Tid til samtale på danske universiteter

Transkript

1 D Indsigt Nummer oktober 2007 Tid til samtale på danske universiteter af konsulent Nikolaj Burmeister, 5 8 Grøn men alligevel med sorteper EU s tildeling af CO2-kvoter frem til 2012 indeholder en række svagheder, fordi EUkommissionen har tilladt, at medlemslande og virksomheder er blevet tildelt kvoter efter meget forskellige principper. Danske virksomheder er i gennemsnit blevet tildelt 5 pct.point færre kvoter end virksomheder i andre EU-lande. Udenlandske medarbejdere er i høj kurs 75 pct. af de danske virksomheder, der allerede har rekrutteret udlændinge, vil ansætte flere næste år. Desuden mener et flertal af danskerne, at udenlandske medarbejdere beriger arbejdspladsen. Men trods de positive erfaringer ligger indvandringen af kloge hoveder stadig under OECD-gennemsnittet. Forsinkelser i det danske uddannelsessystem koster hundrede tusinde af tabte årsværk. Nye DI-beregninger viser, at alene frafaldet på de danske universiteter koster det danske samfund ca. 300 mio. kr. hvert år. Et ændret optagelsessystem, hvor samtaler indgår som parameter, kan mindske tabet markant og vil være langt billigere end det nuværende frafald. Danske virksomheder og offentlige institutioner mangler i stigende grad arbejdskraft. Det hænger dårligt sammen med, at danske studerende i international målestok når en høj alder, inden de har færdiggjort deres uddannelse bl.a. fordi de starter sent, samt at frafaldet på de danske uddannelser er meget stort. Denne analyse fokuserer alene på frafaldet på de danske universiteter, men tidligere DI-analyser viser 1, at forsinkelser i det danske uddannelsessystem samlet giver et tab på årsværk. Forsinkelser på de danske universiteter Danske kandidater har ofte nået en alder på år, før de har færdiggjort deres uddannelse. Hvis de havde fuldført uddannelsen på den normerede tid og uden sabbatår ville gennemsnitsalderen for en kandidat i Danmark være 24 år. Kandidatalder for universitetsuddannelserne, 2006 Alder i år (median) Sund-DFU Tek/Nat-SDU Tek/Nat-DTU Tek/Nat-SDU Sam-ASB Sam-SDU Sam-SDU Hum-CBS Tek/Nat-AU Sam-CBS Hum-ASB Sund-KU Hum-SDU Sam-KU Sam-SDU Tek/Nat-SDU Tek/Nat-KVL Tek/Nat-KU Sam-AU Sund-SDU Sund-AU Hum-SDU Hum-SDU Hum-AU Tek/Nat-ITU Hum-KU indsigt.di.dk Kilde: Rektorkollegiet, 2006 Danske studerende er generelt to-tre år ældre ved studiestart end studerende i de fleste andre OECD-lande. Den meget høje kandidatalder i Danmark skyldes hovedsageligt tre faktorer: Høj alder ved studiestart Forlænget studietid Frafald 1 Fuld Styrke inspiration til det danske arbejdsmarked, DI sep

2 Danske studerende begynder deres uddannelse sent Andel optagne under 21 år (mellemlange og lange uddannelser) Danmark Island Sverige Tyskland Finland Norge OECD USA Polen UK Belgien Holland Spanien Grækenland Italien Irland Kilde: OECD Dertil kommer, at danske studerende i gennemsnit bruger 1 2 år udover normeret tid på den uddannelse, de gennemfører. De danske studerende falder ofte fra deres uddannelse Frafaldet på de danske universitetsuddannelser er omfattende. Hver anden studerende falder i gennemsnit fra deres uddannelse, fordi de enten falder helt uden for uddannelsessystemet eller pga. skift af studium under uddannelsesforløbet. Den væsentligste del af frafaldet dækker den studerendes omvalg. Omvalg betyder som hovedregel en forlængelse af studietiden, fordi den studerende alt afhængig af nyt uddannelsesvalg ikke kan få fuld merit. Fuldførelse og afbrud på universitetsuddannelser Opdelt i bachelor og kandidat, 2005, pct. Frafald på Frafald på Estimeret bachelor kandidat frafald Samfundsvidenskab Humaniora Teknisk videnskab Naturvidenskab Sundhedsvidenskab Anm.: Der forefindes ikke en bacheloropgørelse for teknisk videnskab. På basis af tal fra Rektorkollegiet estimeres frafaldet på de tekniske uddannelser samlet set at være på 45 procent. Kilde: Videnskabsministeriet: Universitetsuddannelser i tal Danmark taber millioner på frafald Frafald er dyrt Det høje danske frafald på de danske universiteter koster samfundet millioner af kroner og arbejdsudbud hvert år. DI s beregninger viser, at det relativt høje frafald fra de danske bacheloruddannelser på universiteterne hvert år koster staten 200 mio. kr. Hvis frafaldet på bacheloruddannelserne kunne reduceres til 10 procent af en årgang, ville det medføre en besparelse på ca. 140 mio. kr. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i en række forsigtige antagelser, jf. tekstboksen. Hvis det i stedet antages, at man ved studieskift ikke kan få merit for i gennemsnit et årsværk, vokser det økonomiske tab på bacheloruddannelserne til 340 mio. kr. og den potentielle besparelse til 240 mio. kr., hvis frafaldet kan reduceres til 10 procent. 2

3 Antagelser: DI har i sine beregninger antaget følgende på basis af meritopgørelser ved studieskift og frafaldsstatistik (kilder: Rektorkollegiet og Videnskabsministeriet): Bacheloruddannelserne: Studerende, der helt forlader uddannelsessystemet, udgør 30 pct. af frafaldet. Frafaldne studerende har i gennemsnit bestået et ½ årsværk, der vil være spildt. Studerende, der skifter studium, udgør 70 pct. af frafaldet. Det koster ½ årsværk studier i merittab. Kandidatuddannelserne: Studerende, der forlader uddannelsessystemet, estimeres til at udgøre 10 pct. af frafaldet. Frafaldne studerende har i gennemsnit bestået ½ årsværk studier, der vil være spildte. Bachelordelen indgår her ikke som spild. Studerende, der skifter studium, udgør 90 pct. af frafaldet. Det koster ½ årsværk studier i merittab. omkostning ved frafald på bachelor Huma- Samfunds- Teknisk Sundheds- Natur- I alt niora videnskab videnskab videnskab videnskab Antal optagne Frafaldspct Antal ophørte Heraf frafaldne Heraf studieskiftere Taxameter Omkostninger ved fuldt frafald (mio. kr.) Omkostninger ved studieskift (mio. kr.) I alt (mio. kr.) 200 Anm.: Frafaldsprocent beregnet ud fra Videnskabsministeriets publikation: Universitetsuddannelser i tal Frafald på teknik er estimeret med udgangspunkt i Rektorkollegiets opgørelse over frafald. Kilde: UVM s nøgletalsdatabse og Videnskabsministeriet: Universitetsuddannelser i tal 2007 og DI-beregninger Hertil kommer omkostninger ved frafald på kandidatuddannelsen. Det antages (jf. definitionerne ovenfor), at 90 pct. af dette frafald skyldes studieskift, f.eks. mellem to institutioner, og at studieskift fortrinsvis sker til beslægtede uddannelser. omkostning ved frafald på kandidat Huma- Samfunds- Teknisk Sundheds- Natur- I alt niora videnskab videnskab videnskab videnskab Antal optagne Frafaldsprocent Antal ophørte Heraf frafaldne Heraf studieskiftere Taxameter Omkostninger ved fuldt frafald (mio. kr.) Omkostninger ved studieskift (mio. kr.) I alt (mio. kr.) 89 Kilde: UVM s nøgletalsdatabse og Videnskabsministeriet: Universitetsuddannelser i tal 2007 og DI-beregninger Samlet set giver et forsigtigt skøn for frafaldet på kandidatuddannelserne en omkostning på 89 mio. kr. Hvis det samlede frafald på kandidatdelen blev reduceret til 10 procent, ville det kunne give en besparelse på ca. 50 mio. kr. Samlet viser DI s beregninger, at frafaldet på de danske universiteter hvert år koster det danske samfund ca. 290 mio. kr. Nuværende optagelseskrav virker ikke Optagelsessamtaler betaler sig I dag bliver langt hovedparten af de studerende på videregående uddannelser optaget alene på baggrund af deres eksamensgennemsnit fra studentereksamen. Selvom flere analyser viser, at højere eksamensgennemsnit giver lavere frafald, er frafaldet på de danske universiteter fortsat omfattende. Derfor har Videnskabsministeriet fra 2008 indført skærpede faglige krav for adgang til en lang række uddannelser eksempelvis et krav om matematik på A-niveau for optagelse på de fleste naturvidenskabelige uddannelser. 3

4 Ændringerne i adgangskravene er gode, men de kan med fordel suppleres med at indføre samtaler med alle kvalificerede ansøgere. Syddansk Universitet har fået dispensation til at foretage samtaler med ansøgerne på kvote 2, der traditionelt har et højere frafald end studerende fra kvote 1. Det har haft en markant effekt, idet frafaldet blandt de studerende fra kvote 2 i dag er bragt ned til halvdelen af frafaldet på kvote 1. Besparelsespotientale på 140 mio. kr. På landsplan er frafaldet højt inden for såvel kvote 1 som kvote 2. Hvis der blev indført samtaler med alle ansøgere, uanset hvilken kvote de søger i, vil det medføre ca samtaler på universiteterne per år. Syddansk Universitet bruger i gennemsnit kr. per samtale i deres ordning. Denne pris vil kunne reduceres, hvis modellen implementeres for alle ansøgere til universiteterne. Hvis prisen på at implementere ordningen på landsplan anslås til et niveau på omkring kr. pr. samtale, vil den samlede pris for at implementere modellen på universiteterne udgøre 100 mio. kr. En pris, der dog skal forholdes til det store besparelsespotentiale på 140 mio. kr., hvis frafaldet reduceres til 10 procent. Der kan også tages initiativ til at reducere frafaldet på kandidatuddannelserne, og også her er der potentiale i at se nærmere på indgangen til uddannelserne. I dag er der ingen optagelsesproces for overgangen mellem bachelor- og kandidatuddannelse. Med en optagelsesproces mellem bachelor og kandidat vil frafaldet på kandidatuddannelserne kunne reduceres, fordi man øger de studerendes refleksion over specialisering og fremtidig erhvervskarriere. 4

5 Grøn men alligevel med sorteper af fagleder Helle Juhler-Kristoffersen, EU s tildeling af CO 2 -kvoter frem til 2012 indeholder en række svagheder, fordi EU-kommisionen har tilladt, at medlemslande og virksomheder er blevet tildelt kvoter efter meget forskellige principper. Valg af basisår og fritagelse af mindre virksomheder er de største kilder til forskelsbehandlingen. Det betyder, at danske virksomheder i gennemsnit tildeles 5 pct. point færre kvoter end virksomheder i andre EU-lande. CO 2 -kvoterne har flere fordele, men den nuværende fordeling af kvoter skævvrider konkurrencen mellem EU s virksomheder og strider dermed mod unionens grundlæggende principper om et Indre Marked med lige konkurrencevilkår. EU har siden 2005 afprøvet sit CO 2 -kvotesystem. Det er lykkedes at identificere ca virksomheder med installationer, som får tilladelse til at udlede CO 2 i form af tildelte kvoter. Det er også lykkedes at få sat en pris på udledningen af et ton CO 2. Prisen for CO 2 -kvoter i ligger foreløbigt euro pr. ton. Men som i den foregående periode, , vil i igen være forskel på, hvordan virksomheder behandles på tværs af EU s grænser kvoter i pct. af 2005 udledning Pct Letland Litauen Estland Slovakiet Luxembourg Malta Polen Sverige Tjekkiet Finland Ungarn Belgien Holland Grækenland Tyskland Storbritannien Frankrig Irland Østrig Slovenien Italien Danmark Spanien Foreslået kvote i pct. af 2005 emi. Godkendt kvote i pct. af 2005 emi. Gns. foreslået kvote Gns. godkendt kvote Kilde: Europa-kommissionen samt DI beregninger 200 mio. tons mindre CO 2 Konkurrence skævvrides mellem medlemslandene Endnu mangler tre lande (Portugal, Rumænien og Bulgarien) at få taget stilling til deres nationale allokeringsplaner (NAP). Men betragter man de allerede godkendte planer, har landene i alt fået godkendt en tildeling af kvoter til virksomhederne svarende til 1.922,5 mio. tons kvoter inden for EU. Det svarer til 97,6 pct. af, hvad de kvoteomfattede sektorer udledte i Det er ca. 200 mio. tons færre kvoter, end de 24 lande ønskede at uddele til virksomhederne. Danmark har fået godkendt en kvotetildeling, svarende til 92,5 pct. af danske virksomheders udledning i Det betyder, at 5

6 danske virksomheder får dækket mindre af deres kvotebehov end konkurrenterne i udlandet. I gennemsnit 5 pct. point mindre. Det er klart, at en del af forklaringen på den observerede forskelsbehandling ligger i, at Danmark har påtaget sig at reducere udledningen af drivhusgasser i med 21 pct. set i forhold til udledningen i Dette er en ekstraordinær stor reduktion sammenholdt med, at EU s medlemslande i gennemsnit skal reducere med 8 pct. Den resterende del af forklaringen skal findes i forskelle i den måde, hvorpå de enkelte medlemsstater implementere EU s kvotesystem. I alle andre medlemslande med undtagelse af Spanien, Italien og Østrig får virksomhederne således tildelt en relativt større andel af deres kvotebehov målt ud fra 2005 udledningen. Forskellen i selve tildelingen mellem Danmark og hovedparten af de andre EU-lande skyldes især forskelle på tildelingen af CO 2 -kvoter til elsektoren på tværs af landene, idet den danske el-sektor får tildelt markant færre kvoter sammenlignet med resten af EU. Forskellen på kvotetildelingen kommer dog også til udtryk i flere andre sektorer og alt i alt tegner der sig et klart billede af EU s kvotehandelssystem som et system, der giver skaber konkurrenceforskelle inden for EU s grænser. Konkurrenceforskelle, der strider mod EU s Indre Marked-princip. Medlemslandene følger ikke Kommissionens krav Problematiske valg af basisår Det er vanskeligt præcist at belyse årsagerne til forskellene i tildelingen af kvoter mellem medlemslandene. Det skyldes først og fremmest, at mange medlemslande ikke har fulgt Kommissionens krav til udarbejdelse af allokeringsplaner. Gennemgående har de enkelte landes valg af basisår for tildelingen af kvoter til den enkelte virksomhed været af stor betydning for, hvor stor en kvote der udløses ved gratistildelingen 1. Det skyldes bl.a. store forskelle i den økonomiske vækst i et givet år fra land til land i Europa. Og ved at vælge et basisår, som ligger tættere på kvotetildelingsåret frem for længere tilbage i tid, mistes de investeringer, der er foretaget for at reducere CO 2 -udledningen de såkaldte early actions inden for f.eks. cementindustri og fødevareindustri. For sektorer med store variationer i emissionerne fra år til år er valg af basisår selvsagt af stor betydning for, hvor mange kvoter de får tildelt. Ved at tildele kvoter ud fra de højeste emissioner inden for en periode, kan landet alt-andet-lige tildele sine virksomheder flere kvoter end lande, der blot anvender et gennemsnit for hele perioden. England er et eksempel på et land, der vælger en senere årrække ( ) end Danmark og på den måde ikke tilgodeser early actions, men til gengæld tilgodeser væksten i emissionerne ved at vælge en senere årrække og lade de tre år med højest emission være afgørende for tildelingen. Danmark tager et gennemsnit af 6 1 Gratistildeling baseret på historiske emissioner kaldes grandfathering, som er den mest almindelig tildelingsmetode i forhold til industrien. Gratistildeling kan også ske ved at anvende et benchmark, som oftest er det der anvendes inden for elsektoren.

7 dog vælges 2004, hvis dette år er højere end gennemsnittet. Forskel på tværs af EU Store administrative omkostninger Mindre virksomheder rammes hårdere i Danmark Selv om EU-kommisionen har søgt en harmonisering i definitionen af, hvilke virksomhedsinstallationer, der skal omfattes af EU s kvotesystem, så kan det fortsat konstateres, at anlæg, der er omfattet i det ene land, ikke nødvendigvis også er omfattet i et andet. Det er vanskeligt gennem allokeringsplanerne at belyse, om lande undlader at medtage installationer, som de burde medtage. Men for mindre virksomheder kan der i planerne konstateres klare forskelle, mens f.eks. England og Holland fritager visse mindre installationer, har Danmark valgt at lade alle mindre installationer blive i kvotesystemet. Tyskland vælger en tredje vej, nemlig at tildele kvoter mere rigeligt til mindre installationer (installationer, der udleder under tons CO 2 /år. Ud af kvotesystemets ca omfattede virksomheds-installationer tegner ca. 50 pct. sig for ca. 2,5 pct. af EU s samlede udledning af CO 2. Disse virksomheder udleder hver især under tons CO 2 om året. I Danmark har 75 pct. af virksomhedsinstallationerne i kvotesystemet en udledning under tons CO 2 om året. En fritagelse af de mindre virksomheder vedrører altså en beskeden del af emissionerne, men har store administrative konsekvenser for de mindre virksomheder. Undersøgelser foretaget for det engelske miljøministerium viser, at de administrative omkostninger for disse virksomheder er betydeligt højere end for større virksomheder. Konklusionen i de engelske undersøgelser bekræftes af tilsvarende undersøgelser gennemført for de hollandske myndigheder. Set i forhold til i dag ville en fritagelse af de mindre installationer kunne fremme harmoniseringen. Dels fordi det ville forenkle arbejdet med at udvikle ensartede tildelingsregler for de tilbageværende, større virksomheder i kvotesystemet. Dels ville et mindre antal virksomheder, som skal være omfattet af kvotesystemet, gøre det enklere for Kommissionen at håndhæve kvotesystemet. 7

8 Erhvervsøkonomisk Barometer Udenlandske medarbejdere er i høj kurs Af økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, t k d i. d k og chefkonsulent Hans Uldall-Poulsen, hup@di.dk 75 pct. af de danske virksomheder, der allerede har rekrutteret udlændinge, vil ansætte flere næste år. Desuden mener et flertal af danskerne, at udenlandske medarbejdere beriger arbejdspladsen. Men trods de positive erfaringer ligger indvandringen af kloge hoveder stadig under OECD-gennemsnittet. Skattesystemet og manglende kulturel gearing medvirker til, at dansk erhversliv i øjeblikket går glip af milliarder. Massive flaskehalsproblemer på det danske arbejdsmarked kombineret med et øget globalt udsyn i erhvervslivet betyder, at hver tredje virksomhed med sikkerhed forventer at ansætte udenlandsk arbejdskraft inden for de næste 12 måneder. Erfaringer giver mod på mere Tendensen til at søge nye medarbejdere uden for Danmarks grænser er særlig udbredt blandt de virksomheder, der allerede har erfaringer med rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Tre ud af fire af de virksomheder, der allerede har udenlandske medarbejdere ansat, har planer om at rekruttere yderligere medarbejdere uden for Danmark i det kommende år. I virksomheder, der endnu ikke har erfaringer med udenlandske medarbejdere, er den tilsvarende andel kun godt 15 pct. Erfaring med rekruttering i udlandet giver mod på mere Pct Virksomheder med erfaring med udenlandsk rekruttering Planer om udenlandsk rekruttering Virksomheder uden erfaring med udenlandsk rekruttering Ikke planer om udenlandsk rekruttering Ikke plan Planer om Anm.: 2 pct. af de adspurgte har ikke taget stilling til, om de har planer om udenlandsk rekruttering i fremtiden. Kilde: DI survey blandt 400 medlemsvirksomheder. Undersøgelsen er gennemført for DI af Epinion i august En del af variationen i virksomhedernes interesse for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft er helt naturlig og kan henføres til virksomhedernes praktiske muligheder for at tiltrække medarbejdere udefra herunder geografisk placering. Men det er ikke hele forklaringen. 8

9 Erfaringen viser, at rekruttering af udenlandske medarbejdere ofte vil være forbundet med en række opstartsvanskeligheder i form af bureaukratiske barrierer, sprogvanskeligheder mv. Rekruttering af medarbejder to og tre vil derfor typisk være langt lettere end rekrutteringen af den første, og de mange gode erfaringer med udenlandske medarbejdere giver derfor ofte mod på yderligere rekruttering. Medarbejderne bakker op Mangel er mere reglen end undtagelsen Virksomhedernes internationale rekrutteringsstrategi møder bred opbakning blandt de ansatte. Mere end 60 pct. af danskerne mener, at de udenlandske medarbejdere er med til at berige deres arbejdsplads. Massiv mangel på kvalificeret arbejdskraft Mangel på kvalificeret arbejdskraft er i øjeblikket nærmere reglen end undtagelsen i dansk erhvervsliv. Knappe arbejdskraftressourcer har de seneste år allerede kostet dansk erhvervsliv mistede ordrer for milliarder af kroner, og alene i 2008 forventes det manglende udbud af arbejdskraft at resultere i en mistet produktion svarende til, hvad beskæftigede kunne have produceret. Ifølge DI s nyligt gennemførte virksomhedsundersøgelse har 3 ud af 4 virksomheder oplevet vanskeligheder med at rekruttere tilstrækkelig med arbejdskraft et problem som hele 90 pct. af større virksomheder og 70 pct. af de mindre virksomheder genkender. Små som store virksomheder rekrutterer forgæves Ja, i forhold til at rekruttere højtuddannet arbejdskraft Ja, i forhold til at rekruttere faglært arbejdskraft Ja, i forhold til at rekruttere ufaglært arbejdskraft Ja, i forhold til at rekruttere lærlinge/elever Under 100 a Over 100 an Over 100 ansatte Under 100 ansatte Har din virksomhed inden for det seneste år haft problemer med at rekruttere tilstrækkelig arbejdskraft? Kilde: DI survey blandt 400 medlemsvirksomheder. Undersøgelsen er gennemført for DI af Epinion i august Rekrutteringsproblemerne er særlig store for så vidt angår faglært Pct. og højtuddannet arbejdskraft, men en del virksomheder har også svært ved at finde ufaglærte medarbejdere. Vanskeligheder ved at finde tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere inden for landets grænser skal ikke kun ses i lyset af den gunstige udvikling i dansk økonomi. Danmark har gennem en årrække været nettoeksportør af kvalificeret arbejdskraft, og mange kvalificerede folk danskere såvel som udlændinge har bevidst fravalgt Danmark som arbejdsland. 9

10 Rekordhøj indvandring men ikke tilstrækkelig Trods en i dansk sammenhæng rekordhøj indvandring de senere år halter Danmark langt efter de fleste andre OECD-lande med hensyn til at tiltrække kloge hoveder udefra. Andelen af udlændinge med en videregående uddannelse er i Danmark betydeligt lavere end i eksempelvis Schweiz, Canada og Sverige og betydeligt under gennemsnittet for OECD-landene. Danmark taber kampen om de kloge hoveder Australien Schweiz Canada New Zealand Irland Storbritannien Portugal Østrig Sverige USA Frankrig Grækenland Belgien OECD Norge Holland Danmark Spanien Tyskland Finland Indvandrere med en videregående uddannelse i pct. af samlet befolkning Immigranter fra andre OECD lande Immigranter fra lande uden for OECD Immigran Immigran Kilde: OECD International Migration Outlook 2006 Danmark skal gøre sig attraktiv En fremtidssikret rekrutteringsstrategi En fremtidssikret rekrutteringsstrategi forudsætter, at Danmark fremstår som et attraktivt sted at bo og virke i for såvel danskere som udlændinge. I den sammenhæng synes Danmark af flere årsager at stå over for betydelige udfordringer i de kommende år. Ringe tiltrækningskraft af højtuddannede Schweiz Irland USA Storbritannien Canada Tjekkiet Holland Rusland Kina Island Indien Spanien Belgien 24. Danmark Sverige Finland Italien Kilde:IMD World Competitiveness Yearbook 2007, udvalgte lande Indeks Oxford Research, Expat Study, 2006.

11 En væsentlig del af forklaringen kan findes i det danske skattesystem. Knap 75 pct. af de danske virksomheder peger på, at det høje danske skatteniveau udgør en væsentlig barriere for at rekruttere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Flere undersøgelser peger samtidig i retning af, at den kulturelle åbenhed i det danske samfund fortsat er langt mindre end i lande som Irland og Canada 1. Manglen på globalt udsyn kommer også til udtryk i mange offentlige institutioner, der fortsat kun er gearet til at servicere borgere med en dansk baggrund. Godt 75 pct. af virksomhederne giver i den sammenhæng udtryk for, at offentlige institutioner burde være i stand til at kommunikere på andre sprog end dansk. Gode takter Godt udspil som dog kunne være bedre Regeringen har netop præsenteret 26 bud på, hvordan vi kan få flere kvalificerede udlændinge til Danmark for at arbejde. Det er positivt i den nuværende situation, hvor manglen på arbejdskraft er akut. Regeringens initiativer sigter både på en bedre markedsføring af Danmark som arbejdsland, lettere adgang til arbejdstilladelser og mere effektiv administration af reglerne alle sammen væsentlige forudsætninger i en succesfuld international rekrutteringsstrategi. Der er et stort behov for regeringens forslag om en øget markedsføring. På samme måde vil forslagene om koncernvisum og mulighed for jobskifte bidrage til at styrke både rekruttering og fastholdelse af udenlandske medarbejdere. To af de vigtigste instrumenter for at tiltrække udenlandske specialister er jobkort- og forskerskatteordningen. I regeringens plan er der lagt op til en revision af disse ordninger, men ikke på en så effektiv måde som foreslået i DI s Plan B. Behov for fortsat arbejde Der er et massivt behov for, at initiativerne får effekt også på ganske kort sigt, og at man fortsætter arbejdet med initiativer, der styrker den internationale rekruttering. Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT. 2 arbejdmarkedsstyrelsen, forår

12 DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør Michael Carlsen, Journalist Kaare Pedersen, Redaktionen slut 11. oktober 2007 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax di@di.dk Tryk: Kailow Graphic Tryk: ISSN Online: ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse 12