YDELSER 3 ORGANISERING 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "YDELSER 3 ORGANISERING 12"

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Skæring Skole

2 INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER 9 DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND 10 FORÆLDRESAMARBEJDE I FORBINDELSE MED VÆRTSSKOLER FOR SPECIALKLASSER 11 ORGANISERING 12 UNDERVISNINGSANDEL 12 PLANLAGTE TIMETAL 12 GENNEMFØRT OG AFLYST UNDERVISNING 13 LINJEFAGSDÆKNING 14 ORGANISERING AF ARBEJDET MED BØRN MED HANDICAP I SFO 16 RESSOURCER 17 DEMOGRAFIOPLYSNINGER 17 KRIMINALITETSSTATISTIK FOR BØRN OG UNGE 18 ELEVTAL 18 ELEV-LÆRER RATIO 20 ELEVVANDRING 20 ØKONOMI 21 MEDARBEJDERNES SYGEFRAVÆR 22 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL 23 FYSISKE RAMMER 24 2 KVALITETSRAPPORT

3 YDELSER 95 % MÅLSÆTNINGEN Målet i Aarhus Kommune er, at 95% af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i Med 95% handlingsplanen iværksættes en ekstraordinær indsats for de ældste børn og unge (overhalingssporet). Dette kører parallelt med det lange seje træk, hvor de eksisterende indsatser forstærkes, så de bærende forudsætninger styrkes fra barnet er lille. At få alle unge i ungdomsuddannelse kræver et tæt samspil internt i kommunen og med alle øvrige centrale aktører, og der er brug for at afprøve nye måder til at nå de grupper af unge, der ikke i dag lykkes med en ungdomsuddannelse. Børn og unges uddannelsesparathed påvirkes af mange faktorer, og der kan være mange årsager til frafald på ungdomsuddannelserne. At gennemføre en ungdomsuddannelse kræver både faglige og sociale kompetencer. Det kræver også en evne til at mærke efter, når der skal vælges til og vælges fra. Og det kræver motivation og vedholdenhed samt kendskab til egne læringsstrategier i mødet med nye udfordringer. Vi skal derfor hele vejen omkring børnene/de unge og deres forældre og sikre, at vores indsatser er helhedsorienterede og sammenhængende. Og vi skal sikre, at de rammer, vi som dagtilbud/skole/fu-område stiller til rådighed, er de rigtige. I 95% handleplanen er 23 konkrete initiativer beskrevet. Handlingsplanens initiativer skal følges op med forstærkede lokale indsatser, hvilket bl.a. udfoldes i indeværende afsnit. Hvilken konkret indsats på skolen i forhold til fravær er særligt betydningsfuld for jeres elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse? Vi har udarbejdet en ny fraværspolitik, som blev præsenteret af skolelederen på forældremøder i september. Det har skærpet opmærksomheden betragteligt. - Vi har aktuelt intensiveret opmærksomheden på fravær og på møder med den unge, forældre og UU-vejleder med gode resultater. - Vi har iværksat en SMSordning for én til to elever, som har gavn af, at blive støttet til at komme op og møde i skole. - Vi har afholdt foreløbig ét mødeforum med sundhedsplejerske, klubleder, pæd.leder, skoleleder, UU-vejleder og aktuel klasselærer, hvor bekymrings- elever fra 8. og 9. årgang blev gennemgået og kvalificeret - herunder også drøftelse af fravær. Herefter er der lagt plan for, hvordan og hvem der ar- bejder videre med at støtte den unge. Begge indsatser tror vi har særlig betydning for, hvordan eleverne kommer videre fra skolen og påbegynder ungdomsuddannelse. Generelt vil indsatserrettet mod nedbringelse af fravær, øget voksen støtte og opmærksomhed på de unges trivsel og foranstaltninger, der kan høje det faglige niveau have betydning. Jo tidligere en indsats jo bedre. Hvilke konkrete samarbejdsrelationer mellem skolen og andre aktører er særligt betydningsfulde for jeres elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse? Som nævnt ovenfor afprøver vi et nyt forum til drøftelse af bekymringselever med inddragelser af sundhedsplejerske, klubleder, klasselærere, UU-vejleder, pæd.leder og skoleleder. Ekstern psykolog kan også inddrages. Den samarbejdsrelation giver rigtig god mening og vil få betydning. 3 KVALITETSRAPPORT Vi er på vej med at etablere en fast rutine med information til UU-vejleder på 8. årgang før dennes 1. møde med den unge. Vi forestille os, at det vil ske via en standard skabelon med væsentlige bemærkninger til det faglige,

4 den unge. Vi forestille os, at det vil ske via en standard skabelon med væsentlige bemærkninger til det faglige, sociale, personlige og evt. andet.lektiecafe etableret i samarbejde med FU klub/ungdomskole og skol Hvilket I det hele konkret taget tiltag vil vi skabe på skolen et ungemiljø, er særligt der betydningsfuldt kan udfordre det for pædagogiske jeres elevers læringsmiljø påbegyndelse for udskolingselever. og gennemførelse Et af en ungdomsuddannelse? miljø der kan imødekomme trætte skoleelever og tage hånd om elever, der har ondt i livet. Se de forrige besvarelser. RESPEKT FOR GRÆNSER I Aarhus Kommune er der iværksat et beredskab, som bl.a. skal sikre hurtig og effektiv indgriben i krisesituationer og opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse blev der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I hvilken grad er skolens medarbejdere klædt på til at håndtere sager vedr. mistanke om overgreb? Initiativer som skolen har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejdere og forældre føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og eventuelle mistanker Vi har gennemgået materialet Respekt for Grænser med medarbejderne og præciseret overfor hinanden i ledelsen og for medarbejderne retningslinjer for, hvordan man skal handle på mistanke og/eller iagttagelser. Nærmeste leder involveres med det samme ved mistanke, så medarbejdere og forældre kan føle sig trygge ved, at der handles hurtigst muligt. 4 KVALITETSRAPPORT

5 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (faghæfte 21) er et af folkeskolens tre obligatoriske fag/emner i børnehaveklassen og på klassetrin. Disse fag/emner er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men indgår i undervisningen i de obligatoriske fag, dvs. inden for de obligatoriske fags timetalsramme. Der er erfaringsmæssigt stor variation mellem skoler og lærere i, hvordan seksualundervisningen foregår. Børn og ungebyrådet har i ønsket, at der sættes mere fokus på emnet og anbefaler bl.a., at der handles på det stigende og bekymrende sygdomsmønster i forhold til seksuelt overførte sygdomme. I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I hvilken grad er sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab tænkt ind i skolens undervisning og pædagogiske arbejde i fagrækken? Hvordan er undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab organiseret på skolen? Udover at undervisningen indgår i de nedenfor nævnte fag, når det er relevant, har vi generelt på skolen en stor opmærksomhed inden for området bl.a. med baggrund i skolens handleplan for kost og bevægelse: Skæring skole er skolen med fokus på trivsel og sunde livsvaner under mottoet: Det er sejt at være sund og sundt at have det sjovt Vores udearealer og distriktets masterplan er tænkt som en styrkelse af sunde vaner. Arealet inddrages i undervisningen. Sundhedstemaer er implementeret i undervisningen. Materialet: Taktil rygmassage bruges i indskolingen. Der er på årgang et bånd 3 dage om ugen i overgangen mellem undervisning og SFOtid, hvor lærere og pædagoger i samarbejde bl.a. inddrager fokus på sundhed og bevægelse. Mødet med venskabsklasser har fokus på bevægelse bl.a. på skolens årlige motionsdag. OL-uge i indskolingen. IdrætsSFO Temauger på mellemtrin med fokus på bevægelse udover nedennævnte fag, som inddrager sundheds- og seksualundervisningen samt familiekundskab. I udskolingen har vi med meget gode erfaringer afviklet foredrag og skabt mulighed for debat de unge imellem med udefra kommende foredragsholdere. Tilrettelæggelse i øvrigt ligger i årgangens årsplan for fag og tværfaglige temaer. 5 KVALITETSRAPPORT

