Anerkendelse er RARRT - i relationen så smart

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anerkendelse er RARRT - i relationen så smart"

Transkript

1 Anerkendelse er RARRT - i relationen så smart Bachelor Udarbejdet af: Patricia Thomeline Villadsen Maria Møller Bøgestrand I Januar 2016 Anslag: Vejleder: Mette Najaraq Laursen Via University College, Horsens

2 2

3 Abstrakt Vi er gået i dybden med relationer og med anerkendelse. Ligeledes har vi belyst den ressourceorienterede tilgang og vigtigheden af refleksion i praksis. Disse elementer er samlet behandlet i den relationspsykologiske tilgang RARRT. Heri ligger en anerkendelsesmodel anerkendelse med kant, hvis indhold af begreber må spille sammen, for at der kan finde anerkendelse sted. Dette giver anerkendelsen endnu et perspektiv. Tilgangen bærer i øvrigt også svaret på, hvordan vi som pædagoger, gennem en anerkendende forholdemåde kan kvalificere vores relationskompetence, samtidig med at vi støtter børnehavebarnet i at indgå i udviklingsstøttende relationer, som er afgørende i deres udvikling. 3

4 Indhold Abstrakt Indledning (fælles) Emnebegrundelse (fælles) Emneafgrænsning (fælles) Problemstilling (fælles) Metodeafsnit (fælles) Relationer - Redegørelse og analyse (Patricia) Spejlneuronerne og affektiv afstemning Ser pædagogen subjektet? Kommunikationens magt (Patricia) Praksisfortælling 2 (Patricia) Den gensidige opmærksomhed (Patricia) Sammendrag (Fælles) Anerkendelse redegørelse og analyse (Maria) Perspektiver på anerkendelse (Maria) RARRT princippernes anerkendelsesmodel (Maria) Selvafgrænsning (Maria) Praksisfortælling 3 (Maria) Nærvær versus tankevandring (Maria) Oplevelsen af retten til at være sig selv (Maria) Tilkendegivelse af begge perspektiver (Maria) Anerkendelse på samfundsplan (Maria) Sammendrag (Fælles) Ressourcefokus frigiver potentiale redegørelse og analyse (Patricia) Fra fejlfinding til ressourcefokus (Patricia) Annas fortælling hvordan sættes der ord på Anna (Patricia) Appreciative Inquiry (Patricia) Vores model (Patricia) Inspiration til skabelse af et ressourceorienteret miljø (Patricia) Afrunding (Fælles) Refleksion redegørelse og analyse (Maria) Refleksionsniveauer og læringsniveauer (Maria)

5 5.2 Praksisfortælling 4 (fortsættelse af praksisfortælling 3) (Maria) Den professionelle refleksion (Maria) Introspektion (Maria) Refleksioner rykker (Maria) Afrunding (Fælles) Fælles analyse (Fælles) 6.1 Praksisfortælling 5 (Fælles) Analyse (Fælles) Anerkendende faktorer (Fælles) Ressourcesynet (Fælles) Refleksion i praksis (Fælles) Afrunding (Fælles) Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Litteratur Hyperlinks... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag Spørgeskema omkring anerkendelse

6 1. Indledning (fælles) Vi oplever begge i vores praksis, at der for nogle pædagoger er et højt fokus på mål længere fremme, frem for en dybere interesse i selve barnet og dét at kunne være i nuet sammen med barnet. Hvis relationerne skaber individet, kræver dette så ikke netop at man kan være i nuet sammen med barnet, og at vi giver børnene plads til at være i nuet med hinanden, og skabe relationer? Et tilbageblik på daginstitutionen som den var for 40 år siden, fortæller os, at børnehaven var et opholdssted for børnene mens far og mor var på arbejde, men en erkendelse af, at børnene opholder sig mere og mere i børnehaven og ligeledes i mange forskellige arenaer og kontekster, har gjort, at nye tiltag har været nødvendige, for, at barnet kunne blive klar til samfundet. I dag er det altså ikke kun skolen, der skal uddanne børnene, men allerede i børnehaven er der et stort fokus på uddannelse og kvalifikationer. Læreplanerne skulle i 2004 være startskuddet til et mere målrettet og ligeledes veldokumenteret arbejde med barnets dannelse og kompetencer. Vores bekymring går på om dette høje fokus på samfundskravene har flyttet fokus fra det, som vi vil kalde de bløde værdier i daginstitutionen. Er det ikke netop de bløde værdier, såsom skabelse af relationer og et større fokus på nærvær, som ruster børnene til at klare sig i det her kravsbetonede samfund? Og hvordan formår vi at give plads til disse værdier oveni de mange krav, der stilles til pædagogen og dermed til børnehavebarnet? I takt med disse krav om læreplaner, sproglig bevidsthed mm. synes normeringerne i nogle tilfælde at forandre sig, hvilket kan have betydning for de udviklingsstøttende relationer. Men disse faktorer er vilkår, og hvordan kan vi så agere som professionelle pædagoger indenfor disse? Kravet om inklusion giver også pædagoger en særlig udfordring i forhold til at se på praksis på nye måder. Flere børn med særlige behov skal inkluderes, og det kræver særlige kompetencer hos pædagogen, når hun skal tilgodese disse børn, men også en bevidsthed omkring ikke at glemme de andre børn. Der bliver ligeledes flere diagnosticerede børn, vi skal forholde os til, og endelig ser vi en del børn, som bliver omtalt som børn med rundsave på albuerne. Hvordan får vi så fjernet det prædikat, hvordan hjælper vi børnene og os selv til at se på disse børn på nye måder? Det må være her, hvor vi som pædagoger må forsøge os med et ressourcesyn på barnet, men ligeledes kigge ind i os selv? Er vi med til at opretholde nogle handlemønstre overfor barnet og dermed skabe et forkert 6

7 billede af barnet, som kan være medvirkende til negative relationer, både mellem den voksne og barnet, men også børnene i mellem? Er vi som pædagoger bevidste om den store rolle og den indflydelse, vi har på barnets udvikling, her, nu og fremadrettet. 1.1 Emnebegrundelse (fælles) Vi er af den overbevisning, at vores rolle i samværet med børn i børnehaven har afgørende betydning for deres videre liv. Vi er optaget af fire principper som tager udgangspunkt i relationspsykologien. Principperne hedder samlet RARRT og dækker over relationer, anerkendelse, ressourcesyn og reflekteret teori. Principperne giver os anledning til at reflektere over vores egne professionelle kvalifikationer og disses betydning for dem, vi er sammen med. 1.2 Emneafgrænsning (fælles) Vi vælger at beskæftige os med voksen-barn relationen, selvom vi ved, at også barnets relationer til dets kammerater har afgørende betydning for dets udvikling. RARRT- Principperne er vi blevet bekendt med ret tilfældigt, da månedens bog i en bogklub ikke blev afbestilt. Bogen har dog alligevel inspireret os med sin relationelle tilgang og humanistiske menneskesyn. Dette bringer os hen til følgende problemstilling. 1.3 Problemstilling (fælles) Hvordan kan pædagogen med en anerkendende forholdemåde og med inspiration fra RARRT principperne, kvalificere sin egen relationskompetence og samtidig støtte børnehavebarnet i at indgå i udviklingstøttende relationer? 7

