Helsingør den Forslag til Helsingør Kommunes planstrategi for perioden 2015 til 2027.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helsingør den 26.11.2014. Forslag til Helsingør Kommunes planstrategi for perioden 2015 til 2027."

Transkript

1

2

3 Helsingør den Forslag til Helsingør Kommunes planstrategi for perioden 2015 til Helsingør med byen og oplandet fra Hornbæk til Espergærde er et af e mest attraktive steder i Danmark. Vi som borgere skal til stadighed værne om og styrke de mange kvaliteter. Et af de vigtigste steder hvor beslutninger har meget stor indflydelse og konsekvens er den overordnede planstategi. Det er med dette formål at vi har gjort os nogle tanker om byens og kommunens fremtid. Det overordnede formål for planstrategien må være at skabe et vækstpotentiale for kommunen, i form af flere borgere og virksomheder, samtidig med at infrastrukturen er i orden. Byrådet har da også allerede, et ønske om at tiltrække yderligere 800 familier inden 2020, en ambitiøs plan, som vil være svær at opfylde, men hvis skatten skal holdes i ro, skal vi iht. kommunens egne beregninger være flere. Man kan så efterfølgende spørge, hvorfor målet ikke er 4000 flere borgere i Udgangspunktet er endvidere at vi bor i en af landets smukkeste byområder, med flere rigtig gode tiltag som skal fastholdes og bevares, eksempelvis; Kongernes Nordsjælland, Kohavearealet i Hellebæk, Kysten, havnene og skovene. Udvikling af kommunen: Udviklingen kan ske ved, at der er et bredt udvalg af boliger i alle prisklasser, samtidig med at infrastrukturen fungerer, dvs. Kystbanen og motorvejssystemet - således at borgere der ønsker at arbejde udenfor kommunen, let og ubesværet kan komme til/ fra arbejde og til/ fra byen. Helsingør skal styrkes, ikke på bekostning af de mindre byområder som Hornbæk, Ålsgårde, Snekkersten og Espergærde som selvfølgelig også skal udvikles, men væksten bør hovedsagelig ske så tæt på Helsingør centrum som muligt. På sigt må det forventes, at færgetrafikken vil blive mindre; dels vil der formentlig komme en fast motorvejstunnel mellem Helsingør og Helsingborg, dels vil der komme en togtunnel mellem de to byers cityområder. Helt præcis hvor en motorvejstunnelen vil komme, er vel stadig usikkert, men alt tyder på, at den placeres ved Espergærde og forhåbentlig graves godt ned under jorden. Kystbanen skal styrkes og f.eks. ændres til en slags luksus Kystbane, som kører i ring mellem Helsingør, Helsingborg, Malmø, København og Helsingør, med afgange i begge retninger hvert 10. minut. I Helsingør bør man planlægge ud fra, at Kystbanen på sigt graves ned og fortsætter i en tunnel til Helsingborg således, at toglinien ikke opdeler centrum. Herved vil der være basis for en ny attraktiv bydel på det nuværende opmarchareal til færgerne og på det store sporareal mellem Sønder Strandvej og vandet. Centrumnære og attraktive spændende boliger som let kan konkurrere med de nye boligområder i Københavnsområdet. Helsingør Station vil blive placeret under terræn, med elevatorer og rullende trapper, som vi alle kender det fra Metroen i København. Herved bliver hele stationsområdet et centralt og attraktivt byområde, som kan udvikles til erhverv eller central kommunal udvidelse af rådhuset. På den måde kunne bygningerne bag det nuværende rådhus sælges til erhverv, uddannelse eller centrale boliger. I svundne tider kørte toget på Stubbedamsvejen, men ved opførelsen af den nuværende stationsbygning blev sporene gravet ned til hvor de ligger nu. I forbindelse med en ny togtunnel vil togsporene blive sænket yderlige, hvilket giver mulighed for at sporarealet helt ud til Bergmandsdal helt eller delvis kan overdækkes. Herved kan den grønne kile helt fra boligbebyggelsen Roligheden og Smørhullet igen komme til at forløbe helt ned til kysten og Strandvejen, ligesom en del af et overdækkede sporareal kan bebygges med højt beliggende attraktive boliger med udsigt til Sverige. Hornbæk Gilleleje Banen, tænkes ændret til en letbane som kendes fra flere sydeuropæiske byer, eventuelt med en helt ny linieføring helt fra Snekkersten og bag om byen ad Trækbanen og Kronborgvej, således at den forsvinder fra havnefronten. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) fastholder tilsyneladende den nuværende trafikkorridor gennem kommunen og ned gennem Sjælland. Her må kommunen lægge maksimalt pres på HUR, enten for at benytte den reserverede plads og i så fald ændre linieføringen for en motorvejstunnel, eller droppe den udlagte trafikkorridor. Side 1 af 3

4 Ingen kan være tjent med denne spærring for kommunens udvikling, hvis der ikke er planer om at udnytte reservationen. Uddannelse: En dynamisk by bør have attraktive uddannelsesinstitutioner. Arealet ved Esrumvej og Rasmus Knudsensvej er udset til dette, dog er flere uddannelser forsvundet til Hillerød, bl.a. fordi arealet ikke er centralt nok. Der skal arbejdes intenst på at få uddannelser til byen, placeret centralt i centrum, f.eks. på noget af værftsarealet, gerne i samarbejde med Helsingborg, København og Ålborg eller andre byer. Virksomhedsarealer: Kommunens erhvervsarealer er generelt nedslidte og bør til gavn for alle opgraderes til at langt højere niveau. I det omfang kommunen ejer erhvervsgrunde, bør de sælges hurtigst muligt og med krav om at bygge omgående. Salget skal ske med en klausul om at der skal bygges indenfor en aftalt tid og såfremt dette ikke sker skal grunden tilbageskødes til kommunen med tab for køber. Dette vil umiddelbart nedsætte salgspriserne, men salgsprisen betyder mindre end den langsigtede udvikling og nye arbejdspladser. Arealerne ved Klostermosevej, Fabriksvej og Industrivej er man i gang med at planlægge for, men også arealerne vest for Hovvej i Espergærde trænger til en regulering og opgradering, hvor det bør fastlægges, hvor man ønsker erhverv, og hvor man ønsker boliger. Som det er nu, er det en underlig blanding af bolig- og erhvervsarealer. Kvistgård har store ubenyttede erhvervsarealer, som burde udnyttes og bebygges, gerne med beslægtede virksomheder. Temaområder hvor virksomhederne styrker hinanden. I det omfang grundarealerne er privat ejede, bør kommunen tage initiativ til et større samarbejde med ejerne. Fortætning af boligområder: Den nuværende kommuneplan beskriver en stringent minimumsstørrelse på 700 m 2 for parcelhusgrunde og 1000 m 2 for dobbelthuse og kædehuse. Disse arealstørrelser er fra en tid, før der blev lavet lokalplaner, og hvor kun bygningsreglementet var gældende. I dag hvor bygningernes højder og størrelse bliver reguleret via lokalplaner, er der ingen grund til at fastholde disse stramme arealstørrelser. Ofte har borgeren kun brug for et lille haveareal, grundet den nuværende samfundsstruktur, hvor de fleste ikke har tid og lyst til passe en stor grund. Specielt tæt ved byernes centrum vil det være formålstjenligt at tilpasse grundstørrelserne til det nutidige behov. Da den nuværende ejendomsskat betales af grundværdien, er der stor efterspørgsel på små og mindre grunde. Byudvikling: Kommunen og grundejere er i gang med at byudvikle omkring Borupgårdcentret, Småkagefabrikken, Tretorngrunden, Kulpladsen mv. - men det går langsomt, bl.a. fordi ejerne venter på bedre tider med maksimalt afkast. Derfor bør kommunen klargøre kommunale arealer, som er egnede til boligbebyggelse, for at opnå den ønskede tilvækst og udvikling af byen og kommunen. Kommunen har hidtil ventet på, at investorerne vil købe og udvikle de ledige arealer - dette er ikke en særlig hensigtsmæssig måde at gøre det på. Kommunen bør i stedet udvikle og udarbejde overordnede rammelokalplaner, således at en investor er klar over, hvor meget og hvordan der må bygges på arealerne. Som det er nu, skal investoren tegne og forhandle og efterfølgende udarbejde lokalplan for det område, som man ønsker at købe og bebygge. Dette er meget tidskrævende og omfangsrigt. En køber ønsker at bygge omgående ellers mistes interessen, derfor skal arealerne klargøres til bebyggelse. Det kan så godt være at kommunen opnår en lavere salgspris for byggegrunden, men der bliver bygget og der kommer nye skatteborgere til byen. Hvis f.eks. kommunen havde solgt Tretorngrunden langt billigere og fastholdt den byggepligt, der stod i udbudsmaterialet den gang grunden var til salg, havde der for længst været opført 100 attraktive boliger på grunden, kommunen ville således allerede nu, have haft mere end 200 flere skatteborgere og forbrugere i byen. Værftsarealet: Debatten om værftsarealet vil formentlig pågå nogen tid endnu, men biografer, uddannelsesinstitutioner, udstillingsarealer, eventareal, restauranter mv. vil være oplagt, måske er det her et larmende diskotek burde placeres. Side 2 af 3