6 Hvilke fag er aktuelt involveret i skolens arbejde med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab? Hvilke emner prioriteres aktuelt i skolens arbejde med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab? Bh.kl.-3. Dansk, natur/teknik, idræt, båndtimer (en lokal konstellation, hvor både lærere og pædagog deltager klassetrin fast) Bh.kl.-3. klassetrin Flere klasser har motion (løbeture i undervisningen) på skemaet flere gange om ugen. Tema om kroppen i natur/teknik.se i øvrigt besvarelse på forrige side klassetrin Dansk, natur/teknik, idræt, båndtimer (en lokal konstellation) klassetrin Området behandles bredt, når det er relevant. Der er særligt prioriterede emner, som naturligt indeholder fokus på skiftet fra barn til ung og de dertil knyttede forandringer og udfordringer såsom klassetrin Biologi, pubertet, samfundsfag, den første forelskelse, idræt, fællestimer rusmidler (lokal m.m konstellation). og typisk dansk/klassens tid Se i øvrigt besvarelse på forrige side klassetrin Området behandles bredt, når det er relevant. Der er særligt prioriterede emner bl.a. med fokus på etablering af sunde livsstilsvaner, forebyggelse af misbrug samt hele spektret indenfor seksualundervisningen. Se i øvrigt besvarelse på forrige side. Der er fokus VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER Det er i folkeskoleloven præciseret, at skolebestyrelsen ud over ordensregler skal fastsætte et værdiregelsæt for skolen. Ved et værdiregelsæt forstås retningslinjer for god adfærd på skolen og pejlemærker for, hvordan der opnås trivsel for eleverne og de ansatte, herunder en overordnet antimobbestrategi. Ja Nej Har skolebestyrelsen fastsat skolens ordensregler? Ja Nej Har skolebestyrelsen fastsat skolens værdiregelsæt, herunder en overordnet antimobbestrategi? 6 KVALITETSRAPPORT

7 Hvordan omsættes ordensregler og værdiregelsæt i skolens praksis? Der er udarbejdet værdiregelsæt i forbindelse med den senest reviderede Trivselspolitik. Værdireglerne indeholder 6 grundlæggende værdier: Respekt for mangfoldigheden ret til at være forskellig Anerkendelse - i tale og handling Troværdighed - tydelig kommunikation Ansvarlighed - initiativpligt Engagement tage del i fællesskaber Humor og glæde Værdireglerne er endnu ikke omsat til praksis. De overordnede ordensregler er gennemgået for eleverne ved flere lejlighed, typisk i forbindelser med samlinger ved skoleårets start. Hver klasse og/eller årgang udarbejder endvidere ordens- og/eller adfærdsregler med hinanden. Ledergruppen er rundt på skolen, hvor vi er i dialog med både medarbejder og eleverne om adfærd og oprydning. MILJØLEDELSE Styrket miljøbevidsthed og reduceret miljøbelastning er omdrejningspunkter for miljøarbejdet i Børn og Unge. Skoler der ved at lave en lokal miljøhandlingsplan har vist, at de arbejder systematisk med at gøre en indsats for miljøet, får tildelt det grønne håndtryk. En lokal miljøhandlingsplan vil typisk indeholde beskrivelse af tværfaglige/tilbagevendende pædagogiske aktiviteter og tekniske tiltag. Ja Nej Har skolen en miljøhandlingsplan, som er revideret indenfor de sidste to år? Der anvendes nøgletal for skolens forbrug af el, varme og vand for de seneste tre år som indikator for miljøindsatsens effekt, idet forbruget kan påvirkes af både tekniske og pædagogiske tiltag. Nøgletallene for el, varme og vand er udregnet i forhold til antal kvadratmeter og antal elever. Nøgletal for skolens forbrug 2010 El (kwh / m2) ,24 7 KVALITETSRAPPORT Varme (kwh / m2) ,93

