Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST)"

Transkript

1 Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST) Formålet med "Økologiske Dyrkningsråd" (Organic Grower's Guidelines) er at optimere økonomien i økologisk sukkerroedyrkning ved grundlæggende at forbedre udbyttet og reducere produktionsomkostningerne pr. ton sukker, og samtidig sikre at roedyrkningen er i overensstemmelse med forbrugernes krav om bæredygtighed og sikkerhed. Sukkerroer til fabrik dyrkes på kontrakt indgået mellem dyrker og Nordic Sugar A/S. Økologisk dyrkede sukkerroer forarbejdes på en certificeret sukkerfabrik. I Danmark sker oparbejdningen på Nykøbing Sukkerfabrik. Sædskifte Sukkerroer bør ikke dyrkes oftere end hvert 4. år. De tre frie år mellem sukkerroer er for at forebygge sygdomme og skadedyr. Et godt sædskifte og anvendelse af tolerante/resistente sorter er vigtige faktorer i forsøget på at begrænse angrebet af skadegørere. I roesædskifter bør korsblomstrede afgrøder ikke dyrkes, bortset fra nematoderesistente korsblomstrede efterafgrøder, f.eks. olieræddike eller gul sennep, som bruges til at sanere for roecystenematoder. Hvis der er korsblomstrede afgrøder i sædskiftet, bør afstanden i sædskiftet mellem sukkerroer og korsblomstrede afgrøder være minimum 3 år af hensyn til opformeringen af roenematoder. Korsblomstrede afgrøder og sukkerroer er begge værter for roecystenematoder. Spildfrø fra korsblomstrede afgrøder kan vanskeliggøre ukrudtsbekæmpelsen. Det er vigtigt, at der hele vejen rundt i sædskiftet er fokus på bekæmpelsen af ukrudt, og det bør forsøges at undgå frirum i sædskiftet, hvor ukrudtspuljen kan opformeres. Efterafgrøder skal indgå i sædskiftet i så vidt et omfang som muligt. Olieræddike og gul sennep som efterafgrøder, forbedrer jordstrukturen, opsamler kvælstof samt øger jordens evne til at tilbageholde vand. Korsblomstrede efterafgrøder bør være nematoderesistente for at undgå opformering af nematoder. Andre afgrøder, der forbedrer strukturen i sædskiftet, er en stor fordel for sukkerroer. Kløver/græs i sædskiftet forbedrer jordstrukturen ved at øge antallet af regnorme, som dermed forbedrer infiltrationen. Det er dog vigtigt at tænke på bekæmpelsen af græsset efterfølgende, da det hurtigt kan blive til et ukrudtsproblem i roemarken. Udsæd og plantetal Et højt plantetal ved optagning har stor betydning for udbyttets størrelse. For at opnå maksimalt udbytte og god roekvalitet er målet en endelig jævnt fordelt plantebestand på ca planter pr. hektar. Dette giver optimal optagelse af sollys til planternes sukkerproduktion, og minimering af de problemer, der opstår ved uens plantebestand såsom dårlig roekvalitet, høstproblemer og øgede ukrudtsproblemer. Normal praksis er en rækkeafstand på 50 cm med en planteafstand på 22 cm. Rækkeafstanden er den mest anvendte afstand, og det meste udstyr er tilpasset en afstand på 50 cm. 1

