Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1 Produktionsrådgivning kvæg, får og geder Økologikonsulent Jens Chr. Skov Erhversakademi Aarhus 29-9

2 Disposition Fåret og dets adfærd Fåreholds typer i DK Racer Nødvendigt udstyr og staldanlæg til opstart af fårehold Årets gang i et fårehold Fodring og sygdomme Økonomi og fordele/ulemper i forhold til kvæg og svin

3 Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i en anden mave. Mikroorganismer nedbryder cellulose til glukose og omdanne det til fedtsyrerne eddikesyre, propionsyre og smørsyre. Det lever den så af.

4

5 Føde præference

6

7 Fordele og ulemper Har større effekt på træer og buske end kvæg og heste, kan begrænse opvækst af vedplanter, bl.a. birk og rynket rose. Æder gerne de fleste urter og hæmmer derfor frøsætning og spredning. Trives ikke godt på fersk våd og blød bund og vil have problemer med indvoldsparasitter, specielt leverikter

8 Adfærd Græssere nogle ekstensive racer dog browsere. Flokdyr nogle racer mere end andre. Ikke nysgerrige som geder, nemme at håndtere med hund.

9 Fåreracer Intensive racer Kombinationsracer Ekstensive racer

10 Forskellige jordtypers egnethed til forskellige fåreracer Jordtype Høj jord, typisk græsmarker med i omdrift Tørre forhold og juletræer Lave jorder med god græsning Naturarealer Fåreracer Oxforddown, Leicestere, Dorset, Suffolk, Merino og malkefåreracer ne: Lacaune og Østfrisiske malkefår Shropshire Marsk, Texel, Charolais Gotlænder, Finuld, Rygja, Spelsau, Gute, Islandske, Landrace og Såne

11 Oxforddown

12 Texel

13 Suffolk

14 Shropshire

15 Gotlandsk Pelsfår

16 Dansk Landrace

17 Fåreholdstyper i Danmark Hobby folk Avlsfolk Lammeproducenter

18 Får pr. bedrift Antal bedrifter Over I alt 2506

19 Bedrifter i Danmark Antal bedrifter Får i alt Moderfår Får/moderfår 1 1,2 1 Moderfår pr. bedrift 29,1 28,1 28,8 (Danmarks statistik)

20 Forbruget af fåre og lammekød i Danmark (tons) År Dansk produceret får og lam Dansk produceret får og lam til eksport Dansk produceret får og lam eksporteret levende Importeret fåre- og lammekød Samlet forbrug i Danmark i alt

21 Hobbyfolk De racer de falder for den dag de bestemmer sig for at ville have får. Typisk krydsninger

22 Avlsfolk Race der er mulighed for salg af avlsdyr specielt væddere. Race man har haft i mange år Også racer der ikke bliver brugt så meget i de store produktionsbesætninger.

23 Lammeproducenter Deltidslandmænd med typisk moderfår Fuldtidslandmænd med moderfår Krydsninger Gotlænder + Texel + slutvædder Krydsninger

24 Systemer for produktion Lam hele året - Både i stald og udenfor Læmmer tidligt - Altid i stald Læmmer tidlig forår - Læmmer sent forår - ofte i stald ofte udenfor

25 Årets gang Antal uger før læmning Handling Ønsket huld 36 Lammene tages fra og hele besætningen orm behandles, også vædderen, hvis nødvendigt. Fårene fodres med 80 % af normen. Magre får og tillægs gimmere efter norm.(ønsket vægt for gimmer 60 % af udvokset vægt) 30 Fårene og gimmer bundklippes og klovbeskæres, hvis de kommer på stald inden vinter. 2,5-3,0 2,5-3, Fårene fodres 1,5 x goldnorm. Gimmer som ovenfor. - 3,5 27 Vædderen klippes, klovbeskæres og fodres 1,5 x norm og så han er tilvænnet, når han lukkes til flokken 24 Vædderen sættes til iført sele med farvekridt, der skiftes farve efter 18 dage. OBS. får har foder til 3 uger efter bedækning 3,0-3,5 Min. 3, Foderplan følges 3,0-3,5

26 Årets gang Antal uger før læmning Handling Ønsket huld 5 Fårene og gimmer bundklippes og klovbeskæres. Lukkes i hus og tildeles rigeligt strøelse. 3,0-4,0 0 Fårene læmmer 3,5-4,0-2 Foderplan følges. Evt. på græs Alle større foderændringer skal ske langsomt, dvs dage Mineralfoder og salt tildeles frit i 2 separate skåle Vitaminer tildeles hver dag evt. 2 gange pr. uge i vinterperioden

27 Udstyr og staldanlæg til opstart af større fårehold 600 får KR. Hegn incl. strømgiver ATV brugt Samlefold Vandtrug Transport vogn/trailer Hund Skillerum til stald Veterinær artikler Frasepareringsbokse Fuldfoderblander Får 600 dyr a kr Leje af stald 6 mdr. (40.000) I alt

28 Stald i polytunnel

29 Polytunnel set indefra

30 Skitse over staldindretning

31 Billede fra skitsen

32 Foderbord

33 Selvbygget foderbord og grinder

34 Hegning med ATV

35 Mobilt hegnsudstyr

36 Mobil fangefold

37 Fodring

38 Muligheder på bedriften Mekanisering grad Muligheder for håndtering af foder Selvforsyningsgrad af foder Mulighed og lyst til produktion af flere afgrøder Behov for indkøb af foder Mulighed for samarbejde med nabo Salg af ydelser afgræsning af frøgræsmarker- pleje af naturarealer

39 Prisen på følgende foderemner er dags dato pr. 100 kg fra lokal foderstof: 6 tons Sækkevare a 100 kg Sojaskrå Rapskage 145 Roepiller 169 Korn: Hvede Byg Havre Rug Græspiller 184 Fåremix 189 hele paller a 750 kg -35 kr. Fåre T 339 hele paller a 750 kg -35 kr.

40

41 Foldafgræsning og kombineret slæt og afgræsning Skifter fold med jævne mellemrum. Minimum 4-6 folde Folden græsses op til en uge Der slættes eller pudses fold, når græsset bliver for stort. Fordel: Kræver mindre driftsledelse. Mindre følsom for tørke. Mindre ormetryk. Slæt eller afpudsning. Høj græsvækst..ulempe: Mere arbejde med foldskifte og hegning.

42 Strandsvingel Engsvingel Rødsvingel Engrapgræs Lucerne Rajsvingel Alm. rajgræs Timothe Hvidkløver Anbefalede frøblandinger til græsmarker Græsarter Nr. Primær anvendelse til på arealer middelt idlig sildig type slæ t Jordbundsforhold Tidlighed normalbladet mindre bladet Udsæd kg/ha* type type strand - sildig rajgræs l D T D T svinge afg. Procent af blandingen på grundlag af kg frø 52 Alm./varie Får ret Sildig i omdrift 53 Special- Får, tidlig afg blan- dinger til og slæt Alm. god Tidlig 58 Geder, Middelti afgræsning i omdrift Alm. god dlig 59 Geder, slæt Alm. god Tidlig Alm./ varieret Sildig Permanente 26 Generelle blandinger Fugtig Sildig * Fugtig/var eret Sildig

43 Den optimale foderplan Udelukkende med grovfoder Hvilke krav stiller det til kvaliteten for at dyret er dækket ind Behov fe Kg ts. i alt pr. fe ved 75 kg max. Lav drægtige 0,9 2,0 1,5 1,7 Midt drægtige 0,8 2,2 1,5 1,7 Højdrægtige 1,3 1,8 1,3 1,38 Malkende 2,0 2,8 1,1-1,35 Lam 1,2 1,2 1,00-1,10

44 Følsomhedsanalyse Kr. pr. moderfår + 1,00 kr. i noteringen ,10 stk. lam pr. moderfår ,10 kr. pr. FE i afgræsning ,10 kr. pr. FE i korn og kraftfoder + 18

45 Sygdomme Indvoldsparasitter løbetarmorm, værst er Hæmongus, samt Leverikter og Coccidiose. Vaccination mod stivkrampe og clostridier. Drægtighedssyge ved læmning. Orf mundskurv ses en gang imellem. Kobolt mangel på lavbundsjorde og hede arealer. Oftest ved manglede tildeling af mineraler.

46 DB for lammeproduktion Navn: 1 Får m. lam Moderfår Moderfår Moderfår Pris Kroner Pris Kroner Pris Kroner UDBYTTE Kg Udsætterfår 7, , ,00 70 Lam 32, , , Uld Skind 0,00 0 0,00 0 0,00 0 Fårepræmier Gødningsværdi ab lager 251 0, , ,15 38 I ALT STYKOMKOSTNINGER FE FE Øre/FE FE Øre/FE FE Øre/FE 0 0, , ,00 0 Græsens.- hø 130 1, , , Korn 195 1, , , Grønpiller 0 2, , ,94 0 Sojaskrå 50 2, , , Mineralblanding Afgræsning 414 0, , , Klipning 1 40, , ,00 40 Byghalm, strøelse, kg 30, , ,00 30 Dyrlæge, diverse I ALT D.B. pr moderfår

47 Naturpleje nøgletal incl. timeløn 200 kr. Tilsyn 3 gange pr. uge 10 km, 20 minutter for at gennemse en flok får kr. Omkostninger til flytning ca. 700 kr. pr. 100 får. Vand til får kr. pr. uge Timelønnen er mindre hvis ejer selv gør arbejdet.

48 Økonomi ved 600 får Indtægter DB 600 får 300 kr kr. Støtte Pleje af gr kr. 64 ha kr. Ha-støtte 77 ha kr. I alt kr. Udgifter Flytning kr. Tilsyn kr. Vand m.v kr. I alt kr. Rest til løn, forrentning og afdrag kr.

49 Forskelle i indtjeningen Leje af naturarealer. Mange giver halvdelen af støtten i leje. Frøgræsafgræsning 250 kr. pr. ha på Sjælland Klargøring af mælkeproducenters kløvergræsmarker inden vinteren

50 Fordele/ulemper i forhold til kvæg og svin Billig opstart kan fungere på lejet areal og stald Skal være dygtig og rettidig og god til at omgås dem man samarbejder med. Afsætningen ikke i struktur som kvæg og svin. Alsidig arbejde. Samgræsning mellem forskellige dyregrupper en overset mulighed i naturpleje.

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Får og Geder. statistik

Får og Geder. statistik 2006 Får og Geder statistik 1 Får og geder, statistik Dette er første gang denne folder bliver udgivet. Ønsket med folderen er at vise interesserede hvordan produktionen indenfor området med får og geder

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning

Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning Teamleder Per Spleth, Videncenter for Landbrug, Kvæg Mail: psp@vfl.dk Tlf : 8740 5301 Kvægfaglige udfordringer ved afgræsning på ekstensive arealer Økonomi

Læs mere

Økonomi i lammeproduktion få de sidste kroner med. Af Bjarne Hansen og Jens Christian Skov

Økonomi i lammeproduktion få de sidste kroner med. Af Bjarne Hansen og Jens Christian Skov TemaHÆFTE: Økonomi i lammeproduktion få de sidste kroner med Af Bjarne Hansen og Jens Christian Skov Om forfatterne Bjarne Hansen Projektmedarbejder på Økologisk Landscenter. Tlf. 21158706. Mail: bh@okologi.dk

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Produktionsdata: Tidlige lam (intensiv produktion)... 4 Produktionsform: Tidlige lam... 4 Får: Valg af racer... 4 Vædder: Valg af vædder... 4 Opstaldning:

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,2 Får - 1 år med lam. Hold nr: 2,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 2,2 Væddere - 2 år

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,2 Får - 1 år med lam. Hold nr: 2,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 2,2 Væddere - 2 år Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne til

Læs mere

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000

Læs mere

Kløvergræsmarken i centrum

Kløvergræsmarken i centrum Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje

Læs mere

Nyt fra Team Kødkvægrådgivning Benchmarking. v/ Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Nyt fra Team Kødkvægrådgivning Benchmarking. v/ Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Nyt fra Team Kødkvægrådgivning Benchmarking v/ Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2010-2011 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam

Læs mere

Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion

Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion Tema 4 Kødkvæget overlever Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg Ammekøer og græsarealet er tæt knyttet Udnyttelse af græsarealer

Læs mere

Aktuelt fra Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder

Aktuelt fra Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder Aktuelt fra Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder Forum for Får og Geder Økonomi i lammeproduktionen Konsulent Lene Stolberg P:\s Kongres 2005\Får_&_Geder\Lene Stolberg.ppt Hvad tjener lammeproducenter

Læs mere

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra Axelborg m.m. hed Pris Pris Kroner % Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2010 og anslåede priser for 2011. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen

Læs mere

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 1,2 Væddere - 2 år. Hold nr: 1,3 Får - 3 år og ældre med lam

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 1,2 Væddere - 2 år. Hold nr: 1,3 Får - 3 år og ældre med lam Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne til

Læs mere

Opnået

Opnået Driftsenhed: 99999 Kvæg Opdateret: 27.05.2015 Besætning(er): 99999 KPO Rapport Dækningsbidrag, pr. årsko inkl. opdræt (1) Bruttoudbytte 33.109 32.517 30.735 31.961 36.844 Sum mælk Kr 30.917 29.458 28.510

Læs mere

godt i gang med får 2010

godt i gang med får 2010 godt i gang med får 2010 Denne pjece er for dig, der tænker på at starte en fårebesætning, el ler savner grundlæggende viden om de får, du måske allerede har anskaffet dig. Pjecen beskriver kort, hvad

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger

Læs mere

Fårets pasning. Navn: Adresse: Årstal: Klub/forening: Alder:

Fårets pasning. Navn: Adresse: Årstal: Klub/forening: Alder: Fårets pasning Navn: Adresse: Årstal: Klub/forening: Alder: Indhold Indhold... 2 Velkommen i 4H... 3 Forord... 4 Anskaffelse af fåret... 5 Stalden... 7 Fodring... 8 Drøvtyggermaven... 9 Foderenheder...

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2011-2012 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation (Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs

Læs mere

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra Axelborg m.m. hed Pris Pris Kroner % Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Teamleder Per Spleth, Kødproduktion, VFL Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 2 Fodring 1) Protein i fodring tilfører hesten A) Energi til at arbejde B) Calcium for udvikling af hestens knogler C) Aminosyrer som styrker opbygning af nyt væv D)

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg Proteinkvalitet Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder Konsulent Annette Holmenlund S:\SUNDFODE\s Kongres 2003\Annette Holmenlund.ppt Immunforsvaret kræver proteinforsyning

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Per Spleth, Teamleder i Kødproduktion. Udfordringer kødkvæg 10.000 besætninger med 100.000 moderdyr 1-30 køer Svært at lave en effektiv

Læs mere

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014.

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyt fra formanden Håber, at i alle kom godt ind i det nye år! Rigtigt mange er jer havde valgt at komme forbi til vores nye årlige generalforsamlingsdag, som fra nu af kommer til

Læs mere

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet

Læs mere

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Naturpleje Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER 2013/2014 2013/2014 Prognose Gnsn. Bedste ½ Antal ejendomme 41 21 Gens. størrelse, ha 528 637 Gens. høstudbytte korn, kg pr. ha 7.350 7.293 7.698 Arealfordeling

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *) Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen

Læs mere

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *) Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 21 og anslåede priser for 211. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen

Læs mere

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær MARIANNE SØNDERKJÆR Marianne Sønderkjær HESTENS UDVIKLING Hesten har kunnet overleve 50 mil. år på græs Hesten er meget selektiv Udvælger græs vha. smag, lugt og erfaring Selektiviteten aftager i takt

Læs mere

Hestefoder. Viden Kvalitet Troværdighed

Hestefoder. Viden Kvalitet Troværdighed Hestefoder Viden Kvalitet Troværdighed MM Hestefoder Hvorfor vælge hestefoder fra Mollerup Mølle? Vores hestefoder er sammensat med henblik på at dække hestens behov i flest mulige situationer, så man

Læs mere

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500

Læs mere

Græsningsselskab med får

Græsningsselskab med får Græsningsselskab med får Demonstration af mobil naturpleje med får i bornholmske skovområder Projektrapport til demonstrationsprojekt støttet af Direktoratet for FødevareErhverv Projektleder Jan Seerup

Læs mere

FÅR. Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere 1 år. Hold nr: 1,2 Får 1 år uden lam. Hold nr: 2,1 Væddere 2 år

FÅR. Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere 1 år. Hold nr: 1,2 Får 1 år uden lam. Hold nr: 2,1 Væddere 2 år FÅR Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne

Læs mere

Læs og lær om. bondegårdens dyr

Læs og lær om. bondegårdens dyr Læs og lær om bondegårdens dyr En ko på gården En ko på gården skal lave mælk. En ko kan lave mælk, når den har født en kalv. En ko spiser græs. Det kan den godt lide. Den spiser græs på en mark, når

Læs mere

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse?

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? 13/02/17 Anette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat Consult www.hyrdetimer.dk, 24 85 99 17 1 Skrev Hyrdetimer håndbog i fårehold og

Læs mere

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer

Læs mere

FÅR. Oxforddown. Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 1,2 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,3 Får - 2 år med lam

FÅR. Oxforddown. Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 1,2 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,3 Får - 2 år med lam FÅR Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne

Læs mere

Introduktion kortfattet vejledning til MarKo

Introduktion kortfattet vejledning til MarKo Introduktion kortfattet vejledning til MarKo MarKo En kort introduktion til regnearket MarKo. Af: Peter Hvid Laursen, Videncentret Kvæg og Erik Maegaard, Videncentret Planteproduktion Videncentret for

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr. 47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2018 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2017 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Afgrødekalkuler 2018

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen

Læs mere

Den økonomisk robuste kvægbedrift

Den økonomisk robuste kvægbedrift Den økonomisk robuste kvægbedrift Økologikongressen 29. november 2017 Session A2 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år

Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år 24 Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 7 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år Året 29 Året 21 Ændring Jordtype: JB 1&3. uvandet Pris Kroner Pris Kroner Kr Pct Nettoudbytte 1,1 55 FE 1,3 715 1,3 715 I alt 79 79

Læs mere

Effektiv økologisk studeproduktion

Effektiv økologisk studeproduktion DANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING, LANDSCENTRET ØKOLOGI Effektiv økologisk studeproduktion Eksempler fra 4 bedrifter Forfattere: Layout og grafik: Fotos: Udgivet af: Tryk: Kirstine Flintholm Jørgensen, Landscentret,

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi

Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi Økologi Kongres den 30. november 2017 Om driften Økologisk

Læs mere

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Er der penge i at vande kløvergræs?

Er der penge i at vande kløvergræs? Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK Michael Højholdt Mikkel Gejl Hansen Aabenraa 5. juni 2017 INDHOLD 1. Formål med FMS og anvendelse af FMS 2. Indsamling, validering og anvendelse

Læs mere

Kend dit grovfoderudbytte. Thomas Poulsen, Ågården, Mern Peter Hvid Laursen, VFL-Kvæg

Kend dit grovfoderudbytte. Thomas Poulsen, Ågården, Mern Peter Hvid Laursen, VFL-Kvæg Kend dit grovfoderudbytte Thomas Poulsen, Ågården, Mern Peter Hvid Laursen, VFL-Kvæg Agenda Hvorfor udbytteregistrering i grovfodermarken? Præsentation af Ågården Målsætninger Slætgræs prognose MarkMobile

Læs mere

KERNEN I KORNOPBEVARING

KERNEN I KORNOPBEVARING Kvægkongressen Herning, 24. februar 2015 Henrik Martinussen, Finn Strudsholm og Jacob Krog, SEGES KERNEN I KORNOPBEVARING ÅRLIGT FORBRUG AF KORN TIL KVÆG Dagligt forbrug kg TS 4,6 2,6 650.000 ton / Værdi

Læs mere

Pleje af Hammershus og Hammerknuden med får Del 2 af rapporten græsningsselskab med får

Pleje af Hammershus og Hammerknuden med får Del 2 af rapporten græsningsselskab med får Pleje af Hammershus og Hammerknuden med får Del 2 af rapporten græsningsselskab med får April til november 2005 Et projekt støttet af Direktoratet for FødevareErhverv Projektleder Jan Seerup Projektkonsulent

Læs mere

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

FRISTELSER VED AFGRÆSNING

FRISTELSER VED AFGRÆSNING FRISTELSER VED AFGRÆSNING Thomas Andersen, Kvæg Herning kongrescenter 1. marts 2015 KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Strategiske overvejelser Økonomi Forventet produktion Arbejdsindsats Andre effekter 2... AFGRÆSNING

Læs mere

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER

Læs mere

Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden

Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Rationel drift med 150 ammekøer Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Historie om Overlund Ditte og Nicolai overtog ejendommen i januar 2007 Parret

Læs mere

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs Den nye græsteknologi Nutrifibre er den nye græsteknologi til græsensilage. NutriFibre er baseret

Læs mere