DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Transkript

1 DANVA notat Skanderborg, den 31. marts 2017 Af Mie Nymann og Susanne Vangsgaard Vedr.: Vandselskabers mulighed for at anvende kreditoplysnings-bureau/registrering i RKI Indhold 1. Indledning Kommunale selskabers inddrivelse generelt SKAT s inddrivelsesmuligheder Regelgrundlaget for vandselskabers behandling af personoplysninger Vandselskabernes mulighed for egeninkasso eller fremmedinkasso Sondring imellem det åbne og lukkede RKI registrer Proceduren forud for inddrivelse og registrering samt overgivelse til SKAT Note 1: Krav til rykkerskrivelser Note 2: Kundens indsigelser Note 3: Erhvervelse af fundament med henblik på registrering i det åbne register Note 4: Registrering i det lukkede register Note 5: Inddrivelse via SKAT Udvalgte juridiske overvejelser Kan vandselskaberne forud for overgivelse til SKAT benytte sig af registrering i RKI? Hvornår skal en fordring senest overgives til inddrivelse hos SKAT? Hvilken betydning vil en udeblivelsesdom have? Mulige fordele ved at anvende registrering i et kreditoplysningsbureau Konsekvenser for skyldneren ved registrering i et kreditoplysningsbureau Persondataloven

2 1. Indledning Dette notat har til formål at afklare, hvorvidt kommunale vandselskaber1 (vandforsynings- og spildevandsforsyningsselskaber) kan gøre brug af kreditoplysningsbureauer/rki til registrering af kunder, der er i restance med vand- og spildevandsregningen, samt til indhentning af oplysninger om kundernes betalingsevne. Det ultrakorte svar er, at efter DANVAs vurdering kan offentlige vandselskaber gøre brug af servicen fra kreditoplysningsbureauer og de har også mulighed for legalt at indhente oplysninger om kundernes betalingsevne. Det er vigtigt at bemærke, at der kan være en vis begrebsforvirring især i forhold til begrebet inddrivelse hvilket hænger sammen med, at det kommunalt ejede vandselskaber skifter status mellem at være en privat aktør og en offentlig aktør afhængig af hvilken lovgivning, der arbejdes med. Det nærværende er baseret på DANVA sekretariatets bedste vurdering og det skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at sekretariatet ikke har inddrivelse/opkrævning af gæld som juridisk spidskompetence. 2. Kommunale selskabers inddrivelse generelt Når kommunalt ejede vandselskaber ønsker at inddrive2 restancer, foregår det efter reglerne i inddrivelsesloven3, da Skatteministeriet anser fordringerne for at vedrøre offentlig gæld, og følgelig er SKAT således inddrivelsesmyndighed for disse fordringer. Dette synspunkt fremgår eksplicit af SKAT s styresignal, SKM , som er udsendt i forbindelse med udskillelsen af kommunale forsyningsvirksomheder. Ifølge styresignalet er kommunale forsyningsvirksomheder, der er udskilt fra den kommunale forvaltning i selvstændige selskaber m.v. i form af f.eks. aktie-, anpartsselskaber eller interessentskaber, og hvor disse selskaber er 100 % kommunalt ejet, forpligtet til at gøre brug af SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed i relation til inddrivelsen af fordringer, som tilhører selskaberne.4 Styresignalet er i øvrigt ikke længere eneste argumentation fra SKAT. Et stærkere argument er, at der er en kendelse fra Østrelandsret, hvor det forudsættes, at gæld til kommunalt ejede forsyninger er omfattet af inddrivelsesloven, se SKM ØLR 1 Ved brug af begrebet vandselskab refereres der til 2 i vandsektorloven, nr. 469/2009 med senere ændringer 2 Ifølge SKAT er det således, at frem til det tidspunktet, hvor den kommunale forsyning fremsender restanser til SKAT er man i opkrævningsfasen, mens SKATs aktiviteter er at anse som inddrivelse. Da de almene vandforsyningsselskaber har et kraftfuldt redskab i opkrævningsfasen, lukning af forsyning, er det hovedsageligt de kommunale spildevandsforsyningsselskaber, der benytter SKAT som inddrivelsesmyndighed. 3 Inddrivelsesloven er en slags særlovgivning (lex specialis), når emnet er inddrivelse fra offentlige aktører og lex specialis går forud for generelle regler om inddrivelse/brug af fogedretten i retsplejeloven. 4 SKM

