Det kan konstateres at: På den baggrund anbefaler DI:

Transkript

1 Sammenfatning og synspunkter Det kan konstateres at: Fremtidens transportsystem kan blive langt mere intelligent gennem brug af Intelligente Transport Systemer (ITS), der integrerer informations- og kommunikationsteknologier i transportinfrastruktur og køretøjer. Mange investeringer i ITS må forventes at være samfundsøkonomisk rentable, men der er dog kun foretaget få egentlige samfundsøkonomiske vurderinger af ITS projekter. Der er mange muligheder for at gøre brug af eksisterende teknologier, herunder f.eks. mobiltelefon. ITS systemer kan bruges til at fordele trafikken i både tid og rum. På den baggrund anbefaler DI: Implementering af Intelligente Transport Systemer (ITS) skal frem mod 2050 spille en central rolle i forhold til at forbedre kapacitetsudnyttelsen af den eksisterende infrastruktur. ITS-investeringer skal prioriteres ud fra deres samfundsøkonomiske afkast. ITS baseres så vidt muligt på teknologi i køretøjer, mobiltelefoner etc. ITS bruges aktivt til at tage toppen af peak hours.

2 SIDE 123 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE En intelligent transport er mere effektiv Infrastrukturen udnyttes bedre med ITS I dag gør nye teknologier det muligt at øge kapacitetsudnyttelsen i transportsystemet. Begrebet Intelligente Transport Systemer (ITS) bruges til at beskrive systemer, der integrerer informationsog kommunikationsteknologier i transportinfrastruktur og køretøjer. Der findes mange typer af ITS systemer. Nedenfor er blot nogle af de mange eksisterende muligheder, som ITS giver: Elektroniske skilte med forventede rejsetider på vejnettet. Dynamisk information til passagerer i den kollektive trafik, herunder eksempelvis information til passagerer ved stoppesteder om, hvornår den næste bus ankommer. E-call (automatisk nødopkald), hvor vagtcentralerne automatisk modtager information om forulykkede køretøjer. Vendbare vognbaner, hvor variabel skiltning mv. gør det muligt, at trafikken på nogle tidspunkter af dagen er forbeholdt trafik i den ene retning og på andre tidspunkter trafik i den anden retning. Rampedosering, hvor et lyssignal ved tilkørselsramperne til motorveje kan begrænse antallet af biler, der kører ud på motorvejen. Flådestyringssystemer med en række forskellige moduler, herunder eksempelvis et modul, der gør det muligt at sende beskeder mellem kontor og bil og et køre/hviletidsmodul, der registrerer pauser. Mange investeringer i ITS vil givet være en god forretning for samfundet, idet en forholdsvis beskeden investering kan sikre en højere kapacitetsudnyttelse og dermed bidrage til at reducere trængselsproblemer. Perspektiverne ved ITS tæller således både øget fremkommelighed (tidsbesparelser) samt brændstofbesparelser og færre uheld. I forbindelse med udbygningen af Motorring 3 blev der investeret samlet set 124 mio. kr. i et trafikledelsessystem. (Variable hastigheds- og informationstavler på portaler, faste tavler med variabelt tekstfelt, kameraovervågning, dataindsamlingssystem, nødtelefoner, rejsetidsmålesystem og ITsystem). Det er ikke blevet analyseret, hvilken betydning systemet har haft for fremkommeligheden, men Vejdirektoratet har analyseret, hvilken effekt trafikledelsessystemet har haft på antallet af trafikuheld. Normalt sker der op til en fordobling i antallet af trafikuheld i forbindelse med vejarbejder på lignende strækninger, men på Motorring 3 har det samlede antal uheld været stort set uændret, og antallet af alvorlige uheld er næsten halveret. 117 Introduktion af trafikledelse har således klart været en samfundsøkonomisk gevinst på Motorring 3, hvor gevinsten ved færre uheld er næsten det dobbelte af investeringen i systemet. Dertil kommer de ikke-kvantificerbare gevinster ved bedre fremkommelighed. I forbindelse med investeringer i større udbygninger af vejnettet gennemføres der samfundsøkonomiske analyser, som bidrager med information om, i hvor høj grad investeringen er rentabel set med samfundsøkonomiske briller. Investeringer i ITS bliver ikke på samme måde vurderet i relation til samfundsøkonomisk rentabilitet. 117 Vejdirektoratet, Færre uheld med flydende trafik på M3, Pressemeddelelse.

3 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 124 Samfundsøkonomisk gevinst ved trafikledelse på Motorring 3 Trafikuheld per år før trafikledelse 75,3 Forventet antal uheld per år ved vejarbejde (fordobling) 150,6 Trafikuheld per år ved vejarbejde efter trafikledelse 77,2 Reduktion i uheld som følge af trafikledelse per år 73,4 Samlet reduktion i uheld i perioden april 2005 oktober ,4 Enhedspris per uheld (transportøkonomiske enhedspriser) 1,3 mio. kr. Samfundsøkonomisk gevinst ved færre uheld 240 mio. kr. Kilde: Vejdirektoratet. Teknologi i køretøjer fremfor i infrastruktur Mange ITS systemer er knyttet til infrastrukturen, og for visse typer af systemer, er det også en nødvendighed. Det gælder f.eks. styring af lyssignaler i byområder, rampedosering og vendbare vognbaner. Andre typer af ITS systemer er knyttet til køretøjerne. Det gælder f.eks. rutevejledningssystemer (GPS) og automatisk nødopkald (e-call). Som udgangspunkt kan det være en fordel, at ITS systemer er knyttet til køretøjer fremfor infrastrukturen. Infrastruktur har typisk en meget lang levetid, og infrastruktur er ikke bare noget, der lige udskiftes. Materiel og køretøjer udskiftes derimod hyppigere. I Danmark er personbiler i dag i snit 17 år, når de skrottes, mens varebiler er 15 år. De samfundsøkonomiske gevinster ved at indføre ITS i Hovedstadsområdet Rambøll skønner, at indførelse af ITS i Hovedstadsområdet vil give en samfundsøkonomisk gevinst på omkring 1,1 mia. kr. Rambøll har dog ikke regnet på, hvad det vil koste at indføre ITS i hovedstadsområdet. Gevinsten på de 1,1 mia. kr. er primært relateret til rejsetidsbesparelser som følge af introduktion af to typer af ITS systemer. På motorveje antages, at der indføres rampedosering og dynamiske hastighedstavler, der antages at give en samlet reduktion i trængslen på 10 pct., mens der på veje med mange signalanlæg indføres ITS-styring, der antages at give en trængselsreduktion på 20 pct. Gør brug af eksisterende teknologier I forbindelse med ITS er det relevant at overveje, om man kan gøre brug af eksisterende teknologier. Danmarks Statistik skønner, at 42 pct. af de danske familier i dag besidder et GPS navigationsanlæg og 98 pct. en mobiltelefon, og for begge teknologier har udbredelsen været støt stigende i de senere år. Endvidere viser telestatistikken fra IT- og Telestyrelsen, at antallet af mobilabonnementer i dag er så udbredt, at der er flere end 126 mobilabonnementer pr. 100 indbyggere i Danmark. I Japan bruges mobiltelefonen i dag til at give online information om rejsetid med forskelige transportformer ad forskelige ruter. Samlet set antages introduktion af ITS i hovedstadsområdet at reducere trængslen med pct. og samtidig forudsættes, at der dagligt er spildtimer. ITS kan dermed give en reduktion i spildtimerne svarende til 4,5 millioner timer på årsplan og den dertil knyttede samfundsøkonomiske gevinst er sat til en mia. kr. Dertil kommer en gevinst på 70 mio. kr. per år som følge af færre uheld. Kilde: Rambøll Management, De samfundsøkonomiske gevinster ved indførelse af ITS i Hovedstadsområdet.

4 SIDE 125 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Mobil boomer GPS i stærk fremmarch Udviklingen i andel af familier, der besidder mobiltelefon og GPS navigationsanlæg Pct. af familier i Danmark < Mobiltelefon GPS navigation Kilde : Danmarks Statistik Statistikbanken Mobiltelefon til multimodal navigation i Japan I Japan kan man på mobiltelefonen få dør-til-dør rejseplaner, der giver on-line information om rejsetid (intermodal navigation). Det sker via det såkaldte Navitime system, som beregner den hurtigste og mest optimale rute alt efter kombinationen af transportformer. Systemet laver en sammenligning og vælger mellem ruter, som er udregnet på baggrund af en kombination af transport til fods, med bil, med offentlig transport eller med fly. Derudover beregnes CO 2 -udslippet, så brugerne kan vælge en økovenlig rute og estimeringer på forbrændingen af kalorier ved gå-ruter. Priser og tidsforbrug ved de tilgængelige rutemuligheder bliver ligeledes gjort tilgængelig for brugerne. Kilde: navitime.com I Sydkorea bruges mobiltelefonen som betalingsmiddel bl.a. ved kørsel på betalingsveje. Mobiltelefon til automatisk betaling i Sydkorea I Sydkorea har mange mobiltelefoner et indbygget betalingskort, som gør det muligt at betale over mobilen. Mobiltelefonen holdes op mod en sensor, hvormed betalingen er gennemført. Ved større køb benyttes telefonens tastatur til at validere købet med en kode. I transportsektoren bruges mobilen blandt andet som betalingsmiddel ved kørsel på betalingsveje, hvor den fungerer på samme måde, som BroBizzen gør det på Storebælt og Øresund herhjemme. På Sydkoreas betalingsveje tilbyder et telefonselskab en service, der går under navnet PassON, hvor alle mobiltelefoner med Bluetooth teknologi automatisk kan betale uden at skulle stoppe op. Kilde: nytimes.com/2009/05/25/technology/25iht-mobile. htm?pagewanted=all og tollroadsnews.com/node/3123

5 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 126 Stadig flere af de nye GPS-navigationsanlæg kan modtage realtids trafikinformation via Vejdirektoratets såkaldte TMC system (Traffic Messsage Channel), der gør det muligt at modtage her og nu trafikmeldinger direkte via bilens navigationsanlæg. Når der opstår trafikkøer eller ved vejarbejde, vil en GPS, der modtager TMC informationer, kunne foreslå bilisten en ny rute, så han får mulighed for at køre uden om trafikpropper etc. Forudsætningen for, at GPS-navigationsanlægget fuldt ud kan drage nytte af realtids trafikinformation er, at hovedparten af vejnettet er med, og at TMC systemet ajourføres med alle relevante trafikale oplysninger. I dag er det kun det rutenummerede vejnet, som er med i systemet. Der er således ikke udviklet de koder, der er nødvendige for, at et GPS-navigationsanlæg kan gøre brug af realtids oplysninger om trafikale hændelser på f.eks. de større veje i byerne. Samtidig er ajourføringen af TMC-systemet ikke optimal, idet f.eks. de trafikoplysninger, som DR indsamler, ikke videregives til Vejdirektoratet. Brugen af moderne teknologi i transportsektoren bør ikke begrænses til ITS løsninger. Eksempelvis kan internetadgang gøre det mere attraktivt at benytte kollektive transportmidler. I dag er der gratis adgang til internettet i en række busser, i S-togene og på de togstrækninger, som Arriva driver i Vestjylland. DSB har derudover i samarbejde med TDC installeret internet på strækningen Aarhus- København, hvor tjenesten dog kun er tilgængelig mod betaling. Danmark ikke et ITS-foregangsland I Danmark er ITS taget i anvendelse i en række sammenhæng. Danmark kan dog ikke siges at være noget foregangsland, når det gælder brugen af ITS. Vejdirektoratet har etableret en række automatiske trafikinformations- og styringssystemer, herunder TRIM København, TRIM Øresund, M3-Trafikledelse, TRIM-Rejsetid (trekantsområdet) og QUO VADIS (Limfjordstunnellen). I disse systemer registreres trafiksituationen minut for minut og videreformidles via de såkaldte TRIM trafikkort på hjemmesiden Trafikken.dk. Kortet illustrerer de eksisterende trafikledelsessystemer på statsvejnettet. ITS tages i stigende grad i brug i forbindelse med anlægsprojekter, hvor man gør brug af mobile variable tavler, der skilter med eksempelvis tilladt hastighed, vejarbejde eller indsnævring af vejbaner. I forbindelse med udbygningen af Motorring 3 var der således opsat variable informations- og hastighedstavler på portaler over motorvejen. Også på de tilstødende veje, var der opsat informationstavler, der informerede om rejsetider, inden man kørte ind på Motorring 3 ved København. I de transportaftaler, der blev indgået i 2009, er der afsat en pulje på 600 mio. kr. til nye teknologiske muligheder, herunder blandt andet til en forsøgsordning med etablering af et digitalt vejnet, der skal forbedre grundlaget for trafikantservice. Der er samtidig nedsat et ITS udviklingsforum, der skal rådgive om de tekniske ITS-løsninger og bidrage til formulering af grundlaget for en sammenhængende strategi for ITS i Danmark.

6 SIDE 127 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE ITS i andre lande I Norge er man langt fremme med såkaldt adaptiv signalstyring, hvor man bl.a. sikrer busser grøn bølge. I Oslo og Trondheim er henholdsvis 80 og 50 pct. af signalanlæggene styret, så de giver prioritet til den kollektive trafik. Det er ikke kun busserne, der har haft glæde af dette, idet trafikken generelt i myldretiderne har oplevet en reduktion i rejsetiden på pct., mens den kollektive trafik har fået reduceret rejsetiden med mellem pct. Hollænderne er langt fremme med rampedosering, der styrer antallet af biler, der kører ned ad motorvejsramperne. Rampedosering er med til at sikre et godt flow i trafikken på motorvejen, og erfaringsmæssigt kommer trafikanterne hurtigere frem hvis de holder i kø på ramperne frem for på selve motorvejen. Erfaringerne viser, at rampedosering kan reducere den samlede rejsetid på det berørte vejnet med ca. fem pct. På jernbaneområdet er Schweiz det land, der er længst fremme med hensyn til at indføre signalsystemet European Railway Traffic Management System (ERTMS) på niveau 2, men også lande som Sverige og Holland er i gang med at introducere systemet. I Danmark er det besluttet, at der skal indføres ERTMS-2 på hele jernbanennettet, og indtil videre er Danmark det eneste land, hvor dette er tilfældet. ERTMS systemet er et fælleseuropæisk system, der erstatter mere end 20 forskellige nationale togkontrolsystemer. Med ERTMS-2 øges interoperabiliten på tværs af landegrænser. ITS er også relevant på det kommunale vejnet I dag er ITS løsninger i Danmark primært noget, der tages i anvendelse på det statslige vejnet. Men ITS- løsninger er i høj grad også relevante på det kommunale vejnet. Kommunerne har ansvaret for hovedparten af trafiklysene på det danske vejnet og intelligente trafiklys, der sikrer en mere smidig trafikafvikling, er en af de ITS løsninger, der rummer et betydeligt potentiale. Intelligente trafiklys tilpasser sig den aktuelle trafikmængde, og det kræver, at de modtager information om trafikmængden f.eks. via spoler i vejen. En analyse fra Vejdirektoratet viser, at det kun er halvdelen af trafiksignalerne, der er samordnet med andre signalanlæg. Analysen viser samtidig, at hvis der investeres 40 mio. kr. i at samordne signalanlæg i hele landet (svarende til kr.) per anlæg, vil trafikanterne få en gevinst på 900 mio. kr. Der er således tale om en investering, der har et benefit/cost forhold på mere end 20: ITS som planlægningsværktøj Det kan være nyttigt at vide, at der er kødannelse på en motorvejsstrækning, inden man kører ned ad motorvejsrampen. Det er dog alt andet lige at foretrække, at man får denne viden så tidligt som overhovedet muligt og helst inden man kører hjemmefra. ITS kan gøre en stor forskel som planlægningsværktøj. ITS-systemer kan bruges til at give trafikanterne realtidsinformation om transporttid med forskellige transportformer, og kan dermed være et særdeles nyttigt værktøj til rejseplanlægning. I dag eksisterer en række forskellige systemer, der kan bruges i forbindelse med rejseplanlægning. Rejser med kollektiv transport kan planlægges ved hjælp afrejseplanen.dk, mens bilrejser kan planlægges ved hjælp af krak.dk eller den nye bilrejseplanen fra Vejdirektoratet. Rejser med fly og færge kræver brug af særskilte systemer. De forskellige systemer til rejseplanlægning tager kun i begrænset omfang højde for den faktiske trafiksituation, herunder kødannelser etc. IT-systemer kan også lette vejen til samkørsel, idet det bliver lettere at komme i kontakt med andre, der har nogenlunde samme behov for transport både geografisk og tidsmæssigt. I Tyskland er der eksempelvis en række IT-platforme, der gør samkørsel lettere. Også i Danmark er der en række pendlercentraler, blandt andet pendlernet.dk, gomore.dk og turen.dk. 118 Lauritzen (2009). Samfundsmæssig nytte af bedre signalanlæg.

7 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 128 Dynamisk multimodal rejseplanlægger i Berlin I Berlin kan man på hjemmesiden de hente trafikinformationer om alle transportformer, herunder alle former for offentlig transport, bil og fly. På hjemmesiden er det muligt at beregne rutevalg på de enkelte transportformer eller for en kombination af transportmidler Oplysningerne på hjemmesiden tager i vidt omfang højde for den faktiske trafiksituation. VMZ udveksler trafikdata med Berlins offentlige transportvirksomheder: Berliner Verkehrsbetriebe, S-Bahn Berlin og VBB Verkehrsverbund Berlin- Brandenburg. Information og data modtages fra et netværk af 350 radardetektorer langs motorvejene og 220 infrarøde følere installeret langs det øvrige vejnet. Derudover modtages floating car data (FCD en metode til at bestemme trafikhastighed på vejnettet) fra busser og taxier, ligesom systemet suppleres af 20 web-kameraer, information om vejarbejder, større begivenheder og den aktuelle vejsituation. Derudover samarbejdes der med politiet og en radiostation. Kilde: vmz-info.de Tag toppen af peak hours Der er betydelig variation i trafikken over døgnet. Trafikken peaker i henholdsvis morgen- og eftermiddagsmyldretiden. Samtidig bevirker den stigende trængsel, at nogle trafikanter vælger at tage enten tidligere afsted eller senere afsted. Dermed tages toppen af den absolutte peak i myldretiden, men samtidig forlænges myldretidsperioden, så den nu strækker sig over længere og længere tidsrum. Hvor morgenmyldretiden på en række indfaldsveje ind mod København først startede efter kl. 7.00, starter den i dag på såvel Køge Bugt motorvejen og Holbækmotorvejen allerede inden kl ITS kan på forskellige vis bruges til at tage toppen af peak hours. En mulighed er ITS-baseret information til trafikanterne, om de potentielle tidsbesparelser ved at flytte transporten til uden for myldretiden. ITS-baseret information til trafikanterne kan eksempelvis være realtime ruteplanlægningssystemer, der kan oplyse om de potentielle tidsbesparelser ved at køre uden for myldretiden versus i myldretiden. Her er det afgørende, at trafikanterne allerede inden de tager hjemmefra, får information om, hvilken rute og hvilket transportmiddel de skal benytte for hurtigst at nå frem til deres destination Myldretiden starter tidligere og tidligere Klokken < Hillerødmotorvejen ved Værløse Køge Bugt Motorvejen ved Karlslunde Holbækmotorvejen ved Ringstedvej Note : Tidspunkt, hvor køkørsel med hastigheder under 40 km./t indtræffer. Trafikretning mod København. Kilde : Vejdirektoratet, Statsvejnettet Oversigt over tilstand og udvikling.