S88 moduler Skal modelbanen styres med et eller andet PC program, enten et Gør det selv system eller et prof program, som fx Windigipet, skal der installeres

Læs mere

Montørvejledning for DTC2100 Temperaturtyring - Version 1. Generel beskrivelse

Montørvejledning for DTC2100 Temperaturtyring - Version 1. Generel beskrivelse 1 2 3 R DTC2100 Danotek Generel beskrivelse DTC2100 er udviklet til væskebaseret solfangersystemer, men kan også benyttes til anden temperatur styring med op til tre temperatur målinger og en relæudgang.

Læs mere

GSM / SMS dør/port kontrol enhed

GSM / SMS dør/port kontrol enhed 11-07-2013 GSM / SMS dør/port kontrol enhed 6 stk. Digitale indgange med egen tekst besked via SMS 4 stk. Udgange med aktivering via SMS besked 4 stk. Administrator telefonnumre der modtager SMS alarm

Læs mere

Tilslutning- og programmeringseksempler

Tilslutning- og programmeringseksempler VLT MicroDrive FC 051 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Oversigt effekt og styre kreds VLT MicroDrive... 4 Initialisering af frekvensomformeren... 5 Tilslutning af motorbeskyttelse... 6 Start/stop med analog

Læs mere

SPIDER Quick guide. DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S. Langebjergvænget Roskilde

SPIDER Quick guide. DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S. Langebjergvænget Roskilde SPIDER Quick guide DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S Langebjergvænget 18 4000 Roskilde +45 7221 7979 Indhold Om SPIDER... 3 Funktioner ved SPIDER... 3 Spændingsforsyning... 3 Installation og fysiske

Læs mere

Genius laderegulator Monterings og brugervejledning

Genius laderegulator Monterings og brugervejledning Genius laderegulator Monterings og brugervejledning Laderegulatorens opbygning Genius er en avanceret laderegulator for solceller/solpaneler der kontroller, overvåger og styrer indladning og afladning

Læs mere

Opgaver - PLC - analogteknik - forbindelsesteknik...3 Opgaver - PLC - analogteknik - programmering...9

Opgaver - PLC - analogteknik - forbindelsesteknik...3 Opgaver - PLC - analogteknik - programmering...9 PLC - analogteknik INDHOLDSFORTEGNELSE Opgaver - PLC - analogteknik - forbindelsesteknik...3 Opgaver - PLC - analogteknik - programmering...9 2-20 Rekv. 0 Prod. 20-11-2005-21:51 Ordre 000 EFU OPGAVER -

Læs mere

Typisk modul-opbygget PLC system (Allan Bradley)

Typisk modul-opbygget PLC system (Allan Bradley) 1 Typisk modul-opbygget PLC system (Allan Bradley) 5 6 Prrammøren nødt til at define hvilke modul systemet består af i hvilke slots de placet. Et typisk system vil have såvel anale som digitale ind- udgange

Læs mere

CP1x Pulse Servo Quick Guide v1.00. CP1x med Servo - Servoløsning med Pulse Kontrol. Quick Guide

CP1x Pulse Servo Quick Guide v1.00. CP1x med Servo - Servoløsning med Pulse Kontrol. Quick Guide CP1x Pulse Servo Quick Guide v1.00 CP1x med Servo - Servoløsning med Pulse Kontrol Quick Guide Denne quick guide er ment som supplement til de respektive manualer for CP1 PLCen og de monterede servodrev.

Læs mere

X88. X88 er en GSM/SMS baseret fjernstyring med: 8 indgange 8 relæudgange Mulighed for temperaturføler

X88. X88 er en GSM/SMS baseret fjernstyring med: 8 indgange 8 relæudgange Mulighed for temperaturføler X88 X88 er en GSM/SMS baseret fjernstyring med: 8 indgange 8 relæudgange Mulighed for temperaturføler Let at betjene. Hurtig montering. Let konfiguration. Hurtig. Fleksibel. Passer i en alm gruppetavle.

Læs mere

Betjeningsvejledning. til. Vandkiosk. system

Betjeningsvejledning. til. Vandkiosk. system Betjeningsvejledning til Vandkiosk system Programnummer 731043 Tegningsnummer 201013 / 201019 www.tarp.dk 2012-02-20 1 Kundebetjening :... 4 AFLÆSNING AF DATA: 4 INDLÆSNING AF SPÆRRINGER: 4 FEJLMEDDELELSER:

Læs mere

FSystem beskrivelse PAR 200 CLOCK

FSystem beskrivelse PAR 200 CLOCK FSystem beskrivelse PAR 200 CLOCK Driftvejledningsnr: PAR-200-SYS-DK-041223 Beskrivelse Billede PAR-200-SYS er den overordnede og komplette beskrivelse af Ølands nye tidsstyring inden for analoge regulatorer.