3 2.1. SKAT s inddrivelsesmuligheder SKAT kan som inddrivelsesmiddel benytte sig af lønindeholdelse efter 10, udøve udpantningsret og foretage udlæg efter reglerne i inddrivelseslovens 11 og 12, (lov nr. 29 af 12/01/2015). Når SKAT overtager inddrivelsen af en fordring, overtager de ligeledes kreditorbeføjelserne jf. inddrivelseslovens 3. Det betyder, at det herefter er SKAT, der har kompetencen til at indgå aftaler om afvikling, henstand, eftergivelse, modregning m.v. samt at foretage indberetning til kreditoplysningsbureauer, idet det er et ufravigeligt krav at rette kreditor kan identificeres i RKI registret, navnlig fordi man også som kreditor har pligt til straks at slette registreringen, når der sker betaling af restancen eller ved uenighed om fordringen5. Når SKAT efter gældende ret, således er den kompetente inddrivelsesmyndighed for vandselskabers fordringer, opstår spørgsmålet om, hvorvidt vandselskaberne alligevel har adgang til at benytte sig af muligheden for, at registrere dårlige betalere i et kreditoplysningsbureau. Det skal her bemærkes, at det faktum, at kreditorbeføjelserne følger kreditor, bevirker, at et vandselskab, der har gjort brug af en evt. mulighed for registrering, straks skal slette denne, ved overgivelse til inddrivelse af fordringen hos SKAT. Lov om personoplysninger, også kaldet persondataloven, indeholder hjemmel til, at private kan videregive oplysninger om gæld -og ligeledes til at offentlige myndigheder kan videregive oplysninger om gæld til det offentlige - til kreditoplysningsbureauer. Indledningsvist må det afklares, i hvilket omfang vandselskaber er omfattet af de gældende regler for behandling af personoplysninger for hhv. offentlige myndigheder eller private aktører ud fra de oplysninger, som på nuværende tidspunkt er tilgængelige, uden en vejledende udtalelse fra Datatilsynet. 3. Regelgrundlaget for vandselskabers behandling af personoplysninger Persondataloven (lov nr. 429 af 31/05/2000) fastsætter et generelt regelsæt om behandling af personoplysninger for både offentlige myndigheder og den private sektor. Selvom der er tale om et generelt regelsæt, så skelnes der på enkelte områder mellem private virksomheder og offentlige myndigheder ved reglernes anvendelse og forvaltning. For vandforsyningsselskaber er det ikke afgørende, at de er underlagt inddrivelsesloven, men derimod hvorledes de er afgrænset i forhold til persondataloven, navnlig fordi de ligeledes kun i begrænset omfang er omfattet af offentlighedsloven. Da DANVAs medlemmer typisk er vandselskaber, der er offentligt ejet aktieselskaber, er det derfor vigtigt indledningsvist at få klarlagt, hvorvidt disse ved anvendelsen af reglerne er at betragte som private virksomheder eller offentlige myndigheder. 5 Her må sondres imellem registrering i henholdsvis det åbne og det lukkede RKI register; forskellen adresseres i afsnit 5. 3

4 Persondatalovens 1 stk. 1 lyder: 1 Loven gælder for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Heraf kan udledes, at lovens anvendelsesområde både gælder for offentlige myndigheder og private aktører, idet loven ikke er organisatorisk afgrænset, men derimod er afgrænsningen knyttet til selve behandlingen af personoplysninger6. Det følger af den kommenterede persondatalov, at når det skal klarlægges, hvorvidt et organ eller en institution skal anses for privat eller offentlig, så skal der lægges vægt på den organisatoriske placering, og hvis der opstår tvivl herom, kan man lægge vægt på de funktioner som organet udfører. For så vidt angår vandselskaber, er de organisatorisk placeret udenfor kommunens organisation, idet de er udskilt og selskabsgjort. Derudover afgrænses den offentlige forvaltning efter persondataloven på samme måde som afgræsningen finder sted efter offentlighedslovens 2. Afgræsningen er herefter således: Loven finder anvendelse på al virksomhed, der udøves af myndigheder inden for den offentlige forvaltning. Da vandselskaber ikke er en del af den offentlige forvaltning, er de dermed ikke omfattet af persondataloven efter afgrænsningen i offentlighedsloven. Dette understøttes af beskrivelsen i den kommenterede persondatalov, hvorefter organer/institutioner, der er organiseret i selskabsform, herunder fx aktieselskaber, er at betragte som private efter persondataloven.7 Dette gælder uanset, at vandsektorlovens 14 fastslår at vandselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens 2 nr. 2 i øvrigt er omfattet af offentlighedsloven.8 Dermed kan det konkluderes, at vandselskaber skal betragtes som værende private aktører i forhold til persondataloven. Da reglerne om anvendelse af kreditoplysningsbureauer udspringer af persondataloven, vil beløbsgrænsen for vandselskaber for anvendelse af kreditoplysningsbureau/rki være på 200 kr. for registrering i det lukkede register og 1000 kr. for registrering i det åbne register. Se uddybende i afsnit 5. Såfremt fordringen registreres i et kreditoplysningsbureau/rki af SKAT, vil denne registrering følge vejledning nr. 17 af 19/01/2001 Vejledning om offentlige myndigheders indberetning af skyldnere til kreditoplysningsbureauer. Hvorefter det forfaldne beløb skal overstige kr., før der kan ske registrering. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at SKAT eller datatilsynet har en anden holdning til ovenstående, men på nuværende tidspunkt foreligger der ingen vejledende udtalelse fra Datatilsynet eller SKAT, på området. 6 Kommenteret persondatalov s Denne betragtning bakkes i øvrigt op af Kommunernes Landsforenings pjece om kommunal selskabsdannelse. Heri behandles de retlige konsekvenser af kommunal selskabsdannelse og det fremføres, at de regler i persondataloven, der særligt vedrører offentlige myndigheders persondatabehandling, ikke gælder for kommunale selskaber, der er etableret på privatretligt grundlag. KL s pjece om kommunal selskabsdannelse s Kommenteret persondatalov s. 84 4

