b) Mail af vedr. kloakpumpestation: Vil der opstå nogen form for støjgener omkring en kloakpumpestation?

Transkript

1 I skemaet er angivet Aalborg Kommunes svar på de henvendelser - indsigelser/bemærkninger/ spørgsmål/kommentarer, mv. - som er modtaget i offentlighedsfasen. Henvendelserne kan i sin helhed ses i bilag 3. Nr Høringspart Indhold i indsigelse/ bemærkning, spørgsmål/kommentar 1 Hanne Notholt, Albert- a) Indsigelse af vedr.: Bischof-Strasse 57, 1) placering af kloakpumpestation og Bremen 2) omkostninger som følge af eventuelle arkæologiske undersøgelser. Enebærvej 7, Aalborg Kommunes svar Ad. a) Besvarelsen er udarbejdet i samarbejde med Aalborg Forsyning, Kloak A/S. 1. Placeringen af pumpestationen er først og fremmest bestemt af topografien i området. Dernæst er der taget hensyn til indgrebet i terrænet og placeringen i forhold til den eksisterende bebyggelse med henblik på at minimere generne for ejeren. Og endelig er der hensynet til driften af kloaksystemet. Med en placering på ejendommen Enebærvej 7, på hjørnet af Enebærvej og Egevej, mener Kloak A/S, at alle hensyn er tilgodeset. Indgrebet på ejendommen er begrænset, og rydningen af nogle få træer på hjørnet af grunden øger ikke indkikket til huset, og synligheden af pumpestationen er begrænset til et dæksel og et skab til elforsyning og styring af pumperne. 2. Kloak A/S anmelder arbejdet til Aalborg Historiske Museum. Museet vil fremkomme med sine retningslinjer for arbejdet, inden det igangsættes. Den enkelte grundejer kan kun blive involveret, hvis der i forbindelse med kloakering på egen grund findes genstande af historisk værdi. I den aktuelle sag, hvor Kloak A/S erhverver et mindre areal af ejendommen til en pumpestation, er det Kloak A/S, der i givet fald bliver præsenteret for en regning, hvis der inden for dette areal findes genstande af historisk værdi. Det samme gælder for de berørte vejarealer. Indsigelsen er ikke imødekommet. b) Mail af vedr. kloakpumpestation: Vil der opstå nogen form for støjgener omkring en kloakpumpestation? c) Mail af med forskellige spørgsmål vedr. kloakpumpestation: 1) I hvilket omfang er der planlagt ekspropriation af vores grund? 2) Hvilken erstatning vil vi kunne påregne at få derved? 3) Hvilke gener kan der opstå omkring en kloakpumpestation? Lugtgener? Larm? Bebyggelse? 4) Findes der alternative løsninger: Forskellig teknik, en alternativ placering? Med andre ord: Har I forsøgt at finde en anden løsning end lige at bruge vores grund? 5) Vær venlig at vedlægge tegninger over, hvordan en pumpestation ser ud og beskrivelse af det forventede forløb omkring etableringen? Ad. b) Svarmail af fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S: Der kommer ikke støj fra en underjordisk pumpestation. Pumperne sidder nede under tilløbet og vil derfor ikke kunne høres uden for pumpebrønden. Ad. c) Svarbrev af fra Forsyningsvirksomhederne: 1. Der er ikke iværksat en ekspropriation. Vi forventer, at pumpestationen kan placeres på vejarealet, men for at muligheden er til stede er det oplyst, at det kan blive nødvendigt, at placere pumpestationen på jeres ejendom. 2. Det kan vi ikke oplyse, men normalt, når der skal erhverves areal, betales der en erstatning, der svarer til vurderingsprisen for arealet. 3. Pumpestationen udføres som en underjordisk brønd. Der vil ikke forekomme lugtgener, da spildevandets opholdstid i brønden bliver kort. Nedbrydningen af spildevandets indhold af organiske stoffer vil derfor ikke være 1

2 igangsat, og det er den nedbrydning, der i givet fald afstedkommer lugt. 4. Kloak A/S forventer som udgangspunkt ikke at placere pumpen på jeres grund. Vi sætter kun en pumpe, når det er nødvendigt. Der er ikke andre tekniske muligheder for at løfte spildevandet væk fra området end ved at pumpe. 5. Når anlægget er projekteret, vil der i givet fald, hvis der skal erhverves areal fra jeres ejendom, ske en orientering, og der afholdes en åstedsforretning i henhold til lovgivningen herom. Billeder af en normal pumpestation i et boligkvarter er vedhæftet. Besvarelsen af punkterne b) og c) giver ikke anledning til yderligere bemærkninger. 2 Bent Bruun Kristensen, Valmuemarken 23, 5600 Faaborg Lyngvej 3, 3 Lille Strandgaard Drænlaug v/jan Gerberg Skals, Spartavej 32, 57 sommerhusejere i området Lille Strandgaard, Spartavej og Athenevej. 4 Christian Fjeldgaard, Osbornsvej 81, 5 Ebba Melsen og Flemming Simonsen, Mail af vedrørende ubebygget grund som ikke kan bebygges, og derfor ikke skal spildevandskloakeres. Tilkendegivelse fra grundejerne om, at man ønsker spildevandskloakering frem for en løsning af spildevandsproblemerne med etablering af samletanke, samt at Lille Strandgaard Drænlaug ultimo 2012 indsender drænprojekt til løsning af problemerne med vand på terræn til vandløbsmyndigheden til behandling. Mail af vedr. kloakpumpestation: Er det en bygning eller graves den ned? Larmer den? Lugter der fra den? Er det muligt at sende et billede af en pumpestation? Indsigelse af vedr. placering af kloakledning: Svarmail af fra Forsyningsvirksomhederne: Som svar på din henvendelse vedr. grunden Lyngvej 3, skal jeg beklage, at Lyngvej 3 er medtaget, som en grund der planlægges spildevandskloakeret. Vi har på baggrund af din henvendelse undersøgt sagen nærmere og bekræfter herved, at det er registreret, at grunden ikke kan bebygges og derfor ikke skal kloakeres. Indsigelsen imødekommet. Lyngvej 3 fjernes fra listen over sommerhusgrunde, der spildevandskloakeres. Tilkendegivelsen er taget til efterretning Svarmail af fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S: 1. Den graves ned, og der kan kun ses et dæksel og et automatikskab (se vedhæftede billede). 2. Pumpestationen udføres som en underjordisk brønd. Der vil ikke forekomme lugtgener, da spildevandets opholdstid i brønden ikke bliver lang. Nedbrydningen af spildevandets indhold af organiske stoffer vil derfor ikke være igangsat, og det er den nedbrydning, der afstedkommer lugt. 3. Pumpebrønden larmer ikke. Motorerne til pumperne sidder nede i bunden af pumpebrønden (dybde 4-5 m) og kan derfor ikke høres eller mærkes. Billede af en normal pumpestation i et boligkvarter er vedhæftet. Besvarelsen giver ikke anledning til yderligere bemærkninger. Aalborg Forsyning, Kloak A/S. 2

3 Langbjergvej 13, 7140 Stouby Osbornsvej 75, 6 Carsten Kristensen, Vivaldisvej 51, 9200 Aalborg SV Strandvænget 8, 7 Jørgen Th. Madsen, Lille Strandgaard 48, En hovedledning er skitseret over den østlige del af grunden. Ved en parallel-forskydning kunne den placeres i den private 4 m brede fællessti øst for. Denne løsning må anses at ville give flere udnyttelsesmuligheder på parcellen, som i forvejen er gennemskåret af en fælles grøft. Hvis den viste hovedledning er en trykledning, kunne den måske endda placeres i grøftens trace. Mail af : Det ønskes oplyst i hvilket omfang, Strandvænget 8 kan blive direkte berørt af anlægsarbejdet, samt om man påtænker at bore kloakledningen gennem stien mellem Strandvænget 6 og Strandvænget 8 eller om man forventer at fælde de store træer og grave ledningen ned med gravemaskine. Mail af : Jeg er naturligvis bekymret for, at stien mellem Strandvænget og Athenevej skal graves op med en store gravemaskine, da de store træer i så fald sikkert skal fældes. Det vil være ærgerligt. Jeg er bekendt med, at det er lige så billigt at bore ledningen ned, og vil naturligvis foretrække dette. Skal jeg gøre indsigelse til kommunen - eller skal jeg bare stritte imod ved åstedsforretningen, når detaljerne kendes?? a) Indsigelse af : Vedr. aktuelt ændringsforslag. Alternativ pumpestation som berører Lille Strandgaard nr og 50. Jeg kan under ingen omstændigheder acceptere en kloakpumpestation i hjørnet af min grund, det vil afstedkomme en stor forringelse af matriklens værdi, desuden er der risiko for lugtgener. Hvorfor lægger man ikke pumpestationen i skovbæltet lige bag vejen bag Strandgården, der vil den ikke genere nogen, da der er god afstand til bebyggelse. De fremsendte kort viser en vej på min grund mod nr. 50, der har aldrig været en vej. Da nr. 50 lukkede for færdsel tværs over deres grund, accepterede vi gående færdsel, stien har altid været spærret for Placeringen af kloakledningen er valgt for at optimere driften, da enhver retningsændring giver en modstand, der hæmmer vandets løb i ledningen. Hvis ledningen placeres i stien, skal der etableres 2 ekstra brønde med retningsændringer på den pågældende strækning. På grund af relativt lille vandforbrug og stor variation over året, er anlægget specielt følsom for retningsændringer. Indsigelsen er ikke imødekommet. Svarmail af fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S: Projektet er endnu ikke så detaljeret, at jeg kan fortælle dig konsekvenserne af kloakarbejdet, men arbejdet skal udføres ved gravning. I foråret vil du blive indkaldt til en åstedsforretning, hvor omfanget af indgrebet bliver forelagt. Svarmails af 15. og fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S: Gravearbejdet vil sandsynligvis medføre et indgreb i beplantningen. Når vi skal vælge arbejdsmetode ved etablering af kloakledninger, vurderer vi, hvad der er teknisk forsvarligt i forhold til omkostningerne. I det aktuelle tilfælde skal vi anlægge en kloakledning med et fald på 3-4 promille. I fald kloakledningen etableres ved boring vil det kræve en metode, der er mange gange dyrere end en gravet løsning, ligesom usikkerheden omkring præcisionen øges væsentligt. Derfor er det usandsynligt, at denne metode vælges. Du kan altid argumentere for dine synspunkter, men det er Aalborg Forsyning, Kloak A/S, der bestemmer metoden. Ved åstedsforretningen gennemgås indgrebet, og der fremlægges et erstatningsforslag, som kan ankes. Hvis du vil gøre indsigelse mod projektet, skal du sende indsigelsen til Peter Højbjerg, jf. ovenstående mailadresse. Indsigelsen vil dermed blive behandlet politisk Besvarelsen giver ikke anledning til yderligere bemærkninger. Ad. a) Besvarelsen er udarbejdet i samarbejde med Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Den alternative pumpestation, som berører Lille Strandgaard nr og 50, anvendes ikke. I forbindelse med projektets detailplanlægning er placeringen af pumpestationen flyttet mod nord til Strandgaarden. Derfor bliver ejendommen ikke berørt af kloakeringen. 3

4 køretøjer med pæle, der er i dag vundet hævd på færdsel, men kun for gående og cyklister. Der har aldrig været bemærket noget på matrikelkort, derfor kan jeg ikke forstå kommunens kort. 8 Carsten Bundgaard, Bisnapvej 6B, Der henvises til medsendte bemærkning vedr. dræning for overfladevand. b) Mail af : Kloakforsyningens betingelse vedr. dræning af del af vores grunde. Der var førhen en grøft til bortledning af overfladevand langs skoven til Strandgården, grøften havde udløb ud bag klitten og til Brendelsig bæk. Da man fyldte grøften op i tredserne og halvfjerserne, opstod der problemer med overfladevand, særlig i foråret efter tøbrud. Jeg er sikker på, at problemerne kunne løses ved oprensning af grøften til den standard, den havde i halvtredserne. En dræning af området vil ikke løse problemet med overfladevand, da dræn ikke fungerer i frossen jord. Mail af : I forbindelse med mødet den 13. november då i Hals oplyste I, a) at tilladelser til etablering af septiktanke er midlertidige, og b) at der er tilslutningspligt til evt. kloakledninger Det er sikkert rigtigt. Men da vi for få år siden har renoveret vores septiktank og følgelig har ofret mange penge på den løsning og nu har et anlæg, der tilsyneladende overholder alle rimelige miljøkrav, skulle det glæde os at blive orienteret om de seneste lovbestemmelser, der ligger til grund herfor. Jeg ønsker ikke redegørelser og fortolkninger af nogen art, men alene oplysning om de i love og bekendtgørelser mv, som I henviser til. Indsigelsen er imødekommet. Ad. b) Mailen videresendt til behandling af Teknik- og Miljøforvaltningen, Vandmiljø. Jørgen Th. Madsen er orienteret herom. Mailen er besvaret af Teknik- og Miljøforvaltningen den 16. november Besvarelsen af punkt b) giver ikke anledning til yderligere bemærkninger. Svarmail af fra Forsyningsvirksomhederne: Ad. a) Septiktanken er at betragte som en del af afløbssystemet til nedsivningsanlægget. Septiktanken skal sløjfes, når der sker tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg. Tilladelser til etablering af nedsivningsanlæg er meddelt efter miljøbeskyttelseslovens 19. Efter miljøbeskyttelseslovens 20 kan tilladelser efter 19 til enhver tid og uden erstatning ændres eller tilbagekaldes. Se gengivelse af miljøbeskyttelseslovens 20. nedenfor. LBK nr 879 af 26/06/2010 (Gældende miljøbeskyttelseslov): 20. Tilladelser meddelt efter 19 kan til enhver tid og uden erstatning ændres eller tilbagekaldes af hensyn til 1) fare for forurening af vandforsyningsanlæg, 2) gennemførelsen af en ændret spildevandsafledning i overensstemmelse med en spildevandsplan efter 32 eller 3) miljøbeskyttelsen i øvrigt. Stk. 2. Under samme betingelser som angivet i stk. 1 kan det bestemmes, at forhold, som med eller uden tilladelse var lovlige ved lovens ikrafttræden, skal ændres eller ophøre. Stk. 3. Afgørelsen træffes af den myndighed, som kan give tilladelsen, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Sker tilbagekaldelse efter stk. 1 som led i gennemførelsen af en spildevandsplan efter 32, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen. Tilbagekaldelsen anses i disse tilfælde for sket ved tilslutningen til det nye anlæg. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Ad. b) Jf. miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 4 er der tilslutningspligt til det offentlige spildevandsanlæg for ejendomme, når stikledning er ført frem til grundgrænsen. 4

5 LBK nr 879 af 26/06/2010 (Gældende miljøbeskyttelseslov): 28. Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Miljøministeren giver tilladelse i henhold til stk. 1 til udledning af spildevand fra listevirksomheder, for hvilke ministeren meddeler godkendelse i henhold til 40, medmindre anlægget har en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til tilslutning af spildevand til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, samt dertil hørende udløbsledninger under overholdelse af tilladelsen i stk. 1. Stk. 4. Der er tilslutningspligt for ejendomme, når stikledning er ført frem til grundgrænsen. Kommunalbestyrelsen afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og stk. 3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, når afgørelsen omfatter udledning fra anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder. Besvarelsen giver ikke anledning til yderligere bemærkninger. 9 Niels Jensen, Helsingørsvej 15, 3480 Fredensborg Bisnapvej 43, Indsigelse af vedrørende kommunens manglende påtagen af ansvaret for løsning af grundvands- og overfladevandsproblemer. Teknik- og Miljøforvaltningen. Aalborg Kommune har besluttet, at sommerhusområdet Hals-Hou skal spildevandskloakeres, altså kloakeres med et enstrenget kloaksystem, hvortil der kun må ledes sanitært spildevand (og processpildevand). I forbindelse med kommunens vurdering af hvilken form for kloakering, der vil være mest hensigtsmæssig i området, er overvejelser vedrørende afledning af overfladevand samt befæstigelsesgraden indgået. Separatkloakering (tostrenget kloaksystem) er efter Aalborg Kommunes opfattelse et kloakeringsprincip, der mest hensigtsmæssigt anvendes i byer, hvor der ofte er en stor befæstigelsesgrad. Men selv for byer er dette kloakeringsprincip til diskussion, og afkobling af regn fra kloakkerne ses som en måde at klimasikre byer. Sommerhusområdet i Hals-Hou har en meget mindre befæstigelsesgrad end byer, og opsamling af overfladevand i et separat regnvandssystem vil omkostningsmæssigt være en stor byrde både for sommerhusejere og Kloak A/S. Derfor er det valgt, at der kun lægges en spildevandsledning, og at det kun er områder, der ikke har vand på terræn, der kloakeres. Således sikres det, at der ikke kan tilledes uvedkommende vand til spildevandskloakken. Områder, der ikke opfylder betingelserne for kloakering må finde en anden spildevandsløsning end nedsivning, og eneste umiddelbare alternativ er samletanke. Det er endvidere Aalborg Kommunes opfattelse, at det grundlæggende ikke er 5

6 spildevandsselskabets opgave at sørge for opsamling og afledning af grundvand og overfladevand fra vandlidende områder via et kloaksystem. Disse forhold skal som udgangspunkt håndteres af grundejerne. Aalborg Kommune er bekendt med og påskønner grundejerforeningernes anstrengelser for at etablere drænløsninger, der er helhedsorienteret. Ligesom Aalborg Kommune er bekendt med grundejerforeningernes manglende kompetence i forhold til at indgå aftaler om løsning af overfladevandsproblemerne på grundejernes vegne. Kommunen kan ikke i forhold til lighedsprincippet påtage sig opgaven. Men det forventes, at en genetablering og vedligeholdelse af private grøfter m.m. vil kunne løse en del af overfladevandsproblemerne. Samtidig bør risikoen for ikke at blive kloakeret og et krav om en anden spildevandsløsning, der kan være dyrere, kunne bevirke, at sommerhusejerne finder en fælles fornuftig løsning for bortskaffelse af overfladevandet. Det er besluttet, at der igangsættes et arbejde med at finde en langsigtet løsning med henblik på at fremtidssikre sommerhusområdet Hals- Hou i forhold til de kommende klimaændringer. Inden udgangen af 2013 skal der være gennemført en undersøgelse af behovet for og omfanget af klimasikringen, herunder hvornår det bliver aktuelt at gennemføre klimasikringen. Når resultatet af undersøgelsen foreligger, kan man arbejde videre med forslag til løsningsmodeller for en eventuel fremtidssikring af området. Indsigelsen er taget til efterretning. 10 Grundejerforeningen Strandgaarden I/S v/formand Henrik Schou, Boulevarden 18, 2.tv., 9000 Aalborg a) Indsigelse af : 1. Strandgaarden I/S gør indsigelse over, at Strandgaarden 3-18 og ikke medtages i ændringen til spildevandsplanen jævnfør udskrift af beslutningsprotokollen fra Forsyningsudvalget. 2. Strandgaarden I/S gør indsigelse mod placeringen af den planlagte pumpestation på/ved Strandgaarden 14. Ad. a): Indsigelsen har været fremsendt til Teknik- og Miljøforvaltningen, Vandmiljø og Aalborg Forsyning, Kloak A/S til bemærkninger. På baggrund heraf gives følgende svar: Vedrørende punkt 1: Det med indsigelsen fremsendte forslag til løsning på overfladevandsproblemerne kan accepteres som løsning. Det medfører, at såfremt forslaget udføres, kan Strandgaarden I/S spildevandskloakeres. Spildevandsplanen vil, når Strandgaarden I/S er spildevandskloakeret, administrativt blive ændret, således at det fremgår af spildevandsplanen, at Strandgaarden I/S er spildevandskloakeret. Det er en forudsætning for udførelse af overfladevandsløsningen og dermed udførelsen af spildevandskloakeringen af Strandgaarden I/S, at vandløbet kan tillades reguleret, jf. vandløbslovens bestemmelser om regulering af vandløb samt naturbeskyttelseslovens bestemmelser om strandbeskyttelseslinjen. De respektive myndigheder for vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven er hhv. Teknik- og Miljøforvaltningen og Naturstyrelsen. Vedrørende punkt 2: Med hensyn til at flytte pumpestationen til vest for vejen, er der et problem. Kloak A/S ønsker normalt, at det areal, der købes til pumpestationer udstykkes og tilskødes som Kloak A/S ejendom. Det kan 6

7 imidlertid ikke lade sig gøre i denne sammenhæng, da arealet vest for vejen er udlagt til fredskov. Normalt vil Skov- og Naturstyrelsen ikke tillade, at der udstykkes til andre formål i en fredskov. Alternativt har Skovstyrelsen i tidligere sager godkendt, at ejeren af fredskovsarealet udstykker en parcel til pumpestationen og overdrager brugen af arealet til Kloak A/S. Altså parcellen til pumpestation udstykkes, men ejerskabet bibeholdes ved lodsejeren. Aalborg Forsyning, Kloak A/S udarbejder en deklaration, der giver Aalborg Forsyning, Kloak A/S ret til at sætte og drive en pumpestation på arealet. Kloak A/S skal til enhver tid have ret til den fornødne adgang til eftersyn og driftsarbejde samt ledningsomlægning, reparation og vedligeholdelse i det omfang, Aalborg Forsyning, Kloak A/S skønner det nødvendigt. Kloak A/S vil ikke indgå i en lejeaftale om arealet, men betale en almindelig engangserstatning. Lodsejeren tinglyser en deklaration om tilbageførsel af arealet til fredskov, når og hvis pumpestationen ikke skal anvendes mere. Aalborg Forsyning, Kloak A/S kan således godkende under forudsætning af, at ovenstående gennemføres, og pumpestationen placeres vest for den nord- /sydgående vej. b) Indsigelse af : Strandgaarden I/S ønsker, at Aalborg Kommune anlægger og bekoster kloakering langs hele Strandgaardens vej i nord-/sydlig retning. Ad. b): Besvarelsen er udarbejdet i samarbejde med Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Da grundejerforeningen Strandgaarden I/S omfatter et antal huse på samme matrikel har Kloak A/S ikke lovhjemmel til at etablere kloakledninger på matriklen til hver enkelt ejendom. Kloak A/S er alene forpligtet til at forsyne matriklen med en stikledning ved skelgrænsen, der sikrer, at alle huse kan aflede spildevand ved gravitation. For at opfylde dette krav er det nødvendigt for Kloak A/S at placere en pumpestation på matriklen. I praksis vil der være mulighed for at koordinere dele af den private kloakering med den offentlige kloakering, hvor ledningstraceerne er sammenfaldende. 11 O. Bj. Bonderup, Vonsyldsgade 60, 9000 Aalborg Lille Strandgaard 7. Indsigelse, modtaget , vedrørende overfladevandsproblemer pga. sløjfede grøfter, mv. Indsigelsen er imødekommet delvist. Teknik- og Miljøforvaltningen. Teknik- og Miljøforvaltningen har oplyst til Forsyningsvirksomhederne: De grøfter, som Ove Bonderup omtaler i sin indsigelse, er private vandløb/grøfter, som kommunen som vandløbsmyndighed ikke har pligt til at føre et aktivt tilsyn med. Vedligeholdelsen af private vandløb påhviler bredejerne, jf. vandløbslovens 35. Hvis vandløbsmyndigheden modtager en konkret henvendelse/klage over mangelfuld vedligeholdelse af et privat vandløb undersøger vandløbsmyndigheden forholdet og påbyder efter vandløbsloven - hvis det skønnes nødvendigt - bredejeren/bredejerne at foretage den nødvendige vedligeholdelse. Hvad der eventuelt er skrevet ind i tingbogen i 7

8 1943 vedrørende etablering af grøfter langs Lille Strandgaard i forbindelse med udstykningen, har vandløbsmyndigheden ikke tilstrækkeligt grundlag for at kommentere. Der kan være tale om vejgrøfter. I så fald henhører dette under vejmyndighedens område. Sløjfning af eventuelle private vandløb i forbindelse med lokalplanlægning og efterfølgende udstykninger af sommerhusgrunde i området i Hals Kommunes tid har vandløbsmyndigheden ingen umiddelbare kommentarer til. Vandløbsmyndigheden har i forbindelse med forundersøgelsen fået oplyst, at der i skellet mellem skoven og nogle af sommerhusgrundene på nordsiden af Lille Strandgaard har været et privat vandløb (grøft), som ikke er vedligeholdt gennem en årrække. Denne oplysning blev ikke betragtet som en klage over mangelfuld vedligeholdelse; men udelukkende et bidrag til oplysninger om grøfter og recipienter i sommerhusområdet. Vandløbsmyndigheden har ved drøftelser med repræsentanter for såvel Grundejerforeningen Lille Strandgaard som Lille Strandgaard Drænlaug fået den opfattelse, at oprensning af den nævnte grøft muligvis vil indgå i et fælles drænprojekt, som indsendes til vandløbsmyndigheden til vandløbsretlig sagsbehandling inden udgangen af januar Med hensyn til bemærkningen om, at den offentlige vej (ca. 250 m) fra Bisnapvej til Athenevej ligger højere end de omkringliggende grunde, så de i forbindelse med megen nedbør får tilledt vand fra vejen, er dette et anliggende for vejmyndigheden, jf. vejlovgivningen. Formålet med klimaundersøgelsen, der foretages i 2013, er at finde en langsigtet løsning med henblik på at fremtidssikre sommerhusområdet Hals-Hou i forhold til de kommende klimaændringer. Undersøgelsen skal vurdere behovet for og omfanget af klimasikringen som følge af f.eks. højere vandstand i havene. Herunder også hvornår det bliver aktuelt at gennemføre klimasikringen. Kloakeringen af området er nødvendig pga. de nuværende forhold med høj grundvandsstand og mange gamle nedsivningsanlæg. Klimaundersøgelser skal, som før nævnt, danne baggrund for en langtidsplanlægning af løsninger, som måske først skal gennemføres om mange år. Vedrørende spørgsmålet omkring overfladevand/grundvand og grundvandssænkning er det vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er stillet krav om en generel sænkning af grundvandsspejlet. Formålet med, at forholdene for afledning af overfladevand skal forbedres, er at sikre, at der ikke sker tilløb af overfladevand til spildevandsledningen. Det er således nødvendigt, at grundejerne i områder med vand over terræn forbedrer afledningsforholdene for overfladevand, således regnvand fra bygninger, mv. ikke kan ledes til spildevandsledningen. Indsigelsen er taget til efterretning. 8

9 12 Litte Ingvardsen, Skansevej 88, 1.sal, lej. 3, 9400 Nørresundby Kattegatvej 2, 13 Birthe og Claus Frahm, Åvangen 19, 9000 Aalborg Enebærvej 4, 14 Rolf Wieck-Hansen, Spartavej 14, Indsigelse af vedrørende placering af pumpestation samt spørgsmål vedr. støj- og lugtgener. Indsigelse af vedrørende placering af pumpestation, herunder støj- og lugtgener. Indsigelse af Indsigelsen har til formål at anmode Aalborg Kommune om at afvente videre kloakering, indtil beslutning omkring den fremtidige klimaudvikling har manifesteret sig i et fagligt funderet beslutningsgrundlag i forhold til forebyggende tiltag i relation til klimaudviklingen. Aalborg Forsyning, Kloak A/S. I forbindelse med projektets detailplanlægning er placeringen af pumpestationen flyttet vest for Den Krogede Bæk. Ejendommen bliver derfor ikke berørt af kloakeringen. Indsigelsen er imødekommet. Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Placeringen af pumpestationen er først og fremmest bestemt af topografien i området. Dernæst er der taget hensyn til indgrebet i terrænet og placeringen i forhold til den eksisterende bebyggelse. Og endelig er der hensynet til driften af kloaksystemet. Med en placering på ejendommen Enebærvej 7, på hjørnet af Enebærvej og Egevej, mener Kloak A/S, at alle hensyn er tilgodeset. Synligheden af pumpestationen er begrænset til et dæksel og et skab til elforsyning og styring af pumperne, idet pumpestationen bliver nedgravet. Pumperne er placeret i den nedgravede brønd og støjer derfor ikke. Generelt lugter pumpestationer ikke, da spildevandets opholdstid i stationen er kortvarig. Nedbrydningen af organiske stoffer i spildevandet kan medføre lugt, men denne proces vil ikke være i gang med den korte opholdstid. Indsigelsen er ikke imødekommet. Teknik- og Miljøforvaltningen. Aalborg Kommunes beslutning om, at sommerhusområdet Hals-Hou skal spildevandskloakeres, har baggrund i følgende: I tidligere Hals Kommunes Spildevandsplan, der var gældende indtil den 19. maj 2008, hvor byrådet vedtog Spildevandsplan der så blev gældende for den ny storkommune - var sommerhusområdet Hals-Hou angivet som nedsivningsområde. Det vil sige, at afledningen af spildevand fra områdets sommerhuse skal ske ved nedsivning. Denne afledningsform er blevet videreført i Spildevandsplan I forbindelse med udarbejdelsen af Spildevandsplan blev spildevandsplanmyndigheden gjort opmærksom på, at der i store dele af sommerhusområdet ikke er en miljømæssig forsvarlig afledning af spildevand på grund af periodevis meget høj grundvandsstand og dårlige afledningsforhold for overfladevand (via dræn og grøfter). Teknik- og Miljøforvaltningen, der administrerer Miljøbeskyttelseslovens regler om afledning af spildevand ved nedsivning samt vandløbslovens regler om afledning af overfladevand via grøfter og dræn, påpegede de miljømæssigt uforsvarlige forhold i området i et høringssvar til spildevandsplanen. På baggrund heraf besluttede byrådet i forbindelse med godkendelsen af 9

10 Spildevandsplan , at der skulle udarbejdes en redegørelse over de tekniske og økonomiske konsekvenser for grundejere og for Aalborg Forsyning, Kloak A/S ved kloakering af sommerhusområdet på Kattegatkysten. Dette arbejde blev efterfølgende gennemført af Teknik- og Miljøforvaltningen og Forsyningsvirksomhederne i fællesskab og resulterede i rapport af maj 2009, Hals-Hou, Sommerhuskloakering. Rapporten er tilgængelig via Forsyningsvirksomhedernes hjemmeside Rapporten bygger bl.a. på pejling af grundvandspejlet 140 steder jævnt fordelt i området (125 vandursbrønde og 15 supplerende boringer). Der er foretaget pejlerunder i december 2008 samt januar, februar og marts Formålet med at pejle flere gange er at finde det højeste grundvandsspejl, da det er grundlaget for vurderingen af muligheden for nedsivning. Det fremgår bl.a. af rapporten, at der i hele området, bortset fra et mindre område omkring grundejerforeningerne Gl. Bisnap, Bisnap Krat og Winthers Plantage, er så høj grundvandsstand, at det ikke vil være miljømæssigt acceptabelt at rense spildevandet ved nedsivning. Sommerhusområdet er i spildevandsplanen udlagt som nedsivningsområde, og det kan ikke anbefales, at denne status bevares. Det fremgår endvidere af rapporten, at der i flere områder periodevis er problemer med vand over terræn. I forhold til Kort- og Matrikelstyrelsens historiske kort fra , og viser registreringer af eksisterende grøfter og vandløb, at der er sløjfet grøfter og vandløb. De er enten rørlagte eller tildækkede. Besigtigelser i de udpegede områder viser også, at en del eksisterende private grøfter og vandløb er dårligt eller slet ikke vedligeholdt. Byrådet besluttede på byrådsmødet den 15. juni 2009, at en nærmere afgrænset del af sommerhusområdet Hals-Hou, der består af grundejerforeningerne Bisnap Nord, Skovshoved, Søgårdsvej, Vandet Vest, Brendelsig og Skovgårdsvej, skal være pilotområde for gennemførelse af et projekt for forbedring af forholdene for afledning af overfladevand og spildevand. Teknik- og Miljøforvaltningen og Forsyningsvirksomhederne har på baggrund af byrådsbeslutningen arbejdet videre med løsning af overfladevandsproblemerne i det udpegede pilotområde. Byrådet godkendte på sit møde den 28. marts 2011, at der udarbejdes et tillæg til Spildevandsplan , der omfatter spildevandskloakering af pilotområdet, og at den resterende del af sommerhusområdet planmæssigt ændres således, at området angives som planlagt spildevandskloakeret, og områdets status bibeholdes som nedsivningsområde, der administreres efter Teknik- og Miljøforvaltningens administrationsgrundlag. Der udarbejdes successivt tillæg til spildevandsplanen, efterhånden som delområder skal ændres fra nedsivningsområde til spildevandskloakeret 10

11 område. Forslag til områdeinddeling samt økonomi- og tidsplan udarbejdes på baggrund af den udførte spildevandskloakering af pilotområdet. Byrådets beslutning af 28. marts 2011 udgør sammen med en tidligere byrådsbeslutning af 15. juni 2009, punkt 20 grundlaget/rammerne for at spildevandskloakere hele sommerhusområdet Hals-Hou. Det fremgår af det første at-punkt i Forsyningsudvalgets indstilling fra byrådsmødet den 28. marts 2011, hvor den skitserede fremgangsmåde i forhold til en kloakering af det afgrænsede pilotområde bruges som model for kloakering af den resterende del af sommerhusområdet, at tillæg til spildevandsplanen, hvis tilvejebringelse er en forudsætning for, at der efterfølgende kan kloakeres, kun vil blive udarbejdet, såfremt de afvandingsprojekter der er til behandling af vandløbsmyndigheden, godkendes til udførelse. Som grundlag for denne beslutning og dermed for sagens behandling var der i dagsordensteksten redegjort for, at alle seks grundejerforeninger i pilotområdet havde udarbejdet og fremsendt redegørelser, løsninger og forslag til løsninger på overfladevandsproblemer til behandling hos vandløbsmyndigheden. Det fremgår af det tredje at-punkt i Forsyningsudvalgets indstilling, at der arbejdes videre med forbedring af forholdene for afledning af overfladevand i delområder efter samme model som for pilotområdet, således at der i delområderne tilvejebringes de nødvendige betingelser for spildevandskloakering. De nødvendige betingelser i dette at-punkt referer til byrådets beslutning i byrådets møde den 15. juni 2009, punkt 20, hvor det er fastsat, at det er en forudsætning for en spildevandskloakering, at grundejerne udarbejder afvandingsprojekt/-er, der godkendes af vandløbsmyndigheden, og som sikrer, at vandet, fra de steder der jævnligt oversvømmes, ikke kan komme i kloakken. Endvidere fremgår det af det andet at-punkt i Teknik- og Miljøudvalgets indstilling, at såfremt der ikke bliver spildevandskloakeret i et område, skal der etableres samletanke i det pågældende sommerhusområde, og tilladelser til nedsivning af spildevand skal tilbagekaldes Der er således ingen tvivl om, at det er en betingelse for at sommerhusområdet kloakeres, at der ved grundejernes foranstaltning findes løsninger til bortskaffelse af vand over terræn. Forsyningsvirksomhederne har i overensstemmelse med byrådets beslutning af 28. marts 2011 udarbejdet et forslag til ændring af spildevandsplanen for sommerhusområdet Hals-Hou. Forslaget blev forelagt Forsyningsudvalget den 1. juni 2011 og blev herefter sendt i offentlig høring frem til den 10. august Forslaget blev vedtaget af byrådet den 26. november I den tidligere nævnte rapport er der i relation til nedsivning af spildevand anført følgende: Udgangspunktet for det lovlige 11