2 Planteafstanden er den bedst egnede ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse med lugerobot, da robotten udnyttes mest optimalt her. Der udbydes kun velafprøvede sorter med en god saftkvalitet, relativt højt udbytte af sukker samt lav tendens til stokløbere til dyrkning i Danmark. Der bliver udbudt ubejdset konventionelt frø, som er godkendt af sortskommisionen til dyrkning af økologiske sukkerroer. Det er endnu ikke muligt at få økologiske frø, da sorterne ikke er afprøvet under danske klimaforhold, og derfor ikke er godkendt på det danske marked. Roefrø leveres pilleret i standardstørrelse i pakninger à frø. Der skal bruges ubejdset frø til dyrkning af økologiske sukkerroer. Det vil sige, frøet er ikke behandlet med plantebeskyttelsesmidler. Udenpå pilleringen vil der være et farvelag, så frøet er let at finde i marken under og efter såning. Følgende ting bør overvejes, når der vælges sorter: Er der nematoder i dine marker vælg nematoderesistente sorter. Hurtig og ensartet fremspiring er vigtigt for en god høst. Sorter, der spirer frem hurtigt, giver større dyrkningssikkerhed. Rodfuren da jordvedhænget kan påvirke renheden meget. Sorternes højde over jorden påvirker afpudsning og optagning. Stort bladdække giver bedre konkurrenceevne overfor ukrudt. Lav modtagelighed for bladsvampe Der må kun leveres økologiske sukkerroer, der stammer fra ubejdset roefrø, der er leveret til dyrkeren af Nordic Sugar. Formålet med dette krav er, at Nordic Sugar kan garantere, at alt produceret sukker har fuld sporbarhed. Manglende overholdelse af dette krav vil medføre bortfald af kontrakt og eventuelt erstatningspligt overfor Nordic Sugar. Sørg for at såmaskinen inden påfyldning af frø er fuldstændigt rengjort for eventuelt konventionelt roefrø. Jordforhold Jordens tilstand er det samlede resultat af, hvad der er gjort de foregående år, så som sædskifte, kalkning, dræning mm. - og dette er meget vigtigt for det endelige udbytteresultat. Reaktionstal: Sukkerroer er meget følsomme overfor lave reaktionstal og giver kun optimalt udbytte i jorder med højt reaktionstal. Et passende og højt reaktionstal har en dybtgående positiv virkning på alle jordkarakteristika kemiske, fysiske og biologiske, og er grundlaget for en vellykket sukkerroedyrkning. 2

3 Et passende reaktionstal (Rt) afhænger af jordtype. Nedenfor vises hvilke værdier, der er passende for jorde, hvor der skal dyrkes sukkerroer: JB nr. 8 Svær lerjord >7,5 JB nr. 7 Lerjord 7,5 JB nr. 5-6 Sandblandet lerjord 7.0 JB nr. 1-4 Sandjord JB nr. 11 Humusjord 6,7 Hvis jorden ikke har det anbefalede Rt, bør værdien i jorden hæves til det anbefalede niveau før såning af sukkerroer. Der skal generelt kalkes for at vedligeholde Rt-niveauet i jorden, da bl.a. udvaskning af kalk sænker jordens Rt over tid. Det er derfor vigtigt altid at kalke forebyggende, da sukkerudbyttet herved stabiliseres. Næringsstoffer: I princippet skal afgrøden sikres den nødvendige mængde næringsstoffer rettidigt. Nogle næringsstoffer findes allerede i tilstrækkelig mængde i jordprofilen, medens andre skal tilføres. Gødskning skal tilpasses følgende faktorer: 1. Afgrødens behov 2. Forfrugten og indholdet af næringsstoffer fra afgrøderester 3. Indholdet af næringsstoffer i jorden bestemmes ved jordprøver 4. Indholdet af næringsstoffer i tilført husdyrgødning/jordforbedringsmidler 5. Miljølovgivning 6. Økologi-regler Følgende næringsstoffer har sukkerroen brug for: I større mængder Kvælstof (N) Fosfor (P) I begrænset mængde Bor (B) Mangan (Mn) Kalium (K) Magnesium (Mg) 3