5 4. Vandselskabernes mulighed for egeninkasso eller fremmedinkasso Det bør afklares i hvilket omfang vandselskaberne har mulighed for at drive egeninkasso eller overgive inkassoforløbet til et inkassobureau eller en advokat, såkaldt fremmedinkasso. Af inddrivelseslovens 3 fremgår det, at kreditorbeføjelserne først overgår til SKAT som inddrivelsesmyndighed, ved overdragelse af fordringen. Det betyder, at når fordringen er overgivet til SKAT, indtræder de i samtlige rettigheder som kreditor. Således er det fx herefter SKAT, der har kompetencen til at indberette til kreditoplysningsbureauer. Da kreditorrettighederne efter bestemmelsens ordlyd først overgår til SKAT ved overdragelse af fordringen, indikeres det, at vandselskabet, så længe de har kreditorbeføjelserne, kan foretage inkassoskridt som enhver anden kreditor, herunder kan de indgå aftale med et kreditoplysningsbureau om registrering af dårlige betalere. Dog med den væsentlige modifikation, at tvangsinddrivelsesmidler kun kan bringes i anvendelse af SKAT, se afsnit 2; hvorved vandselskabet eller dennes repræsentant ikke kan inddrive med hjælp fra fogedretten via fx betalingspåkrav og udlæg. Der er altså ikke mulighed for, at vandselskabet eller et inkassobureau/advokat på vegne af vandselskabet kan indlede retslige skridt mod skyldner, som i andre private skyldforhold. Fælles for både spildevandsforsyningsselskaber og vandforsyningsselskaber er, at når vandselskabet bevarer sine kreditorbeføjelser, betyder det, at vandselskabet kan indgå afviklingsordninger, henstandsaftaler og aftaler om eftergivelse af gæld m.v., men vandselskabet kan ikke indbringe sagen for fogedretten med henblik på fx udlæg til auktion. For vandselskabers fordringer er det, som nævnt, i medfør af inddrivelsesloven, alene SKAT, der har kompetence til at foretage inddrivelse med tvangsmidler, som fx lønindeholdelse og udlæg.9 5. Sondring imellem det åbne og lukkede RKI registrer I forbindelse med registrering i RKI registret, er det centralt for vandselskaber, at sondre imellem det åbne og lukkede register. Betingelserne og proceduren for registrering gennemgås i afsnit 6. Ved registrering i det lukkede register, orienteres skyldner om registreringen, men andre fx pengeinstitutter mv. kan ikke se registreringen af vedkommende. Det er et krav, at fordringen er på mindst 200 kr. Ved registrering i det åbne register kan alle kunder hos kreditoplysningsbureauet se, at skyldneren er registreret som dårlig betaler. Skyldnerens registrering overgår fra det lukkede til det åbne register, når der foreligger et fundament for gælden og gælden i øvrigt er på mere end kr. Om erhvervelse af fundament, se afsnit 6, note 3. 9 Ovenstående er udtryk for DANVAs bedste vurdering. Foreningen er opmærksom på, at flere forsyninger har succes i forhold til at gøre brug af fogedretten. Der har i øvrigt været tidligere perioder, hvor det samme har gjort sig gældende. Det er ikke vores indtryk, at SKAT har planer om at udsende et hyrdebrev til fogedretterne, hvor de gør opmærksom på retstilstanden, som de ser den. 5

6 6. Proceduren forud for inddrivelse og registrering samt overgivelse til SKAT Følgende er udtryk for et forslag til en strategi for vandselskaberne mhp. at få sine fordringer i hus, hvor strategien vurderes, at kunne rummes inden for de legale muligheder på nuværende tidspunkt. Formålet er, at vandselskaberne får mulighed for at optimere deres opkrævningsarbejde. Det er vigtigt, at have in mente, at vandforsyningsselskaber har et ekstra inddrivelsesmiddel i forhold til spildevandsselskaber; at de kan lukke for vandtilførslen. Proceduren for opkrævningsarbejdet, registrering i kreditoplysningsbureau samt overgivelse til SKAT, udspringer af hhv. inkassoloven (LBK nr af 19/09/2014), renteloven (LBK nr. 459 af 13/05/2014), inddrivelsesloven, inddrivelsesbekendtgørelsen (BEK. nr af 13/12/2013), bekendtgørelse om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling, (BEK nr. 601 af 12/07/2002) og Experians brugerhåndbog om Kreditsikring, som findes her. På næste side findes et skema som beskriver proceduren. Proceduren er beskrevet og kommenteret uddybende i notereferencerne under pkt på de derefter følgende sider. 6