5 Parkering i indre by: Parkering i Helsingør er ofte et diskussionsemne. Skal der bygges et decideret parkeringshus? Nej tak? Men i alle de fremtidige centrumnære bebyggelser bør der indarbejdes en integreret parkering, enten under bygningerne eller i den nederste del af bygningerne f.eks. som hævet friareal ovenpå parkeringsarealerne, og gerne med en kommunal støtte som gives via en lav grundpris under forudsætning af, at grunden bebygges omgående. Sommariva: Sport og fritid er en vigtig del af det kulturelle liv samt borgernes fritid. Der findes udmærkede faciliteter i Helsingør, Snekkersten, Espergærde og i Hornbæk mv. For at tiltrække flere borgere skal udbuddet være stort, vi bør bl.a. have et moderne og aktivt fodboldstation. Tidligere var der planer om, at dette kunne etableres ved Helsingørhallen, men tilkørselsforholdene er ikke gode nok. Et nyt fodboldstadion kunne placeres ved Esrumvejen, hvor der i dag er marker tæt ved golfbanen og med gode tilkørselsforhold via Klostermosevej og Esrumvej. Der ligger store værdier i arealerne ved de nuværende sportsfaciliteter på Nordre Strandvej. Ved en udnyttelse af disse arealer til en blanding af fritidsaktiviteter, rekreative aktiviteter og boligbebyggelse i nænsom planlægning, kan der frigøres store værdier, som kan hjælpe med at etablere et nyt stadion ved Esrumvejen. Der bør endvidere snarest tages en beslutning om den henliggende Teknisk Museumsbygning. Lokale- og Anlægsfonden vil formentlig godt være med til at omdanne den til en åben overdækket boldbane. Tidligere har der været arbejdet med nogle beskyttede boliger i haven ved plejecentret Petersborg, hvilket er en fin ide, men også arealet mod nord, tættest på Opheliavej kan bebygges med nye boliger. Boligområder i Helsingør: I forbindelse med udvikling af nye boligområder som skal indgå i en fremtidig planstrategi, kan der peges på nedenstående attraktive arealer, som snarest bør gøres salgs- og byggeklar med rammelokalplaner i Helsingør området: - Søndre Strandvej, her kan der bygges boliger henover parkeringspladserne ved sporarealet. - Jernbaneterrænet som DSB er meget interesseret i at være med til at udvikle. - Parkeringspladsen ved hjørnet af Allégade og Kronborgvej. - Arealet ved hjørnet af Lundegade og Kronborgvej. - Arealet ved det gamle hospital i Fiolgade og Kvickly arealet. - Arealerne ved det nedlagte hospital ved Esrumvejen - Arealet der omkranses af Kongevejen, Trækbanen, Badevej, Gl. Banegårdsvej. - Hele arealet omkranset af Kongevejen, Rønnebær Allé, Fredericiavej, Århusvej. - En del af arealerne ved Sommariva området tættest mod Helsingør. Udover disse større arealer, findes der mange mindre områder som kan udvikles og fortættes. I de tilfælde, hvor arealerne er privatejede skal planlægningen selvfølgelig ske i tæt samarbejde med grundejeren. I Espergærde kan der, som oplagte boligarealer, peges på den nordlige del af cirkuspladsen og arealet med Teknisk Forvaltning på Mørdrupvej. Hornbæk bør fastholdes og styrkes som kommunens attraktive og levende kystby, hvor fastboende og turister samordnes til glæde for begge parter. Kurbadets fremtidige funktion vil have stor betydning for byens fremtidige udvikling og en granskning af af mulighederne og forslag til styrkelse af de allerede værende kvaliteter bør snarest iværksættes. Centerområdet i Ålsgårde ved Krogebakke og Skindersøvej, er præget af med vekslende udtryk og kvalitet uden sammenhæng. Området bør underkastes et kvalitetsløft. Der bør i øvrigt snarest udarbejdes en bevarende lokalplan for Bøssemager området i Hellebæk. Ovenstående er selvfølgelig ikke dækkende for hele Kommunes fremtidige planstrategi, men et indlæg i debatten. En arbejdsgruppe under Atrium Arkitekter i Helsingør. Steen Kieler, Jan Leonhardt, Lars Frimer, Otto Krarup, Jan Utzon og Claes Høgly Arkitekter M.A.A. Side 3 af 3

6

7 Forslag til Helsingør Kommunes strategiplan, Espergærde Bypark: Det arbejde, der efter arkitektkonkurrencen er fint igangsat af Kommunen med en følgegruppen af borgere, anbefales fortsat og intensiveret. Projektforslaget fra Arkitektfirmaet PK 3 ønskes principgodkendt politisk, m.h.p. en gradvis igangsættelse af fornyelse af det store areal. PK 3 projektforslaget indeholder både konkrete L.A.R. principper m.h.p. lokal nedbør afvanding og spændende aktiverende aktiviteter og en overbevisende æstetisk værdi. 2. Espergærde Havnetorv: Torverummet ved Mørdrupvejs udmunding i Strandvejen er nedslidt og trist, men fortsat et meget brugt byrum i sommerhalvåret, bl.a. for udeservering for de 2 restauranter. Kommunen er i besiddelse af et projektforslag fra 2012 fra Rambøll, der både er prissat og som gennemgribende vil forbedre og forny torverummet til et attraktivt opholdssted. Espergærde Byforening har gennem mere end 10 år påpeget behovet for fornyelse på dette centrale sted i Espergærde. 3. Strandvejen. Kommunens vellykkede trafikforsøg sidste sommer på en strækning i hhv. centrale Espergærde og i Snekkersten viste tydeligt, at der vil være behov for permanente løsninger, der sænker trafikken og giver bedre forhold for alle ikke-trafikanter. Strandvejen og trafikken skærer Espergærde/Snekkersten over, hvor der færdes mange mennesker til fra strand og havn om sommeren. Det foreslås, at der arbejdes videre med trafik-dæmpende løsninger, der kan blive permanente. 4.Oasegrunden og Mørdrupvej Ved kommende grundsalg, ønskes en visionær plan for nyt boligbyggeri på arealerne i h.t. arkitektkonkurrencen. 5. Fast forbindelse H-H. Espergærde Byforening finder ikke, at plangrundlag og argumentation for sådant et meget omfattende projekt er på plads. Såfremt Kommunen vil fremme denne projektide, bør der betydeligt flere oplysninger og undersøgelser til, før en offentlig debat kan betegnes som seriøs. Espergærde Byfoening, november 2014.

8

9 Helsingør Kommune Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Stengade Helsingør Att.: Morten Jepsen/Stella Hansen Dato: J.nr.: Input til Planstrategi for Helsingør kommune (angående matr.nr. 1a Apperup By, Birkehegnet 10C, Ålsgårde) Med reference til vores seneste møde fremsender jeg hermed forslag til areal, som kan bringes i anvendelse til kommende boligformål. Ejendommen er i henhold til oplysningerne i matriklen på i alt godt 9,2 Ha og bebygget med et par erhvervsbygninger på ca. 750m². I henhold til de gældende registreringer er ejendommen allerede beliggende i byzone, hvorfor der ikke er behov for yderligere lokalplanlægning til ændring af zoneforholdene. Uagtet dette forhold mener jeg dog, at ejendommen bør inddrages i den overordnede kommunale planlægning, idet området indeholde både nogle beskyttede naturtyper ( 3) og nogle øvrige væsentlige landskabelige kvaliteter, som bør iagttages i forbindelse med revisionen af kommuneplanen. Jeg vedlægger en kortbilag, som illustrerer de beskyttede naturtyper og en illustration af de områder, som jeg tænker kunne anvendes til boligformål og/eller arealer til liberale/kreative erhverv. Ejendommen er beliggende mellem eksisterende boligområde mod øst og Skibstrup affaldscenter mod vest, hvorfor der i den fysiske planlægning naturligvis skal gennemføres en afvejning heraf. Med venlig hilsen Kristian Baatrup Landinspektør kb@lspkon.dk Landinspektørkontoret Baatrup & Thomsen A/S post@landinspektorkontoret.dk Helsingør Ole Rømers Vej Helsingør Tlf Gribskov Gilleleje Centret Alfavej Gilleleje Tlf København Nørre Voldgade København K Tlf Landinspektøraktieselskab CVR nr Bank Nordea: Reg Konto

