BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

Transkript

1 Marts 2006 Blad 603 Børnetopmødet Kulturen i de nye kommuner Skolestart Rapport om trinmål / fælles mål Netværk Børnemiljøvurderinger Amtsgeneralforsamlinger Dagplejepædagogernes uddannelsesbehov Læs BKF`s kommentar til KL`s børnetopmødet i Århus d. 2. og 3. marts på blad 609. Danmarks Biblioteksforening afholdt d. 1. marts en indholdsspækket konference på Kolding Uddannelsescenter om kulturen i fremtidens kommuner. Se oplæggene fra konferencen på Skolestartudvalget har nu fremlagt deres rapport. Læs BKF`s kommentar hertil på blad 607 og læs BKF`s skolestartoplæg, der bliver lagt på nettet i løbet af marts måned. Læs om Undervisningsministeriets undersøgelse vedr. Fælles Mål og BKF`s anbefalinger på blad 606 og læs undersøgelsen i sin helhed på Som det er medlemmer og samarbejdspartnere bekendt styrker BKF i disse måneder netværksdannelsen på landsplan og i regionerne. Følg med heri på hjemmesiden Læs om foreningens høringssvar på blad 609 og læs høringssvaret i sin helhed på Region Sjælland holder generalforsamling d. 16. juni og Region Midt d. 9. juni. Region hovedstaden har valgt Flemming Olsen, Herlev til formand. Vi byder velkommen til Flemming og siger tak til Jette Runchel og Jan Kromann-Rasmussen for et meget flot stykke arbejde som amtsformænd. Børne- og Kulturchefforeningen har sammen med andre aktører på området deltaget i en brainstorm med COK omkring uddannelsesbehovene hos dagplejepædagogerne. Børne- og Kulturchefforeningens repræsentant fremhævede følgende områder, som særligt relevante at få fokus på i forhold til uddannelsen af dagplejepædagoger: Supervision og støtte til refleksion over daglig praksis hos den enkelte dagplejer, arbejdet med erfaringsopsamling og evaluering i forhold til læreplaner, tværfagligt samarbejde, f.eks. også på distriktsniveau, opgaver omkring børn og unge med særlige behov, ledelsesopgaven som i de nye større kommuner vil blive endnu mere markant og kræver at dagplejepædagogerne tager ledelsesrollen til sig. COK arbejder videre ud fra de forskellige input og vi forventer, at der kommer nogle målrettede tilbud til dagplejepædagogerne ud i løbet af 2006.

2 Marts 2006 Blad 604 Overtagelse af de amtslige institutioner Kommunerne skal i de kommende måneder planlægge overtagelsen af en række af amternes højt specialiserede tilbud til sårbare børn og unge. Driften af specialiserede døgninstitutioner, dagtilbud og specialskoler er en ansvarsfuld opgave, som vi skal overtage med respekt for de anbragte børns krav på livskvalitet og for den faglige ekspertise der er opbygget i institutionerne. Fra undersøgelse og udredning til undervisning og behandling er ansvaret nu kommunalt. Gør vi det ikke godt nok, er der kun én vej, pilen peger og det er på kommunen. Vi skal fremover balancere hensynene til børnenes behov for omsorg og højt specialiseret faglig assistance med kravene til effektiv drift af institutionerne. Det er vigtigt, at vi i forvaltningen ruster os og er parate til at give de nye institutioner en ledelsesmæssig og faglig sparring. Som en særlig udfordring skal vi sikre udviklingen af de højt specialiserede tilbud gennem samarbejde på tværs af kommunerne. Børne- og Kulturchefforeningen opfordrer til, at vi går til opgaven med stor ydmyghed og opmærksomhed. Derfor har bestyrelsen udarbejdet et notat, der sætter fokus på, hvordan opgaven kan gribes an. Notatet beskæftiger sig med rammeaftalerne, dialogen med brugere, ledere og medarbejdere i institutionerne, procedure for visitationen i en ny kontekst og meget andet. Du kan læse notatet på hjemmesiden på Rekruttering af nye medlemmer Konference om evidensbaserede metoder Der sker meget store forandringer i den kommunale sektor i øjeblikket. Nye stillingstyper opstår og andre forsvinder. Nogen får nye roller og andre takker af. I den sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på, at nye chefer introduceres til Børne- og Kulturchefforeningen som et vigtigt fagligt netværk. Bestyrelsen laver derfor en lille informationsfolder, som kan sendes ud til nye potentielle medlemmer, men vi tager selvfølgelig også meget gerne imod jeres hjælp i den sammenhæng: Så møder du en ny chefkollega i din egen kommune eller i nabokommunen, så husk at fortælle om Børne- og Kulturchefforeningen og hvorfor du selv har valgt at være medlem. Du kan også rekvirere folderen til en kollega. Den forventes at være klar i løbet af april måned. PMT, MST, MTFC, PALS De evidensbaserede metoder har mange navne. Den maj 2006 afholder Styrelsen for Social Service konference på LO-skolen i Helsingør om disse metoder og præsenterer, hvad de indeholder, hvad de kan og hvordan de virker. Konferencen har en international profil med oplægsholdere fra USA, England, Norge, Sverige, Island, Nederlandene og Danmark herunder Marion Forgatch, som sammen med Gerald Patterson har udviklet Parent Management Training Oregon Modellen (PMTO).

3 Marts 2006 Blad 605 Konferencen henvender sig til kommunalpolitikere, forvaltningschefer, institutionsledere, forskere og andre fagpersoner, som arbejder med socialt udsatte børn, unge og forældre og der lægges op til udfordrende dialog, der sætter fokus på udviklingen, mulighederne og perspektiverne for en integration af evidensbaserede metoder i social praksis. En skole for alle? Børnerådet holder årsmøde den 27. april 2006 Midtvejsevaluering af Fælles Mål Konferenceprogram og tilmeldingsskema ligger på Servicestyrelsens hjemmeside: Skolen har en enorm betydning for børns liv. Heldigvis er mange børn glade for at gå i skole. De føler, at de lærer noget, og at de trives. Men en alt for stor gruppe børn forlader skolen med en følelse af ikke at have fungeret, og ikke at have lært tilstrækkeligt. Det er ikke godt nok. Vi må kunne gøre det bedre. Men hvad er en god skole? Kan vi skabe en skole, der både er inkluderende, demokratisk og fyldt med lærdom? Hvad har børnene brug for, og hvordan oplever de selv deres skolegang? Det sætter vi fokus på ved Børnerådets Årsmøde, der finder sted torsdag den 27. april 2006 i Eigtveds Pakhus, København. Se programmet for dagen på Børnerådets hjemmeside: Undervisningsministeriet har med udgangspunkt i skoleåret 2004/05 gennemført en midtvejsevaluering af kommunernes implementering af første etape af Fælles Mål. Det drejer sig om de bindende trinog slutmål for alle fag og obligatoriske emner, samt de fire første faghæfter med alle faglige tekster for dansk, matematik, børnehaveklassen samt vejledning om elevernes alsidige og personlige udvikling. I 2007 gennemføres der en slutevaluering, som overordnet har til formål at undersøge, hvilken effekt Fælles Mål har haft. På dette tidspunkt vil Fælles Mål have været i funktion for alle skolens fag og obligatoriske emner i 2-4 skoleår. I det følgende er kort gengivet de væsentligste resultater i evalueringen. Midtvejevalueringen kan ses på Overordnede resultater Implementeringen af Fælles Mål i de danske folkeskoler Evalueringen viser, at implementeringen af Fælles Mål i folkeskolen er sket på mange forskellige måder. Nogle skoler er nået meget langt på baggrund af strategiske overvejelser og konkrete planer, men initiativerne på andre skoler har været af betydeligt mere sporadisk karakter. Det overordnede billede af implementeringen er, at både skoleforvaltninger, skoleledere og lærere og børnehaveklasseledere har arbejdet med Fælles Mål. I de fleste kommuner er der valgt en decentral strategi i forbindelse med implementeringen. Skolerne har i vid udstrækning fået overladt det konkrete arbejde, uden at forvaltningerne

4 Marts 2006 Blad 606 har udarbejdet strategier, fælles retningslinjer eller konkrete planer for arbejdet med implementeringen. Skoleniveau På skolerne er det kun ligeledes halvdelen af skolelederne, der har formuleret en overordnet strategi for, hvordan implementeringen af Fælles Mål skal foregå. Skolelederes, læreres og børnehaveklasselederes vurdering af de forskellige centrale aktørers rolle i forbindelse med implementeringen af Fælles Mål er, bl.a., at skoleforvaltningerne har spillet en mindre rolle, hvilket er helt i tråd med, at skoleforvaltningerne i overvejende grad selv angiver, at de har valgt en decentral strategi. Skolelederne vurderer generelt, at de har spillet en central rolle i forbindelse med implementeringen, hvorimod mere end halvdelen af adspurgte lærere vurderer, at skoleledelsen kun i nogen grad eller i mindre grad har været involveret. De adspurgte lærere er generelt godt tilfredse med støtten fra skoleledelsen og mere end halvdelen udtrykker ikke ønske om mere involvering. Fælles Måls betydning for folkeskolens hverdag Skoleforvaltningernes og skoleledelsernes overordnede vurderinger af Fælles Måls konkrete effekter for skolens hverdag er, at Fælles Mål især har betydning for lærernes didaktiske arbejde, teamdannelse og anvendelse af årsplaner og udviklingsplaner. Gennemgangen af lærernes og børnehaveklasseledernes vurderinger af Fælles Måls betydning for skolernes hverdag tegner et billede af, at Fælles Mål specielt har været med til at styrke fagligheden i børnehaveklassen. Lærernes vurderer i mindre grad, at Fælles Mål styrker elevernes faglige og alsidige og personlige udvikling. Derimod tegner besvarelserne fra lærerne et billede af, at Fælles Mål har en effekt for det didaktiske arbejde. Det er centralt at fremhæve, at der overordnet set ikke er enkeltstående forhold, som bliver opfattet som barrierer for implementeringen. Konkluderende Den manglende fokus på strategier betyder, at implementeringen af Fælles Mål mange steder er foregået uden overordnet styring og koordinering. Implementeringen er derfor nogle steder kommet til at bestå af en lang række mere eller mindre tilfældige og enkeltstående initiativer, hvis gennemslagskraft i høj grad har været afhængige af, hvorledes de enkelte lærere og teams har taget fat i de ideer og tanker, der ligger i Fælles Mål. En aktiv og engageret skoleledelse, som nyder tillid og opbakning i lærerkollegiet har vist sig som en afgørende faktor for, i hvilket omfang Fælles Mål er blevet en integreret del af folkeskolens hverdag.

5 Marts 2006 Blad 607 Vurdering fra BKF BKF vurderer, at netop spørgsmålet om strategi og fokus er væsentligt at tage fat på i kommunerne. Børne- og Kulturcheferne og skolecheferne har her en stor andel i at sikre, at der sker en bevidst strategiplanlægning, når der skal indføres nye redskaber og mål. Rapportens konklusioner er derfor centrale forstået på den måde, at der skal arbejdes langt mere bevidst med Fælles Mål på både forvaltningsniveau og skolelederniveau. Den næste undersøgelse i 2007 skal gerne afspejle, at der på en langt mere professionel måde er taget hånd om implementeringen, så Fælles Mål indgår som en integreret del af det pædagogiske arbejde på skolerne. Skolestart en del af en større sammenhæng Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart. Et samlet læringsforløb for dagtilbud, indskoling og fritidsordning. BKF har i lyset af rapporten og tidligere publikationer om skolestarten givet sine overvejelser og bud på, hvordan skolestarten kan ses som en del af en større kommunal sammenhæng. Netop i denne sammenhæng ses det komplekse samfund med krav om dynamik, individualitet og forskellighed. Udvikling af skolestarten og overgangen fra dagtilbud til skole undervisning og SFO sker derfor mere og mere i et tættere samarbejde mellem en række personalegrupper med det ene formål: At det enkelte barns glæde og lyst til at lære støttes og udvikles til gavn for hele barnets og den unges dannelse og uddannelse i et livslangt perspektiv. Notatet, som ligger på omfatter følgende hovedtemaer: - Dagtilbud - Folkeskole - Skolefritidsordning (SFO) som en integreret del af skolen - Udviklingsmuligheder i det pædagogiske indhold - De fysiske rammer - Udfordringer til alle gennem varieret og alsidig pædagogik - Forældrene som omdrejningspunkt - Ledelse og organisation - Perspektiver for skolestarten I afsnittet Perspektiver for skolestarten tages der fat på en diskussion af, hvordan en ideel skoledag for de yngste børn i anno 2012 kunne se ud. Et af perspektiverne kunne være en længere dag indeholdende som en

6 Marts 2006 Blad 608 naturlig del mad, sundhed og fysisk aktivitet. Den pædagogiske vinkel Pædagogikken skal i et sådant obligatorisk forløb med lærere og pædagoger som ansvarlige være af en sådan karakter, at børnene oplever, udfordres og lærer i en passende blanding med plads og tid til det hele. I dette perspektiv er en længere varieret skoledag ikke ensbetydende med flere undervisningslektioner. Det er indholdet, der vil være afgørende for en dag med høj kvalitet. BKF hilser med tilfredshed, at der i skolestartudvalgets rapport åbnes op for, at kommunerne kan afprøve for forskellige modeller for en mere varieret dag med undervisning og fritid i en passende blanding. BKF anbefaler: - at indholdet i afprøvning af en varieret skoledag (undervisning og fritid) perspektiveres på en sundhedsmæssig vinkel, hvor børns lyst til at bevæge sig udfordres og sættes i sammenhæng med indholdet i øvrigt. - at der i forskellige kommuner og skoletyper gøres erfaringer med betydningen af en længere og mere varieret dag med vægt på, at alle børn udfordres Lov om børnemiljøvurdering BKF har afgivet høringssvar om forslag til Lov om børnemiljøvurdering i dagtilbud. BKF har angivet, at vi grundlæggende kan tilslutte os formålet med at sikre, at børn i dagtilbud har et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring. BKF har endvidere tilsluttet sig bemærkningen om at det påtænkes at udskille dagtilbud fra serviceloven i en selvstændig lov. Endvidere anfører vi: Den kommunale tilsynsforpligtelse BKF ønsker kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse præciseret i lovteksten. I bemærkningerne bør endvidere indføjes følgende (markeret understreget) til den eksisterende tekst: For at sikre inddragelse og involvering af ledelse, personale og forældre og dermed sikre den samlede implementering af børnemiljøvurderingerne foreslås det, at: -Ledelsen skal udarbejde en handlingsplan. - Børnemiljøvurderingen skal drøftes med forældrebestyrelsen. - Børnemiljøvurderingen skal være tilgængelig i dagtilbuddet for forældre og andre interesserede og evt. offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside. - Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med dagtilbuddenes udarbejdelse af børnemiljøvurderingen [BKF s tilføjelse] - Dagtilbuddene kan hente rådgivning og inspiration fra Dansk Center for Undervisningsmiljø.

7 Marts 2006 Blad 609 Det pædagogiske perspektiv BKF ønsker det præciseret i bemærkningerne, - at der kan udarbejdes en børnemiljøvurdering for et lokalområde under en samlet områdeleder som f.eks. er leder for 4-7 dagtilbud. Endvidere, at vurderingen kan integreres i en samlet virksomhedsplan som også indeholder den pædagogiske læreplan. - at børnemiljøvurderingen tilfører et pædagogisk perspektiv til allerede eksisterende gældende krav og forskrifter fra relevante myndigheder, hvad angår bygnings-, sikkerheds-, og sundhedsmæssige forhold i dagtilbuddet. Se det samlede høringssvar på KL s Børnetopmøde marts 2006 i Århus Om sejlads Ejgil Rasmussen Folketingspolitikere Johannes Andersen Nutidens forældre Børnetopmødet i år var en opfølgning på det første af slagsen, der for to år siden blev afholdt på Munkebjerg. Dengang var vi cirka 500 stuvet sammen i foredragssalen, så det var oplagt at søge nye rammer, der kunne give plads til flere deltagere. Det var en rigtig beslutning, for her i 2006 var der deltagere. Der blev i forbindelse med mottoet for topmødet, Skibet er ladet med, talt om inspiration til forestående sejlads ud i ukendt farvand; men når vi nu er vi de maritime begreber: Der er altså ingen grund til, som én af talerne var inde på, at frygte modvind: Det handler om at lægge kursen rigtigt og sætte sejlene rigtigt så skal man nok komme derhen, hvor man vil. Torsdagens program havde et oplæg fra Ejgil Rasmussen, hvor han fik afleveret KL s centrale budskaber, blandt andet med en afvisning af, at kommunerne helt ukritisk overtager amtsinstitutioner og med en opfordring til regeringen om at dæmpe sine centraliseringstilbøjeligheder. De to folketingspolitikere Hans Andersen fra Venstre og Karen Hækkerup fra Socialdemokraterne havde så, godt hjulpet af Jens Gaardbo, en duel på ord om Folketingets forventninger til kommunerne. Der var ikke mange overraskelser i den seance. Den fra tv kendte samfundsforsker Johannes Andersen leverede et oplæg om tidsånden. Krydret med mange powerpoints. Underholdende i form og indhold, men nok et foredrag der ikke var kreeret lige til denne lejlighed. Næste indslag bragte igen Jens Gaardbo på banen, denne gang med de to forfattere til bogen Generation Fucked Up. Der kom flere interessante, undertiden mildt provokerende betragtninger frem.

8 Dialogmøderne Ove Kaj Pedersen Helen Eriksen Peter Lund Madsen Konklusion Kommunenetværk for nutidens skolebyggeri Marts 2006 Blad 610 Resten af dagen var helliget seks dialogfora om demokrati og netværk, sammenhængende børnepolitik, organisering af børneområdet, ledelse og organisering, nye opgaver på social- og specialområdet og sundhedspolitik. Alle relevante og aktuelle temaer. Det er nok svært at give en samlet anmeldelse af møderne. Men mon ikke de fleste har oplevet såvel dette med at kunne sige, Nå, herregud, er de ikke nået længere? For lidt senere at kunne konstatere: Der var godt nok en god idé det skal du huske hvad er det nu ham der hedder? Fredagens program blev indledt ved et foredrag uden brug af power points, endsige manuskript. Ove Kaj Pedersen vandrede frem og tilbage på scenen i de aftalte tre kvarter og det var fremragende! Vi fik de store linjer trukket op fra kommunalreform og til strukturreform og fik begrundelserne for behovet for en reform, og hvorfor den kunne gennemføres så hurtigt: Der var på tværs af politisk farve i de seneste tre regeringer en erkendelse af de systemfejl, der lå i kommunalreformen. Det var f.eks., at man opbyggede kommunerne efter sektoriseringsprincippet,og at man adskilte ansvar for udgifter fra ansvar for indtægter. Sidstnævnte medførte blandt andet at Danmark på et tidspunkt reelt blev sat under administration (af Deutsche Bundesbank), og førte også en skattenægterbevægelse med sig. Den del at strukturreformen, der vedrører inddelingsreformen gav Ove Kaj Pedersen en levetid på cirka 10 år: Så har vi kommuner. Allerede inden for et års tid, vil man begynde at tale om nye sammenlægninger. Endelig var der interessante betragtninger om forholdet mellem politikere og embedsmænd og demokratiopfattelser, fra inddragelse af interesseorganisationer til nedsættelse af fokusgrupper, som lige spørges inden beslutningerne træffes. Det interessante bliver nu, hvilke systemfejl den nye reform har i sig. Et spændende, medrivende oplæg, hvor form og indhold, budskab og kropssprog hang fint sammen. Og vi lærte et par nyttige citater: Først Schopenhauer: Mennesket har en tendens til at betragte sine egne grænser som universets grænser. Og, en gammel Navaho-indianer: Når din hest er død, så stå af. Til sidst fik vi så en gennemgang af universets, menneskets og hjernens udviklingshistorie. Veloplagt og morsomt. Et godt Børnetopmøde vi glæder os allerede til det næste. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har etableret netværk, der skal hjælpe kommunerne med at bygge og ombygge skoler, så de løftes arkitektonisk og samtidig opfylder kravene til fremtidens lære-

9 Marts 2006 Blad 611 miljøer. Landets kommuner skal i de kommende år bruge milliarder på at bygge og ombygge grundskoler. I den forbindelse kan kommunerne have behov for at kvalificere sig, så de bliver i stand til at skabe optimale bygninger og fysiske rammer for fremtidens læremiljøer. Derfor har Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, taget initiativ til Kommunenetværk for nutidens skolebyggeri. Se mere på Give deltagerne de bedste forudsætninger Tanken bag kommunenetværket er at give deltagerne de bedste forudsætninger for at bygge og ombygge skoler, så de løftes arkitektonisk og samtidig opfylder kravene til fremtidens læremiljøer. Desuden skal netværket sikre, at de midler, der investeres i kommende skolebyggeri, bliver anvendt mest fordelagtigt. Netværket mødes 1-2 gange om året, hvor dagsordenen er: - Formidling af den nyeste viden indenfor byggeri, pædagogik og læringsmiljøer gennem oplæg fra DCUM eller andre oplægsholdere -Udveksling af egne erfaringer internt i netværket. - Forslag fra kommunerne - og andre aktører - om aktuelle spørgsmål, der skal belyses. - Besøg på skoler med erfaringer, der er relevante for netværket. Netværket sat i gang Kommunenetværk for nutidens skolebyggeri blev sat i gang den 9. februar 2006 med et seminar, primært for udvalgsformænd og forvaltningschefer på skoleområdet. Børne- og Kulturchefforeningen deltog sammen med KL. BKF fremhævdede sine synspunkter i følgende stikord: - Fleksibilitet - Det pædagogiske servicecenter (PSC), som hjertet i skolen - Skole og fritid som integrerede løsninger - Garderobe og kantineforhold - Ude- / indefodtøjs - zoner - Gennemsigtighed via åbninger med glaspartier - Trådløs netværk til IT - Uformelle opholdssteder - Gode udeforhold - Lærerarbejdspladser og personalefaciliteter BKF fremhævede også det væsentlige i at etablere nogle forberedende processer i forbindelse med skolebyggrei: - Pædagogisk grundlag for pædagogiske forbedringer - Bred politisk drøftelse - Bygningsanalyse - Politisk godkendelse - Udarbejdelse af Masterplan

10 Marts 2006 Blad Politisk godkendelse - Prioritering - Gennemførelse BKF s sekretariatet: Kulturforvaltningen, Fællessekretariatet, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf Fax