7 Regningen betales ikke 1.rykker udsendes med 10 dages betalingsvarsel Efter 10 dage: Der modta- Formodning for, at skyldner er uenig i Hvis skyldner har indsigelser mod kravet, Der kan være en sådan uoverensstemmelse mellem vandkunden og vandselskabet, at tvisten om for- ges ikke betaling kravet eller ikke er betalingsdygtig kan der ikke foretages yderligere, før der dringen må løses ved behandling hos Forbrugerklagenævn eller ved en civil sag. er opnået enighed eller kravet er fastslået ved dom. 2.rykker udsendes med 10 Opfordring til at betale HUSK tvangsfuldbyrdelsesklausul i afdrags- Hvis underskrevet af- Hvis afdragsordning misligholdes på- Ved fortsat manglende betaling, dages betalingsvarsel + Opfordring til at underskrive og retur- ordning, se 6.3. VIGTIGT for at få mulighed dragsordning returne- krav om betaling fremsendes og skyld- kan skyldner registreres i RKI s nere vedlagte afdragsordning for at anvende RKI s åbne register senere i res afdrag modta- ner varsles om evt. registrering i RKI + åbne register på baggrund af fun- Særligt for drikkevand: forløbet. ges indtil fordringen evt. opstart af inkasso-skridt, se 6.1. damentet (afdragsordningen). Varsel om lukning for vandet. er betalt Ved fortsat manglende betaling Skyldner erindres om gælden og opfordres løbende til at betale Efter 10 dage: Der modta- Formodning for, at skyldner er uenig i Hvis skyldner har indsigelser mod kravet, Der kan være en sådan uoverensstemmelse mellem vandkunden Særligt for drikkevand: ges ikke betaling kravet eller ikke er betalingsdygtig kan der ikke foretages yderligere, før der og vandselskabet, at tvisten om fordringen må løses ved behand- Efter forfaldsdatoen på rykker 2, vil er opnået enighed eller kravet er fastslået ling hos miljø- og fødevareklagenævnet, eller ved en civil sag. der blive lukket for vandet uden ved dom. yderligere varsel. Kunden vil blive pålagt et lukkegebyr i henhold til leveringsvilkår. 3.rykker udsendes med 10 Opfordring til at betale HUSK: tvangsfuldbyrdelsesklausul i af- Hvis underskrevet af- Hvis afdragsordning misligholdes på- Ved fortsat manglende betaling, dages betalingsvarsel + Opfordring til at underskrive og retur- dragsordning, se 6.3. VIGTIGT for at få mu- dragsordning returne- krav om betaling fremsendes og skyld- kan skyldner registreres i RKI s nere vedlagte afdragsordning + varsel lighed for at anvende RKI s åbne register res afdrag modta- ner varsles om evt. registrering i RKI + åbne register på baggrund af fun- om evt. registrering i RKI og varsel om senere i forløbet. ges, indtil fordringen evt. opstart af inkassoskridt, se 6.1. damentet (afdragsordningen). evt. opstart af inkassoskridt, se 6.1 er betalt Ved fortsat manglende betaling Skyldner erindres om gælden og opfordres løbende til at betale Efter 10 dage: Der modta- Hvis der fortsat ikke sker betaling og Skyldner kan registreres i RKI s lukkede re- Vandselskabet bør her overveje, at overgive fordringen til inddrivelse hos SKAT, idet egne bestræbelser ges ikke betaling der ikke indgås afdragsordning gister. Skyldner erindres løbende om gæl- har været forgæves den og opfordres til at betale Overgivelse til SKAT med Fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er Alle kreditorbeføjelser mistes Hvis der er anvendt RKI forud Fordringen kan også overgives til henblik på tvangsinddri- overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført og overgår til SKAT. Der kan for overgivelse til SKAT, skal SKAT ved misligholdt afdragsord- velse ikke anvendes RKI. Skyldneren alle registreringer straks slet- ning men ikke så længe afdrags- underrettes om overgivelsen. tes ordningen overholdes. 7