10

11

12

13 ' ' ' ' ' "" " " " l l ' ' ' ' ' J' l l MATR.NR. fj OVERSIGT APPERUP BY, HELLEBÆK D LANDINSPEKTØRKONTORET MALFORHOLD : 1 : 2000 BAA TRUP & THOMSEN AJS KOTESYSTEM : - DATO : 29. aug OLE RØMERS VEJ HELSINGØR ALFAVEJ GILLELEJE SIGN. KB JOURNAL NR. : -

14 ~ -.,g==y_.;... ' Sag: Matr.nr. 1a Apperup By, Hellebæk Tegn. nr. : O.D1 Emne: Situationsplan skitse Detail. nr Mål: 1:2000 l Dato: l Rev: l Saq nr.: l Godk. af: oma. arkitekt m.a.a. Preben Munch Andersen Strandvejen 198 F 3070 Snekkersten Telefon : Mobil : , Mail. : oost{(i)oma-ark.dk

15 16.75 ( l l l "'l i i l l 7. l=' l l TI mm srusll o~ rr 8.o l. Entre 2. Toilet l bad 3. Soveværelse 4. Bryggers 5. Køkken 6. Alrum 7. Atelier 8. Opl')oldsstue 9. Terrasse 5,13 m m m m ri12 : m 2. : m 2 : m 2 i L- f= PEJS Qj tr]. do [tti i 6.00., l l Sag: Matr.nr. 1~ Apperup by, Hellebæk Emne: Skitse til ældrebolig Mål: 1:100 l Dato: T Rev: arkitekt m.a.a. Preben Munch Andersen Strandvejen 198 F 3070 Snekkersten!Sag nr.: Tegn. nr. : 0.02 Detail. nr Godk. af: oma ' - Telefon : Mobil : Mail.: post@.pma-ark.dk "'

16 , - + SKE l 8 l ~ II II 11 11~ 1 1 i l IIIJ.. ~~. -;.. ' ', u IIIIII 8 l lw I l,f'...,.. VEJ, } ~ "otjt.j.:lj..~u.rjr_.._,_,".,..jtjj. ' l Snit 1:100 l. '' r- ~ ~ ~~ t:: h1l ' FacGde mod sti l :l 00 Facade mod sydvest l: l 00 Sag: Matr.nr. 1 a Apperup by, Hellebæk Tegn. nr. : O.Q3. Emne: Skitse til ældrebolig l Facader og gavle DetaiL nr Mål: 1:100 j Dato: l Rev: l Sag nr.: Godk. af: pma arkitekt m.a.a. Preben Munch Andersen l Telefon : Strandvejen 198 F Mobil: Snekkersten Mail.: post@.øma-ark.dk

17

18 1076 m m m 2 l l l l l l l l l l l l l l Fredskov MATR.NR. zo UDSTYKNINGSFORSLAG HORNBÆK BY, HORNBÆK BY AFRUNDUNG D LANDINSPEKTØRKONTORET MALFORHOLD : 1 : 750 BAATRUP & THOMSEN NS KOTESYSTEM : - OLE RØMERS VEJ HELSINGØR ALFAVEJ GILLELEJE SIGN. KB DATO : 5. jun JOURNAL NR. :

19 Oplæg om kommuneplanstrategi for Helsingør 2015 Helsingørs situation: På plussiden har Helsingør: Store naturressourcer og betydelige turistattraktioner. En velbevaret historisk bymidte. Gode skoler og institutioner. Aktivt foreningsliv. Gode sportsfaciliteter. Gode bolig områder uden større ghettodannelser. Lave huspriser. Nærhed til hovedstaden. På minussiden har Helsingør: En ret svag erhvervsudvikling, har tabt flere store arbejdspladser (sygehuset, lodseriet, Coloplast o.a.) Kommunikationerne til København er alt for ringe og ligger i praksis både med bil og kollektiv trafik ofte udenfor de 45 minutter, som er acceptabel pendlingstid dør til dør hver vej. Boligmarkedet i Helsingør er primært et levn fra industritiden for år siden og boligmarkedet er svagt sammenlignet med de indre dele af Københavnsområdet, hvad der bl.a. afspejles i den aktuelle prisudvikling. Det svage boligmarked skyldes både erhvervsudviklingen, kommunikationerne og boligsituationen i sig selv. Det potentiale, som nærheden til Helsingborg og Sverige kunne være, er svært at udnytte i praksis og betyder ret lidt i hverdagen for de fleste af kommunens indbyggere. Dette potentiale er også svingende med ujævne konjunkturer og varierende valutakurser. Kommunen har meget begrænsede arealer til byudvikling på jord, som ikke allerede er brugt til by formål.

20 Generelt om kommuneplanstrategi i forhold til Helsingørs situation: Der er brug for en nøgtern, realistisk og konkret kommuneplanstrategi, som er problem- og løsningsorienteret. Det er også ønskeligt at kommuneplanstrategi 2015 eksplicit forholder sig til hvordan det er gået med de ting, der blev taget op i strategiplan Strategiplanen bliver således samtidig en synlig resultatopgørelse i forhold til sidst, og giver afsæt for en realistisk opdatering. Tendenser til en strategiplan der fremstår som et reklamedokument bør undgås. Erhvervsudvikling og uddannelse: Erhvervsmæssigt er Helsingør i dag en ret svag kommune. Pendlingstallene viser at kommunen er langt mere svagt integreret i arbejdsmarkedet med de øvrige kommuner i Nordsjælland end gennemsnittet af kommunerne er det. (Se også kort over ledighed: ghedstal-ny/ledighedstalkort jpg.ashx ) Nu når f.eks. hospitalet og lodseriet er lukket, trænger vi til statslige arbejdspladser, primært indenfor uddannelse og forskning. Der kunne bl.a. fokuseres på det maritime område, men også på små smalle tekniske og kunsthåndværksmæssige uddannelser, som f.eks. stukkatør, urmager eller møbelpolstrer. m.v. Der bør udlæggers mere erhvervsjord, bl.a. nord og vest for Hillerødbanen. Mulighederne for at etablere erhverv i tidligere landbrugsejendomme bør styrkes. Funktionen i bygningerne ændres. Fordi et landbrug i dag kræver langt mere jord pr. enhed end i tidligere tider, bliver der overskud af bygninger. Ved at styrke andre erhverv i de derved eksisterende bygninger opretholdes befolkningstallet i områderne og sikrer dermed underlaget for f.eks. dagligvarebutikker skoler og institutioner i området, således kommer det til at styrke og fastholde de små landsbysamfund, så landsbydød undgås. Turismen kan styrkes. Helsingør Kommune har et godt brand og attraktionerne er der allerede. Man kunne lave en app til mobiltelefoner og lign., som på en let tilgængelig måde kan bruges som støtte for oplevelser, turisme og friluftsliv. Der findes også allerede meget godt informationsmateriale og gode kort, men det er nu spredt rundt omkring og til dels vanskeligt at finde og især at bruge ude på stedet, hvis det ikke først skal printes i farver på papir.

