KONTROL AF DATA. Der skal være udfyldt et 1A skema for hver beholder, der skal kontrolleres, også selv om der på en ejendom er flere ens.

Transkript

1 N 1 KONTROL AF DATA Udgave: 2 Dato: Side 1 af 1 Der skal være udfyldt et 1A skema for hver beholder, der skal kontrolleres, også selv om der på en ejendom er flere ens. Rekvisitionsskemaet, skema 1A, indeholder en datadel, der beskriver beholderen med hensyn til type m.v. Det kontrolleres, at der ikke er umiddelbare og væsentlige fejl vedrørende oplysninger om beholdertype, fabrikat, anvendelse, udstyr og reparation. Det er normalt ikke nødvendig at kontrollere beholderhøjde, diameter eller rumindhold ved opmåling. Rettelser og tilføjelser foretages på skemaet, som medtages i tilstandsrapporten. Erfaringer Det har vist sig, at nogle beholdere er mindre end angivet i skemaet. Der er flere eksempler på, at beholdere er angivet at være lig med eller større end 100 m 3, og hvor en kontrol viste, at de var mindre end 100 m 3.

2 N 2 VURDERING AF OMGIVELSER Udgave: 2 Dato: Side 1 af 2 Omgivelsernes tilstand har normalt ikke indflydelse på en beholders tæthed og styrke, men det vurderes eller undersøges blandt andet, om eventuel gylleforurening i omgivelserne kan skyldes utæt beholder. Vigtigt Under dette punkt medtages kun forhold som viser, eller antyder, at beholderen er utæt eller at beholderen kan blive påvirket af kræfter, der kan medføre utæthed og/eller manglende styrke. Terræn Ved gylleforurening kan det ved opgravning kontrolleres om det er udsivende gylle fra beholder, andet anlæg (fortank, rør) eller det er spild. Udstyr: Skovl/spade. Jordbor kan evt. anvendes Kørearealer Beholdere, især elementbeholdere med kabler, kan påvirkes(skades) af betonbelægninger, der er støbt helt op mod beholderen, skadegrad 2. Der bør være "luft" imellem belægning og beholder, helst 100 mm, men min. 20 mm. Hvis der ikke er tilstrækkeligt "luft" ved en sådan elementbeholder eller ved en nedgravet stålbeholder, kan der forlanges reparation ved at der etableres "luft" mellem beholder og belægning. Ved blokstensbeholdere og pladsstøbte betonbeholdere, forlanges dette ikke, hvis betonbelægningen ikke har skadet beholderen. Erfaringer Der er indtil nu kun konstateret meget få skader som følge af betonbelægninger, så en "lempelig" vurdering, hvis der ikke ses skader, kan derfor tillades.

3 N 2 VURDERING AF OMGIVELSER Udgave: 2 Dato: Side 2 af 2 Beplantning Ved beplantning tæt på en gødningsbeholder er der to væsentlige risikomomenter at tage hensyn til. Dels er der risiko for at rødderne kan trænge ind i beholderen og derved anrette skade, dels er der risiko for, at børn via overhængende grene og lignende kan falde ned i en åben beholder. Desuden skal beholderen være tilgængelig for eftersyn. Kilde: PlanteavlsOrientering 10 nr. 96 af 8. november 1995 fra Landbrugets Rådgivningscenter. Erfaringer Oplæg Der er ikke rapporteret skader på beholder som følge af indtrængende trærødder. Derfor kan der dog godt være sådanne skader. men en "lempelig" holdning til fældning af træer og buske anbefales. Stenfyld, murbrokker, større redskaber, aske fra halmfyr m.v. kan, hvis det er oplagt op ad en beholder skade denne. Især fritliggende kabler er udsatte. Der kendes en del eksempler på, at der er opstået brand i halm oplagt ved gødningsbeholdere. Ved brand skades især eventuelle kabler, men også beton og stål kan tage skade. Varm aske fra kan også skade kabler, hvis det oplægges tæt ved fritliggende kabler.

4 N 3 MONTERET UDSTYR Udgave: 2 Dato: Side 1 af 1 På en gødningsbeholder kan der være monteret (tryk)rør, pumper, omrørere og håndtag til spjæld. Det registreres, om der er skader, eller der kan opstå skader på beholder, der kan påvirke tæthed og/eller styrke. Eventuelle skader på beholder som følge heraf noteres under relevant skadetype. Skadens årsag angives. Udstyr, der drives af en traktors kraftoverføring, udsættes for meget kraftige vibrationer under brugen. Hvis disse vibrationer overføres til beholderen, kan de skade denne. Vigtigt Under dette punkt medtages kun forhold som viser, eller antyder, at beholderen er utæt eller at beholderen kan blive påvirket af kræfter der kan medføre utæthed og/eller manglende styrke. Erfaringer: Der er kun få rapporter om skader som følge af monteret udstyr.

5 N 4 FUNDERING Udgave: 2 Dato: Side 1 af 1 En gødningsbeholders fundering eller fundament kan og skal ikke kontrolleres. Det forventes, at der normalt ikke er problemer hermed, men der kendes eksempel på, at en beholder har sat sig skævt, antagelig som følge af forskellig bæreevne under bunden af beholderen, se foto (figur 14) i Vejledningen, side 40. Kontrol af, om beholderen eventuelt har sat sig skævt, gøres ved at se på fyldningsrande/niveau i beholderen. Eventuelt måles 2 steder (maks. og min.) fra overkant beholder til rand/niveau for beholdervæske med tommestok. Udstyr: Længdemål (tommestok) Skævheder på op til få centimeter vurderes at være uden betydning. Ved skævheder på 5-10 cm eller mere, bør beholderen vurderes af en specialist (rådgivende ingeniør eller beholderproducent). Beholderen kan dog være så beskadiget, at den skal indstilles til at blive taget ud af drift. Eksempler: Der kendes flere eksempler på, at beholdere med kabler har sat sig skævt (op til 20 cm) uden at have taget skade. Der er et eksempel på en pladsstøbt betonbeholder, der har sat sig skævt (40 cm). Den havde mange kraftige revnedannelser, skadegrad 3, og tages ud af drift.

6 N 5 KONTROL I OPGRAVNINGER Udgave: 4 Dato: Side 1 af 3 Forud for eftersyn skal der ved de fleste beholdere være frigravet til bundplade et sted ved beholderen. Bruger sørger herfor. Ved beholdere, der ikke er nedgravet, foretages ikke opgravning. Ved beholdere, der er delvis nedgravet, og som ikke har kabler, kan opgravning erstattes af boreprøver eller kontrol i eventuel inspektionsbrønd. Vedrørende helt nedgravede beholdere se instruktion I9: Helt nedgravede beholdere. Formål: Opgravningen skal tjene flere formål, som er 1) kontrol af tæthed mellem bund og væg 2) kontrol af om der findes forurenet jord udenfor beholder, som kan være tegn på utæt beholder (ved beholdere med inspektionsbrøn kontrolleres dette i denne). 3) kontrol af udvendige kabler under terræn (hvis sådanne findes) 4) kontrol af kabellåse under terræn (hvis sådanne findes) Hvornår: Opgravning skal ske ved alle beholdere med kabler, jfr. ovennævnte pkt. 3) og 4). Ved beholdere med låseelement til kabellåse foretages opgravningen ved dette, hvis det er muligt. Ved beholdere uden et låseelement foretages opgravningen, således at mindst et låsestykke under terræn frigraves. Ved andre beholdere kan opgravning undlades, hvis disse beholdere har inspektionsbrønd, eller opgravningen erstattes af boreprøver. Opgravning ved en firkantet beholder udføres ved et hjørne.

7 N 5 KONTROL I OPGRAVNINGER Udgave: 4 Dato: Side 2 af 3 Advarsel til opgraveren 1. Nogle beholdere kan formodes at være i så dårlig stand, at opgravning må frarådes. Dette gælder blandt andet ved nedgravede beholdere af teglsten. Ved det normale eftersyn tages stilling til evt. opgravning eller indvendig kontrol. Se Instruktion I9: Helt nedgravede beholdere. Husk at beholdere af teglsten, samt også mange helt nedgravede beton- eller blokstensbeholdere ikke er armerede. Advarsel til opgraveren 2. Hvis flere af kablerne under terræn på en beholder med kabler er knækket kan der være en lille risiko for kollaps, hvis beholderen er hel eller delvis fyldt. Hvis bruger konstaterer sådanne knækkede kabler ved udgravningen bør denne stoppes, hvis beholder er mere end ca. ½ fuld. Kontrollanten kontaktes, og det aftales om beholder skal tømmes nu eller senere eller opgravning kan fortsætte. Størrelse Rengøring Sikkerhed Opgravningen skal være så stor, at 1 m af overgangen mellem bund og væg er frigravet. Dybden skal være til underside bundplade. Se skitser. Beholderyderside og overgang bund-væg skal være rengjort, så kontrol er mulig. Ved ophold i udgravninger er det vigtigt, at udgravningen er udført i henhold til de af Arbejdstilsynets anvisninger. Vedrørende inspektionsbrønd og omfangsdræn, se Instruktion N6: Inspektionsbrønd og vedrørende kontrol af forurenet jord, se Instruktion N7: Forurening af jord. Pas på! Eventuelt beskadigede omfangsdræn eller andre rørforbindelser skal retableres.

8 Note 1 Note 2 Hvis beholderen ikke er forsynet med inspektionsbrønd, kan en sådan etableres i udgravningen før tilfyldning. Omfangsdræn, eller tilsvarende, kan overvejes etableres ved retningsstyret underboring. Ved beholdere med frie kabler på beholderyderside kan der være risiko for beskadigelse af kabler ved opgravningen, især hvis der anvendes rendegraver eller tilsvarende. Stor forsigtighed skal udvises af den gravende. Tilfyldning skal altid ske med materiale, der ikke indeholder store sten, brokker og lignende. Som det fremgår af nedenstående skitser skal bunden i udgravningen være mindst 0,5 x 1.0 meter. Skitser:

9 N 6 INSPEKTIONSBRØND Udgave: 2 Dato: Side 1 af 1 Gødningsbeholdere opført efter ca er som regel forsynet med inspektionsbrønd (pejlebrønd) og et omfangsdræn, se skitse. Drænet vil normalt være placeret i niveau med eller lidt under bundplade. Omfangsdrænet må ikke være forbundet med andre dræn eller med afløb. Formålet med inspektionsbrønden, er at man heri kan kontrollere, om vandstanden / niveauet uden for beholderen er over niveau med beholderbund. En beholder må ikke tømmes til et niveau, der er under den udvendige vandstand, da dette vil kunne bevirke, at bundpladen "skydes" op af et opadrettet vandtryk. Bunden revner, når den skydes op, hvilket kan medføre utæthed af beholder. Ældre beholdere er normalt ikke forsynet med inspektionsbrønd og omfangsdræn. Det antages, at en del bundplader er/har været "skudt" op. Det vides ikke, i hvilket omfang dette har medført utætte beholdere. Hvis der er inspektionsbrønd undersøges om der er væske i brønden. Hvis væsken er forurenet med beholdervæske kan det skyldes, at beholderen er utæt. Forureningen kan også skyldes spild udenfor beholderen. For afklaring heraf kan ekstra opgravning ved det normale eftersyn eller supplerende eftersyn med opgravning være nødvendig. Kontrol af bundplade er også en mulighed. Note 1: Hvis der ikke er inspektionsbrønd ved en beholder, kan en sådan etableres nu i opgravningen. Så er den der til næste eftersyn.

10 N 7 FORURENINGER Udgave: 2 Dato: Side 1 af 2 Forurening af jord eller vand med beholdervæske (gylle, ensilagesaft m.v.) kan normalt konstateres visuelt og det kan lugtes. Der kan undtagelsesvis være behov for en kemisk analyse af en eller flere jordprøver, eventuelt som alternativ til opgravning. Dette kan gøres ved indsendelse af prøver til et anerkendt laboratorium. En prøvestørrelse skal være på ca. 400 gram jord. I passende afstand fra beholderen (100 m) kan udtages en uforurenet referenceprøve. Note 1: Til prøveudtagning i niveau under terræn og under udgravningsniveau kan anvendes et jordspyd fra EJH, telf.: Jorden indpakkes straks i plastikpose eller tilsvarende, der forsegles for at hindre fordampning. Væskeprøver kan ligeledes indsendes til analyse. Prøven(prøverne) indsendes af kontrollanten til laboratoriet med fornøden angivelse af Kontrollantens navn (rekvirent) Beholderens adresse Oplysninger om prøvens udtagelse Prøvernes numre 10 års beholderkontrol Prøven(prøverne) analyseres for indhold af ammoniumkvælstof. Indholdet i normal landbrugsjord vil ligge i området 0-10 mg pr. kg. Jord, der er gennemvædet med gylle, vil have et indhold på over mg. pr. kg.

11 N 7 FORURENINGER Udgave: 2 Dato: Side 2 af 2 En jordanalyse koster ca. kr. 200,- (ekskl. moms). Mindre hvis der er flere samtidige prøver. Omkostningerne bør betales af beholderbruger. Analyser kan bl.a. udføres af: Hedeselskabet Laboratoriedivisionen Klostermarken 12 Postboks Viborg Telefon

12 N 8 LÅG OG AFDÆKNING Udgave: 4 Dato: Side 1 af 1 Hvis en beholder har låg, dæk eller anden afdækning, kontrolleres det, om låget eller afdækningen har skader og om selve beholderen er skadet af beholderlåg etc. Et betonbeholderlåg, som er så skadet, at den kan styrte ned i beholderen, kan let skade denne. Ved betonlåg kontrolleres, om der er betonnedbrydning på lågunderside. Låg og afdækning kan deles i flere grupper: Betonlåg: Betonlåg(dæk) er vandrette. De er støbt på stedet (armeret beton) eller er elementer, støbt på fabrik. Elementlåg er ved små låg understøttet af en midtersøjle i beholderen samt på beholdervæggen. Ved større beholdere kan der være op til 4 understøtningssøjler i beholderen. Låget er faststøbt til søjler, men ikke til væg. Pladsstøbte låg (armeret beton) kan være beregnet for trafiklast. Undersiden af betonlåg besigtiges fra mandehul for eventuel nedbrydning(svovlbrinte/svovlangreb) af betonen. Dette kan gøres ved at føle med hånden, ved at anvende et spejl (sidespejl til cykel?) eller ved at tage et polaroidbillede. Skadegraden noteres i skema 4. Afdækning: Teltoverdækning af plastmembran, der i beholdermidte er understøttet af en stål- eller træsøjle. Teltet er fastgjort til beholdervæggen. Der findes også forskellige former for flydeafdækning, f.eks. af plast, der svømmer direkte ovenpå beholdervæsken. Skitser: Eksempel på betonlåg Eksempel på afdækning med telt

13 N 9 BEHOLDERBUND Udgave: 2 Dato: Side 1 af 1 Hvis en beholderbund ikke kan besigtiges, kan man spørge bruger, om vedkommende har kendskab til skader på bunden eller opskudt bund. Der er ingen garanti for, man kan få anvendelige oplysninger. Hvis beholderbund kan besigtiges, kontrolleres følgende: Er der revner i bunden? Vedrørende skadegrader se Vejledningen, afsnit Det kan eventuelt kontrolleres, om bundpladen er armeret. Er bunden plan (hvis beholderen skal have plan bund), eller er der tegn på, at bunden har været skudt op og ikke er kommet helt på plads igen. Der vil oftest være revner i bunden. Hvis der er revner i bunden (eller på inderside væg, hvis af beton, eller skader i overgang bund-væg) kontrolleres tætheden, se Instruktion N2: Omgivelser, N5: Opgravninger, N6: Inspektionsbrønd og N10: Overgang bund-væg. Revner af grad 2 og 3 skal altid repareres inden beholderen fyldes igen. Udstyr: Målebånd Revneviddemåler Dæklagsmåler Hvis beholderbund ikke kan besigtiges, udføres kontrol af tæthed i henhold til Instruktion N2: Omgivelser, N5: Opgravninger, N6: Omfangsdræn og N10: Overgang bund-væg. Hvis udsivning gør det sandsynligt, at bund er utæt, indstilles beholderen til supplerende eftersyn, bestående af besigtigelse af tømt beholder som beskrevet ovenfor eller til reparation. Kontrol af bundpladetæthed uden besigtigelse af tømt beholder kan ske ved underboring. Se Instruktion S1: Undersøgelse af beholderbund for utætheder. Besigtigelse af beholderbund kræver rimelig rengøring af denne. Ved såvel rengøring som kontrol skal regler for sikkerhed følges, se I6.

14 N 10 OVERGANG BUND- VÆG Udgave: 3 Dato: Side 1 af 1 Overgangen bund-væg besigtiges i opgravningen. Eftersynet omfatter tæthed (udsivende beholdervæske) og skader eller fejl i forbindelse med bundens og væggens sammenstøbning. Ved utæthed (udsivende væske eller tydelig lugt i jord) kan der, for at vurdere problemets størrelse, forlanges/udføres flere opgravninger rundt om beholderen. Disse kan udføres i forbindelse med det normale eftersyn, når graveudstyr er til stede. Supplerende syn kan kræves for indvendig besigtigelse i tømt beholder, hvis der er mistanke om, at overgangen er utæt eller bunden er revnet, se S1. Utætheder (skadegrad 2 eller 3) skal repareres indvendig i beholder. Udstyr: Revneviddemåler. Målebånd. Skadegrad 1: Ubetydelig udsivning Skadegrad 2: Tydelig udsivning, der skal stoppes. Skadegrad 3: Forekommer næppe i forbindelse med eftersyn. Erfaringer: Utætte overgange er fundet i næsten alle beholdertyper, incl. stålbeholdere. I nogle tilfælde er det konstateret at utætheden skyldes opskudt bundplade. Anden årsag er dårlig understøbning af betonelementer.

15 N 11 SPJÆLD Udgave: 5 Dato: Side 1 af 1 Beholdere kan være forsynet med et eller flere spjæld eller lignende gennemføring gennem beholdervæg på forbindelsen fra fortank. Spjældet er normalt anbragt på beholderinderside tæt ved bunden. Spjældet kan være indstøbt i beholdervæg eller fastgjort med bolte (udskiftningsspjæld). Ved dobbeltspjæld er der også et spjæld på beholderens yderside. Disse spjæld anvendes, eller har været anvendt, i forbindelse med tømning af beholder. Spjæld findes på mange beholdere fra før ca Med seneste revision af husdyrbekendtgørelsen i 2008 må beholdere ikke længere være forsynet med spjæld eller lignende forbindelse til fortank, hvis gyllebeholderens højeste niveau er højere end fortankens højeste niveau. De fleste spjæld skal derfor være fjernet nu. Den bedste måde at fjerne et spjæld på, er at fjerne selve spjældet fuldstændigt og tilstøbe hullet med beton fra beholderens inderside. Landbrugets Byggeblad nr giver en anvisning på, hvorledes der kan laves en tæt og permanent afblænding. Ved beholdere der ved kontrollen har spjæld, der burde have været fjernet, angives i skema 2 (vurderingsskema) under arbejder, der skal udføres: Spjæld skal fjernes. En realistisk tidsfrist er når beholderen er tom til foråret. Der kan eventuelt henvises til ovennævnte byggeblad. Erfaringer: Erfaringer: Til trods for at ikke rustfrie spjæld i de gamle beholdere skulle have været udskiftet senest i 1981 har vi set mange eksempler på, at dette ikke er sket. Til trods for at spjæld i nye beholdere har været forbudt siden 1987 ses der spjæld i en del nyere beholdere.

16 N 12 PLADSSTØBTE BETONVÆGGE Udgave: 3 Dato: Side 1 af 2 Pladsstøbte betonvægge besigtiges på de synlige dele udvendig over terræn og i udgravningen, på oversiden samt på den synlige del indvendig. Forvitring Frostskader Revner Erosion er overfladenedbrydning, oftest som følge af frostpåvirkning. Frostskader registreres, hvis de er af betydning for beholderens styrke eller tæthed, hvad de sjældent er. I skemaet angives skadegrad og eventuel utæthed. Hvis muligt optegnes skader af skadegrad 2 og 3 på skitse og de markeres på beholderen. Dette gøres af hensyn til senere reparation. Frostspringere som følge af porøse sten i tilslaget er normalt uden betydning. Revner registreres og optælles. I skemaet angives skadegrad og eventuel utæthed. Hvis muligt optegnes revner af skadegrad 2 og 3 på skitse og de markeres på beholderen. Dette gøres af hensyn til senere reparation. Note 1 I Vejledningens tillæg er skadegrad 1 revner med revnevidde mellem 0,1 og 0,3 mm og uden gennemsivning. Skadegrad 2 er revner med gennemsivning samt revner over 0,3 mm, hvor reparation er mulig. Skadegrad 3 er revner, der nok ikke lader reparere, eller som det ikke kan betale sig at reparere.. Korrosion Korrosion (rustdannelse) skyldes, at armeringsjern eller indstøbte dele, ruster. På betonoverfladen ses rustpletter, revner langs armeringsjern og/eller afsprængte betonstykker (dæklaget). Skader registreres og optælles. I skemaet angives skadegrad og eventuel utæthed. Hvis muligt optegnes skader af skadegrad 2 og 3 på skitse og de markeres på beholderen. Dette gøres af hensyn til senere reparation. Udfældninger Udfældninger kan være udfældning af kalk fra betonen, hvilket normalt er begrænset og uden betydning, men også rust fra armering eller andet jern. Hvis udfældninger skyldes udsivende beholdervæske (oftest gylle) noteres skadegrad 2, hvilket kræver standsning af udsivningen.

17 N 12 PLADSSTØBTE BETONVÆGGE Udgave: 3 Dato: Side 2 af 2 Andet Udstyr Det noteres, om beholderen har skader som følge af påkørsel, monteret udstyr, brand eller anden påvirkning. Revneviddemåler Målebånd Dæklagsmåler Følgende undersøgelser kan være relevante ved supplerende eftersyn, se instruktionerne: S3: Undersøgelse af betonstyrke S4: Undersøgelse af betonkvalitet (S5: Bestemmelse af armeringsmængde og -placering) (S6: EKP Måling) S9: Udførelse af beregninger S5 og S6 er næppe relevante for pladsstøbte beholdere. Relevante reparationer er især R5: Reparation af revner. R3: Forstærkning med kabler, R4: Forstærkning med spændebånd og R7: Reparation af utætheder kan være relevante. Note 1: Note 2: Pladsstøbte betonbeholdere med kabler er bl.a.: Jacobsen & Blindkilde. Pladsstøbte betonbeholdere uden kabler er bl.a.: Jacobsen & Blindkilde, Tørring, Wolf, Asmussen, H. H. Hansen samt mange andre.

18 N 13 BETONELEMENTER Udgave: 3 Dato: Side 1 af 1 Elementernes beton besigtiges på samme måde som angivet for pladsstøbt beton, Instruktion N12. Følgende undersøgelser kan være relevante ved supplerende eftersyn, se instruktionerne: (S3: Undersøgelse af betonstyrke) S4: Undersøgelse af betonkvalitet (S5: Bestemmelse af armeringsmængde og -placering) (S6: EKP Måling) (S9: Udførelse af beregninger) S3,S5, S6 og S9 er næppe relevante for betonelementer i beholdere med spændte kabler, men kan være det i sammenstøbte elementbeholdere. Fuger mellem betonelementerne besigtiges for utætheder og skader. En tættende reparation kan foreskrives, se Instruktion R6: Reparation af fuger. Note 1: Note 2: Elementbeholdere med kabler er bl.a.: Perstrup, Muleby, Spæncom, Tørring, Agri, Lundsby, Møn, Danelement, Falke. Elementbeholdere uden kabler er bl.a.: Perstrup, PH(NB), Tjæreborg samt flere andre mærker.

19 N 14 KABLER OG KABELLÅSE Udgave: 3 Dato: Side 1 af 5 En af de mest anvendte beholdertyper er betonelementbeholdere med kabler. Beholderens styrke og tæthed er meget afhængig af, at de spændte kabler er uden skader og at opspændingskraften ikke er reduceret i betydende omfang. Beholderens styrke opretholdes af kablerne. Kablerne er beskyttet af fedt og en ydre plastkappe. Et låsesystem, der findes i mange forskellige udformninger, opretholder spændkraften i kablerne. Kablerne består af 7 let snoede tråde, og kablets dimension (uden kabelbeskyttelse) er fra 9,6 mm (3/8 ) til 15,3 mm (0,6 ). Kabelbeskyttelsen øger den ydre diameter med 3 4 mm. Eftersynet omfatter kontrol af 1) kabelkraft og kabler 2) kabelbeskyttelse (kabelkapper) 3) kabellåse 4) kabellåsbeskyttelse Der anvendes skema 3E, 2. udgave og eventuelt skema 3F, 2. udgave. Kabelkraft og kabler Alle kabler, dvs. såvel kabler over terræn og kabler i udgravningen, vurderes med hensyn til muligheden for manglende kabelkraft. Hvis kablet er sprunget ses/mærkes dette let (kabelkraften er 0 eller tæt herpå). Ved mistanke om manglende kraft, skal kabelkraften måles. Mistanke om manglende kabelkraft er 1) fornemmelse ved mærkning på kabel, hvilket kræver erfaring, 2) at fuger er eller har været åbnet, hvilket for eksempel ses ved udsivning gennem fuger og 3) beholderen har været påkørt

20 N 14 KABLER OG KABELLÅSE Udgave: 3 Dato: Side 2 af 5 Note 1: Erfaring med vurdering af kabelkraft fås ved at måle kabelkraften på et antal kabler med forskellig kraft (dimension). Manglende kabelkraft er overvejende konstateret ved 9,6 mm (3/8 ) kabler (ydre diameter mm). På nogle beholdere er kabler ikke synlige. Her kontrolleres kabelkraft ved besigtigelse af alle kabellåse, som beskrevet nedenfor. Kabelbeskyttelse Alle synlige kabler over terræn og synlige kabeldele i udgravning gennemgås visuelt for kontrol af små og store beskadigelser i den beskyttende kabelkappe. Kabelkappen skal besigtiges i ren eller rimelig rengjort tilstand (brug eventuelt stiv børste). Note 2: Note 3: Huller eller andre skader kan skyldes påkørsel (slag), sten og brokker i fyldmateriale, brand (se senere) eller anden påvirkning. Nogle kabler har kabelbeskyttelser, der her vist sig ikke at være vejrbestandige, hvilket ses som mange tværrevner. Sådanne kabler skal skiftes, hvis de ikke er tildækket/skjulte. Alle dele af kablerne skal være beskyttet af plastkappe, samt eventuelt -ved låseelement og kabellåse- af fedt/tectyl. Note 4: Denne beskyttelse mangler på mange ældre beholdere i området ved kabellåsen. Wiren kan her i større eller mindre grad være rustet. Ved kabellåsen, samt også ved huller i kabelbeskyttelsen, kan vand trænge ind i kablet, hvorved den beskyttende fedt vaskes væk og wiren ruster. Ved mistanke om vandindtrængning i kablet (se/føl) fjernes et lille stykke af kabelbeskyttelsen (med skarp kniv) for kontrol af rustgrad på wiren. Rust mærkes som ujævnheder med en hobbykniv.

21 N 14 KABLER OG KABELLÅSE Udgave: 3 Dato: Side 3 af 5 Alle skader på og mangler ved kabelbeskyttelsen skal udbedres. Note 5: Skader på plastkappen kan eventuelt udføres af kontrollanten. Dette skal ske på forsvarlig måde, for eksempel i henhold til producentens angivelser, se Instruktion I 11. Omfattende skader samt skader efter brand udbedres altid af producenten. På nogle beholdere er kabelbeskyttelsen ikke synlig. Her kontrolleres denne ikke. Note 6: Sekretariatet vil indsamle erfaringer med skader på skjulte kabler eller kabeldele. Dette vil ske i forbindelse med reparation/udskiftning af kabler og nedbrydning af beholdere. Kabellåse Alle kabellåse, der er direkte synlige eller dækket med løs eller let aftagelig dækplade/plastlåg, skal besigtiges. Alle synlige dele af låsene kontrolleres for rust (rust mærkes som ujævnheder med en hobbykniv) og for korrekt placering af kiler. Note 7: Der er eksempler på, at låsehuse kan være flækkede, hvilket også betyder, at kabelkraften i det pågældende kabel er nul. På beholdere hvor kabellåsen er beskyttet af en fastsiddende dækplade/plastprop eller tilstøbning, skal alle låse med beskadiget dækplade/plastprop eller tilstøbning fjernes og låsene kontrolleres som beskrevet ovenfor. Mindst otte (to gange fire) ubeskadigede dækplader/plastpropper eller tilstøbninger på fire forskellige kabler fjernes og låsene kontrolleres. Hvis der konstateres rust eller andre skader på mindst en lås, kontrolleres alle beholderens låse. De fire udtagne kabler skal, hvis muligt, være øverst og nederst over terræn og øverst og nederst under terræn. På beholdere med skjulte kabler skal mindst en kabellås pr. kabel altid kontrolleres med henblik på kontrol af kabel for manglende kabelkraft og sprunget kabel.

22 N 14 KABLER OG KABELLÅSE Udgave: 3 Dato: Side 4 af 5 Note 8: Hvis en beholder har mere end et låseelement, kontrolleres normalt kun kabellåse ved det låseelement, hvor opgravning er foretaget. Dækplade/plastprop eller tilstøbning genetableres altid af kontrollanten i henhold til producentens angivelser. Note 9: Nogle plastpropper kan ikke genanvendes. Kabellåsbeskyttelse Kabellåse skal ved de fleste beholdertyper være beskyttet af fedt/tectyl/silikone samt en afdækning. Note 10: Defekte eller manglende beskyttelse af kabellåsene noteres eller udbedres af kontrollanten, hvis dette kan gøres ved montering af ny plasthætte eller tilstøbning i henhold til producentens anvisninger. Brand Det er ofte konstateret, at kabler kan være beskadiget af brand. Ud over at beskadige kabelbeskyttelsen, vil branden ofte også beskadige selve kablet og den beskyttende fedt. Sådanne kabler skal normalt udskiftes. Producentvejledning Retningslinier og anvisninger fra de forskellige producenter er angivet i Instruktion I11. Skadegrader Skadegrad 1 angiver skader på et niveau, hvor udbedring ikke skal finde sted. Skadegrad 2 angiver skader, hvor udbedring skal finde sted og skadegrad 3 angiver skader, der ikke kan udbedres. Skadegrad 1: Meget små fedtfyldte og lukkede huller eller revner i kabelbeskyttelse. Manglende kabelkraft under ca. 20%.

23 N 14 KABLER OG KABELLÅSE Udgave: 3 Dato: Side 5 af 5 Skadegrad 2: Huller og revner i kabelbeskyttelse, der ikke er skadegrad 1. Rust på wirer og kabellåse. Sprungne kabler og flækkede kabellåse. Kabler påvirket af brand. Manglende kabelkraft over 20%. Skadegrad 3: Forekommer normalt ikke, da alle skader lader sig udbedre. Note 11: Note 12: Nogle producenter tillader, at dele af sprungne kabler genanvendes ved at forlænge et kabel med en dertil egnet samlemuffe. Herved kan der spares opgravning. Korrosion af kabler og kabeldele er konstateret på mange kabler, ofte med sprungne kabler som resultat. Katodisk beskyttelse af kabler vil hindre fortsat korrosion. Systemer til katodisk beskyttelse forventes at være i handelen i Fotosamling Som bilag til N14 er udarbejdet en fotosamling. Stikprøvekontrol 10 års beholderkontrollen kan iværksætte stikprøvekontrol for kontrol af skjulte fejl og skader i form af demontering af øjensynlige ubeskadigede kabler. Ved kontrol af kabler og kabellåse anvendes skema 3E.

24 N 15 VÆGGEAF BLOKSTEN Udgave: 2 Dato: Side 1 af 3 En blokstensbeholders væg besigtiges på de synlige dele udvendig over terræn og i udgravningen, på oversiden samt på den synlige del indvendig. Forvitring Frostskader Erosion er overfladenedbrydning, oftest som følge af frostpåvirkning. Frostskader registreres, hvis de er af betydning for beholderens styrke eller tæthed, hvad de ofte er, fordi vand kan sive ned i dårligt udstøbte blokke. I skemaet angives skadegrad og eventuel utæthed. Hvis muligt optegnes skader af skadegrad 2 og 3 på skitse og de markeres på beholderen. Dette gøres af hensyn til senere reparation. Specielt ses på beholdervæggens overside ofte manglende eller nedbrudt påstøbning til sikring af vandafledning. Dette har så ofte medført, at der er frostskader (revner, smuldrende beton) i de øverste skifter. Revner Revner registreres og optælles. I skemaet angives skadegrad og eventuel utæthed. Hvis muligt optegnes revner af skadegrad 2 og 3 på skitse og de markeres på beholderen. Dette gøres af hensyn til senere reparation. Note 1 I Vejledningens tillæg er skadegrad 1 revner med revnevidde mellem 0,1 og 0,3 mm og uden gennemsivning. Skadegrad 2 er revner med gennemsivning samt revner over 0,3 mm, hvor reparation er mulig. Skadegrad 3 er revner, der nok ikke lader reparere, eller som det ikke kan betale sig at reparere.. Korrosion Korrosion (rustdannelse) skyldes, at armeringsjern eller indstøbte dele, ruster. På betonoverfladen ses rustpletter, revner langs armeringsjern og/eller afsprængte betonstykker (dæklaget). Skader registreres og optælles. I skemaet angives skadegrad og eventuel utæthed. Hvis muligt optegnes skader af skadegrad 2 og 3 på skitse og de markeres på beholderen. Dette gøres af hensyn til senere reparation.

25 N 15 VÆGGEAF BLOKSTEN Udgave: 2 Dato: Side 2 af 3 Udfældninger Udfældninger kan være udfældning af kalk fra betonen, hvilket enten er begrænset og uden betydning eller et tegn på dårligt udstøbte blokke, rust fra armering eller andet jern. Hvis udfældninger skyldes udsivende beholdervæske (oftest gylle) noteres skadegrad 2, hvilket kræver standsning af udsivningen. Ophugninger Det kan være nødvendigt at udføre ophugninger for at konstatere udstøbningens kvalitet og armeringens dimension og rustgrad. Ophugninger foretages primært ved "dårlige steder" (dårlig betonoverflade, revner, rustudfældning) i beholdervæggen. Tilstøbning Andet Udstyr Ophuggede huller bør/skal normalt tilstøbes efter besigtigelsen af ophugningen. Dette skal ske med en dertil egnet reparationsmørtel, se instruktion I7. Det noteres, om beholderen har skader som følge af påkørsel, monteret udstyr, brand eller anden påvirkning. Revneviddemåler Phenolphtalein Målebånd Dæklagsmåler Hammer/mejsel Reparationsmørtel

26 N 15 VÆGGEAF BLOKSTEN Udgave: 2 Dato: Side 3 af 3 Ved skader af skadegrad 2 og 3 skal det vurderes, om en supplerende undersøgelse er nødvendig for at godkende beholderen. Følgende undersøgelser kan være relevante, se instruktionerne: (S3: Undersøgelse af betonstyrke) S4: Undersøgelse af betonkvalitet S5: Bestemmelse af armeringsmængde og -placering S6: EKP Måling S9: Udførelse af beregninger S3 er normalt ikke relevant for denne beholdertype. Relevante reparationer er især R5: Reparation af revner. R3: Forstærkning med kabler, R4: Forstærkning med spændebånd, R7: Reparation af utætheder og R9: Overfladebehandling kan være relevante. Erfaringer: Ved en blokstensbeholder, hvor den øverste del er skadet, kan man, i stedet for udbedring eller udtagelse af drift, som alternativ foreslå den øverste del af beholderen taget ud af drift. Det er angivet i Vejledningens tillæg, hvorledes dette kan gøres.

27 N 16 STÅLBEHOLDERVÆGGE Udgave: 3 Dato: Side 1 af 2 Vedrørende ståltanke: Se N19. Væggen i en stålbeholder består af rektangulære, evt. bølgede, stålplader, der er nittet eller boltet sammen. Pladetykkelsen kan være fra 3 til 7 mm. Pladerne kan være galvaniserede eller glasemaljerede. Galvaniserede stålbeholdere kan være overfladebehandlede. I samlingerne (ca. 50 mm overlæg) er der fugemasse/fugebånd. Enkelte stålbeholdere er nedgravet til en dybde af 1 til ca. 2 m. Ensidig vandtryk, eventuelt suppleret med en påkørsel, på en tom beholder kan få denne til at kollapse indad. Beholderen besigtiges udvendig for tegn herpå (buler i terrænniveau). Stålbeholdere kan have spjæld eller anden form for lukkemekanisme på forbindelse til og fra fortank. Der kontrolleres nøje for korrosion og utætheder. Ofte ses mange små huller i stålpladerne. Galvaniserede beholdere, der ikke er overfladebehandlet indvendig har som regel overfladerust, da galvanisering ikke beskytter tilstrækkeligt mod gyllen. Skadegrad 1 Skadegrad 2 Skadegrad 3 Enkelte rustpletter eller lettere overfladerust på overflade udvendig, langs samlinger og indvendig. Korrosion på pladefelter og langs samlinger. Huller i plader som følge af gennemtæring. Pladefelter skal udskiftes, hvis pladerne har flere huller og større huller. Kraftig tæring på inderside af galvaniseret beholder. Enkelte små huller i et pladefelt kan repareres ved udboring og isættelse af bolt, fugebånd, spændskiver og møtrik. Mange, små og større huller i mange plader. Stort set alle pladefelter skal udskiftes.

28 N 16 STÅLBEHOLDERVÆGGE Udgave: 3 Dato: Side 2 af 2 Note 1: Producenter/leverandører af stålbeholdere: Assentoft Silo Harvestore Gascoigne/Funki Vestas Colman? Echberg(Viacom?) Neuero Mullerup Kemomatic Krupp/PF (rustfrie) Der kan være identitet mellem enkelte af de nævnte beholdernavne. Erfaringer: Nogle stålbeholdere er fremstillet af galvaniserede, umalede stålplader. Disse har ofte overfladerust på beholderinderside. Vi har ikke nogen erfaring med rustudviklingen, men vi ved, at en indvendig overfladebehandling af en sådan beholder i mellemstørrelse kan løbe op i kr

29 N 17 TRÆBEHOLDERVÆGGE Udgave: 4 Dato: Side 1 af 1 Væggen i en træbeholder består af lodrette planker, der er fastholdt med spændebånd. Ved tom beholder tørrer træet ud og der kan opstå sprækker mellem plankerne. Ved fyldning af beholder vil beholdervæske sive ud indtil træet er tilstrækkeligt opfugtet igen. Der kan være en betonplads med lav væg omkring træbeholdere til at opfange den udsivende beholdervæske. Alle træbeholdere har fundament i terrænniveau. Træbeholdere kan have spjæld eller lignende på forbindelse til og fra fortank. Ved træbeholdere kontrolleres for korrosion af spændebånd, se N18 og for råd i træ. Skadegrad 1 Skadegrad 2 Skadegrad 3 Note 1 Erfaringer: Enkelte rådområder i planker. Planker er angrebet af råd i større omfang, men beholder kan repareres ved udskiftning af et begrænset antal planker. Mange planker med råd. Mange planker skal udskiftes. De fleste træbeholdere er produceret af Assentoft Silo A/S. Enkelte er produceret af Collstrop. Der er antagelig ca. 30 træbeholdere i brug. De fleste er opført i perioden Ud af de kontrollerede beholdere er 2 indstillet til at blive taget ud af drift, en del skal repareres (have udskiftet bånd) og kun få har ikke fået bemærkninger. En beholder er kollapset i 1998 som følge af sprængte spændebånd, se N18, Spændebånd. De fleste beholdere har en højde på 4 5 m, men enkelte er kun ca. 2 m høje. Der er set en beholder med 2 m blokstensbeholder under jord og 2 m træbeholder over jord

30 N 18 SPÆNDEBÅND Udgave: 4 Dato: Side 1 af 2 Spændebånd anvendes altid på træbeholdere. Spændebåndene er en integreret del af selve beholderen. Spændebånd på træbeholdere er udført af båndjern, 10x40 mm. Det er normalt sort jern (ubehandlet), men kan være overfladebehandlet ved forzinkning eller overfladebehandling. Båndet er samlet (flere steder) med en påsvejst bolt-møtriksamling eller svejsesamling (med ekstra overlæg). Skadegrad 1 Skadegrad 2 Skadegrad 3 Overfladerust Grubetæring på spændebånd og/eller samlinger eller tegn herpå, f.eks. ved meget rust på båndets bagside. Tærede bånd skal skiftes. Grubetæring på de fleste eller alle spændebånd og samlinger. Tærede bånd skal skiftes. I henhold til Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 7, 1993: Erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. skal udvendige spændebånd af stål i luft være beskyttet mod korrosion, mindst svarende til korrosionsklasse 3, jf. Dansk Ingeniørforenings anvisning for korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner. Spændebånd i jord skal beskyttes svarende til korrosionsklasse 4. Sort jern opfylder således ikke dette krav. Note 1 Note 2 Grubetæring på overkant spændebånd på træbeholdere ses eventuelt ud for sprækker imellem plankerne. Grubetæring på bagsiden kan ikke ses, men erkendes ved meget rust mellem beholder og bånd. Nye spændebånd leveres og påsættes af Assentoft Silo A/S Silovej 1 Assentoft 8900 Randers Telefon

31 N 18 SPÆNDEBÅND Udgave: 4 Dato: Side 2 af 2 Eksempel: En Assentoft træsilo, højde ca. 4 m og rumindhold m 3 er typisk forsynet med stk. 10x40 mm spændebånd. Herudover anvendes spændebånd til forstærkning af blokstensbeholdere og eventuelt også af helstøbte betonbeholdere. Her er antal og kvalitet mere tilfældig. Der er også eksempler på, at ståltove anvendes til forstærkning. Generelt må det påregnes, at spændebånd af sort stål har en begrænset levetid, og det må forventes, at disse skal udskiftes med passende mellemrum. Erfaringer: En fuld træbeholder (Assentoft, 500 m 3, højde ca. 4 m, ca. 15 spændebånd) er kollapset i Spændebåndene havde grubetæring på bagsiden af båndene, der ved 10 års eftersynet havde en sådan tilstand, at de fleste var indstillet til udskiftning.

32 N 19 STÅLTANKE Udgave: 1 Dato: Side 1 af 1 I henhold til "Erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v." fra Miljøstyrelsen anses gamle olietanke ikke for anvendelige til opbevaring af flydende husdyrgødning på grund af muligheden for korrosion. Gamle olietanke er ikke nærmere defineret, men der tænkes antagelig mest på tidligere nedgravede beholdere, der vel altid har en kapacitet på noget under 100 m 3. Der kendes imidlertid til brugen af store ståltanke, 100 m 3 og større, til opbevaring af gylle. Sådanne beholdere har typisk en godstykkelse på 10 mm. I tillæg til Vejledning, afsnit er det noteret at sådanne beholdere godt kan anvendes. Det forudsætter dog, at godstykkelsen er 10 mm eller mere, at eventuelle skader er ubetydelige eller kan repareres samt at eventuelle tilslutninger og spjæld/haner er sikre.

33 N 20 GYLLELAGUNER Udgave: 1 Dato: Side 1 af 2 Denne instruktion omhandler gyllelaguner beklædt med polymermenbran eller lignende. Antallet af laguner, overvejende opført i perioden i brug skønnes at være under 10. Der har ikke været opført gyllelaguner i en del år, da den dengang anvendte membran ikke skønnedes at have den fornødne holdbarhed og styrke til at modstå vejrlig, omrøring, rotteangreb mv. Der er som regel ikke dræn og inspektionsbrønd ved disse laguner. Senere (fra 1990) er der opført en del membranlaguner til kartoffelfrugtsaft i Karupområdet. Disse er opført i henhold til landbrugets Byggeblad: Lagune beklædt med polymermemnran. Til opbevaring af kartoffelfrugtvand. Der er hertil anvendt bedre membraner og der er dræn under lagunen med tilhørende inspektionsbrønd. Lagunen er over terræn støttet af en jordvold. Dybden er 3-5 m, heraf halvdelen er over terræn. Sidernes hældning er 1:1 til 1:2. Nyere laguner har dobbeltmembran. En membranlagune efterses ved tømt og rengjort(?) lagune, således at evt. skader (huller, nedbrydning) i membranen kan ses. Membranen må ikke være stiv, hvilket skyldes ældning. Der må ikke være tegn på, at der er luft (gas) under membranen. Hvis der er det, kan det være et tegn på, at udsivende gødning har dannet biogas under beholderen, som så må være utæt. Membrankanten skal være helt nedgravet i jordvoldens krone. Kanten skal være helt dækket og der må ikke være tegn på at lagunevæske kan sive ned under membranen. Hvis der er dræn under lagunen med tilhørende inspektionsbrønd kontrolleres for lagunevæske. Hvis der ikke er dræn og inspektionsbrønd vurderes muligheden for at grave/bore tæt på lagunen for at konstatere en eventuel udsivning.

34 N 20 GYLLELAGUNER Udgave: 1 Dato: Side 2 af 2 Skadegrad 0 Skadegrad 1 Skadegrad 2 Skadegrad 3 Ingen skader. Membraner er uden tegn på nedbrydning. Svage tegn på nedbrydning af membran. Skader på membran, der kan repareres (anvendes næppe). Huller i og/eller nedbrydning af membranen, der evt. kan udskiftes. Note 1 Note 2 Erfaring: Pas på ikke at beskadige membranen ved besigtigelsen. Lille prøve kan udtages af membranen på den soludsatte del for laboratoriekontrol af ældning. De få membranlaguner, der er tilbage fra ca er nogle få stykker ud af mange, langt over 100, som blev udført. De fleste er gået i stykker som følge af mekanisk eller biologisk ødelæggelse, eller de er blæst i stykker i stormvejr. Betegnelsen lagune bruges også om andre beholdertyper end plastmembranlaguner med skrå sider, f.eks.: Pladsstøbte betonlaguner med skrå sider Pladsstøbte, bloksten- eller betonelementbeholdere med lodrette sider og nedkørsel. Disse beholdere kontrollerede i henhold til instruks for den pågældende beholdertype.