8 6.1. Note 1: Krav til rykkerskrivelser Der er i inkassoloven10 10 stk. 1 fastsat et minimumskrav, hvorefter der ikke kan indledes foranstaltninger overfor skyldner, med henblik på inddrivelse før, der er sendt en påkravsskrivelse, også kaldet en rykkerskrivelse, til vedkommende: Før der overfor skyldneren må iværksættes andre foranstaltninger med henblik på inddrivelse af en fordring, skal der til skyldneren være sendt en påkravsskrivelse, der opfylder betingelserne i stk. 2 og 3, og den i stk. 3 nævnte frist skal være udløbet, jf. dog 11. Den første rykkerskrivelse kommer oftest i formen Betalingspåmindelse hvori vandselskabet erindrer kunden om gælden og beder om indbetaling samt oplyser om eventuel rentetilskrivning, såfremt betaling ikke er modtaget inden 10 dage. Betingelserne i 10 stk. 2 og stk. 3 er følgende: I påkravsskrivelsen skal tydeligt angives alle oplysninger, som er nødvendige for skyldnerens bedømmelse af fordringen. I påkravsskrivelsen skal angives en frist, inden for hvilken skyldneren kan indfri fordringen, uden at der foretages foranstaltninger, hvorved der påføres skyldneren yderligere omkostninger. Fristen skal være mindst 10 dage fra afsendelsen af påkravsskrivelsen. Det kan herefter konstateres, at en rykkerskrivelse skal indeholde alle de oplysninger, som skyldner har brug for, herunder oplysninger, der gør det muligt for vedkommende, at identificere kravet og bedømme opgørelsen heraf. Kravet skal specificeres i hovedstol og eventuelle tilskrevne renter. Grundlaget for rentetilskrivningen skal ligeledes oplyses. Derudover skal navn og adresse på vandselskabet og kunden fremgå. Skrivelsen skal indeholde en betalingsfrist, som mindst skal være på 10 dage, regnet fra afsendelsen af kravet til skyldnerens adresse ifølge folkeregistret. Vedrørende rentetilskrivning fremgår det af rentelovens 9b stk. 1 endvidere: For rykkerskrivelser vedrørende fordringer, kan fordringshaveren kræve et gebyr (rykkergebyr), jf. stk. 2, såfremt skrivelsen er fremsendt med rimelig grund. Fordringshaveren kan endvidere kræve et gebyr (inkassogebyr)., jf. stk. 3, for at anmode en anden om, at inddrive fordringen på fordringshaverens vegne, såfremt dette er sket med rimelig grund. 10 Anvendelsen af inkassoloven tager afsæt i betragtninger i afsnit 3 og 4. Vandhuset Godthåbsvej Skanderborg Tlf.nr.: Fax: danva@danva.dk

9 At rykkerskrivelsen skal være fremsendt med rimelig grund betyder, at fordringen skal bestå på tidspunktet for fremsendelsen, og at fordringens eksistens ikke skyldtes vandselskabets forhold. Hertil at vandselskabet har tilrettelagt rykkerproceduren således, at skyldner ikke påføres unødvendige udgifter, hvilket eksempelvis er tilfældet, hvis skyldner har flere forfaldne fordringer, og i sådanne situationer samles disse i den samme rykkerskrivelse. Af rentelovens 9b stk.2 fremgår det endvidere: Der kan kræves et rykkergebyr på højst 100 kr. for hver rykkerskrivelse, dog højst for 3 skrivelser vedrørende samme ydelse. Har skyldneren inden for en sammenhængende periode til stadighed været i restance vedrørende samme skyldforhold, kan der uanset 1. pkt. højst kræves rykkergebyr for 3 skrivelser vedrørende restancerne i den pågældende periode. Der kan kun kræves gebyr for rykkerskrivelser, som er sendt med mindst 10 dages mellemrum. Således kan det udledes, at der maksimalt må fremsendes 3 gebyrbelagte rykkerskrivelser, og det enkelte gebyr må være på højst 100 kr. Hvis vandselskabet vælger at inddrive ved egen inkasso eller fremmedinkasso, vurderes det, at bekendtgørelse om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling, (BEK nr. 601 af 12/07/2002), finder anvendelse for så vidt angår de omkostninger, som vandselskabet må have i forbindelse med deres inkassoskridt. I det omfang udenretlig inddrivelse af en fordring forestås af vandselskabet selv, kan vandselskabet kræve betaling for rimelige udgifter til henholdsvis udarbejdelse og indgåelse af en betalingsaftale med skyldneren (frivilligt forlig) og til administration heraf, i overensstemmelse med bekendtgørelsens 4, stk. 1. Af bekendtgørelsens bilag 2 fremgår en oversigt over, hvad vandselskabet maksimalt kan kræve Af Experians brugerhåndbog i kreditsikring fremgår det herefter, at registrering i RKI registret forudsætter, at der dels fremsendes tre rykkere til skyldner, at kunden orienteres om, at der indledes inkassoskridt mod vedkommende og samtidig varsles om registrering i RKI - og at dette først må ske i den tredje rykkerskrivelse. Derudover kan der ikke foretages indberetning med henblik på registrering, hvis hovedstolen er på under 200 kr. Derudover videregives oplysninger ikke i det åbne register, hvis skylden er på under 1000 kr., men registreres dog alligevel i det lukkede register Note 2: Kundens indsigelser Kunden kan på flere tidspunkter i forløbet fremkomme med indsigelser mod fordringen. Karakteren af indsigelsen og tidspunktet for indsigelsen bliver afgørende for retsvirkningen. Fremkommer indsigelsen i starten af forløbet overfor vandselskabet, er der ikke mulighed for at indberette eller anvende trussel om indberetning til RKI overfor kunden. Tvisten om fordringens Side 9 af 15