21 Som eksempler på god information som kan anvendes skal nævnes Naturstyrelsens vandrekort i skovene og cykelkortet Helsingør-Helsingborg(Se f.eks. og pdf ) Museumsfortegnelse, sø og bæk samt stifortegnelse. Særlige områder med sjælden vegetation. Svamperuter. Fuglefortegnelse. Paddefortegnelse. Fiskepladser. Bådeudlejning. Parker, legepladser, naturfittnes, shelters og gps-ruter. Dette er blot eksempler, der kunne også tænkes mange andre oplysninger vist i en sådan app. Google Maps giver på sin vis et godt eksempel på, hvorledes man kan vise, hvad man befinder sig i nærheden af. På samme måde skulle man f.eks. kunne stå i Gurre og se hvad der findes der i området ud over Slotsruinen, således at turen kommer til at rumme flere oplevelser end først planlagt, eller der kan lægges en hel dagsplan i området Infrastruktur og trafik: Kommunen bør straks sammen med Fredensborg og Hørsholm kommuner investere i en lobbyvirksomhed overfor folketinget og regeringen vedrørende infrastruktur i Nordsjælland (ligesom der investeres i lobbyvirksomhed vedrørende H-H forbindelsen) For indbyggerne i kommuner er forbindelserne på land i retning af København og resten af regionen af væsentligt større betydning end over sundet. Da Helsingør er et slags udkantområde går det alt for langsomt med motorvejsudbygning af Helsingørmotorvejen og 3-spor til Humlebæk, bør vedtages straks. Den nuværende udbygning til Hørsholm Syd er ikke tilstrækkeligt til at løse de svære kø problemer. Det vil også være i Helsingørs interesse, at der etableres en hurtig motorforbindelse i B5 linjen nord og vest for de indre dele af Københavnsregionen. B5 været på tegnebrættet i over 40 år. (Se kort over B5 her: ). B5 vil give væsentlige forbedringer for Helsingørs pendlere til Allerød, Furesø,

22 Ballerup, Høje Tåstrup og Roskilde og modsat for pendlere til Helsingør. B5 vil også med tilkobling kunne give en hurtigere forbindelse til det nye supersygehus syd for Hillerød. Hvilket er af stor betydning for arbejdstagere og patienter. Øresundstogene bør blive væsentlig hurtigere og med flere tog. Med de nuværende planer får Danmark 1 times drift fra København til Odense og 2 timers drift til Århus, er det tankevækkende, at det stadig tager op til 52 minutter at komme fra Helsingør til København Udbygning af cykelstier/ruter i kommunen bør fremmes således at det bliver sikkert som cyklist at færdes. Et af de steder der trænger sig meget på er f.eks Strandvejen mellem Helsingør og Humlebæk. I færgeterminalområderne i Helsingør og Helsingborg bør der laves cyklist åbninger i terrorhegnene, således at de cyklende ikke som i dag bliver nødt til at køre store omveje for at komme fra bymidte til bymidte. Det bør overvejes nøje om en fast H-H forbindelse vil blive en fordel for Helsingør. Den transportkorridor som siden 1973 har været reserveret gennem Helsingør kommune, bør søges fjernet eller indskrænket, da de planer der lå til grund for den ikke længere er aktuelle og aldrig aktuel hverken til tog eller bilforbindelse. Den del af transportkorridoren som vedrører Kongernes Nordsjælland må af åbenlyse grunde helt fjernes eller kun udlægges til ledningsføringer i jord. Der har i november 2014 været debat i den svenske Riksdag om H-H, se bl.a. Det seneste svenske forslag vedrørende Øresundsforbindelser, som omtales af Sydsvenskan, er Folkpartiets: ) Kongevejen fra den første rundkørsel og til bymidten bør forskønnes bl.a. ved beplantning og belysning, så der bliver en værdig og venlig måde at nærme sig Helsingør som kulturby på. Betydelige dele af Kongevejen ligner i dag en amerikansk 'strip development' med benzintanke, McDonald's, m.m.

23 Boligmarkedet: Helsingør bliver ikke attraktiv som bopælskommune for tilflyttere, hvis ikke erhvervsmulighederne og infrastrukturforholdene forbedres. Boligmarkedet bør også forbedres i sig selv, både m.h.t mulighederne for nutidige naturnære boliger og for nutidige etageboliger med udsigt tæt på Kystbanens stationer i kommunen, bl.a. i forbindelse med fortætning, så landskaberne mindst mulig ødelægges. Udvikling af en egentlig boligpolitik for Helsingør kunne bl.a. tage afsæt i Hausenbergs analyse fra 2008 "Tæt by, tættere på": Det handler om at få et mere bredspektret udbud af boliger og et bedre flow i boligmassen. Der f.eks. katastrofal mangel på boliger, som rækkehuse eller dobbelthuse med mindre grunde til børnefamilien som travl 1. gangs køber eller til pensionisterne, der ikke magter det store have arbejde længere, men som stadig gerne vil have en grøn plet. Den svage prisudvikling på boliger i forhold til København/Frederiksberg er et udtryk for den manglende balance i udviklingen af regionen (Helsingør kr./m2, København kr./m2, Frederiksberg kr./m2). Der bør udlægges flere arealer til naturnære boliger, bl.a. i syd for Hornbæk Plantage mellem Skibstrup station og Saunte station, men der burde også være muligheder i landsbyerne, f.eks. Gurre, Tikøb og i det vestlige Espergærde samt i Hornbæk. Mht. stationsnære etageboliger bør højhuse med sundudsigt også overvejes. Det er en boligform, som bl.a. en del af gruppen +55 borgere efterspørger. Kommunen bør aktivt undersøge hvilke grunde der kunne komme på tale. Det kunne undersøges nu og konkretiseres i forbindelse med kommuneplan Natur og bæredygtighed: Som ovenfor nævnt bør der udvikles nye kommunikationsformer omkring brugen af den gode natur, der allerede findes I Helsingør Kommune. Kommunen bør herudover styrke arbejdet mht. bæredygtighed i forhold til kystsikring og regnvand. Sidstnævnte bør tages som udgangspunkt for samtidig at gøre de grønne områder mere interessante, for anlæggelse af flere blå-grønne områder (også små) og for at åbne de naturlige kilder i kommunen, f.eks. Rosenkilden i Helsingør og Vestre Bæk i Hornbæk, så de kan få afløb gennem synlige render, der vil således kunne afledes langt bedre og mere naturligt fra overløbsbassiner m.v. således at de øgede

24 regnmængder ikke kommer til at volde problemer og der samtidig skabes attraktive miljøer at færdes i. (jvf. renderne i Freiburg i Tyskland og i Västra Hamnen i Malmö). Vandhaver i Västra Hamnen, Malmö, med tilløb fra små regnvandsopsamlingstender i området. Bæk i Freiburg bymidte

25 Der bør også etableres bedre forudsætninger for friluftsteater, en danse/ musikpavillon, friluftsfitness, løberuter, ridestier, street og strand bold o.m.a., som kan motivere til en fysisk aktiv tilværelse. Der bør af hensyn til alle parter etableres et hundeområde, hvor det er tilladt at lade hunden gå frit i alle dele af kommunen, således at der på alle øvrige steder med rimelighed kan forlanges at hunden er i snor og gøre det trygt for ikke hunde mennesker at færdes. Endvidere bør stinettet koordineres med det planlagte stisystem som knytter sig til nationalparkplanerne for Kongernes Nordsjælland Strandområderne: Det er en stor mangel på vore strande, at der ikke findes toiletforhold, det giver meget uhumske oplevelser. Der bør kunne etableres om ikke andet så festival toiletter i sommerperioden. Der bør ligeledes udpeges et specielt område til hundestrand, så de firbenede også kan blive kølet af i de hede somre. Såfremt man ønsker at se et godt eksempel på indretning af strande skal man blot tage til Båstad og den nærliggende Melbystrand. Der bør ligeledes åbnes for en vis handel med frugt, is, læskedrik og sandwich o.l fra vogne. Helsingør Bymidte: Bymidten bør planmæssigt udvides til også at omfatte Lundegade området. Det forekommer ulogisk at denne del ikke er medtaget. By & Land Helsingør ønsker at styrke forbindelsen mellem Kulturværftet og bymidten, meget gerne gennem Klosterhaven og har i juni 2014 lavet er særligt oplæg herom som vedlægges. Kultur og fritidslivet i bymidten bør desuden styrkes ved at få biografer i bymidten igen, evt. som en del af Kulturvæftets 2. etape. Desuden bør der tænkes mere liv ind i selve bymidten om aftenen for flere forskellige aldersgrupper. Promenademulighederne langs havnen bør styrkes, så der inviteres til at gå der, bl.a. ved at lave granitbånd i brostensbelægningen, så det bliver nemmere at gå og ved etablering af bænke så der kan gøres ophold og livet i havnen samt Kronborg m.v. kan opleves. Her kan man tage en tænksom snak eller blot filosofere lige så stille med livet lige rundt om sig.