8 1.4 Metodeafsnit (fælles) Vi er inspireret af RARRT principperne, som er præsenteret i bogen Relationspsykologi i praksis, fordi vi synes, de tager fat i det, vi ser, som det mest fundamentale, man skal have øje for som pædagog. At relationer skaber individet, at anerkendelse åbner for udvikling, at ressourcefokus frigiver potentiale og at refleksion udfordrer selvfølgeligheder. RARRT principperne er udviklet af Jørgen Rønsholdt, Anette Groot, Finn Godrim, og Else Marie Bech. De er alle tilknyttet Institut for Relationspsykologi, som er et landsdækkende og privatejet psykolog- og konsulentfællesskab (Institut for relationspsykologi). De arbejder ud fra en relationel tilgang til pædagogik, psykologi og ledelse. Jørgen Rønsholdt er specialist i klinisk psykologi og psykoterapi og er i øvrigt medstifter og senior partner i Institut for relationspsykologi. Annette Groot er uddannet specialist i psykoterapi og klinisk psykologi og seniorpartner i Institut for Relationspsykologi. Finn Godrim er uddannet lærer og psykolog og er godkendt som specialist og supervisor i børnepsykologi og klinisk psykologi. Han er også medstifter af og administrerende direktør for Institut for Relationspsykologi. Else Maria Bech er uddannet psykolog og er ansat på institut for relationspsykologi, hvor hun varetager instituttets kommunikationsopgaver. Vi gennemgår de fire RARRT principper og vi redegør løbende for den teori og de metoder, den repræsenterer og forholder os til dem, som vi finder mest relevante, og kan identificere os med. Samtidig inddrager vi yderligere materiale til underbyggelse af principperne. Relations-princippet beskæftiger vi os med, fordi det at indgå i relationer er grundlæggende for, at vi skabes som individer og udvikler os i fællesskab med andre (Møhl & Schack, 2003). Vi inddrager Daniel N. Stern, da han tager sit udgangspunkt i spædbarnspsykologien, som er der hvor relationsdannelsen starter. Vi forholder os også til Anne-Lise Løvlie Shibbye, som repræsenterer det dialektiske perspektiv og Lis Møller idet hun beskriver det relationelle samspil i praksis (Møller, 2008). Hendes teoretiske fundament baseres især på Anne-Lise Løvlie Schibbye. Anerkendelses-princippet er den forholdemåde der gør os i stand til at indgå i det gode relationelle samspil. I bogen har de udarbejdet en model, Anerkendelsens elementer, som redegør for hvilke 8

9 faktorer, der har betydning for den anerkendende forholdemåde (Rønsholdt, Groot, Godrim, & Beck, 2013 c). Modellen præsenterer tre interpersonelle dimensioner: Selvafgrænsning, oplevelsen af retten til at være sig selv, og tilkendegivelsen af begge perspektiver. Denne model bygger på Berit Baes tænkning omkring barn-voksen relationen i forhold til barnets selvudvikling. Samfundsperspektivet på anerkendelse bliver sat i spil med Axel Honnets tre sfærer privatsfæren, den retslige sfære og den Solidariske sfære. Vi valgte at udarbejde en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse omhandlende anerkendelse, da vi var nysgerrige på at høre andres syn og vinkler på hvad begrebet indeholder. Spørgeskemaet har vi uddelt til personaler og forældre, i de institutioner vi er ansat i. Vi har imidlertid ikke fået meget respons, hvorfor vi kun refererer meget lidt til dem. Ressourcefokus-princippet Hvis vi som pædagoger øver os i at fjerne det fejlfokuserede og pessimistiske perspektiv, vil dette være med til at skabe udvikling for barnet og ligeledes motivere det til at arbejde med sin videre udvikling. Vi er ligeledes overbeviste om, at et miljø, som er præget af en god balance mellem positivitet, tryghed og udfordringer, vil give gladere børn. Ved at vi også bliver mere bevidste om, hvordan vi definerer og italesætter de børn, for hvem vi ønsker en udvikling, vil vi blive klogere på os selv i praksis, men også klogere på hvilke styrker børnene indeholder, med en eventuel redefinering af barnets fortælling. Vi præsenterer metoden Appreciative Inquiry, som er en undersøgelsesmetode udviklet af David Cooperrider og Suresh Srivastva. Denne er relevant, fordi den netop gør op med det traditionelle problemløsende perspektiv, og tager sit udgangspunkt i den antagelse, at et positivt og anerkendende miljø er de bedste forudsætninger for, at mennesker udvikles. Refleksions-princippet redegør for hvorfor refleksion er en nødvendighed, for at indgå i udviklingsstøttende samspil og samtidig som en faktor for, at vi udvikler os både som mennesker og som professionelle pædagoger. Vi inddrager i dette afsnit den amerikanske professor og uddannelsesforsker, Donald Schöns tanker om refleksionsniveauer. Samtidig præsenterer vi den engelske antropolog Gregory Batesons tanker om 1.- og 2. ordens-læring, da disse kobles fint med 9

10 refleksionsniveauerne. Ligeledes inddrager vi Erling Lars Dales praksistrekant, der formidler den professionelle refleksion for os som pædagoger. Refleksion over egen praksis er afgørende for, at vi løbende kan justere på vores handlinger og se på vores forudsætninger og de selvfølgeligheder, som nogen gange ligger til grund for disse. Vi vil slutte af med at tage udgangspunkt i en praksisfortælling og lave en fælles analyse ud fra RARRT-principperne, for at forsøge at forklare og belyse vigtigheden af, at alle principper bringes i spil i vores daglige arbejde som pædagoger. Vi forsøgte at få en fælles forståelse af praksis ved at lave fælles observationer i en børnehave. Vi syntes dog ikke at disse observationer gav et brugbart resultat. Vi har i stedet valgt at tage udgangspunkt i en praksisfortælling fra Patricias pædagogiske arbejde. Vi er opmærksomme på, at forfatterne bag RARRT-principperne har tilknytning til institut for relationspsykologi, hvilket betyder, at de kan have en speciel interesse i at udgive en bog, som ligger til grund for de kurser de udbyder en skjult dagsorden. Som pædagogstuderende, er vi gentagne gange blevet præsenteret for Vygotskys teori Zonen for nærmeste udvikling. Denne teori finder vi ikke henvisninger til i RARRT-principperne, hvilket undrer os, da de netop har fokus på den udviklingsstøttende relation. Her tænker vi, at barnets nærmeste zone for udvikling ville være relevant at nævne (Hansen, 1993). Vi kommer heller ikke selv nærmere ind på hans teori i denne opgave. 2. Relationer - Redegørelse og analyse (Patricia) I det følgende vil vi starte med at gøre rede for relationens betydning fra når et barn bliver født. Barnet er nemlig født med evner og færdigheder (Hart, 2008). Derfor er de tidlige relationer barnet indgår i, så vigtige for de relationer, barnet vil indgå i senere. Vi vil gøre brug af relevante begreber, med særlig fokus på relationer i RARRT principperne. Senere vil vi anvende begreberne ud fra praksisfortælling 1 om Peter. Ligesom vi vil benytte os af andre små eksempler fra vores praksis. 10

11 Allerede under graviditeten har moderen en relationel kontakt til barnet. Hun er omsorgsfuld overfor barnet inden det overhovedet er født. Rønsholdt taler om barnets tidlige sanselige erfaringer, moderens stemme, bevægelser, sindsstemninger med mere, som er med til, for barnet, allerede at skabe en tidlig relation til moderen indefra maven. Denne tidlige kontakt og erfaring vil barnet tage med sig når det for alvor præsenteres for verden (Rønsholdt, Annette, Godrim, & Beck M, 2013 a). Moderen er den første samspilspartner som barnet vil spejle sig i, og derved begynde sin læring som menneske (Vedholdt 2000, i Rønsholdt, Annette, Godrim, & Beck M, 2013 a). Den relationelle forbindelse, der er mellem mor og barn, er særdeles vigtig for barnets udvikling. Umiddelbart efter barnets fødsel, vil barnet instinktivt søge efter relationelle signaler (Rønsholdt, Annette, Godrim, & Beck M, 2013 a). den første omsorgsfulde og kærlige relation, spædbarnet indgår i, er forholdet til den primære omsorgsperson, som ud over tilfredstillelsen gennem mad og varme omfatter oplevelser, der skaber gensidige følelser som glæde og nysgerrighed (Hart, 2008, s ) Sammen med et antal spædbørnsforskere fandt Daniel Stern ud af, at børn og mødre havde synkroniserede adfærdsmønstre. Han fandt ud af, at udover at støtte spædbarnets adfærd, kommunikerede hun også med det på en måde, som hjalp barnet til at definere sig selv (Hart, 2008). Barnet er udrustet med mekanismer til at afkode andres adfærd og derigennem lære kulturelt bestemte variationer af det menneskelige univers at kende. Spædbarnet forstår mønstre i menneskers sociale adfærd og med sine bevægelser og kommunikation, viser omsorgspersonen barnet forskellige variationer af den menneskelige adfærd (ibid.). Vi vil i det følgende fortsætte vores redegørelse af begreber og samtidig belyse dem, ved at anvende eksempler fra praksisfortælling 1, som vi præsenterer som det første. 2.1 Fortælling 1 (Patricia) På blå stue er der et højt fagligt niveau blandt pædagogerne. Når de bliver bekendt med en ny faglig tilgang eller et spændende fagligt udtryk, griber de det, og er gode til at få det i spil. 11

12 Når de bliver opmærksomme på en kompetence et barn mangler og som de ser som alderssvarende, at barnet skal kunne, er de hurtige til at sætte en aktivitet i gang, hvor der bliver øvet. Peter er 5 år. Han har én nær ven i børnehaven, som han leger en del med. De kan finde på at lave uhensigtsmæssige ting, som for eksempel at tisse i en spand, eller spytte på spejlet. Det opleves at Peter gentagne gange slår umotiveret ud efter de andre børn, særligt i situationer hvor han ikke er i en leg og måske keder sig. Det er tydeligt, at nogle børn er bange for ham. Hvis han føler sig uretfærdigt behandlet af et andet barn, reagerer han ofte med grove skældsord som f.eks din store idiot og slår ud efter vedkommende. Pædagogerne tolker dette som, at han har svært ved at regulere sig selv. På legepladsen når han har gjort noget uhensigtsmæssigt, sker det at han bliver sat på en bænk, for lige at tænke over hvad han har gjort. Andre gange får han en skoleopgave, som han kan sidde med eller noget fysisk arbejde, f.eks fejning. Nogle af pædagogerne oplevede engang, at Peters far gav en pædagogmedhjælper et kæmpe møgfald, og de har andre gange oplevet ham meget vred i hans kropssprog overfor personalet hvis for eksempel Peter havde tisset i bukserne. Det har fungeret godt, når den voksne har været alene med Peter om en aktivitet og ligeledes finder Peter ro i at få en skoleopgave. En studerende siger en dag til et møde, at hun har en oplevelse af, at der ofte bliver stillet for hårde konsekvenser op for ham, når han agerer uhensigtsmæssigt, og at han måske på den måde bliver fastholdt i et mønster. Kollegerne fortæller at de har prøvet meget forskelligt. I en periode har de for eksempel ikke skældt ham så meget ud, og har givet ham lang snor. Den ene pædagog siger: Der er ikke noget der virker på ham! 12

13 2.2 Spejlneuronerne og affektiv afstemning (Patricia) Barnet lærer sig selv at kende ved at betragte verden omkring sig. Susan Hart taler om, at barnet spejler sig i omverdenen og på den måde udvikler sig i en løbende erkendelse af, at det er forskelligt i forhold til omverden. Daniel Stern er optaget af tilstedeværelsen af spejlneuroner, hvilket dokumenteres i forskning. Når barnet observerer andres handlinger og udfører de samme, aktiveres spejlneuronerne, som er nerveceller. På grund af spejlneuronerne kan vi mærke i os selv, hvordan den anden har det, fordi vi automatisk reagerer, som om vi selv var i samme situation (Bauer 2006, i Rønsholdt, Annette, Godrim, & Beck M, 2013 a, s. 54). Er barnet dermed, af sin primære omsorgsperson, blevet mødt med en tilpas afstemthed, kommunikation gennem handlinger og interaktion, vil barnet angiveligt selv løbende udvikle sine egne handlinger, kommunikation og interageren med omverdenen. Fortællingen fortæller ikke noget om Peters forhold til sin mor og far. Men dét, at han har svært ved at regulere sig selv, når han føler sig uretfærdig behandlet, kunne måske skyldes, at hans far måske har samme problem. Peter spejler sig måske i faderens måde at reagere på i visse situationer. Igennem spejlingen udvikler barnet ligeledes den empatiske evne, som netop betyder det at kunne sætte sig ind i andre menneskers følelser, uden nødvendigvis at være udsat for det samme i øjeblikket, altså et resultat af spejlneuronernes aktivering. Dette leder mig hen til Sterns begreb om affektiv afstemning som Rønsholdt taler om. Den affektive afstemning sker, når moderen og spædbarnet er opmærksomme på hinandens signaler. Moderen responderer på barnets lyde, mimik og kropssprog og svarer på den måde på barnets udspil (Rønsholdt, Annette, Godrim, & Beck M, 2013 a): Forælderen læser( )følelsesudtrykket bag barnets handling, og besvarer det med en handling der udtrykker en lignende stemning (Rønsholdt, Groot, Godrim, & Beck, 2013 a, s. 68). Hvis barnet for eksempel falder og slår sig, kan forælderen respondere ved at sige av du faldt da lige, gjorde det ondt? Hvis forælderens afstemning har været ved siden af, altså hvis moderen for eksempel ikke har formået at aflæse barnets oplevelse eller følelse af situationen, kan barnet reagere med frustration over ikke at være blevet mødt. (Hart og Schwartz 2008, i Rønsholdt, Groot, Godrim, & Beck, 2013 a). Sker det gentagne gange i barnets opvækst, at det ikke er blevet mødt, kan det have store konsekvenser for barnets selvbillede. 13

14 Den måde Peter er blevet affektivt afstemt på som spædbarn, har stor betydning for Peters udvikling af det, at kunne relatere intersubjektivt, og kan dermed have indflydelse på de relationer som han indgår i senere i livet. Man kunne spørge sig selv: Er Peter mon, af sine forældre, blevet mødt med en tilpas afstemthed som spædbarn og i hans videre opvækst? Den affektive afstemning mellem barn og forældre har altså afgørende betydning for barnets senere evne til at kunne indgå i intersubjektiv kontakt. Dette leder os over til en redegørelse for, hvad det netop vil sige at indgå i den intersubjektive kontakt 2.3 Intersubjektiv kontakt (Patricia) RARRT principperne anvender Sterns begreb om intersubjektivitet. Daniel N. Stern er spædbarnsforsker og udviklingspsykolog. Det at have intersubjektiv kontakt er det, som opstår mellem to mennesker, når der sker en særlig mental form for kontakt mellem disse en subjektiv kontakt. (Stern, 2004) Jeg ved, at du ved, at jeg ved el. Jeg føler, at du føler, at jeg føler (Stern, 2004, s. 91). Det er dér, hvor vi er i stand til at aflæse andre menneskers hensigter og føle hvad de føler (ibid.) Når begge parter i en relation kan erkende hinandens følelsestilstande, og de begge uden brug af sprog- kan mærke, at der er sket en følelsesmæssig transaktion, indgår de sammen i følelsesmæssig intersubjektivitet (Rønsholdt, Groot, Godrim, & Beck, 2013 a, s. 72). Begrebet om intersubjektivitet vil vi bringe i spil i vores afsluttende analyse. Når Peter gør noget uhensigtsmæssigt som f.eks at slå ud efter andre børn, er Peter ofte blevet sat på en bænk for at tænke over hvad han har gjort. Lad os antage, at Peter er blevet forurettet efter sin gerning og er blevet sat på bænken uden yderligere samspil med den voksne, da tolker vi ud fra dette, at den voksne ikke har formået at sætte sig ind i hans følelser, og dermed ikke været i intersubjektiv kontakt med ham. Den voksne har dermed ikke formået at være anerkendende overfor ham, da dette fordrer, at man er i en intersubjektiv kontakt: Det intersubjektive møde indebærer gensidig anerkendelse (Møller, 2008, s. 71). Se eventuelt afsnittet om Anerkendelse. 14

15 2.4 Ser pædagogen subjektet? (Patricia) Dette giver anledning til at se nærmere på Shibbys begreb om det at have enten et subjekt-objekt syn eller subjekt-subjekt syn. Hvis en pædagog har subjekt-objekt-synet på et barn, kan hun risikere at krænke barnet, ved at fratage barnets selvoplevelse. Hun ser måske barnet som noget der skal kontrolleres og tæmmes, og formes i overensstemmelse med socialt acceptable normer (Michell, 1988, i Shibby, 2010): Når den anden bliver et objekt for vores regulerings- eller forandringsproces, mister han sin ligeværdige status og dermed sin licens til at give noget betydningsfuldt tilbage (Rønsholdt, Groot, Godrim, & Beck, 2013, s. 137). Det vil altså sige, at idet vi objektgør den anden, snyder vi os selv for barnets perspektiv, men også vores egen mulighed for selv at udvikles i relationen: Objektificeringen er ikke kun skadelig for barnet, men frarøver også os selv mødets udviklingsmuligheder (Rønsholdt, Groot, Godrim, & Beck, 2013 a, s. 136). Der kunne altså ske en udvikling i både Peter og den voksnes relation, hvis den voksne formåede at sætte sig i Peters sted og dermed forsøge at forstå baggrunden for hans handling. For med et subjekt-subjekt-syn, formår pædagogen at se barnet med egne isolerede oplevelser, dvs. egne synspunkter og oplevelser (Schibby, 2010). Hvis pædagogen forsøger at forstå Peters intentioner og de følelser der ligger bag hans handlinger, vil det angiveligt være nemmere for hende at guide Peter i den rigtige retning. Hvis Peter eksempelvis har svært ved at håndtere det frie rum, som legepladsen repræsenterer og hans handlinger i virkeligheden udspringer deraf, må det være vigtigt at blive undersøgende på dette. For at vi kan indtage subjekt-subjekt-synet, må vi kunne være emotionelt tilgængelige, det vil sige, at den voksne er sensitiv overfor barnets signaler, og har en evne til at strukturere samværet, så denne fastholder barnets engagement i samspillet. Man må altså kunne sætte sig ind barnets tilstand og respondere på dets udspil (Biringen 2004, i Rønsholdt, Annette, Godrim, & Beck M, 2013 a). Derved får barnet en følelse af at være et subjekt med egne egenskaber, hvilket bliver afgørende for barnets virkelighed barnets selvforståelse vokser, og kan ligeledes blive afgørende for barnets senere relationelle møder. At være emotionel tilgængelig vil altså sige, at man er til stede sammen med barnet, hvilket læner sig meget op af det at være nærværende, hvilket bliver belyst i afsnittet, Nærvær versus tankevandring. 15

16 Lis Møller taler om dialektikken, der ligger i relationen. I denne forståelse ligger, at man påvirker og påvirkes i relationen til den anden (Møller, 2008). Individet skaber gensidigt hinandens forudsætninger for trivsel, læring og udvikling. Derfor må vi som professionelle være ekstra bevidste om denne faktor i relationen til barnet. Det vil blandt andet sige at have en evne til et metaperspektiv, altså kunne se sig selv udefra, og kunne justere sig selv i forhold dertil. Senere vil vi komme nærmere ind på det at være i en reflekterende praksis. Dialektisk relationsteori har fokus på subjektive oplevelser, altså egne oplevelser i samspil med andres, og en forståelse af, at man er ligeværdig i relationen selvom man måske ikke er ligestillet, altså befinder sig i en asymmetrisk relation (ibid.). En vigtig faktor i det relationelle møde er også kommunikationen, både vores kropssprog, men også vores talemåder. Dette vil jeg komme ind på i det følgende. 2.5 Kommunikationens magt (Patricia) Kommunikationen og særligt kropssproget spiller en stor rolle i vores interaktion med barnet og vores stræben mod at understøtte de udviklingsstøttende relationer. Den verbale kommunikation spiller kun en birolle på mindre end 10 procent i påvirkningen af vores emotionelle tilstand, hvorimod de kropslige signaler har en indvirkning på mere end 90 procent (Rønsholdt, Annette, Godrim, & Beck M, 2013 b). Hele tiden benytter vi os af kommunikationen i samspil med børnene, også når vi ikke tænker over det. Vores ageren, handlen og udtryk siger ofte mere end ord, derfor er det så vigtigt, at vi hele tiden er særligt opmærksomme på, hvad vi signalerer overfor barnet med vores kropssprog, da dette ofte er ubevidst for os. Der er lavet eksperimenter der viser, at vi spejler andres følelsesmæssige udtryk. Reaktionen er dog så kort, at det bliver ubevidst. Når forsøgspersoner har set billeder af smilende personer, ganske kortvarigt, har de imiteret smilet kort, men de har beholdt følelsen af glæde uden at vide hvorfra den kom (Dimberg, Thurnberg og Elmehed 2000, i Rønsholdt, Groot, Godrim, & Beck, 2013 b). Det må derfor anses for at være særdeles vigtigt i interaktion og i særdeleshed i samspil med barnet, at man forsøger at se på sig selv udefra - hvordan er mit kropssprog, hvordan hænger det sammen med hvordan jeg har det indvendigt, hvordan kan det vi signalere med vores kropssprog, have en indvirkning på vores relation og interageren med barnet. 16

17 Netop det at blive bevidst om det ubevidste er afgørende for kvaliteten af udviklingsmulighederne, og her er RARRT inspireret af Robert Rosenthal som opstiller tre følgende afgørende elementer som RARRT har udbygget: Gensidig opmærksomhed, fælles positive følelser og en koordineret verbal duet (Rønsholdt, Groot, Godrim, & Beck, 2013 b). Vi har valgt at gå i dybden med den gensige opmærksomhed, da vi synes den giver mest mening i forhold til at indgå i de udviklingsstøttende relationer. Vi vil lægge ud med en praksisfortælling: 2.6 Praksisfortælling 2 (Patricia) En studerende har i garderobesituationer lagt mærke til, at Anna ofte udviser modvilje i at tage sin flyverdragt på. Han har observeret, at det ofte er den samme medhjælper, der står med hende i garderoben. I dag ser han igen, at Anna kommer med udbrud, siger høje klynkende lyde, og vrider sig på gulvet. Han tænker ved sig selv, at han ikke synes at Anna agerer sådan når det er ham selv, der står med hende i garderoben. Medhjælperen står med et stramt ansigtsudtryk, armene over kors og ser afventende på Anna: Ta nu den flyverdragt på Anna, vi gider ikke det pjat. En dag hører han medhjælperen sige til pædagogen på stuen, at Anna altid skaber sig når hun skal tage sin flyverdragt på. 2.7 Den gensidige opmærksomhed (Patricia) I dette ligger der, at man må være opmærksom på sig selv og den anden og forsøge at se tingene fra den andens perspektiv, prøve at forestille sig, hvordan den anden mon fortolker sine omgivelser (Rønsholdt, Groot, Godrim, & Beck, 2013 b). I praksis eksemplet formår medhjælperen ikke at tage Annas perspektiv. For at kunne det, må han kunne se sig selv udefra, og reflektere over hvordan han tager sig ud fra Annas synspunkt. Dette kan vi selvfølgelig ikke se at han ikke gør, men vi antager det udfra hans handling. Hvis medhjælperen kunne skabe en bevidsthed omkring sine kropssignaler, ville han måske få øje på sin egen måde at stå afventende med armene over kors, og hvordan hans ansigtudtryk egentlig ser ud. Han ville måske reflektere over om netop de kropssignaler kunne være årsagen til Annas ageren. 17

18 I RARRT taler de om det at være i et Reflekterende nærvær. Vores kropslige udtryk er med til at skabe forudsætningerne for det relationelle miljø (Rønsholdt, Groot, Godrim, & Beck, 2013 b). det vil sige hvis medhjælperen formåede at være i et reflekteret nærvær med Anna, ville han angiveligt have mulighed for at komme til en form for erkendelse af, at han på Anna, kan have en vis indflydelse på hendes reaktioner og ageren. Det virker ikke til at medhjælperen formår det i situationen, men dette kræver også, at han når til en bevidsthed omkring netop dette. Det kan være, at man igennem reflekteret nærvær opdager, at den anden altid bliver irritabel, når man kommer tæt på ham(...) Se eventuelt afsnittet om introspektion. Når professionelle altså ikke formår at være i et reflekteret nærvær, kan samværet komme til at afspejle den professionelles indre tilstand (Rønsholdt, Groot, Godrim, & Beck, 2013 b). Medhjælperen siger til en pædagog, at Anna altid skaber sig, når hun skal tage sin flyverdragt på. Her kommer den studerende ind i billedet, for han tænker på, at Anna ikke agerer sådan når han er sammen med hende. Måske formår han at sætte sig i børnehøjde, måske har han et andet børnesyn, og andre forventninger til ham, og formår måske at signalere dette med sit kropssprog. Han justere sig måske i relationen til Anna, da det er der, hvor det udviklingsstøttende samvær kan finde sted. Hvis ikke pædagogen formår at justere sig i forhold til barnets aktuelle ståsted, vil han ikke kunne udvide og udvikle barnets kompetencer (Rønsholdt, Groot, Godrim, & Beck, 2013 b). Her får vi lyst til at hive eksemplet ud med Peter i fortælling 1, for dette kunne også være relevant at blive nysgerrig på i forhold til Peters samværsformer, her tænker vi på de situationer, hvor han kan finde på at slå ud efter de andre børn: De børn der ikke kender samværdsformerne, er samtidig dem, der har mest brug for, at de professionelle justerer sig efter dem og lærer børnenes melodi (Rønsholdt, Groot, Godrim, & Beck, 2013 b, s. 87). 2.8 Sammendrag (Fælles) Vi har i det foregående været inde på vigtigheden af mor-barn relationen, som er den første relation som barnet indgår i, hvordan spejlneuronerne har deres indvirkning, når barnet spejler sig i sine omgivelser, og den affektive afstemning, når moderen bekræfter og spejler barnets udtryk og stemninger. Disse faktorer har stor indflydelse på barnets senere udvikling, og hvordan barnet vil se 18

19 på verden og forstå sig selv i forhold dertil. Ligeledes vil de intersubjektive relationer, som barnet senere indgår i, være forudsætningen for om barnet befinder sig i anerkendende relationer. En anden faktor er, når den voksne formår at have et subjekt-subjekt syn på barnet, altså ser barnet med egne isolerede oplevelser. Vi har set på hvor vigtig en rolle kommunikationen spiller i relationen til barnet, hvordan man med kropssproget kan sende signaler, som har betydning for barnets selvbillede. Kropssproget er ofte ubevidst for den voksne, derfor er det særdeles vigtigt, at pædagogen formår at se sig selv udefra i interaktionen med barnet, at hun er reflekterende og på den måde bliver bevidst om hvilken indflydelse hendes kropssprog har på barnet. Sidst men ikke mindst må pædagogen være opmærksom på hvor vigtig den gensidige opmærksomhed er, for at barnet føler sine oplevelser legale og betydningsfulde. Pædagogens indstilling og viden om vigtigheden af det relationelle, har som belyst stor betydning for RARRT princippernes andet princip: Anerkendelsen. Holdningen til hvordan vi ser på relationsarbejdet er grundstenen til det at kunne forholde sig anerkendende. I det følgende vil vi beskæftige os med anerkendelse. 3 Anerkendelse redegørelse og analyse (Maria) I pædagogikken er begrebet anerkendelse blevet et slags modeord, som betegner den gode pædagogik. Det vil sige, at man som pædagog skal have en anerkendende tilgang for at være en god pædagog. Dette kan imidlertid være udfordrende, hvis vi som pædagoger ikke er enige om begrebets betydning. Når vi tager et emne op, som allerede er blevet præsenteret i så stort et omfang, er det, fordi anerkendelsen, som den praktiseres i mange sammenhænge, ikke synes at bidrage til etableringen af understøttende relationer og til den enkeltes oplevelse af tilstrækkelighed og selvudvikling (Rønsholdt, Annette, Godrim, & Beck M, 2013, c, s. 101) Det er lige præcis denne praktisering af anerkendelsen som hjælp til etablering af de understøttende relationer, som vi er optagede af, da den jo ganske rigtigt er af afgørende betydning for børnehavebarnets udvikling, læring og trivsel. 19

20 Vi har begge mødt forskellige opfattelser af begrebet. Disse har vi forsøgt at belyse ved at uddele spørgeskemaer i vores institutioner omhandlende netop anerkendelse. (Se bilag 1) Vi spurgte blandt andet om, hvad anerkendelse er for dig? Følgende svar har vi fået: - At blive set og hørt som individ, at blive værdsat og føle sig værdifuld. At blive mødt med følelsesmæssig opmærksomhed. Accept af, at barnet er lige nøjagtig den han/hun er, - selvom dets handlinger er i uoverensstemmelse med ens egne eller normen. - Anerkendelse er at se mennesket, om det så er en voksen eller et barn. At anerkende er at bekræfte en person i at hans/hendes følelser er legitime. - Anerkendelse er at vise at man værdsætter + sætter pris på noget. Anerkendelse kan få en til at vokse/øge troen på sig selv. I de svar vi har fået ses ikke de forskellige opfattelser af begrebet, som vi ellers har mødt. Alle svarene er positivt ladede, hvilket måske bevidner, at anerkendelse er moderne og hvem ønsker egentlig også af fremstå som en underkendende pædagog? Vi tænker, at de der har svaret på spørgsmålet har godt fat i anerkendelsens betydning for børnehavebarnets udvikling rent teoretisk. Hvordan det ser ud i praksis siger svarene ikke så meget om. Selvom vi ikke har fået de forskellige svar, som vi gerne ville have set, giver vi forfatterne bag RARRT ret i, at anerkendelsesbegrebet mangler en fælles model for, hvad det helt præcis er, anerkendelse er og kan. Når vi har et fælles udgangspunkt, kan vi som profession netop drøfte begrebet i en pædagogisk og samfundsmæssig kontekst. 3.1 Perspektiver på anerkendelse (Maria) I Rønsholdt skriver de, at anerkendelsesbegrebet rent historisk kan føre os helt tilbage til de tidlige tyske filosoffer, der skabte fokus på fænomenologiske, relationelle og erkendelsesteoretiske aspekter (Rønsholdt 2013 c, s. 103). Det er i disse tyske kilder at den nyere skandinaviske variant finder sin inspiration. 20

21 En persons bevidsthed bliver til i eller gennem den andens bevidsthed. Det at udvikle sin egen bevidsthed er at genkende sig selv i den anden og tage sig selv tilbage som forandret: en dialektisk proces som driver bevidsthedsudviklingen fremad (Schibby, 2010, s. 47). Den relationelle grundlagsforståelse, som Hegel her giver udtryk for, viser os, at gensidigheden er central. Hegel mener endvidere at vi i anerkendelsen er ( )afhængige af hinanden og for at give og modtage anerkendelse, må vi først godkende hinanden som ligeværdige partnere (Hegel, 2005 i Rønsholdt 2013 c, s.103). I den skandinaviske tænkning omkring anerkendelse er de stadig meget inspirerede af de tyske filosoffer. Schibbye skriver om Hegels anerkendelsesbegreb at der: i begrebet ligger ideen om at se igen, genkende, skelne, befæste, erkende og styrke. Anerkendelse betyder bl.a. at se noget på ny. (Schibbye, 2010, s.233). I denne tænkning beskæftiger anerkendelsen sig med indre følelser og fornemmelser og har ikke så stort et fokus på de faktiske handlinger. I denne forståelse af anerkendelse er gensidigheden meget central, hvilket blandt andet betyder, at vi har fokus på anerkendelsen som et element i relationen mellem to mennesker. (Rønsholdt, Annette, Godrim, & Beck M, 2013 c) I denne form er anerkendelse ikke noget man kan pålægge eller gøre ved andre. Anerkendelsen kan kun etableres via en gensidig intersubjektiv relation, se eventuelt afsnittet intersubjektiv kontakt. Mødet mellem to perspektiver er i fokus, fordi dette møde er udviklingsskabende. De karakteriserer denne anerkendelsesform som en væremåde. Denne anerkendende variant kender vi inden for pædagogikken fra den norske forsker og professor Berit Bae, som netop har forsket i voksen/barn samspillet i førskolan den norske børnehave. Hendes grundlæggende holdning til anerkendelse hviler på ligeværd, det enkelte individs ret til egne oplevelser og respekten for det enkelte individ (Bae, Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse, 1996) Bae s forståelse hviler igen på norske psykolog Anne Lise Løvlie Schibbye, som ser anerkendelsen forankret i et menneskesyn og en grundlæggende holdning. Schibbyes gennemgang af anerkendelsesbegrebet er knyttet til terapeut/klient forholdet, hvorimod Bae bringer begrebet ind i en pædagogisk kontekst. 21

22 I pædagogisk praksis er det oftest barn-voksen forholdet der er i spil, hvilket gør, at vi i pædagogisk praksis er nødt at være vores definitionsmagt bevidst (Bae, 1996). Definitionsmagt betyder, at den voksne er i en overmægtig position i forhold til barnet, når det gælder barnets oplevelse af sig selv som individ (ibid.). Samtidig er det jo også et faktum, at den voksne har et opdragelsesansvar i forhold til barnet (Møller 2009). Den tyske filosof Axel Honneth bygger også videre på de gamle tyske filosoffer, når han beskæftiger sig med anerkendelsen i en samfundsmæssig sammenhæng. Han peger på, at mennesket har brug for anerkendelse på flere niveauer, for at anerkendelsen vil lykkes. Han opererer med tre sfærer, som vi vil komme ind på senere. Rønsholdt mener samtidig, at vores forståelse af anerkendelse også påvirkes af den amerikanske anerkendelsestradition, der har sin hovedvægt på det ressourcefokuserede og på ros i forhold til individers adfærd (Rønsholdt, Annette, Godrim, & Beck M, 2013 c). Appreciative inquiry, som vi nævner senere, bygger på netop denne forståelse. Som vi har forsøgt at belyse, kan anerkendelsesbegrebet behandles ud fra mange forskellige perspektiver; filosofiske, psykologiske, pædagogiske og sociologiske. Holdningerne og forståelserne af anerkendelse er mangeartede. Bogens forfattere kommer dog frem til en model, som de mener, læner sig mest op ad den skandinaviske forståelse. Den vil vi redegøre for i næste afsnit, men først vil vi med deres egne ord præsentere deres intention med modellen. det handler om at se individet og samtidig være til stede som et andet individ, der fungerer som et levende identificerings- og sammenligningsgrundlag for, at begge parter hele tiden opdager mere om sig selv og om egne grænser. (Rønsholdt, Annette, Godrim, & Beck M, 2013 c, s. 107) Anerkendelsen handler således om et møde mellem mennesker, hvor det enkelte menneske lærer at Sådan er jeg i forhold til andre. 22

23 3.2 RARRT princippernes anerkendelsesmodel (Maria) I det følgende vil vi forsøge at forklare begrebet ud fra RARRT princippets tanker om anerkendelse. De mener at det anerkendende møde karakteriserer sig ved tilstedeværelsen af 3 interpersonelle dimensioner som illustreres i nedestående figur (Rønsholdt, Annette, Godrim, & Beck M, 2013 c, s. 107). Denne anerkendelsesmodel finder vi, giver et rigtigt godt billede af hvad anerkendelse er for en størrelse. Man kan se hvorledes anerkendelsen først bringes i spil når alle tandhjulene falder i hak. I det følgende vil vi præsentere dimensionerne hver for sig Selvafgrænsning (Maria) Selvafgrænsning handler om at afgrænse sig selv. Det vil sige at det handler om evnen til at bevidstgøre sig om og tage ejerskab over sine egne tanker, holdninger og følelser. Det handler om at lære at adskille, hvad der er dit, og hvad der er mit (Rønsholdt, Annette, Godrim, & Beck M, 2013 c). Et eksempel fra praksis: 23

24 Praksisfortælling 3 (Maria) Mikkel er lige kommet ind fra legepladsen. Han har taget sit tøj af og sidder i ventekøen til toilettet. Pædagogen Bente opdager, at Mikkels flyverdragt hænger i elastikken, som skal være under foden. Hun beder, lidt surt, Mikkel om at komme hen til sit rum og hænge flyverdragten ordentligt op. Mikkel rejser sig modvilligt og uforstående fra køen, da han jo har hængt sin flyverdragt op. Bente er selv af den opfattelse, at en flyverdragt skal hænge i stroppen i nakken og overser derved helt Mikkels oplevelse af, hvad det vil sige at hænge en flyverdragt op. Både Mikkel og Bente forvirrer hinandens selvoplevelser, idet de begge udfordres i deres egne tanker, holdninger og følelser omkring det at hænge en flyverdragt op. Selvafgrænsningen vil ofte umiddelbart rette sig mod en følelse eller en reaktion. I selvafgrænsningsprocessen vil der ofte være et større arbejde med at bevidstgøre og forandre underliggende repræsentationer, der ligger som rødder til de pludselige negative følelser og reaktioner (Rønsholdt, Groot, Godrim, & Beck, 2013 c, s. 111) Dette betyde, at pædagogen må være opmærksom på enhver negativ følelse, der måtte dukke op for at kunne tage ansvaret for egne reaktioner og repræsentationer. Bente kunne have spurgt sig selv om, hvorfor det betød så meget for hende med den flyverdragt, inden hun forvirrede Mikkels oplevelse af at hænge flyverdragten rigtigt på plads i garderoben. Rønsholdt hævder, at evnen til at være selvafgrænset er afgørende for, om man kan indgå i en anerkendende relation. De erkender, at det kan være hårdt arbejde at opøve evnen til selvafgrænsethed, men hævder at belønningen vil være flere positive relationer (Ibid.). I det følgende vil vi beskæftige os med begrebet nærvær, da Rønsholdt mener, at det er en af de vigtigste forudsætninger for at opøve evnen til netop selvafgrænsningen. 24

25 Nærvær versus tankevandring (Maria) Uden nærvær i de professionelle relationer er det ikke muligt at tage ansvar for kvaliteten og udviklingsmulighederne i samspillet. Det kræver nærvær at se den anden og sig selv, at bevæge sig fleksibelt i relationen, at holde øje med sine egne og den andens reaktioner, at betragte sig selv udefra og regulere sig selv igen (Rønsholdt, Annette, Godrim, & Beck M, 2013 c, s. 112) Vi synes, at Rønsholdt stiller et meget interessant paradoks op, når de redegør for en undersøgelse, hvor man målte på, hvor stor tendensen var til at man tænkte på noget andet, end det man rent faktisk var i gang med. Undersøgelsen viste at forsøgspersonerne havde vandrende tanker i 46,9 procent af tiden. Samtidig viste det sig, at der var en markant sammenhæng mellem nærvær og oplevelse af glæde og personlig tilfredshed. I de situationer, hvor forsøgspersonernes tanker var rettet mod den faktiske aktivitet, havde de en dybere følelse af glæde, hvorimod de i aktiviteter med vandrende tanker ikke følte betydelig glæde. Tankerne handlede en stor del af tiden om bekymringer og havde derfor en negativ effekt på oplevelsen af glæde (Killingsworth og Gilbert i Rønsholdt, Annette, Godrim, & Beck M, 2013 c, s. 112). Hvis vi som pædagoger også tankevandrer i 46,9 procent af vores tid i børnehaven, så skal vi være gode til at fange de situationer, hvor vi så virkelig er nærværende i vores relationer. Det er da virkelig noget, der giver stof til eftertanke. Rønsholdt runder af med at skrive, at en af de største trusler mod etableringen af udviklingsstøttende relationer er netop fraværet af nærvær. Derfor mener de, at hvis man vil udvikle sig både fagligt og personligt, er det her man bør sætte ind (Ibid.). Selvafgrænsning kommer således til at handle om, at pædagogen forholder sig aktivt til egne tanker, holdninger og følelser og at hun forsøger at være nærværende og samtidig bevidst om at kunne holde sig på egen banehalvdel. 25

26 3.2.2 Oplevelsen af retten til at være sig selv (Maria) Denne dimension handler om, at individet er autoritet i forhold til sin egen oplevelse. Det er derfor den andens fænomenologiske oplevelse, der er i centrum, og denne kan man kun lære noget om ved at holde øje med den anden og ved at spørge ind til oplevelsen (Rønsholdt, Groot, Godrim, & Beck, 2013c, s. 113). Pædagogen skal altså tilstræbe at indgå i en subjekt-subjekt relation for at give plads til barnets fænomenologiske oplevelse. I den professionelle relation vil dette kunne blive udfordret, i det der typisk vil være et magtforhold, hvor det er pædagogen der i sidste ende bestemmer. Relationen er asymmetrisk, og pædagogen har definitionsmagten når den endelige beslutning skal tages. Hvis vi for en kort stund vender tilbage til Bente og Mikkel i garderoben, må vi erkende at Bente har meget lidt fokus på Mikkels fænomenologiske felt. Umiddelbart vil vi sige, at hun misbruger sin definitionsmagt. Hun kunne have givet Mikkel retten til sin egen oplevelse, at han havde hængt sin flyverdragt på plads, samtidig med at hun kunne have fastholdt sit eget perspektiv ved at spørge ind til måden, hvorpå Mikkel syntes den hang rigtigt, uden indirekte at sige, at hendes måde at gøre det på var den mest rigtige. I redegørelsen for denne dimension giver det mening at inddrage Berit Baes trange og rummelige mønstre. Berit Bae refererer til to typer af mønstre som pædagogen kan tilrettelægge sin relation i. Hun betegner dem henholdsvis de trange og de rummelige mønstre. De trange mønstre er karakteriseret ved at pædagogen er fjern, rigid i sin position over for barnet, vurderende og fastlåst i rollefordelingen. I de rummelig mønstre er pædagogen optaget af at være nærværende, fokuserer sin opmærksomhed, er lyttende, tolerant og forpligter sig på at holde barnets perspektiv. Pædagogen er reflekterende og kan hente sig selv ind igen, når hvis han/hun kommer til at indtage en dominerende position (Bae, 2003). I et anerkende perspektiv må vi konkluderer at de trange mønstre ikke bør fylde for meget i vores pædagogiske praksis, idet de netop ikke indeholder den afstemning, som jo netop er det vigtigste ved anerkendelsen og det at indgå i en intersubjektiv relation med andre. De rummelige mønstre er nødvendige rum at etablere, da det jo netop er her, at barnet gives mulighed for at åbne sig op og kvaliteterne ved de understøttende relationer bringes i spil. Det er her at barnet virkelig får oplevelsen af retten til at være sig selv. 26

27 I garderobesituationen er der overhovedet ikke mulighed for, at Mikkel får lov til selv at ytre sig, hans perspektiv kommer slet ikke i spil og vi tænker at pædagogen i situationen er rigid i sin position over for Mikkel. I samspil med børn er det desuden meget vigtigt at være opmærksom på, at lige meget hvor uhensigtsmæssig en adfærd synes at være, er der altid en grund til, at barnet på sin egen hensigtsmæssige måde giver udtryk for, hvad det føler og tænker: ( ) tænk bare på en slap fod, når den voksne forsøger at give barnet gummistøvlen på! (Pedersen, 2009) Som pædagoger er det vigtigt at vi for at være udviklingsstøttende, må være nysgerrige på og undersøgende i forhold til vores egen fortolkning af barnets adfærd. Vi bør se barnet som et subjekt og ikke som et objekt. Se i øvrigt afsnittet: Ser pædagogen subjektet, om objektificering. I denne dimension udfordres vi endvidere som pædagoger af, at anerkendelse handler om at anerkende den enkelte som han er, samtidig med at samfundets pædagogiske kurs er underlagt en ret specificeret retning for børns udvikling. Her tænker vi for eksempel på lokale handleplaner inden for eksempelvis sprog, dagtilbudsloven, børnekonventionen med videre Tilkendegivelse af begge perspektiver (Maria) Den sidste interpersonelle dimension handler om, at man skal kunne balancere mellem at forstå den andens perspektiv og på samme tid repræsentere sit eget perspektiv. Forskelle i perspektiver vil øge oplevelsen af selvforståelse og afgrænsning, mens oplevelsen af fælles perspektiver vil øge identifikationen og fællesskabsfølelsen med den anden (Rønsholdt, Annette, Godrim, & Beck M, 2013 c, s. 122). I situationen med Bente og Mikkel repræsenterer de hver deres perspektiv. Bente er tro mod sine følelser når hun vil have flyverdragten til at hænge rigtigt. Det samme er Mikkel når han har en følelse af at han har hængt sin flyverdragt på plads. Både Bente og Mikkel kunne have udviklet sig i 27

28 situationen, hvis de havde givet hinanden lov til at have deres egne tanker, holdninger og følelser, og samtidig havde spurgt ind til den hinandens perspektiver. Det er netop i denne tredje dimension, at perspektivmøder kan blive udviklingsstøttende, netop fordi man i mødet har mulighed for at forandre sig, identificere sig med et andet perspektiv, hvis dette giver mening for en. Ellers kan man i hvert fald blive styrket i sin egen selvforståelse og afgrænsning. Anerkendelsesmodellens inddeling i tre dimensioner giver for os rigtig god mening og vi finder det interessant, at anerkendelse som begreb først får liv, når alle dimensioner er i spil. 3.3 Anerkendelse på samfundsplan (Maria) Indtil videre har vi kun beskæftiget os med anerkendelsen i samspillet mellem mennesker. Ifølge den tyske filosof Axel Honneth har vi som mennesker endvidere brug for anerkendelse på flere niveauer, hvis en positiv selvudvikling skal fortsætte. Han opdeler niveauerne i tre sfærer; privatsfæren, den retslige sfære, og den solidariske sfære. I Privatsfæren finder vi den følelsesmæssige anerkendelse i de primære relationer. Dette er den afgørende anerkendelse, som er helt grundlæggende for at kunne indgå i relation med andre. Anerkendelse i denne sfære giver individet erfaring med at blive elsket og afholdt som den person han eller hun nu engang er. Den retslige sfære er her, hvor individet bliver samfundsborger, anerkendelsen ligger i, at vi som individer har nogle samfundsrettigheder. Vi har ytringsfrihed, retten til at stemme m.v. Der er altså tale om lovmæssige relationer, som er styret af fornuftsmæssige faktorer. Den solidariske sfære handler om den anerkendelse som individet får fra omverdenen i kraft af sin tilstedeværelse i fællesskabet i den samfundsmæssige deltagelse. Her findes blandt andet den politiske kamp for accept af det at være anderledes. Ikke at være som de andre (Ritchie & Munck, 2009). Forfatterne bag RARRT tydeliggør i deres gennemgang af sfærerne, at mødes individer af anerkendelse i de forskellige sfærer, udvikler de i privatsfæren selvtillid og oplevelsen af at være et 28

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Forældresamarbejdet i et relationelt perspektiv

Forældresamarbejdet i et relationelt perspektiv Forældresamarbejdet i et relationelt perspektiv Lidt om mig: 2 Pædagogmedhjælper Lærer Psykolog Leder Konsulent Forfatter Far/Forælder 1 Foredragets indhold Relationen som centrum Relationens betydning

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning

Læs mere

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009. Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. 8 temaer for godt samspil Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. Samspilstema 1 Vis positive følelser vis at du kan lide barnet Smil til barnet. Hold øjenkontakt

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Kreativt projekt i SFO

Kreativt projekt i SFO Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4 Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole?

Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole? Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole? Århus, d. 5.3.19. Karen Thastum Mindste enhed barnet/eleven Alle er indlejret i en større social og samfundsmæssig kontekst Barnet er den

Læs mere

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er

Læs mere

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s. 1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4

Læs mere

Indledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...

Indledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Begrebsafklaring...3 Afgrænsning...3 Metode...3 Teori...4 Empiri...5 Diskussion og analyse...6 Konklusion og handleforslag...7

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Hvad er pædagogens rolle i arbejdet med overvægtige børn på Julemærkehjemmet?

Hvad er pædagogens rolle i arbejdet med overvægtige børn på Julemærkehjemmet? Indledning I mit fremtidige virke som pædagog, vil jeg sandsynligvis støde på børn og unge som er overvægtige. Jeg mener det er vigtigt at få en forståelse for hvilken betydning det har for den enkelte.

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen

Læs mere

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Refleksiv tænkning Periode: Uge 39-43 Tema: Forundring Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Afdeling: Udgård Det er værdifuldt, at børnene udvikler gode tænkefærdigheder,

Læs mere

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære

Læs mere

Kære forældre til børn i dagtilbud

Kære forældre til børn i dagtilbud Kære forældre til børn i dagtilbud I Jammerbugt Kommune har vi siden 2007 arbejdet med at udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Det har været et mål, at alle, der arbejder med børn i Jammerbugt Kommune,

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Skab lærings - øjeblikke

Skab lærings - øjeblikke Skab lærings - øjeblikke i hverdagens små rutiner Skab læringsøjeblikke i hverdagens små rutiner Børnemiljø og læreplaner I dette inspirationsmateriale vælger vi at tildele hverdagens små rutiner øget

Læs mere

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset

Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset Dato og årstal: 31. marts 2014 Leder: Helle Bach Pædagogisk leder/souschef: Malene Lund Jensen Tema: Børns sociale kompetencer Delmål: På, hvilke måder kan arbejdet

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg

Læs mere

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation. Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8

Læs mere

RARRT. 1. kursusgang. Modul I Udvikling af egen relationskompetence. Introduktion til uddannelsen

RARRT. 1. kursusgang. Modul I Udvikling af egen relationskompetence. Introduktion til uddannelsen RARRT RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI Introduktion til uddannelsen 1. kursusgang Præsentation af uddannelsesforløbet Introduktion til ICDP/ RARRT RARRT principper Temaer for godt samspil

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

ICDP opgave Forår 2009

ICDP opgave Forår 2009 ICDP opgave Forår 2009 Det du tror om mig, Den måde du er imod mig på, Den måde du ser på mig på, Det du gør imod mig, Gør mig til den Jeg bliver. Anlægsvejens børnehave. Stine, Annette og Elsemarie Indledning

Læs mere

ICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017

ICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017 ICDP in a nutshell Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Fredag d. 16.juni 2017 www.danskcenterfor-icdp.dk Rutter 1997 Pædagogisk selvfølgelighed Det har positive

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper?

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Hvordan opleves de studerendes evne til at håndtere

Læs mere

Ny uddannelse Bliv mentor i mad & psyke. Lær hvordan du hjælper andre til vægttab ved at forstå og arbejde med forholdet mellem mad og psyke.

Ny uddannelse Bliv mentor i mad & psyke. Lær hvordan du hjælper andre til vægttab ved at forstå og arbejde med forholdet mellem mad og psyke. Ny uddannelse Bliv mentor i mad & psyke Lær hvordan du hjælper andre til vægttab ved at forstå og arbejde med forholdet mellem mad og psyke. Motivation og relation vejen til varigt vægttab Sund kost og

Læs mere

6. KONKLUSIONER. 6.1 Konklusion af feltnotebeskrivelser Konklusion af feltnoteanalyse af legestuer

6. KONKLUSIONER. 6.1 Konklusion af feltnotebeskrivelser Konklusion af feltnoteanalyse af legestuer 6. KONKLUSIONER 6.1 Konklusion af feltnotebeskrivelser 6.1.1 Konklusion af feltnoteanalyse af legestuer Rapporten konkluderer to forskellige sider af legestuernes praksis. På den ene side er der både en

Læs mere

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.

Læs mere

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder

9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder 9. Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger Bilag 3: Interviewguide Leder Bilag 4: Værdier og pædagogisk fundament 1 Bilag 1: Interviewguide Interview

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Om den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf

Om den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave Deltagere: Leder Elsebeth Kaasing, pædagog Dorte Frederiksen, pædagog Lisbeth Pedersen, Jørn Godsk og Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid og empati. Vi gir omsorg, varme,

Læs mere

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med. Følelser i arbejdet Annette Groot Aut. Psyk. Specialist & supervisor Institut for Relationspsykologi Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Det er også dette menneskesyn, som ligger til grund for den metode vi arbejder ud fra. Metoden er ICDP.

Det er også dette menneskesyn, som ligger til grund for den metode vi arbejder ud fra. Metoden er ICDP. Kort om ICDP som er den metode Solstrålen arbejder ud fra Det relationelle menneskesyn: Vi mener, at mennesket er relationelt, værdigt og engageret, og dette menneskesyn er både det teoretiske og praktiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning...side 1. Problemformulering... side 1. Metode... side 1. Beskrivelse af institutionen..side 1

Indholdsfortegnelse. Indledning...side 1. Problemformulering... side 1. Metode... side 1. Beskrivelse af institutionen..side 1 Indholdsfortegnelse Indledning.....side 1 Problemformulering... side 1 Metode... side 1 Beskrivelse af institutionen..side 1 Hvad er selvforvaltning.....side 2 Dannelse....side 2 Del konklusion..... side

Læs mere