10 eksistens må her søges afklaret mellem kunden og vandselskabet. Derudover kan der blive tale om, at kunden indbringer en klage til Forbrugerklagenævnet 11 og under klagebehandlingen kan RKI heller ikke anvendes. Hvis der ikke kan opnås enighed om kravets berettigelse, fx i tvister om lækager eller ved påstande om ukorrekte målere, kan det blive nødvendigt at indlede en civil sag, hvor en retsinstans tager stilling til tvisten mellem parterne. Hvis dommen giver vandselskabet medhold, er deres krav fastslået, at de kan fortsætte deres interne procedure, for at få fordringerne ind. Hvis kunden kommer med indsigelser på et tidspunkt i processen hvor der allerede er sket registrering i RKI, skal denne registrering straks slettes af fordringshaveren, indtil der er opnået enighed om kravet eller kravet er fastslået ved dom. Hvis kunden kommer med indsigelser direkte overfor kreditoplysningsbureauet, undersøger de sagen nærmere og sletter evt. registreringen. I tilfælde af, at kunden kommer med indsigelser mod kravet, efter at inddrivelse er overgivet til SKAT, så følger det af inddrivelsesloven 2 stk. 2, at indsigelser om fordringens oprindelige eksistens og størrelse, på det tidspunkt, hvor gælden er overgivet til inddrivelse, skal afklares ved fordringshaverens, altså vandselskabets, foranstaltning, uanset at kravet allerede er overgivet til SKAT. Dette understøttes af inddrivelsesbekendtgørelsen 3. SKAT kan i forløbet tillægge inddrivelsen opsættende virkning, hvis der er en begrundet formodning om, at indsigelsen er berettiget. Det betyder, at SKAT ikke foretager sig skridt mod inddrivelse, så længe tvisten er aktuel. Når der herefter foreligger en afklaring, afslutter eller genoptager SKAT inddrivelsen Note 3: Erhvervelse af fundament med henblik på registrering i det åbne register Indledningsvis skal det understreges, at følgende er skrevet med fokus på etablering af fundamentet for en registrering i det åbne register hos kreditoplysningsbureauet. Det vil sige, at den omtalte tvangsfuldbyrdelsesklausul principielt alene har dette for øje da fogedretten principielt efter vores forståelse af reglerne, burde afvise at inddrive gælden for det offentlige vandselskab. Den eneste mulighed vandselskaberne har, for at anvende det åbne RKI register er, at erhverve et fundament for gælden. Udgangspunktet er, at det kun er SKAT, der kan opnå det nødvendige fundament for vandselskabers restancer mhp. at anvende det åbne register til registrering af dårlige betalere. Det er således SKAT, der registrerer kunden. Fundamentet kan opnås i form af dom, fogedretskendelse mv. jf. retsplejelovens 478 stk. 1. Dog er der den, for vandselskaberne, væsent- 11 Forbrugerklageloven nr. 524/2015. Side 10 af 15

11 lige og vigtige modifikation, at de kan opnå det nødvendige fundament ved, at få skyldner til at anerkende gælden skriftligt jf. retsplejelovens 478 stk. 1 nr. 4 om udenretlige forlig. Et udenretligt forlig er et dokument, som er underskrevet af skyldner, hvori skyldneren forpligter sig til at betale en pengesum. Det er ikke en betingelse for at anvende dokumentet som fundament, at det er benævnt forlig. Således kan en afdragsordning også være et frivilligt forlig efter bestemmelsen. Det er dog et ufravigeligt krav, at det udtrykkeligt skal være nævnt direkte i afdragsordningen, at dokumentet skal kunne tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse. En klausul om tvangsfuldbyrdelse i en afdragsordning kunne således lyde: Udebliver en betaling i mere end 7 dage efter forfaldstid, er hele gælden straks forfalden til betaling og kan uden domserhvervelse retligt inddrives på grundlag af dette forlig jf. retsplejelovens 478. Hvis en afdragsordning opnås, modtager vandselskabet blot betalinger, indtil afviklingen er afsluttet. Såfremt afdragsordningen ikke overholdes, erindres kunden herom og varsles om registrering i RKI, hvis betaling fortsat udebliver. Hjemmelen til at kreditoplysningsbureauet kan videregive oplysninger i forbindelse med registrering i det åbne RKI register, findes i persondatalovens 23 stk. 3 og forudsætter ligeledes, at kunden har erkendt sin gæld skriftligt, enten i form af afdragsordning eller frivilligt forlig Note 4: Registrering i det lukkede register Når vandselskabet ikke har fundament for kravet, som beskrevet ovenfor, kan de ikke anvende registrering i det åbne RKI register. De har dog fortsat mulighed for, at anvende registrering i det lukkede register, og da det for mange er ukendt, at der opereres med et åbent og et lukket register, kan det, at vedkommende orienteres om registrering, tjene som overtalelsesmiddel til at opnå betaling, i sig selv Note 5: Inddrivelse via SKAT SKATs inddrivelsesmuligheder er beskrevet i afsnit Ved overgivelse af fordringen til SKAT, med henblik på inddrivelse, skal vandselskabet forud påse, at de straks har slettet alle registreringer på kunden. Vandselskabet skal være opmærksom på, at der er krav om oplysning af CPR nummer på kunden, hvis dennes restance overgives til inddrivelse via SKAT jf. inddrivelseslovens 2 stk. 5. Såfremt kunden ikke oplyser sit CPR nummer kan dette indhentes ved, at vandselskabet henvender sig til kommunen, som efter 2 stk. 6 kan oplyse CPR nummer på vedkommende. Side 11 af 15

12 7. Udvalgte juridiske overvejelser Ovenstående giver anledning til en række juridiske overvejelser, som behandles nedenfor Kan vandselskaberne forud for overgivelse til SKAT benytte sig af registrering i RKI? Der synes ikke, at være noget juridisk til hinder for, at vandselskaberne kan benytte sig af et abonnement hos et kreditoplysningsbureau til registrering af dårlige betalere. Såfremt fordringen overgives til SKAT med henblik på inddrivelse, er der derimod ikke herefter mulighed for, at benytte registrering i et kreditoplysningsbureau. Dette skyldes, at det ligger i inddrivelseslovens bestemmelser, at alle kreditorbeføjelser overgår til SKAT. På samme måde kan vandselskabet ikke, efter overgivelse, indgå afviklingsordninger mv. med kunden Hvornår skal en fordring senest overgives til inddrivelse hos SKAT? Der er ikke noget, der indikerer, at vandselskaberne skal overgive fordringen til SKAT efter en nærmere fastsat periode. Selskaberne kan derfor principielt beholde fordringen internt, indtil den er betalt eller forældet Hvilken betydning vil en udeblivelsesdom have? En fordringshaver, eksempelvis et vandselskab eller dens advokat, kan indgive en stævning12 til byretten efter retsplejeloven 348. Formålet for fordringshaveren er i denne situation, at få fastslået kravets størrelse og dets identitet; det vil sige, at det er en aktivitet forud for inddrivelsen, som skal foregå via SKAT. Det kan heller ikke afvises, at dette skridt, hvor en stævningsmand evt. opsøger kunden, er et redskab, til at komme i kontakt med kunden. Såfremt at kunden ikke dukker op i retten, vil der kunne falde en udeblivelsesdom, som igen betyder, at forældelsen for fordringen bliver 10 år, se forældelsesloven 5 stk. 1 nr Mulige fordele ved at anvende registrering i et kreditoplysningsbureau Der er en række mulige fordele ved, at vandselskaberne anvender et kreditoplysningsbureau til registrering af dårlige betalere. Set i lyset af EFI s endelige nedbrud og dermed SKAT s ineffektive inddrivelse, kan det være værd at overveje, at beholde fordringen internt fordi, at vandselskabet dermed bevarer deres kreditorbeføjelser og løbende kan forsøge at indgå en afviklingsaftale med 12 En stævning vil typisk kunne køre efter småsager-proceduren (den økonomiske værdi må højest være kr. uden renter og omkostninger). Se evt. - småsager Side 12 af 15

13 skyldner. I den forbindelse skal vandselskabet være opmærksom på løbende, at påse forældelsesreglerne. Det skal her bemærkes, at regeringen har suspenderet forældelsesreglerne for offentlig gæld i medfør af EFI s nedbrud, se lov nr. 1253/2015 ( 18a). Suspensionen får den konsekvens, at alle fordringer, der overgives til inddrivelse hos SKAT i perioden 19. november november 2018, eller allerede var til inddrivelse pr. 19. november 2015, tidligst er forældet pr. 20. november 2021, uanset hvornår de er faktureret. Suspensionen af forældelsesfristen knytter sig til tidspunktet for, hvornår fordringen var til inddrivelse- eller kommer til inddrivelse hos SKAT og ikke til tidspunktet for faktureringen hos selskabet. Undtagelsen til det beskrevne, er gæld, som var til inddrivelse hos SKAT og allerede forældet inden 19. november 2015, hvor forældelsen ikke er suspenderet. Denne gæld er forældet, og kan ikke inddrives af SKAT. For renter og gebyrer gælder ligeledes, at forældelsesfristen først begynder at løbe tidligst 19. november Det er underordnet for udskydelse af forældelse, om gælden forældes efter den almindelige forældelseslov eller anden lovgivning. Vandselskaberne kan således vælge, at overgive deres fordringer til inddrivelse ved SKAT, og dermed benytte sig af de suspenderede forældelsesregler under en forventning om at SKAT inden 20. november 2021, har inddrevet de fordringer, der overgives til skat senest 19. november En anden mulig fordel ved at benytte sig af et abonnement hos et kreditoplysningsbureau og som kan være aktuel i nogle situationer - er, at vandselskaberne kan tjekke deres kunder i RKI registret med henblik på at vurdere, om der er behov for særlig opmærksomhed. 9. Konsekvenser for skyldneren ved registrering i et kreditoplysningsbureau Når en person bliver registreret som dårlig betaler hos et kreditoplysningsbureau, får det en række konsekvenser for vedkommendes kreditværdighed. De fleste virksomheder, der enten yder kredit eller låner penge ud, har et abonnement hos et kreditoplysningsbureau med henblik på at undersøge, om en person er registreret som dårlig betaler i fx RKI, forud for, at der ydes kredit. Hvis vedkommende er registreret, nægtes typisk kredit eller lån. Når en person er registret som dårlig betaler, kan vedkommende sædvanligvis heller ikke oprette et almindeligt mobiltelefon-abonnement, internet-abonnement, få kontaktlinseabonnement, kontokort, benzinkort, mv.13dermed begrænses en persons økonomiske muligheder betydeligt ved at blive registreret i RKI. En person kan være registreret i en periode, på op til 5 år, for den samme fordring i det åbne register. Efter 5 år skal en registrering således slettes, uanset om der er sket betaling eller ej. Registreringer 13 Facts om RKI registret, Budgethuset - Side 13 af 15

14 i det lukkede register, dvs. hvor der sker registrering uden fundament og uden, at oplysninger om registreringen videregives, slettes efter 2 år. 10. Persondataloven Vandselskaberne skal overholde persondataloven ved administrationen af personoplysninger14. Det gælder både ved indberetning og videregivelse af personoplysninger til et kreditoplysningsbureau samt ved opslag i RKI registret. Dermed skal vandselskaberne overholde reglerne i persondatalovens kap. 4 vedrørende behandling af personoplysninger. Det betyder, at vandselskaberne jf. persondatalovens 5 stk. 1, skal overholde reglerne for god databehandlingsskik. God databehandlingsskik er defineret som et krav om, at den dataansvarlige15, nøje skal overholde reglerne i persondataloven, såvel i ånd som bogstav og ikke må forsøge, at omgå reglerne.16 Såfremt muligheden for, at udarbejde et branchekodeks i persondatalovens 74, imellem en brancheforening og datatilsynet er udnyttet, vil dette kodeks indgå i vurderingen af, hvad der i den konkrete branche skal anses for god databehandlingsskik.17 Derudover ligger det i kravet om god databehandlingsskik, at behandlingen skal være rimelig og lovlig. Dette krav hænger godt sammen med persondatalovens 5 stk. 2, hvorefter vandselskaberne kun må indsamle oplysninger til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være i konflikt med disse formål. Det betyder konkret, at den dataansvarlige skal fastlægge til hvilke formål, indsamling af personoplysninger i det enkelte selskab finder sted. Persondatalovens 5 stk. 3 bestemmer endvidere, at oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. Bestemmelsens stk. 4 og stk. 5 fastsætter yderligere regler for behandlingen af personoplysninger, navnlig omkring kontrol og identifikation af den registrerede. I persondatalovens 6 stk. 1 er det anført, at behandling kun må finde sted under nogle nærmere angivne formål i 6 stk. 1 nr Når det drejer sig om vandselskabernes mulighed for at slå dårlige betalere op i RKI, findes der hjemmel hertil i 6 stk. 1 nr. 7. Bestemmelsen hjemler den mulighed at vandselskabet via deres abonnement hos Experian/RKI, kan modtage/indsamle oplysninger. Efter 14 Personoplysninger defineret i persondataloven 3 nr. 1 som: Enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. 15 Dvs. den fysiske eller juridiske person [ ] der alene eller sammen med andre afgør til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af oplysninger jf. 3 nr Kommenteret persondatalov s Der er ikke udarbejdet et kodeks gældende for vandsektoren. Side 14 af 15

15 denne bestemmelse kan der således ske behandling af personoplysninger, når behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse. For vandselskabet, er det en berettiget interesse at forfølge muligheden for, at få oplysninger om kunders betalingsevne. Vandselskaber kan derfor modtage relevante oplysninger i medfør af denne bestemmelse fra et kreditoplysningsbureau.18 Indberetning til og advarsel om brug af kreditoplysningsbureau har hjemmel i persondatalovens kap. 6 og understøttes af abonnementsvilkår/ indberetningsregler godkendt af Datatilsynet. Adgangen til at benytte sig af RKI udspringer af en aftale imellem vandselskabet og Experian. Aftalen er en standardaftale, som er godkendt af datatilsynet, og som derfor indeholder de regler, der gælder for, hvornår man må indberette, foretage opslag i registret mv. 18 Kommenteret persondatalov s Side 15 af 15