26 Forholdene for lystfiskebådene i Helsingør havn bør også forbedres, da de har fået betydelige forringelser pga. Kulturhavnen. En del af kajen kan i dag ikke håndtere mindre både ordentligt, da de er bygget til krydstogtskibe af stål. Der er i lystfiskerbådene en betydelig branding af Helsingør og en ikke ubetydelig omsætning og erhvervs mulighed ved at optimere forholdene. Der bør laves en strategi for bevaring af de gamle bygårde og problematikken om affredning af gamle huse bør tages op på ny. Det er dybt beklageligt, at det ikke længere er muligt at lave de tidligere B-fredninger, således at tag og fag bevares intakt. Helsingør Kommune bør hurtigt lave en strategi for hvorledes man kan sikre at den gamle middelalderby bevares bedst muligt. Ligeledes bør man sikre de unikke ejendomme, der findes i andre dele af kommunen med lokalplaner og bevaringsklausuler. Parkering i bymidten bør udvikles så den i højere grad tilgodeser dels kortvarige besøg 0,5-3 timer og dels beboernes parkering. P-pladserne tæt på den indre by er altid fyldt op ofte med butiks/ kontor personalets biler - og fungerer derfor dårligt som besøgsparkering. Parkeringskontrollen bør samtidig skærpes (ventilkontrol som i Kbh.). Arbejdspladsparkering for ansatte i bymidten bør kun finde sted udenfor bymidten. Der bør etableres et system med parkeringstilladelser for beboerne i den indre by som i Roskilde. Der skal være en mulighed for parkering uden 24 timers begrænsning for beboere i nærheden af bymidten. Der vedlægges en gennemgang af parkeringsmuligheder udarbejdet af By og Land Helsingør. Det er ønskeligt med en ny type indkøbsvogne i bymidten med større gummihjul, således at de kan bruges fra parkeringspladserne og rundt i hele bymidten, det vil give helt nye muligheder for indkøb i bymidten, hvis den kan fungere som et frilufts - centerområde. For at undgå at vognene bliver væk, kunne de hentes ved standere ved brug af kreditkort - noget lignende som ved nutidige bycykelløsninger. I planstrategien bør man også have en pasus om det ønskelige i at etablere et eller flere gårdområder, som handels og passage område. Det er vigtigt at der kan etableres større butiksarealer ved at give tilladelse til butiksareal i flere etager eller hele ejendommen eller ved at lade en butik gå på tværs af matriklerne. Der vedlægges By og Land Helsingørs Notat om Helsingør Bymidte i forbindelse med ændring af BPV 19.

27 Espergærde: Opholdsmulighederne bør styrkes i det centrale område ved krydset Strandvejen/havnen. Desuden bør der overvejes en eller anden fornyelse af dele af Espergærde industriområde, som er dårligt udnyttet. Der er i dag et blander erhvervbolig område og dele af det kunne muligvis gradvist ændres til rent boligområde. Som tidligere nævnt kunne der i stedet udlægges mere erhvervsareal på den anden side af banen mod Hillerød. Muligheder for at placerer højhusboliger i det centrale Espergærde. Cirkusgrunden bør også overvejes som kombineret park og boligområde. Der bør ligeledes tages stilling til om det nedslidte industriområde fra Bybjergvej til Granvej ikke skal omdannes til et rent boligområde og der i stedet etableres mere erhverv i området nærmere motorvejen. Mellem Agnetevej og motorvejen, hvor Coloplast allerede er placeret. Snekkersten: De nu aktuelle nye etageboliger ved Borupgårdscenteret er principielt rigtigt tænkt som ligger stationsnært. 'Shared Space' området ved den nye station/nørrevej bør omlægges eller opstribes, så det bliver mere sikkert for fodgængere og cyklister. Biler respekterer ikke fodgængere og cyklister her, da hastighedsgrænsen på 40 km/t slet ikke overholdes. Stranden i Snekkersten er i sommermånederne plaget af både, der ankrer op for tæt på de badende langs stranden. Både bør med en stribe bøjer holdes på en mindste afstand fra stranden, som svarer til den yderste del af molen på Snekkersten havn. Kvistgård: Det bør overvejes at placere en udbygning af detailhandlen inde i selve Kvistgård i nærheden af stationen i stedet for ude ved Kongevejen/Lergravsvej. Kvistgårds industriområde kan udvides inde i boligområdet nordøst for Hornbækvej, da boligerne her er af ringe kvalitet og det er formålstjenlig at få skilt boligområder bedre fra erhvervsområder for begge parters skyld

28 Hornbæk: Hornbæk trænger til en kraftig vitaminindsprøjtning. Der bruges for mange kræfter på lokale initiativer, som ikke har rod i en overordnet planlægning. Vestre Bæk bør frilægges i lighed med den frilægning der er foretaget af Østre Bæk, således at de stigende regnmængder ikke bliver problematiske og der samtidig skabes mulighed for oplevelser. By og land Helsingør har udarbejdet et forslag, som vedlægges. Hornbæk bymidte trænger til mere liv og attraktioner og ved at åbne bækken samt etablere et cafetorv ved biblioteket kunne der skabes et samlingspunkt, som mangler i Hornbæk. Hornbæk som sommerby -er noget nedslidt der trænger til nye initiativer, som ikke handler om barierrer på hovedgaden eller ej. Det har altid været en tradition for sommergæsterne at køre på rundgang i Hornbæk og denne mulighed for rundkørsel med bil ved havnen bør genindføres (lukning ved Øresundsvej ophæves). Cafetorv kunstudstilling strand events / faciliteter - bedre skiltning af ruter (eks. skilt til Hornbæk sø) eller bedre den tidligere omtalte app. vil være velkomment i Hornbæk, men også bedre håndtering af restauranternes forskellige problemstillinger. Ålsgårde: Centerområdet er efter omdannelse blevet et trist lyskryds ved en benzintank og to big boks discountbutikker. Flere mindre handlende er blevet presset ud af centeret. I forbindelse med en boligudbygning syd for Hornbæk plantage kunne der i fremtiden oprettes et mindre lokalt center øst for Skibstrup Trinbræt, som også ville være nærmere for en hel del af beboerne i Ålsgårde. Der vil ligeledes være bedre muligheder for at komme til Hornbæk hvis Ellekildehavevej forlænges, som det har været planlagt siden erne. Alternativt bør man slette planen, hvis den alligevel ikke bliver effektueret. Et godt eksempel på planlægning der ikke har relevans, fordi den ikke føres ud i livet. Nordskov Mølle bør bevares, da den er et meget markant punkt i det ellers noget monotomt område og Ålsgårde har ikke meget tilbage af det oprindelige miljø. Der bør udarbejdes en lokalplan, der sikrer de gamle fiskerhus langs strandvejen.

29 Prøvestencenteret: Centreret er gråt, trist og forblæst, samt med dårlige p-muligheder på sydsiden, hvor p-pladsen næsten altid er fuld. Efter at posten er lukket for kunder ligger postens grund og bygning til ingen som helst nytte for Prøvestenens almindelige brugere. Postens bygning og grund spærrer her på den mest centrale del af Prøvestensområdet. Postsorteringen bør flyttes til et industriområde og der bør laves en samlet forbedrings- og forskønnelsesplan for hele Prøvestens-området, som i dag har en standard som Helsingør som en højklasset kulturby ikke kan være bekendt. Med venlig hilsen By og Land Helsingørs Bestyrelse. Hanne von Bülow, Hornbæk Arkitekt maa., Selvstændig Per Johansson, Helsingør tidl. fmd. Helsingør Kommunes Handelsstandsforening Bo Grönlund, Snekkersten Arkitekt maa, emeritus KADK Niels Thougaard, Ålsgårde Arkitekt maa, tidl. Planstyrelsen og Naturstyrelsen Søren Lynggaard-Petersen Ingeniør, Entreprenør Per Axelsen Arkitekt maa

30 KOBLINGSFORSLAG I HELSINGØR BYMIDTE: 1 1. Koblinger mellem Byen og Kulturværftet / Kronborg Foreslået fordobling af koblinger og kraftig kvalitetsforbedring af oplevelser langs begge forløb. Desuden tydeliggørelse af orientering. Hovedformålet med de skitserede forbindelser er at binde kulturområderne på værftsgrunden sammen med Helsingør bymidte. Det er endvidere et mål at forbindelserne også kan inspirere turister der besøger Kronborg, Søfartsmuseet eller Kulturværftet til at få lyst til at besøge Helsingør bymidte med dens mange kulturhistoriske seværdigheder, indkøbsmuligheder og spisesteder. De indtegnede røde linjer - også på de følgende sider - er 'ønskelinjer' mht. forbindelser

31 Fra Kulturværftet / Kronborg til bymidten via Klosterhaven. 2 Hvor gangforbindelsen fra Kulturværftet krydser Havnegade, bør passagen markeres med fliser eller en anden markant belægning, som klart tilkendegiver, at her er et vitalt krydsningspunkt som binder byen og havnen sammen. Det skal forekomme indlysende logisk at bevæge sig videre op mod byen. Her sker noget spændende, det må vi lige have med. Fra Havnegade skal et landskabeligt smukt udformet trappe- og rampeanlæg erstatte dele af kampestensmuren og sikre at de gående på en behagelig måde kan komme op i Klosterhaven I selve Klosterhaven skal anlægges en skrå ganglinje fra det nye trappeanlæg frem til udgangen af haven ved Hestemøllestræde, dvs. hjørnet af kirken. Kirken vil således præsentere sig godt. Klosterhaven, er i dag havemæssigt helt uinteressant. Haveanlægget bør også optimeres og kan f.eks. indrettes som en 'rigtig' klosterhave med nytte- og prydplanter. En mindre del heraf kunne måske være skolehaver både for børn og voksne. Her kan der evt. også etableres en cafe og en skulpturpark. Man kunne måske endda forestille sig en legeplads af skulpturer. Igennem det nuværende fritidshjems gård, som ligger mellem Klosterhaven og Hestemøllestræde, føres ganglinjen igennem i retning mod hjørnet ved Sct. Mariæ kirke. Fritidshjemmets gård inddrages til at blive en del af den samlede nye Klosterhave.