8 Vand (m3 / elever) ,94 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO På baggrund af en lovændring har Byrådet vedtaget Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune som gældende for alle kommunale skoler, der har en SFO. Arbejdet med udmøntningen af Mål og indholdsbeskrivelse påbegyndtes august 2010 og forventes at foregå over en periode på to år. Der er lokalt fokus på den inddragende og samarbejdende proces, hvor undervisningsdel og SFO sammen og hver for sig medvirker til at indfri målene. Ifølge byrådsindstillingen indgår de temaer, som skolerne lokalt arbejder med, løbende som punkter i kvalitetsrapporten og i den lokale udviklingsplan. Hvilke temaer blev der arbejdet med i skoleåret 2010/11? - Fritidspædagogik, fælles kursusdage for hele personalet for udvikling af fagprofession. - Idræts SFO, profil beskrivelse og planlagte bevægelsesaktiviteter med i alle årganges ugeplaner - Lektiecafe, alle årgange igang med etablering af lektiecafe - Lærer- pædagog samarbejde, fælles årsplan- 2 årlige fællesmøder, mulighed for mødetid midt på dagen, de fleste årgange har fælles skole- hjemsamtaler - Synlighed, mere profilering på intra og i hverdagen - Team-samarbejde, arbejde med teamforventning, - opgaveløsning og teamsamtale med SFO leder Hvilke temaer arbejdes der med i skoleåret /12? - Læreplaner i SFO, proces plan for udvikling af de 9 mål. Lærerne har defineret læringsmål og SFO beskriver læringsmål og sammen med defineres fælles mål for udvalgte temaer. Ligeledes proces mellem Skolebestyrelsen og SFO forældreråd. - 4 fællesuger, der arbejdes med 4 fælles temauger, hvor alle afdelinger arbejdere med samme tema og der etableres grupper på tværs, så store lærer små og små lærer af store. - Børnemøder, der arbejdes med demokrati, tilvalg og fravalg og beslutninger. - Idræts SFO, videreudvikles med brug af didaktiske skemaer, samarbejde med HEI gymnastikafdeling og DGI, østjylland. Leder netværk sammen med 8 andre certificerede Idræts-SFOèr. - Lektiecafe, for at gøre det mere akttraktiv har hver årgang valgt et navn for lektiecafeen. - Team-samarbejde, der arbejdes med teamforventning, teamopgaveliste, team der følger børn fra årgang. 8 KVALITETSRAPPORT

9 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER Aarhus Kommune har igangsat kompetenceudviklingsprojektet Folkeskolens Fællesskaber. Projektet løber hen over skoleårene /12 og 2012/13 og involverer alle medarbejdere på skolerne, på forskellig vis. Indsatsen skal ses i lyset af et ønske om at ruste lærere og pædagoger på skolerne til bedst muligt at imødegå fremtidens udfordringer. Uddannelsen af inklusionsvejledere til udvikling og understøttelse af lokale inkluderende skolekulturer er et centralt element. Ja Nej Har undervisningsdelen en plan for inklusionsvejledernes virke? Hvis ja, beskriv den kort I skrivende stund har skolen totalt set 3 inklusionsvejledere under udddannelse - to lærere og 1 pædagog. Vi er i gang med at nytænke og nystrukturere hele det specialpædagogiske område, som vi fremadrettet vil kalde SIF (Skæring skoles inkluderende fællesskaber). Vi har endnu ikke endeligt lagt os fast på den model, vi i fremtiden vil arbejde med udover, at det hander om at understøtte inkluderende fællesskaber. I skoleåret 2012/2013 vil inklusionsvejledernes opgave bl.a. bestå i, at være tovholder i arbejdet med i højere grad at inkludere specialklasseelever i normalklasser. Vi er inde i en bevægelse, hvor det i højere grad bliver det normale, at en specialklasselev også i så stort omfang som muligt har tilknytning til en normalklasse, og tror på, at dette fokus kan være med til at styrke vores arbejde med inklusion. Inklusionsvejlederne er nøglepersonerne, der sikrer en proces der omfatter alle interessenter både den inkluderede elev og dennes netværk, men også den modtagende klasse med dens elever, forældre og professionelle voksne. Ja Nej Har SFO en en plan for inklusionsvejledernes virke? Hvis ja, beskriv den kort Der er i øjeblikket ikke udarbejdet nogen egentlig plan. Se dog beskrivelse ovenfor, som også indbefatter SFOs inklusionsvejleder. 9 KVALITETSRAPPORT

