Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Tema: Flis Ny direktør i GP. Nr. 19 Maj 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Tema: Flis Ny direktør i GP. Nr. 19 Maj 2013"

Transkript

1 Skovdyrkeren Nr. 19 Maj 2013 ØSTJYLLAND Tema: Flis Ny direktør i GP

2 Kend bestyrelsen Formand Anders Saldern Nielsen For at øge kendskabet til foreningens bestyrelse, vil vi over en periode, præsentere dens medlemmer her på lokalsiderne i Skovdyrkeren. Vi lægger ud med formand Anders Saldern Nielsen. Ejendommen Anders og familien bor på en gård i deres skov ved Klovborg tæt ved Gudenåens udspring. Min interesse for skov har jeg fået gennem min uddannelse som gartneritekniker og mine senere jobs som underviser på jordbrugsuddannelser. fortæller Anders. Familien overtog ejendommen i Den er på 13,7 hektar, hvoraf det bevoksede areal udgør 11,7 hektar. Skoven er meget varieret, med de ældste nåletræsbevoksninger fra 1910, en god andel nål fra 1960 erne, samt arealer med yngre løvskov, tilplantet efter stormene i 1999 og For os er skoven først og fremmest en oplevelsesskov, som vi nyder at komme i, men også jagten er et element, som min kone og jeg sætter pris på, fortæller Anders. Driften Selvom skoven samlet set spiller en mindre økonomisk rolle, er det vigtigt for Anders at indgreb i skoven gennemføres rationelt og effektivt. Det er vigtigt at indgreb i skoven er rationelle og effektive, så de giver det bedst mulige økonomiske resultat. I 2012 blev der udarbejdet en Grøn Driftsplan. Planen har givet et godt indblik i ejendommen og de muligheder som findes. Den stående vedmasse er på 220 kbm/ ha og den årlige tilvækst i skoven er på 128 kbm. I den kommende 10-årige planperiode er der estimeret en gennemsnitlig årlig hugst på i alt 124 kbm. Planen skitserer også en række tiltag, som kan forbedre jagten og naturen på ejendommen. Ved siden af sit arbejde har Anders også startet en lille brændefabrik op sammen med en nabo. Som et bierhverv driver Anders et lille brændefirma. Her står han ved brændemaskinen, som er omdrejningspunktet for virksomheden. Foreningen Anders har været medlem af SØJ siden Jeg er først og fremmest medlem for at få adgang til rådgivning og sparring fra min skovfoged. Det er vigtigt for mig at min skov drives bedst muligt. Samtidig har jeg adgang til en sikker afsætning af skovens produkter og på troværdige og gennemskuelige vilkår. I 2008 kom Anders ind i bestyrelsen og har siden 2010 været formand. Det er vigtigt for mig at ejere af alle typer af skov, har adgang til faglig rådgivning og god afsætning. Et højt fagligt niveau sikres blandt andet gennem en bred medarbejderskare med kompetencer indenfor alle grene af erhvervet. Jeg har i mit bestyrelsesarbejde forsøgt, at sætte fokus på afsætning af skovens produkter til bedst mulige priser. Det glæder mig blandt andet at vi har udviklet os så stærkt på flisområdet. Det er et vigtigt produkt, især for de mindre skove, hvor flis kan være med til, at sikre et positivt dækningsbidrag også i tidlige og små tyndinger. 2 Skovdyrkeren

3 Hvor kom flisen fra? Træ til energiformål og her især flis er gået hen og blevet helt centralt i skovbruget. Flisen lægger så at sige en bund under hele prisdannelsen på de småt dimensionerede effekter. Teknikken med flishugning muliggør, at vi kan få udført de første tyndinger i både løv og nål rettidigt oven i købet med en fornuftig økonomi. Men hvor kom flisen egentlig fra? Af Per Hilbert (phi@skovdyrkerne.dk) Skovrider Handberg var pioneren Som med megen udvikling er det ofte få enkeltpersoner, som står bag. Folk, som ser nogle muligheder, som andre ikke ser, og som kører på, trods omverdenens skepsis. I flisens tilfælde var den oprindelige drivkraft her i landet statens skovrider i Klosterheden, Jens Erling Handberg. Handberg havde som yngre lavet driftsplan for Holsteinsborg, og havde der set fyring med flis fra det lokale savværk. Det kørte godt. Da Handberg kom til Klosterheden som skovrider i 1976 og så de store arealer med bjergfyr og de utallige rødgranbevoksninger, der trængte til tynding, var han klar over, at der måtte ske noget. Problemerne Flishugning og fyring med flis var kendte teknologier i både Sverige og Finland. Men i Danmark var der hverken flisentreprenører eller aftagere af flis. Dilemmaet var, at ingen ville købe flishuggere, så længe der ikke fandtes afsætning. Og at ingen varmeværker turde omstille til flisfyring, når der ikke fandtes en stabil produktion derude. Der var desuden en stor skepsis mod flisproduktion i de etablerede skovbrugskredse. En del af denne skepsis skyldtes en frygt for at fjerne næringsstoffer fra plantagerne. Skovrider Jens E. Handberg var en pioner på flisområdet. Et foto fra dengang venligst udlånt af Naturstyrelsen Vestjylland I 1979 kom der, i forbindelse med energikrisen, en afgift på gassen. Så mente man, at det var det rigtige tidspunkt at starte. Skovdyrkeren

4 Den første vanskelige start De første entreprenører, der vovede at investere i opbygningen af flishuggere var Frede Lorentsen og Carlo Hildebrandt, begge fra Ulfborg-området. Snart kom andre til. Entreprenørerne anvendte dels de finske Junkkari-, dels de svenske Hafo-huggere. Men hurtigt også de danske TP-huggere (se næste artikel). Der var endnu ingen flisforbrugende værker i Vestjylland, så skovrider Handberg fik lavet en kontrakt med Novopan Spånpladefabrik på Djursland, hvor man kunne anvende flisen som brændsel (den var uanvendelig til spånplader på grund af indholdet af nåle), samt med Vivild Varmeværk. Interessant er det, at man fra Klosterheden Statsskovdistrikt fik sat gang i både produktion og afsætning af flis, på trods af at Skovstyrelsen i København faktisk var imod. Et udtryk for lokal handlekraft eller for at centralstyringen ikke var så gennemført på det tidspunkt. Kontrakten med Holstebro blev ikke, som normalt, underskrevet i Styrelsen i København, men af en fuldmægtig, der var på besøg på Klosterheden. Holstebro bygger det første reelle flisværk Det store løft i den lokale afsætning kom, da man i fik overtalt Holstebro Kommune til at bygge landets første kombinerede flis- og halmværk. En fremsynet borgmester og en stærk kommunaldirektør var med til at drive det igennem. Værket stod færdig i 1984, og det kørte i otte år, inden det blev flyttet uden for byen til Måbjerg. Placeringen inde i byen gav for store gener i form af partikelnedfald, lugt samt megen trafik. I forbindelse med kontrakten med Holstebro udviklede man et nyt afregningssystem, som hverken var baseret på rumfang eller på vægt, men på energiindholdet i den leverede flis. Det gav værket en sikkerhed for ikke at købe katten i sækken. Og så var det op til skovejere og entreprenører at sørge for at levere en flis, der var så tør som mulig. Det gjorde (og gør) man typisk ved at nedskære træerne til flis vinter eller forår, hvorefter det tørrer på skovbunden sommeren over, inden det så hugges op til flis i forbindelse med fyringssæsonen. Herved opnår man også, at de fleste nåle og småkviste, hvor næringsstofferne sidder, falder af og efterlades på skovbunden. Moderne nedskæring til flis i løvtræ. Foto: Frank Olsen 4 Skovdyrkeren

5 Med de fleste nye flisforbrugende værker fik man også indført, at der var et vist flislager ved værket. I begyndelsen havde man nemlig kun lagre i skoven, hvilket var uhensigtsmæssigt under meget våde perioder eller snerige vintre, hvor man fik leveringsproblemer. De private kommer med Staten gik altså foran. Men for skovrider Handberg som også var tilsynsførende med de private skove i området var det vigtigt, at det blev et projekt for hele skovbruget. Alle skulle have de samme muligheder for at få tyndet og passet deres skove, som flisen gav. Flere nye flisforbrugende værker så dagens lys, og flere private entreprenører kom på banen midt i 1980 erne. Hedeselskabet var allerede kommet med, da man byggede værket i Holstebro (med Ebbe Leer som primus motor), og er siden blevet landets største flisentreprenør. Da Holstebroværket blev flyttet til Måbjerg, kom Vestjydsk Skovdyrkerforening også med som kontraktholder. Siden er det gået slag i slag. Rigtigt stort blev det, da Dong i 2002 valgte at ombygge Herningværket, så det primært kom til at køre på flis. En afgørende forudsætning for værket, var en stabil forsyning. Derfor gik de tre største aktører på skovsiden Staten, Hededanmark og Skovdyrkerne sammen og garanterede leverancer i en 10-årig periode. Efter endnu en ombygning i 2009 bruger værket årligt omkring ton flis og 70 ton træpiller, og er således stadig Danmarks største flisforbrugende værk. Østdanmark kommer med Den seneste udvikling er sket på øerne. Løvtræ er som bekendt et fortrinligt brændsel, og efterhånden som der bygges flisværker i de østlige landsdele, får også skovejerne dér mulighed for at levere flis. Både fra tyndinger, hvor selvskoverne ikke rigtigt er, hvad de har været. Og fra opflisning af toppe i forbindelse med renafdrifter. Der er store muligheder for yderligere udvikling af flisen i løvtræområdet. Dagens situation og fremtiden I forbindelse med det politiske arbejde for at få flisen placeret i Danmarks kommende energipolitik, har `Træ til Energi udarbejdet en opgørelse af flisforbrugets udvikling fra 1981 til 2012 samt et skøn over den potentielle udvikling frem til Det ses herunder: m Flisforbrug i Danmark År Det ses, at udviklingen er steget i et roligt tempo fra 1980 og frem til 2002 året, hvor Herningværket åbnede op for et stort flisindtag, og hvor der kom gang i bygningen af flisforbrugende værker mange steder i landet. Det bemærkes i øvrigt, at kurven også indeholder importeret energitræ. Således er ca. en fjerdedel af de ca. 2 mio. m 3, som bruges i 2012, importeret, mens den danske produktion udgjorde ca. 1½ mio. m 3. Vi skønner, at skovene i 2020 kan levere 2,2 mio. m 3, og hertil kommer ca. 1 mio. m 3 fra det åbne land, fra haverne, træindustrien og fra pile- og poppeltilplantninger. Bæredygtighed Den samlede tilvækst i de danske skove er på ca. 5 mio. m 3. Med ovenstående udvikling af flisproduktionen vil vi inklusive et uændret udtag til savværkerne stadigvæk kun skove 80% af tilvæksten. Vi holder dog øje med, at hugsten ikke forarmer skovene på de svageste lokaliteter. Det følges af forskningen. I den forbindelse ville vi godt have flisasken med dens næringsstoffer tilbage i skovene. Det er dog indtil videre stødt på vanskeligheder, både af teknisk og økonomisk art ton Skovdyrkeren

6 Svend Lind med en af de 700 Lindana TP flishuggere som årligt produceres på fabrikken i Midtjylland. Foto: Per Hilbert Ingen flis uden flishuggere I den lille by Ølholm i Midtjylland ligger en fabrik, der producerer flishuggere. Startet fra bunden af maskinarbejder Svend Lind i Og stille og roligt vokset, så man nu producerer 700 flishuggere om året langt de fleste til eksport. Et lille industrieventyr. 6 Skovdyrkeren

7 Af Per Hilbert Et skovkøb, som fik konsekvenser Svend Lind købte 7 tdr. land skov ved Give i Han var på daværende tidspunkt produktionschef på Heden Gaffeltruck i Uldum. I skoven trængte der til at blive ryddet op. Som tekniker så Svend Lind sig om efter noget mekanik, der kunne anvendes. Han ringede derfor til Skovteknisk Institut. Her fik han blandt andet den oplysning, at man savnede en dansk fabrikant, der ville fremstille og udvikle flishuggere. Efter lidt betænkningstid tog han springet, sagde stillingen i Heden op, og købte i 1980 nogle nedlagte fabriksbygninger i Thyregod sammen med sin kone, Inge. Produktionen af TP flishuggere var i gang (TP for Thyregod Production). Der blev søgt produktudviklingsstøtte, og Svend Lind gik i dialog med Søren Honoré fra Skovteknisk Institut. Den første hugger blev bygget, og den blev solgt til Frankrig, hvor der allerede dengang var et etableret flismarked. Flis i Danmark I 1981 kom så det store stormfald i Nordjylland. Den enes død blev den andens brød, og Svend Lind fik solgt otte flishuggere, som blev brugt ved oparbejdningen af stormfaldet i Rold Skov. Langsomt startede også udviklingen af varmeværker, der fyrede med flis. Ålestrup var et af de første. Her byggede man i slutningen af 1970 erne et anlæg til afbrænding af bark og savsmuld det kunne også brænde flis. og fik mange kontakter. Blandt andet til dygtige folk i Schweiz og Tyskland, der stillede krav og havde idéer til forbedringer. Den schweiziske kunde købte 30 flishuggere i løbet af tre år. Andre 15 blev givet af den danske stat til Polen og til de tre baltiske lande, da de slap ud af Sovjetunionen. I mange år har Tyskland været hovedmarkedet. Derefter kommer Frankrig. Men der eksporteres til rigtig mange lande. I Moskvas parkvæsen kører således 75 TP-huggere. I alt er der siden starten produceret huggere! Fremtiden I 1986 flyttede man til den nuværende beliggenhed i Ølholm. Fabrikken dér er udvidet flere gange og kassekreditten er for længst afviklet. Når man går gennem produktionen får man indtryk af orden og kvalitet. Alt undtagen kraner og motorer fremstiller man selv på fabrikken, med en blanding af high-tech udstyr og gammeldags smedehåndværk. Der ses blandt andet to svejserobotter og en enorm schweizisk maskine til laserskæring af jernplader op til 22 mm. Man har fået mange tilbud om at gå ind i andre produktioner. Men man skal holde sig til det, man er god til, siger Svend Lind. Efter 33 år har han nu overdraget virksomheden til sine tre døtre. De er ikke direkte aktive i produktionen, men sidder i bestyrelsen. Imens kan Svend Lind igen koncentrere sig lidt mere om at styre vildtbestanden i sin skov. De første danske entreprenører, der turde investere i de nye flishuggere, dukkede op. Og langsomt blev flis et normalt produkt, i hvert fald i den vestlige del af landet. Eksporten bliver dominerende Senere gik det slag i slag i Thyregod. Sammen med Inge, tog Svend på udstillinger og messer overalt i Europa, Et blik ind i produktionshallen. Foto: Per Hilbert Skovdyrkeren

8 Flis i en fart? Tænk smart ved plantestart! Flis er et vigtigt produkt for skov og samfund. Det giver et tidligt økonomisk afkast, rydder op i skoven og sikrer samfundet CO 2 -neutral energi på en omkostningseffektiv måde. Hvis man vil etablere sine kulturer, så man får mest mulig flis ud af bevoksningerne uden at skade bestandstræerne, hvordan gør man så? Traditionel bevoksning af eg med enkeltrækker af poppel som ammetræ. Dette har givet fin ammetræeffekt i forhold til egene, men det er svært at slippe af med poplerne, hvis rækkeafstanden er lille som her. Foto: Michael Gehlert Af Katrine Bang Hauberg (kbh@skovdyrkerne.dk) Når skovdyrkning og maskiner mødes Med tiden er maskinstørrelse og kapacitet forøget, hvilket blandt andet stiller større krav til sporbredde og træartssammensætning. Derfor møder vi ofte udfordringer, når den første flistynding skal iværksættes. Og mange spørgsmål melder sig. Skal der nedskæres en eller to rækker, for at maskinen kan være der? Hvad sker der med ammetræeffekten og skovstrukturen, når vi fjerner rækken med ammetræer? Skal der eventuelt indlægges spor på tværs af rækkerne? Vil flismængderne være store nok til at dække maskinomkostningerne? 8 Skovdyrkeren

9 Disse spørgsmål kalder på gennemtænkte løsninger ved planlægning og plantning af nye bevoksninger. Skovdyrkerne har flere bud på gode løsninger, der sikrer en tidlig, indtægtsgivende førstegangstynding, et sporsystem der matcher fremtidens maskinpark og en forbedret vedkvalitet i forhold til de stamtalsfattige kulturer, der har været meget udbredt de sidste år. Ny plantningsmodel giver høj produktion og en stabil skovopbygning Hvis ønsket er en effektiv træproduktion kombineret med en stabil skovstruktur, bliver en af de fremtidige basismodeller, vi kommer til at arbejde med, at plante 4 rækker med hybridlærk efterfulgt af 6 rækker rødgran, sitka (eller anden hovedtræart). Modellen passer godt til 1,50 meters rækkeafstand, som vil være meget typisk ved gentilplantning mellem de gamle stødrækker. Planteafstand typisk 1,75 meter. Lærk er særdeles velegnet til flisproduktion både på grund af den hurtige ungdomsvækst og egenskaberne som brændsel. Samtidig er lærk et af de mest stormstabile nåletræer. I forbindelse med første tynding hugges de to midterste lærkerækker ud til spor. Herefter står der 6 rækker med rødgran og 2 rækker med lærk, placeret på hver side af det 4,5 m brede spor. Nu er bevoksningen klar til fremtidig hugst og færdsel. Se nedenstående figur: 1.rk LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR.. 2.rk RGR RGR RGR RGR RGR RGR RGR RGR.. 3.rk RGR RGR RGR RGR RGR RGR RGR RGR.. 4.rk RGR RGR RGR RGR RGR RGR RGR RGR.. 5.rk RGR RGR RGR RGR RGR RGR RGR RGR.. 6.rk RGR RGR RGR RGR RGR RGR RGR RGR.. 7.rk RGR RGR RGR RGR RGR RGR RGR RGR.. 8.rk LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR.. 9.rk LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR.. 10.rk LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR.... mønster fortsættes Fordelene ved modellen er, at Når du planter, er rækkevidden af beslutningen måske 50 år eller mere, så det er vigtigt at gøre det rigtigt første gang! hovedtræarten beskyttes, og der skabes hurtigt et skovklima og dermed mindre græsudvikling og risiko for frost hybridlærk er en god starter, der hurtigt producerer flis i salgbar dimension første hugstindgreb giver positivt dækningsbidrag det høje plantetal og de tilbageværende lærketræer sikrer, at hovedtræarten udvikler en god vedkvalitet bevoksningen gøres klar til fremtidens effektive tyndingsindgreb der etableres en skovstruktur med den stormstabile lærk langs alle de indre rande Overvejelser ved brug af ammetræer Brugen af ammetræer kræver indsigt i træarternes vækst- og konkurrencestyrke. Der er mange fordele i etableringsfasen, men vær opmærksom på, at udtages ammetræerne ikke i tide, vil det få negative konsekvenser for hovedtræartens stabilitet og sundhed. Vi har gode erfaringer med hybridlærk, da den er en hurtig og sikker starter, med en fornuftig biomassetilvækst. Den er nem at styre, da den ikke sætter rodskud ved nedskæring. Der er dog også andre alternativer, både med hensyn til valg af ammetræer og blandingsmønstre. Man skal naturligvis ikke blindt arbejde efter standardmodeller der er mange muligheder for at kombinere skovstruktur, rækkeafstand og træartssammensætning afhængig af lokalitet og driftsformål. Så tag en snak med din skovfoged, hvis du overvejer at lave et biomasseoptimerende kulturanlæg. Når du planter, er rækkevidden af beslutningen måske 50 år eller mere, så det er vigtigt at gøre det rigtigt første gang! Skovdyrkeren

10 Pil på kontrakt til Assens Varm Kraftvarmeværket i Assens blev Danmarkskendt, da det besluttede at sørge for en del af sin egen brændselsforsyning ved at lave aftale med lokale landmænd, der på 500 ha skulle dyrke pil til værket. Værket har nået at tilplante 250 ha fordelt med ca. 125 ha hvert andet år. Hvordan er det så gået, og hvilke erfaringer har værket og landmændene fået? Af Per Hilbert (phi@skovdyrkerne.dk) På Vestfyn ligger et varmeværk, der altid har været fremme i skoene. Oprindeligt fyrede man med olie, men allerede først i 1980 erne gik man over til at fyre med kul. Efter få år blev der lagt store afgifter på kullene: Den slags fremmer altid kreativiteten, siger John Jessen, som har været leder af værket gennem mere end 30 år. Derfor begyndte man at kigge sig om efter ikkeafgiftsbelagt brændsel. Kulkedlerne kunne kun fyres med et tørt brændsel. Man prøvede først med halm-briketter, men de gav belægninger i kedlerne pga. askens lave smeltepunkt. Fra 1986/87 gik man over til at fyre med træpiller danskproducerede piller fra HP i Vildbjerg. Suppleret med egenproduceret flis på basis af (tørt) træ, som man selv købte op. I 1999 byggede man den nye dampkedel til produktion af kraftvarme. Det nye anlæg havde røggaskondensering et system, hvor man kondenserer vanddampen i røgen, og derved får en meget bedre økonomi i våde brændsler som flis. Kontrakter med landmænd Det gav nye muligheder, og atter så man sig om efter alternativer. Øjnene faldt på muligheden for at fyre med pileflis, produceret af lokale landmænd på kontrakt. Kontrakterne bygger på følgende hovedprincipper: Varighed 21 år Piledyrkerne lægger jord til og forbereder jorden til plantningen Værket står for plantningen (vha. underentreprenør) Piledyrkerne står for renholdelsen Værket står for høstningen (vha. underentreprenør) Piledyrkeren står for frakørsel fra høstmaskine til læsseplads Værket står for hjemtransport til værket Der høstes hvert 2. år Piledyrkeren får hvert 2. år a conto-betaling indekseret på basis af kr./ha og afregning hvert høstår 10 Skovdyrkeren

11 eværk Erfaringerne i marken Der var store besværligheder ved høsten i 2012 grundet et vådt efterår i Visse marker kunne ikke høstes. En konklusion er, at der ikke bør etableres pil på våde eller skrånende arealer. Det ideelle er flad og høj jord. Samme erfaring blev gjort i dette års høst, hvor ca. halvdelen af arealerne blev høstet med bælter på høstmaskinen. Der er desuden klart et mindste areal, som bør ligge på omkring 10 ha. Man behøver en forager på 15 meter i hver ende, så høst- og frakøremaskiner kan vende uden at bakke. Piledyrkerens frakørselsgrej skal matche arealets beskaffenhed og kunne borttransportere ca. 150 m 3 /ha pileflis kontinuerligt. Skovdyrkerne flishugger på Assens Havn. Det er nødvendigt at supplere den ofte meget våde pileflis med mere tør træflis. Foto: Per Hilbert Timingen var god og kort efter kom statstilskuddet til pileplantning. Tilskuddet var tiltænkt den, der etablerer afgrøden, hvilket egentlig var værket, men da kun jordejere kan få støtte, gik pengene til landmændene. Produktions- og økonomierfaringer Første høst var i januar/februar 2012, med et gennemsnitligt udbytte på 5,4 ton tørstof/ha/år (2,4-8,9) mod budgettets 10 ton. Piledyrkerne fik i gennemsnit en indkomst fra dyrkningen på kr./ha ( ) mod budgettets kr. Hertil kom enkeltbetalingen, anlægstilskud og dyrkningstilskud. Værkets pris for varmen lå på 67,50 kr./gigajoule mod budgettets 45 kr. Allerede i år (vinteren 2012/13) har man set effekten af de de første piledyrkeres erfaringer. Høsten er knap gjort op endnu, men p.t. ser det ud til at gennemsnittet bliver på 7,86 tts/ha/år (udregnet på 2 vækstsæsoner, da pilen slås ned efter 1. år for at buske bedre). Den bedste dyrker endda med 11,82 tts/ha/år. Derudover forudsætter en optimal produktion, at markerne friholdes for ukrudt i etableringsfasen. Endelig kræver maksimal produktion, at der gødskes efter normen (120 kg N/ha/år). Erfaringerne på værket Flisen blev kørt direkte fra marken til afbrænding på værket. Den våde pileflis (gns. 56%) kan dårligt lagres. Trods røggaskondensering var man nødt til at blande med skovflis for at kunne køre værket på fuld last. Der blev brugt 2 dele skovflis til 1 del pileflis. Alligevel fik man, i perioder med fuld last, problemer med at kunne evakuere al den vanddamp, som flisen indeholdt. Skovdyrkerne har leveret den træflis, man blander med. Den kommer enten fra fynske skove eller fra Baltikum. Fremtiden På trods af begyndervanskelighederne har værket dog bevaret optimismen. På høj jord og ved korrekt dyrkning regner man stadig med at kunne komme op på tons tørstof/ha/år. En justeret beregning viser da et DB til landmanden på over kr./ha/år. Erfaringerne fra Fyn svarer til Skovdyrkernes erfaringer med pil andre steder: Ikke på fugtig jord, 100% rene kulturer og store flade arealer. Generelt synes vi dog, at poppel er mere taknemmelig at arbejde med. Skovdyrkeren

12 Minken i naturen I en tidligere artikel om bekæmpelse af mårhunden som invasiv art (Skovdyrkeren 10) nævnte vi minken som en mulig større skadegører. I hvert fald er den langt mere talrig end mårhunden. Som for mårhunden er der nu også udarbejdet en forvaltningsplan for minken. Kommer denne plan så til at løse minkproblemerne i Danmark? Tiden vil vise det. Af Adjunkt på Skovskolen, Skov og Landskab, Anders Jensen (anj@life.ku.dk) Minken i Danmark Den oprindelige, men udrydningstruede, europæiske mink er aldrig registreret i Danmark. Dens fætter derimod, den amerikanske mink, indførtes til pelsavl i Danmark i 1930 erne. Undslupne farmdyr har siden da lagt grund til den stadigt stigende minkbestand på den frie vildtbane, og det giver som bekendt en række problemer. Tilsvarende problemer findes også i Storbritannien, hvor skaderne skønnes af så stor økonomisk betydning, at man bl.a. i Skotland (The Scottish Mink Initiative) har afsat mange millioner kr. til praktisk bekæmpelse i et område på størrelse med halvdelen af Danmark. I Irland gøres også en intensiv indsats koncentreret om praktisk bekæmpelse. Her har man valgt at ansætte fuldtidsmedarbejdere til at reducere minkbestanden en bestand anslået til mink. normalt været sunde og raske. Den trives i forskellige habitater og den furagerer både på land og i vand. Den kan bevæge sig over store distancer på kort tid. Hvilken skade gør minken? Minken har ingen naturlige fjender her i landet. Det største problem med den er, at den i modsætning til ilder, lækat, brud, ræv og grævling svømmer godt og gerne jager til vands. Herved har den en niche, som hidtil kun har været udnyttet af odderen, som ikke er nær så talrig. Det gør fuglene i vådområder ekstra sårbare, og selv få mink kan gøre stor skade på kort tid. Minken kan endvidere være et problem i forhold til de hjemmehørende mårdyr som ilder og odder, idet dens Minkbestanden i Danmark skønnes at være på omkring dyr. Den vurderes at kunne bestå uden flere udslip fra pelsfarmene. Derfor er der tale om, at det nu er den permanente vildtlevende bestand, der udgør et problem, hvor der tidligere var tale om mere lokale problemer i forbindelse med udslip. Trods dette har der i Danmark ikke tidligere været afsat midler til en regulering, som står mål med bestandsstørrelsen. Minken trives godt i det fri, den har været god til at tilpasse sig i den danske natur, og indfangne mink har Minken er et effektivt rovdyr og kan gøre store indhug i f.eks. andefugles æg og yngel. Foto: Peter Lassen, 12 Skovdyrkeren

13 niche i et vist omfang overlapper med disse, der derfor får konkurrence. Odderen er dog ret konkurrencestærk, og den stigende bestand er ikke til fordel for minken. Endelig kan den faktisk smitte mink i fangenskab med bl.a. plasmacytose, hvis den skulle få adgang til en farm. Kort og godt: minken er uønsket i den fri natur. Jagt og regulering Minken kan reguleres med skydevåben hele året rundt af lodsejeren, eller en af ejeren bemyndiget. Her kræves gyldigt jagttegn, og at man er fyldt 18 år. Alternativt kan minken fanges levende i en fælde og derefter aflives med en luftbøsse. Det kan gøres lovligt uden jagttegn. Årligt nedlægges ca mink ved regulering. Forvaltningsplanen Konklusionen i planen, der kom i foråret 2012, er, at minken anses for en trussel for den øvrige fauna særligt de jordrugende fugle. Ud fra erfaringerne i et omfattende projekt på Hebriderne (The Hebridean Mink Project), hvor det kostede 21 mio. kr. at udrydde minken på et km 2 stort område, konstateres at det ikke er økonomisk realistisk at udrydde minken i hele Danmark. Det konstateres også, at tidsforbruget ved fældefangst kan reduceres ved brug af flydeplatforme, slagfælder (p.t. ulovligt) og sms-teknologi, samt at anvendelse af flydeplatforme til fælderne minimerer risikoen for uønsket bifangst. Den risiko gælder især ilder, og det er et problem fordi den er fredet. Med planen anbefales det derfor at koncentrere indsatsen dér, hvor minken gør mest skade. Yderligere opfordres til, at der skal være mulighed for dispensation til brug af slagfælder på flydeplatforme. Anbefalingerne har medført, at der af Naturstyrelsen er udpeget 20 indsatsområder, hvor der skal igangsættes en særlig indsats. Der er tale om områder, som er særligt følsomme (reservater, Natura 2000 o.l.), områder med væsentlige minkproblemer og områder, hvor der kan findes frivillige, som vil tage del i arbejdet. Indsatserne vil bestå af mulighed for dispensationer til slå-ihjel-fælder på flydeplatforme, intensiv anvendelse af levende-fangst-fælder på flydeplatforme og oprettelse af frivillige reguleringskorps som ansvarlige for opsætning og tilsyn af fælder. Det hele suppleret af landsdækkende kurser i reguleringsmetoderne. Hvad kan du gøre? De indledende skridt er således taget med forvaltningsplanens ordlyd og myndighedernes vilje til at sætte gang i konkret regulering. Effekten vil blive styret af, hvor mange penge der sættes af til formålet, hvor mange frivillige der vil bakke op, og hvor systematisk indsatserne vil blive gennemført og fulgt op på. 20 foreløbige indsatsområder med mink: Nord Bornholm, Almindingen og Ølene, Nexø vildtreservat og havnene fra Svaneke til Balka Skjern Å Tipperne Langli og Skallingen Sydlige del af Langeland Vestamager Mølleådalen Udmundingen af Mariager Fjord Arresø vest Pøle Å, Alsønderup Enge, Solbjerg Engsø og Strødam Engsø. Susåen og Tystrup-Bavelse søerne Ulvedybet Hanstholm Vildtreservat Vejlerne Strandengene Læsø incl reservatet Bovet-Knotten Voerså Stensnæs-Vildtreservat Harboøre Tange Nissum Fjord Furesøen, Farum Sø, Bastrup Sø og Burresø Køge Havn samt Ølsemagle Strand og Staunings Ø Lille Vildmose Skovdyrkeren

14 Hvis du som lodsejer overvejer, om det er værd at være med, så tænk på argumenterne vores naboer i Storbritannien har for at sætte mange pund ind mod minkplagen. De bunder nemlig i deres økonomiske interesser i jagt og fiskeri, som de har set blive ramt af minkens hærgen. Det skal være private jægeres, fiskeres, landmænds og skovejeres motivation for at kaste energi i minkprojektet. Nu kan man kun håbe på, at myndighederne finder midlerne til at sikre, at indsatsen kan gennemføres på et kvalificeret og systematisk grundlag. Planlægning, udpegninger og frivillig arbejdskraft gør det ikke alene. Links Naturstyrelsen The Hebridean Mink Project The Scottish Mink Initiative Tilskud til grøn driftsplan Tre gamle tilskudsordninger genoplives nu. Det gælder tilskuddene til grøn driftsplan, foryngelse af nåletræsarealer med hjemmehørende træarter og tilskud til særlig drift. Alle ordningerne har ansøgningsfrist 1. september Nu kan der igen søges tilskud til grøn driftsplan. Driftsplanen er med til at sikre at skoven udvikler sig, som du ønsker. Desuden vil en grøn driftsplan kunne danne grundlag for certificering af skoven. Vi kender endnu ikke de nye vejledninger til ordningerne, men det ser ud til at der er en del lighedspunkter i forhold til den gamle ordning. Tilskuddet gives fortsat til private skovejere samt selskaber, fonde og foreninger. Den grønne driftsplan skal indeholde skovkort, bevoksningsliste med træarter og vedmasser, samt registreringer af fortidsminder og nøglebiotoper. Det bliver desuden obligatorisk at lave en plan for naturbeskyttelse på relevante arealer. Der er lagt op til at tilskuddet bliver på 75% - 90% af udgifterne, dog med en øvre grænse. Der kommer sandsynligvis en arealgrænse, så skoven skal være over 20 ha. Foryngelse og særlig drift genoplives også Der gives igen tilskud til hugstmodne nålebevoksninger, der konverteres fra nål til hjemmehørende træarter. Dog med en øvre grænse på planter pr. ha, hvilket er meget få planter, hvis du ønsker at dyrke kvalitetstræ. Tilskud til særlig drift har være begrænset til levesteder for hasselmus og flagermus. Nu kan man i hele landet søge tilskud til stævningsdrift, skovgræsning, bevaring af gamle træer på foryngelsesarealer, rydning af opvækst (f.eks. på enge, overdrev og heder), genopretning af naturlige hydrologiske forhold samt urørt skov. Vi forventer at der bliver god søgning til især de grønne driftsplaner. Så er du interesseret i at få tilskud, kan du allerede nu henvende dig til din forening eller din lokale skovfoged, så tager vi fat på at udarbejde ansøgningen, så snart vejledningen til ordningen er endelig klar. (lrp@skovdyrkerne.dk) 14 Skovdyrkeren

15 Ny direktør i GP En af de vigtigste satsninger for Skovdyrkerne på handelssiden har været skabelsen af Green Product A/S, som handler foreningernes det vil sige medlemmernes juletræer og grønt på det europæiske marked. Den 1. april 2013 fik Green Product ny direktør. Brian Boeberg, 43 år, afløser Jens Dalgas, som har været leder siden GPs start i Jens Dalgas fortsætter dog i virksomheden, hvor han vil være med til at sikre en fornuftig overdragelse af erfaringer og kunder. Med Brian Boeberg har Skovdyrkerne tiltrukket en direktør med en spændende baggrund. Udlært i shippingbranchen, hvor han har arbejdet med logistik i en årrække. Derefter en handelsuddannelse og en MBA fra fra et engelsk universitet. Han har boet og arbejdet i Tyskland i 2 år og i England i 3 år. Og han har i alle årene arbejdet med logistik, handel og eksport for en række fødevarevirksomheder. Senest 5 år i Lantmännen Danpo i Give. Brian ønsker at videreføre den linje, som har skabt GPs gode omdømme hos de udenlandske kunder, hvor man er kendt for soliditet, seriøsitet og dygtighed. GPs opbygning Styrken får GP fra sit bagland med de syv skovdyrkerforeninger som ejere af aktierne. Det giver et godt økonomisk grundlag med en samlet egenkapital på 45 mio. kr. Og med Skovdyrkernes mange specialister i juletræer og grønt har man en mandskabsmæssig styrke at trække på i sæsonen, samt en videnmæssig tyngde, både hvad angår dyrkningen og salget. Den økonomiske styrke fik man brug for, da man forrige år tabte 3,2 mio. kr. på en enkelt polsk kunde, som man i øvrigt havde haft et tæt og tillidsfuldt samarbejde med i en årrække. Det er noget, som sker med jævne mellemrum i denne branche, men for GP var det det første større tab i virksomhedens 17 år. Foreningerne skød beløbet ind og Brian Boeberg er ny direktør i Skovdyrkernes afsætningsselskab Green Product A/S. Han afløser Jens Dalgas som har været direktør siden opstarten i Foto: Per Hilbert holdt derved GP skadesløs. Hændelsen viser værdien for medlemmerne af, at der står en stærk virksomhed mellem dem og de udenlandske opkøbere. Virksomheden er ganske specielt opbygget. Den har et meget let hoved med kun to ansvarlige til at håndtere de mere end 1 million træer og 5000 tons grønt. Det kan kun lade sig gøre, fordi man trækker på foreningernes juletræs- og grøntansvarlige skovfogeder. Skovfogedernes involvering i salget har den store fordel, at de opbygger en stor viden om de udenlandske kunders ønsker, hvilket de kan anvende i deres dyrkningsrådgivning ude hos medlemmerne. Vi er lidt kede af selv at sige det: Men efter manges vurdering udgør Skovdyrkerne og GP tilsammen en af de mest kompetente organisationer på juletræsområdet i branchen måske den mest kompetente. Skovdyrkeren

16 Hvad sker der i markedet? Der er en stigende produktion af juletræer undervejs i Europa i de kommende år. Om efterspørgslen vil stige tilsvarende er der delte meninger om. Den stadig større middelklasse i det tidligere Østeuropa vil tage yderligere fra, men i hvilket omfang vides ikke. GP oplever dog et stigende salg til Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet og Rusland. Man udbygger løbende sin direkte kontakt til de store internationale kæder og grossister. Man er meget aktiv på messerne ude i Europa. Og man får forespørgsler fra mere eksotiske lande som Libanon og Argentina. De forskellige vurderinger af fremtiden går lige fra fortsat optimisme til stor bekymring for overproduktion og faldende priser. Vi tror dog på et styret marked og nogenlunde stabile priser i årene fremover. Hvad med grøntet? Grøntet har været en udfordring igennem flere år, og især nobilis-markedet er stadig presset. GP gør alt, hvad der er muligt for at booste salget. Men udsigterne er stadig ikke for gode. Bedre går det for nordmanns-grøntet, hvor udbuddet er faldende, efterspørgslen nogenlunde konstant, og priserne derfor let stigende. Grøntet er ofte forbundet med udenlandsk arbejdskraft. Enten hvor foreningerne hyrer underentreprenører til nedklipningen, eller direkte sælger grøntet på roden. Her er myndighedernes krav stadig skærpede, og Skovdyrkerne/GP er meget omhyggelige med at anvende juridisk bistand for at sikre, at alt kører efter reglerne. Brian Boebergs råd til medlemmerne De vigtigste anbefalinger fra Green Products nye direktør til producenterne er: Producér velplejede og især store træer (1,75-2,50). Pga. større frostrisiko tør producenterne længere nede i Europa ikke lade træerne stå så længe; det betyder at markedet for små træer let bliver overfyldt, og at den gode efterspørgsel især retter sig efter de store træer Lyt til din skovfoged. Læg sammen med ham en plan for din produktion, og hold så kursen Certificér din produktion. Meldingen fra vores sælgere i markedet er nu, at certificeringen giver et betydeligt bedre gennemslag. Kontakt din skovfoged vedrørende dette. (phi@skovdyrkerne.dk) Giv din `nabo et halvt års gratis abonnement på Skovdyrkeren Hvis du har en nabo eller en bekendt, som har skov eller juletræer, men som ikke er medlem hos Skovdyrkerne, så kan du måske inspirere ham eller hende til et medlemskab ved at give et halvt års gratis abonnement på Skovdyrkeren. Skovdyrkeren MIDTJYLLAND ØST Juletræssæsonen 2011 Nobiliskulturen Poppelstatus Skovdyrkeren Nr. 10 Februar 2012 Flisen kan forgasses Naturen skal plejes Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND Nr. 8 November 2011 VESTJYLLAND Skovdyrkeren Nr. 13 Juni 2012 Nr. 16 December 2012 Skovdyrkerne i fin form! Historien om Dinesen og Jels Savværk Ring eller send en mail til din forening med kontaktoplysninger på vedkommende, der så vil modtage de næste 4 numre af Skovdyrkeren med posten. Tema: Vand & vej 16 Skovdyrkeren

17 For naturens og jagtens skyld men økonomien skal være i orden En råkold aprilsdag møder Skovdyrkeren Frede Andersen i hans skov sydvest for Vejle. Frede Andersen er formand i Skovdyrkerforeningen Syd og næstformand i Skovdyrkernes hovedbestyrelse, men ellers er han nok ikke nogen atypisk skovejer, med 14 ha skov, en landbrugsbaggrund og en livslang skovinteresse. En tredje skov på 2 ha ned til Vejle Fjord blev købt og afhændet igen efter 10 år. Den steg i værdi fra til kr. på de 10 år, hvilket viser, at investeringstankegangen ikke er helt ved siden af. I stykkerne lægges stor vægt på udvikling af herlighedsværdierne. Der laves lysninger og udsigter, og der planlægges etablering af to småsøer, hvor askene er døet bort på grund af toptørre. Frede Andersen med hunden i skoven, hvor herlighedsværdien sættes højt. Foto: Per Hilbert Ud over den løbende glæde, som ejerskabet giver, er ejendommene samtidig købt med en investeringsmæssig bagtanke: Som en opsparing, men langt mere sjovt end triste penge i banken eller i et depot med aktier, siger Frede Andersen. Ejerskabet består af to parceller: Det første stykke (Amhede 3,7 ha) i Vejle Ådal blev købt i Andet stykke (del af parcelskoven Egtved Skov, 9,7 ha) 5 km derfra blev købt i Men økonomien skal være i orden. Enkelte år har man haft et lille underskud, men normalt udviser regnskabet et plus. Det gør også diskussionen med skattevæsenet meget lettere. Det er nok en hobby for ejeren, men ikke i skattemæssig henseende, idet det drives professionelt med overskud for øje. Udgifterne til de to søanlæg fratrækkes dog ikke de aktiveres. En af grundene til den positive økonomi er Frede Andersens eget arbejde i skoven. Ved hjælp af traktor, slagleklipper, spil og brændemaskine gøres meget arbejde selv, men ellers trækker Frede Andersen på Skovdyrkerne. (phi@skovdyrkerne.dk) Skovdyrkeren

18 Medlem af Skovdyrkerne Frede Andersen Navn og beliggenhed: Ejere: Amhede og del af Egtved Skov, beliggende i Vejle Ådal. Frede Andersen, Kolding Ejendommens størrelse: I alt ca. 14 ha, købt i henholdsvis 1996 og 2008 Driftsformål: Medlem siden: Bruger Skovdyrkerne til: Er medlem fordi: Udvikling af herligheds- og skovværdi. Naturværdierne har førsteprioritet. 1997, af Skovdyrkerne Syd. Blev indvalgt i bestyrelsen i 1999, og har været formand siden 2009, hvilket også gav en plads i Skovdyrkernes hovedbestyrelse, hvor Frede Andersen nu er næstformand. Først og fremmest rådgivning, men også større skovninger, bl.a. til flis. Desuden al afsætning af træ bortset fra brændet.»jeg har behov for en løbende dialog med en fagmand om, hvad der skal laves i skoven. Jeg har desuden behov for ekstern assistance i forbindelse med diverse entreprenørarbejde i skoven, blandt andet flishugning og det tilhørende salg«frede Andersen. Medlem af Skovdyrkerne Syd siden Skovdyrkerrabat ved handel med Eventyrsport Eventyrsport har indgået samarbejdsaftale med Skovdyrkerne. Eventyrsport forhandler bl.a. Haglöfs, Fjällräven og mange andre friluftsartikler. Aftalen indebærer at alle medlemmer kan få: 10% rabat på alle varer* 20% rabat på alle varer* sidste 2 uger af marts og første 2 uger af september Åbningskampagne 20% rabat gives på alle varer* resten af maj Formalia: Købet kan gennemføres direkte i Eventyrsports butikker eller på deres webshop. I butikken medbringes et eksemplar af Skovdyrkeren som dokumentation, og på webshoppen skriver du i kommentarfeltet, at du er medlem af Skovdyrkerne. *Rabatten gives på normalprisen og rabatten gælder ikke på GPS-udstyr, kajakker, madvarer, udsalgs- og tilbudsvarer. Se mere på under medlemstilbud 18 Skovdyrkeren

19 Markvandring Poppeldyrkning på landbrugsjord Onsdag den 3. april afholdt SØJ i samarbejde med Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland en poppelmarkvandring. Arrangementet startede ved AgroTech s forsøgsmarker, hvor vi så på et klonforsøg med flere poppelkloner, samt pil og rødel. Søren Ugilt Larsen fra AgroTech præsenterede forsøget. Det er endnu for tidligt at drage konklusioner, men Søren Ugilt præsenterede usikkerhederne ved de forskellige kloner og pointerede muligheden for at sprede sin risiko ved at vælge flere kloner. Så står man bedre, hvis en klon bliver hårdt angrebet af skadedyr eller svampe. Herefter præsenterede de to foreninger, deres erfaringer og anbefalinger til poppeldyrkningen. Vi planter overvejende den velkendte klon OP42, men supplerer også med nye kloner, som Alasia og Max. Om der vælges barrodsplanter eller stiklinger afhænger af de lokale forhold. Tilplantning med barrodsplanter er en robust kulturmodel, som kun sjældent slår fejl. Uanset etableringsmetode er renholdelse i de første år helt afgørende for succes. Vi anbefaler kemisk renholdelse de første år, medmindre man vælger at få tilskud til ekstensiv drift. Til slut kørte vi til True Skov, hvor vi besigtigede en 8 år gammel OP42 poppel kultur. Når man dyrker poppel på landbrugsjord med tilskud, er den maksimale omdriftsalder 10 år. Bevoksningen gav derfor et godt indtryk af, hvordan en poppelbevoksning kan se ud ved høsttidspunktet. Især den 8-årige poppelbevoksning i True vakte interesse. Det kolde vejr gav gode arbejdsforhold Vinteren har været lang - for lang synes mange. Men for vinterskovningerne har det været optimalt. Efter det fugtige og regnfulde efterår, har der været perfekte terrænforhold til skovning og udkørsel med minimal skade på skovveje og spor. Det har betydet, at vi har kunnet indhente en del af de planlagte skovninger, som vi ikke kunne gennemføre i det våde efterår. Kom på skovbesøg tirsdag den 21. maj på Knopgården Igen i år arrangerer vi et skovbesøg hos et af vores medlemmer. I år er det Johannes Jørgensen der er vært på sin ejendom Knopgården. Udflugten finder sted tirsdag den 21. maj kl Mødestedet er Løvevej 11, 8654 Bryrup. Ejendommen har tidligere været vært ved et besøg i en 18 ha skovrejsning, etableret i slutningen af 1990 erne. I år vil emnerne bl.a. være skovrejsning og de første plejetiltag, midtjysk egekrat, drift af ældre nåletræsskov, samt vildtet. Skovdyrkeren

20 3 x 25 års jubilæum Magasinpost MMP ID- nr Som nævnt i seneste blad, så inviterer vi medlemmer, kolleger og forretningsforbindelser m.fl. til jubilæumsreception fredag den 24. maj kl på Landbocentret i Ry. Vi byder på lidt godt til ganen og mulighed for at hilse på jubilarerne samt bestyrelsesmedlemmer og foreningens øvrige ansatte. Det kan også være en god anledning til at se bygningen, som foreningen købte ultimo Vi ser frem til et par hyggelige timer. De tre jubilarer skovfoged Bent W. Nielsen (1. juni 2013), administrativ medarbejder Birgitte Virlev (1. februar 2013) og skovrider Henrik Buhl (1. november 2012). Skovdyrkerforeningen Østjylland Medarbejdere Skovrider Henrik Buhl mobil hbu@skovdyrkerne.dk Skovfoged Kai Boisen mobil kai@skovdyrkerne.dk Skovfoged Mikkel Gandrup mobil mig@skovdyrkerne.dk Skovfoged Dan Overgaard mobil dan@skovdyrkerne.dk Skovfoged Peter Sejr mobil pse@skovdyrkerne.dk Forstass. Kristian Løkke Kristensen mobil klk@skovdyrkerne.dk Skovfoged Lars Hedegaard mobil fax lhe@skovdyrkerne.dk Skovfoged Klaus Lindhardtsen mobil fax kld@skovdyrkerne.dk Skovfoged Bent W. Nielsen tlf mobil bwn@skovdyrkerne.dk Skovfoged Henning Post mobil fax hpo@skovdyrkerne.dk Udgiver: De Danske Skovdyrkerforeninger Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C Tlf tnp@skovdyrkerne.dk ISSN Administration Birgitte Virlev bvi@skovdyrkerne.dk Sonja Thomsen sth@skovdyrkerne.dk Charlotte Schou csc@skovdyrkerne.dk Kontor Skovdyrkerforeningen Østjylland Parallelvej 9 A, 8680 Ry tlf fax soj@skovdyrkerne.dk Ansvarshavende redaktør: Per Hilbert Redaktion: Tine Nordentoft Petersen Forsidefoto: Bo Trads Simonsen Tryk: Zeuner Grafisk A/S

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Tema: Flis Ny direktør i GP. Nr. 19 Maj 2013

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Tema: Flis Ny direktør i GP. Nr. 19 Maj 2013 Skovdyrkeren Nr. 19 Maj 2013 NORD-ØSTJYLLAND Tema: Flis Ny direktør i GP GlobalG.A.P. møde og hvorfor du bør blive certificeret nu Torsdag den 11. april 2013 havde 20 medlemmer fundet vej til Randers for

Læs mere

Skovdyrkeren. Nr. 19 Maj Tema: Flis Ny direktør i GP

Skovdyrkeren. Nr. 19 Maj Tema: Flis Ny direktør i GP Skovdyrkeren Nr. 19 Maj 2013 Tema: Flis Ny direktør i GP Hvor kom flisen fra? Træ til energiformål og her især flis er gået hen og blevet helt centralt i skovbruget. Flisen lægger så at sige en bund under

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

Skovdyrkeren ØST. Tema: Flis Ny direktør i GP. Nr. 19 Maj 2013

Skovdyrkeren ØST. Tema: Flis Ny direktør i GP. Nr. 19 Maj 2013 Skovdyrkeren Nr. 19 Maj 2013 ØST Tema: Flis Ny direktør i GP Forsvinder asketræet fra de danske skove? Dette var temaet på et møde arrangeret af Skovdyrkerne, Naturfredningsforeningen og Bornholms landbrug.

Læs mere

Vi har nu gennem 5 år afviklet et arrangement før generalforsamlingen og det er således blevet et fast indslag.

Vi har nu gennem 5 år afviklet et arrangement før generalforsamlingen og det er således blevet et fast indslag. Tolne Skov ApS Bestyrelsens beretning -Generalforsamlingen, den 23. maj 2017. Velkommen til generalforsamlingen i Tolne Skov. Vi har nu gennem 5 år afviklet et arrangement før generalforsamlingen og det

Læs mere

Markedet for træflis i Danmark.

Markedet for træflis i Danmark. Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 29-1 EPU alm. del Bilag

Læs mere

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a.

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Fremtidens Puls i Skovdyrkerne Nord-Østjylland 2016-2017 SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Marsvej 3, Paderup 8960 Randers SØ Danmark CVR-nr. 35 50 41 17 tlf. 86 44 73 17 fax 86 44 81 87 sno@skovdyrkerne.dk

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Divisionsdirektør Steen Riber HedeDanmark a/s 16-03-2010 Hovedbudskaber (hvis jeg mister den røde tråd) Der er ingen sikre tal på potentialet

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC.

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC. Øst Nr. 7 Maj 2007 Skovdyrkerforeningerne PEFC-certificeret Læhegn Skovnings- og plantesæsonen vel overstået Igen tilskud til skovrejsning Forretningsbetingelser Sommerferieplanen 2007 Skovdyrkerforeningerne

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Pilehøst vinteren 2012/2013

Pilehøst vinteren 2012/2013 04-04-2013/jj Pilehøst vinteren 2012/2013 Biobrændsel assens A/S Konklusion: Høsten i år var 1. rotation på kontrakttype II. Udbyttet dette år har været bedre end sidste år. Udbyttet beregnes vækstmæssigt

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Skovskolens udviklingskonference Praktiske erfaringer med flisning. Skovrider Michael Gehlert

Skovskolens udviklingskonference Praktiske erfaringer med flisning. Skovrider Michael Gehlert Skovskolens udviklingskonference 2017 Skovflis en vigtig brik for bæredygtig udvikling Praktiske erfaringer med flisning - hvordan griber man det an? Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland

Læs mere

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter 21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi

Læs mere

Thy Statsskovdistrikt

Thy Statsskovdistrikt Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne

Læs mere

BERETNING Skovdyrkerforeningen Midt a.m.b.a. Parallelvej 9A 8680 Ry Danmark CVR-nr

BERETNING Skovdyrkerforeningen Midt a.m.b.a. Parallelvej 9A 8680 Ry Danmark CVR-nr BERETNING 2018-19 Skovdyrkerforeningen Midt a.m.b.a. Parallelvej 9A 8680 Ry Danmark CVR-nr. 38 67 78 10 Tel +45 86 89 32 22 midt@skovdyrkerne.dk www.skovdyrkerne.dk/midt Året 2018/2019 for Skovdyrkerne

Læs mere

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Henrik Læssøe Hansen (Toftegaard Juletræer)

Henrik Læssøe Hansen (Toftegaard Juletræer) Henrik Læssøe Hansen (Toftegaard Juletræer) Markvandring onsdag den 28. maj 2014 Henrik Læssøe Hansen Henrik Læssøe Hansen startede allerede i 12-14 års alderen med at interessere sig for juletræer, da

Læs mere

Anbefalinger 1 til due diligence ordning for skovejere

Anbefalinger 1 til due diligence ordning for skovejere Anbefalinger 1 til due diligence ordning for skovejere 12. september 2016 KAH/TO EU s Tømmerforordning (EUTR) kræver, at ejer vurderer risikoen for, at træ, der fældes på ejendommen, er ulovligt fældet.

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Flerårige energiafgrøder

Flerårige energiafgrøder Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Udbud og tilbudsgivning i skovbruget. hvordan sammenligner man dækningsbidrag?

Udbud og tilbudsgivning i skovbruget. hvordan sammenligner man dækningsbidrag? Udbud og tilbudsgivning i skovbruget hvordan sammenligner man dækningsbidrag? Formål med dagens indlæg En hvis mængde af driftsopgaver i skovbruget udbydes i dag i mere eller mindre formelle licitationer,

Læs mere

Stort potentiale i dansk produceret flis

Stort potentiale i dansk produceret flis Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 EPU alm. del

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

BWE - En Global Aktør

BWE - En Global Aktør BWE - En Global Aktør 28. februar 2011 Nicholas Kristensen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45 39 45 20 05 info@bwe.dk Det vil jeg

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

Markedet for flis. Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi.

Markedet for flis. Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi. Markedet for flis Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi. HedeDanmark vurdering af forventet flisforbrug. woodchip consumption in Denmark 99 98 97 96 95 94 93 92 91

Læs mere

FSC skovcertificering

FSC skovcertificering FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten

Læs mere

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

Bavn Plantage (Areal nr. 44) Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet

Læs mere

Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer

Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer Wilhjelm+ 2017 Katrine Hahn Kristensen, Miljøstyrelsen Tjen penge på at gøre ingenting Miljø Styrelsen Styrtrig styrelse deler penge ud: bliver du snydt?

Læs mere

Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål

Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål Græsning Græsning og anden påvirkning fra store, planteædende pattedyr

Læs mere

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien

Læs mere

Growth from Knowledge

Growth from Knowledge Growth from Knowledge Evaluering af Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt En kvantitativ undersøgelse blandt juletræs- og pyntegrøntproducenter gennemført for Skov- og Naturstyrelsen Job

Læs mere

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland 2015-2016. Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland a.m.b.a.

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland 2015-2016. Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland a.m.b.a. Fremtidens Puls i Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland 2015-2016 Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland a.m.b.a. Marsvej 3, Paderup 8660 Randers SØ Denmark CVR-nr. 35 50 41 17 Tel. +45 86 44 73 17 Fax +45

Læs mere

Skovdyrkerforeningen Midtjylland Juletræer og klippegrønt infoaften 2012

Skovdyrkerforeningen Midtjylland Juletræer og klippegrønt infoaften 2012 Skovdyrkerforeningen Midtjylland Juletræer og klippegrønt infoaften 2012 Program 29. marts 2012 Velkommen og aftenens program v. René. Pyntegrønt 2011 v/holger Skydt. Forårets sprøjtning mest juletræer

Læs mere

Det europæiske juletræsmarked

Det europæiske juletræsmarked Det europæiske juletræsmarked Claus Jerram Christensen, Danske Juletræer - træer & grønt Danish Christmas Tree Growers Association www.christmastree.dk Indhold Det europæiske juletræsmarked Nøgletal Udvalgte

Læs mere

Skriftlig beretning. Ordinær generalforsamling 28. april 2019

Skriftlig beretning. Ordinær generalforsamling 28. april 2019 Dyrlægeskovens Lodsejerlag Nykøbing Sjælland Skriftlig beretning Ordinær generalforsamling 28. april 2019 Bestyrelsen for Lodsejerlaget opfordrer naturligvis lodsejerne til at deltage på årets generalforsamling.

Læs mere

Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018

Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative

Læs mere

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &

Læs mere

Produktionsafgiftfonden - PAF

Produktionsafgiftfonden - PAF Produktionsafgiftfonden - PAF Alle arealer tilplantet med nob og ngr er pligtig at betale Der ydes tilskud til forskning, udvikling og markedsføring efter ansøgning Resultater formidles i årsberetning,

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 1 Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 Arne Høegh Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Stinelund... 4 Kristiansminde...

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

I 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.

I 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang. Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018

Læs mere

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 i n s t i t u t f o r g e ov i d e n s k a b og naturforvaltning københavns universitet M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 Perspektiver for skovenes

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid.

En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. GROW FOR IT er en non-profit forening der tilbyder mennesker en mulighed for at balancere deres CO 2 udledning gennem skovrejsning. Den 1. marts

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

Torben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014

Torben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014 Torben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014 Torben Lund Torben Lund startede allerede som 15-16 årig som stadehandler med salg til private i Horsens. Der var tale om både rødgran- og nordmannsgran-juletræer,

Læs mere

1.Status for projekt: Greve Skov

1.Status for projekt: Greve Skov NST-203-00004 Referat fra møde den 8.11 2017 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Mødedeltagere: Alice Petersen, Greve Kommune Maria Skytt Burr, Greve Kommune Tommy Koefoed, Greve Kommune Anne-Mette Jansen

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Invitation til markvandring

Invitation til markvandring Invitation til markvandring - Kom og se med egne øjne, hvad landmænd har lavet på frivillig basis for dyr-fugle og bier i det åbne land. De har lavet mange forskellige tiltag for vildtet For eks. Naturstriber

Læs mere

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag. Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2015 Velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

Medlemsaften Juletræer. Program. 4. Danske Juletræer Træer og grønt ved Kenneth Klausen Det europæiske marked for juletræer og grønt i fremtiden

Medlemsaften Juletræer. Program. 4. Danske Juletræer Træer og grønt ved Kenneth Klausen Det europæiske marked for juletræer og grønt i fremtiden Program 1. Velkomst ved skovrider Jakob Svendsen-Tune 2. Juletræer ved Michael Rasmussen Sæson 2016 Sauerland rundtur forår 2016 3. Klippegrønt ved Ivan Guldager Sæson 2016 4. Danske Juletræer Træer og

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Overgangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2

Overgangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2 Overgangszone 4-2 Overgangszone 3-2 Overgangszone 4-2 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-2. Hvidbjerg landskabelige værdier biologiske værdier friluftsmæssige

Læs mere

Sæson 2013 evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt

Sæson 2013 evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Sæson 2013 evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2013 - afvikling og reklamationer Forsigtig opstart af indkøb grundet konkurs (Praktiker) og leverandørskift

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Danmarks største flishugger kommer fra Grønbjerg!

Danmarks største flishugger kommer fra Grønbjerg! Side 1 af 6 Læs Give Avis Om os Annoncer VAF MEDIER Kontakt Ikke afgjort om 17-årig bliver sigtet for voldtægt Fantomredninger af Jan D. gav Give sejren! 17-årig voldtaget ved klassefest FORSIDE LÆSERBREVE

Læs mere

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til Forord Små historier, som jeg har hørt fra Serafim Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til mig i nattens stille timer og fortæller alle de historier, som jeg skriver. Det er ikke mine

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI

DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI Baggrundsnotat - udarbejdet november 2011 1 Fakta om aktørerne: HedeDanmark a/s er Danmarks største selskab inden for udvikling og levering af serviceydelser

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere

DN Sønderborg Årsmøde den 5 november 2018

DN Sønderborg Årsmøde den 5 november 2018 DN Sønderborg Årsmøde den 5 november 2018 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen 4. Forslag fra medlemmerne 5. Eventuelt Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Hvordan passer vi på naturen i Vejle.

Hvordan passer vi på naturen i Vejle. Hvordan passer vi på naturen i Vejle. Gør stor natur større Den 15. november 2018 Bo Levesen Vejle Kommune Fakta om natur i Vejle Kommune. Natura2000: 5800 ha Fredede områder: 4500 ha Beskyttet natur:

Læs mere

Årgang 56 januar 2011

Årgang 56 januar 2011 Årgang 56 januar 2011 1 Herregaardsjægeren udgives af foreningen Danske Herregaardsjægere www.herregaardsjaegeren.dk Formand: Kristian Stenkjær tlf. 54 45 31 31 Sønderskovvej 1 4862 Guldborg E-mail: kst@life.ku.dk

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

KOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne. Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse

KOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne. Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse KOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse Landboreformerne fik stor betydning for landet og landsbyerne. Fra landsbyens tætte fællesskab flyttede nogle af gårdene ud på markerne.

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere