Brønderslev Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i De Kommunale og selvejende Plejecentre

Transkript

1 Brønderslev Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2014 De Kommunale og selvejende Plejecentre Indledning Brønderslev Kommune har overdraget os opgaven med at udføre de uanmeldte lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens plejecentre og det selvejende plejecenter Kornumgård. Konkret drejer det sig om ét årligt uanmeldt tilsyn på hvert af de af aftalen omfattede tilbud. Formelt handler det om tilsyn efter Servicelovens 151. I denne redegørelse beskriver vi i hovedtræk de samlede, generelle og til dels tværgående resultater fra tilsynsbesøgene. Resultaterne af de enkelte tilsynsbesøg fremgår af rapporterne vedrørende disse. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med borgerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig og etisk forsvarlig måde. Efter ønske fra Forvaltningen har der været et særligt fokus. I 2014 er det en vurdering af, hvordan de samlede medarbejderressourcer er fordelt over døgnet, set i relation til beboernes behov, og hvordan og i hvilket omfang frivillige inddrages i bestræbelserne på at skabe en indholdsrig hverdag for beboerne. Ved at udpege særlige områder får Kommunen mulighed for at lave en mere tværgående opsamling af særlige forhold. Vi har i alle tilbud generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og indsatsen for den enkelte borger. Vi har også vurderet stemning og atmosfære samt fulgt op på forslag og anbefalinger fra tidligere tilsynsbesøg. De generelle og tværgående indtryk Det er vores hovedindtryk, at engagerede medarbejdere og ledelser gør deres bedste for at imødekomme beboernes behov. De møder og behandler beboerne, som af vidt forskellige årsager er afhængige af deres hjælp, med respekt og udviser en god og medmenneskelig adfærd, som i det store og hele afspejler sig i praksis. Det er ligeledes vores overordnede indtryk, at Kommunens godkendte standarder, retningslinjer og lignende efterleves. Vi kan konstatere, at beboerne generelt hører til de beskrevne målgrupper, om end kompleksiteten i behovene er øget. De modtager relevant hjælp med udgangspunkt i de behov, de har. Medarbejderne arbejder målrettet for at dygtiggøre sig og udviser fleksibilitet med hensyn til at den enkeltes og hele beboergruppens trivsel. Atmosfæren afspejler, at beboerne trives i tilbuddet, og at rammerne understøtter indsatsen. 1

2 Det generelle indtryk om Målgruppen Målgruppen er borgere, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der primært udspringer af alder. Der er flere pladser, som er specielt rettet mod borgere med behov, der udspringer af en demenslidelse. Derudover er der midlertidige pladser, som er målrettet borgere med behov for en afklaring af deres fremtidige støtte- og boligforhold. På flere plejecentre bor borgere med komplekse behov. Det er vores vurdering, at de får den fornødne hjælp og støtte. Medarbejderne er opmærksomme på at søge bistand, råd og vejledning hos relevante samarbejdspartnere. Borgere under 65 år har krav på til at blive tilbudt en handleplan, jf. SEL 141, hvilket man på plejecentrene generelt er opmærksom på. Det er vores vurdering, at beboerne hører til målgrupperne. Boligforhold og fysiske rammer De fysiske rammer, herunder borgernes individuelle lejligheder, fællesarealer ude såvel som inde fremstår indbydende og anvendelige. Beboernes lejligheder er indrettede efter individuel smag, interesse og behov. Fællesarealerne rummer mulighed for samvær ofte i sofagrupper og ved spiseborde, samtidig med at der ofte også er mulighed for ophold i mindre grupper. På et plejecenter ser vi et eksempel på, at indretningen forandres, så det giver nye muligheder for ophold og er til inspiration for beboerne. Det er vigtigt at have for øje, at indretningen af fællesarealer til en hver tid afspejler den aktuelle beboergruppes behov. Udearealerne er indbydende og umiddelbart anvendelige. Her er havemøbler og beplantninger. Enkelte steder har man haveredskaber, som beboerne kan bruge og planter, der kan passes af beboerne. Det kan give aktiviteter, der støtter beboerne i at bevare deres færdigheder og stimulerer deres sanser. Flere steder er dørene til medarbejderkontorerne åbne. Der bør være opmærksomhed på opbevaringen af og tilgængelighed til personfølsomme oplysninger. Som følge af beslutningen om, at et af tilbuddene skal anvendes til andet formål, må enkelte beboere flytte til et andet plejecenter. Det har ikke påvirket kvaliteten i indsatsen, men skaber selvfølgelig altid en vis usikkerhed blandt beboere og deres pårørende. De omsorgsmæssige forhold Overordnet er der vores indtryk, at beboerne får den hjælp og støtte, som de har behov for. Der er en god forståelse for beboernes individuelle behov, at inddrage fagligheden og at handle ud fra denne. Beboerne oplever, at medarbejderne er imødekommende og hjælpsomme. Medarbejderne fremtræder engagerede. Under tilsynene oplever vi en god stemning og atmosfære præget af medarbejdernes kendskab til beboerne og deres individuelle behov. Et godt kendskab giver mulighed for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af indsatsen og danner et godt grundlag til fordelingen af medarbejderressourcerne, så alle beboeres behov tilgodeses på en for dem hensigtsmæssig måde. På plejecentrene er der blandt andet aktiviteter så som gymnastik, billard, kortspil, musik og sang. Derudover afholdes der gudstjeneste med jævne mellemrum. Flere steder er der mulighed for at benytte en bus til køreture, hvilket beboerne sætter stor pris på. 2

3 Samarbejdet med de pårørende er generelt individualiseret og velfungerende. De pårørende oplever imødekommende og engagerede medarbejdere. I enkelte tilfælde har vi oplevet et behov for en forventningsafstemning og løbende opfølgning herpå. For at imødekomme beboernes indimellem meget komplekse behov inddrages der forskellige samarbejdspartnere i opgaveløsningen, så som fysio- og ergoterapeuter, demenskoordinatorer, læger, kriminalforsorgen og andre. Det smidige samarbejde omkring borgerne kvalificerer indsatsen. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne fremstår engagerede og faglige i deres opgaveløsning. Det er primært social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, som varetager opgaverne. Herudover inddrages blandt andet medarbejdere, der ikke er faglærte indenfor området og andre, ansat på særlige vilkår. Som et nyt tiltag og er der på enkelte plejecentre ansat pædagoger, særligt i demensenhederne. Det forekommer relevant og nuancerer tilgangen til beboerne. Det er vores generelle vurdering, at samarbejdet i plejecentrene velfungerende, og der er opmærksomhed på, hvordan det vedligeholdes gennem organiseringen, kommunikationen og tydelig og retningsgivende ledelse. På et enkelt plejecenter, har der været ustabilitet i på ledelsesfeltet hvilket har medført en uhensigtsmæssig kultur i medarbejdergruppen. Det har en afsmittende effekt på opgaveløsningen. I forhold til faglig udvikling er der løbende kurser, senest demenskurser, kursus i rehabilitering og forflytningskurser. Der afholdes kontinuerlige møder, hvor faglighed og konkret tilgang til beboernes drøftes og vies den nødvendige opmærksomhed. En fastlagt mødestruktur er med til at sikre den konstruktive kommunikation, udvikle fagligheden og dermed indsatsen overfor beboerne. På et af plejecentrene deltager medarbejderne i supervision. Det omtales positivt af medarbejderne i forhold til at have mulighed for refleksion over praksis og udvikle tilgangen til borgerne. Set i forhold til den indimellem komplekse og udfordrende praksis, som medarbejderne skal navigerer i, er det vores vurdering, at supervision kan være et godt redskab kvalificere praksis yderligere. Det viser erfaringer fra lignende tilbud også. Den skriftlige dokumentation Vi har gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere i form af deres døgnrytmeplaner, journalnotater og handleplaner. Den skriftlige dokumentation er generelt opdateret, fyldestgørende og retningsgivende for indsatsen. Beskrivelserne er skrevet i et etisk ordentligt sprog og afspejler den anerkendende tilgang til beboerne. På flere plejecentre benyttes der en form for nyhedsbog blandt medarbejderne, hvoraf der kan fremgå oplysninger, som bør være i det elektroniske dokumentationssystem. For at sikre sammenhæng i dokumentationen og dermed også indsatsen for og sammen med beboerne bør der kun dokumenteres i det elektroniske dokumentationssystem. Når der laves rettelser i døgnrytmeplanerne bør det tilstræbes, at det sker elektronisk og ikke med kuglepen, da flere skrifttyper kan forvirre budskabet og sløre for fagligheden og aktualiteten. I forhold til beboere med særlige behov udarbejdes der socialpædagogiske handleplaner som redskab, hvilket forekommer relevant i forhold til den ofte komplekse opgaveløsning. Magtanvendelse 3

4 Der kan forekomme behov for magtanvendelse. Her er fokus på den forebyggende tilgang med henblik på at hindre, at episoder udvikler sig i uhensigtsmæssig retning. Det er vores indtryk, at eventuel vold mod medarbejderne dokumenteres og efterbehandles. Det er med til at identificere mønstre og giver mulighed for at iværksætte forebyggende tiltag samt at sikre medarbejdernes trivsel. Der foreligger i flere plejecentre forhåndsgodkendelser i forhold til anvendelse af magt eksempelvis i forbindelse med hygiejnesituationer. På et plejecenter har vi vurderet, at et forhold om indgreb burde afklares med Myndighed. Medarbejderne er bekendte med reglerne omkring magtanvendelse og proceduren for indberetning. Om det særlige fokuspunkt Det er vores vurdering, at fordelingen af medarbejderressourcer er hensigtsmæssig og modsvarer beboernes behov hen over døgnet. Det er vores indtryk, at lederne af de enkelte tilbud i samarbejde med medarbejderne er opmærksomhed på at tilpasse ressourcerne også de faglige- og særligt ved udfordrende opgaver hos beboerne. På et plejecenter er der løbende en dialog med medarbejderne om, hvilke opgaver de skal løse og hvilke de kan løse, så det dermed er tydeligt for alle, hvordan ressourcerne prioriteres og fordeles over døgnet. Der samarbejdes i varierende grad med frivillige, som bidrager med deres indsats i forhold til afvikling af aktiviteter og fx årstidsbestemte arrangementer. Flere steder har også glæde af en besøgshund fra en bestemt fond. Det brede udbud af aktiviteter er med til at skabe adspredelse og er med til at skabe en meningsfyldt hverdag Enkelte plejecentre tilknyttet vågekonekorpset, som kan være ved en døendes side til aflastning for pårørende eller som erstatning herfor. I forbindelse med inddragelse af frivillige, bør der være opmærksomhed på forventningsafstemning til opgaven. Man kan med fordel udarbejde tydelige retningslinjer, så opgavefordelingen mellem frivillige og medarbejdere er kendt af alle. Anbefalinger Ved inddragelse af frivillige i forhold til aktiviteter kan man med fordel udarbejde tydelige retningslinjer, så opgavefordelingen mellem frivillige og medarbejderne er kendt af alle Der bør være opmærksomhed på, at der er en forsvarlig opbevaring af personfølsomme oplysninger. På flere plejecentre benyttes der en form for nyhedsbog blandt medarbejderne, hvoraf der kan fremgå oplysninger, som bør være i det elektroniske dokumentationssystem. For at sikre sammenhæng i dokumentationen og indsatsen overfor borgerne, bør der kun dokumenteres i det elektroniske dokumentationssystem. Et udviklingspunkt er således at skabe større overblik iver og systematik i indsatsen og sikre, at dokumentationen af justeringen af indsatsen kun sker ét sted. Processen Vi har i 2014 gennemført tilsynene med afsæt i samme overordnede tilgang, som de foregående år, men dog med de nødvendige justeringer, som naturligt følger af det særlige fokusområde. 4

5 Vi har samlet set afviklet 9 tilsyn i tidsrummet mellem kl og kl på ugens hverdage og i weekender. Vi har tilstræbt at aflægge tilsyn på de tidspunkter, hvor der er størst mulighed for at møde borgerne, da det er væsentligt for os at møde dem på forskellige tidspunkter af døgnet. Vi har forud for tilsynene gjort os bekendt med relevant materiale, der ligger til grund for driften. Det er blandt andet kvalitetsstandarder, politikker og retningslinjer, værdigrundlag og andet relevant, generelt og konkret materiale, der ligger til grund for driften, herunder de enkelte tilbuds egne politikker, værdigrundlag med mere. Som en del af grundlaget for vores vurderinger og konklusioner, har vi inddraget borgerne, deres pårørende, medarbejdere og ledelse. Vi afgør selv, hvem vi inddrager og hvilke borgeres dokumentation, vi gennemgår. De uanmeldte tilsyn er i sagens natur ikke blevet varslet. Uanset tilsynets karakter har ledelsen af det enkelte tilbud været involveret enten direkte i forbindelse med tilsynet eller efterfølgende ved telefonisk eller personlig kontakt. Vi kan af gode grunde heller ikke tilrettelægge og aftale samtaler med de pårørende. Men vi søger hele tiden så bredt et grundlag at bedømme ud fra som muligt. Enkelte steder har vi tilfældigt mødt borgernes pårørende. I forbindelse med tilsynene har vi efterfølgende ligeledes, og efter aftale, kontaktet et antal pårørende telefonisk. Det har i flere tilfælde givet mulighed for en drøftelse af de pårørendes oplevelse af det indbyrdes samarbejde med ledelsen og medarbejderne på stedet. Den oplevede kvalitet er belyst og vurderet fortrinsvis på baggrund af samtaler og samvær med borgerne. Vi har talt med borgere såvel i fællesskabet som i deres egne boliger. De steder, hvor borgerne ikke har været i stand til at udtrykke sig verbalt, har vi lagt særlig vægt på at opholde os i fællesskabet, hvor vi også har haft mulighed for at iagttage samværet mellem dem og medarbejdere. Vi har på alle måder forsøgt, at få den mest troværdige kontakt med borgerne de enkelte steder. Her har kropssprog og adfærd været afgørende for vurderingen, understøttet af medarbejdernes udtalelser og beskrivelserne i den skriftlige dokumentation. Samlet set har vi konkret inddraget omkring 25 borgere, kontaktpersoner til andre og omkring 25 pårørende enten ved deres tilstedeværelse eller telefonisk, hvor det har givet mening og været muligt. Medarbejderforholdene er vurderet på baggrund af samtaler med repræsentanter blandt de medarbejdere, der var til stede på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De har primært været inddraget enkeltvis. Ad den vej har vi sikret os, at vi har talt med medarbejdere fra forskellige enheder og de forskellige fagligheder er blevet repræsenteret. Vi har inddraget omkring 20 medarbejdere. Relevant skriftligt materiale er gennemgået, herunder afgørelser og pleje- og omsorgsplaner indeholdende døgnrytmebeskrivelser og helhedsvurderinger mv. med angivelse af målsætning og metode for samarbejdet mellem borgerne og medarbejderne. Herudover har vi gennemgået daglige notater, ugeskemaer, procesbeskrivelser, indsatsark, samværsvejledninger og strukturplaner mv. Vi har gennemgået dokumentation for indsatsen for mere end 35 borgere. Herudover har vi vurderet den samlede målgruppe og de fysiske rammer set i relation til målgruppens behov. Vi har ligeledes drøftet forståelsen for og indsigten i magtanvendelsesbegrebet, behovenes årsager samt udmøntningen af de metodemæssige tilgange til opgaveløsningen. Aalborg, den 5. februar 2015 Aase Møller og Henning Jacobsen 5