Læs mere

QUICKGUIDE multiguard Klima

QUICKGUIDE multiguard Klima QUICKGUIDE multiguard Klima Montering 1. Klargør et SIM-kort, så pinkoden er 1234 eller deaktiveret. Monter kortet i enheden. Enheden har nu 1234 som password eller kører uden password. Kortet vendes som

Læs mere

Boolsk algebra For IT studerende

Boolsk algebra For IT studerende Boolsk algebra For IT studerende Henrik Kressner Indholdsfortegnelse Indledning...3 Logiske kredsløb...4 Eksempel:...4 Operatorer...4 NOT operatoren...5 AND operatoren...5 OR operatoren...6 XOR operatoren...7

Læs mere

PR 2000 Proximity-læser Art. Nr.: 460002 Installationsmanual

PR 2000 Proximity-læser Art. Nr.: 460002 Installationsmanual PR 2000 Proximity-læser Art. Nr.: 460002 Installationsmanual PR2000v.2 Inst.Man. DANjun12 Side 2 CT 2000 Prox Indholdsfortegnelse Side 1. Generelt... 3 2. Programmering... 4 2.1 Programmering med ConLan

Læs mere

VLT AutomationDrive FC300. Basis tilslutning og programmerings eksempler. VLT AutomationDrive FC300

VLT AutomationDrive FC300. Basis tilslutning og programmerings eksempler. VLT AutomationDrive FC300 VLT AutomationDrive FC300 Basis tilslutning og programmerings eksempler VLT AutomationDrive FC300 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Initialisering af frekvensomformeren... 4 Tilslutning af motorbeskyttelse...6

Læs mere

Mean Well, LCM-serie installations vejledning.

Mean Well, LCM-serie installations vejledning. Egenskaber: 180 -> 295 VAC (LCM-25: 180 277 VAC) Indbygget aktivt power factor funktion Udgangsstrøm indstilles med DIP kontakter Indbygget DALI interface og simpel kontakt dæmpning (DA version) Indbygget

Læs mere

X88MV. Manual Version X88MV er udviklet til styring/fjernstyring af markvanding.

X88MV. Manual Version X88MV er udviklet til styring/fjernstyring af markvanding. X88MV Manual Version 1.65 X88MV er udviklet til styring/fjernstyring af markvanding. Hurtig montering. Fleksibel. Hurtig. Kompakt. Billig. Intet abonnement. Indbygget timetæller. Kan køre på taletidskort.

Læs mere

Duplex 312 FJERNAKTIVERING, OVERVÅGNING OG STYRING Brugermanual Varenr. 009012

Duplex 312 FJERNAKTIVERING, OVERVÅGNING OG STYRING Brugermanual Varenr. 009012 Brugermanual, Duplex 312, Side 1 Duplex 312 FJERNAKTIVERING, OVERVÅGNING OG STYRING Brugermanual Varenr. 009012 Sådan virker Duplex 312 Funktionsoversigt Brugermanual, Duplex 312, Side 2 GSM styring og

Læs mere

Begrænsningen ligger normalt i tre forhold: Lagerstørrelse Antal indgangsenheder Antal udgangsenheder

Begrænsningen ligger normalt i tre forhold: Lagerstørrelse Antal indgangsenheder Antal udgangsenheder Begrænsningen ligger normalt i tre forhold: Lagerstørrelse Antal indgangsenheder Antal udgangsenheder Programmerbare styresystemer Løs programmeringsenhed Det vil dog ofte være formålstjenligt af have

Læs mere

Dr.Sherlock INSTALLATION. 1.0 Diagram TEMPERATUR - OVERVÅGNING

Dr.Sherlock INSTALLATION. 1.0 Diagram TEMPERATUR - OVERVÅGNING Dr.Sherlock TEMPERATUR - OVERVÅGNING 1.0 Diagram INSTALLATION Kabel til følere skal være type FLEX YSY-JZ eller lignende. Det må gerne være en multileder med fælles skærm. Det er også muligt at køre med

Læs mere

Lyskryds. Thomas Olsson Søren Guldbrand Pedersen. Og der blev lys!

Lyskryds. Thomas Olsson Søren Guldbrand Pedersen. Og der blev lys! Og der blev lys! OPGAVEFORMULERING:... 2 DESIGN AF SEKVENS:... 3 PROGRAMMERING AF PEEL KREDS... 6 UDREGNING AF RC-LED CLOCK-GENERAOR:... 9 LYSDIODER:... 12 KOMPONENLISE:... 13 DIAGRAM:... 14 KONKLUSION:...

Læs mere

Dansk Mink Papir. Teknisk brugermanual

Dansk Mink Papir. Teknisk brugermanual Dansk Mink Papir Teknisk brugermanual Styring til FIX tørrekasse Beskrivelse Enheden styrer en AC blæser-motor via en relæudgang. Betjening foregår via et tastatur og et display, og brugeren kan vælge

Læs mere

DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design

DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design Jacob Christiansen moffe42@imada.sdu.dk Institut for MAtematik og DAtalogi, Syddansk Universitet, Odense 1. Opgaven Opgaven består i at designe et kredsløb,

Læs mere

Ombygning af Roco drejeskive til digital

Ombygning af Roco drejeskive til digital Ombygning af Roco drejeskive til digital Den originale styreboks erstattes af nyt styreprint. Der skal tilsluttes 2 dekodere. Den ene dekoder er til bevægelsen af broen og er indbygget i det nye styreprint.

Læs mere

GSM / SMS port kontrol enhed

GSM / SMS port kontrol enhed 26.1.2011 GSM / SMS port kontrol enhed 6 stk. Digitale indgange med egen tekst besked via SMS 4 stk. Udgange med aktivering via SMS besked 4 stk. Administrator telefonnumre der modtager SMS alarm besked

Læs mere

NORDISK CONTROL A/S. FUNKTIONSBESKRIVELSE AF PORTSTYRING NC6005 3 X 400V 50Hz

NORDISK CONTROL A/S. FUNKTIONSBESKRIVELSE AF PORTSTYRING NC6005 3 X 400V 50Hz NORDISK CONTROL A/S FUNKTIONSBESKRIVELSE AF PORTSTYRING NC6005 3 X 400V 50Hz Portstyringen NC6005 er en CE-mærket universal 3-knaps styring interface for ABDL-Anlæg. Af primære funktioner kan nævnes: hukommelse

Læs mere

Parallelbox 2. Installationsmanual

Parallelbox 2. Installationsmanual Parallelbox Installationsmanual Side Parallelbox Indholdsfortegnelse. Generelt.... Forbindelser.... Programmering...4. Standardprogrammering...4. Lysdiodeindstilling for aktiv indgang (00)...5. Lysdiodeindstilling

Læs mere

Microcontroller, Arduino

Microcontroller, Arduino Microcontroller, Arduino Programmerbar elektronik. uc Vi skal lære at lave programmer til uc for at kunne lave el-produkter. Forstå princippet i programmering af en uc og se mulighederne. Programmeringen

Læs mere

Microcontroller, Arduino

Microcontroller, Arduino Microcontroller, Arduino Kompendium til Arduino-programmering i Teknologi. Vi skal lære at lave programmer til uc for at kunne lave el-produkter. Vi skal forstå princippet i programmering af en uc og se

Læs mere

OVERVÅGNINGSSYSTEM FICO-64» MONTAGEANVISNING

OVERVÅGNINGSSYSTEM FICO-64» MONTAGEANVISNING FIRE SAFETY AIR MANAGEMENT OVERVÅGNINGSSYSTEM» MONTAGEANVISNING 2 1 TILSLUTNING 1.5 RØGDETEKTOR 1 eller 2 røgdetektorer (se DIP indstillinger) kan vælges. 1.1 GENERELT Styreenheden SOC8-S2 indeholder elektroniske

Læs mere

SPEED-Commander Frekvensomformer. Program nr. 1 Software version 5.0.3. PI-regulering

SPEED-Commander Frekvensomformer. Program nr. 1 Software version 5.0.3. PI-regulering SPEED-Commander Frekvensomformer Driftsvejledning Bemærk: Speciel Software Program nr. 1 Software version 5.0.3 PI-regulering Til parameterliste og tilslutninger af styreklemmer anvendes vedhæftede programbeskrivelse.

Læs mere

VLT AutomationDrive FC300. Tilslutning og programmerings eksempler. VLT AutomationDrive FC300

VLT AutomationDrive FC300. Tilslutning og programmerings eksempler. VLT AutomationDrive FC300 VLT AutomationDrive FC300 Tilslutning og programmerings eksempler VLT AutomationDrive FC300 Indholdsfortegnelse Forord...3 Initialisering af frekvensomformeren...4 Tilslutning af motorbeskyttelse...5 Start/stop

Læs mere

Elektronisk timer TT 34 U P. Comadan A/S, Messingvej 60, 8940 Randers SV, tlf: Frontpanel:

Elektronisk timer TT 34 U P. Comadan A/S, Messingvej 60, 8940 Randers SV, tlf: Frontpanel: Elektronisk timer TT 34 Frontpanel: SET CNT TT 34 28.58 4 3 U P TT 34 er en programmerbar timer med en eller to udgange. Instrumentet kan programmeres med op til 3 forskellige setpunkt-tider, 5 funktionsmuligheder

Læs mere

Beskrivelse af vejrstation OM1 NETLON NETLON. Dette dokument indeholder en beskrivelse af en vejrstation OM1 fra Netlon.