4 Såbedstilberedning Strukturskader skal altid undgås. Undgå kørsel på våd jord efteråret før og inden pløjningen. Såbedstilberedningen starter allerede om efteråret. Pløjning udføres så jævnt som muligt om efteråret og vinteren på svær lerjord. På lettere jord kan pløjning om foråret praktiseres, men jordens øverste lag kan ved forårspløjning udtørre for hurtigt, hvilket kan gøre fremspiringen dårlig og uensartet. Derfor bør forårspløjning undgås. Efterårspløjning er at foretrække, da det her er muligt mekanisk at bekæmpe flerårige ukrudtsplanter, samt jordstrukturen og såbedet vil blive positivt påvirket af frosten hen over vinteren. Jorden bør være relativ jævn efter pløjningen, da det vil gøre det muligt med så få kørsler som muligt skabe et godt såbed, bestående af små og større jordaggregater. Når jorden er passende tør, brydes vinterskorpen ved fældning. På lerjord bør udvises tålmodighed, indtil jorden er helt tør. Den svære lerjord kræver en dybere, men ensartet opharvning til ca cm dybde. Såbedet: Formålet med at tilberede såbedet er at opnå et vækstmedium, der kan forsyne roefrøet med fugt, ilt og næringsstoffer. På alle jordtyper er målet, at der er et ensartet tyndt, løst lag, hvor under alle frø placeres på et fugtigt og lidt fast lag med en god struktur i dybden. Jordaggregaterne må ikke være for fine, da megen og kraftig nedbør efter såning kan forårsage slemning og forhindre planterne i at spire frem. Det ideelle såbed er en blanding af små aggregater og lidt større jordklumper. Ideelt set ønskes en kimplante/roe for hvert sået roefrø. Dette kræver, at hvert roefrø skal placeres og dækkes af jord i overensstemmelse med jordfugtigheden og jordforholdene. Såbedet skal i det øvre jordlag pakkes til en vis grad, da det forbedrer frøets og kimplantens mulighed for at optage vand og næringsstoffer. Forvent aldrig at det regner lige efter såning frøet skal kunne spire uden yderligere nedbør! Såtidspunkt: Når jorden er tjenlig første gang efter den 20. marts er det normalt at begynde roesåningen. Der skal sås, når jorden er tjenlig, da der ønskes så lang en vækstsæson som muligt. For hver dag, såningen udsættes, reduceres udbyttet med 0,5-1 % i april måned. Ved økologisk dyrkning kan det være en fordel at så lidt senere, hvis markens ukrudtstryk er højt, bl.a. for at udnytte muligheden for at lave et falskt såbed. Men vær opmærksom på at for hver dag såningen udsættes, mistes udbyttepotentiale. Ved meget tidligt såning, er det vigtigt at vælge en sort med god tolerance overfor stokløbning. Sådybden bør være 2,0-3,0 cm og altid 0,5-1,0 cm nede i den fugtige jord. Sådybden måles fra jordoverfladen. Det er bedst at frøet placeres i ensartet dybde, da det vil sikre en ensartet fremspiring. Derfor bør såmaskinens indstillinger og sådybde kontrolleres jævnligt under såarbejdet. Fremkøringshastigheden bør højst være 6 km/time. Gødskning Fastsættelse af næringsstoftilførslen skal ske efter forholdene i den enkelte mark, dvs. forfrugt, jordtype og jordens indhold af næringsstoffer. Tilførsel af husdyrgødning foretages enten ved tildeling til efterafgrøden før roer om efteråret og/eller om foråret inden såning. 4

5 Der må anvendes alle typer af økologisk husdyrgødning samt de ikke-økologiske gødningsmidler og mikronæringsstoffer som fremgår af bilag 1 i Kommissionens Forordning nr. 889 om økologisk produktion fra Nogle mikronæringstoffer kræver en konsulenterklæring for at kunne anvendes. Kvælstof (N) Kvælstof skal tilføres i overensstemmelse med lovgivningen. Tilførsel af kg N/ha giver på de fleste jordtyper et økonomisk optimalt sukkerudbytte og høj saftkvalitet. Fosfor (P) Fosfor skal være til rådighed tidligt i vækstsæsonen. P-niveauet i overjorden bør minimum svare til et fosfortal (Pt) mellem 3 5. Kalium (K) Middelhøje kaliumtal er Kt mellem Magnesium (Mg) Sukkerroer har et relativt stort behov for magnesium (Mg) og magnesiumtallet (Mgt) for jorden bør være i intervallet 3 5. Bor (B) Sukkerroer har behov for bor i størrelsesordenen g/ha. Mangan (Mn) Manganmangel opstår ofte på jorde med højt reaktionstal under tørre forhold og på løs jord. Ukrudt Formålet med at bekæmpe ukrudt er at mindske dets konkurrence med roerne om sollys, vand og næring. Ved at holde forekomsten af ukrudtsplanter lavt, kan der spares på indsats og penge i det lange løb, samt opnå højere udbytter. I foråret vokser roerne langsommere end de fleste ukrudtsarter, og roeafgrøden dækker jorden relativt sent. Effektiv ukrudtsbekæmpelse er derfor nødvendig helt fra starten, især fordi mange ukrudtsarter er vanskelige at bekæmpe, når de bliver store. Sukkerroer bør ikke dyrkes på arealer, hvor rodukrudt forekommer i mere end beskedne mængder og heller ikke på arealer, der har en stor mængde frøukrudt. Det anbefales, at der ikke er over 200 ukrudtsplanter pr. m 2, og det ses helst at niveauet er under 100 ukrudtsplanter pr. m 2. Generelt set bør man have et alsidigt sædskifte, der undgår opformering af specifikke ukrudtsarter. Ukrudtsbekæmpelsen skal starte så tidligt som muligt. Ved tidlig mekanisk bekæmpelse sker en stor del af ukrudtsbekæmpelsen ved dækning af ukrudtet. En strategi mod frøukrudt i økologiske sukkerroer kan inddrage følgende elementer: Forsinket såning og falsk såbed: Forsinket såning giver mulighed for at lave et falsk såbed, før roerne sås. Det anbefales dog kun for mildere jordtyper. Forsinket såning på 8-10 dage vil dog medføre et udbyttetab. Ved brug af falsk såbed harves op til såbed så tidligt som muligt 5

6 og lige før såning 8-10 dage senere, harves såbedet igen med henblik på at ødelægge spirende ukrudtsplanter. Blindharvning/-strigling og brænding: Før roerne kommer op, kan man vælge at blindharve/strigle. Når roerne har sat rodspiren, men endnu ikke har sat topspiren, kan fremspiret ukrudt og ukrudtsplanter, der lige er i jordoverfladen bekæmpes. Behandlingen kan udføres en eller to gange, afhængigt af ukrudtsbestanden i marken og roernes fremspiringshastighed. Behandlingen skal være meget overfladisk, så spirende roeplanter ikke berøres og skades. Ukrudtsbrænding kan også være en yderlig mulighed. Ukrudtsharvning efter fremspiring: Roerne kan ukrudtsharves uden særlig afgrødeskade fra de har 2-4 blade. Harven skal arbejde overfladisk, med tænderne rettet bagud og må køres med max. 5 km pr. time. Harvningen bekæmper nyfremspiret ukrudt både i og mellem rækkerne. Kombineret brug af radrensning og ukrudtsharvning har vist sig at være meget effektiv. Ukrudtsharvning vil reducere plantebestanden i marken, og det anbefales at anvende nogle af de andre mere skånsomme teknikker til ukrudtsbekæmpelse først. Radrensning: Målsætningen for radrensninger er, at de skal gennemføres så tidligt og så tæt på roerækken som muligt. Det vil medvirke til at begrænse tidsforbruget til håndhakning. Når roerne er små køres der med beskyttelsesplader for ikke at dække roerne med jord. Ved anvendelse af GPS-styring kan der køres meget tæt på roerækkerne, 2-4 cm. 1. radrensning gennemføres så snart, der er fremspiret ukrudtskimplanter. Radrenseren er mest effektiv over for planter på kimbladstadiet. Man bør rense hver gang, der er ukrudt på kimbladstadiet, dvs. i alt 3-4 gange. Radrenseren kan udstyres med fingerharver, der kører i rækkemellemrummene i forbindelse med radrensningen. Forsøg har påvist at roerne ikke tager skade af at blive delvist overdækket af jord fra radrensningen efter 4-bladstadiet. Anvendelse af roterende fingervalser kan tage en del af ukrudtet mellem roerne i rækkerne. Ved de sidste rensninger må jorden gerne nærmest hyppes op omkring roerne. Derved dækkes en del af ukrudtsplanter i rækkerne. Lugerobot: Lugerobotter er blevet mere og mere præcise til at fjerne ukrudt omkring planterne i rækken. Det er en hurtig og optimal måde at få fjernet småt og mellemstort ukrudt på. På nuværende tidspunkt har lugerobotter svært ved at skelne mellem ukrudt og roeplanter, når de har samme størrelse og lignede form, derfor er det vigtigt at lugerobotten anvendes før ukrudtet bliver større end roerne. Ukrudtsbekæmpelse bør derfor foretages løbende henover vækstsæsonen. Håndhakning: Strategien for ukrudtsbekæmpelsen går ud på at mindske tidsforbruget til håndhakningen. Hakningen er nemmest, hvis roerne er radrenset lige før hakningen. Det er vigtigt at få al ukrudtet fjernet ved første hakning. Jo mere grundig 1. hakning er, jo hurtigere og nemmere kan man udføre 2. hakning. Hvis der forekommer stokløbere og vildroer i marken skal disse fjernes manuelt. 6

