DATA I SKOLELEDELSE DEL 1. Seminar v/henrik Stockfleth og Hanne Marcher 1. marts 2017 Roskilde Kongrescenter
|
|
- Ingvar Andersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DATA I SKOLELEDELSE DEL 1 Seminar v/henrik Stockfleth og Hanne Marcher 1. marts 2017 Roskilde Kongrescenter
2 Formål Formålet med arbejdet med data i løbet af dagen At vi får et fælles sprog omkring brugen af data At vi får værktøjer med hjem, som kan bruges til at systematisere brugen af data At data skal hjælpe os med at kvalificere ledelsen i skolen det strategiske perspektiv struktur understøtter kultur
3 Indflyvning ucc PROFESSIONs HØJSKOLEN Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 3
4 Forholdet mellem data (og andre teknologier) og strategisk anvendelse Data et af mine strategiske værktøjer Data Data Data Overblik hvad kan den? Dagens opbygning afspejler bevægelsen fra fokus på data som fænomen til data som strategisk værktøj Data en teknologi Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 4
5 Hvad siger forskningen om vores beslutningsgrundlag? Lærere har deres egen målestok for at evaluere deres egen undervisning (vs. eksterne vurderinger) Lærere og ledere tager ofte beslutninger på baggrund af erfaringer, intuition og anekdotisk information Der er ikke enighed mellem forskellige aktører om hvilke former for elevudbytte, der er vigtigst (værdifuldt), og hvilke typer data der er meningsfulde Nogle lærere ser ikke forbindelse mellem deres undervisning og elevernes udbytte så værdifuld data overses Data om det som lærerne vil have det vil sige om virkelig vigtigt udbytte er sjældent tilgængelige og svært at måle Skoler giver sjældent den nødvendige tid til at samle og analysere data Data bliver ofte brugt politisk, hvilket fører til mistillid og undgåelse af data (Ingram, Louis og Schroeder 2004) Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 5
6 En strategisk ledelsesmodel - elevcentreret ledelse ucc PROFESSIONs HØJSKOLEN Elevcentreret ledelse er Etisk- distribueret- kulturafhængig- inkluderende - kontekstafhængig Skabelse af stærke uddannelsesmæssige forbindelser Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 6
7 Værktøjer i løbet af dagen Udleveres: Bruttolisten Anvendelsesskemaet Årshjul udfyldt Årshjul tomt Datarelevanscirklen I slideserien i øvrigt: Fundjournalen Strategipilen Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 7
8 Grundlæggende begreber Hvilke typer data har vi til rådighed? Hvordan bliver data skabt? Hvad kan/bør de anvendes til? Hvordan gør vi data tilgængelige, brugbare og pålidelige? Kapacitet Hvilke kompetencer er hjælpsomme for at kunne analysere og fortolke data i fællesskab? Hvordan understøttes og organiseres analyse og brug af data? Hvem skal anvende data til hvad? Hvordan opbygges en undersøgende kultur? Hvordan opbygges en kultur med fokus på progression og feedback? Hvilke værdier understøtter brugen af data? Kvalitet Kultur Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 8
9 Datas kvalitet Hvilke typer data har vi til rådighed? Hvordan bliver data skabt? Hvad kan/bør de anvendes til? Hvordan gør vi data tilgængelige, brugbare og pålidelige? Kvalitet Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 9
10 Datas rolle i hele systemet Hvad data kan bruges til: Forstå elevernes faglige niveau og læreprocesser Følge fremskridt og progression Udvikle god undervisning Identificere og analysere problemstillinger Udforme mål og indsatser Evaluere beslutninger, virkninger og effekter for organisationen Opbygge kompetencer og kapacitet Brug af data er et fælles projekt for professionelle læringsfællesskaber Samme tankegang i hele styringskæden Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 10
11 Datas rolle i hele systemet- whole system approach ucc PROFESSIONs HØJSKOLEN Undervisnini Skoleledelse Forvaltningsledelse Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 11
12 Data i rigelige mængder Kvantitative data i LIS Nationale test Trivsel Resultater - FP Overgang til ungdomsuddannelse Undervisning Kompetence Elevfravær Elever Elevtal DSA Inklusion og specialundervisning Økonomi Under- og fødesystemer Testogproever. dk Nationaltrivsel. dk Optagelse.dk Læringsplatform Læse- og regneprøver Forældretilfredshedsundersøgelse Elevadministrations -system Personale- og administrations -system Kvalitative data Elevprodukter synlig læring Klassediskussioner Elevsamtaler Data for elevernes læring og trivsel Feed-back samtaler Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC Narrativer Observationer Spørgeskemaundersøgelse Data om organisationen 12
13 Faget Fælles Forenklede Mål Kompetencemål Standpunktskarakter 7,2 Nationale test 14% FP 6,3 Trivselsundersøgelse 22% Færdigheds- og vidensmål Mål for undervisning Skr. 1 6,0 Skr. 2 6,6 Evaluering Læringsm ål Undervisnings aktiviteter Samtaler Afleveringer Test Prøver Peter Spørgeskema Tegn på læring 9A Peter + 24 Læring 8B 7B 5B 9B 9C 9D 3B Undervisning 2B 1B Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 0B 13 6B 4B
14 Værktøj: Bruttolisten Dialog: Kig bruttolisten igennem (ligger på jeres bord i A3-format) Hvad er gode data for os? OBS: Bruttolisten skal bruges igen senere Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 14
15 Datakapacitet Kapacitet Hvilken kompetencer er hjælpsomme for at kunne analysere og fortolke data i fællesskab? Hvordan understøttes og organiseres analyse og brug af data? Hvem skal anvende data til hvad? Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 15
16 Dataliteracy Dataliteracy: er evnen til at stille og besvare spørgsmål om indsamling, analyse af og meningsskabelse i data. (Hamilton et al 2009) Professionelle med dataliteracy: Indsamle Analysere Skabe mening kender til forskellige former for data og ved hvilke data, der kan understøtte hvad forholder sig til kvalitet og udsagnskraft i data bruger data mange steder fra og forholder forskellige typer af data til hinanden forholder sig etisk ansvarligt til måden, hvorpå data genereres, bruges og formidles (Kathy Dyer 2015) Grundlæggende to tilgange: Grounded Theory Problemformuleringstilgangen Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 16
17 Værktøj: Fundtypeoversigt De ømme tæer Succes erne Splittet Rugbrød Hvad springer i øjnene? Vores mål Respondentgrupperne Modstridende svar Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 17
18 Eksempler på fundtyper Succes erne De ømme tæer Rugbrød Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 18
19 Værktøj: Systematik fra fund til handling - alternativ Fund Undren Undersøgelse Fortolkning Handling Opfølgning Fra data til FUND Hvad viser data om? Fra fund til fælles UNDREN Hvad peger dette fund på? Fra undren til fælles UNDERSØGELSE Hvad mangler vi af data for at få et mere viden (triangulering)? Fra undersøgelse til fælles FORTOLKNING Hvilke forklaringer har vi på denne undren? Fra fortolkning til fælles HANDLING Hvilke tiltag og handlinger vil vi igangsætte? Fra handling til fælles OPFØLGNING Hvordan sikrer vi, at handlingerne gennemføres?
20 Følgeslutningsstigen don t jump! Byg en stærkere stige Forstyr konklusionen Hvilken information/logik ledte mig frem til min konklusion/vurdering og hvad kunne ændre den? Forstyr fortolkningen Hvad er mine antagelser og hvilke andre mulige fortolkninger er der? Forstyr beskrivelsen Forstyr udvælgelsen Beskriver jeg situationen præcist og fair? Hvis jeg trækker på en anden viden, hvad ville jeg så se/være optaget af? Hvad har jeg lagt mærke til, og hvad kan jeg ha overset? Hvilken viden har jeg om det? Hvor kan jeg ellers hente data/viden? Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 20
21 Værktøj: Triangulering hvordan ser landskabet ud, og hvor er jeg? En måde at styrke validiteten i et prospekt på er metodetriangulering. Metodisk triangulering betyder at kompensere for svagheder ved en metode ved også at bruge andre metodiske tilgange. Sådan en triangulering kan indebære, at man bruger både kvalitative og kvantitative metoder., eller at man bruger flere forskellige kvantitative eller kvalitative metoder for at anslysere en problemstilling Helge Østbye m.f Metodebok for mediefag, s. 101 Metodetriangulering behøver ikke at være tre metoder men kan også være to eller fem! Det er også metodetriangulering at bruge sekundær data fra andre undersøgelser Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 21
22 Værktøj: Triangulering hvordan ser landskabet ud, og hvor er jeg? Dit blik Forforståelse og kendskab til kontekst F.eks. Nationale test i matematik Dit primære datasæt Dine sekundære datasæt F.eks. Fraværsoversigten, matematiktest og trivselsundersøgelsen Kan godt være flere datasæt Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 22
23 Værktøj: Fundjournalen Fund Undren Undersøgelse Fortolkning Mål og handling Opfølgning Beskrivelse Data viser Foreløbig hypotese Triangulering Årsagssammenhæng Indsats Effekt Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 23
24 Værktøj: Fundjournalen alternativ Fund Matematik terminsprøve 8. årgang Undren Undersøgelse Fortolkning Handling Opfølgning Beskrivelse Data viser Foreløbig hypotese Triangulering Årsagssammenhæng Indsats Effekt Drengene får konsekvent højere karakterer end pigerne Drenge 7,2 Piger 6,5 Appellerer undervisningen i matematik mere til drengene end pigerne? Hvad siger andre data? Hvordan kan vi informere vores fund med flere data? Stor spredning blandt drengene en stor gruppe rigtig dygtige og en gruppe rigtigt udfordrede ikke en Matematikvejleder følger undervisning i periode Inddragelse af øvrige kønsproblematik lærere i klassen Fordelingen blandt alle drenge og alle piger? Hvad siger historikken? Hvordan er mønsteret i forhold til færdighed og problemløsning? Forskel på klasser? Hvad siger eleverne? Udfordringen: Løfte den udfordrede drenge gruppe Opstiller handlingsplan sammen med lærer Klassekonference i februar med lærere og matematikvejleder Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 30
25 Datakultur Hvordan opbygges en undersøgende kultur? Hvordan opbygges en kultur med fokus på progression og feedback? Hvilke værdier understøtter brugen af data? Kultur Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 25
26 Et tilløb til principper for brug af data En undersøgende og spørgende tilgang En udviklingsorienteret og fremadrettet tilgang En fælles og samarbejdende tilgang En systematisk og organiseret tilgang En professionelt ansvarliggørende tilgang En videninddragende tilgang En reflekteret og værdiorienteret tilgang Andet? Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 26
27 Data som element i forandringsledelse Brug af data er en vane, som skal kultiveres og understøttes over tid. En del af den vane er at identificere de specifikke problemer og muligheder, der skal fokus på, og det hjælper til at arbejdet med brug af data ikke bliver overvældende, særligt for dem, det er nyt for. (Curtis og City 2009) Forandringer af uddannelse er teknologisk simple men socialt komplekse. (Fullan 2010) Med andre ord: Det tager tid at lære at arbejde med data og at integrere arbejdet med data i skolens daglige praksisser!
28 Opsummering Hvilke typer data har vi til rådighed? Hvordan bliver data skabt? Hvad kan/bør de anvendes til? Hvordan gør vi data tilgængelige, brugbare og pålidelige? Kapacitet Hvilke kompetencer er hjælpsomme for at kunne analysere og fortolke data i fællesskab? Hvordan understøttes og organiseres analyse og brug af data? Hvem skal anvende data til hvad? Hvordan opbygges en undersøgende kultur? Hvordan opbygges en kultur med fokus på progression og feedback? Hvilke værdier understøtter brugen af data? Kvalitet Kultur Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 28
29 Set. Jørgens Skole- forløb og erfaringer ucc PROFESSIONs HØJSKOLEN k vf\'f'ac<ø2$1ot A; 'DI\'"j)q 1\P-St()ui V E J I / PIWP.r 'AZ :: -r.{) u? r too-sl <l> ET Bc!YIO>T &..t< PA /\LU? t!l.evo- >-.; Ltt:.j:l,...- (\.f AL+ Ttlli.'J'>A1Sl:: r'ojv\ 'Pe"n:f.JCE HOV U va-ta Lt fzac( D "Diftl-6&'06- r«j.tt uu v,vjln01v.:::) l\\.-'-6ep-t:'lfm4'f\3\: T>,"ti..C'&'-' t( f t fivn-cn:<r e J ( ) : >t!"w (CASe!) ;(.. \NQ'I::I'-<:.flel> -1> 'TY-IPeST - > RK.nG-T o"bsgwa-fto t:ls(.. fa..-'1) 1<. SPAf-R1t-& +\-<oiiafl.;:icj L Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 29
30 Sct. Jørgens Skole Data Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 30
31 Hvor startede vi arbejdet med data PISA (2000) OECD-rapport (2006) Nationale test (2010) Systematik omkring læsning læsevejledere Kortlægningsundersøgelsen T (PFL)
32 Hvor står kampen om dannelsen Stefan Hermann Politisk administrativ versus pædagogisk konservativ Hvordan finder vi en fælles vej, der er anerkendt af begge positioner?
33 Læringsgrundlag 2020-perspektiv Synliggørelse af læring og trivsel Professionelle læringsfællesskaber Inkluderende og motiverende læringsmiljøer
34 Processen hvor kommer vi fra? Synliggørelse af læring og trivsel Målcirkler (2013) Læring Nøglen til læring (2014) Læringsledelse (2015) MinUddannelse (2016) Data (2016)
35 Processen hvor kommer vi fra? Professionelle læringsfællesskaber Teamsamarbejde ( ) Fagteam (2015) Funktionsbeskrivelse for team (2016) Professionelle læringsfællesskaber (2016)
36 Årshjul Sct. Jørgens Skole
37 Hvor er vi nu.. Hvad gør vi før, under og efter en test (vejledning)? Hvad kan vi udlede af de test, vi tager, og hvor sætter vi fokus (vejledning)? Hårde og bløde data hvilken balance skal vi have? særligt fokus på trivsel, læsning, matematik og dansk Organisering, der understøtter arbejdet med data
38 Dataårshjulet: Overblik og systematik 1 Med udgangspunkt i dataårshjulet fra Sct. Jørgen drøftes eget årshjul og så meget som muligt af eget årshjul produceres 1. Produktion af dataårshjul Værktøjer: Bruttolisten og dataårshjulet Sct. Jørgens Skoles dataårshjul holdes op mod egen dataproduktion justeres med hensyn til typer og placering og producerer dermed eget årshjul 2.Dialog med makkerteam 3.Datas sammenhæng med strategien Værktøjer: Strategipilen og dataralevanscirklen Gennemgang af trianguleringsmuligheder med udgangspunkt i et eksempel Årshjulet sammenholdes med effektmål fra T1 ved hjælp af datarelevanscirklen Inddragelse af PLC i processen for at skabe ejerskab Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 38
39 Det systematiske aspekt den organisatoriske systematik Terminsprøver Nationale test - frivillig 1. standpunkt Læseprøver Trivselsundersøgelse januar 2. standpunkt Nationale test - obligatorisk Matematikprøver Elevplan Kvalitetsrapport 3. standpunkt Folkeskolens prøver - skriftlig Folkeskolens prøver mdt Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 39
40 Sct. Jørgens årshjul Matematik Dansk Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 40
41 ucc PROFESSIONs HØJSKOLEN Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 41
42 Opgave lav et dataårshjul for skolen Skolens ledelse har fået tilsendt alle værktøjerne som der her refereres til Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 42
43 Opgave lav et dataårshjul for skolen Teamet laver deres eget årshjul Data til årshjulet er i udgangspunktet de årligt tilbagevendende data Årshjulet kan laves: Fra bunden i en tom skabelon Med udgangspunkt i årshjulet fra slideserien Med udgangspunkt i Sct. Jørgens Skoles årshjul Ved brug af Plandisc.com Støtteværktøj: Bruttolisten Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 43
44 3. Mål det relativt vigtigste Lovens formål Forberede til uddannelse Deltagelse i samfundet mm. Forbedringsstrategi Læringsmål for medarbejdern e Årligt mål for år hvert år udtrykt i SMART mål Årligt mål for hvert år Strategisk mål 2-3 år Nationale mål Kommunale mål Dygtige læsere og matematikere mm. Faglighed Trivsel Skolens/ klubbens vision Innovation og entreprenørskab
45 Baseline og årlige mål Eksempel: Faglig trivsel År x resultater 1. årgang År x + 1 resultater 2. årgang År x + 2 resultater 3. årgang Vores årlige effektmål (SMART) for 2017 xx% xx% xx% xx%? xx% xx% xx% xx%? xx% xx% xx% xx%? Faktiske resultater 2017 Følge årgange og kohorter
46 Relevanscirklen hvilke data er relevante for jeres strategiske mål? Hvordan kan I datainfomere processen? Hvor ved vi det fra? Hvilke data kan være relevante for deltagerne i processen? Hvordan følger vi op? Mindre relevante Relevante Meget relevante Tema/mål
47 Værktøj: Dataårshjulet Mindre relevant Relevant Meget relevant Mål
48 Øvelse data og jeres T1 undersøgelse Med udgangspunkt i dataårshjulet og bruttolisten vurderes hvilke data, der kan være med til at belyse jeres vej mod effektmålene fra T1 triangulering Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 48
DATA I SKOLELEDELSE DEL 2. Seminar v/henrik Stockfleth og Hanne Marcher 1. marts 2017 Roskilde Kongrescenter
DATA I SKOLELEDELSE DEL 2 Seminar v/henrik Stockfleth og Hanne Marcher 1. marts 2017 Roskilde Kongrescenter Overblik og systematik 2 Organisatorisk forankring Indhold: Det professionelle læringsfællesskab
Læs mereTema: Datasæt og analyseveje Roskilde 5/9 2017
Tema: Datasæt og analyseveje Roskilde 5/9 2017 Hanne Marcher/Lektor og udviklingskonsulent UCC Henrik Stockfleth Olsen/Adjunkt og udviklingskonsulent UCC Præsentation Henrik Stockfleth Olsen Erfaring:
Læs mereForanalyse af (T1-) T2
Foranalyse af (T1-) T2 Skole og Klub i samarbejde med: Hanne Marcher/Lektor og udviklingskonsulent UCC Henrik Stockfleth Olsen/Adjunkt og udviklingskonsulent UCC 1 Analyseforløbet i T2 Intro Datasæt og
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?
Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereMÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
Læs mereStrategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)
Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Indhold Læsevejledning... 2 Indledning... 3 Fagligt fokusområde... 5 Vejlederne... 6 Elever med særlige behov... 8 Evaluering af faglig progression...
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereDataliteracy - fra data til god undervisning
Gør tanke til handling VIA University College Dataliteracy - fra data til god undervisning Martin Søland Klausen, VIA University College 1 Fra data til bedre undervisning 1. Hvorfor data? Bedre resultater
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereSystematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereData i folkeskolen.
Data i folkeskolen https://padlet.com/rasmusuj1/temadag2018 Data i spil Øge læring og trivsel Generere data Kvalificere beslutninger Analysere og fortolke Monitorerende og handleanvisende data Monitorerende
Læs mereKVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.
KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler
Læs mereSTRATEGI FOR FAGET MATEMATIK
AT SPØRGE OG SVARE I, MED, OM MATEMATIK TANKEGANGS- KOMPETENCE HJÆLPEMIDDEL- PROBLEMBEHANDLINGS- KOMPETENCE MODELLERINGS- KOMPETENCE RÆSONNEMENTS- KOMPETENCE REPRÆSENTATIONS- KOMPETENCE AT OMGÅS SPROG
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1
Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereForskningsartikel 2 fra projektet Den videnproducerende skole Katrine Copmann Abildgaard & Andreas Granhof Juhl
Den videnproducerende skoleforvaltning Forskningsartikel 2 fra projektet Den videnproducerende skole 1 2018 Katrine Copmann Abildgaard & Andreas Granhof Juhl Hvordan arbejder skoler med data og viden?
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereVælg det rigtige evalueringsredskab
www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereI dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereLæringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre
Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen UCC Mål for forløbet At gennemføre og
Læs mereKvalitetsrapport Lynghøjskolen
Kvalitetsrapport 2015-2016 - Lynghøjskolen Skolelederen skal på baggrund af rådata, som vil indgå i den kommunale kvalitetsrapport besvare nedenstående spørgsmål og sende sine svar til skolens udviklingskonsulent.
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereFebruar FGU - kompetenceudvikling
Februar 2019 FGU - kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen skal styrke: Ledelsens kompetencer i pædagogisk ledelse, administrativ ledelse og forandringsledelse inden for en FGU-kontekst Udviklingen af
Læs mereEvalueringsdesign for realisering af skolereformen
GLADSAXE KOMMNE Skoleafdelingen Den 17. oktober 2014 Mads Aagaard og Kasper Willems Evalueringsdesign for realisering af skolereformen Den 19. marts 2014 besluttede Byrådet grundlaget for Realisering af
Læs mereTemamøde 8. Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det?
Temamøde 8 Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det? KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål Viden om, hvordan nogle kommuner anvender data om børn og unges progression Viden om, hvordan nogle
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereDen løbende opfølgning på skolens mål og indsatser
Den løbende opfølgning på skolens mål og indsatser v/ Anna Sandell & Anders Winter PLC seminar 2 28.11 2017 Den løbende opfølgning på skolens mål og indsatser Nedslag: Skolens mål- og indsatsbeskrivelse
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereDrøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU
Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU 20.03.2018 Forslag fra Per Clausen at Aalborg Kommune følger eksemplet fra Aarhus Kommune og gør anvendelsen af læringsplatformene
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereLANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens
Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereBrug af data i skolebestyrelsesarbejdet. Er der plads til fortællingen?
Brug af data i skolebestyrelsesarbejdet. Er der plads til fortællingen? Skole og Forældre Landsmøde 23. nov. 2018 Temacafé 6 Mette Helding Madsen, UVM Program for temacaféen Del 1: Intro og tjek ind Del
Læs mereOplæg til Børn og Unge-udvalget
Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereSæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereProgram for læringsledelse
Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 1 Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 2 Læringsledelse 1 Program for Læringsledelse
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs merePROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB
PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB DAGSORDEN Målgruppe og anvendelsesmuligheder Baggrund og rammesætning Praksis: faserne i udviklingsforløbet Hvad skal vi gøre på
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereEvalueringskulturen på Kværkeby Friskole
Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole På Kværkeby Friskole arbejder vi med en evalueringskultur, der giver os mulighed for at skabe de bedste rammer og det bedste læringsmiljø for vores elever. Vi ønsker
Læs mereOM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereDagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk
Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs merePPR og den datainformerede samskabelse. v. Kasper Føns - Tåsingeskolen & Hans Jørn Søberg - PPR
PPR og den datainformerede samskabelse v. Kasper Føns - Tåsingeskolen & Hans Jørn Søberg - PPR Oplægs oversigt 1. Whole system approach og datainformerede læringsfællesskaber 2. Udfordringsteam på skoleområdet
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereHvor kan EUD lære af grundskolens brug af data?
Hvor kan EUD lære af grundskolens brug af data? Mette Helding Madsen og Rasmus Dyrendal, læringskonsulenter på hhv. Grundskoleområdet og EUD Side 1 Mål Sammen undersøges det, hvordan viden og metoder fra
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereINSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER
FOKUSSAMTALE INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER Teamet er centrum for arbejdet med at skabe virkningsfulde og synlige resultater
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 8.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 8.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 01-12-2016 Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse og
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereantal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100
Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Rammeforsøg Aldersintegrerede klasser på mellemtrin 2. Kommunens navn Frederiksberg Kommune Skoler omfattet af Frederiksberg Ny
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereKvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017
Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017 Trine Rhein-Knudsen Læringskonsulent STUK trine.rhein-knudsen@stukuvm.dk Dagsorden Lovkomplekset og reformens intentioner Hvad
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse
Læs mereFokuspunkter i oplæg
Data i folkeskolen Fokuspunkter i oplæg Sammenhængen til kick-off konferencen Dataforståelser Nationale test Progressionsmåling Nye visninger og funktionalitet Anbefalinger fra forskning Læringskonsulenternes
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereNår data bidrager til udvikling af praksis. 18. april 2018 SIP 4, Lasse Reichstein Hellerup Skole
Når data bidrager til udvikling af praksis 18. april 2018 SIP 4, Lasse Reichstein Hellerup Når data bidrager til udvikling af praksis Dialogoplægget formidler erfaringer med at anvende data til at udvikle
Læs mereProcesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så
Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereUdviklingscentret på EUC Sjælland
Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mere