Projektet har haft forankring i henholdsvis en styregruppe og projektgruppe samt en projektsekretær.

Transkript

1 Projektets kommissorium har været at analysere mulige samarbejder mellem folkeskolernes pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne, samt en bedre udnyttelse af Egedal Kommunes kulturhuse. Desuden har det være projektgruppens opgave at pege på mulige rationaler, idet der er lagt en budgetreduktion ind på bibliotekernes budget 2018 og frem på 1 mio. kr. Projektet har haft forankring i henholdsvis en styregruppe og projektgruppe samt en projektsekretær. Centerchef for Center for Borgerservice Kjeld Ebdrup (formand) Direktør Peter Olrik Centerchef for Ejendomme og Intern Service Lars Østergaard Centerchef for Plan, Kultur og Erhverv Mona Dates Jørgensen Distriktsskoleleder Lise Bjerregaard Bibliotekschef og afdelingsleder for Borgertorv & Bibliotek Bente Stonor Nielsen. Der har været afholdt i alt 3 møder i styregruppen. Bibliotekschef Bente Stonor Nielsen (tovholder) Afdelingsleder, Ganløse Skole Suzette Vinstrup Daglig pædagogisk leder, Bosagerskolen, Tine Mette Andersen Daglig pædagogisk leder, Maglehøjskolen Thomas Knudsen Projektleder Lisbeth Berg, Center for Ejendomme og Intern Service Kulturhuskoordinator Henriette Nordvig, Center for Plan, Kultur og Erhverv Fagkoordinator og børnebibliotekar Hanne Lund. Sabrina Melsted (projektsekretær) Projektgruppen har afholdt i alt 4 møder.

2 Projektet har tætte snitflader til henholdsvis Projekt udvikling af skoleområdet, som starter til august samt til Projekt kloge kvadratmeter, som har til opgave at undersøge Kommunens bygningsmasse med henblik på en bedre udnyttelse. Således vil dette projekts konklusioner være med forbehold over for de to andre projekters konklusioner. Projektgruppens arbejde har taget udgangspunkt i de scenarier, som blev præsenteret på projektets Kick-off møde den se bilag 1. Disse scenarier tager udgangspunkt i forskellige muligheder for sammenlægninger af Pædagogiske Lærings Centre (PLC) og folkebibliotekerne enten på skolernes- eller folkebibliotekets matrikel. Projektgruppen har indhentet befolkningsprognoser, informationer om lokalplaner, tegninger over skoler og biblioteker samt aktiviteter som besøgstal og udlån af lokaler m.m. til at kvalificere de konklusioner, som gruppen er nået frem til. Derudover er projektgruppen fremkommet med forslag til hvordan, et organisatorisk og fagligt samarbejde kan etableres. Se bilag 2. Projektgruppen har lavet anbefalinger, der umiddelbart er mulige at implementere relativt hurtigt samt anbefalinger, som kræver en længere tidshorisont. Ganløse Bibliotek Biblioteket flyttet til Ganløse Skole og lokalhistorisk arkiv flyttes til Historiens hus i Stenløse Kulturhus Ganløse Bibliotek er p.t. et selvbetjent bibliotek uden åbningstider med personale. Biblioteket har til huse i en ejendom beliggende centralt i Ganløse by. Ejendommen huser foruden bibliotek også Lokalhistorisk arkiv. Ganløse skole ligger ligeledes placeret central i Ganløse by. Skolen har et stort og velfungerende PLC, hvor folkebiblioteket vil kunne integreres. Det vil skabe en god synergi mellem skolernes PLC-funktioner og folkebibliotekets samlinger. Opmærksomhedspunkter: Ved etablering af folkebibliotek på Ganløse Skole skal det undersøges, om der kan skabes adgang til biblioteket fra gaden - dvs. at biblioteket stadig kan fungere som åbent bibliotek Ganløse Bibliotek er i sin nuværende form uden betjening, dvs. at der ikke er personale til at betjene publikum, men kun for at rydde op m.m. Der forhandles med Ganløse skole om fordeling af opgaven

3 Borgerne kan have modstand mod at benytte et bibliotek, som ligger på en skole, i fald adgangsforholdene besværliggøres. Der skal tages højde for, at en evt. nedlæggelse af Slagslunde Skole kan betyde, at skolen skal bruge m 2 til at rumme flere børn, og har i så fald ikke rum til biblioteket (snitflade til skoleprojektet) Udgifter til ombygning af Ganløse Skole til at kunne rumme folkebiblioteksfunktionen Øget driftsudgift for skolen til rengøring, el og varme Provenuet (eller dele heraf) af et evt. salg af biblioteksejendommen kan dække de udgifter, som opstår i forbindelse med en flytning af folkebiblioteket til Ganløse Skole. Center for Ejendomme og Intern Service har estimeret et evt. salg af ejendommen til ca. 2 mio. kr., afhængig af særlige fredningsbestemmelser, jordbundsforhold m.m. Rationalet vil primært bestå af sparede udgifter til vedligehold af ejendommen, som tilfalder Center for Ejendomme og Intern Service. For folkebiblioteket og skolerne ses umiddelbart intet økonomisk rationale. Smørum Bibliotek Foyeren på Smørum Bibliotek indrettes til et makerspace Foyeren på Smørum Bibliotek fremstår p.t. som et rum, der ikke bliver brugt i væsentlig grad. Det er et stor og lyst rum, som kan anvendes til mange formål. Projektgruppen har drøftet mulighederne for at anvende foyeren til en PLC-funktion for skolerne, primært for den nærliggende Boesagerskole. Ved projektgruppens gennemgang af scenariet, har det dog vist sig, at der ses en del udfordringer ved at flytte disse funktioner til Smørum Bibliotek. (Se bilag 1). På den baggrund er der i stedet stillet forslag om at indrette foyeren til et makerspace. Et makerspace er et kreativt miljø med kontorfaciliteter, it-udstyr og hjælp til rådighed, som vinder mere og mere indpas i skole- og biblioteksverden. Idéen er pt. at indkøbe forskelligt udstyr som 3D-printere, vinyl- og folieskærer, A0-plottere (kan printe ud i plakatstørrelse), laserskærere m.v. Et makerspace vil kunne benyttes af kommunens skoler og institutioner, samt mindre erhvervsvirksomheder, som mod betaling af materialer, kan benytte maskinerne. Læs om Ballerup Bibliotekernes Makerspace som et eksempel. Foruden ovenstående kan et makerspace danne ramme for skoler og institutioners arbejde med forskellige læringstiltag og projekter f.eks. indenfor Science, som pt. er et indsatsområde. Udgifter til indkøb af maskiner og indretning af foyeren til et makerspace, vil kræve en anlægsbevilling på ca kr., samt ca kr. til ombygning og indretning. Udgifter til drift af makerspace ca kr.

4 Det bør undersøges, om der kan skabes et frivillighedsnetværk, som evt. kan indgå som en del af driften f.eks. pensionerede skolelærere, IT-kyndige m.m. Endvidere skal det afsøges, om der kan søges fonde, som kan understøtte Science-idéen. Ølstykke Bibliotek: Kulturhus og bibliotek med udendørs faciliteter på den nuværende biblioteksgrund Biblioteksgrunden sælges til et almennyttigt boligselskab, som bygger boliger på grunden. Stueetagen indrettes til bibliotek og kulturhus med mødesal, mødefaciliteter og på udearealerne indrettes petanquebaner samt andre udendørsfaciliteter. Endvidere anbefales det at sælge Græstedgård. Opmærksomhedspunkter: Mens nedrivning af bibliotek + bygning af nyt sker, vil der være en periode, hvor biblioteket ikke kan benyttes. Mulighed for at låne lokaler kan undersøges, evt. opsætning af pavillon kunne være en løsning. Kommunen skal sikre sig at kunne styre udgiften til husleje og indgå en langtidskontrakt med boligselskabet. Ved vurdering af Ølstykke Bibliotek lægges til grund, at der på ejendommen kan etableres etagebyggeri (bolig), hvorfor en umiddelbar grundpris vurderes til ml og 2700 kr. pr. bygget etagemeter. F.eks. ved etablering á 30 boliger á 100 kvm2 = x 2200 vil en salgspris være 66 mio. kr. Kommunen vil få reduceret sin bygningsmasse og dermed spare løbende vedligeholdelsesudgifter og renovering af Ølstykke Bibliotek. Leje af lokaler af boligselskab - eksempel Gilleleje Bibliotek giver ca kr. pr m2 årligt i husleje Provenu, som fremkommer ved salg af Ølstykke Biblioteks grund + Græstedgård, kan delvis anvendes til indretning af kulturhus og bibliotek. Etablering af nybygget et bibliotek og kulturhus i Egedal By evt. sammen med andre kommunale institutioner. Ved at bygge et nyt bibliotek og kulturhus i Egedal By, vil man få et hus som dækker hele Stenløse- og Ølstykkeområdet. Det vil tilføre Egedal By liv og kultur, samt skabe et stærkt kulturelt knudepunkt i denne del af Kommunen. Suppleret af Smørum Bibliotek og kulturhus i den sydlige del, vil Egedal Kommune have to stærke kulturelle knudepunkter til at understøtte foreningslivet, de frivillige og andre kulturelle tiltag i Kommunen. Rationalet vil være at nedlægge Ølstykke Bibliotek og sælge grunden, nedlægge Stenløse Kulturhus og sælge ejendommen, samt sælge Græstedgård.

5 Det organisatoriske samarbejde mellem folkeskolernes PLC og folkebibliotekerne. Projektgruppen foreslår et toårigt projekt med et godkendt kommissorium, som tager udgangspunkt i de opstillede punkter nedenfor. Hovedformålet er at skabe grobund for forpligtende samarbejde på tværs mellem skolernes PLC og bibliotekerne, og dermed få etableret et effektivt samarbejde, hvor ressourcer og kompetencer udnyttes bedst muligt. Samarbejdet har til formål at skabe øget kvalitet i tilbuddet til eleverne i folkeskolen og de samme børn, som også kommer på folkebibliotekerne. Fokus skal være på børnene og dermed på, hvad der kan skabes af samarbejde, som øger børnenes læring. For at kunne samarbejde på tværs af skoler og folkebiblioteker er det en forudsætning, at skolerne i første omgang etablerer deres eget netværk med repræsentanter fra alle de 4 distriktsskoler. P.t. driver skolerne deres PLC på mange forskellige måder, et netværk kan sikre udveksling af viden samt at opgaver kan koordineres. Netværket foreslås etableret med en central tovholder, som kan facilitere dialogen og samarbejdet med folkebiblioteket i de overordnede aftaler, som skal lægge grundlaget for samarbejdet, herunder: Ressourcer tid. For at kunne etablere et samarbejde på tværs, så er det en forudsætning, at der afsættes tid og ressourcer til deltagerne, så det bliver muligt at mødes for at aftale nye arbejdsgaver og samarbejder. Synergi i det tværfaglige samarbejde. Projektgruppen ser klart synergi i at mixe fagligheder fra skolernes og folkebibliotekernes medarbejdere. At udnytte ressourcer og kompetencer bedst muligt. Koordinerende materialevalg. Ved at samordne materialevalget af udlånsmaterialer, så kan udvalget af materialer til undervisning og hjemlån blive bredere og dermed give en bedre udnyttelse af materialevalgs-budgetterne. Administrativt samarbejde. Her tænkes især på bestilling og klargøringsopgaver, som i vid udstrækning er automatiseret i folkebibliotekerne. Det kunne undersøges om disse opgaver og andre adm. opgaver også kunne optimeres ved brug af de samme systemer IT-ressourcer og IT-licenser Skolernes PLC og folkebibliotekerne bruger allerede et fælles IT-fagsystem og har en aftale om samarbejde i form af fælles systemadministrator. Dette samarbejde ville have stor glæde af det omtalte netværk, som kunne styrke videndeling og brug af systemet. Kulturelle arrangementer Der kan samarbejdes om afholdelse af forskellige arrangementer, workshops, events, for-

6 fatterbesøg m.m. De midler, der er afsat til kulturelle formål i begge områder, vil kunne have en større effekt i et tæt samarbejde. Viden om og koordinering af hinandens projekter og tilbud I et tættere samarbejde vil der kunne udveksles viden og information, som gør, at der kan opstå og udvikles samarbejder, som kan kvalificere og effektivisere fælles opgaver. Hvorvidt det kan skabe effektiviseringer som kan udmøntes, er på nuværende tidspunkt ikke synligt.