12 nedsivningsanlæg er, at der er minimum 1 meter og helst 2,5 meter mellem sivedrænenes underkant og højeste grundvandsstand. Sivedrænene skal dækkes af ca. 0,6 meter muld. Det betyder, at nedsivning af spildevand ikke er miljømæssigt forsvarligt, når afstanden mellem terræn og højeste grundvandsstand er mindre end 1,6 m. Hvis der også skal tages højde for øget nedbør og højere vandstand, bør afstanden til højeste grundvandsstand forøges yderligere, jf. afsnit 6.1. Det anbefales, at nedsivningsanlæg ikke placeres tættere på hinanden end 50 m. Mileanlæg bør have en endnu større afstand for at undgå forsumpning. Med sommerhusgrundenes størrelse og tæthed er det derfor ikke miljømæssigt forsvarligt at etablere mileanlæg. Det skal i øvrigt anføres, at i den periode, hvor grundvandspejlingerne blev udført, var regnmængderne under normalsituationen og langt under de ekstreme regnhændelser. Det må derfor antages, at højeste grundvandsstand i området vil ligge noget højere end de målte data. Teknik- og Miljøforvaltningen har, som myndighed for de spildevandsafledningsmæssige forhold oplyst følgende til Forsyningsvirksomhederne: Beslutningen om spildevandskloakering har intet med de forventede klimaændringer at gøre; men tager udelukkende udgangspunkt i miljømæssigt uacceptable forhold som konsekvens af periodevis høj grundvandsstand. Generelt anbefales der en afstand på minimum 2,5 meter mellem sivedræn og højeste grundvandsstand for at sikre en god rensning af det nedsivende spildevand. Det kan dog accepteres, at afstanden nedsættes til 1 meter. Dette medfører dog en ringere rensning. Årsagen til, at der kræves en minimumsafstand mellem sivedræn og højeste grundvandsspejl, er, at det er i den iltrige zone spildevandsrensningen hovedsageligt foregår. Når spildevandet er kommet ned i grundvandet, er iltindholdet væsentlig reduceret, og dermed bliver spildevandsrensningen tilsvarende ringere. Pejlinger af grundvandsstanden i sommerhusområdet viste, at grundvandet til tider står meget højt og nogle steder så højt, at sivedrænene i de traditionelle nedsivningsanlæg (normalt cm under terræn) er oversvømmet og derfor ikke fungerer, som lovgivningen foreskriver. Det er vel at mærke hele året. Langt hovedparten af nedsivningsanlæggene er af ældre dato og anlagt som disse. Derfor skulle disse anlæg under alle omstændigheder forbedres. En mulighed var at anlægge nye nedsivningsanlæg som miler for at skabe så stor afstand som muligt mellem grundvandet og sivedrænene. Men ved denne type anlæg anbefales det, at der mindst er 50 meter mellem de enkelte anlæg for at undgå forsumpning og områder med dårlig renset spildevand. En umulig opgave i sommerhusområdet pga. grundenes størrelser. For grundejeren er udgiften til et nedsivningsanlæg i samme størrelsesorden 12

13 som udgiften til tilslutning til et offentligt kloaksystem. Tager man derudover de kommende klimaforandringer med i overvejelserne omkring en fornuftig langsigtet spildevandsløsning, så må man konstatere, at forskere også forventer en grundvandstigning i takt med de stigende vandstande i havet. Det er rigtigt, at landhævningen i Nordjylland indtil nu har opvejet vandstigninger. Målinger viser, at landhævningen i Hals-området generelt ligger på ca. 1,6-1,8 mm pr. år. Det svarer til 8-9 cm over 50 år. Dette er ikke nok til at modvirke den forventede hurtigere stigning af vandstanden i havene. Derved forværres ovennævnte situation. Altså er der ikke noget, der taler for at løse problemet med nye nedsivningsanlæg i miler. Det er besluttet, at der igangsættes et arbejde med at finde en langsigtet løsning med henblik på at fremtidssikre sommerhusområdet Hals- Hou i forhold til de kommende klimaændringer. Inden udgangen af 2013 skal der være gennemført en undersøgelse af behovet forog omfanget af klimasikringen, herunder hvornår det bliver aktuelt at gennemføre klimasikringen. Når resultatet af undersøgelsen foreligger, kan man arbejde videre med forslag til løsningsmodeller for en eventuel fremtidssikring af området. Det ligger fast, at Aalborg Kommune har besluttet, at sommerhusområdet Hals-Hou skal spildevandskloakeres. På byrådsmødet den 28. marts 2011, punkt 13, besluttede byrådet, at spildevandskloakeringen skal forceres så meget som muligt med det mål, at spildevandskloakeringen af hele sommerhusområdet færdiggøres inden år Indsigelsen er taget til efterretning. 15 Lille Strandgaarden drænlaug v/nis Burchardt Indsigelse af med fire konkrete spørgsmål: 1. Er det området som sådan, her opfattet Ll. Strandgaard, der skal løse problemerne med eventuel vand på terræn, eller er det de grundejere der direkte har problemet? Hvis det er de grundejere, der har problemet, og de ikke løser det, får det så konsekvenser med påbud om samletanke for både de grundejere, som ikke har problemer, og de der har problemer med vand på terræn? 2. Vil vandløbsmyndigheden i henhold til vandløbslovens 25 stå i forskud med udgifterne til genopretning af afløbsforholdene i Ll. Strandgaard? 3. Vil vandløbsmyndigheden/kloakforsyningen, efter en kloakering følge op på, om problemer med vand på terræn er løst? Hvis det konstateres, at det er de ikke, vil man så påbyde foranstaltning til løsning, eller vil man tilbagekalde tilladelse til tilslutning til kloakken og påbyde samletanke? 4. Taksterne for de årlige udgifter, for en grundejer, for afledning af regn- og spildevand er i 2012, i henhold til takstbladet på 687,50 kr. i abonnement og 28,13 kr. pr m 3 afledt spildevand, beløbene er inkl. moms. Skal ejendommene, der tilsluttes kloakforsyningens Teknik- og Miljøforvaltningen og Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Ad. 1 Det er de grundejere, der har problemer med vand over terræn, der skal løse problemerne. Hvis problemerne med overfladevand ikke er løst på det tidspunkt, kloakarbejdet udføres, vil de berørte grunde ikke blive forsynet med spildevandsstik. Såfremt der ikke sker en kloakering af et område, skal der foretages en vurdering af miljøforholdene for spildevandsanlæggene og meddeles påbud til de anlæg, der ikke lever op til lovgivningen. Hvorvidt det er samletanke eller andre løsninger, der kræves, vil blive vurderet særskilt. Ad. 2 I vandløbslovens 25, stk. 1 og 2 står der: Udgifterne i forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i 16, 18 og 21, kan afholdes forskudsvis af vandløbsmyndigheden. Vandløbsmyndigheden kan kræve sikkerhed mod betaling af forskudsvis afholdte udgifter. 16 i vandløbsloven omhandler regulering af eksisterende vandløb, herunder dræn. 13

14 spildevandssystem i sommerhusområdet mellem Hals og Hou betale 60% af de anførte takster? 18 i vandløbsloven omhandler sænkning af vandstanden i eller tørlægning af søer. 21 i vandløbsloven omhandler etablering af nye vandløb, herunder dræn. Det er vandløbsmyndighedens opfattelse, at en beslutning om, at vandløbsmyndigheden forskudsvis skal afholde udgifterne til etablering af et fælles privat drænsystem i Lille Strandgaard, kræver en forudgående politisk stillingtagen, som må bero på en konkret ansøgning fra Lille Strandgaard Drænlaug. Ad. 3 Vandløbs- og miljømyndighederne har ingen lovhjemmel til at følge op på manglende løsning af problemer med vand over terræn. Miljømyndigheden kan gribe ind, såfremt der tilledes vand fra terræn til kloaksystemet. Ad. 4 De grunde, der forsynes med spildevandsstik, skal som engangsbeløb betale et tilslutningsbidrag på 60 % af et standardbidrag. Desuden skal der årligt betales et vandafledningsbidrag, der består af et fast abonnement pr. spildevandsførende stik, samt et variabelt bidrag pr. m 3 målt eller skønnet vandforbrug. De i indsigelsen anførte takster er gældende i 2012 og reduceres ikke med 40 %. 16 Inger Bendiksen, Lille Strandgaard 11, Indsigelse af : Det fremgår af de medsendte bilag, at jeg gør indsigelse mod proceduren i særdeleshed imod det faktum, at to bestyrelsesmedlemmer for Lille Strandgård Grundejerforening har afgivet løfte om afdræning af et stort område herude og det uden mandat fra grundejerforeningernes højeste myndighed, nemlig generalforsamlingerne. Indsigelsen er taget til efterretning. Teknik- og Miljøforvaltningen. Teknik- og Miljøforvaltningen har oplyst følgende til Forsyningsvirksomhederne: Der er ikke over for vandløbsmyndigheden afgivet et løfte om afdræning af et stort område inden for Lille Strandgaard. Der er oprettet et drænlaug (Lille Strandgaard Drænlaug), som er i færd med at udarbejde forslag til et fælles drænprojekt for et område, som dækker Grundejerforeningen Lille Strandgaards område. Vandløbsmyndigheden har modtaget positive tilkendegivelser fra 57 grundejere i området om, at de ønsker spildevandskloakering frem for en løsning af problemerne med etablering af samletanke og at de hvis det er et myndigheds-/lovkrav, at grundejerne selv skal løse problemerne med bortskaffelse af vand på terræn for ikke at få en løsning, hvor de påbydes samletank som løsning på spildevandsproblemerne er indstillet på at medvirke hertil. Lille Strandgaard Drænlaug har tilkendegivet, at der indsendes et drænprojekt til vandløbsmyndigheden inden udgangen af januar Projektet skal behandles efter bestemmelserne i vandløbsloven om regulering af vandløb, jf. 21 og 22 i vandløbsloven og bestemmelserne i bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om vandløbsregulering og restaurering m.v. (reguleringsbekendtgørelsen). For så vidt angår klimatilpasning, er det besluttet, at der igangsættes et arbejde med at finde en langsigtet løsning med henblik på at fremtidssikre sommerhusområdet Hals-Hou i forhold til de kommende klimaændringer. Inden udgangen af 2013 skal der være 14

15 gennemført en undersøgelse af behovet for og omfanget af klimasikringen, herunder hvornår det bliver aktuelt at gennemføre klimasikringen. Når resultatet af undersøgelsen foreligger, kan man arbejde videre med forslag til løsningsmodeller for en eventuel fremtidssikring af området. Vand fra dræning kan vandløbene klare det? Ja, det forventes det. Men det vil blive vurderet i forbindelse med et evt. dræningsprojekt. Klimatilpasning er en del af kommunens planlægning og efterhånden som viden, fra f.eks. undersøgelser bliver større, vil dette blive indarbejdet i planlægningen. Nørresundby er kloakeret, og det er byerne generelt. Beboelser langs Limfjorden ligger spredt, så de er ikke hensigtsmæssige at kloakere. Nogle ejendomme er derimod udpeget til forbedret spildevandsrensning, fordi der er konstateret en påvirkning af vandløbene. Grundvandsstanden varierer gennem året bl.a. afhængig af nedbør og temperatur. Pejlingen i sommerhusområdet blev foretaget på det tidspunkt af året, hvor grundvandsstanden forventes at være højest. I pejleperioden var nedbøren under middel, hvorfor højere grundvandsstand i normal nedbørsituation kan være højere. Det er vigtigt at pointere, at der ikke er krav om, at der skal laves dræning af områder med vand på terræn. Kravet fra Forsyningsvirksomhederne er, at der ikke må være vand på terræn. Indsigelsen er taget til efterretning. 17 Nis Burchardt, Spartavej 34, Henvendelse af vedr. fjernelse af vand på terræn i forbindelse med kloakering af sommerhusområdet mellem Hals og Hou. - Grundejernes forpligtigelse. Teknik- og Miljøforvaltningen og Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Som den eksisterende lovgivning er indrettet, er der ikke mulighed for at graduere tilslutningsbidraget. Tilslutningsbidragets størrelse er fastsat i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg. Der foregår pt. meget arbejde, såvel lokalt som centralt, for at tilvejebringe nye muligheder for løsninger for bortskaffelse/afledning af regnvand. Der er således på lovgivningssiden nye regler på vej, der åbner mulighed for, at spildevandsselskaber kan medfinansiere klimatilpasningsløsninger. Endvidere diskuteres spørgsmålet om evt. indførelse af regnvandsbidrag, hvor det gældende vandafledningsbidrag opdeles i hhv. et regnvandsbidrag og et spildevandsbidrag. Dette skal skabe incitament til lokal håndtering af regnvand og regnvand fra afløbssystemet Henvendelsen er taget til efterretning. 15