Idékatalog. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
|
|
- Kaare Holst
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Idékatalog God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
2
3 Forord Idékataloget er en udmøntning af den del af topartsaftalen Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge (marts 2016) mellem regeringen og kommunerne, som vedrører en erfaringsopsamling og formidling af god praksis i den beskæftigelses rettede danskundervisning. Sammen med ændringerne i integrationsloven, der trådte i kraft den 1.juli 2016, er målet, at udlændinge hurtigst muligt skal i beskæftigelse og blive selvforsørgende. Med en beskæftigelsesrettet danskundervisning forstås danskuddannelse, der indgår i et tæt samspil med den beskæftigelsesrettede indsats. Med danskuddannelse forstås undervisning i dansk som andetsprog efter lov om dansk uddannelse til voksne udlændinge m.fl. Se også note 1. Målgruppen for idékataloget er derfor primært kommunal bestyrelser og jobcentre, som er ansvarlige for den beskæftigelsesrettede indsats og danskuddannelse. Sekundære målgrupper er sprogcentre og virksomheder. NOTE 1: I idékataloget anvendes overvejende termen beskæftigelsesrettet danskuddannelse. I flere politiske aftaler og i enkelte bidrag til idékataloget anvendes udtryk som den virksomhedsrettede danskundervisning, erhvervsrettet danskundervisning og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. I idékataloget skal disse forskellige udtryk forstås synonymt som danskuddannelse, der indgår i et tæt samspil med den beskæftigelsesrettede indsats. Fokus i idékataloget er, hvordan aktørerne kan styrke samspillet mellem danskuddannelse og kursisternes deltagelse på arbejdsmarkedet. 3 / 36
4 Indhold Kapitel 1. Ny lovgivning og nye udfordringer 5 Kapitel 2. Roller og ansvar i samarbejdet mellem de centrale aktører 6 Kapitel 3. Forudsætninger og principper for en effektiv danskundervisning 10 Kapitel 4. God praksis i organiseringen af danskundervisningen 14 Kapitel 5. God praksis i jobcentret og på sprogcentret 26 Kapitel 6. God praksis i samarbejdet med virksomhederne 28 Kapitel 7. God praksis i samarbejdet med andre kommuner 33 Kapitel 8. Her kan du få mere at vide 34 UDGIVET AF: Udlændinge- og Integrationsministeriet REDAKTION: Karin Ingemann, Frederik Bayer, Charlotte Primrose Stegmann, Peter Villads Vedel BILLEDER: Shutterstock GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: Mouret & co ISBN NR.: / 36
5 KAPITEL 1 Ny lovgivning og nye udfordringer Pr. 1. juli 2016 er en ny integrationslovgivning trådt i kraft. Lovgivningen er ændret således, at der skal ske en øget målretning af integrationsprogrammet mod arbejdsmarkedet med øget brug af virksomhedsrettede tilbud. 5 / 36
6 KAPITEL 2 Roller og ansvar i samarbejdet mellem de centrale aktører Centralt i den nye integrationslovgivning og med ønsket om den styrkede kombination af beskæftigelse og danskundervisning står kommunalbestyrelserne, jobcentrene, sprogcentrene, virksomhederne og kursisterne. Den nye lovgivning forudsætter et tættere samarbejde mellem disse aktører. 6 / 36
7 Modellen viser de forskellige aktørers roller og ansvar i etableringen og gennemførelsen af den beskæftigelsesrettede danskundervisning. Kommunalbestyrelse og jobcentre (myndighed) Har ansvar for danskundervisning efter lov om danskuddannelse for voksne udlændinge. Skal sikre et koordineret, effektivt og formaliseret samarbejde. Skal afdække erhvervskompetencer. Tilsynskommunerne har derudover et særligt ansvar for tilsyn og kvalitetssikring med danskunivervisningen. Sprogcentrene (uddannelsesinstitution) Skal planlægge og gennemføre danskundervisning for voksne udlændinge. Skal afdække kommunikative behov (kursisters og virksomheders). Har særlig ekspertise i sprog- og kulturpædagogik. Kursist/praktikant Skal være aktiv og deltagende i forbindelse med at nå de dansksproglige mål og opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Skal arbejde med sproget i fritiden. Skal opnå beskræftigelse eller påbegynde uddannelse hurtigst muligt. Virksomheder Kan medvirke til at skabe gode rammer for en effektiv danskundervisning. Kan sikre, at kursisterne møder en dansktalende arbejdsdag. Kan skabe gode forudsætninger for sprogindlæringen. Kan medvirke til at afdække dansksproglige behov i virksomheden. 7 / 36
8 Kommunerne Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for undervisningen og beskæftigelsesindsatsen. Alle kommuner skal give dansktilbud og følge op på den enkelte udlændings forløb og progression i undervisningen. Når kommunen skal arbejde med danskuddannelse i kombinerede forløb af fx virksomhedspraktik og danskundervisning, har kommunalbestyrelserne og jobcentrene det koordinerende ansvar samt ansvar for at afdække flygtninge og familiesammenførtes erhvervs- og sprogkompetencer. Det betyder, at de kommunale forvaltninger i den daglige praksis har kontakt med sprogcentrene og skal sikre, at den beskæftigelsesrettede danskundervisning på sprogcentrene eller på virksomheder følger lovgivningens kvalitetskrav. Det påhviler desuden de kommunale myndigheder på ledelses- og medarbejderniveau at sikre et effektivt strategisk og dagligt samarbejde mellem de centrale aktører, dvs. kommune/jobcenter og sprogcenter om den beskæftigelsesrettede danskundervisning. Sprogcentrene Der er nye krav til sprogcentrene om, at praktikken bliver brugt i tilknytning til danskundervisningen, og at sammenhængen og synergien mellem sprog og praktik skal udnyttes. Sprogcentrene har en række særlige kompetencer, der vedrører planlægning og gennemførelse af danskundervisningen i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold. Sprogcentrenes kerneopgave er sprogundervisning, herunder afdækning og visitation af kursisternes sprogniveau i dansk og deres individuelle uddannelsesmæssige forudsætninger og behov for at lære et nyt sprog som voksen. Desuden indgår sprogtestning og danskprøver i sprogcentrenes arbejdsopgaver. Et vigtigt arbejdsområde for sprogcentrene er desuden samarbejdet med jobcenter og det lokale arbejdsmarked om den beskæftigelsesrettede danskundervisning. I denne sammenhæng er det danskundervisernes og sprogcentrenes opgave at tilrettelægge og gennemføre undervisning dels med sigte på de dansksproglige behov i virksomheden, dels med sigte på danskuddannelsens øvrige mål, indhold, modultest og afsluttende danskprøver. 8 / 36
9 Det er væsentligt med en tydelig forventningsafstemning: Hvad er formålet? Og er der mulighed for job bagefter? På den måde undgår vi misforståelser Lærdansk Aarhus Marianne Jensen Souschef Virksomhederne Udover samarbejdet om virksomhedspraktik, løntilskud mv. er virksomhederne en central aktør i at tilvejebringe forudsætninger for effektiv beskæftigelsesrettet danskundervisning. Jobcenter og sprogcenter skal sammen med virksomheden aftale samspillet mellem praktik og sprogundervisning, herunder undervisningens placering, tidspunkter for undervisningen, undervisningens mål, indhold, tilrettelæggelse af konkrete projekter og forløb og undervisningsplaner for den enkelte kursist. En central forudsætning for et vellykket praktikforløb er, at virksomheden medvirker til at give overblik over de dansksproglige mål for undervisningen, og virksomheden skal være med til at sikre, at kursisten får en arbejdsdag med dansktalende kolleger, ledelse og kunder. Kursisterne/praktikanterne Som i anden voksenundervisning er kendskabet til den enkelte kursists forudsætninger, ressourcer og mål i sprogundervisningen vigtige for resultatet af undervisningen. Kursisten skal have præcis information om, hvad formålet med det kombinerede forløb er. Er der et job i sigte, eller er det en sprogpraktik, et kompetenceafklarende forløb, et løntilskudsjob eller en faglig opkvalificering? Hvornår kan man tilstrækkelig dansk til at kunne bestride et specifikt job, hvilke modultest og hvilken danskprøve skal man forberede sig til? Endelig er det vigtigt at få præciseret forventningen om, at kursisterne også taler dansk og arbejder med sproget i deres fritid. 9 / 36
10 KAPITEL 3 Forudsætninger og principper for en effektiv danskundervisning Gennem erfaringsopsamlingen bag idékataloget er der kortlagt en række modeller for danskundervisning, der på forskellige måder kombinerer virksomhedspraktik og danskundervisning. Et af resultaterne i kortlægningen er, at modellerne i sig selv ikke er en garanti for en effektiv danskundervisning. Der er en lang række forudsætninger og kompetencer i indsatsen, der skal være til stede for at sikre, at den enkelte kursist/ praktikant får en effektiv, systematiseret danskundervisning. Erfaringsopsamlingen har bl.a. peget på følgende forudsætninger, der går på tværs af de forskellige metoder og modeller: Udlændinge skal møde det danske sprog Udlændinge skal møde dansktalende kolleger og have mulighed for træne det danske sprog. Virksomhederne har et medansvar for, at praktikanterne møder sproget og taler dansk med kollegerne., Udlændinge skal påtage sig et medansvar for at lære dansk Det er vigtigt, at kursisterne er aktive i undervisningen og anvender dansk i og uden for undervisningen, fx ved at læse dansk, se dansksprogede tv-programmer, finde information på danske hjemmesider og anvende sprog-apps. Målet om job og beskæftigelse skal gøres tydeligt for kursisten Der skal være fokus på, hvorfor det er vigtigt at lære dansk, bl.a. mht. jobmuligheder. Fravær, opfølgning, medansvar og aktiv deltagelse skal tematiseres, og sprogcentrene skal kommunikere tydelige mål og ansvar for at deltage. Løbende forventningsafstemning er vigtig. Danskundervisning skal spille sammen med praktik og jobtræning Sprogindlæringen styrkes gennem et tæt samspil mellem danskundervisningen og praktik og jobtræning. Undervisningen bearbejder og træner det danske sprog, som kursisterne møder og anvender i praktikken. 10 / 36
11 Danskundervisningen skal have tydelige sproglige læringsmål og anvende effektive undervisningsmetoder Det er vigtigt, at underviserne løbende tydeliggør de overordnede mål, delmål og daglige mål for undervisningen, og at undervisernes læringsmetoder får kursisterne til at deltage aktivt. Holdstørrelse og -homogenitet har betydning for effektiviteten Det er vigtigt, at kursisterne undervises på sproghold, hvor der ikke er for stor spredning i kursisternes uddannelsesmæssige forudsætninger og dansksproglige niveau. De fysiske rammer og læringsmiljøet skal understøtte en effektiv danskundervisning Sprogundervisningen skal sikres lokaler og rammer, der gør det muligt for underviserne at skabe et voksenpædagogisk læringsmiljø. Den beskæftigelsesrettede danskundervisning skal både fokusere på almene dansksproglige kom p e tencer og den enkelte kursists særlige dansk sproglige behov på arbejds pladsen For at undervisningen kan tage højde for kursistens dansksproglige behov på arbejdspladsen og individuelle progression bør underviserne have kompetencer i at systematisere læring og progression i dansk som andetsprog og kunne omsætte kursistens og virksomhedens mål til undervisningsmål. Alle aktører skal arbejde sammen for at sikre kvaliteten af danskundervisningen Kommuner/jobcentre og sprogcentre skal sammen sikre, at danskundervisningen følger dansk uddannelseslovens kvalitetskrav. 11 / 36
12 Lovgivningens kvalitetskrav til danskundervisning Fleksibilitet i forhold til praktik og arbejde tid, sted, indhold og tilrettelæggelse med henblik på samspil med beskæftigelse. Effektiv gennemførelse af undervisningen med mulighed for hurtig og effektiv tilegnelse af de danskfaglige mål samt sikring af den fornødne kombination med virksomhedspraktik og beskæftigelse. Erhvervsretning på alle niveauer i danskuddannelserne, bl.a. i indhold, temaer og tilrettelæggelse. Individualiseret og virksomhedstilpasset danskundervisning og gennemførelse af danskuddannelserne i tæt tilknytning til virksomheder og arbejdspladser. Der skal tilbydes en intensiv indledende undervisning i dansk og orientering om kultur- og samfundsforhold i Danmark med særlig vægt på mundtlig kommunikation og kendskab til arbejdsmarkedet. Senere i danskundervisningen skal der tilbydes en bredere tilegnelse af de nødvendige og tilstrækkelige grundlæggende dansksproglige færdigheder til det niveau, der anses for nødvendigt for den enkelte for at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked, fastholde et job og aflægge en danskprøve. 12 / 36
13 Den enkelte udlænding skal tilbydes en danskuddannelse, der tager højde for den enkeltes dansksproglige niveau, med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov samt uddannelses- og erhvervs mæssige baggrund og øvrige forudsætninger for at tilegne sig dansk som voksen. Undervisningen skal relateres til danskuddannelsernes målsætninger, delmål, indhold, modultest og danskprøver. Danskuddannelsen skal målrettes de dansksproglige behov i virksomheden og målrettes danskuddannelsernes øvrige indhold, mål og danskprøver. Kommunalbestyrelsen skal løbende følge danskuddannelsernes forløb og resultater for den enkelte kursist på baggrund af indberetninger fra udbyderne om den pågældendes dansksproglige udvikling og aktive deltagelse i uddannelsen. Kommunalbestyrelsen skal som tilsynsmyndighed løbende sikre den pædagogiske kvalitet af undervisningen. Kommunalbestyrelsen skal tilse, at undervisningen finder sted i et voksenpædagogisk læringsmiljø, at der er adgang til it og materialer, og at undervisningen gennemføres af undervisere med de påkrævede kvalifikationer i dansk som andetsprog for voksne. Kommunalbestyrelsen skal tilse, at den enkelte udlænding får tilbud om danskuddannelse, jf. kursisternes uddannelsesret i op til 5 år for flygtninge og familiesammenførte. Kilde: Danskuddannelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 772 af 10. juni / 36
14 KAPITEL 4 God praksis i organiseringen af danskundervisningen I topartsaftalen om kortlægning af god praksis - idékataloget - er det aftalt, at der kortlægges god praksis for virksomhedsforlagt danskundervisning og fleksibel tilrettelæggelse af danskundervisningen, så den, uanset om den foregår på virksomheden eller på sprogcentret, tilpasses den beskæftigelsesrettede indsats i samarbejdet mellem jobcenter og sprogcenter. Den nye lovgivning lægger op til, at man lokalt udvikler modeller til, hvordan man kan organisere undervisningen i forhold til beskæftigelse. 1. Model: Danskundervisning på sprogcentrene. 2. Model: Danskundervisning på virksomheden. 3. Model: Kombinationen af dansk på sprogcentrene og praktik på virksomheder, 2-3 dages danskundervisning og 2-3 dages praktik (2/3 modellen). 4. Model: Daglig praktik og sprogundervisning fx 50 pct. 50 pct. 5. Model: Danskundervisning uden for arbejdstid. 14 / 36
15 15 / 36
16 Model 1 Danskundervisning på sprogcentrene Modellen giver mulighed for et samspil mellem undervisning og den praktiske anvendelse af dansk i en virksomhed, og modellen giver mulighed for at træne de kommunikative færdigheder og efterbearbejde og kvalificere kursistens erfaringer med det danske sprog på arbejdspladsen. Dansk LÆRES på et sprogcenter og TRÆNES på arbejdspladsen. Samspillet mellem disse parallelle processer giver en effektiv sprogindlæring Sprogcenter Midt Lene Glyngø, Centerchef 16 / 36
17 OVERVEJELSER OM GOD PRAKSIS Model 1 Danskundervisning på sprogcentrene Fordele: Udfordringer: Der er mulighed for at undervise homogene hold, dvs. kursister på samme danskuddannelse og sprogniveau Sprogcentret kan tilbyde et godt læringsmiljø og et større voksenuddannelsesmiljø med faciliteter og ekstra tilbud, som fx studieværksted, bibliotek og inddragelse af frivillige Der er mulighed for at indgå sociale netværk med andre kursister/kursisttyper Sprogcenteret har en daglig kontakt til og kendskab til kursisterne Udover danskundervisningen har sprogcenteret og underviserne ofte en uformel integrationsopgave med at rådgive og vejlede kursisterne, fx forklare breve fra myndigheder og fortælle om lokalsamfundet og Danmark. Undervisning i den beskæftigelsesrettede danskundervisning på sprogcentrene er kendetegnet ved, at der er fysisk afstand mellem undervisningen og arbejdspladsen Kursisterne kan ikke på samme måde som ved virksomhedsforlagt danskundervisning på daglig basis indgå i sociale netværk med kolleger på en arbejdsplads At sikre en systematiseret vekslen mellem undervisning og praktisk brug af sproget, således at kursisterne får forberedt og efterbearbejdet deres brug af dansk på arbejdspladsen, kan være en udfordring, når undervisningen foregår på sprogcentret. Også selv om der findes gode metoder til det. 17 / 36
18 Model 2 Danskundervisning på virksomheden I beskæftigelsesrettet danskundervisning på virksomheden flytter sprogcentrene en del af undervisningen ud på virksomheden. Modellen giver derfor mulighed for et mere direkte samspil mellem kursisternes anvendelse af sproget på deres arbejdsplads og i undervisningen. Danskundervisningen kan være tilrettelagt, så den ligger i forlængelse af arbejdsdagen, eller den kan integreres i arbejdsdagen eller foregå i weekenden. OVERVEJELSER OM GOD PRAKSIS Model 2 - Danskundervisning på virksomheden Fordele: Kursisterne får relevant erhvervserfaring og en realistisk forståelse for egne muligheder og kompetencer samt indblik i, hvad der betinger en ansættelse, og hvad det vil sige at bestride et arbejde. Kursisterne kan etablere arbejdsrelevante netværk, møde kolleger og indgå i netværk. Dette bidrager til en større forståelse for det danske samfund og indsigt i det danske arbejdsmarked. Kursisterne bliver mere attraktive for arbejdsgiverne og får indsigt i de faglige kvalifikationer, som er nødvendige for at få job. Kursisten oplever umiddelbar brugsværdi af det lærte og kursisten veksler mellem at bruge sproget mellem kolleger og træne sprogfærdighederne i en undervisningssituation. Udsigten til at få eller fastholde et arbejde er en vigtig tilskyndelse til at lære dansk. Hvis sproget læres og afprøves på den virksomhed, hvor man ønsker arbejde, kan det være en ekstra tilskyndelse. 18 / 36
19 Udfordringer: Kursisten får adgang til det autentiske sprog; ordforråd, sproghandlinger og vendinger, som det tales på en dansk virksomhed. Det gør det nemmere at forberede undervisningen til kursistens dansksproglige her og nu-behov. Blanding af hold med kursister fra Danskuddannelse 1, 2 og 3 kan give undervisningsmæssige udfordringer, fordi kursisternes forudsætninger og mål på tværs af danskuddannelserne og sprogniveauer er forskellige. Undervisningen foregår i hverdagen, hvilket giver mulighed for at inddrage autentisk sprog og materiale i undervisningen, hvor kursisterne indsamler eksempler på arbejdspladsens sprog og kommunikation, fx gennem foto, lyd og tekster, som kan indgå i undervisningen. Kursisterne skal møde dansktalende kolleger og være i arbejdssituationer, hvor der bliver talt dansk, så de ikke kun overlades til sig selv. Der skal være de rette fysiske rammer og faciliteter, hvis undervisningen skal fungere. Det er en stor støtte for danskindlæringen, at kolleger melder sig som sprogmentorer, sprogmakkere og kulturmentorer, som hjælper med sproget og med introduktion til arbejdspladsens kultur og uskrevne regler. Der er ingen spildtid for kursisten mellem undervisningssted og praktiksted. Det sproglige niveau bør indgå i udvælgelsen af kursisterne, så spredningen niveaumæssigt og progressionsmæssigt ikke er for stor. Undervisningshold bør sammensættes, så de er så dansksprogligt homogene som muligt. Samtidig tager de udgangspunkt i sproglige mål og temaer, der har udgangspunkt i kursisternes profession og arbejdsplads. Virksomhederne skal være opmærksomme på, at sproget bliver brugt og trænet i praktikken. 19 / 36
20 Model 3 Hele dage på arbejde og hele dage undervisning 2/3 modellen med to eller tre arbejdsdage eller to eller tre undervisningsdage Modellen giver mulighed for at kombinere sprogcentrenes danskundervisning med praktikdage på virksomheden. Modellen giver således mulighed for et samspil mellem den praktiske anvendelse af dansk på en virksomhed og undervisning, der forbereder og efterbearbejder kursisternes erfaringer med det danske sprog på en arbejdsplads. Ofte finder undervisningen sted på sprogcentrene, men den virksomhedsforlagte danskundervisning er også mulig med denne organisering. 20 / 36
21 OVERVEJELSER OM GOD PRAKSIS Model 3 Hele dage på arbejde og hele dage undervisning 2/3 modellen med to eller tre arbejdsdage eller to eller tre undervisningsdage. Fordele: Udfordringer: Der er mulighed for at undervise på sprogcentrene, hvor rammerne for undervisningen ofte er bedre, og kursisterne lettere kan indplaceres på homogene hold. Mange virksomheder vil helst have praktikanterne hele dage, fordi de giver kursisterne en sammenhængende arbejdsdag og forståelse for hverdagen på en dansk arbejdsplads. Afhængig af kravet til ugentligt undervisningstimetal kan de tre undervisningsdage på sprogcentrene blive meget lange, og der er risiko for faldende effektivitet. Det har derfor ikke stor effekt bare at øge antallet af undervisningstimer på sprogcentrene. Hvis der er tale om individuelt tilrettelagt praktik på forskellige virksomheder kan det være vanskeligt for sprogcentrene at etablere homogene hold. Dette gælder især, hvis undervisningen skal foregå på virksomheden, og virksomheden måske ikke ønsker at have praktikanterne de samme ugedage. Også i denne model er det vigtigt, at kursisterne/ praktikanterne møder dansktalende kolleger og får trænet det danske sprog. 21 / 36
22 Model 4 Halve dage 50 pct. undervisning og 50 pct. virksomhedspraktik De enkelte arbejdsdage inddeles i danskundervisning og virksomhedspraktik. Erfaringerne bag denne organisering peger på, at med 50 pct. undervisning og 50 pct. virksomhedspraktik i løbet af arbejdsdagen er der skabt gode muligheder for en stærk forbindelse mellem praksis og undervisning. Kursisterne kan i denne model i højere grad opleve sig selv som medarbejder og ikke som gæst, der er i praktik to-tre dage om ugen. Borgere i et branchematch-forløb tilegner sig bedre dansk Svendborg kommune Janus Harder Petersen Afdelingsleder 22 / 36
23 OVERVEJELSER OM GOD PRAKSIS Model 4 Halve dage 50 % undervisning og 50 % virksomhedspraktik Fordele: Udfordringer: Det er en fordel, at undervisningstiden kan indgå som en naturlig del af hverdagen og arbejdstiden. Hvis undervisningen er virksomhedsforlagt, er det lettere at inddrage arbejdspladsen i undervisningen og sikre, at undervisningen understøtter praktikken. Når kursister/medarbejdere samles på én adresse, kan det afhjælpe geografiske udfordringer og fravær. Vigtigt med rammer, der muliggør ro og koncentration i sprogundervisningen. At have et tilstrækkeligt volumen til at etablere holdundervisning. At kursisterne har tilstrækkeligt homogene sprogbehov til at kunne undervises på samme hold. Der er mulighed for et effektivt antal dansktimer, dvs. en god dossering af undervisning og praktiktimer. 23 / 36
24 Model 5 Dansk uden for arbejdstiden danskundervisning om aftenen, i weekenden, fleksibelt i forhold til kursisternes arbejdstider Sprogcentrene tilbyder i vidt omfang aftenundervisning og undervisning på andre fleksible tidspunkter og online for udenlandske arbejdstagere. Sprogcentrene kan målrette undervisningen til kursisternes beskæftigelse. En række kommuner forventer, at kursisterne selv yder en særlig indsats for at lære sproget, fx ved at følge undervisning uden for arbejdstiden. 24 / 36
25 OVERVEJELSER OM GOD PRAKSIS Model 5 Dansk uden for arbejdstiden danskundervisning om aftenen, i weekenden, fleksibelt i forhold til kursisternes arbejdstider Fordele: Udfordringer: Aftenundervisning og selvstændige studier er ofte en god og fleksibel mulighed for veluddannede kursister. Mulighed for undervisning af homogene hold. Hvis kursisterne er i praktik i et omfang, der næsten svarer til fultidsbeskæftigelse, er det ofte meget krævende for dem at komme til undervisning uden for arbejdstiden. Mulighed for selvstudier. 25 / 36
26 KAPITEL 5 God praksis i jobcentret og på sprogcentret Jobcentret bør sikre, at både sprogcenter, virksomhed og jobcenter kan reagere hurtigt på enten nyopståede udfordringer eller muligheder ved at have en tværgående funktion og fokus på det strategiske og daglige samarbejde mellem jobcenter, virksomheder og sprogcentrene. Et jobcenter har ansvaret for at forventningsafstemme, koordinere og effektivisere det daglige og strategiske samarbejde på tværs af kommunerne/jobcentrene og mellem virksomhederne, jobcentrene og sprogcentrene. Det er også jobcentret, der involverer sprogcentrene i arbejdet med jobcentrenes beskæftigelsesrettede indsats. Dette kan tillade et helhedsorienteret, lokalt og nytænkende perspektiv i forhold til de enkelte kursisters veje og tilknytning til arbejdsmarkedet. En tværgående og koordinerende indsats kan samtidig sikre en større vidensdeling og vidensudveksling i forbindelse med driftsrettede, ud-viklingsorienterede og praksisnære forhold mellem virksomheder, jobcentre og sprogcentre. Som led i den fremrykkede indsats, hvor jobcentret har medarbejdere placeret på sprogcenteret, kan jobcentret sikre en mere synlig tilste-deværelse på sprogcentrene. Sprogcentrene kan efter aftale med en kommunalbestyrelse varetage andre integrationsopgaver end danskundervisning, herunder formid-ling af praktikforløb og job til kursister. I mange kommuner er det praksis med særlige aftaler om jobkonsulenter, der er fysisk placeret på sprogcenteret, og dermed kan man støtte sprogcentrets kontakt og dialog med de lokale virksomheder. Jobkonsulenten kan være en medarbejder fra jobcentret, der har fa-ste træffetider på sprogcenteret. Der kan også være tale om en særlig vejleder eller jobguide, som sprogcenteret har ansat efter aftale med kommunen, der bistår kursisterne og virksomhederne mht. mulighederne for virksomhedspraktik i de lokale virksom heder. Det strategiske samarbejde med sprogcentre De daglige samarbejdsopgaver og procedurer bygger på de grundlæggende samarbejdsaftaler og driftsaftaler og kontrakten mellem kommunalbestyrelserne og sprogcentrene. Det strategiske samarbejde mellem kommunalbestyrelserne og sprogcentrene bliver etableret på grundlag af en driftsaftale eller driftsoverenskomst. Aftalerne er forskellige alt efter, om der er tale om en aftale med de kommunale sprogcentre eller de private 26 / 36
27 og selvejende uddannelsesinstitutioner. Det strategiske samarbejde tager endvidere udgangspunkt i kommu-nernes integrations- og beskæftigelsespolitik, hvor sprogcentrene afhængigt af de enkelte kommuner har forskellige opgaver. højere grad inddrager sprog-centrene i et tæt strategisk og dagligt samarbejde om den beskæfti-gelsesrettede danskundervisning. God praksis er, at kommunen gennem aftaler med sprogcentrene knytter sprogcentrene tættere til in-tegrations- og beskæftigelsesindsatsen. God praksis i samarbejdet med sprogcentre Med den nye integrationslovgivning vil det være nødvendigt, at den ansvarlige drifts- og tilsynskommune i 27 / 36
28 KAPITEL 6 God praksis i samarbejdet med virksomhederne God praksis er, at virksomhederne inddrages i og medvirker til at give overblik over de dansksproglige mål for undervisningen på virksomheden, og at virksomheden skal være med til at sikre, at kursisten får en arbejdsdag med dansktalende kolleger, ledelse og kunder. Samarbejdsaftaler med virksomheder Samarbejdsaftaler er en mulighed for, at sprogcenter og jobcenter kan indgå konkrete aftaler om praktikforløb, snuse praktikker eller andre beskæftigelsesrettede forløb sammen med virksomhederne. Her er det vigtigt, at sprogcenter og jobcenter forsøger at afstemme varetagelsen af de administrative opgaver i forbindelse med undervisning og andre opgaver, så de små, mellemstore og store virksomheder ikke bliver pålagt unødige og/ eller administrative opgaver. Der bør i samarbejdsaftalen indgå et fokus på fravær, registrering og opfølgning, hvor det bliver koordineret, hvordan virksomhederne indmelder fravær til jobcentrene og eventuelt sprogcentrene. En samarbejdsaftale etablerer primært en forbindelse mellem jobcenter og virksomhed og bør sekundært inkludere sprogcentrene i aftalen, men sprogcentrene bør også inddrages i selve udarbejdelsen af aftalerne. Formålet med at involvere sprogcentrene tidligst muligt i processen er at klæde virksomhederne bedre på og skabe det bedst mulige udgangspunkt for samspillet mellem sprogundervisning og praktik. Så snart sprogcentrene inddrages, og samarbejdet baseres på gensidig respekt, dialog og erkendelsen af det brede perspektiv, kan integrationen på arbejdsmarkedet og i det danske samfund blive den fælles målsætning. Vigtige samarbejdspunkter er: Visitation og udvælgelsen af nye kursister Håndtering og registrering af fravær Tilbagemelding til sagsbehandler Kontinuerlig opfølgning på kursisternes udvikling og mål (fx mødestabilitet, progression og arbejdsfunktioner) Etablering af understøttende aktiviteter (fx hvad angår sprog, bolig, kurser og anden opkvalificering) Udslusning og vurdering af kursisten 28 / 36
29 LOGBOG Kommunikationsværktøj mellem jobkonsulent, underviser og virksomhed Forskellige opmærksomhedspunkter er: at tillidsrepræsentanterne er inddraget at medarbejdere er tilstrækkeligt informeret om praktikforløbet samt deres opgaver at udpege en egnet mentor. Fravær Fravær i forbindelse med praktikforløb og danskundervisning kan være et problem. Derfor bør der også i samarbejdet mellem aktørerne være et kontinuerligt fokus på fravær samt fokus på at skabe faste procedurer mellem jobcenter og sprogcentre om fraværsproblemet. Disse procedurer omhandler eksempelvis: Registrering Opfølgning Samtaler Sanktioner Løbende justering af fraværsprocedure i forhold til den enkelte kursist og i forhold til praktikforløb. På Lærdansk Aarhus er der gode erfaringer med anvendelse af en logbog som kommunikationsværktøj mellem underviser og sprogmentor. Her udveksles relevante informationer om den enkelte kursist om henholdsvis undervisning og praktik, fx vedr. fravær, sygdom, nye arbejdsopgaver, motivation, tilgang til arbejdet, attitude, etc. Desuden noterer mentor de sproglige udfordringer, kursisten har i praktikken, som der er brug for at arbejde med i undervisningen, og også det, kursisten har behov for at træne og afprøve i praksis. Således bliver logbogen et redskab til at skabe det nødvendige samspil mellem lærings- og praksisrum. Logbogen kan endvidere tænkes som et kommunikationsværktøj mellem jobkonsulent, underviser og virksomhed. Jobkonsulenten kunne fx anføre, at vedkommende kommer på besøg i undervisningen eller i praktikken på et tidspunkt, eller underviser kan bede jobkonsulenten eller afdelingslederen holde et oplæg om et relevant emne. Det er vigtigt, at der i forbindelse med fravær er mulighed for at agere hurtigt både fra kommunernes side, men også fra sprogcentrene og virksomhederne. 29 / 36
30 Det er selvfølgelig nemmere at sætte niveauet på et homogent hold. Vi bliver altid udfordrede med at finde fælles forudsætninger i arbejdsopgaver og sproglige behov, når der er kursister pr. hold Vestegnens sprog- og kompetencecenter Lars Nordborg Olsen forstander God praksis er, at der mellem virksomhed, sprogcenter og jobcenter aftales en hurtig og smidig ordning om, hvordan fraværet registreres, hvordan det sendes til kommunerne m.v., så fraværet kan sanktioneres, hvis det er nødvendigt. Derudover får virksomhedskonsulenterne til opgave at koordinere praktik med sprogcentrene. Virksomhederne skal være opmærksomme på, at kursistens fremmøde i praktiktiden skal indberettes til kommunen på samme måde som sprogcenteret gør det for den tid, hvor der foregår danskundervisning. Feedback på kursistens mødestabilitet ud fra sådanne registreringer vil netop være værdifuld for kursisten, idet kursisten på den måde får tilbagemelding på, hvordan en virksomhed ser på omfanget og karakteren af praktikantens evt. fravær i forhold til en ansættelse også selv om der ikke er mulighed for en sådan. Virksomhedsnetværk Et virksomhedsnetværk kan enten bestå af lokale klynger af virksomheder eller af én virksomhed, der stiller et antal pladser til rådighed, hvor flygtninge og familiesammenførte kan komme i praktik. Virksomhedsnetværk er på denne måde en specifik organisationsform, der har som formål at skabe de bedste rammer for at styrke flygtninges og familiesammenførtes tilknytning til arbejdsmarkedet. Virksomhederne bør være ansvarlige for driften af virksomhedsnetværket, mens jobcenteret sammen med sprogcentrene står for visitation, danskundervisning, opfølgning, støtte til mentor og til kursisterne. Fra virksomheden har én mentor hovedansvar for alle forløb i virksomhedsnetværket. Fra jobcentret har én jobkonsulent ansvar for alle forløb i virksomhedsnetværket. Et virksomhedsnetværk kan, når det består af flere virksomheder, give sprogcentrene ved den virksomhedsforlagte undervisning større mulighed for at undervise homogene hold. Det kan lade sig gøre, fordi danskundervisningen kan foregå ved, at virksomheder der har få praktikpladser, går sammen og fx benytter sig af en af virksomhederne som satellitvirksomhed, dvs. at virksomheden stiller lokaler til rådighed for danskundervisningen. 30 / 36
31 31 / 36
32 32 / 36
33 KAPITEL 7 God praksis i samarbejdet med andre kommuner Med de lovgivningsmæssige krav om en styrket fremrykket virksomhedsrettet indsats er der også en politisk forventning om et styrket tværkommunalt samarbejde. Som led i kortlægningen af god praksis peger idékataloget på erfaringerne med tværkommunale samarbejdsaftaler med virksomheder, som har skabt et større rekrutteringsgrundlag og volumen i udbuddet af virksomhedspraktikker. God praksis på tværs af kommunerne Samarbejdsaftaler er ikke nødvendigvis en aftale, der skal indgås mellem virksomheder og jobcentre. En aftale kan også indgås tværkommunalt fx som en samarbejdsaftale. Hensigten med en tværkommunal aftale er at sikre en entydig, effektiv og koordineret sagsbehandling og integrations- og beskæftigelsesindsats på tværs af kommunerne. Dette kan være relevant i de tilfælde, hvor flere kommuner har etableret tværkommunale sprogcentre, eller hvor mindre kommuner og sprogcentre har svært ved at sammensætte homogene hold fx i forbindelse med virksomhedsforlagt danskundervisning. Større kommuner og kommuner med større virksomheder kan agere tovholderjobcenter. En funktion, der tillader et tværkommunalt samarbejde om en effektiviseret beskæftigelsesrettet indsats. Tovholderjobcentret kan fungere som én indgang til etablering af samarbejde om praktikpladser til flygtninge og familiesammenførte, og den primære opgave vil være, at virksomhedernes behov formidles til andre jobcentre, der hermed får mulighed får at benytte sig af virksomhedens praktikpladser. Hvert deltagende jobcenter vil være ansvarligt for at følge op på de flygtninge, der er tilknyttet jobcentret, med mindre andet er aftalt. 33 / 36
34 KAPITEL 8 Her kan du få mere at vide God praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk et katalog. Af NIRAS Konsulenterne, Karen Lund og Ellen Bertelsen, god-praksis-paakurser-i-arbejdsmarkedsdansk.pdf At blive en del af en arbejdsplads af Marianne Søgaard Sørensen og Anne Holmen at-blive-en-del-af-en-arbejdsplads, 2007 På vej med sproget arbejde, livshistorie og sproglæring Af Michael Svendsen Pedersen. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Andre titler: Karen Lund & Ellen Bertelsen (2012): Sprogbehovsanalyse af dokumentationsmateriale for sundhedspersonale i Københavns kommune. Københavns Kommune. 43 sider. Karen Lund og Ellen Bertelsen (2010): EUD-sprogscreening digitalsprogscreening af elever med dansk som andetsprog på erhvervsuddannelserne. Et samarbejde mellem DPU og Uddannelsesforbundet. Herunder: Pædagogisk vejledning til erhvervsrettet andetsprogs-dansk. Hvordan følger vi op på elevernes resultater fra EUD sprog-screening? 34 / 36
35 Karen Lund & Michael Svendsen Pedersen (2006). Can (a second) language be learned in the Workplace? In: M. Frederiksen, K. S. Jakobsen, M. S. Pedersen & K. Risager (eds.), Second Language at Work. IRIS Publications 1. Roskilde University 2006, p Ellen Bertelsen, Karen Lund, Susanne Lodberg, Gert Palle Andersen, Michael Tødten og Caspar Christensen (red.): Dansk som andetsprog anvendt fleksibelt i AMU. Den Tværgående udviklingspulje. Rapport 58 sider; Manual 24 sider. EUC Nordvestsjælland og Holbæk Sprogcenter Karen Lund & Michael Svendsen Pedersen (2006): Can (a second) language be learned in the workplace? I: Karen-Margrete Frederiksen & Karen Sonne Jakobsen & Michael Svendsen Pedersen & Karen Risager (red.) (2006): Second Language at Work. Roskilde: IRIS Publication no 1. Michael Svendsen Pedersen (2013): Buschaufførsprog. I: Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, nr. 56, maj Århus: Århus Universitetsforlag. 35 / 36
36 36 / 36
God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning. Idékatalog. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning 1 / 40
Idékatalog God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning 1 / 40 2 / 40 Indhold Forord 4 Kapitel 1. Ny lovgivning og nye udfordringer 5 Kapitel 2. Roller og ansvar i samarbejdet mellem de centrale
Læs mereStatus og politiske tendenser i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats
Status og politiske tendenser i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats 22. marts 2017 De kommunale netværk om integration, Aarhus v. Direktør Kasper Højvang Kyed Integrationsudfordringen Antallet
Læs mereEsbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte
HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde
Læs mereJobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte
HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde
Læs mereJobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte
Sprogpraktik med mentorstøtte Arbejdsrettet danskundervisning Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Den udvikling vil fortsætte.
Læs mereBilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning
NOTAT Dato: 2008-10-31 Kontor: Integration J.nr.: 2007/5147-35 Sagsbeh.: PVV Fil-navn: projektbeskrivelse Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel
Læs merevirksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte
Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere
Læs mereIntegrationsgrunduddannelsen (IGU)
Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Erhvervsrettet uddannelse og integration Temakonference om trepartsaftalens initiativer til arbejdsmarkedsintegration Tirsdag den 20. september 2016 v. Kåre Vind Jensen
Læs mereRapport vedrørende Tilsyn med Danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. Esbjerg, Varde, Vejen og Fanø December 2016
Rapport vedrørende Tilsyn med Danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. Esbjerg, Varde, Vejen og Fanø December 2016 Indledning: Esbjerg Kommune er Driftsansvarlig Kommune for Vejen, Varde og Fanø Kommuner.
Læs mereTemamøde med fokus på udenlandske medarbejdere
Temamøde med fokus på udenlandske medarbejdere Marianne Jensen, konst. forstander 14.9.2017 Agenda 1. Danskuddannelsen; opbygning og kompetencer 2. Undervisning på virksomheden - muligheder 3. Sprog og
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014
VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014 Virksomhedsbeskrivelse Navn: Adresse: Tlf. nr.: 48 22 78 80 Sprogcenter Nordsjælland Milnersvej 41C, 3400 Hillerød Sprogcenter Nordsjælland er en uddannelsesinstitution for
Læs mereIntegration af medarbejdere
Opdateret september 2019 Integration af medarbejdere Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at ansætte medarbejdere fra udlandet. I dette dokument kan du få et overblik over, hvilken
Læs mereSe punkt 2.5. og 2.6 i vejledningen
Se punkt 2.5. og 2.6 i vejledningen BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende
Læs merePraktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte
Praktikant Sprogpraktik med mentorstøtte praktikant 2 Kan du dansk nok til at klare et arbejde? n Er du usikker på, om du kan nok dansk til at klare et arbejde? n Har du lyst til at opleve en dansk arbejdsplads?
Læs mereVejledning til ansøgning om støtte til virksomhedsorganiseret Ansøgningsfristen er den 17. august 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE
Vejledning til ansøgning om støtte til virksomhedsorganiseret danskundervisning 14.62.08.30 Ansøgningsfristen er den 17. august 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 2 2. Puljens målgruppe... 3 3.
Læs mereØget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016
Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016 Integration på arbejdsmarkedet er en helt central del af integrationen i det danske samfund. En forstærket indsats for flygtninge og familiesammenførte
Læs mereFaktaark om Danskuddannelse
Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk
Læs mereDet løbende tilsyn i Høje-Taastrup Kommune har fokus på økonomi, administration og pædagogik. De elementer som konstituerer det løbende tilsyn er:
sprogcentret. Det løbende tilsyn i Høje-Taastrup Kommune har fokus på økonomi, administration og pædagogik. De elementer som konstituerer det løbende tilsyn er: Mødeaktivitet Kommunens overordnede politikker:
Læs mereNationalt fokus på lokal integration
Nationalt fokus på lokal integration -Strategi og retning for den nationale integrationsindsats Karin Ingemann, Integration og Medborgerskab En dansk motorvej i september 2015 Udfordringen: Den nationale
Læs mereMAJ 2017 STRATEGI FOR DANSKUNDERVISNING FOR VOKSNE UDLÆNDINGE I KOLDING KOMMUNE
MAJ 2017 STRATEGI FOR DANSKUNDERVISNING FOR VOKSNE UDLÆNDINGE I KOLDING KOMMUNE Det danske sprog er en væsentlig kilde til at kunne begå sig i Danmark og blive en aktiv del af arbejdsmarkedet og samfundet.
Læs mereArbejdsmarkedsrettet danskundervisning
1 Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning - vejledning om organiseringen af den arbejdsmarkedsrettede begynderundervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Undervisningsministeriet Juni 2014 2 Indhold Indledning
Læs mereJobcentrets beskæftigelsesindsats i relation til integrationspolitikken. BIU 5. marts 2014 v. Peter Sidelmann
Jobcentrets beskæftigelsesindsats i relation til integrationspolitikken BIU 5. marts 2014 v. Peter Sidelmann 3 centrale målsætninger for udlændinges integration Nyankomne udlændinge skal sikres den bedst
Læs mereOrientering om status på beskæftigelsesindsatsen på integrationsområdet
Punkt 6. Orientering om status på beskæftigelsesindsatsen på integrationsområdet 2014-187836 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering en status på beskæftigelsesindsatsen
Læs mereIntegrationsgrunduddannelsen (IGU) Brønderslev, d. 26. oktober 2016, v. Peter Svane
Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Brønderslev, d. 26. oktober, v. Peter Svane Integrationsudfordringen Flygtningesituationen sætter den kommunale integrationsopgave under pres Ca. 11.000 flygtninge fik
Læs mereAftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09
Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i
Læs mereAktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune
Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og
Læs mereØnsker du at blive bedre til dansk? DANMARK. Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning. indvandrere
Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning for indvandrere 2017 Forord Vi har alle behov for at kunne kommunikere med de mennesker, vi møder i hverdagen.
Læs mereFlere flygtninge i job Nye rammer og metoder i integrationsindsatsen. Montra Hotel, Sabro Kro, d. 23. november 2016, v. Direktør Kasper Højvang Kyed
Flere flygtninge i job Nye rammer og metoder i integrationsindsatsen Montra Hotel, Sabro Kro, d. 23. november 2016, v. Direktør Kasper Højvang Kyed Integrationsudfordringen Flygtningesituationen sætter
Læs mereMIDLER FRA SIRI TIL VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS MED BRANCHERETTET TILGANG
NYTÆNKENDE DANSKUNDERVISNING OG VIRKSOMHEDSFORLØB BRINGER FLYGTNINGEKVINDER TÆTTERE PÅ ARBEJDSMARKEDET I ODDER KOMMUNE ODDER KOMMUNE Odder en kommune på ca. 22.600 antal indbyggere. Beliggende med Aarhus,
Læs mereTilsyn med danskuddannelserne til voksne udlændinge m.fl.
Tilsyn med danskuddannelserne til voksne udlændinge m.fl. Rapport Styrelsen for International Rekruttering og Integration 1. december 2016 1 Indhold 1. Indledning:... 3 2. Udviklingen på området siden
Læs mereTilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune
Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Indhold Indledning og formål med tilsynet... 2 Tilsynsførendes hovedkonklusioner... 2 Sådan føres tilsynet... 3 Elementerne i tilsynet... 3 Fysiske
Læs mereEn styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL
En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også
Læs mereVirksomhedspartnerskabet Sammen om integration
Virksomhedspartnerskabet Sammen om integration Nina Svanborg, Styrelsen for International Rekruttering, Integrationsministeriet og Helle Aaen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Beskæftigelsesministeriet
Læs mereBeskæftigelsesrettet integration - IGU og danskuddannelse
Beskæftigelsesrettet integration - IGU og danskuddannelse Uddannelsesindsatser for voksne flygtninge, d. 8. december 2016, Scandic Copenhagen v. Direktør Kasper Højvang Kyed Integrationsudfordringen Flygtningesituationen
Læs mereVarde Kommunes aktiveringsstrategi.
Varde Kommunes aktiveringsstrategi. Baggrund og formål. Den nye refusionsreform som træder i kraft 1. januar 2016, samt det fælles fokus på varighed, der har været gennem de seneste 4 reformer på diverse
Læs mereBorgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner
Indhold: Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven Integrationsøkonomi Danskuddannelse Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Status på Vejen Kommunes integrationsindsats.. Indgåelse
Læs mereSpørgsmål 1: Vil kommunen stadig sende danskundervisning i udbud, for voksne udlændinge?
Notat Side 1 af 7 Til Til Medlem af Byrådet Knud N. Mathiesen (DF) Orientering Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra DF om danskundervisning til udlændinge Spørgsmål 1: Vil kommunen stadig sende danskundervisning
Læs mereINDLEDNING FÆLLES FOKUSOMRÅDER FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2017
FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 1 INDLEDNING Der ses en positiv udvikling på arbejdsmarkedet i Danmark i disse år, det gælder også på Fyn. Men kommunerne står stadig overfor en lang række
Læs mereTilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014
Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,
Læs mereOversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF /16
Oversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF 189 15/16 Med ikrafttrædelse 1.7.2016 Ændring i reglerne vedr. helbredsmæssig vurdering Ændringen indebærer, at kommunalbestyrelsen
Læs mereIndberetning af data til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Indberetning af fravær til kommunen
Se kap 3 og punkt 3.3. i vejledningen Indberetning af data til Udlændinge- og Integrationsministeriet Se punkt 3.4 i vejledningen Indberetning af fravær til kommunen Se punkt 3.2. i vejledningen Tilsyn
Læs mereBeskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune November 2017 Indledning Nyborg Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan, der tager udgangspunkt i, hvad der er særligt fokus på i Nyborg Kommunes beskæftigelsesrettede
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets
Læs mereProjekt Jobguideenhed på integrationsområdet i Viborg Kommune
Bilag 3 Side 1-7 Projekt Jobguideenhed på integrationsområdet i Viborg Kommune Generel beskrivelse Projektet er et 2-årigt samarbejdsprojekt mellem Sprogskolen i Viborg og Jobcenter Viborg. Projektet har
Læs merePEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. For integrationsborgere i Svendborg Kommune
PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN For integrationsborgere i Svendborg Kommune Målgruppe: Borgere på integrationsydelse, der er i gang med Integrationsprogrammet og er visiteret som jobparate eller
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske
Læs mereJob- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling
Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til nyoprettet integrationsafdeling. Integration af flygtninge og familiesammenførte
Læs mereSprogcenter Viborg Vævervej 10, 8800 Viborg
Bilag 1 Side 1-8 Sprogcenter Viborg Vævervej 10, 8800 Viborg Tlf.: 87 87 46 87 E-mail: sprogcenterviborg@viborg.dk www.viborg.dk/sprogcenter Undervisning på Sprogcenter Viborg Sprogcenter Viborg er en
Læs mereNydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder
Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet
Læs mereTil samtlige kommunalbestyrelser og udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge
Til samtlige kommunalbestyrelser og udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge Orienteringsskrivelse om ændringer af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. med ikrafttræden den 1. januar
Læs merePartnerskabsaftale. Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune
Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune PARTNERSKABSAFTALE MELLEM [Indsæt virksomhedens navn] Jobcenter Ringkøbing-Skjern Gade: Gade: Finderupsvej 9 Postnr. og by:
Læs mereAlmen efteruddannelse - Til din virksomhed
Almen efteruddannelse - Til din virksomhed Opdateret september 2019 Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at finde frem til undervisningsforløb. I dette katalog kan du få overblik
Læs mere1 Strategi Integration Job & Uddannelse. Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter.
1 Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter. At den enkelte udlænding hurtigst muligt opnår varig tilknytning til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår,
Læs mereInspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere
Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Her finder du inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere. Anbefalingerne tager afsæt i gode
Læs mereFaktaark om Danskuddannelse
Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk
Læs mereKoordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage
Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige
Læs mereLov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) 4, stk. 1:
Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2009/16143 Dato: 16-12-2009 Sag: Indsatsområder for integration i 2010 Sagsbehandler: Hanne Stausgaard Integrationskonsulent Indhold 1. Kommunens opgaver efter
Læs mereOplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse
Notat HOLBÆK KOMMUNE Dato: 21. maj 2015 Sagsb.: Gorm Hjelm Andersen Sagsnr.: Dir.tlf.: 2353 E-mail: hjelm@holb.dk Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse Indledning Dette notat
Læs mereIntegration af udlændinge
Opdateret september 2018 Integration af udlændinge Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at ansætte medarbejdere fra udlandet. I dette dokument kan du få et overblik over, hvilken
Læs mereTilsyn med danskuddannelse
Rapport Tilsyn med danskuddannelse Esbjerg Kommune samt Vejen Kommune Varde Kommune Fanø Kommune Indledning Esbjerg Kommune har indgået aftale med henholdsvis Fanø, Vejen og Varde Kommune om overdragelse
Læs mereBeskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan
Beskæftigelsesplan 2017 - tillæg til Beskæftigelsesplan 2016-2019 Indledning Kommunerne skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der beskriver strategi og målsætning for beskæftigelsesindsatsen i
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget L 189 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 L 189 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt BILAG ad spm. nr. 24 (L 189) Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, j.nr. 2016/2333 Ændringsforslag
Læs mereFakta om undersøgelsen af plejeboliger
Fakta om undersøgelsen af plejeboliger Målingen af administrative opgaver i plejeboliger viser, at den største gruppe ansatte social- og sundhedshjælpere bruger 71 pct. af deres tid på direkte brugerrettede
Læs mereStrategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune
Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 3. kvartal 2017 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og
Læs mereDANSK OG JOB EN FÆLLES OPGAVE FOR KOMMUNER OG SPROGCENTRE SIRI S LÆRERKONFERENCE NOVEMBER 2018 OPLÆG VED SPECIALKONSULENT ANNA BALLAN, KL
DANSK OG JOB EN FÆLLES OPGAVE FOR KOMMUNER OG SPROGCENTRE SIRI S LÆRERKONFERENCE - 30. NOVEMBER 2018 OPLÆG VED SPECIALKONSULENT ANNA BALLAN, KL PRÆSENTATION - SPROG - FRA BARRIERE TIL VILKÅR - VEJE TIL
Læs mereBeskæftigelsesindsatsen på integrationsområdet. Aalborg Kommune
Beskæftigelsesindsatsen på integrationsområdet Aalborg Kommune Status januar 2018 Sagsbeskrivelse Enslydende indstillingen sendes til orientering i Beskæftigelsesudvalget d. 13. februar 2018. Status antal
Læs mereBeskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune
Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken
Læs mereTilsyn med danskuddannelserne til voksne udlændinge m.fl. Tilsynsrapport Rebild Kommune
Tilsyn med danskuddannelserne til voksne udlændinge m.fl. Tilsynsrapport 2016 Rebild Kommune Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Indhold Indledning og formål med tilsynet...1 Tilsynsførendes
Læs mereStrategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune
Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 2. kvartal 20 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og
Læs mereBeskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service
Beskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service 1 Baggrund Herning Kommune ønsker ved skabelse af småjobs at opprioritere indsatsen over for de borgere, der har svært ved at fastholde eller
Læs merePolitik for integration og international arbejdskraft. - arbejdsliv, der integrerer mennesker i Kolding
Politik for integration og international arbejdskraft - arbejdsliv, der integrerer mennesker i Kolding Politik vision og retning I Kolding Kommune vil vi: have at flygtninge kommer i arbejde. Flygtninge
Læs mereGod praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk
God praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk Inspiration til jobcentre Dette katalog omhandler god praksis på arbejdsmarkedsrettede kurser for jobcentre, der vil igangsætte danskundervisning for flygtninge/indvandrere
Læs mereKom godt i gang med integration af flygtninge i din virksomhed
Kom godt i gang med integration af flygtninge i din virksomhed Bente Nissen, Seniorkonsulent København, 26. oktober 2016 Jeg vil tale om: Hvorfor tage flygtninge ind Hvordan I kan samarbejde med jobcentret
Læs mereKompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november
Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Danske Erhvervsskoler Lederne og Foreningen af Forstandere og Direktører ved AMU- centrene fremsender hermed
Læs mereHøringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter
Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til
Læs mereDelmål 2019 Delmål 2020 Resultatmål 2021
Bilag 1. Tillæg til samarbejdsaftale for Halsnæs Kommune (Nedenstående er under udarbejdelse og derfor ikke bindende) KAPITEL 6, DEL2 : DELMÅL OG INDSATSER Skema 6.x: Skema til opstilling af delmål og
Læs mereOverordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.
Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs merevoksenpædagogisk undervisning. Kursisterne på sprogcenteret udtrykker høj tilfredshed med undervisningen samt at de får meget støtte og vejledning til
voksenpædagogisk undervisning. Kursisterne på sprogcenteret udtrykker høj tilfredshed med undervisningen samt at de får meget støtte og vejledning til at kunne klare eget liv som ny borger på Samsø. Udbyderens
Læs mereIndsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013
Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.
Læs mereDet er lettere, end du tror integration i virksomhederne
Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov
Læs mereSamarbejdsaftale Danskuddannelse til voksne udlændinge 2018
Samarbejdsaftale Danskuddannelse til voksne udlændinge 2018 mellem Køge Kommune, Stevns Kommune og Center for Dansk og Integration 1. Samarbejdsaftalens parter Denne samarbejdsaftale er indgået mellem:
Læs mereUdkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune
Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt
Læs mereStrategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune
Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2018
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses alt for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere
Læs mereIntegrationspolitik 2014
Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af
Læs mereVirksomhedsplan 2012
Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige
Læs mereJuni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog
Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog INDHOLD Baggrund 3 Udfordringen med at få flygtningekvinder i arbejde 3 Temaer for integrationsindsatsen 4 Sundhed og sygdomsopfattelse 5
Læs mereTilsynsrapporten omhandler udviklingen på danskuddannelsesområdet og det førte tilsyn i perioden 2012-2014.
Tilsynsrapport danskuddannelse i Frederikshavn Kommune 28. november 2014 Baggrund Frederikshavn Kommune har til opgave at føre økonomisk, administrativt og pædagogisk tilsyn med danskuddannelserne for
Læs mereTilsynsrapport. Tørring sprogskole. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000
Tilsynsrapport Tørring sprogskole Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Indledning... 3 Tilsynets gennemførelse... 3 Det administrative tilsyn... 4 Det økonomiske tilsyn... 4 Det pædagogiske
Læs mereFremtidens arbejdskraft...
PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereRevideret handleplan: Flygtninge i job
Revideret handleplan: Flygtninge i job Målsætning: flere flygtninge i beskæftigelse, jf. Integrationsstrategien spor 1 Med den reviderede handlingsplan er der tale om øget fokusering i forhold til den
Læs mereBeskæftigelsesplan 2017
Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort
Læs mereSprogcenter Midt, Horsens Sprogcenter Midt, Silkeborg Sprogcenter Midt, Skanderborg
Årsberetning 2018 Sprogcenter Midt, Horsens Emil Møllers Gade 30 8700 Horsens Sprogcenter Midt, Silkeborg Kejlstrupvej 99D 8600 Silkeborg Sprogcenter Midt, Skanderborg Grønlandsvej 5 8660 Skanderborg Antallet
Læs mereBRANCHEPAKKER. Foreningen Nydansker // 2017
BRANCHEPAKKER Foreningen Nydansker // 2017 BRANCHEPAKKER NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Gør som 21 danske kommuner
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2017
BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt
Læs mereINTEGRATIONSSTRATEGI
INTEGRATIONSSTRATEGI 2017 2018 ODENSE HAR BRUGFOR ALLE - OGSÅ PÅ ARBEJDSMARKEDET BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER 1. EN GOD START I ODENSE FOR ALLE 2. ALLE ER ER EN DEL AF ARBEJDSFÆLLESSKABET
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereINTEGRATIONSSTRATEGI
INTEGRATIONSSTRATEGI 2017 2018 ODENSE HAR BRUG FOR ALLE - OGSÅ PÅ ARBEJDSMARKEDET BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER 1. EN GOD START I ODENSE FOR ALLE 2. ALLE ER EN DEL AF ARBEJDSFÆLLESSKABET
Læs mere