10 DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND Der ydes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Målet er at sikre alle børn det bedst mulige udbytte af undervisningen, uanset om støtten ydes inden for rammerne af den almindelige folkeskole eller i form af særlige undervisningstilbud. Som det fremgår af Aarhus Kommunes Børn og unge-politik skal børn og unge med særlige behov opleve at være ligeværdige deltagere. De har krav på, at der gøres en særlig indsats og sikres tilgængelighed til de aktiviteter og tilbud, der udbydes, for at styrke deres samlede trivsel, læring og udvikling. Ja Nej Har skolebestyrelsen fastsat skriftlige principper for specialundervisning? Evt. bemærkning fra skolen: Skæring Skole er netop i gang med en omfattende proces hvor hele det specialpædagogiske-/støtte område nytænkes og nystruktureres. Som en naturlig følge af dette forventes principper vedtaget inden udgangen af skoleåret /2012. Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres uden for klassens skema 10% Note: Ved specialundervisning uden for klassens skema forstås specialundervisning, der ydes før eller efter klassens skemalagte undervisningstid. Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres i skolens støttecenter 50% Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne, der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres som støtte i normalklassen 40% 10 KVALITETSRAPPORT

11 s målsætninger i forhold til fremadrettet organisering af specialundervisningen Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen foregår uden for klassens skema Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen foregår i skolens støttecenter Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen ydes som støtte i normalklassen I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Bidrager specialcentret til kvalitetssikringen af skolens specialpædagogiske indsats? Er specialcentret en integreret del af skolen og et naturligt forum for de specialpædagogiske initiativer? FORÆLDRESAMARBEJDE I FORBINDELSE MED VÆRTSSKOLER FOR SPECIALKLASSER Ja Nej Er specialklasserne repræsenteret i skolebestyrelsen? Er der for specialklasserne fastsatte procedurer for forældreinddragelse og - godkendelse af individuelle elevplaner? 11 KVALITETSRAPPORT

12 ORGANISERING UNDERVISNINGSANDEL Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på baggrund af den planlagte tid brugt på undervisning inkl. specialundervisning delt med den samlede arbejdstid. / /11 /12 /12 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 32,1% 32,7% 34,3% 33,4% / /11 /12 /12 Gennemsnitligt antal planlagte undervisningstimer pr. fuldtidsansat lærer 617,4 628,5 660,4 642,0 PLANLAGTE TIMETAL Timefordelingsplanen er en opgørelse over de planlagte årlige timer fordelt på klassetrin og fag. Timefordelingen er et udtryk for skolens egne prioriteringer både økonomisk og pædagogisk. Timefordelingsplanen afspejler ikke skolernes prioriteringer i forhold til fx holddannelse, tolærerordninger, temauger, lejrskoler osv. Undervisningstimer /12 Klassetrin Antal planlagte undervisningstimer 720,0 720,0 840,0 840,0 840,0 840,0 780,0 960,0 945,0 0,0 Vejledende timetal 690,0 712,5 802,5 802,5 832,5 840,0 870,0 990,0 930,0 840,0 Minimumstimetal 2.150, , ,0 12 KVALITETSRAPPORT

13 / /11 /12 /12 Difference i forhold til minimumstimetallet 570,0 480,0 525,0 156,8 Difference i forhold til det vejledende timetal 30,0-30,0 15,0-353,2 GENNEMFØRT OG AFLYST UNDERVISNING Ministeriet for Børn og Undervisning har gennemført en undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolerne i november 2010 og november. Nedenstående tabel er opgjort på baggrund af det samlede antal planlagte undervisningstimer for alle klasser (inkl. fx specialklasser, modtagelsesklasser, undervisning på hold, enkeltmandsundervisning mv.). Gennemført og aflyst undervisning nov nov. nov. Timer læst efter planen 88,4% 85,6% 88,9% Vikarundervisningstimer 9,8% 13,2% 9,9% Selvstændige undervisningstimer 1,0% 0,1% 0,2% Vikartimer uden undervisning 0,0% 0,0% 0,2% Aflyste timer 0,9% 1,1% 0,7% Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning og Uni-C 13 KVALITETSRAPPORT

