Merudgifter til drift af bil servicelovens 100

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Merudgifter til drift af bil servicelovens 100"

Transkript

1 Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparation mv., skal du som udgangspunkt selv afholde, idet personer med nedsat funktionsevne generelt ikke kan sige at have merudgifter til drift af bil alene på grund af en nedsat funktionsevne i forhold til personer, der ikke er handicappede. Der kan dog i visse situationer ydes hjælp til dækning af merudgifter til drift af bil, f.eks. hvis du har anskaffet dig en særlig stor og driftsmæssig dyr bil (herefter benævnt som kassebil) pga. din nedsatte funktionsevne, eller hvis det kan sandsynliggøres, at du ikke ville have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af borgerens nedsatte funktionsevne. Herudover kan der dækkes udgifter til kørsel, der alene relaterer sig til din nedsatte funktionsevne. Hjælp til anskaffelse af bil til befordring af en borger med nedsat funktionsevne kan ikke ydes efter servicelovens 100. Der kan eventuelt ydes støtte til anskaffelse af en bil efter servicelovens 114. Det skal som led i sagsbehandlingen indgå, om borgeren med nedsat funktionsevne har købt en driftsmæssig dyrere handicapbil, end behovet tilsigter. I denne situation vil beregningen af merudgifter skulle tage udgangspunkt i den bil, som kommunen har vurderet dækker behovet. Et gennemgående princip i udmåling af merudgifter er, at der alene ydes tilskud til nødvendige merudgifter, som er en følge af den nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne hos den person, der ansøger. Jf. 5 i bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, så vurderes behovet i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Der kan som følge heraf forekomme situationer, hvor kommunen kan foretage en begrænsning i den kørsel, der ydes støtte til, hvis kørsel vurderes at være ud over, hvad der er normalt kørselsomfang (vurderet i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation). Der er i det følgende henvist til en del principafgørelser truffet af Ankestyrelsen. Der er henvist til principafgørelser truffet efter både bestemmelserne for merudgifter til voksne (servicelovens 100) og børn (servicelovens 41), idet mange af principperne vil kunne benyttes på både voksen- og børneområdet. Forskellige situationer i forhold til anskaffelse af bil: Situation A: Personen med nedsat funktionsevne ville ikke have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af borgerens nedsatte funktionsevne. (følgende foldes ud, når man trykker på situation A)

2 I principafgørelse C-2-06 (link) fandt Ankestyrelsen, at det konkret var sandsynliggjort på baggrund af ansøgers alder, uddannelsesforhold og civilstatus samt ansøgers mulighed for offentlig transport, at ansøger ikke ville have haft bil, hvis pågældende ikke havde haft en nedsat funktionsevne Ankestyrelsen lagde i sin vurdering vægt på, at ansøger var 31 år, at hun var enlig og studerende. Desuden tillagde Ankestyrelsen det betydning, at hun boede i et område med offentlige transportmidler. I principafgørelse C-4-06 (link) vurderede Ankestyrelsen, at det ikke kunne anses for sandsynliggjort, at ansøger ikke ville have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af handicappet. Ankestyrelsen lagde i sin vurdering vægt på, at ansøger var 44 år gammel, hendes uddannelse, og at hun var i beskæftigelse. Kommunen skal altid foretage en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt du ville have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af din nedsatte funktionsevne. Du har ret til en skriftlig afgørelse med begrundelse herom. Dette fremgår af Forvaltningslovens Situation B: Borgeren med nedsat funktionsevne ville have haft bil uanset et særligt kørselsbehov som følge af borgerens nedsatte funktionsevne. (følgende foldes ud, når man trykker på situation B) Kommunen skal foretage vurdering af, om handicapbilen er større end en personbil af normal størrelse og dermed dyrere driftsmæssigt. Dette vil typisk gøre sig gældende i sager, hvor en person har måtte anskaffe sig en kassebil grundet handicappet, fordi personen f.eks. er afhængig af kørestol eller andre hjælpemidler. Principafgørelse (link) omhandler bl.a. dette. Principafgørelsen C (link) omhandler ligeledes kørsel i kassebil. Situation C: Borgeren/familien ville have haft bil uanset den nedsatte funktionsevne, og anskaffer handicapbil som bil nr. 2. (følgende foldes ud, når man trykker på situation C) Der foreligger ikke meget praksis på området om merudgifter, hvis man i forvejen har en bil og bil nr. 2 anskaffes pga. et handicap. Ankestyrelsen har i principafgørelse (link) truffet afgørelse om, at en kvindes udgifter til benzin- og forsikringsudgifter til bil nr. 2 ikke kunne dækkes fuldt ud som en merudgift, da det måtte antages, at kvinden ville have haft en bil, selvom hun ikke havde været handicappet. Ankestyrelsen lagde vægt på kvindens alder, civilstatus og uddannelsesforhold. I den konkrete sag havde borgeren anført, at familien ikke ville have haft 2 biler, hvis hun ikke var handicappet. Ankestyrelsen bemærkede hertil, at disse oplysninger ikke gav grundlag for at træffe en anden afgørelse. DUKH udleder heraf, at udgifter til benzin og forsikring til bil nr. 2 som absolut hovedregel ikke kan dækkes fuldt ud efter servicelovens 100, selvom bil nr. 2 er anskaffet pga. funktionsnedsættelsen.

3 Hvordan vurderer man merudgifterne til drift af bil? Situation A Situation B Situation C Udgifter til brændstof, afgifter mv. til Definition af : ekstra kørsel, som den handicappede har pga. den nedsatte funktionsevne f.eks. kørsel til læge, fysioterapi mv. (se f.eks. principafgørelse om transportudgifter til kontrolbesøg for diabetes på hospital) * (Personen med nedsat funktionsevne ville ikke have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af den nedsatte funktionsevne) Udgifter dækkes fuldt ud, da denne kørsel ikke ville forekomme, hvis personen ikke havde en funktionsnedsættelse. (Personen med nedsat funktionsevne ville have haft bil uanset et særligt kørselsbehov som følge af den nedsatte funktionsevne) Udgifterne dækkes efter statens lave takst for godtgørelse for brug af egen bil. (Se principafgørelse ). Ved kørsel i kassebil dækkes tillige merudgiften til kørsel svarende til forskellen mellem udgiften til kørsel i en almindelig familiebil og i en kassebil (C-11-01/258-10). Se principafgørelse om afgift vedrørende dielselbil/-bus. (Borgeren har i forvejen en bil og familien anskaffer handicapbil som bil nr. 2) Udgifter dækkes efter statens lave takst for godtgørelse for brug af egen bil. (257-10). Ved kørsel i kassebil, dækkes tillige merudgiften til kørsel svarende til forskellen mellem udgiften til kørsel i en almindelig familiebil og i en kassebil (C-11-01/258-10). Udgifter til brændstof, afgifter mv. til ikke Definition af ikke : kørsel i øvrigt, som den handicappede ville have uanset om pågældende havde en nedsat funktionsevne eller ej. Det kan være kørsel til indkøb, besøg Udgifterne dækkes fuldt ud (inden for rammerne af bek. 5 se i indledningen) Der kan dog ske fradrag for de udgifter til offentlige transportmidler, som personen sparer til ikke (f.eks. til familiebesøg), da personen ville have Udgifter dækkes ikke ved kørsel i en almindelig størrelse bil. Ingen merudgift, da borgeren ville have denne kørsel uanset funktionsnedsættelse. Der kan dog dækkes merudgifter svarende til differencen mellem kørsel i almindelig størrelse bil og en kassebil (inden for Ved kørsel i kassebil kan differencen mellem kørsel i denne og personbil af almindelig størrelse dækkes (inden for rammerne af bek. 5 se indledningen)

4 ved venner/familie eller fritidsaktiviteter (se evt. yderligere i principafgørelse C-11-01). Udgifter til forsikring. denne udgift uanset nedsat funktionsevne. Principafgørelse C omhandler fradrag af udgifter til offentlig transport. Udgiften til forsikring dækkes fuldt ud. rammerne af 5 i bek. se indledningen) Ved kørsel i kassebil vil differencen mellem udgift til forsikring af en bil af almindelig størrelse og en kassebil være at betragte som en nødvendig merudgift. Der foreligger ikke praksis, der belyser, om der kan ydes hjælp til den forholdsmæssige del af udgiften til f.eks. reparation, der svarer til den del af kørslen, der dækkes fuldt ud. Af principafgørelse fremgår, at den fulde forsikringsudgift til bil nr. 2 ikke kan dækkes, men kun differencen på forsikringsudgift mellem kasse bil og personbil af normal størrelse. *OBS: befordringsydelser efter anden lovgivning og andre bestemmelser i serviceloven går forud for servicelovens 100. Det betyder, at det først skal afsøges, om kørsel kan dækkes efter f.eks. revalideringsbestemmelser, sundhedsloven (i forbindelse med sygehusbehandling) eller kørselsordning efter servicelovens 117. Se f.eks. principafgørelser og om sektoransvar og dækning af udgifter til transport. I forhold til merudgifter til kørsel til arbejde, har Ankestyrelsen i principafgørelse behandlet spørgsmålet om samspillet mellem merudgiftsreglerne og skattereglerne for fradrag af udgifter til transport mellem hjem og arbejdsplads for personer med varigt nedsat funktionsevne (ligningslovens 9 D). Andre kørselsrelaterede udgifter Falck abonnement: Falck-abonnement kan som udgangspunkt ikke dækkes, jf. principafgørelse C og C Ankestyrelsen begrundede bl.a. afgørelsen med, at udgiften ikke var nødvendig, da pågældende havde mulighed for at tilkalde Falck eller andet autohjælpsfirma, uanset om pågældende havde abonnement eller ej. Serviceaftale/skønnede fremtidige bilreparationer:

5 Det følger af Ankestyrelsens principafgørelse C-27-08, at udgift til serviceaftale på handicapbil og skønnede fremtidige bilreparationer ikke kunne dækkes som merudgifter. Ankestyrelsen vurderede i sagen, at serviceaftalen kunne ikke betragtes som en nødvendig merudgift ved forsørgelsen som følge af drengens nedsatte funktionsevne, og udgifterne til fremtidige reparationer var hverken dokumenterede eller sandsynliggjorte. Selvrisiko i forbindelse med skade /forhøjelse af forsikringspræmie: Ankestyrelsen har i afgørelserne og C truffet afgørelse om, at selvrisiko i forbindelse med skade /forhøjelse af forsikringspræmie ikke var begrundet i den nedsatte funktionsevne, hvorfor udgiften ikke kunne betragtes som en driftsudgift der var forbundet med at have hjælpemiddelbil. Konkret beregning af merudgiften Muskelsvindfonden har i et indlæg skrevet om, hvorledes den konkrete beregning skal foretages se DUKH skal yderligere henvise til, at du kan få prøvet din sag ved Ankestyrelsen, hvis du er uenig i den konkrete beregning.

6 Merudgifter til drift af bil servicelovens 41 Udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparation mv., skal I som udgangspunkt selv afholde, idet familier med børn med nedsat funktionsevne generelt ikke kan sige at have merudgifter til drift af bil alene på grund af en nedsat funktionsevne i forhold til personer, der ikke er handicappede. Der kan dog i visse situationer ydes hjælp til dækning af merudgifter til drift af bil, f.eks. hvis I har anskaffet jer en særlig stor og driftsmæssig dyr bil (herefter benævnt som kassebil) pga. jeres barns nedsatte funktionsevne, eller hvis det kan sandsynliggøres, at I ikke ville have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af jeres barns nedsatte funktionsevne. Herudover kan der dækkes udgifter til kørsel, der alene relaterer sig til dit barns nedsatte funktionsevne. Hjælp til anskaffelse af bil til befordring af en borger med nedsat funktionsevne kan ikke ydes efter servicelovens 100. Der kan eventuelt ydes støtte til anskaffelse af en bil efter servicelovens 114. Det skal som led i sagsbehandlingen indgå, om I har købt en driftsmæssig dyrere handicapbil, end behovet tilsigter. I denne situation vil beregningen af merudgifter skulle tage udgangspunkt i den bil, som kommunen har vurderet dækker behovet. Et gennemgående princip i udmåling af merudgifter er, at der alene ydes tilskud til nødvendige merudgifter, som er en følge af den nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne hos den person, der ansøger. Jf. 5 i bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, så vurderes behovet i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Der kan som følge heraf forekomme situationer, hvor kommunen kan foretage en begrænsning i den kørsel, der ydes støtte til, hvis kørsel vurderes at være ud over, hvad der er normalt kørselsomfang (vurderet i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation). Der er i det følgende henvist til en del principafgørelser truffet af Ankestyrelsen. Der er henvist til principafgørelser truffet efter både bestemmelserne for merudgifter til voksne (servicelovens 100) og børn (servicelovens 41), idet mange af principperne vil kunne benyttes på både voksen- og børneområdet. Forskellige situationer i forhold til anskaffelse af bil: Situation A: Familien ville ikke have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af barnets nedsatte funktionsevne. (følgende foldes ud, når man trykker på situation A)

7 Kommunen skal foretage en vurdering af, hvorvidt familien ville have haft bil, hvis ikke der var et særligt kørselsbehov som følge af barnets nedsatte funktionsevne. Ankestyrelsen har i principafgørelse C fundet det sandsynliggjort, at en familie ikke ville have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af barnets nedsatte funktionsevne. Ankestyrelsen har i afgørelsen inddraget oplysninger om familiens personlige forhold og den omstændighed, at familien tidligere havde benyttet cykler og offentlige transportmidler. Situation B: Familien ville have haft bil uanset et særligt kørselsbehov som følge af barnets nedsatte funktionsevne. (følgende foldes ud, når man trykker på situation B) Kommunen skal foretage vurdering af, om handicapbilen er større end en personbil af normal størrelse og dermed dyrere driftsmæssigt. Dette vil typisk gøre sig gældende i sager, hvor en person har måtte anskaffe sig en kassebil grundet barnets handicap, fordi barnet f.eks. er afhængig af kørestol eller andre hjælpemidler. Denne situation gør sig gældende i principafgørelse C (link). Situation C: Familien ville have haft bil, og anskaffer handicapbil som bil nr. 2. (følgende foldes ud, når man trykker på situation C) Kommunen skal vurdere, om det er sandsynliggjort, at handicapbilen alene eller helt overvejende anvendes til at dække det kørselsbehov, som barnet har på grund af den nedsatte funktionsevne. Principafgørelse (link) omhandler denne situation. Konkret har Ankestyrelsen i sagen taget stilling til berettigelse til reparation af forrude som en merudgift, men det fremgår tillige, at afgørelsen har til formål at afklare, i hvilket omfang der kan ydes hjælp til betaling af driftsudgifter i situationer, hvor bilen alene bruges til befordring af barnet eller den unge. Merudgifter efter servicelovens 41 Situation A Situation B Situation C Udgifter til brændstof, afgifter mv. til (Familien ville ikke have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af barnets funktionsnedsættelse) Udgifter dækkes fuldt ud, da denne kørsel ikke ville forekomme, hvis (Familien ville have haft bil uanset et særligt kørselsbehov som følge af barnets nedsatte funktionsevne) Udgiften dækkes efter statens lave takst for godtgørelse for brug af (Familien ville have haft bil, og bil nr. 2 benyttes alene eller helt overvejende til at dække barnets kørselsbehov) Hvis bil nr. 2 alene eller helt overvejende anvendes til at dække

8 Definition af : ekstra kørsel, som den handicappede har pga. den nedsatte funktionsevne f.eks. kørsel til læge, fysioterapi mv. (se f.eks. principafgørelse om transportudgifter til kontrolbesøg for diabetes på hospital) * barnet ikke havde en funktionsnedsættelse. egen bil (se principafgørelse ). Ved kørsel i kassebil dækkes tillige merudgiften til kørsel svarende til forskellen mellem udgiften til kørsel i en almindelig familiebil og i en kassebil (C-11-01). Se principafgørelse om afgift vedrørende dieselbil-/bus. barnets kørselsbehov, kan udgiften dækkes fuldt ud. Udgifter til brændstof, afgifter mv. til ikke Definition af ikke : kørsel i øvrigt, som den handicappede ville have uanset om pågældende havde en nedsat funktionsevne eller ej. Det kan være kørsel til indkøb, besøg ved venner/familie eller fritidsaktiviteter (se evt. yderligere i principafgørelse C-11-01). Anden kørsel uden barnet: kørsel, der ikke er begrundet i barnets funktionsnedsættelse, og hvor barnet ikke er med. Det kan f.eks. være kørsel til arbejde. Udgifterne dækkes fuldt ud (inden for rammerne af 5 i bek. se indledningen) Der kan dog ske fradrag for de udgifter til offentlige transportmidler, som familien sparer til ikke (f.eks. til familiebesøg), da familien ville have denne udgift uanset nedsat funktionsevne. Principafgørelse C omhandler fradrag af udgifter til offentlig transport. Udgifter til kørsel til f.eks. arbejde dækkes ikke, da forældrene forinden anskaffelse af handicapbil har klaret denne transport på anden vis enten ved brug af bil nr. 1 eller andre transportmidler. Udgifter dækkes ikke, hvis der er tale om kørsel i en almindelig størrelse bil. Ingen merudgift, da familien ville have denne kørsel uanset barnets funktionsnedsættelse. Der kan dog dækkes merudgifter svarende til differencen mellem kørsel i almindelig størrelse bil og en kassebil (inden for rammerne af 5 i bek. se indledningen) Det samme gør sig gældende som for ikkeformålsbestemt kørsel se ovenfor. Hvis bil nr. 2 alene eller helt overvejende anvendes til at dække barnets kørselsbehov, kan udgiften dækkes fuldt ud, dog fratrukket udgifter til offentlige transportmidler osv., som familien ellers sparer (inden for rammerne af 5 i bek. se indledningen) Udgifter hertil dækkes ikke, da det må forudsættes, at familiens bil nr. 1 anvendes til denne type kørsel.

9 Udgifter til forsikring Udgift til forsikring dækkes fuldt ud Hvis der er tale om en kassebil, vil differencen mellem udgift til forsikring af en bil af almindelig størrelse og en kassebil være at betragte som en nødvendig merudgift. Udgift til forsikring, service, reparation mv. dækkes fuldt ud. Der foreligger ikke praksis, der belyser, om der kan ydes hjælp til den forholdsmæssige del af udgiften til f.eks. reparation, der svarer til den del af kørslen, der dækkes fuldt ud. *OBS: befordringsydelser efter anden lovgivning og andre bestemmelser i serviceloven går forud for servicelovens 100. Det betyder, at det først skal afsøges, om kørsel kan dækkes efter f.eks. revalideringsbestemmelser, sundhedsloven (i forbindelse med sygehusbehandling) eller kørselsordning efter servicelovens 117. Se f.eks. principafgørelser og om sektoransvar og dækning af udgifter til transport. Andre kørselsrelaterede udgifter Falck abonnement: Falck-abonnement kan som udgangspunkt ikke dækkes, jf. principafgørelse C og C Ankestyrelsen begrundede bl.a. afgørelsen med, at udgiften ikke var nødvendig, da pågældende havde mulighed for at tilkalde Falck eller andet autohjælpsfirma, uanset om pågældende havde abonnement eller ej. Serviceaftale/skønnede fremtidige bilreparationer: Det følger af Ankestyrelsens principafgørelse C-27-08, at udgift til serviceaftale på handicapbil og skønnede fremtidige bilreparationer ikke kunne dækkes som merudgifter. Ankestyrelsen vurderede, at serviceaftalen kunne ikke betragtes som en nødvendig merudgift ved forsørgelsen som følge af drengens nedsatte funktionsevne, og udgifterne til fremtidige reparationer var hverken dokumenterede eller sandsynliggjorte. Selvrisiko i forbindelse med skade /forhøjelse af forsikringspræmie:

10 Ankestyrelsen har i afgørelserne og C truffet afgørelse om, at selvrisiko i forbindelse med skade /forhøjelse af forsikringspræmie ikke var begrundet i den nedsatte funktionsevne, hvorfor udgiften ikke kunne betragtes som en driftsudgift der var forbundet med at have hjælpemiddelbil. Konkret beregning af merudgiften Muskelsvindfonden har i et indlæg skrevet om, hvorledes den konkrete beregning skal foretages se DUKH skal yderligere henvise til, at du kan få prøvet din sag ved Ankestyrelsen, hvis du er uenig i den konkrete beregning.

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service

Læs mere

Varde Kommune sætter mennesket før handicappet.

Varde Kommune sætter mennesket før handicappet. Kvalitetsstandard Nødvendige merudgifter Serviceloven 100 1. Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen 1. Rammer 1.1 Formål Ydelsens formål er, at yde kompensation til borgere

Læs mere

Oplæg Merudgifter Lov om social service 100 og sagsbehandlingsregler Brugerklubben Århus 10. Marts 2015

Oplæg Merudgifter Lov om social service 100 og sagsbehandlingsregler Brugerklubben Århus 10. Marts 2015 Oplæg Merudgifter Lov om social service 100 og sagsbehandlingsregler Brugerklubben Århus 10. Marts 2015 Socialfaglig konsulent Lotte Egebak Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet DUKH er oprettet

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - diabetiker - juice - druesukker

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012 Kvalitetsstandard Handicapbiler Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 114. Økonomisk støtte og vejledning til køb af bil, afgiftsfritagelse, særlig Indretning og kørekort.

Læs mere

Fredericia Kommune Vejledning i forbindelse med ansøgning om støtte til køb af bil

Fredericia Kommune Vejledning i forbindelse med ansøgning om støtte til køb af bil Fredericia Kommune Vejledning i forbindelse med ansøgning om støtte til køb af bil Sagsbehandling og afprøvning af biler Hjælpemiddelafsnittet, Vesterballevej 4-6 Økonomi og beregning af lån og gældsbreve

Læs mere

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune.

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune. Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Greve Kommune ikke har handlet i uoverensstemmelse med de regler, der er fastsat for støtte til køb af bil i servicelovens 114 med tilhørende bekendtgørelse.

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

Administrationsgrundlag

Administrationsgrundlag Administrationsgrundlag for dækning af nødvendige merudgifter Godkendt i Udvalget for Voksne d. 2. april 2013 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver kriterierne

Læs mere

Vejledende serviceniveau 100 Juni 2014

Vejledende serviceniveau 100 Juni 2014 Vejledende serviceniveau 100 Juni 2014 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Servicelovens 100 Dækning af nødvendige merudgifter til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 2. Hvilket

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom.

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Socialrådgiver Marianne Vinther Kardiologisk afdeling Roskilde Sygehus Sygedagpenge Lov

Læs mere

Kvalitetsstandard. Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandard. Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandard Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100 Omsorg og Sundhed Godkendt af social- og forebyggelsesudvalget den 2. september 2014 Introduktion Baggrunden for at indføre kvalitetsstandarder

Læs mere

Børne- og familierådgivningen Handicapteamet

Børne- og familierådgivningen Handicapteamet Udfærdiget d. 18-06-2015 Børne- og familierådgivningen Handicapteamet Rådgivning, vejledning og støtte til familier med handicappede børn Kommunen informerer om Servicelovens 41, 42, 45, 84 og 50 samt

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

Kvalitetsstandard. Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandard. Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandard Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100 Omsorg og Sundhed Introduktion Baggrunden for at indføre kvalitetsstandarder på merudgiftsområdet, er et ønske om at kunne tilbyde borgere i

Læs mere

Børne- og familierådgivningen Handicapteamet

Børne- og familierådgivningen Handicapteamet Udfærdiget d. 18-06-2015 Børne- og familierådgivningen Handicapteamet Rådgivning, vejledning og støtte til familier med handicappede børn Kommunen informerer om Servicelovens 41, 42, 45, 84 og 50 samt

Læs mere

Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014

Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014 Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014 Omhandler Gruppe Afgørelse Begrundelse Økonomisk hjælp til medicin Hjælp til voksne Det vurderes, at borger selv har mulighed for at afholde udgiften Afslag på dækning

Læs mere

Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet

Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet Handicapkonferencen 2011 Gitte Madsen www.gittemadsen.dk Selvstændig socialrådgiver og handicapkonsulent 1 Alle de mange regler Aflastning kan foregå i

Læs mere

Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm

Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm Nordisk Rebalance Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm 10-07-2013 Spørgsmål til dette notat kan

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Indholdsfortegnelse

Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Indholdsfortegnelse Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning Kapitel 2 Generelt om merudgifter og formål med bestemmelsen Kapitel 3 Betingelser, herunder personkreds

Læs mere

Bemærkninger fra De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI, til kommende analyse af reglerne om støtte til køb af bil, jf. servicelovens 114.

Bemærkninger fra De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI, til kommende analyse af reglerne om støtte til køb af bil, jf. servicelovens 114. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 164 Offentligt (Vi skifter navn til Danske Handicaporganisationer 1/1 2008) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Hvidovre, den 1. juni 2007 Sag

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. oktober 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. oktober 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. oktober 2011 Sag 52/2010 (1. afdeling) A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Hovedstaden (kammeradvokaten ved advokat Benedicte

Læs mere

Ansøgning om støtte til køb af. bil efter lov om social service

Ansøgning om støtte til køb af. bil efter lov om social service Ansøgning om støtte til køb af bil efter lov om social service 114 Ansøgning om støtte til køb af bil og særlig indretning Hvem kan søge Personer med et varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne.

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Hvem har ansvaret forældre har ansvar for deres

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud: Behandlende Cystisk Fibrose Center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til alle cystisk

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114

Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114 2011 2009 Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114 Hvem kan søge Du kan søge om støtte til køb af bil eller særlig indretning af bil, hvis du eller dit barn har en varigt nedsat fysisk eller

Læs mere

Handicappolitikken for Varde Kommune fra 2010 udtrykker følgende visioner: Varde Kommune sætter mennesket før handicappet.

Handicappolitikken for Varde Kommune fra 2010 udtrykker følgende visioner: Varde Kommune sætter mennesket før handicappet. Kvalitetsstandard Støtte til køb af bil efter Servicelovens 114 Indhold 1. Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen 1. Rammer 1.1 Formål Formålet med at yde støtte til bil og/eller

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte til køb af bil

Kvalitetsstandard for støtte til køb af bil Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service 114 Bilbekendtgørelsen nr. 1043 af 7. september 2010 7 i lov om afgift efter brændstofforbrug. Man kan få bevilget støtte til bil på trivsels-, erhvervs

Læs mere

Antal af Afgørelse 30. Afgørelse Afvises Hjemsendes Stadfæstes Tillægges ikke opsættende virkning (Stadfæstes) Ændres. Total

Antal af Afgørelse 30. Afgørelse Afvises Hjemsendes Stadfæstes Tillægges ikke opsættende virkning (Stadfæstes) Ændres. Total Antal af Afgørelse 30 28 25 20 15 10 Afgørelse Afvises Hjemsendes Tillægges ikke opsættende virkning () Ændres 5 4 0 2 Total 1 2 Antal af Afgørelse Afgørelse Afvises Hjemsendes Tillægges ikke opsættende

Læs mere

Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose

Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de muligheder for støtte, der som oftest kommer på tale for voksne med cystisk fibrose (CF). Ønsker du oplysningerne

Læs mere

Serviceniveau for brugerbetaling for voksne i botilbud på handicap og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune

Serviceniveau for brugerbetaling for voksne i botilbud på handicap og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Serviceniveau for brugerbetaling for voksne i botilbud på handicap og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Indledning Denne skrivelse er en samlet retningslinje for betaling af de ydelser, som Frederikshavn

Læs mere

Information om Ledsageordning

Information om Ledsageordning Information om Ledsageordning Indholdsfortegnelse Hvad er en ledsageordning... 3 Hvordan søges ledsageordning... 3 Hvem er omfattet af ledsageordningen... 3 Hvem er ikke omfattet af ledsageordningen...

Læs mere

Støttemuligheder når du har em blødersygdom

Støttemuligheder når du har em blødersygdom Støttemuligheder når du har em blødersygdom Svendborg, d. 21. september 2013 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Serviceloven 83, praktisk bistand og personlig pleje 86 træning 100 merudgifter

Læs mere

Touretteforeningens Generalforsamling

Touretteforeningens Generalforsamling Touretteforeningens Generalforsamling Udredning og sociale støttemuligheder søndag d.24.marts 2013 Tåstrup Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Dansk lovgivning fælles lovgivning

Læs mere

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Severin d. 14. marts 2015 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Boformer Nogle botilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt

Læs mere

Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune. 7. august 2013

Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune. 7. august 2013 Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune 7. august 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlaget... 3 2.1 Hvad siger servicelovens 96...

Læs mere

Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen

Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen Kontaktoplysninger: mbl@diabetes.dk, social@diabetes.dk Rådgivningens telefontider: Mandage

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009 Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Takster for merudgifter jf. Servicelovens. Rebild Kommune

Takster for merudgifter jf. Servicelovens. Rebild Kommune Takster for merudgifter jf. Servicelovens 41 Rebild Kommune 1 Målgruppe Efter Servicelovens 41 kan der bevilges økonomisk tilskud til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af børn

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

Praksisundersøgelse om bevilling af merudgiftsydelse efter servicelovens 100

Praksisundersøgelse om bevilling af merudgiftsydelse efter servicelovens 100 Praksisundersøgelse om bevilling af merudgiftsydelse efter servicelovens 100 særlig fokus på anvendelsen af funktionsevnemetoden Det Sociale Nævn 2007 Indhold 1. Indledning...1 2. Sammenfatning....1 3.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service, 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen er at skabe grundlag for fleksible ordninger, som tager udgangspunkt i borgerens medbestemmelse.

Læs mere

Kvalitetsstandard for nødkald. Samsø Kommune

Kvalitetsstandard for nødkald. Samsø Kommune Kvalitetsstandard for nødkald Samsø Kommune Hjemmeplejen Oktober 2014 Kvalitetsstandard for nødkald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Samsø Kommunes tilbud om nødkald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Oplæg om DUKH. DH - Sønderborg 9. marts 2015

Oplæg om DUKH. DH - Sønderborg 9. marts 2015 Oplæg om DUKH DH - Sønderborg 9. marts 2015 Dagens program: Kort præsentation af Maria Lausten Orientering om DUKH Retssikkerhed Hvad kan DUKH opgaver Henvendelse til DUKH DUKH s erfaringer DUKH s 10 gode

Læs mere

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud Behandlende CF-center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til

Læs mere

Slutdato 1.juli 2013 Jytte Thomsen, Visitation Sundhed & Omsorg Telefon E-mail jyt@viborg.dk Dato for ansøgning 03.08.12

Slutdato 1.juli 2013 Jytte Thomsen, Visitation Sundhed & Omsorg Telefon E-mail jyt@viborg.dk Dato for ansøgning 03.08.12 Frikommune Viborg Kommune Titel på forsøg Fritagelse fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilken paryk der er bedst egnet og billigst, samt tilladelse til at fastsætte et tilskudsbeløb

Læs mere

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre:

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre: Forord Ballerup Kommune præsenterede i 2007 sin samlede handicappolitik. Politikken er en ramme om kommunens indsats på handicapområdet for de kommende 5 10 år og skal bidrage til, at borgere med handicap

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

EN LILLE BRUGER VEJLEDNING TIL DEN FØRSTE TID MED RESPIRATORISK OVERVÅGNING

EN LILLE BRUGER VEJLEDNING TIL DEN FØRSTE TID MED RESPIRATORISK OVERVÅGNING EN LILLE BRUGER VEJLEDNING TIL DEN FØRSTE TID MED RESPIRATORISK OVERVÅGNING FORORD Med tildelingen af en hjælpeordning til overvågning af den respirator eller maske, der støtter din vejrtrækning, forandrer

Læs mere

Ministerialtidende. 2012 Udgivet den 20. januar 2012

Ministerialtidende. 2012 Udgivet den 20. januar 2012 Ministerialtidende 2012 Udgivet den 20. januar 2012 18. januar 2012. Nr. 5. Vejledning om ændring af vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. (Vejledning nr. 6 til serviceloven) 1 I vejledning

Læs mere

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Område Lovgrundlag Formål med indsatsen Målgruppe Borgerstyret Personlig Assistance for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet Retssikkerhed for den udsatte borger Rammeaftalen / socialområdet Hvad er retssikkerhed? Mange forsøg på definition et par eksempler Samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, der er klare og

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til voksne

Vejledning om særlig støtte til voksne Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. X til serviceloven) x. Vejledning nr. X til serviceloven indgår som del af en mere samlet

Læs mere

TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ

TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ Du har lånt en kørestol eller et el-køretøj fra Aarhus Kommune. På de næste sider kan du læse om, hvordan du kommer godt på vej med dit nye køretøj. Du

Læs mere

Titel. Formål. Grundlag Lov om social service 96.

Titel. Formål. Grundlag Lov om social service 96. Titel Formål Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance efter Lov om social service 96 At skabe en fleksibel og sammenhængende ordning, der sikrer borgerens muligheder for at leve et så selvstændigt

Læs mere

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen

Læs mere

Støtte muligheder til forældre

Støtte muligheder til forældre Støtte muligheder til forældre Kreds Østjylland 16. maj 2011 Kompensationsprincippet Borgeren skal så vidt muligt kompenseres for de vanskeligheder og merudgifter, der er en direkte følge af den nedsatte

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale Kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp på det sociale så hurtigt som muligt (lov

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Støtte til køb af bil. Servicelovens 114

PLEJEOMRÅDET. Støtte til køb af bil. Servicelovens 114 PLEJEOMRÅDET Støtte til køb af bil Servicelovens 114 Nr. 02 den 10. februar 2009 Norddjurs Kommune,, 1 Indledning. Statsforvaltningen Midtjylland har gennemført en praksisundersøgelse 2008 vedr. støtte

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning

Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning Kvalitetsstandard Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 112, 113, 115 og 116. Placering i budget Målgruppe Center for

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Ledsagerordningen i Haderslev Kommune

Ledsagerordningen i Haderslev Kommune Ledsagerordningen i Haderslev Kommune Hvad er en ledsagerordning? Formålet med ledsageordningen er, at du med nedsat funktionsevne kan deltage i aktiviteter efter eget valg uden for dit hjem. Ifølge Servicelovens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2009-10 Fremsat den 6. oktober 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Justering af reglerne om hjælp til dækning af

Læs mere

Serviceydelser på centrene: Retningslinje for befordring af brugere. 5. udkast. 1 Regelgrundlaget.

Serviceydelser på centrene: Retningslinje for befordring af brugere. 5. udkast. 1 Regelgrundlaget. N O T A T Til Kopi Fra Arbejdsgruppen vedr. retningslinjer Emne 5. udkast - Retningslinje Befordring Voksenhandicap og Socialpsykiatri Telefon 99 74 15 68 E-post tove.sanderhoff@rksk.dk Dato 4. oktober

Læs mere

Faktaark: Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose

Faktaark: Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose Faktaark: Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer på tale

Læs mere

Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler

Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler 2011 Indhold Indhold... 2 Visitation & Rehabilitering... 3 1. Ansøgning om et genbrugshjælpemiddel... 3 1.1. Visitation & Rehabilitering... 3 1.2 Hvad står der

Læs mere

Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem. Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010

Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem. Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010 Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010 Hvad er et hjælpemiddel? Hvem vil betale? Identitet Livskvalitet Kontrol Trivsel Tryghed Værdighed

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Borgerstyret Personlig Assistance

Borgerstyret Personlig Assistance Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance Lovgrundlag Lov om Social Service, 1, 96 Vejledning nr. 9 af 15-2-2011 Udmålingsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 647 af 26. juni 2012 Visitation Målgruppe

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

Elkøretøj som frit valg El-køretøj som forbrugsgode

Elkøretøj som frit valg El-køretøj som forbrugsgode Elkøretøj som frit valg El-køretøj som forbrugsgode Haderslev Kommune, Gåskærgade 26-28, tlf. 74 34 34 34 post@haderslev.dk Hvad siger loven? Ankestyrelsen har oplyst at el-køretøjer nu er forbrugsgoder.

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 23.november 2006 1. Kørsel mellem midlertidige adresser og tjenestesteder 2. Flytning af tinglysningsservere og pc ere 3. Inventar og flytning 4.

Læs mere

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Greve Kommune bevilger ud fra en konkret, individuel vurdering i fornødent omfang støtte i form af en særlig kontaktperson

Læs mere

Støttemuligheder når du har diabetes

Støttemuligheder når du har diabetes Støttemuligheder når du har diabetes Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Program Voksne 18-65 Voksne over 65 og voksne med førtidspension efter gamle regler Støtte der gælder for alle aldre

Læs mere

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %.

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %. Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe de bedst

Læs mere

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariat Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard

Læs mere

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist Sagsbehandler: DPLOMM Sagsnr. 710-2011-86176 Dokumentnr. 710-2014-207185 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 Arbejdsmarkedsområdet Hjælp til personer med kortvarige

Læs mere

30. maj 2008. 2008-18-5 Forvaltningsret: 12.2 12.4 2511.1

30. maj 2008. 2008-18-5 Forvaltningsret: 12.2 12.4 2511.1 Afslag på dækning af merudgifter. Døv ikke omfattet af personkredsen i servicelovens 100. Administrativ praksis. Kompensationsprincippet. Orientering af Folketinget En døv kvinde søgte om økonomisk hjælp

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Serviceniveau for brugerbetaling

Serviceniveau for brugerbetaling Serviceniveau for brugerbetaling Gældende for borgere og brugere af Gentofte Kommunes tilbud til voksne med udviklingshæmning, psykisk sygdom og særlige sociale forhold Vedtaget 8.4.2015 Social & Sundhed

Læs mere

Genbrugshjælpemidler. Særlige forhold for gængse typer af hjælpemidler er beskrevet i bilag 1.1-1.6. Hvad kan borgeren forvente?

Genbrugshjælpemidler. Særlige forhold for gængse typer af hjælpemidler er beskrevet i bilag 1.1-1.6. Hvad kan borgeren forvente? Genbrugshjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige

Læs mere

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning)

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning) 5 708410 990779 Kommune/Områdekontor Visitationsenheden Tolbodgade 3, plan 6 8900 Randers C Forbeholdt administrationen Modtaget dato Journalnummer - KLE 27.60.00G01 Ansøgning om hjælp i henhold til lov

Læs mere