Beskrivelse af vejrstation OM1 NETLON NETLON. Dette dokument indeholder en beskrivelse af en vejrstation OM1 fra Netlon. Beskrivelse af vejrstation OM1 NETLON Dette dokument indeholder en beskrivelse af en vejrstation OM1 fra Netlon. Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse... 4 1.1 Anvendelse... 4 1.2 Konstruktion... 4 Funktionsbeskrivelse...

Læs mere

Motion Controller med integreret PLC

Motion Controller med integreret PLC Motion Controller med integreret PLC Aldrig mere scantids problemer... Styring af servoakser, hydraulikcylindre, pneumatiske ventiler samt frekvensomformere fra én og samme styring. Display-PLCen er hele

Læs mere

DCC Decoder med PIC kreds

DCC Decoder med PIC kreds Decoder med PIC kreds I softwaren kan der vælges mellem følgende funktioner: pulser til magnetspoler med valgfrie pulslængder, fast udgange til fx signaler eller lamper. Printlayout Stik til ACK forbindelsen

Læs mere

1.1 Indledning. Features: Højintensitet LED-display. Fleksibel forsyning (12-45V). Kan placeres op til 100m fra controlleren.

1.1 Indledning. Features: Højintensitet LED-display. Fleksibel forsyning (12-45V). Kan placeres op til 100m fra controlleren. Indhold. Indledning...3.2 Strømforsyning...4.3 Modul-interface...5.3 Modul-interface...6 2. Kommandooversigt...7 2.2 Register og flag-oversigt...8 2.3 Udlæsning til display...9 2.4 Registerbeskrivelser...

Læs mere

Impac230. Beskrivelse. Egenskaber. Impac 230

Impac230. Beskrivelse. Egenskaber. Impac 230 I1 I2 I3 I4 I5 I6 I7 I8 IC O1 O2 O3 O4 OC +10V +10V RS232 RJ45 I²C RJ11 Error Power +10V E5 E4 E3 E2 E1 M1+ P- P+ 12-36VDC M1- M2- M2+ Impac230 Beskrivelse Impac230 er som hele impac-serien designet med

Læs mere

NC_71 Quick Guide v1.0. CJ1W-NC_71 Mechatrolink-II Position Control Unit. Quick Guide

NC_71 Quick Guide v1.0. CJ1W-NC_71 Mechatrolink-II Position Control Unit. Quick Guide Quick Guide v1.0 CJ1W- Mechatrolink-II Position Control Unit Quick Guide Denne quick guide er ment som supplement til de respektive manualer for CJ1W- modulet og de monterede servodrev. Guiden beskriver

Læs mere

Dr.Heron BRUGERVEJLEDNING TEMPERATUR - STYRING VER. 2.30

Dr.Heron BRUGERVEJLEDNING TEMPERATUR - STYRING VER. 2.30 Dr.Heron TEMPERATUR - STYRING BRUGERVEJLEDNING VER. 2.30 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Beskrivelse... 4 2.0 INSTALLATION - indkodning af parametre..................................... 6 2.1 Funktionspotmeter

Læs mere

Dansk El-montage manual Portautomatik

Dansk El-montage manual Portautomatik Dansk El-montage manual Portautomatik (med fysiske ende stop) Terminaler: Power Portstyring 1 2 Power input 220/230Vac. Kabeldim. 3x1.5 PVIKJ eller lign. 3 4 Advarselslampe. Udgang 230Vac/20W. Signalet

Læs mere

2/3 Akset digital tæller

2/3 Akset digital tæller SERIE Z59E 2/3 Akset digital tæller for Elgo Magnetisk målebånd og / eller Encoder ELGO - ELECTRIC Gerätebau und Steuerungstechnik GMBH D - 78239 Rielasingen, Postfach 11 30, Carl - Benz - Strafle 1 Telefon

Læs mere

TeleSwitch M2. TeleSwitch er en ideel fjernstyret strømafbryder og tilbagemelder til hjemmet, fritidshuset, kontoret og værkstedet.

TeleSwitch M2. TeleSwitch er en ideel fjernstyret strømafbryder og tilbagemelder til hjemmet, fritidshuset, kontoret og værkstedet. TeleSwitch M TeleSwitch er en ideel fjernstyret strømafbryder og tilbagemelder til hjemmet, fritidshuset, kontoret og værkstedet. Med TeleSwitch kan du tænde og slukke for elektriske apparater via telefonen,

Læs mere

Svane Electronic Timer universal med 8 funktioner 1

Svane Electronic Timer universal med 8 funktioner 1 Svane Electronic Timer universal med 8 funktioner 1 Digital timer print modul 12V 2000.2231 Multi funktions timer med 8 funktioner, anvendelig i mange installationer, forsyning 12VDC drift. Printet har

Læs mere

Installationsmanual. 2 Installering...6. 3 Installering SMS sender...7. 4 Installering PSTN/GSM sender...7. 5 Installering PSTN GSM konverter...

Installationsmanual. 2 Installering...6. 3 Installering SMS sender...7. 4 Installering PSTN/GSM sender...7. 5 Installering PSTN GSM konverter... CS 47 Syntax Side 2 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...4 1.1 Funktioner...4 1.2 Forsyning...4 1.3 PSTN support...5 1.4 GSM support...5 1.5 SMS support...5 1.6 Indgange...5 1.7 Udgange...5 1.8 Password...5

Læs mere

Lektion 6 / Analog Arduino

Lektion 6 / Analog Arduino 1 Jeremiah Teipen: Electronic Sandwich BSPR11 Lektion 6 / Analog Arduino Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Siden sidst 2 Har I fået nogle LEDs til at blinke? Har I brugt kontakter? Hvad har I eksperimenteret

Læs mere

X88MV. Manual Version 1.26

X88MV. Manual Version 1.26 X88MV Manual Version 1.26 X88MV er udviklet til styring/fjernstyring af markvanding. Hurtig montering. Fleksibel. Hurtig. Kompakt. Billig. Intet abonnement. Indbygget timetæller. Kan køre på taletidskort.

Læs mere

Dekoder med 2x2 udgange

Dekoder med 2x2 udgange Dekoder med 2x2 udgange Diagram Print Komponentside Loddeside Side 1 Tilslutning af dekoderen. De fleste typer af dekodere har tilslutning direkte til sporet og har sin egen spændingsforsyning og signaltilpasning.

Læs mere

VLT AutomationDrive FC300 Basis tilslutning og programmerings eksempler. VLT AutomationDrive FC300

VLT AutomationDrive FC300 Basis tilslutning og programmerings eksempler. VLT AutomationDrive FC300 VLT AutomationDrive FC300 Basis tilslutning og programmerings eksempler VLT AutomationDrive FC300 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forbindelsesoversigt... 4 Initialisering af frekvensomformeren... 5 Start/stop

Læs mere

SuSix TURBIDITET- OG TØRSTOFTRANSMITTER BROCHURE DK 5.10 SUSIX BROCHURE 1401

SuSix TURBIDITET- OG TØRSTOFTRANSMITTER BROCHURE DK 5.10 SUSIX BROCHURE 1401 SuSix TURBIDITET- OG TØRSTOFTRANSMITTER BROCHURE DK 5.10 SUSIX BROCHURE 1401 H Ø J T E K N O L O G I S K S E N S O R M E D A V A N C E R E T O P T I K To funktioner i samme sensor Med SuSix sensorens 6

Læs mere

VLT AQUA Drive FC202 PID tilslutning og programmerings eksempler

VLT AQUA Drive FC202 PID tilslutning og programmerings eksempler VLT AQUA Drive FC202 PID tilslutning og programmerings eksempler VLT Aqua Drive FC200 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forbindelsesoversigt... 4 Initialisering af frekvensomformeren... 5 Tilslutning af

Læs mere

GSM / SMS kontrol system

GSM / SMS kontrol system 17.1.2012 GSM / SMS kontrol system 2 stk. Indgange for temperatur med direkte kontrol eller SMS 4 stk. Digitale indgange med egen tekst til SMS besked 4 stk. Udgange kontrolleret TIL/FRA via SMS besked

Læs mere

MP3 player med DMX interface.

MP3 player med DMX interface. Jægergårdsgade 152/05A DK-8000 Aarhus C DENMARK WWW.WAHLBERG.DK MP3 player med DMX interface. Funktion: En avanceret Mp3spiller med forskellige styringsmuligheder, velegnet til brug i museer, teatre, udstillinger

Læs mere

Indholdsfortegnelse :

Indholdsfortegnelse : Rapporten er udarbejdet af Daniel & Kasper D. 23/1-2001 Indholdsfortegnelse : 1.0 STEPMOTEREN : 4 1.1 Stepmotorens formål : 4 1.2 Stepmotorens opbygning : 4 2.0 PEEL-KREDSEN 4 2.1 PEEL - Kredsen Generelt

Læs mere

Oxix MÅLING AF OPLØST ILT BROCHURE DK 5.40 OXIX BROCHURE 1401

Oxix MÅLING AF OPLØST ILT BROCHURE DK 5.40 OXIX BROCHURE 1401 Oxix MÅLING AF OPLØST ILT BROCHURE DK 5.40 OXIX BROCHURE 1401 SENSOR MED MINIMAL VEDLIGEHOLDELSE Oxix til måling af opløst ilt er et unikt system, hvor en avanceret solid-state optisk sensor kommunikerer

Læs mere

VLT AQUA Drive FC200 Basis tilslutning og programmerings eksempler

VLT AQUA Drive FC200 Basis tilslutning og programmerings eksempler VLT AQUA Drive FC200 Basis tilslutning og programmerings eksempler VLT Aqua Drive FC200 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forbindelsesoversigt... 4 Initialisering af frekvensomformeren... 5 Tilslutning af

Læs mere

SSI GSM PORT kontrol brugervejledning. SSI GSM PORT brugervejledning V1.2

SSI GSM PORT kontrol brugervejledning. SSI GSM PORT brugervejledning V1.2 1 13.04.2015 SSI 6000.0410 SSI 6000.0410 GSM PORT brugervejledning V1.2 Port / Dør åbner via telefon opkald eller SMS - op til 30 brugere SSIHuset Svane Electronic Arildsvej 27, Gråmose, 7442 Engesvang

Læs mere

SAS816WHB-0-RF TRÅDLØS RUMTERMOSTAT

SAS816WHB-0-RF TRÅDLØS RUMTERMOSTAT TRÅDLØS RUMTERMOSTAT SAS816WHB-O-RF SAS816WHB-0-RF TRÅDLØS RUMTERMOSTAT SAS816WHB-0-RF er en ikke-programmerbar termostat, Den kan erstatte de mest almindelige termostater i boligen og er konstrueret til

Læs mere

QUICKVEJLEDNING. Montering

QUICKVEJLEDNING. Montering QUICKVEJLEDNING Montering 1. Klargør et SIM-kort, så pinkoden er 1234 eller deaktiveret. Monter kortet i enheden. Enheden har nu 1234 som password eller kører uden password. Kortet vendes som vist nedenfor.

Læs mere

Alle dip 1 7 sættes til On for at opnå stand-alone operation fra PC.

Alle dip 1 7 sættes til On for at opnå stand-alone operation fra PC. Hurtig opstart af Infranor CD1 p og pm: Dette er en enkelt og kortfattet vejledning i opsætningen af CD 1 p og pm driver til anvendelse i stand-alone mode. Ingen Profibus forbindelse. For senere opkobling

Læs mere

Talsystemer I V X L C D M 1 5 10 50 100 500 1000. Hvad betyder halvanden??. Kan man også sige Halvtredie???

Talsystemer I V X L C D M 1 5 10 50 100 500 1000. Hvad betyder halvanden??. Kan man også sige Halvtredie??? Romertal. Hvordan var de struktureret?? Systematisk?? I V X L C D M 1 5 10 50 100 500 1000 Regler: Hvis et lille tal skrives foran et stort tal trækkes tallet fra: IV = 5-1 = 4 Hvis et lille tal skrives

Læs mere

Digital tæller Programerbar for MIX magnetisk målebånd

Digital tæller Programerbar for MIX magnetisk målebånd SERIE Z-20E.SN005 Digital tæller Programerbar for MIX magnetisk målebånd ELGO - ELECTRIC Gerätebau und Steuerungstechnik GMBH D - 78239 Rielasingen, Postfach 11 30, Carl - Benz - Straße 1 Telefon 07731

Læs mere

Montørvejledning for DTC2200 Energistyring - Version 4

Montørvejledning for DTC2200 Energistyring - Version 4 T1 E T5 V T4 N T3 T2 P Generel beskrivelse DTC2200 er udviklet til væskebaseret solfangersystemer. Styringen kan benyttes til anlæg med brugsvand og rumvarme i følgende kombinationer: 1: Brugsvands styring

Læs mere

PAR-555-SYS Konstanttrykregulering

PAR-555-SYS Konstanttrykregulering PAR-555-SYS Konstanttrykregulering www.oeland.dk Side 1 af 16 1. Produktinformation... 3 2. Installation.. 4 3. Oversigtstegning.. 5 4. Funktioner.. 6 5. Tekniske data. 9 6. Tilslutning... 10 7. Problemløsning..

Læs mere

KONSTANT REGN 6 BETJENINGSVEJLEDNING VERSION 18 DATO 20-1-95 UDLÆSNING I DISPLAY. - Indtrækshastighed. - Total vandingstid

KONSTANT REGN 6 BETJENINGSVEJLEDNING VERSION 18 DATO 20-1-95 UDLÆSNING I DISPLAY. - Indtrækshastighed. - Total vandingstid UDLÆSNING I DISPLAY - Indtrækshastighed - Total vandingstid - Længde af den udtrukne slange - For- og eftervanding valgt - Tryk sensor - Stop sensor - Hastigheds sensor - Motor 1, motor der regulere turbinen

Læs mere

Svane Electronic Universal timer med 4 relæer og et valg af 18 funktioner hver 1. 4 kanals timer med 18 funktioner

Svane Electronic Universal timer med 4 relæer og et valg af 18 funktioner hver 1. 4 kanals timer med 18 funktioner Svane Electronic Universal timer med 4 relæer og et valg af 18 funktioner hver 1 4 kanals timer med 18 funktioner 2000.2238 Vi sikrer en høj kvalitet sammen med vores samarbejdes partnere! Vi udveksler

Læs mere

PID tilslutning og programmerings eksempler

PID tilslutning og programmerings eksempler VLT HVAC Drive FC100 PID tilslutning og programmerings eksempler VLT HVAC drive FC100 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forbindelsesoversigt... 4 Initialisering af frekvensomformeren... 5 Tilslutning af

Læs mere

Kom godt i gang med Mini Bots fra

Kom godt i gang med Mini Bots fra Kom godt i gang med Mini Bots fra Indholdsfortegnelse Generel Information... 3 Elektricitet... 3 Robotter, kunstige mennesker?...3 Forklaring af komponenter... 4 Robot-byggesættet inderholder følgende:...4

Læs mere

Eksempel på styring af halvautomatisk anlæg

Eksempel på styring af halvautomatisk anlæg net-29.qxd 08-11-01 11:24 Page 1 Eksempel på styring af halvautomatisk anlæg Et halvautomatisk anlæg, som består af et elektrisk reversibelt transportbånd, en pneumatisk låsemekanisme og to pneumatiske

Læs mere

Brugerhåndbog og installationsvejledning Styrecentral RV 24-24 / RV 24-32

Brugerhåndbog og installationsvejledning Styrecentral RV 24-24 / RV 24-32 Brugerhåndbog og installationsvejledning Styrecentral RV 24-24 / RV 24-32 Brandventilation Komfortventilation 24VDC max. 24/32A 2 aktuatorudgange 1 brandventilationsgruppe, 2 komfortgrupper Tilslutning

Læs mere

Journal JTAG: Udarbejde af: Benjamin Grydehøj I samarbejde med PDA Projektgruppen. Elektronikteknologafdelingen på Erhvervsakademi Fyn.

Journal JTAG: Udarbejde af: Benjamin Grydehøj I samarbejde med PDA Projektgruppen. Elektronikteknologafdelingen på Erhvervsakademi Fyn. Journal JTAG: Udarbejde af: Benjamin Grydehøj I samarbejde med PDA Projektgruppen Elektronikteknologafdelingen på Erhvervsakademi Fyn. Journal JTAG Xilinx XC9536 29-9-3 Generel beskrivelse af JTAG: JTAG:

Læs mere

Dr.Heron med tilslutningsprint DCT

Dr.Heron med tilslutningsprint DCT Dr.Heron med tilslutningsprint DCT TEMPERATUR - STYRING 1.0 El-tilslutning Kabler INSTALLATION Anbefalet kabeltype: YSY-JZ. Temperaturføler- og styrespændingssignaler fremføres i separat, skærmet kabel

Læs mere

Det er nødvendigt for brugeren at læse, forstå og følge vejledningens instruktioner.

Det er nødvendigt for brugeren at læse, forstå og følge vejledningens instruktioner. Tams Elektronik LD-G-3 / LD-W-3 (1) Lokomotivdekoder LD-G-3 / LD-W-3 i Märklin-Motorola format Denne oversættelse omfatter monterings- og anvendelsesvejledningerne til LD-G-3 / LD-W-3 dekoderen. Den originale

Læs mere

Undervisningsmateriale til AMU kursus 48114, Grundlæggende elektronik på mobile maskiner, 1. Udarbejdet i 2015

Undervisningsmateriale til AMU kursus 48114, Grundlæggende elektronik på mobile maskiner, 1. Udarbejdet i 2015 Undervisningsmateriale til AMU kursus 48114, Grundlæggende elektronik på mobile maskiner, 1 Udarbejdet i 2015 Emneoversigt/forslag til rækkefølge Opgave 1. Grundlæggende el: 2 lektioner Grundlæggende begreber

Læs mere

Teknisk information. ( Hvad skal der bruges? ) Porten som Puls : Evt. Solid-Stat relæ Omron (G3R-OA202SZN) Evt. Solid-Stat relæ Omron (G3R-OA202SZN)

Teknisk information. ( Hvad skal der bruges? ) Porten som Puls : Evt. Solid-Stat relæ Omron (G3R-OA202SZN) Evt. Solid-Stat relæ Omron (G3R-OA202SZN) Teknisk information ( Hvad skal der bruges? ) Porten som Input : Kontaktsæt på relæ ( Til forbindelse mellem klemme 45 & port ) Porten som Output : Evt. Solid-Stat relæ Omron (G3R-OA202SZN) ( Til forbindelse

Læs mere

QUICKVEJLEDNING til 9-moduler. Montering

QUICKVEJLEDNING til 9-moduler. Montering QUICKVEJLEDNING til 9-moduler Montering 1. Klargør et SIM-kort, så pinkoden er 1234 eller deaktiveret. Monter kortet i enheden. Enheden har nu 1234 som password eller kører uden password. Kortet vendes

Læs mere

SPEED-Commander Frekvensomformer. Program Nr. 05 Ver. 5.17a. Fortløbende en-vejs positionering

SPEED-Commander Frekvensomformer. Program Nr. 05 Ver. 5.17a. Fortløbende en-vejs positionering SPEED-Commander Frekvensomformer Driftsvejledning Bemærk: Speciel Software Program Nr. 05 Ver. 5.17a Parameterliste og tilslutninger af styreklemmer anvendes vedhæftede programbeskrivelse. Alle øvrige

Læs mere

Original brugsanvisning. Vital 2 og Vital 3. Bruger manual

Original brugsanvisning. Vital 2 og Vital 3. Bruger manual Original brugsanvisning Vital 2 og Vital 3 Bruger manual Danish v1b 2TLC172219301_B Generelt Vital bygger på et enkanals sikkerhedskoncept hvor et større antal sikkerhedskomponenter (f.eks. følere) kan

Læs mere

GSM REMOTE CONTROL AND MONITORING SYSTEM Model: GSM-220

GSM REMOTE CONTROL AND MONITORING SYSTEM Model: GSM-220 GSM REMOTE CONTROL AND MONITORING SYSTEM Model: GSM-220 For nyeste manual www.termalou.com Indholdsfortegnelse Intorduktion....... 4 Pakkens indhold......4 Enhedens design....5 Installations Diagram...5

Læs mere

VLT AutomationDrive FC300. PID tilslutning og programmerings eksempler. VLT AutomationDrive FC300

VLT AutomationDrive FC300. PID tilslutning og programmerings eksempler. VLT AutomationDrive FC300 VLT AutomationDrive FC300 PID tilslutning og programmerings eksempler VLT AutomationDrive FC300 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forbindelsesoversigt... 4 Initialisering af frekvensomformeren... 5 Tilslutning

Læs mere

VentilationAlarm EP1 ES 966

VentilationAlarm EP1 ES 966 VentilationAlarm EP1 ES 966 Tryk, signal eller temperatur-vagt Giver brugeren sikkerhed om anlæggets driftsituation Overordnet beskrivelse VentilationAlarm EP1 er en multfuntionsalarm, der kan overvåge

Læs mere

(2 DØRE, 100 NØGLER)

(2 DØRE, 100 NØGLER) BESKRIVELSE Vprox 100 er et avanceret adgangskontrol-system baseret på Videx unikke Coded Key, der giver mere end 4 milliarder kombinationer. Systemet kan kontrollere to uafhængige døre og gemme op til

Læs mere

Opgave 5.4 PH-neutralisation

Opgave 5.4 PH-neutralisation Carsten Rasmussen 27-01-2007 M5a Styring & Regulering Opgave 5.4 -neutralisation LT1 LT2 MV-1 MV-2 OM P1 Spildevand LT3 LT4 MV-3 P2 Neutraliseret vand Det viste procesanlæg anvendes til -neutralisering

Læs mere

Dekoder type 628. Diagram. Print. Litra.DK

Dekoder type 628. Diagram. Print. Litra.DK Dekoder type 628 Denne dekoder anvendes hovedsagelig til signaler. Den kan også anvendes til andre opgaver, men her vil andre typer af dekodere være mere velegnet. Dekoderen forsynes med spænding og digital

Læs mere

Analyseopgaver. Forklar kredsløbet. Forklar kredsløbet. 3.0 DC Adapter med Batteri Backup.

Analyseopgaver. Forklar kredsløbet. Forklar kredsløbet. 3.0 DC Adapter med Batteri Backup. Analyseopgaver. Simpel NiMH lader. Forklar kredsløbet.. Infrarød Remote Control tester Forklar kredsløbet.. DC Adapter med Batteri Backup. Der bruges en ustabiliseret Volt adapter. Den giver normalt ca.

Læs mere

SMD10 SMD11 SMD15 SMD30

SMD10 SMD11 SMD15 SMD30 SMD10 SMD11 SMD15 SMD30 Step Motor Driver Bruger Manual JVL Industri Elektronik A/S - Januar 1992 LB0009-02DK Revideret 3.7.95 Indhold 1.1 INDLEDNING 2 1.2 TYPEOVERSIGT 3 1.3 TILSLUTNINGSMULIGHEDER 4 1.4

Læs mere

Instruktion. MINIGAM+ On/off og analog styring IN217DKA

Instruktion. MINIGAM+ On/off og analog styring IN217DKA Instruktion MINIGAM+ On/off og analog styring IN217DKA 1. Beskrivelse af kort Advarsel! Flere dele på printkortet er forsynet med 115/230VAC. Afbryd altid strømmen før der arbejdes på aktuatoren. 2. For

Læs mere

Manual. IMage Elektronisk styring med varmeregulering. Type

Manual. IMage Elektronisk styring med varmeregulering. Type Manual. IMage Elektronisk styring med varmeregulering. Type 64-102050-1. Der tages forbehold for evt. produktændringer. Copyright. International Marketing A/S Udgave: 1.0 01 2005. Sprog: Dansk Tillykke

Læs mere