14 Årsager til at timer måtte afholdes uden undervisning nov nov. nov. Læreres sygdom, barns første sygedag, omsorgsdage, lægebesøg e.l. Læreres deltagelse i særlige arrangementer (fx ekskursioner, klasserejser, lejrskoler) 54,0% 59,0% 69,0% 6,0% 3,0% 2,6% Læreres efteruddannelse, kurser 24,0% 6,0% 20,8% Læreres afspadsering og ferie 3,0% 13,0% 4,0% Vakante stillinger 0,0% 0,0% 0,1% Andet 13,0% 19,0% 3,6% Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning og Uni-C LINJEFAGSDÆKNING Lærere med linjefag i det pågældende fag er defineret som lærere, der har linjefag gennemført på læreruddannelsen eller meritlæreruddannelsen eller efterfølgende gennemført linjefaget ved efteruddannelse. Lærere med kompetencer svarende til linjefag er defineret som lærere med efter videreuddannelse, der vurderes at give kompetence svarende til linjefag. Lærerne har fx en anden kompetencegivende uddannelse eller deltaget i længerevarende kursusforløb. s leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Andel af klasserne hvor læreren har linjefagsuddannelse i faget Andel af klasserne hvor læreren har kompetencer svarende til linjefagsuddannelse i faget Andel af klasserne hvor læreren har andre kompetencer Dansk 86 % 11 % 3 % Engelsk 50 % 12 % 38 % Fransk % % 100 % Tysk 82 % % 18 % Historie 42 % % 58 % 14 KVALITETSRAPPORT

15 Kristendomskundskab 6 % % 94 % Samfundsfag 29 % % 71 % Matematik 76 % % 24 % Geografi 18 % % 82 % Natur/teknik 70 % % 30 % Fysik/kemi 100 % % % Biologi 64 % % 36 % Idræt 82 % % 18 % Sløjd 85 % % 15 % Hjemkundskab 64 % % 36 % Musik 79 % % 21 % Billedkunst 78 % % 22 % Håndarbejde 58 % % 42 % Dansk som 2. sprog % 100 % % Evt. bemærkning fra skolen: Antal lærere der varetager specialundervisning 9 Andel af lærere der varetager specialundervisning, der har uddannelse på niveau med linjefagsuddannelse i specialpædagogik 23 % 15 KVALITETSRAPPORT

16 ORGANISERING AF ARBEJDET MED BØRN MED HANDICAP I SFO Når vi i SFO en organiserer arbejdet med børn med de mest vidtgående handicap......samler vi primært børnene i én gruppe...samler vi primært børnene i grupper i samme afd....samler vi primært børnene i mindre grupper i flere afd....enkeltintegrerer vi primært børnene Når vi i SFO en organiserer arbejdet med øvrige børn med handicap......samler vi primært børnene i én gruppe...samler vi primært børnene i grupper i samme afd....samler vi primært børnene i mindre grupper i flere afd....enkeltintegrerer vi primært børnene 16 KVALITETSRAPPORT

17 RESSOURCER DEMOGRAFIOPLYSNINGER Skoledistriktet /10 Skoledistriktet 2010/11 Skoledistriktet /12 /12 Antal skolebørn bosiddende i skoledistriktet Andel af distriktets skolebørn indskrevet i normalklasser på egen distriktsskole Andel af distriktets skolebørn indskrevet i normalklasse på anden distriktsskole Andel af distriktets skolebørn indskrevet i specialklasser og modtagelsesklasser Andel af distriktets skolebørn indskrevet på andre undervisningsformer Andel af distriktets skolebørn indskrevet på privatskoler 87,7% 86,4% 87,1% 64,9% 6,8% 6,8% 6,2% 16,2% 1,2% 1,2% 1,4% 2,7% 1,2% 2,3% 1,0% 2,4% 3,1% 3,4% 4,3% 13,8% / /11 /12 /12 Andel af skolens elever med bopæl i skoledistriktet 90,8% 90,4% 87,3% 79,6% Skoledistriktet /10 Skoledistriktet 2010/11 Skoledistriktet /12 /12 Andel af børn i skoledistriktet i alderen 7-17 år med anden etnisk herkomst end dansk 2,4% 2,2% 1,9% 19,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 KRIMINALITETSSTATISTIK FOR BØRN OG UNGE Kriminalitetsstatistikken giver et billede af udfordringerne i forhold til udsatte børn og unge bosiddende i skoledistriktet. Opgørelsen omfatter alene den kriminalitet, der er blevet registreret hos politiet. Skoledistriktet Skoledistriktet 2010 Skoledistriktet Procentandel sigtede årige 0,2% 0,0% 0,2% 0,7% Procentandel sigtede årige 1,8% 2,7% 0,4% 3,0% Skoledistriktet Skoledistriktet 2010 Skoledistriktet Antal sigtelser for årige Antal sigtelser for årige ELEVTAL Elever skolen Klasser skolen Kl.kvotient skolen Kl.kvotient kommunen Specialklasse ,2 6,5 Modtagelsesklasse 0 0 0,0 8,0 Bh. modtagelsesklasse 0 0 0,0 8,7 Bh. Klasse ,0 21,6 1. klasse ,0 22,4 2. klasse ,3 22,4 18 KVALITETSRAPPORT