7 Sygdomme og skadedyr Økologisk roefrø er ikke blevet bejdset, som konventionelle roefrø, så der vil være risiko for at skadedyr og jordboende svampesygdomme angriber roerne. Sygdomme: Sukkerroer kan angribes af rodbrand. Et sædskifte med minimum 3 frie år mellem roedyrkning, nedsætter risikoen for angreb. For at hindre rodbrandsvampe i at angribe de spæde roeplanter, skal reaktionstallet (Rt) være passende højt. Rodbrand forebygges tillige ved at undgå at så roerne i meget kold og meget varm jord - for tidlig eller sen såning øger risikoen for rodbrand. Svækkede planter (næringsmangel m.v.) er mere modtagelige for angreb. Angreb ses især i år med høje temperaturer i fremspiringsfasen. Bladsvampe (meldug, bederust, ramularia) kan i visse år optræde tidligt i roerne. Kraftige angreb af bladsvampe kan påvirke sukkerudbyttet og roekvaliteten. Økologiske roer skal leveres først i kampagnen, hvor udbyttetabet pga. bladsvampe normalt er begrænset. Skadedyr: Under fremspiringen kan thrips, runkelroebille og stankelbenlarver hæmme planterne eller give plantebortfald. Stankelben, runkelroebiller og roenematoder forebygges via sædskiftet. Angreb af ferskenbladlus kan overføre virusgulsot, som forebygges ved at fjerne roekuler og roeplanterester i god tid før fremspiring af roerne. Roenematoder kan bekæmpes med metoder så som sædskifte, nematoderesistente efterafgrøder og nematodetolerante/-resistente sorter. Stokløbere Stokløbere og ukrudtsroer kan producere tusinder af frø, der kan overleve i jorden i op til 20 år. Uden effektiv bortlugning kan problemet hurtigt blive så stort, at en rentabel roedyrkning ikke er mulig. De tidlige stokløbere og ukrudtsroer skal være afhugget inden starten af juli inden der er dannet spiredygtigt frø. Stokløbere og ukrudtsroer kan i så fald efterlades i marken. Ved senere lugning af stokløbere og ukrudtsroer fremkommet indtil midt i august, skal der gøres en ekstra indsats for at fjerne stokløbere og ukrudtsroer og tage dem ud af marken, hvis der er udviklet spiredygtigt frø. Efter midt i august er der meget lille sandsynlighed for, at nye stokløbere kan nå at producere spiredygtigt frø. Optagning og levering Målet med optagnings- og lagringsarbejdet er at levere så meget som muligt af det producerede sukker i marken til fabrikken, og dermed ligger fokus på at mindske spildet i alle led. Dette inkluderer at minimere mængden af spildte og afbrækkede roer og rodspidser. Roden bør tages op med så lille en jordprocent og med så intakte roer som muligt. Kvaliteten af optagningen afhænger primært af føreren og sekundært af optageren. For at få et godt resultat skal optageren nøje justeres til jord- og vejrforhold. Det er vigtigt at fokusere på de parametre, som har betydning for høstkvaliteten, for at opnå et godt resultat og påvirke det økonomiske udbytte på bedste måde. 7

8 Optagning bør være umiddelbart før levering for at undgå unødig lagringstab og mindske manglende tilvækst i marken. Leveringsterminen er fastlagt på forhånd til først i kampagnen, mellem ca. den 15/9-15/10, inden der oparbejdes konventionelle roer i fabrikken.. Afregning Afregnings terminer og priser kan læses i den gældende brancheaftale, som findes på eller ved at kontakte Agricenter Danmark. 8

Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (justeres fortløbende)

Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (justeres fortløbende) Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (justeres fortløbende) Formålet med "Økologiske Dyrkningsråd" (Organic Grower's Guidelines) er at optimere økonomien i økologisk sukkerroedyrkning ved grundlæggende

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Efterafgrøder. Reducerer nematode-niveau Stabiliserer jordstruktur Sikrer stabilt og højt udbytte i sukkerroerne Opsamler kvælstof

Efterafgrøder. Reducerer nematode-niveau Stabiliserer jordstruktur Sikrer stabilt og højt udbytte i sukkerroerne Opsamler kvælstof Information fra Nordic Sugar Juli 2009 Efterafgrøder Reducerer nematode-niveau Stabiliserer jordstruktur Sikrer stabilt og højt udbytte i sukkerroerne Opsamler kvælstof Jeg vil sikre en 1. klasse efterafgrøde

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Falsk såbed og blindbearbejdning False seed bed

Falsk såbed og blindbearbejdning False seed bed 942 2018 Annual Report Falsk såbed og blindbearbejdning False seed bed RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULT Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 23 61 70 57 Nordic

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Vækstvilkår Growth conditions Additiver Dyser, Logaritme Annual Report. NBR Nordic Beet Research SIDE 2

Vækstvilkår Growth conditions Additiver Dyser, Logaritme Annual Report. NBR Nordic Beet Research SIDE 2 Annual Report Additiver Dyser, Logaritme 52214-217 Vækstvilkår 218 Growth conditions 218 Desirée Börjesdotter db@nbrf.nu +46 75 42726 Nordic Beet Research Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej 14, DK-496

Læs mere

Resultat af jordanalyser

Resultat af jordanalyser Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Bestilling af roefrø til 2015

Bestilling af roefrø til 2015 Information fra Nordic Sugar - Januar 2015 Bestilling af roefrø til 2015 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 21. januar 2015 fra kl. 6.30 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Forenklet jordbearbejdning

Forenklet jordbearbejdning Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan

Læs mere

Kl. Emne Titel Indlægsholder Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR

Kl. Emne Titel Indlægsholder Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR Kl. Emne Titel Indlægsholder 09.30 Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR 09.40 Dyrkning 2018 Hvordan gik dyrkningsåret 2018 Jørgen Jakobsen, Nordic Sugar 09.50 Roesorter Er nogle roesorter

Læs mere

MERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1

MERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1 MERVÆRDI I KORNET Anne Eriksen og Poul Christensen Økologirådgivning Danmark 1 1 Indhold 1. del Forudsætninger for kvalitetsavl Generelle kvalitetskrav Brødhvede og brødrug Grynhavre og glutenfri havre

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Sukkerroeafgiftsfonden - Basisbudget

Sukkerroeafgiftsfonden - Basisbudget Sukkerroeafgiftsfonden - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Budget 2016 (senest indsendte budget) Budget 2017 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige

Læs mere

Dyrk bælgsæd og blandsæd

Dyrk bælgsæd og blandsæd Dias 1 Dyrk bælgsæd og blandsæd v. sektionsleder Michael Tersbøl Her i efteråret er bunden slået ud af markedet for økologisk foderkorn. Derfor er der behov for at finde nogle afgrøder, der kan give en

Læs mere

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed

Læs mere

Tidlig bestilling. Sorter, der gør en forskel

Tidlig bestilling. Sorter, der gør en forskel Tidlig bestilling Sorter, der gør en forskel Kære sukkerroedyrker 2009 ser foreløbig ud til at blive et rigtigt godt år, når det gælder udbytte i sukkerroer. Igen i år har KWS leveret frø til mange sukkerroemarker

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Fotos: Ib Møller, LMO Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Ved Vibeke Fabricius, Planteavlskonsulent, LMO Plantekongres 2016, Herning Kongrescenter Kravet er: Stabilt højere udbytteniveau

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Roecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster

Roecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster Roecystenematoder Heterodera schachtii Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster Tyskland Nordzucker monitering 2008-2010 0: 14 pct Under 3000: 45 pct 3.000-10.000:

Læs mere

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning.

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Resultater af interviews og planteanalyser i 2015 og 2016 I efteråret 2015 er der etableret 18 økologiske vinterrapsmarker, hvorfra der er indsamlet

Læs mere

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør

Læs mere

Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere...

Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere... Effektivt landbrug Også uden bekæmpelsesmidler Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere... Gothia Redskap System Cameleon System Cameleon er udviklet til at give

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen Annual Report Vækstvilkår 215 Growth conditions 215 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237

Læs mere

ROER IPM HVAD? HVORDAN? HVORFOR?

ROER IPM HVAD? HVORDAN? HVORFOR? IPM ROER REV. FEB MAJ 2018 2016 God dræningstilstand og afvanding er nødvendigt. Iltfattige forhold giver risiko for dårlig rodvækst og rodsygdomme, død og råd af roen. God dræning betyder blandt andet

Læs mere

Radrensning giver merudbytte i vårsæd

Radrensning giver merudbytte i vårsæd Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs

Læs mere

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

Økologisk vinterraps

Økologisk vinterraps Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer

Læs mere

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater 9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32 Side 1 af 12 Så kom vi lidt i gang med den høst! Så kom mejetærskerne i gang til

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

EFFEKTIV PLANTEAVL UDEN BRUG AF KEMIKALIER

EFFEKTIV PLANTEAVL UDEN BRUG AF KEMIKALIER EFFEKTIV PLANTEAVL UDEN BRUG AF KEMIKALIER GOTHIA REDSKAP AB 2 SYSTEM MODULOPBYGGET 3 Systemet tilpasses dine behov System Cameleon er konstrueret til at kunne give flere og mere flexible muligheder for

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland

Læs mere

Fra plov til Conversation Agriculture

Fra plov til Conversation Agriculture HVAD ER CONSERVATION AGRICULTURE Fra plov til Conversation Agriculture Internationalt anerkendt Dyrkningssystem der anbefales af FAO til anvendelse i hele verdenen. Formål med CA er at producere på en

Læs mere

KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856

KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 Kære grovfoderproducent I 2018 brochuren indledte jeg med ordene 2017 var et af de 10 mest nedbørsrige år siden DMI begyndte at måle i 1874.

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Etablering Jordbundsforhold og klima Sædskifte Sorter

Etablering Jordbundsforhold og klima Sædskifte Sorter Side 1 af 5 Porre Porre dyrkes p.t. kun til frisk konsum. Det gennemsnitlige høstudbytte ligger på 100-150.000 stk. porre pr. ha. Specielt i perioden august-oktober kan man regne med høje hektarudbytter,

Læs mere

Optimal etablering af roer og vårsæd

Optimal etablering af roer og vårsæd Plantenyt nr. 5 den 15. februar 2017 - Optimal etablering af roer og vårsæd. - Gødskning af vintersæd - Risiko for stokløbning Optimal etablering af roer og vårsæd Tilberedningen af såbedet bør ske når

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk

Læs mere

Cikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin

Cikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin Cikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin Tørret cikorierod kan reducere ornelugten hos hangrise og mindske generne ved parasitter, men dansk dyrket cikorie er i øjeblikket for dyrt

Læs mere

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne

Læs mere

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Kalkmodel Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. Rt Pos. Jb Positionsbestemt reaktionstal.

Læs mere

Agrinyt. Kampagnestart Danisco Sugar Agricenter. September 2005 NAKSKOV 29. SEPTEMBER 2005 NYKØBING 30. SEPTEMBER 2005 ASSENS 4.

Agrinyt. Kampagnestart Danisco Sugar Agricenter. September 2005 NAKSKOV 29. SEPTEMBER 2005 NYKØBING 30. SEPTEMBER 2005 ASSENS 4. Agrinyt September 2005 Kampagnestart 2005 NAKSKOV 29. SEPTEMBER 2005 NYKØBING 30. SEPTEMBER 2005 ASSENS 4. OKTOBER 2005 Roekampagnen 2005 starter på Nakskov Sukkerfabrik den 29. september, på Nykøbing

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere

1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN

1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN DYRKNINGSVEJLEDNING EFTERAFGRØDER Marts 2018 Indhold Indledning Lovgivning Hvor og hvornår Arter af efterafgrøder Jordtype og vinternedbør Sædskifte Såtidspunkt og etablering Blandinger af efterafgrødearter

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr

Læs mere

Sortsvalg til 2019 Spred risikoen Hvilken type sort? højt udbytte god dyrkningsøkonomi Nematode-tolerante rhizoctonia Hvad skal jeg lægge mærke til?

Sortsvalg til 2019 Spred risikoen Hvilken type sort? højt udbytte god dyrkningsøkonomi Nematode-tolerante rhizoctonia Hvad skal jeg lægge mærke til? Sortsvalg til 2019 Spred risikoen Når der bestilles roefrø, er det en god regel at vælge mindst to forskellige sorter. Har du et større areal så vælg gerne 3-4 sorter. Flere sorter (genetikker) spreder

Læs mere

Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning

Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning 21. januar 16 Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning Michael Nørremark, Ph.d., Adjunkt, Aarhus Universitet Science and Technology Institut for ingeniørvidenskab præsen TATION Faste kørespor,

Læs mere