32 3 Ganglinjen fortsætter langs kirken og videre langs muren ind til Bymuseet, men gerne også gennem museets have, som indrettes så den bliver interessant for besøgende. Belægningen langs muren bør lægges om og udformes på en sådan måde, at det klart markeres at her er den selv samme ganglinje som fører gående fra havneområdet, langs klosteranlægget og frem til Helsingør bymidte Hvor Ganglinjen passerer Sct. Annæ Gade ved bymuseet skal krydsningspunktet klart markere at her er en vital ganglinje fra havnen til byen. Bygningerne på begge sider skal i vedligeholdelse og funktioner understrege dette, hvad de ikke gør i dag. Det er en trist oplevelse, som det er nu Besøgende har svært ved at se Axeltorv, når de når til Sudergade.Derfor skal ganglinjen fortsat markeres så den på en indbydende måde leder de gående frem til Axeltorv. Stueetagerne bør desuden aktiveres med synlige handel- og besøgsfunktioner i højere grad, så man forstår, at man er i en levende bymidte. Selve torvet kunne også gøres mere synligt på afstand, f.eks. ved at træerne kikker tydeligere frem.

33 Fra Bymidten til Kulturværftet via Klosterhaven (set den anden vej) 4 Der er forhindringer for at finde frem til værftsområdet fra bymidten en åbning og et skilt ville kunne lede besøgende i den rigtige retning. Muren til Bymuseet kunne evt. laves lidt om, så der bliver en direkte syns- og ganglinje forbi kirkens gavl til højre. Murstenene vil kunne genbruges til den ombyggede mur. Bymuseets have er i dag helt uinteressant. Den kunne f.eks. indrettes med en belægning, som viser Helsingørs historie og haven kunne have længere åbningstider end selve Bymuseet og fungere som en mulig ekstra forbindelse mellem bymidten og Kulturværftet. Det areal der er inde langs kirkebygningen bruges ikke i dag, men ville ved fjernelse af bevoksning, omlægning af belægning og opsættelse af belysning kunne omdannes til et attraktivt gå-område. Der kunne fortsat være parkering langs Hestemøllestræde, men uden de nuværende rumlige opdelinger. Når man kommer til Klosterhaven, skal man straks kunne overskue det meste af haveanlægget og kunne se Kulturværftet i det fjerne. Mur og beplantning til højre i billedet bør fjernes og der bør laves en systematisk park belysning langs hele promenaden fra Sct. Annegade til Havnegade

34 5 Den lille gule bygning i Klosterhaven er et forstyrrende arkitektonisk element i forhold til klosteret og især i forhold til klosterkirken. Den spærrer også i nogen grad for udsynet til Kulturværftet. Dens gule farve gør den alt for synlig og fremhævet, og det ville være bedst for klosterhaven at fjerne denne bygning. Klosterhaven er i dag kedelig og bør nyindrettes av en kvalificeret havearkitekt med forstand både på europæiske klosterhaver og interessante nutidige haveanlæg. Der bør evt. udskrives en arkitektkonkurrence om klosterhavens fremtid. Den nye promenade fortsætter diagonalt direkte mod hjørnet på Kulturværftet. Fremme ved målet - Kulturværftet - eller ved udgangspunktet, hvis man går den anden vej. I klosterhavens ene hjørne findes der i dag et tilløb til en urte- og blomsterhave. Meget mere af klosterhaven kunne have plantebede, men det forudsætter at de vil blive dyrket og passet på en interessant og god måde.

35 Fra havnen langs Hestemøllestræde til bymidten 6 Ruten fra havnen langs Hestemøllestræde til bymidten har ikke meget af interesse at byde på i dag og fortovene er desuden smalle. Det hele begynder med et rod af skilte, mast og stolper. Henvisningsskiltet til bymidten står i den forkerte side for at kunne ses, når man kommer fra nord (dvs. fra kulturværftet). Og hvis man kommer fra syd, har man mest brug for en anden vej til bymidten, dvs. så er man allerede gået for langt! Videre mod bymidten fortsætter man langs mur, hæk og plankeværk (til højre) og langs en ret tillukket boligejendom med højt placerede vinduer (til venstre). Til højre kunne en visuelt åben forbindelse til en fornyet klosterhave være et plus - lidt som Kongens Have i København, set udefra. Lidt længere fremme har man det uinteressante fritidshjem til højre og en ret fin men meget lukket industribygning til venstre. Bygningen med fritidshjemmet burde rives ned og evt. erstattes med en mindre og lettere cafébygning med udeservering i klosterhaven.

36 7 Havnens materielgård til venstre er også totalt uinteressant og bør rives ned og erstattes med noget, som tilfører byliv eller boliger. Den store blanke gavl kunne også få et passende gavlmaleri - eller vinduer og altaner. Længere bag i billedet til højre er bymuseet, men det er svært at forstå dets betydning, når man kommer her. Museets betydning bør understreges med et skilt, med et udhængsskab med en miniudstilling, eller lignende. For enden af Hestemøllestræde, nærmest bymidten, bliver blikket stoppet af en uinteressant facade, som desuden er trist grå for neden og uden samspil med resten af huset. Der mangler en formidling 'rundt om hjørnet' videre ind i bymidten. En varmere farve for neden på bygningen, brug af skilteregulativet og en god belægning ville kunne forbedre denne ende af Hestemølle-ruten.

37 Fra Bymidten til Havnen via Hestemøllestræde (set den anden vej) 8 Set den anden vej fra Sct. Annegade mod havnen ser det ret hyggeligt ud til højre, men bymuseets facade til venstre er meget tillukket og afvisende. Det bør gøres mere tydeligt, hvilken funktion huset tidligere har haft og hvilken funktion det har i dag - måske med en stentavle på facaden. Trafikskiltet bør fjernes. I stedet opsættes pullerter og Hestemøllestræde gøres til gågade i denne ende, hvor fortovene i dag er ekstremt smalle. Pladsen syd for klosterkirken er unødigt opdelt med buske og belægningskanter. Denne plads bør omlægges til en samlet flade, jvf. side 4. Træerne kan evt. flyttes, så der dannes en eller to trærækker ved den nye promenade langs kirkens facade. Til højre overfor P-pladsen er havnens materielgård. Den er også en trist historie set fra denne retning (jvf. forslag side 7).

38 9 Videre nedad ses de samme to ret tillukkede facader som på side 6. Hjørnet af Kronborg kan man lige begynde at ane fra dette sted, hvis man går på venstre fortov. Måske skulle fortovet i venstre side bl.a. derfor være bredere, så flere går i denne side. Her nærmer vi os enden af Hestemøllestræde ved havnen (jvf. side 6 i den anden retning). Det mest interessante, hvis man går midt i gaden eller i højre side, er skorstenen på en båd. Går man i højre side, skal man helt ned til Havnegade, før man ser Kronborg. Sigtelinjer fra Hestemøllestræde mod Kronborg

39 Wiibroes Plads 10 Stengade afsluttes ud mod havnen af en pladsdannelse som hedder Wiibroes Plads. På pladsen findes et lille løvespringvand, som minder om at her holdt Helsingør Vandkompagni til. Det var et privat foretagende, som sørgede for byens vandforsyning og vand til skibene, der provianterede i Helsingør. Pladsen skråner svagt ned mod havnen men har herudover en meget fin beliggenhed overfor Kongekajen og med udsigt til Kronborg og Sverige. Pladsens symmetriske layout omkring en midterlinje vinkelret på havnekajen er ikke særlig synlig i øjenhøjde, bl.a. på grund af terrænforholdene, og har ingen egentlig mening. En mere uformel plads ville passe bedre til stedet. Selv om der på pladsen er anlagt to trægrupper og en lav buskplantning ud mod Havnegade, er pladsen ofte meget vindomsust. En ny indretning af pladsen bør tage vindforholdene i betragtning, f.eks. med gennemsigtige læskærme ved udeserveringer. Pladsen kan da i langt højere grad blive et centrum for restauranter og udeserveringer i Helsingør. Pladsens møblering med store betonklodser virker ikke tillokkende for gæster som overvejer at tage ophold på pladsen og deler også pladsen unødigt op. De lyseblå træelementer som er anbragt rundt omkring på pladsen forekommer fremmedartede, og bidrager heller ikke til at formilde indtrykket af pladsen, som et hyggeligt, levende sted

40 11 Fortsættelsen af Stengade ender i parkeringspladser på den øvre del af Wiibroes Plads. Her kunne udeserveringer få bedre plads. Da den øvre del af Wiibroes Plads ligger betydelig højere end selve pladsdannelsen og der er ingen god sammenhæng men mellem disse to dele af pladsen. Set fra et bylivs-synspunkt ville det være godt, hvis mere af denne øvre del kunne bruges til restauranter og udeserveringer. Havnegades høje kant danner en barriere mellem Wiibroes Plads og den åbne plads, der er omkring Kongekajen Her kan man let etablere en trappe, så det bliver lettere at komme til serveringerne og Stengade, når man kommer gående nordfra langs Havnegade.

41 Kirkepladsen som ikke er en rigtig kirkeplads 12 Helsingør Domkirke eller Sct. Olai Kirke er karakteristisk ved at der ingen egentlig pladsdannelse er omkring kirken. Der er i stedet lave buskplantninger og rækker af stynede træer rundt om kirken. Ud mod Sct. Annæ Gade, hvor der i dag er en dobbeltrække af træer, har der tidligere været en række byhuse som en fortsættelse af Buxtehudes Hus. Græsområdet mellem kirken og Sct. Annaegade adskiller kirken fra bymidten på en meningsløs måde, som desuden underspiller kirkens betydning. De trådte områder viser også, at græsområdet er forkert tænkt. Der bør i stedet være en kontinuerlig belægning uden kanter fra kirken og helt ud til gaden - evt. også tværs over gaden.

42 BY & LAND Helsingør FORENINGEN FOR BY- 0G LANDSKABSKULTUR Fremtiden for Helsingør Bymidte - Rapport fra BY & LANDs Debatmøde Som optakt til arbejdet med udarbejdelse af en ny lokalplan for Helsingør Bymidte - som afløser for den gamle partielle Byplan nr holdt foreningen BY & LAND den 29. oktober 2013 et debatmøde, hvor såvel eksperter som almindelige borgere havde mulighed for at komme med input til indholdet af den nye lokalplan og ikke mindst til processen forud for vedtagelsen. Spørgsmålene stillet forud for debatmødet var: Skal byen udvikles i et samarbejde mellem borgere, handelsdrivende og embedsværket? Eller skal planlægningen overlades alene til kommunens embedsmænd? Kulturværftet er isoleret fra bykernen - er det ok? Skal der være flere boliger i bymidten? Hvor skal beboerne sætte deres bil? Skal gågaderne være for cyklisterne eller fodgængere? Skal detailhandelsstrukturen fremme bymidten med et varieret udbud af butikker. Torvet er det den rigtige løsning P-pladser til bykernens kunder 0,6 km fra byen? Er byens pladser og grønne områder blevet glemt i udviklingsplanerne? Er de initiativer, som kommunen hidtil har iværksat for bymidten de rigtige?

Foreslået fordobling af koblinger og kraftig kvalitetsforbedring af oplevelser langs begge forløb. Desuden tydeliggørelse af orientering.

Foreslået fordobling af koblinger og kraftig kvalitetsforbedring af oplevelser langs begge forløb. Desuden tydeliggørelse af orientering. KOBLINGSFORSLAG I HELSINGØR BYMIDTE: 1 1. Koblinger mellem Byen og Kulturværftet / Kronborg Foreslået fordobling af koblinger og kraftig kvalitetsforbedring af oplevelser langs begge forløb. Desuden tydeliggørelse

Læs mere

Oversigt over indkomne ideer og forslag til Planstrategi 15, det indledende arbejde.

Oversigt over indkomne ideer og forslag til Planstrategi 15, det indledende arbejde. Oversigt over indkomne ideer og forslag til Planstrategi 15, det indledende arbejde. Afsender Indhold Center for Kultur, Idræt og Byudviklings kommentar 1 Jan Kirstein Gl. Strandvej 189, Espergærde 2 Mogens

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Grønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine

Læs mere

Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk

Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk Byrådet blev på temamøde i juni måned 2014 præsenteret for en gennemgang af alle gældende planer og vedtagne visioner for havneområdet.

Læs mere

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej Orientering om fremtidige muligheder

Idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej Orientering om fremtidige muligheder Notat Idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej Orientering om fremtidige muligheder Nærværende notat omhandler forskellige muligheder for en fremtidig udvikling af de nuværende idrætsfaciliteter beliggende

Læs mere

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2

Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2 Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2 Plan, april 2019 Amtsmandsboligen ønskes omdannet til boliger. Haven ønskes indrettet med yderligere boligbebyggelse. Den aktuelle ejendom er markeret med gul. Den hvide

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen Notat Indledning På baggrund af beslutningen på fællesmødet mellem Planudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 5.oktober 2015 har administrationen undersøgt en række muligheder for placering af 80

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.

Læs mere

DEN HISTORISKE BYMIDTE BJELKE+CERMAK+VEILE ARCHITECTURE

DEN HISTORISKE BYMIDTE BJELKE+CERMAK+VEILE ARCHITECTURE 1 67 FRA SCT. PEDERS KIRKE TIL AXELTORV SCT. PEDERS KIRKE Engang var Sct. Peders Kirke centrum i Næstved. Den var det naturlige pejlemærke og tre indfaldsveje ledte direkte mod kirken. SCT. PEDERS KIRKEPLADS

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17. REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

FORSLAG TIL PLACERING AF NYT PLEJECENTER/PLEJEBOLIGER

FORSLAG TIL PLACERING AF NYT PLEJECENTER/PLEJEBOLIGER FORSLAG TIL PLACERING AF NYT PLEJECENTER/PLEJEBOLIGER Nordbyen Nordlige Østerbro Cementen Sundby Nykøbing Syd-øst Nordbyen Placering: Nyt byområde, hvor et plejecenter let kan placeres ind i området uanset

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Boliger på Sauntevej i Hornbæk

Boliger på Sauntevej i Hornbæk Startredegørelse for kommende lokalplan Boliger på Sauntevej i Hornbæk Beliggenhed: Sauntevej 104 i Hornbæk Lokalplanområdet omfatter Stenstrupgård, matr.nr.1 a, 4 a og 4b, Stenstrup by, Hornbæk. Desuden

Læs mere

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer 04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Maj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039

Maj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039 Maj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039 Høringssvar fra: Indsigelser: Administrationens bemærkninger Forslag til ændringer i lokalplan 1. Susanne Pedersen

Læs mere

HELHEDSPLAN FOR VIRUM BYMIDTE November 2017

HELHEDSPLAN FOR VIRUM BYMIDTE November 2017 HELHEDSPLAN FOR VIRUM BYMIDTE November 2017 HVORFOR EN HELHEDSPLAN? FORMÅLET MED EN HELHEDSPLAN Virum er en attraktiv grøn bydel bygget op omkring stationen og Virum Torv efter en byplan fra 1930 erne.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

Kære Byråd. Hedehusene d. 28. marts Seniorboliger Vindinge Nord

Kære Byråd. Hedehusene d. 28. marts Seniorboliger Vindinge Nord Kære Byråd Østre Hedevej 2 4000 Roskilde Telefon +45 4656 0900 Telefax +45 4656 0979 Hedehusene d. 28. marts 2019 Seniorboliger Vindinge Nord Vi ønsker med dette notat at gøre opmærksom på en enestående

Læs mere

Virum Bymidte. Input til en Helhedsplan

Virum Bymidte. Input til en Helhedsplan Virum Bymidte. Input til en Helhedsplan Helhedsplanens indhold Med etableringen af de nye butikker på Posthusgrunden er det en oplagt mulighed at der samtidig ses på Virum Bymidte som helhed. Nedenstående

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Opsamling på noter fra borgermødet 26. juli samt efterfølgende kommentarer

Opsamling på noter fra borgermødet 26. juli samt efterfølgende kommentarer Opsamling på noter fra borgermødet 26. juli samt efterfølgende kommentarer Boligudvikling og infrastruktur Emne Bemærkninger Plancher med tegninger fra borgermødet Blåt scenarie Fordele: Meget attraktivt;

Læs mere

Trylleskoven SOLRØD BEDRE SAMMENHÆNG MELLEM BY OG STRAND I SOLRØD KOMMUNE. Østre Strandvej. Lyngvej. Duevej. Staunings Ø

Trylleskoven SOLRØD BEDRE SAMMENHÆNG MELLEM BY OG STRAND I SOLRØD KOMMUNE. Østre Strandvej. Lyngvej. Duevej. Staunings Ø Trylleskoven SOLRØD BEDRE SAMMENHÆNG MELLEM BY OG STRAND I Østre Strandvej Lyngvej Duevej Staunings Ø Idéoplæg til bedre sammenhæng mellem by og strand i Solrød Kommune. Solrød Kommunes største attraktion

Læs mere

Fra færgeleje til havneleg

Fra færgeleje til havneleg VELKOMMEN TIL HALSSKOV bylivsprojektet Et projekt, der omfatter idéer til at få skabt liv i det ingenmandsland, der ligger mellem den gamle station og bibliotekstorvet / Halsskovvej. Fra færgeleje til

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Byggegrund med direkte adgang til naturskønne omgivelser

Byggegrund med direkte adgang til naturskønne omgivelser Byggegrund med direkte adgang til naturskønne omgivelser Ledig byggegrund til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder. Dato

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan TILLÆG 11 Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 27. februar 2012 vedtaget tillæg 11 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Tillægget er udarbejdet

Læs mere

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016.

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Kerteminde, den 2. november 2016 Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Faseopdeling. Kertemindelisten foreslår, at udmøntningen af byomdannelsesplanen

Læs mere

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 LOKALPLANEN...6 1 - Områdets afgrænsning...7 2 - Lokalplanens formål...7 3 - Områdets anvendelse...7 4 -

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Landinspektørkontoret Baatrup & Thomsen A/S

Landinspektørkontoret Baatrup & Thomsen A/S From:Kristian Baatrup To:Stella Hansen;Morten Jepsen Subject:Anmodning om nyt plangrundlag Kære Stella og Morten På vegne af ejeren af Hotel Marienlyst fremsendes hermed anmodning om politisk stillingtagen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMI-, TEKNIK- OG MILJØUDVALGET

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMI-, TEKNIK- OG MILJØUDVALGET SOLRØD KOMMUNE ØKONOMI-, TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Den XX. september 2017 J.nr. 01.01.00-P00-1-17 Ref. SPN Solrød Kommunes høringssvar

Læs mere

Tillæg nr til Kommuneplan Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade

Tillæg nr til Kommuneplan Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade Tillæg nr. 2017.21 til Kommuneplan 2017-2029 Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade Forslag Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade

Læs mere

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Plan- og Erhvervsudvalget

Plan- og Erhvervsudvalget Plan- og Erhvervsudvalget Tilskud til erhvervsaktiviteter; 2,6 Turisme; 3,8 Tilskud Næstved Erhverv; 4,5 Plan- og Erhvervsudvalget Anlæg Nr. 2019 2020 2021 2022 2023 2024 1. prioritet 14-2 14-2 14-2a 14-2a

Læs mere

Kommuneplantillæg nr Centerområde, Støvring Ådale

Kommuneplantillæg nr Centerområde, Støvring Ådale Kommuneplantillæg nr. 16 - Centerområde, Støvring Ådale Indholdsfortegnelse Redegørelse 3 Rammer 6 Kommuneplanramme 09.C7 - Centerområde 7 2 Redegørelse Baggrund Støvring har de seneste år oplevet stor

Læs mere

HØJT TIL HIMLEN OG KORT TIL BYEN: NYD LIVET PÅ NORDKYSTEN

HØJT TIL HIMLEN OG KORT TIL BYEN: NYD LIVET PÅ NORDKYSTEN HØJT TIL HIMLEN OG KORT TIL BYEN: NYD LIVET PÅ NORDKYSTEN BOLIGER I KULTURHAVN GILLELEJE UDVIKLES OG OPFØRES AF GILLELEJE BYEN PÅ TOPPEN Bolig A, B, C, D, E og F Gilleleje ligger på Gilberg Hoved, som

Læs mere

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 11 Godkendelse af dagsorden 3 12 Opsamling på tema om byens rolle - nu og frem

Læs mere

Opsamling fra borgermøde Midtvejsdialog 30. januar 2019

Opsamling fra borgermøde Midtvejsdialog 30. januar 2019 Opsamling fra borgermøde Midtvejsdialog 30. januar 2019 - i forbindelse med udviklingsplanen for Rungsted Kyst stationsområde Hørsholm Kommune 1 Introduktion Der blev afholdt borgermøde i Trommen onsdag

Læs mere

PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013

PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013 PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013 1 Lene Schaumburg arkitekt og indehaver 2 INDHOLD POTENTIALEANALYSE PRÆSTØ INDRE BY 2013 indledning 1 Baggrund og rammer 2 Præstø i dag 3

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

HOLBÆK HAVE HELHEDSPLAN OG UDBUD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED

HOLBÆK HAVE HELHEDSPLAN OG UDBUD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED HOLBÆK HAVE HELHEDSPLAN OG UDBUD Baggrund og formål Som følge af realiseringen af planerne for Holbæk Sportsby frigøres arealerne ved det nuværende idrætsanlæg ved Holbæk Have til andre formål. Det første

Læs mere

Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 425 Krimsvej

Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 425 Krimsvej Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 42 Krimsvej Luftfoto af lokalplantillægsområde nr. 2, som er markeret med en hvid linje. ( JW luftfoto, oktober 201). Lokalplantillæggets baggrund

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

DEBATOPLÆG. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte

DEBATOPLÆG. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte DEBATOPLÆG Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte Høringsperiode fra den 11. oktober 2018 til den 1. november 2018 Hjo rte spr ing Herlev Rin Herlev

Læs mere

Opsamling på interviews og forslag til vision. v. Mette Lis Andersen

Opsamling på interviews og forslag til vision. v. Mette Lis Andersen Opsamling på interviews og forslag til vision v. Mette Lis Andersen 1 Hvilke 5 ord skal kendetegne området omkring Rungsted kyst station i den fremtidige udvikling? Samlet Æstetisk LIV/OASE Indbydende

Læs mere

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Generelle rammer: Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Boliger Boliger generelt Boliger - Boliger generelt (side 6) Boligstørrelsen for

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

NOTAT: Høringssvar - revision af Fingerplan 2017

NOTAT: Høringssvar - revision af Fingerplan 2017 Plan og Udvikling Sagsnr. 281105 Brevid. 2650335 Ref. HABR Dir. tlf. hannebb@roskilde.dk NOTAT: Høringssvar - revision af Fingerplan 2017 26. september 2017 Kommunerne i kan inden den 15. oktober 2017

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Placering af et nyt bofællesskab med ca. 18 boliger forudsætter et nyt plangrundlag i form af lokalplan og evt. kommuneplantillæg.

Placering af et nyt bofællesskab med ca. 18 boliger forudsætter et nyt plangrundlag i form af lokalplan og evt. kommuneplantillæg. Notat om placering af nyt bofællesskab Notatet her indeholder primært en gennemgang af muligheder for placering af et nyt bofællesskab med ca. 18 boliger for voksne personer med varig nedsat psykisk og

Læs mere

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine

Læs mere

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 1 20. Tinghøj 20.01 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.10 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder

Læs mere

Erhvervsstrukturen i Egedal

Erhvervsstrukturen i Egedal Erhvervsstrukturen i Egedal Der er store arealer udlagt til forskellige typer af erhverv i Egedal. Der er indenfor kommuneplanperioden fra 2017 til 2022 plads til 140 hektar til erhverv og turisme, heraf

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. VALLØ KOMMUNE Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. Vallø Kommune Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej

Læs mere

Vi er bekymrede for at den nye udstykning kommer til at fylde meget i landskabet

Vi er bekymrede for at den nye udstykning kommer til at fylde meget i landskabet Skanderborg Kommune Miljø- og Planudvalget Kresten & Helene Thorup Stjærvej 70 8464 Galten kresten@krab.dk helene@simoni.dk Høringssvar vedr. forslag til lokalplan 1120, Udstykning ved Stjær. Stjær er

Læs mere

HELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS INDHOLD. 1 Om dialogmødet. 1 Om mødet 1. 2 Flow og forbindelser 2. 3 Trafik 3. 4 Byrum og byliv 4

HELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS INDHOLD. 1 Om dialogmødet. 1 Om mødet 1. 2 Flow og forbindelser 2. 3 Trafik 3. 4 Byrum og byliv 4 FREDERIKSBERG KOMMUNE HELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OPSAMLING AF DIALOGMØDE D.

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene

Læs mere