19 3. klasse ,0 21,9 4. klasse ,0 22,1 5. klasse ,0 21,4 6. klasse ,0 22,2 7. klasse ,8 22,7 8. klasse ,0 21,1 9. klasse ,5 20,8 10. klasse 0 0 0,0 23,0 I alt almindelige klasser (1. 9. kl.) ,5 21,9 Alle klasser ,3 20,3 / /11 /12 /12 Antal elever med dansk som andetsprog Andel elever med dansk som andetsprog 4,7% 5,0% 6,3% 19,5% 2010 Antal elever indskrevet i SFO (0.-4. klasse) Andel elever indskrevet i SFO med anden herkomst end dansk 5,8% 6,3% 6,1% 14,9% Andel elever indskrevet i SFO med handicap - 3,9% 4,1% 5,5% 19 KVALITETSRAPPORT

20 2010 Andel elever i 0. klasse indskrevet i SFO 89,5% 91,8% 92,4% 89,0% Andel elever i 1. klasse indskrevet i SFO 95,9% 98,9% 99,0% 95,6% Andel elever i 2. klasse indskrevet i SFO 94,7% 95,8% 96,7% 94,4% Andel elever i 3. klasse indskrevet i SFO 85,7% 91,3% 90,6% 89,1% Andel elever i 4. klasse indskrevet i SFO 63,3% 78,9% 79,1% 76,7% ELEV-LÆRER RATIO / /11 /12 /12 Antal elever i alt pr. fuldtidslærerstilling 13,11 12,41 12,66 11,95 ELEVVANDRING 2008/09 / / /11 Andel elever der bliver på skolen hele skoleåret 97,8% 98,3% 98,7% 96,3% Frastrømning i alt Tilstrømning i alt KVALITETSRAPPORT

21 ØKONOMI Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget Undervisningsdelens samlede budget SFO s samlede budget Samlet budget pr elev i undervisningsdelen Samlet budget pr elev i SFO Undervisningsdelens regnskab 2,5% -2,5% 3,3% SFO s regnskab 7,9% -7,2% 6,7% 21 KVALITETSRAPPORT

22 2010 Undervisningsdelens akkumulerede status ultimo året 1,7% -1,1% 1,9% - SFO s akkumulerede status ultimo året 13,9% 5,5% 7,8% - Nedenstående opgørelse viser de midler, der er tildelt specifikt til børn med handicap i SFO i henhold til ny budgettildelingsmodel vedr. børn og unge med handicap i pasnings- og fritidstilbud. SFO en Ressourcer tildelt til børn med handicap generelt Ressourcer tildelt til børn med de mest vidtgående handicap MEDARBEJDERNES SYGEFRAVÆR Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Tallene vedr. sygefraværsdage pr. periode samt antal sygefraværsperioder giver en indikation af, om der er tale om langtids- eller korttidssygefravær Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for medarbejdere i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for medarbejdere i alt 11,8 15,6 15,0 16,0 3,5 4,7 4,6 5,2 3,4 3,3 3,3 3,1 22 KVALITETSRAPPORT

23 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage for undervisningspersonalet Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for undervisningspersonalet Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for undervisningspersonalet i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsdage for pædagogisk personale i SFO Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for pædagogisk personale i SFO Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for pædagogisk personale i SFO i alt 7,5 13,8 10,6 12,7 2,3 4,4 3,4 4,3 3,2 3,1 3,1 3,0 20,4 22,5 17,7 19,8 4,9 6,2 4,4 5,4 4,2 3,6 4,0 3,6 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Arbejdsmiljø og trivsel har stor indflydelse på løsning af kerneopgaven. Det viser en række undersøgelser. Social kapital er et nøglebegreb i den sammenhæng. En høj social kapital i form af en god samarbejdsevne baseret på en høj grad af tillid og retfærdighed på arbejdspladsen giver mere motiverede og engagerede medarbejdere og en højere produktivitet. Medarbejdernes trivsel måles som en del af ArbejdsPladsVurderingen (APV en). Af nedenstående fremgår arbejdspladsens resultat af undersøgelsen på 3 udvalgte fokusområder: Medarbejdernes vurdering af egen tilfredshed med jobbet som helhed deres arbejdsplads som attraktiv arbejdspladsens sociale kapital Kilde: ArbejdsPladsVurderingen (APV en) 23 KVALITETSRAPPORT

24 FYSISKE RAMMER Andelen af forældre til børn på skolen, der er tilfredse eller meget tilfredse med de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.)...de udendørs faciliteter og arealer (skolegård, boldbaner mv.) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 26,0% 31,3% 47,1% 43,7% 63,0% 78,4% 89,2% 63,0% Andelen af forældre til børn i SFO, der er tilfredse eller meget tilfredse med de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil mv.) 52,0% 49,2% 66,5% 58,4%...de udendørs faciliteter og arealer 76,0% 88,9% 94,9% 73,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 24 KVALITETSRAPPORT

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Rosenvangskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Skåde Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Katrinebjergskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL-

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Højvangskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Tilst Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Solbjergskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Risskov Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Hasle Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Kragelundskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Grønløkkeskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Åby Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Lisbjergskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Jellebakkeskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Holme Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Engdalskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Sødalskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Beder Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Tranbjergskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Ellekærskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Skovvangskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Læssøesgades skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Kragelundskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Viby Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Hasle Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Elev Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Bavnehøj Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Mårslet Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Tilst Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Gammelgaardsskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Skødstrup Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Hårup Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Strandskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Samsøgades Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Sødalskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Solbjergskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Skæring Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER

Læs mere

Center 10 - Århus High School

Center 10 - Århus High School Center 10 - Århus High School INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Sabro-Korsvejskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

kvalitetsrapport skoler Kvalitetsrapport baggrundsrapport for langagerskolen

kvalitetsrapport skoler Kvalitetsrapport baggrundsrapport for langagerskolen kvalitetsrapport skoler Kvalitetsrapport baggrundsrapport for langagerskolen indhold Ydelser 95 % målsætningen Pædagogisk it Førstehjælpsundervisning Miljøledelse Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO 3

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Engdalskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

1) Timer, hvor der er foregået undervisning (tæller som undervisningstimer):

1) Timer, hvor der er foregået undervisning (tæller som undervisningstimer): Spørgeskema til undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen Kun til orientering selve dataindsamlingen foregår i elektronisk spørgeskema. Definitioner Tidsmæssigt er undersøgelsen

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Tilst Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Virksomhedsplan Durup Skole klassetrin

Virksomhedsplan Durup Skole klassetrin Virksomhedsplan 2017 Durup Skole 0.- 6. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5 Skoleåret

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende

Læs mere

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7 Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 NOTAT Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. På kommuneniveau

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

0.-3. klasse: Mandag fredag: kl. 8:10-14: klasse: Mandag/fredag: kl. 8:10-14:10 Tirsdag/onsdag/torsdag: kl

0.-3. klasse: Mandag fredag: kl. 8:10-14: klasse: Mandag/fredag: kl. 8:10-14:10 Tirsdag/onsdag/torsdag: kl SKOLEBESTYRELSEN Princip nr: 11 Skoleår: 2016-17 Princip vedrørende: Undervisningens organisering Formål: At skabe rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig læring, trivsel og dannelse. På Vedbæk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Ørestad Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 2 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Resultatkontrakt for Tingkærskolen

Resultatkontrakt for Tingkærskolen Ting Resultatkontrakt 2010-12 for Tingkærskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Tingkærskolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere