Styrk forretningen med et professionelt energinetværk. en guide til håndværkere, energiselskaber, kommuner og finansieringsinstitutter
|
|
- Knud Villadsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Styrk forretningen med et professionelt energinetværk en guide til håndværkere, energiselskaber, kommuner og finansieringsinstitutter
2 Find nøglen til markedet For boligejerne er det ofte en uoverskuelig proces at igangsætte energiforbedringer. Måske er de ikke opmærksomme på mulighederne, eller de kan ikke overkomme at igangsætte projektet. Det er ikke nødvendigvis de tekniske forhold, som er begrænsningen. Den kan lige så godt ligge i at få forbedringen finansieret, koordinere de forskellige håndværkere eller bekymringen for, om der kommer uforudsete omkostninger, som ødelægger økonomien i projektet. For at gøre det enklere for boligejerne afprøver de rådgivere og håndværkere, boligejerne spørger til råds, i disse år en række nye samarbejdsformer. Målet er at give boligejeren et samlet tilbud og derved sikre, at boligejernes behov bliver opfyldt. Denne guide fra Videncenter for energibesparelser i bygninger er målrettet håndværkere, energiselskaber, kommuner og finansieringsinstitutter, som vil skabe sammenhængende løsninger lokalt for deres kunder i parcelhuse og mindre boligenheder og på denne måde skabe en forretning på markedet for energiforbedringer. Guiden giver inspiration til, hvordan denne udfordring kan løses gennem etablering af netværkssamarbejder: Energinetværk. Den indeholder ikke en færdig løsning, som kan bruges i alle situationer, men gennemgår de overvejelser, som de involverede parter skal igennem for at gøre energiforbedringer attraktive for kunderne. Målet er at finde nøglen til at låse op for markedet for energibesparelser i bygninger, hvor der ligger et kæmpe potentiale for at skabe en god forretning og samtidig sikre bedre boliger, bedre miljø og bedre økonomi for boligejerne. Guiden inddrager de erfaringer, som blandt andet er opnået gennem de såkaldte ESCO-koncepter. Den lægger imidlertid ikke op til, at parterne skal kunne stille garanti over for boligejeren for den opnåede besparelse. Der er derfor ikke her tale om et egentligt ESCO-samarbejde, men en løsning, som udspringer af ESCO-tankegangen. Hvem er der brug for i jeres energinetværk? Der er allerede en række formelle og uformelle samarbejder landet over, som bekræfter, at energinetværk forbedrer den samlede rådgivningsmulighed over for kunden. Initiativet til et netværk kan komme fra flere steder. Fx fra en håndværker, som vil lave aftaler med fagfolk, der dækker andre områder end dem selv, eller vil drage nytte af energiselskabernes tilskud og rådgivningsforpligtelse. Eller det kan være et større tiltag, som fx initieres af kommunen, energiselskaber eller byggevareleverandører. Et energinetværk kan altså sammensættes på mange forskellige måder og med forskellige parter herunder forskellige faggrupper inden for byggeriet, kommunen, det lokale erhvervscenter, et energiselskab, en bank eller et realkreditinstitut, fonde og forskellige eksperter eller institutioner. Men uanset hvem og hvor mange der deltager i et netværk, er det afgørende, at parterne bag aftalen er i stand til at løse opgaven tilfredsstillende for kunderne og nyder troværdighed i lokalområdet. Kunderne skal opleve, at der er styr på energinetværket. Det er derfor vigtigt at starte med en proces, hvor netværket undersøger, hvilke opgaver der skal løses, og laver klare aftaler om, hvordan rollefordelingen skal være. Der må ikke herske tvivl om, hvem der har projektledelsen, hvem der står for de enkelte delopgaver, og hvem boligejeren skal kontakte. Case: Kæde tager hånd om det samlede projekt Bedre Bad er en landsdækkende kæde af vvs-virksomheder. Med sit koncept Bedre Energi præsenterer kæden sig således over for kunderne: Hos Bedre Energi får du en helhedsorienteret vurdering. Vi tænker i totalløsninger og medtager hele boligen i vores gennemgang. Samtidig har vi blik for, hvordan selv små justeringer af dit nuværende anlæg ofte kan give dig store besparelser. Med totalløsning mener vi også, at fra det øjeblik, du beslutter at omsætte dine energitanker til handling, tager vi hånd om det samlede projekt. Vi involverer relevante håndværkere, leverer kvalitetsprodukter fra vores leverandørnetværk og får projektet sikkert i havn. Og du bruger et minimum af tid, penge og energi. 2
3 Eksempler på eksisterende energinetværk Parter/Roller Generel information Informere om tilskudsordninger Identificere energiforbedringer Gennemføre energiforbedringer Papirarbejde om tilskud Tilbud Finansiering SEAS NVE NETVÆRK SEAS NVE Lokale håndværkere og installatører indgår ikke MIDDELFART NETVÆRK Middelfart Kommune Middelfart Sparekasse TREFOR Fynbo Byg Middelfart VVS SKIVE NETVÆRK Skive Kommune Energiselskaber Lokale håndværkere og installatører indgår ikke Hvilke parter skal inddrages for at sikre de nødvendige kompetencer? Hvilken rollefordeling skal der være i energinetværket hvem står for markedsføring? Hvem er ansvarlig over for kunden? Hvordan skaber netværket en troværdig beregning af besparelsen? TIP! Det er vigtigt, at netværket i opstartsfasen drøfter, hvad kvalitet er og sikrer, at alle kan leve op til det bl.a. i udførelsen af de energibesparende tiltag. Case: Den aktive sparekasse Flere og flere pengeinstitutter tilbyder lån til energiforbedringer. Fx har Sparekassen Limfjorden lanceret et særligt energilån, og her har man positive forventninger til den nye lånetype: Vi vil være med til at sætte fokus på miljøet og vore kunders energiøkonomi. For det første ligger det i tidsånden, og for det andet er der en del penge at spare, hvis boligen er i god stand med god isolering, nyere døre og vinduer osv. Når du udnytter energien effektivt, får du mere varme for pengene, siger Birgit Iversen, der er boligansvarlig i Sparekassen Limfjordens Hvidbjerg afdeling. 3
4 Hvordan skaber I troværdighed? Det samlede indtryk er afgørende for boligejerens oplevelse. Derfor er både valg af produkter, den håndværksmæssige udførelse, service og idriftsættelse vigtige parametre. Boligejeren har også behov for et realistisk skøn af den besparelse, som kan forventes. Det samme har banken eller realkreditinstituttet, hvis de skal indregne besparelsen i kreditvurderingen af boligejerens økonomi. Sørg for en troværdig energiberegning. Husk at opdatere ejeren, hvis der sker projektændringer og husk at gøre opmærksom på konsekvenserne af ændrede forudsætninger. Tjek, at den beregnede besparelse er rimelig i forhold til det eksisterende forbrug i bygningen. Vær opmærksom på, om der er forhold, der betyder, at den beregnede besparelse vil afvige fra den, der vil kunne opnås i praksis. Angiv et interval, hvis der er tvivl, så boligejerens forventninger ikke skuffes. Brug gerne Go Energis materiale som grundlag for formidlingen til boligejeren. Sørg for, at de valgte løsninger har den aftalte kvalitet. Lad fx husejeren se prototyper på vinduer og døre, og diskuter forskellige muligheder for finish med boligejeren. Fjern boligejerens usikkerhed med en ordentlig kundeaftale. Brug gerne den forbrugeraftale, som er udarbejdet af byggeriets parter sammen med Forbrugerstyrelsen som grundlag, og sørg for, at alle aftaler er skriftlige. Kommunen og erhvervscentre som aktive medspillere Mange kommuner og erhvervscentre er indstillet på at spille en aktiv og positiv rolle i indsatsen for at spare på energien i privatboliger. Deres deltagelse vil i mange borgeres øjne give netværket større troværdighed. Kommunen vil dog sjældent kunne blåstemple konkrete håndværkere eller virksomheder, men de vil fx kunne arrangere borgermøder og på anden måde promovere tiltaget. Kommunen kan også pege på, at energirenovering vil give lokale arbejdspladser, mindske den lokale arbejdsløshed og forbedre den kommunale økonomi til gavn for alle. Sørg for en god overdragelse kunden har brug for viden om service og vedligeholdelse. Find mere inspiration i pjecen Gør din kunde til din sælger fra Videncentret. TIP: Brug Videncentrets energiløsninger og besparelsesberegner som en uvildig kilde til løsninger og niveau for energibesparelsen. Vær samtidig opmærksom på, at uanset hvilket beregningsprogram, du bruger, vil det bygge på forsimplede antagelser, som ikke tager højde for forskelle i boligejernes adfærd. Videncentret har udgivet en guide, der gennemgår, hvordan man opnår tilskud fra energiselskaberne, og hvordan man beregner besparelsen. Find den på 4
5 EKSEMPLER PÅ LOKALE ERHVERVSAKTIVITETER Bright Green Island er visionen om mennesker, økonomi, viden og teknologi, der tilsammen bringer Bornholm på verdenskortet som en 100 % grøn og attraktiv ø. Grøn Hjernestorm skal skabe nye, grønne arbejdspladser i Herning. Det skal ske både inden for ny grøn teknologi og andre eksisterende områder som fx energirenovering af boliger. ProjectZero er visionen om at gøre hele Sønderborg-området CO 2 -neutral i En bred vifte af initiativer blandt områdets virksomheder, institutioner, uddannelsessteder og borgere viser vejen. Case: Arkitekten inspirerer I Sønderborg er det blevet nemmere for håndværkere og boligejere at se mulighederne i en energiforbedring. Det skyldes et samarbejde mellem ProjectZero i Sønderborg og Videncenter for energibesparelser i bygninger. Der er udarbejdet et inspirationskatalog, som viser de energimæssige og arkitektoniske renoveringsmuligheder for de mest almindelige hustyper i Sønderborg-området. Projektet er gennemført med seks lokale arkitektfirmaer, der har vist, hvordan husets arkitektoniske udtryk og energiforbrug kan gå op i en højere enhed. Håndværkere i det sønderjyske bruger kataloget som et salgs- og inspirationsværktøj over for husejerne, men andre dele af landet kan selvfølgelig kigge med og lade sig inspirere. Kataloget bygger på Videncentrets energiløsninger. Se det på: Energiklyngecenter Sjælland er en regional samarbejdsplatform for arbejdet med energi- og klimaløsninger i kommuner, erhvervsliv og forskningsinstitutioner. Energibyen Skive har et mål om, at Skive skal være CO 2 -neutral i I den forbindelse er der bl.a. iværksat et projekt, hvor boligejeren kan få en energivurdering af boligen, arkitektoniske løsningsmuligheder, en økonomisk beregning, tilbud om finansieringsmuligheder, koordinering af renoveringsarbejdet, rabatter gennem fælles indkøb og arbejdet udført som totalentreprise. Projekt Grøn Erhvervsvækst er et privat-offentligt samarbejde mellem Odense, Middelfart og Kolding kommuner og en række virksomheder, skoler, energiselskaber m.fl. Formålet er at skabe 300 nye job i byggebranchen ved at fremme udbredelsen af energieffektivt byggeri og renovering. Undersøg, om der er parter i lokalområdet, som vil støtte op om et energinetværk, fx kommunens erhvervssamarbejde, det lokale erhvervscenter, grøn vækst-aktiviteter eller Agenda 21. Få overblik over, om kommunen har andre aktiviteter i gang, som kan understøtte netværkssamarbejdet. Find ud af, om der er mulighed for støtte fra fonde og tilskudsordninger. 5
6 Boligejerens finansieringsmuligheder Et energinetværk kan med fordel inkludere en finansieringspartner (bank eller realkredit) i lokalområdet. Dermed kan netværket henvise til en person, som er uddannet i de særlige fordele, der er for boligejerens økonomi ved at gennemføre energitiltag. Den finansielle rådgiver skal have kendskab til, at energirenovering øger ejendommens kvalitet og dermed bidrager til at sikre dens værdi. Det er en fordel, hvis finansieringsinstituttet har særligt uddannede energirådgivere med viden om, hvordan de indregner energibesparelser i boligejerens budget. Netværket skal på forhånd sikre en afklaring af, hvilke oplysninger om besparelser mv. som banken eller realkreditinstituttet skal bruge, og at parterne af sig selv leverer disse, så boligejeren oplever, at samarbejdet kører på skinner. Det skal forhindre, at boligejeren står alene med at overbevise bank eller kreditforening om de økonomiske fordele ved at gennemføre energibesparende tiltag. Banken eller realkreditinstituttet vil typisk have brug for oplysninger om: Forventet årlig økonomisk besparelse ved at gennemføre projektet Vedligeholdelsesudgifter Investeringens levetid (især relevant for investeringer med kort levetid) Omkostning eller meromkostning ved gennemførelse (tilbud fra håndværkeren) Eventuelle forhold ved energirenoveringen, som sikrer eller øger ejendommens kvalitet og værdi indeklima, sundhed, vedligeholdelse og kvalitetsforbedring Foto udlånt af Tekniq Banken eller realkreditinstituttet skal altså kunne præsentere økonomien i renoveringsprojektet ikke blot i form af tilbagebetalingstid men også i form af et totalt udgiftsog indtægtsbudget for boligejeren. Energiselskaberne bør også medvirke i de økonomiske beregninger ved at afdække muligheder for tilskud ad den vej, eller om energiselskaberne på anden vis kan bidrage til netværket. Der er eksempler på, at energiselskaberne står for at etablere netværket og bidrager med fx besparelsesberegninger, identificerer besparelsestiltag, distribuerer materialer og afholder informationsmøder mv. Netværket bør også informere boligejeren om andre ordninger, som kan forbedre økonomien. Herunder fradragsordningen for boligforbedringer, tilskudsordninger mv. 6
7 SAMLET MÅNEDLIG BOLIGUDGIFT Uden energiforbedring Med energiforbedring Energipris: stigning på 4 % pr. år (inkl. inflation). Lånetype: 4 % fastforrentet obligationslån med løbetid 30 år, april Har netværket adgang til en bankrådgiver med særlige kompetencer i forhold til energibesparelser? Har banken/kreditforeningen en procedure for at inddrage energibesparelser i beregningerne, når der tales om finansiering fx af et nyt tag (ud over evt. lovpligtige tiltag i henhold til BR10)? Kan energirenoveringen begrunde en stigning i boligejerens kreditværdighed og ejendommens værdi og dermed skabe sikkerhed for et større lån evt. til en billigere rente? Har boligejeren mulighed for at opnå tilskud til projektet? Er der indgået aftale om, hvilke beregninger bankrådgiverne skal have adgang til for at kunne rådgive boligejeren? Case: Tupperware-modellen I Skive Kommune kan boligejere arrangere kundemøder efter Tupperware-modellen. Hvis en boligejer kan samle 10 naboer eller venner til et møde i et privat hjem, kan de få en repræsentant fra samarbejdet til at komme og fortælle om energibesparelser i hjemmet. Case: I Sønderborg er samarbejdet bredt I Sønderborg tilbyder ZERObolig energivejledning til alle private boligejere i Sønderborg Kommune. Områdets håndværkere, arkitekter og rådgivere står klar til at vejlede om de rigtige løsninger, og pengeinstitutterne bakker op med attraktive lån. Projektet er skabt i samarbejde mellem en række partnere: kommune, energiselskaber, teknisk skole, erhvervscenter, leverandør til byggeriet, Videncenter for energibesparelser i bygninger og Go Energi. 7
8 Gør din kunde til din sælger Når først netværket er sammensat, er det ikke lige meget, hvordan energinetværket præsenterer sig for kunderne. Man kan fx vælge at: Udpege en fælles sælger, som kan være en energikonsulent eller en arkitekt; altså en faglig troværdig part, som interesserer sig for at skabe et godt resultat. Få de kunder, I allerede har, til at omtale netværket, fx ved at bruge udtalelser fra dem i forbindelse med annoncer. Få andre til at omtale samarbejdet. Det kan være den lokale avis, kommunen, grønne organisationer eller Energitjenesten. Troværdigheden vil ofte være højere, hvis netværkets tilbud formidles af en part, som er økonomisk uafhængig fx kommunen, en grøn organisation eller tidligere kunder, som har gjort brug af netværkets ydelser. Mulige markedsføringskanaler kan være annoncer online og i lokale medier, direkte breve, informationsmøder, informationsstande på torve, udstillinger eller byggemarkeder og artikler i lokale medier. Case: Fra kælder til kvist Jesper Knopps vvs-firma i Rødovre har haft vokseværk siden starten for tre år siden. Nøglen til succes er fokus på energi, kvalitetssikring og tværfaglig viden. Ifølge Jesper Knopp har han fra begyndelsen fokuseret på ny teknologi og energirigtigt byggeri og bl.a. taget en energivejlederuddannelse. Jesper Knopp siger: Det handler om at finde den bedste løsning for kunden. Det er mit udgangspunkt, når jeg vejleder om energiforbedringer. Det betyder, at jeg gerne sender en del af ordren videre til en tømrer, hvis jeg vurderer, at det bedre kan svare sig at efterisolere klimaskærmen end at installere en ny varmepumpe. Kunden har krav på at få den bedste løsning og tilfredse kunder er den bedste markedsføring. Hvordan finansieres markedsføringen? Hvem har ansvar for markedsføringstiltagene? Er der en sammenhængende markedsføringsplan? Er der arrangementer i lokalområdet, som kan udnyttes til yderligere promovering? Kan I få andre til at udtale sig positivt om initiativet? YDERLIGERE INFORMATION OG VEJLEDNING Videncenter for energibesparelser i bygninger Go Energi Forbrugeraftalen Energitjenesten Scan koden og tilmeld dig Videncentrets NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market App Store eller Android Market. Udgivet december 2011 af Videncenter for energibesparelser i bygninger. Telefon
Håndbog om Energirenovering af private boliger
Håndbog om Energirenovering af private boliger Udarbejdet af Energibyen Frederikshavn Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Håndværksrådet Islands Brygge 26 2300 København S Håndbogen
Læs mereKom godt i gang. Inspiration til lokal forankring
Kom godt i gang Inspiration til lokal forankring 0 BedreBolig BedreBolig 3 Indhold Enkel energirådgivning for boligejere...4 BedreBolig i din kommune...7 En landsdækkende indsats...8 Sekretariat og rejsehold
Læs mereGØR BOLIGFORBEDRING LETTERE. - ét stop til en energirigtig bolig
GØR BOLIGFORBEDRING LETTERE - ét stop til en energirigtig bolig GØR ENERGIFORBEDRING LETTERE FLERE MULIGHEDER END NOGENSINDE FØR Drømmer du om en bolig uden fodkulde og kolde vægge, og som samtidig er
Læs mereGUIDE Når energioptimering skal lykkes
GUIDE Når energioptimering skal lykkes - procesledelse med fokus på energioptimering af bygninger Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store
Læs mereUdvikling af etniske minoritetsforeninger
Udvikling af etniske minoritetsforeninger - En guide til frivilligkonsulenter Er denne guide noget for dig? Arbejder du med at understøtte udvikling af etniske minoritetsforeninger? Vil du have inspiration
Læs mereLokale virksomheders forventninger, behov og forhold med henblik på klimasamarbejde med kommunen
Lokale virksomheders forventninger, behov og forhold med henblik på klimasamarbejde med kommunen (Afklaring af den private sektors forventninger til udvidet klimasamarbejde med lokale myndigheder) Rapport
Læs mereWeb-håndbog om brugerinddragelse
Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal
Læs mereTRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN
VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE
Læs mereDansk Byggeri-guiden til den gode byggeproces
Dansk Byggeri-guiden til den gode byggeproces Dansk Byggeri har udgivet denne guide for at sikre en god kommunikation mellem dig og de byggevirksomheder og håndværkere, du vælger at arbejde sammen med.
Læs mereStrategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige
Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige Inspirationskatalog Redaktion: David Graff og Carsten Kjærgaard Fotos: Chili Foto Grafisk tilrettelæggelse:
Læs mereKlimarigtigt byggeri. vi kan, hvis vi vil!
Klimarigtigt byggeri vi kan, hvis vi vil! Vurderinger og anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet, september 2008 Klimarigtigt byggeri vi kan, hvis vi vil! Rapport og anbefalinger fra projektet
Læs mereTidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud
Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer
Læs mereArbejdsmiljø kan skabes i uddannelsen. - Inspiration til at integrere arbejdsmiljø i undervisningen på videregående uddannelser
Arbejdsmiljø kan skabes i uddannelsen - Inspiration til at integrere arbejdsmiljø i undervisningen på videregående uddannelser Indhold Forord 3 Højtuddannede har et ansvar 4 Trin 1: At beskrive produktkæden
Læs mereGØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING
GØR EN GØR FORSKEL EN FORSKEL MED DIT MED PROJEKT DIT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD PROJEKT STYRING 3 FORORD 4 INDLEDNING 6 DEL 1: KØBENHAVN KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK 8 DEL 2: FORANDRINGSTEORI TRIN FOR TRIN
Læs mereDet har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt
Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser
Læs mereAlmenVejledning AlmenRapport 6 C 3
Energiforbedring af den almene Energirenovering og ESCO i den almene sektor boligsektor med effekt i afdelingerne AlmenVejledning AlmenRapport 6 C 3 edning apport 6 C 3 Forslag til udviklingsprogram med
Læs mereSikkerhed hver dag - knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker
Sikkerhed hver dag - knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker Handleplan mod arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen Udarbejdet af 3F - Fagligt Fælles Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bygherreforeningen,
Læs mereDEN GODE ARBEJDS- PLADS
DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene
Læs mereVær velforberedt, når du møder din bank eller investor
Vær velforberedt, når du møder din bank eller investor Få gode råd til: - Hvordan du dokumenterer og forklarer din forretning i dag - Hvordan du dokumenterer og præsenterer dine planer for i morgen 2 Klar
Læs mereInnovation: Analyse og evaluering 16/2008
Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 < Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 Udgivet
Læs mereSpin off - set med virksomhedens øjne
FORRETNINGSVÆRKTØJER Spin off - set med virksomhedens øjne Guide til virksomhedsejeren, der ønsker at udvikle sin virksomhed ved at igangsætte eller understøtte spin-off Spin-off - Virksomhed Side 1 FORRETNINGSVÆRKTØJER
Læs mereFORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET
FORNYELSE I FÆLLESSKAB -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB OVERBLIK OVER TRIN OG VÆRKTØJER TRIN FORMÅL VÆRKTØJER Kultur termometer 1 Skab rammer for nytænkning
Læs mereMidtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden. Rapport 1 Effekter og merværdi
Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden Rapport 1 Effekter og merværdi Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1. Sammenfatning til rapport 1... 4 Kapitel 2. Projektporteføljen og forventede effekter...
Læs mereDEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET
DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET REGERINGEN / KL / DANSKE REGIONER MARTS 2013 FORORD 3 DANSKERNE ER DIGITALE
Læs mereAugust 2010. Handicapråd. Den gode praksis
August 2010 Handicapråd Den gode praksis Handicapråd Den gode praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Handicaprådets sammensætning og samarbejde... 4 Handicaprådets formål og opgaver... 4 Sektoransvar
Læs mereAnalyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler
Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 1 Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 Udbudsrådet Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 72 26 80 00 Fax: 33 32 61 44
Læs mereDen offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid
Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...
Læs mereKOMPETENCESTRATEGI HVORDAN? SCKK ET INSPIRATIONSHÆFTE TIL STATENS ARBEJDSPLADSER. Staten. Kompe
Kompe KOMPETENCESTRATEGI HVORDAN? ET INSPIRATIONSHÆFTE TIL STATENS ARBEJDSPLADSER SCKK Staten Kompetencestrategi hvordan? ISBN-nr. 87-988053-5-5 Tekst: Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling
Læs mereHvor vil vi hen? Inspiration til Planstrategi 2007
Hvor vil vi hen? Inspiration til Planstrategi 2007 Miljøministeriet Realdania Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Fonden Realdania og Miljøministeriet om udvikling og fornyelse af plankulturen i kommunerne.
Læs mere