Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Transkript

1 Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk

2 Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset indtjening Højere krav/ny regulering Kreditklemme? Hvordan ser fremtidens banksektor ud 2

3 Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset indtjening Højere krav/ny regulering Kreditklemme? Hvordan ser fremtidens banksektor ud 3

4 Finanskriseforløbet i Danmark Bank Package I Bank Package II Bank Package III Bank Package IV Regulation Gudme Raaschou Bank Bank Package V Straumur Bank failures EBH Bank Fjordbank Mors Løkken Sparekasse Roskilde Bank Fionia Bank Capinordic EIK Bank Amagerbanken Max Bank 1st half year 2nd half year 1st half year 2nd half year 1st half year 2nd half year 1st half year 2nd half year

5 Generelt er sundhedstilstanden god Pct. 35 Solvensoverdækning Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Kilde: Niro Invest 5

6 Den finansielle stabilitet vurderes god Kernekapitalsdækning % 30% Kernekapitalsdækning % 30% 25% 25% 20% 15% 10% Sydbank (DK) Jyske Bank (DK) Danske Bank (DK) Swedbank (SE) Nykredit Bank (DK) Svenska Handelsbanken (SE) 20% 15% 10% 5% 5% 0% 0% -5% DNB Nor Bank (NO) SEB (SE) Nordea Bank (SE) -5% -10% Kilde: EBA -10% 6

7 Ændringer fra 2010 til største banker 15,0 10,0 7,5 8,8 9,8 7, ,0 5,1 2,4 1,3 0,8 0,9 1,1 0,0-5,0-10,0 Kilde: Årsregnskaber 2011 og -8,4 7 Gearing Nedskrivningspct. Indlån/udlån Udlånsvækst, pct. Solvensoverdækning, pct.point Egenkapitalforrentning, pct.

8 Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset indtjening Højere krav/ny regulering Kreditklemme? Hvordan ser fremtidens banksektor ud 8

9 9

10 Nogle enkelte pengeinstitutter udfordres 0,4 0,3 Indlånsunderskud / aktiver i alt 0,2 0,1 0-0,1-0,2-0,3 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 Individuel statsgaranti/ aktiver i alt Kilde: Finanstilsynet og 10

11 Dyrere funding både kort og lang Kilde: Danske Markets, Nationalbanken og Bloomberg 11

12 LTRO og Nationalbankens 3-årige udlånsfacilitet 12

13 Indtjeningen presset BNP vækst Forrentning egenkapital 10 Pct Kilde: DST, Finanstilsynet og 13

14 Men potentiale for bedre afkast 14

15 Omfanget af ny regulering er hidtil uset 15

16 At finde balancepunktet er vigtigt For lempelig regulering: Høj risikovillighed Overophedning og bobler Produktinnovation med for høj kompleksitet og forkert incitamentsaflønning For stram regulering: Ingen risikovillighed Ingen vækst Risiko for skyggebanksystem Level playing field Moral Hazard og To-Big-To-Fail 16

17 Især krav til kapital og likviditet er rigtige, men også store Kilde: McKinsey 17

18 Højere kapitalomkostninger må forventes Nettoomkostninger for banker ved at rejse egenkapital 0,14 0,3 0,12 0,25 0,2 0,15 0,1 0,1 0,08 0,06 0,04 0,05 0,02 0 Japan Irland Danmark USA Tyskland Tjekkiet Grækenland Storbritanien Korea Sverige Schweiz Canada Kilde: IMF (Cosimani og Hakura 2011, WP/11/119). 0 Estland Bulgarien Slovakiet Letland Ungarn Tjekkiet Litauen Polen Danmark Irland Malta Slovenien Romanien Italien Cypern Sverige Spanien Portugal Østrig Englang Belgien Finland Holland Luxembourg Frankrig Tyskland Grækenland 3 Pct. Børskurs/indre værdi pr. aktie (stykstørrelse 100 kr.) 90 pct. percentil Median 10 pct. percentil 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Kilde: Finanstilsynet og Renteændring, Pct.point Effekt på WACC, pct.point Kilde: European Parliament 2011

19 Funding bliver mere knap, længere og dyrere 19

20 Staterne har holdt hånden under banker Men også tjent på det i nogle lande 1 0,31 0,18 0,17 0,14 0,12 0,11 0,08 0,05 0,01 0,01 0-0,09-0, ,48-0,57-0,75-0,84-0,85 Pct. af BNP -2-1,28-1, ,15-4 Kilde: EU Scoreboard 2011 og -5 DK GR CY ES FR SE SI BE HU IT LU LT AT NL EU27 UK Euro area (EA17) PT DE LV 20 IE -22,2

21 Kreditvillkår, virksomheder Kreditklemme? Nettotal Pct. andel Produktionsbegrænsninger i industrien Andre årsager Arbejdskraftmangel Utilstrækkelig kapacitet Utilstrækkelig efterspørgsel Finansielle begrænsninger Kilde: DST og Nationalbanken

22 Hvorfor sænker Nationbanken renten, og bankerne hæver den? Ikke-finansielle selskaber Husholdninger Nationalbankens udlånsrente Efterstillede kapitalindskud; 4 Egenkapital; 7 Gæld til kreditinstitutter og udenlandske centralbanker; 11 Gæld til Danmarks Nationalbank; 0,4 Repo'er kreditinstitutter og centralbanker; M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M10 Udstedte obligationer ; 19 Kilde: Nationalbanken, Finanstilsynet og 22 Indlån ; M01 Pct.

23 Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset indtjening Højere krav/ny regulering Kreditklemme? Hvordan ser fremtidens banksektor ud 23

24 Et bud på fremtidens bankvæsen Meget afhængig af Fremtidig regulering Konjunkturerne Rentemiljøet (højt eller lavt) 24

25 Det bliver dyrere at være bankkunde Dyrere funding Store nedskrivninger Skatter, herunder lønsumsafgift og FTT Højere rente Udgifter til bankpakker Nye reguleringskrav 25

26 Med en vis sandsynlighed I Mere fokus på bundlinjen i bankerne Flere services skal have en pris (rådgivning, oprette konto, kasseekspedition) Lavere omkostninger især færre ansatte Forenkling, fx færre kontotyper Kunder har mindre tid og tillid Indlånsprodukter bliver prioriteret i stedet for at sælge fx investeringsbeviser, garantiobligationer osv. 26

27 Med en vis sandsynlighed II Mindre incitamentsaflønning i danske banker Stadig mere avancerede modeller udvikles, men også mere vægt på skøn Vi bliver ikke fri for ratingbureauer Flere udenlandske banker Men formentligt færre banker 27

28 Konsolidering? Antal banker Kilde: Finanstilsynet og 28

29 Med en vis sandsynlighed III Private vil fortsat bruge banker/realkreditinstitutter Der vil altid være behov for at kreditvurdere Virksomhederne bliver mindre afhængige af bankerne 29

30 I fremtiden vil finansiering i højere grad ske uden for bankerne Kilde: Danske Markets 30

31 Konklusioner Generelt en robust dansk banksektor Regulering vil kunne mærkes også for andre end bankerne Bankerne skal vende sig til en ny rolle 31