1) Oversvømmelser, 2) Lugtgener, 3) Aflejringer, der kan forringe kapaciteten.
|
|
- Hedvig Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 28. juni ) Oversvømmelser, 2) Lugtgener, 3) Aflejringer, der kan forringe kapaciteten. Der henvises til Rørcenter-anvisning 011 Vacuumsystemer i bygninger Vejledning i projektering, udførelse og drift. Afløbsinstallationer skal holdes på egen grund Materialer, komponenter og udførelse Afløbsinstallationer og hovedafløbssystem må ikke tilføres stoffer, der kan skade eller forringe funktionen af hovedafløbssystem, renseanlæg eller recipient. Dæksler og afdækninger skal: 1) Være udformet, placeret og fastholdt på en sådan måde, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod ulykker, 2) Have en styrke, så de kan modstå de påvirkninger, som de udsættes for, og 3) Være monteret, så de belastninger der påføres, ikke skader afløbsinstallationerne. ( , stk. 1) Kommunalbestyrelsen kan i henhold til miljøbeskyttelsesloven stille krav til det afløbsvand, der tilføres hovedafløbsledninger. Stoffer, der kan skade eller forringe funktionen af afløbssystemer, renseanlæg eller recipienter, tilbageholdes i udskillere eller neutraliseres. ( , stk. 2) Dæksler skal kunne håndteres forsvarligt efter Arbejdstilsynets regler herom. Ved risiko for opstemning i hovedafløbssystemet skal afløbsinstallationer udformes, så opstemningen ikke kan medføre skadelig oversvømmelse i bygningen. Afløbsinstallationer skal udformes, så der ikke sker overstrømning til vandforsyningsanlæg og vandinstallationer, eller til et andet afløbssystem eller en anden installationsgenstand. Hvis hovedafløbsledningerne er udført som separatsystem, skal afløbsinstallationer udføres som separatsystem. Stk. 6 Hvis kommunalbestyrelsen forlanger det, skal der etableres fornøden ventilation af hovedafløbsledninger gennem en ejendoms afløbsinstallation. 8.5 Fyringsanlæg og aftrækssystemer
2 28. juni Centralvarmekedler, små kraftvarmeanlæg, generatoranlæg, biobrændselsfyrede anlæg, brændeovne, pejse og andre fyringsanlæg skal udføres og installeres, så der ikke opstår fare for brand, eksplosion, forgiftning og sundhedsmæssige gener. (8.5, stk. 1) Centralvarmeanlæg med kedler indrettes efter Arbejdstilsynets vejledning Indretning og anvendelse af fyrede varmeanlæg. For fyringsanlæg med motoriserede bevægelige dele henvises til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler. Desuden henvises til Arbejdstilsynets bekendtgørelser om indretning af trykbærende udstyr og anvendelse af trykbærende udstyr samt Miljøstyrelsens Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. For gasfyrede anlæg henvises til Gasreglementet. Der skal anvendes materialer, der i relevant omfang er modstandsdygtige overfor røggasser, ild, varme og korrosion Fyringsanlæg Generelt Fyringsanlæg skal indrettes og opstilles, så de uden hindringer kan renses. ( , stk. 1) Der henvises til Energistyrelsens bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger. Fyringsanlægget skal være tæt og indrettet, så god forbrænding opnås. Fyringsanlægget skal kunne få tilstrækkelig tilførsel af luft til forbrændingen. Fyringsanlæg skal indrettes, så der under normale driftsforhold hersker undertryk i fyringsanlæggets forbrændingsrum og aftræk i forhold til det rum, hvori fyringsanlægget er opstillet. Kravet kan fraviges for særligt tætte kedler, der er indrettet til overtryksforbrænding og forsynet med tæt aftræk eller er opstillet adskilt fra beboelses og arbejdsrum i særligt rum med uafspærrelige ventilationsåbninger til det fri. ( , stk. 3) Tilstrækkelig luft til forbrændingen opnås ved, at fyringsanlægget installeres i et rum, der er forsynet med regulerbar udeluftventil eller ved, at der tilføres forbrændingskammeret luft gennem en kanal fra det fri. Se også kapitel 8.3, stk. 2. ( , stk. 4) Særlig tæt konstruktion af aftrækssystemet opnås ved anvendelse af aftræk, der mindst opfylder tæthedsklasse P1, jf. kap , stk. 1. Ved overtryksfyring bør der benyttes dobbeltvæggede aftrækssystemer. Ved installation bør det sikres, at skorstenstrækket svarer til mindstekravet angivet i kedlens installationsvejledning. Er dette ikke tilfældet, bør skorstenen forbedres eller forsynes med røgsuger.
3 28. juni Fyringsanlæg må ikke opstilles i rum med let antændeligt oplag uden tilfredsstillende brandmæssig adskillelse. ( , stk. 5) En brandmæssig adskillelse kan fx udføres med vægge og etageadskillelser mindst som bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] og med branddøre mindst som dør klasse EI2 30-C [BD-dør 30] Små kraftvarmeanlæg Bestemmelserne omfatter små kraftvarmeanlæg med en varmeydelse på højst 120 kw. Kraftvarmeanlæg skal dimensioneres og udføres, så energiøkonomisk drift kan opnås. Totalvirkningsgraden inklusive varmeproduktion skal være mindst 80 pct. for anlæg med sterlingmotor, stempelmotor eller brændselsceller. For andre typer el- og varmeproducerende anlæg, fx termoelektriske anlæg, anses kravet for opfyldt når varmevirkningsgraden samt 2,5 gange elvirkningsgraden tilsammen overstiger 90 pct. ( , stk. 1) For små gasfyrede kraftvarmeanlæg henvises til Gasreglementet. Mht. elektricitet henvises til stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6. Særligt kan henvises til kapitel 551. ( , stk. 2) Energiøkonomisk drift indebærer, at den overskudsvarme, der udvikles i forbindelse med el-produktionen, opsamles og anvendes som brugsvarme. Anlægget bør derfor kunne drives uden særskilt køleanlæg samtidig med, at varmen i røggas, der er over 180 C, genvindes. Virkningsgraden for anlæg på højst 70 kw indfyret effekt kan bestemmes i henhold til DIN 4709 eller anden tilsvarende europæisk standard. Aftrækssystemer fra små kraftvarmeanlæg må ikke tilsluttes aftræk fra andre fyringsanlæg. Aftrækket skal kunne renses. Anlæg med en varmeydelse på mere end 30 kw skal placeres i sin egen brandmæssige enhed. ( , stk. 4) Enheden kan fx udformes med omgivende vægge og etageadskillelser mindst som bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Branddøre til den brandmæssige enhed kan udføres mindst som dør EI2 30-C [BD-dør 30] Brændeovne, pillebrændeovne, masseovne og pejse Gulvet under og omkring brændeovne, pillebrændeovne, masseovne og pejse skal være ubrændbart eller dækket af et ubrændbart materiale for at hindre gnister i at antænde en brand. ( , stk. 1) Med hensyn til afstand til brændbart materiale henvises til kap Bestemmelsen i stk. 1 kan fx opfyldes ved, at det ubrændbare materiale går mindst 300 mm frem for-
4 28. juni Brændeovne kan forsynes med håndbetjente røgspjæld, der i lukket tilstand sikrer et frit gennemstrømningsareal på mindst 20 cm². an lukkede fyringsanlæg og mindst 500 mm foran åbne fyringsanlæg (pejse). Materialet bør desuden gå mindst 150 mm ud til hver side af fyringsanlæggets åbning. Vandbeholdere i pejse og brændeovne må ikke sluttes til lukkede centralvarmeanlæg. Dette gælder dog ikke, hvis hver kedel (varmeafgivende enhed) forsynes med sikkerhedsventil. ( , stk. 3) Ved lukkede centralvarmeanlæg forstås anlæg med sikkerhedsventiler og tilsluttet trykekspansionsbeholder. Forbudet mod tilslutning til lukkede anlæg skyldes, at fyringen i pejse og brændeovne ikke er automatisk styret som i olie- eller gasfyrede kedler. Der er derfor risiko for periodevis overophedning og dermed fare for eksplosion i anlægget. Mht. sikkerhedsventil på kedler henvises til Arbejdstilsynets vejledning B.4.8 Indretning og anvendelse af fyrede varmtvandsanlæg. Pejse og brændeovne må ikke tilsluttes aftræk fra gasfyrede anlæg og aftræk fra oliefyrede anlæg, der opfylder kravene i kap , stk. 2, samt aftrækssystemer, hvortil der er tilsluttet kedler, der er indrettet til overtryksforbrænding Krav til centralvarmekedler, oliebrændere m.v. Ved installation af centralvarmekedler med oliebrænder eller gasblæseluftbrænder skal brænderen indreguleres. Kedler til fyring med olie skal have en nyttevirkning ved CE-mærkning på mindst 93 pct. ved fuldlast og 98 pct. ved dellast. Kedler til fyring med gas skal have en nyttevirkning ved CE-mærkning på mindst 96 pct. ved fuldlast og 105 pct. ved 30 pct. dellast. ( , stk. 1) Med hensyn til indregulering af gasblæseluftbrændere henvises til Gasreglementet. ( , stk. 2) Nyttevirkning ved fuldlast og dellast fremgår af kedlens CE-mærkning. Nyttevirkningen er målt ved 70 C ved fuldlast og 30 C, 40 C, henholdsvis 50 C ved dellast afhængig af kedeltype. Bestemmelsen indebærer anvendelse af kondenserende kedler. ( , stk. 3) Bestemmelsen indebærer anvendelse af kondenserende gaskedler.
5 28. juni Bestemmelserne i stk. 2 og stk. 3 gælder for kedler med en nominel effekt på op til 400 kw. Ved udskiftning af eksisterende kedler skal virkningsgraden ved såvel fuldlast som dellast mindst svare til bestemmelser i stk. 2 og stk. 3. Stk. 6 Kedler til fyring med olie, der opfylder bestemmelserne i , stk. 2 må ikke tilsluttes skorstene, hvortil der er tilsluttet andre ildsteder. Nyttevirkningen er målt ved 70 C ved fuldlast og 30 C ved dellast. Stk. 7 Kedler til fyring med kul, koks, biobrændsel og biomasse skal have en virkningsgrad, der mindst opfylder kedelklasse 3 i DS/EN 303-5, Centralvarmekedler. For kedler over 300 kw gælder kravet til virkningsgrad ved 300 kw. ( , stk. 7) Der henvises til DS/EN Centralvarmekedler. Del 5: Centralvarmekedler til fast brændsel, manuelt eller automatisk fyrede med en nominel varmeeffekt på op til 300 kw, Terminologi, krav, prøvning og mærkning. Miljøministeriet har emissionskrav til en række biobrændselsfyrede anlæg Stk. 8 Bestemmelsen i stk. 7 gælder ikke for halmfyr med indfyret effekt på under 130 kw, der er beregnet til fyring med småballer. Stk. 9 Løst udskiftelige brændere til fast brændsel skal opfylde DS/EN Pillebrændere til små centralvarmekedler med hensyn til forbrændingskvalitet, sikkerhed og tilpasning til kedel. ( , stk. 9) DS/EN angiver bl.a. krav til forbrændingskammerets størrelse. Stk.10 Oliefyrede varmluftsaggregater til bygningsopvarmning skal opfylde kravene til luftvarmere af klasse A i DS 2187, Oliefyrede luftvarmere med tvangscirkulation af luft. 1 Oliebrændere skal opfylde kravene i DS/EN 230, Automatisk brændekontrolsystem for oliebrændere, og DS/EN 267, Blæseluftsoliebrændere Store centralvarmekedler
6 28. juni Store centralvarmekedler skal varmeisoleres, så overfladetemperaturen på deres udvendige flader bortset fra luger og lignende ikke overstiger 35 C ved en rumtemperatur på 20 C. ( , stk. 1) Store centralvarmekedler er kedler, hvis nominelle ydelse overstiger 120 kw. Den maksimale nytteeffekt vil for de fleste fyringsanlæg kunne oplyses af fabrikanten. En række europæiske standarder har andre afgrænsninger mht. kedelstørrelser. Temperaturforholdene er vejledende egnet til røggaskølere, hvis følgende gælder: Returtemperatur ved 12 C ude: Ved gasfyring højst 45 C Ved oliefyring højst 40 C Store olie- og gasfyrede centralvarmekedler med en nominel ydelse på mere end 400 kw, må højst have et røggastab på 7 pct. ved fuldlast og skal være forsynet med røggaskøler, hvis temperaturforholdene i det tilsluttede varmeanlæg er egnet til dette. Store centralvarmekedler skal forsynes med måleudtag og måleudstyr med overvågning af den energiøkonomiske drift. Store centralvarmekedler skal opstilles i rum, der udgør en selvstændig brandmæssig enhed. Enheden må ikke have dør direkte til fælles adgangsvej og må ikke benyttes som arbejdsrum eller til formål, der kan medføre brandfare. Ved anlæg over 400 kw skal der være let og uhindret adgang direkte til det fri. ( stk. 3) Udstyret omfatter fx røgtermometer og udtag til røggasanalyse, timetæller og kedeltermometer. ( , stk. 4) Den brandmæssige enhed kan mod andre rum udføres med vægge og etageadskillelser mindst som bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Branddøre til den brandmæssige enhed kan udføres mindst som dør EI2 30-C [BD-dør 30] for anlæg indtil 400 kw og mindst som branddør EI2 60-C [BD-dør 60] for anlæg over 400 kw. Store centralvarmekedler, der er indrettet til overtryksforbrænding, må kun installeres i rum, som er forsynet med uafspærrelige ventilationsåbninger til det fri Fyringsanlæg til erhvervsmæssig brug samt særlige biobrændselsfyrede anlæg Kommunalbestyrelsen kan stille særlige krav til fyringsanlæg m.m., der benyttes erhvervsmæssigt, samt til halmfyringsanlæg og biobrændselsfyrede centralvarmekedler. ( , stk. 1) For tørringsanlæg for korn, frø og grøntafgrøder, røgeanlæg, varmolieanlæg, halmfyringsanlæg og biobrændselsfyrede centralvarmekedler kan henvises til Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts brandtekniske vejledninger nr. 8, 14, 20, 22 og 32.
7 28. juni For olie- og gasfyrede varmluftaggregater med en nominel ydelse på højst 400 kw, der anvendes til opvarmning af arbejdsrum, og for fyringsanlæg, der indgår i erhvervsmæssige produktionsanlæg, kan kap , stk. 4 fraviges. Fyringsanlæg til erhvervsmæssigt brug, samt biobrændselsfyrede anlæg skal tilsluttes eget aftrækssystem, der ikke modtager aftræk fra andre anlæg Tilslutning til aftrækssystem Lysningsarealet i et aftrækssystem skal svare til den indfyrede effekt. Tilsluttes der flere fyringsanlæg til samme aftrækssystem, beregnes lysningsarealet i forhold til fyringsanlæggenes samlede effekt. Åbne fyringsanlæg (pejse) må kun tilsluttes eget selvstændigt aftræk uden aftræk fra andre fyringsanlæg. Lysningsarealet i aftrækssystemet skal være mindst 300 cm². Hvis pejsens frie åbning ikke er større end cm², kan lysningsarealet nedsættes til 175 cm². (8.5.2, stk. 1) Den indfyrede effekt vil for de fleste fyringsanlæg kunne oplyses af fabrikanten. Det er vigtigt, at lysningsarealet er tilpasset den indfyrede effekt. Et forkert lysningsareal kan give en dårlig forbrænding og dermed risiko for kulilteforgiftning. Generelt bør lysningsarealet være mindst 50 cm² (80 mm diameter) for oliefyrede fyringsanlæg og mindst 175 cm² (150 mm diameter) for fyringsanlæg til fast brændsel. Det gælder dog ikke automatisk fyrede fyringsanlæg til biobrændsel. Gasreglementet stiller visse betingelser for tilslutning af gasfyrede fyringsanlæg til skorstene, hvortil der er sluttet andre fyringsanlæg. (8.5.2, stk. 2) For gasfyrede pejse henvises til Gasreglementet Aftrækssystemer Generelt Aftrækssystemer skal udføres og opsættes, så der ikke opstår fare for brand, eksplosion, skadelig kondens, forgiftning og sundhedsmæssige gener. ( , stk. 1) Gennemføringer må ikke svække bygningsdelenes brandmodstandsevne, da det medfører en øget risiko for brandspredning i bygningen. Gennembrydes en bygningsdel af et CE-mærket aftrækssystem, skal dette være afprøvet til isolerede
8 28. juni (ikke ventilerede) gennemføringer i bygningsdele. Afprøvningen skal fremgå af producentens dokumentation. Gennembrydes en bygningsdel klasse REI 30 [BDbygningsdel 30] af en skakt med en skorsten i, skal skakten således udføres som en bygningsdel klasse EI 30 [BD-bygningsdel 30]. Røgrør bør kun monteres i opstillingsrummet. Aftrækssystemer må ikke anvendes til fyringsanlæg med højere driftstemperatur end den driftstemperatur, der fremgår af CE-mærkningen eller MKgodkendelsen. Aftrækssystemer fra olie og fast brændsel skal udføres, så røggassen udledes lodret og skal have en sådan højde, placering, udformning og lysningsareal, at der bliver tilfredsstillende trækforhold, og at røgudledningen ikke giver gener for omgivelserne. Der skal være mulighed for rensning af aftrækssystemet. Renselemmes størrelse skal mindst svare til aftrækssystemets lysningsareal. Det skal være muligt at foretage eftersyn af aftrækssystemets udvendige sider. ( , stk. 2) Driftstemperaturen er røggastemperaturen målt ved røggasafgangen fra fyringsanlægget. I forbindelse med fyring med fast brændsel anvendes en driftstemperatur på 400 C (skorsten deklareret T 400). I forbindelse med fyring med olie eller automatisk fyring med biobrændsel kan driftstemperaturen oplyses af kedelfabrikanten. For aftrækssystemer, der ikke er CE-mærkede, skal driftstemperaturen enten fremgå af MK-godkendelsen eller af fabrikantens dokumentation. ( , stk. 3) Aftrækssystemer fra anlæg til fyring med fast brændsel bør altid være højere end bygningens højeste punkt. For at leve op til miljøbeskyttelseslovens krav bør der ved fastlæggelse af aftrækshøjden, specielt for brændeovne og andre anlæg til fyring med faste brændsler, tages hensyn til spredningsforholdene, dvs. turbulens fra bygning og beplantning, afstand til og højden af omgivende huse samt den fremherskende vindretning i forhold til naboerne. Hvis et fyringsanlæg medfører væsentlige røgluftgener for omgivelserne, giver miljøbeskyttelsesloven kommunalbestyrelsen mulighed for at kræve, at fyringsanlæg og aftrækssystemet eller fyringen ændres, så generne ophører. Hvis ulemperne ikke kan afhjælpes, kan kommunalbestyrelsen forbyde anvendelse af anlægget. ( , stk. 4) Hvis rensning af røgrør ikke kan ske uhindret, skal der monteres renselem på røret. ( , stk. 5) For at kunne undgå at kulilte kan trænge ud i bygningen, er det vigtigt, at eventuelle revner og utætheder i aftrækssystemer kan opdages i tide. Stk. 6
9 28. juni Hvis aftrækssystemet er indrettet til rensning fra toppen, skal der være sikkerhedsmæssigt forsvarlige adgangsmuligheder hertil Tæthed og modstandsevne Aftrækssystemer skal være så tætte, at røggasser og vanddamp ikke trænger ud og skader aftrækssystem eller bygning. Aftrækssystemer, der anvendes til fyring med olie eller fast brændsel, skal have modstandsevne mod sodild. Bestemmelsen gælder ikke for aftrækssystemer, der anvendes til kedler som fyrer med ren mineralsk olie og er udstyret med røggastemperatursikring. Sikringen skal under alle forhold afbryde fyringen ved en røggastemperatur svarende til aftrækssystemets temperaturklassifikation, dog højst 200 C. Sikringen skal manuelt indkobles ved fejlmelding. Der skal anvendes materialer. der er modstandsdygtige overfor røggasser, varme, korrosion og i relevant omfang sodild. ( , stk. 1) Aftrækssystemer, der er beregnet til negativt tryk, bør have en tæthed mindst som tæthedsklasse N1. Skorstensforinger, der er beregnet til negativt tryk, bør have en tæthed mindst som tæthedsklasse N2. Aftrækssystemer, der er beregnet til positivt tryk, bør have en tæthed mindst som tæthedsklasse P1. ( , stk. 2) Aftrækssystemet har modstandsevne mod sodild, såfremt det er klassificeret G i henhold til den relevante produktstandard. Røggastemperatursikringen bør monteres i kedlens afgangsstuds og elektrisk kobles til brænderens sikkerhedskreds ( , stk. 3) Bestemmelsen muliggør anvendelse af aftrækssystemer af plast sammen med kedler med lav røggastemperatur, typisk lavere end 120 C, og som fyrer med ren mineralsk olie. Anvendes CE-mærkede aftrækssystemer af plast, skal disse mindst have en bestandighed mod korrosion som klasse 2 efter produktstandardens korrosionsdeklarering. Aftrækket skal i relevant omfang have modstandsevne over for miljømæssige påvirkninger som fx UV-stråling Anvendes CE-mærkede aftrækssystemer af stål, skal disse mindst være materiale type L40 eller bedre og godstykkelse mindst 1,0 mm eller materiale type L50 eller bedre og godstykkelse mindst 0,40 mm. Alternativt hertil kan bestandigheden mod korrosion eftervises ved korrosionsprøvning og deklareres afhængig af brændselstype. Bestemmelsen gælder dog ikke røgrør, der forbinder brændeovne, pillebrændeovne og pejse med en skorsten, og hvor risikoen for kondensdannelse kan udelukkes.
10 28. juni Anvendes CE-mærkede aftrækssystemer af beton, skal disse mindst have en bestandighed mod korrosion klasse 3, når de anvendes til fyringsanlæg fyret med olie eller fast brændsel. Aftrækssystemer, der anvendes i forbindelse med fyringsanlæg, med kondenserende drift eller anlæg, hvor røggassen kondenserer i aftrækket, skal have modstandsevne over for kondens og diffusion af vanddamp. Aftrækssystemet skal udformes, så kondens opsamles og bortledes. ( , stk.4) Aftrækssystemer har modstandsevne mod kondens og diffusion af vanddamp, hvis de er deklareret W Beskyttelse over for berøringsskade Aftrækssystemets overfladetemperatur må under normal drift ikke overstige den i produktstandarden fastsatte maksimale tilladelige temperatur. Placeres aftrækssystemet i en skakt, på grund af temperaturkravet, udføres skakten i overensstemmelse med CE-mærkningen og producentens anvisninger Bestemmelsen gælder ikke den del af aftrækssystemet, der er i rummet, hvor ildstedet er opstillet. ( , stk.1) For et aftrækssystem placeret i en skakt gælder, at skakten bør være ventileret og omslutte aftrækssystemet de steder, hvor aftrækssystemet er placeret inde i bygningen, eksempelvis også i et uudnytteligt tagrum Små aftrækssystemer Seriefremstillede små aftrækssystemer skal være forsynet med CE-mærke, hvis der findes en produktstandard herfor eller MK-godkendt. ( , stk. 1) Det skal af CE-mærket fremgå, at aftrækssystemet er egnet til den påtænkte anvendelse. Et aftrækssystem, der er CE-mærket til brug i forbindelse med en gaskedel er således ikke egnet til andre formål. Ved små aftrækssystemer forstås aftrækssystemer af enhver art, der modtager aftræk fra et eller flere fyringsanlæg, for hvilke den samlede nominelle effekt er højst 120 kw. For et aftrækssystem, der ikke er seriefremstillet, må producenten gennem valg af materialer, godstykkelse, dimensionering m.m. over for kommunalbestyrelsen kunne redegøre for aftrækssystemets egnethed Tagdækning med utilstrækkelig brandmodstandsevne ( , stk. 1)
11 28. juni I forbindelse med tagdækninger, som ikke kan klassificeres som tagdækning klasse Broof (t2) [klasse T tagdækning], skal skorstene/aftræks-systemer udføres og opsættes på en sådan måde, at der opnås tilstrækkelig sikkerhed mod brand. Klassifikation af tagdækninger sker på grundlag af DS/EN Brandteknisk klassifikation af byggevarer og bygningsdele. Del 5: Klassifikation ud fra resultater opnået ved prøvning for udvendig brandpåvirkning af tage. Klasse T tagdækninger er klassificeret i DS Brandteknisk klassifikation, Tagdækninger. 8.6 Solvarmeanlæg, solcelleanlæg, køleanlæg og varmepumper Generelt Solvarmeanlæg, solcelleanlæg, køleanlæg og varmepumper skal udføres og installeres, så der ikke opstår fare for brand, eksplosion, forgiftning og sundhedsmæssige gener fx i form af støj eller vibrationer. (8.6.1, stk. 1) Der henvises til Arbejdstilsynets bekendtgørelser om indretning af trykbærende udstyr og anvendelse af trykbærende udstyr. Desuden henvises til DS/EN 378-serien om kølesystemer og varmepumper. Ved etablering af jordvarmeanlæg henvises til Miljøstyrelsens bekendtgørelse. For gasfyrede anlæg henvises til Gasreglementet. Der skal anvendes materialer, der i relevant omfang er modstandsdygtige overfor røggasser, ild, varme og korrosion. Solvarme- og solcelleanlæg bør indrettes, så der opnås maksimal energiudnyttelse. (8.6.1, stk. 3) God orientering og hældning af solfanger og solcellepaneler er af afgørende betydning for ydelsen Solvarmeanlæg Solvarmeanlæg skal udføres, så de ikke giver anledning til temperaturforårsagede skader på personer eller bygninger. Ved nybyggeri eller renovering af bygninger udenfor eksisterende fjernvarmeområder, hvor det forventede varmtvandsforbrug overstiger 2000 liter pr. døgn, skal der etableres solvarmeanlæg, der kan dække et energibehov svarende til varmtvandsforbruget under normale driftsforhold. (8.6.2, stk. 1) Solvarmerør kan blive over C varme og bør derfor ikke placeres i kontakt med brændbart materiale, herunder trækonstruktioner. Der skal træffes foranstaltninger mod skoldningsfare fra varmt brugsvand. (8.6.2, stk. 2) Anlægget dimensioneres, så det dækker et behov svarende til mindst 95 pct. af behovet for varmt vand fra maj til og med september. Forbruget af varmt vand baseres på SBi-anvisning 213. Suppleringsvarme kan f.eks. komme fra et varmeforsyningsanlæg. Hvis den egnede tagflade ikke muliggør en dækning på 95 pct. kan der afviges herfra.
BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima
Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse
Læs mereVejledninger. Centralvarmekedler , 1.5 og 1.6 stk. Installationer. Biobrændselsfyrede anlæg. Olie- eller gasfyrede anlæg.
Vejledninger Centralvarmekedler 1.3.3, 1.5 og 1.6 stk. Installationer. Biobrændselsfyrede anlæg Olie- eller gasfyrede anlæg Skorstene Nyttige links: www.sonderborgkommune.dk Afdeling Byg 1. Januar 2011
Læs mereKompendie til. Indregulering og fejlfinding af elektronisk styrede oliebrændere < 100 kw. Kursus nr
Kompendie til Indregulering og fejlfinding af elektronisk styrede oliebrændere < 100 kw Kursus nr. 46592 1 Indhold: Installation af brænder og kedel. Side Bygningsreglementet 3 Skorsten og aftræk 10 Indregulering
Læs mereGastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS
Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.
Læs mereOmbygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4
Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,
Læs mereKonflikter mellem BR10 og GR v/ Nils Lygaard TEKNIQ GASTEKNISKE DAGE 2011 DGF. Gastekniske dage Vejle
v/ Nils Lygaard TEKNIQ GASTEKNISKE DAGE 2011 DGF » Terminologi» Effektgrænser» Opstillingsrum» Aftræk» Kondensat» Særlige gasforbrugende apparater» A-mærkede pumper 2 Terminologi og definitioner» Samordning
Læs mere8. Installationer. 8.1 Generelt. 8.2 Fordelingsanlæg til varme, køling og varmt brugsvand. 8.3 Ventilationssystemer. 8.4 Vand- og afløbsinstallationer
Page 1 of 43 Bygningsreglementet (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00/0/42)» 8. Installationer (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00_id121/0/42) 8. Installationer 8.1 Generelt
Læs merePejse og brændeovne. Bygningsreglement for småhuse 1998
Pejse og brændeovne Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 8 en række byggetekniske
Læs mereBygningsreglement for småhuse, om: Pejse- og brændeovne
Bygningsreglement for småhuse, om: Pejse- og brændeovne Denne pjece fortæller om de bestemmelser i småhusreglementet*, der skal overholdes, når der opsættes en pejs eller en brændeovn. Ifølge småhusreglementet
Læs mereVejledninger. Åbne og lukkede ildsteder , 1.5 og 1.6 stk.. Brændeovne. Pejse. Masseovne. Pillebrændeovne. Skorstene
Vejledninger Åbne og lukkede ildsteder 1.3.3, 1.5 og 1.6 stk.. Brændeovne Pejse Masseovne Pillebrændeovne Skorstene Nyttige links: www.sonderborgkommune.dk Afdeling Byg 1. Januar 2011 www.ebst.dk Indholdsfortegnelse
Læs merePejse og brændeovne. Bygningsreglement 2010
Pejse og brændeovne Bygningsreglement 2010 Forord Bygningsreglement 2010, der trådte i kraft den 1. december 2010, indeholder i afsnit 8 en række byggetekniske be stemmelser, der skal overholdes, når der
Læs mere8. Bygningsreglement 2015 (Installationer af )
8. Bygningsreglement 2015 (Installationer af 01.01.2016) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 8.1 Generelt 8.2 Fordelingsanlæg til varme, køling og varmt brugsvand 8.3 Ventilationssystemer
Læs mereGode Råd og vejledninger. Dobbeltvægget isoleret Sektionsskorstene
Gode Råd og vejledninger Dobbeltvægget isoleret Sektionsskorstene Gode råd og vejledninger Generelt Det til enhver tid gældende Bygningsreglement skal respekteres nøje. Underlaget for dette afsnit er BR08,
Læs mere50 spørgsmål til designationskoderne.
50 spørgsmål til designationskoderne. TEMPERATUR 1. Hvad er en designationskode? En række af tal og bogstaver som tilsammen angiver hvad et bestemt aftræk kan bruges til. 2. Har alle aftræk en designationskode?
Læs mere5" 6" 7" 8" 10" 130 mm 150 mm 180 mm 200 mm 250 mm
5" 6" 7" 8" 10" 130 mm 150 mm 180 mm 200 mm 250 mm DS/EN 1856 2:2009 juli 2014 Typisk anvendelse Til fastbrændsels- og oliefyrede kedler med røggastemperaturer større end 120 og mindre end 400 C. Som forbindelsesrør
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH
Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler
Læs merePejs/Brændeovn. Da der nu foreligger endelig tilladelse til installationen, står det den enkelte beboer frit for at fortage en sådan installation.
Pejs/Brændeovn 10. september 1991 Til medlemmerne i Hallandsparken Endelig godkendelse af installation af pejs/brændeovn. Efter en sagsbehandling på godt og vel et par måneder og et passende antal rykkere
Læs mereOBS! På huse med stråtag SKAL skorstenspiben føres mindst 80 cm. over tagryg.
Spørgsmål & Svar sp: Hvor høj skal en skorsten være? sv: I det nugældende Bygningsreglement er der ikke angivet en mindstehøjde i cm. Der opereres med et "funktionskrav" som siger at en skorsten skal have
Læs mere12.4 Vand- og afløbsinstallationer
12.4 Vand- og afløbsinstallationer Stk. 1. Vand- og afløbsinstallationer udformes, så de frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds-, funktions- og sundhedsmæssig henseende. (12.4, stk. 1)
Læs mereVejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker
Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR
Læs mereVELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT
VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Sammenhæng mellem DS 432 og BR08 (BR10) Leon Buhl Industri & Teknologisk Institut Oversigt over indhold Kort oversigt over byggelovgivningen Hvordan anvendes bygningsreglement
Læs mereUddrag fra bygningsreglement 2008 (BR08) (31-01-2008)
Uddrag fra bygningsreglement 2008 (BR08) (31-01-2008) - relevante for solvarmekomponenter og -anlæg Jan Erik Nielsen, 05-02-2008 Nedenstående uddrag af BR08 er foretaget med focus på de bestemmelser der
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Kedelanlæg 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Kedelanlæg Energikonsulenten kan gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber
Læs mereBrandtætning af el-installationer
Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i
Læs mereA-7 Afprøvning og ibrugtagning
A-7 Afprøvning og ibrugtagning A-7: Afprøvning og ibrugtagning 7. AFPRØVNING OG IBRUGTAGNING 7.1. Generelle bestemmelser 7.1.1. Efter udførelse, herunder ændring, af enhver gasinstallation skal VVSinstallatøren
Læs mereResultaterne fra skorstensprojektet
I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y Resultaterne fra skorstensprojektet Skorstene til store gasfyrede anlæg Lars Jørgensen ljo@dgc.dk Resultaterne fra skorstensprojektet Projektdeltagere FAU
Læs mereRenovering af naturgasfyret varmecentral
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET JUNI 2018 Renovering af naturgasfyret varmecentral Det anbefales at renovere en naturgasfyret varmecentral, hvis der i ejendommen er: Et
Læs mereBekendtgørelse om kontrol, rensning og justering af oliefyrsanlæg
Bekendtgørelse om kontrol, rensning og justering af oliefyrsanlæg BEK nr 785 af 21/08/2000 (Gældende). Lovgivning som forskriften vedrører: LOV Nr. 485 af 12/06/1996. Bekendtgørelse om kontrolmåling, justering
Læs mereBranchemøder Olieservicebranchen September 2013
Branchemøder Olieservicebranchen September 2013 Energiforlig marts 2012 Det er regeringens målsætning, at den danske el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2035. Som led i denne målsætning
Læs mereRenovering af naturgasfyret varmecentral
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Renovering af naturgasfyret varmecentral Det anbefales at renovere en naturgasfyret varmecentral, hvis der i ejendommen er:
Læs mereProduktguide. Valg af oliekedel. Indholdsfortegnelse:
Produktguide UDGIVET september 2011 Valg af oliekedel Kedlers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i forbindelse med. I denne guide
Læs mereMiljøpræventivt tilsyn
Miljøpræventivt tilsyn Navn Adresse Postnr- - By Dato Turnummer BBR. Nr. Skorsten Ildsted Fabrikat Fabrikat Skorstenslysning Skorstenshøjde Længde aftræk Aftrækslysning Skorstenstype Muret skorsten Elementskorsten
Læs mereProduktoversigt Installationsvejledning
Produktoversigt Installationsvejledning MetalbestoS Duo er et nyudviklet rustfri balanceret aftræk til oliekedler. Duo anvendes, som lodret balanceret aftræk, til moderne oliekedler med lav røggastemperatur.
Læs mereAduro Stålskorsten. Monteringsanvisning. www.aduro.dk / www.skorstensberegning.dk
Aduro Stålskorsten Monteringsanvisning www.aduro.dk / www.skorstensberegning.dk Indhold 1. Produktinformation Side 2 2. Klassificering Side 2 3. Lovkrav Side 2 4. Anmeldelse af skorsten Side 3 5. Hvor
Læs mereTRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget
1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på
Læs mereInstallationsvejledning I 40/ /
Installationsvejledning DK I 40/55 01.06.2019 / 97-9693 www.hwam.com 2 INDHOLDSFORTEGNELSE TEKNISKE DATA...4 Generelt...4 Sikkerhed...4 Krav til rummet...4 Tekniske mål og data...4 Typeskilt og serienummer...5
Læs mereFORSKRIFT. Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune
FORSKRIFT Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune Baggrund Hvis man bruger brændeovne, brændekedler, pejse og andre ovne til fast brændsel forkert, bliver der udledt mange partikler,
Læs mereTil fastbrændsels- og oliefyrede kedler med røggastemperaturer større end 120 og mindre end 400 C.
1 Typísk anvendelse Til fastbrændsels- og oliefyrede kedler med røggastemperaturer større end 120 og mindre end 400 C. Som forbindelsesrør (røgrør) mellem kedel eller brændeovn og skorsten. Sorte røgrør
Læs mereForskrift for brug af fastbrændselsovne
Forskrift for brug af fastbrændselsovne Rev. 2017 Baggrund Hvis man bruger brændeovne, brændekedler, pejse og andre ovne til fast brændsel forkert, bliver der udledt mange partikler, som kan skade naboer
Læs mereVEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold
VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.
Læs mereStålSkorSten til pilleovne
Stålskorsten til pilleovne Model varde Pl400 skorstenspakken består af: i H A B C Startfod 1 x 2,0 m pejserør 1 x 0,9 m isoleret startelement D G 444 cm D 1 x 1,0 m isoleret element E 1 x 0-10 graders
Læs mereA-5 Aftræk fra gasforbrugende apparater med åbent forbrændingskammer
A-5 Aftræk fra gasforbrugende apparater med åbent forbrændingskammer A-5: Aftræk fra gasforbrugende apparater med åbent forbrændingskammer 5. AFTRÆK FRA GASFORBRUGENDE APPARATER MED ÅBENT FORBRÆNDINGSKAMMER
Læs mere3" 4" 5" 6" 7" 8" Traditionelle-kedler Lavtemperatur-kedler Kondenserende kedler Gas Biobrændsel Olie. Produktoversigt Installationsvejledning 1
3" 4" 5" 6" 7" 8" Traditionelle-kedler Lavtemperatur-kedler Kondenserende kedler Gas Biobrændsel Olie Produktoversigt Installationsvejledning 1 Sep 2014 Typisk anvendelse MetalbestoS Omega er et uisoleret
Læs mereBygningsreglementets funktionskrav
Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,
Læs mereProduktguide. Valg af gaskedel. Indholdsfortegnelse:
Produktguide UDGIVET september 2011 Valg af gaskedel Kedlers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i forbindelse med. I denne guide
Læs mereBrugervenlig betjening
Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,
Læs mereSystemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele
MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund
Læs mereBekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1)
Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1) I medfør af 7, stk. 1, nr. 1 og 5, 7 a, stk. 1 og 2, 16, stk. 1 og 2,
Læs mereForebyggelse betaler sig sådan undgår du brand
Forebyggelse betaler sig sådan undgår du brand Når du har en Landbrugsforsikring hos os, giver vi dig råd og vejledning om, hvordan du forebygger skader. Jo sikrere dit landbrug er, jo mindre er risikoen
Læs mereBMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0.
Denios ApS Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Henrik Ohm 2012-02-22 Sag: RE12042 Init.: MSJ/CSH E-mail: msj@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61201361 Vedr.: Anvendelse af brandsikre lagre Efter henvendelse fra Henrik
Læs mereMonteringsanvisning Aduro Robust stålskorsten
Monteringsanvisning Aduro Robust stålskorsten Monteringsanvisning Det er vigtigt, at du læser denne monteringsanvisning grundigt igennem, inden du begynder med monteringen af din nye skorsten. Er der tvivlsspørgsmål
Læs mereKomponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation
Komponentkrav Installationer v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Indholdet i vores undersøgelse på installationsområdet Kortlægning af, hvilke udfordringer og muligheder der er
Læs mereAduro Stålskorsten Monteringsanvisning
Aduro Stålskorsten Monteringsanvisning www.aduro.dk Monteringsanvisning - Aduro Stålskorsten Det er vigtigt, at du læser denne monteringsanvisning grundigt igennem, inden du påbegynder monteringen af din
Læs mereReparation af VVSinstallationer
Reparation af VVSinstallationer Temadag vandskader 2010 Leon Buhl Teknologisk Institut Energi & Klima Reparation i Lovgivningen BR08 Normer: DS 439 Vandnormen DS 432 Afløbsnormen DS 469 Varmenormen 1 Reparation
Læs mereForskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.
Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj
Læs mereEffektiv og behagelig opvarmning. - for alle brændeovne og pejseindsatse
Combustible Fast brændsel solide Effektiv og behagelig opvarmning - for alle brændeovne og pejseindsatse Få mere glæde af din nye brændeovn med en exodraft røgsuger Når du erstatter en gammel brændeovn
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereSpecialafsnit om lovens krav. Fåes i størrelserne fra ø80 til ø900 mm ALCON SEKTIONSSTÅLSKORSTENE
ALCON SEKTIONSSTÅLSKORSTENE PAKKELØSNINGER Vi har gjort det nemt for dig! I dette katalog finder du en række pakkeløsninger som på en nem og overskuelig måde, fortæller dig hvilke komponenter du skal anvende.
Læs mereTagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008
VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt
Læs mereBilag og diagrammer. Bygningsreglement Brandværnsforanstaltninger for. aftrækssystemer og ildsteder Bekendtgørelse 541
Bilag og diagrammer 1 Bygningsreglement 2018 2 Brandværnsforanstaltninger for 3 aftrækssystemer og ildsteder Bekendtgørelse 541 4 Brændeovnsbekendtgørelsen Bekendtgørelse 49 5 Brandadskillende bygningsdele
Læs mereFordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.
Læs mereForskrift for brug af brændeovne m.v.
Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug
Læs mereKONTROL AF AFTRÆK OG SKORSTENE
KONTROL AF AFTRÆK OG SKORSTENE Skorstene Kedler med gasblæseluftbrændere er altid tilsluttet en skorsten, der enten er muret eller af metal. Andre kedler med åbent forbrændingskammer kan også være tilsluttet
Læs mereTillæg 4 til Bygningsreglement 1995
1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den
Læs mereEnergirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
Læs mereIkke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20
MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...
Læs mereEn række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08
Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereHenvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne
BR 95 og BR-S 98 angiver de overordnede regler Vandnormen og Afløbsnormen Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne SBi s anvisninger henvisning i BR om at SBi s anvisninger
Læs mere1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse
GLAS TIL ELEVATORER Valg af glas til elevatorstolens vægge, elevatordøre og skaktvægge VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse af elevatorer.
Læs mereMonteringsanvisning. Metalbestos stålskorsten. Love, regulativer og anvisninger. Generelle krav til skorstene.
Monteringsanvisning Metalbestos stålskorsten Love, regulativer og anvisninger. Generelle krav til skorstene. De væsentligste love og regulativer vedrørende installation af stålskorstene omfattes af: Bygningsreglement
Læs mereHPK. Biobrændsel. Stokerkedel til træpiller eller træflis
Biobrændsel HPK Stokerkedel til træpiller eller træflis Virkningsgrad > 9 % Opfylder kravene i EN 0.5 - klasse 5 Modulerende drift fra 0-00% Mulighed for brug af fastbrændsel Automatisk rensning af røgrør
Læs mereA-8 Drift og vedligeholdelse
A-8 Drift og vedligeholdelse A-8: Drift og vedligeholdelse 8. DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE 8.1. Generelt 8.1.1. Brugeren (ejeren) er ansvarlig for den korrekte drift og vedligeholdelse af installationen og
Læs mereMaj Keramik. 160mm 180mm 200mm 250mm
Maj 2019 160mm 180mm 200mm 250mm Detaljer om Multi-system og samling Metalbestos er en rustfri stålskorsten med keramisk kerne. anvendes til kedler hvor der fyres med træ,træfl is, halm eller korn. Grundet
Læs mere9. Fyringsteknik 9.1 Kompaktkedler
9. Fyringsteknik Mindre træpillefyringsanlæg kan groft opdeles i følgende hovedtyper: Kompaktkedler, hvor brændselsmagasin, fyringssystem og kedel udgør en sammenbygget enhed Løse stokere med integreret
Læs mereCTC WIRBEX ULTRA 20-75 STØBEJERNSKEDLER
Part no 580394002/2 Dk. 2006-05-29 CTC WIRBEX ULTRA 20-75 STØBEJERNSKEDLER Teknisk instruktion Installation, drift og vedligeholdelse 161 103 06 06-01 161 503 06 06-06 1 Tekniske data... 5,6 1.1 Generelt
Læs mereVejledning for Installation CPI 12
Vejledning for Installation CPI 12 Udgave 2.3 af Maj 2011 Vejledningen skal gennemgås før installationen påbegyndes Bemærk placering i fyrrum mht. pladskrav! Placering i fyrrummet...side 2 Tilslutning
Læs mereKorrekt Fyring. Pejseindsats udført af Dixen Pejse
Korrekt Fyring Pejseindsats udført af Dixen Pejse Brændeovne og pejse samt træfyringsanlæg til centralvarme er en god og miljøvenlig varmekilde. Brænde og træflis er indenlandske energiressourcer, som
Læs mereEnergiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.
Læs mereForskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune
Forskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune Formål med forskriften Forskriften har til formål dels at forbygge røggener for omkringboende og dels at afhjælpe
Læs mereCheckliste for nye bygninger BR10
Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.
Læs mereVarme frem Olietank Varme retur. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERETJUNI 2018 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.
Læs mereValg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003
Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for
Læs mereVARME C.2.1 Tjekliste - Gasfyrede kedelcentraler i etageboliger 1/6
VARME C.2.1 Tjekliste - Gasfyrede kedelcentraler i etageboliger 1/6 Ejeren (brugeren) af enhver gasinstallation er ansvarlig for, at der bliver udarbejdet en drifts- og vedligeholdelsesplan (D&V-plan)
Læs mereVarme frem Olietank Varme retur. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.
Læs mereEnergiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Favrskov Kommunes afgørelse af 8. juli 2015.
Til: [XXX] Favrskov Kommune Hinnerup Fjernvarme Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Sendes pr.
Læs mereNOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015
Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan
Læs mereService aftale (indgået med ovenstående)
Navn Adresse By og post nummer Service aftale (indgået med ovenstående) Følgende er gældende for en serviceaftale indgået mellem Aladdin Naturgas & VVS og private kunder. 1. OM SERVICEBETINGELSERNE Disse
Læs mereBygningsreglement 10 Energi
Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen
Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:
Læs mereCheckliste for nye bygninger
Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5
Læs mereBestemmelser for Sylvest VVS A/S naturgas-service, samt kontrakt.
Bestemmelser for Sylvest VVS A/S naturgas-service, samt kontrakt. 1. OM SERVICEBETINGELSERNE Disse servicebetingelser gælder for naturgasinstallationer med en gaskedel eller gasblæseluftbrænder med en
Læs mereNatur & Miljø. Forskrift for brug af brændeovne
Natur & Miljø Forskrift for brug af brændeovne Formål Forkert brug af brændeovne, brændekedler, pejse og lignende fastbrændselsovne medfører ofte røggener for de omkringboende samtidig med, at udledningen
Læs mereNatur & Miljø. Forskrift for brug af brændeovne
Natur & Miljø Forskrift for brug af brændeovne Formål Forkert brug af brændeovne, brændekedler, pejse og lignende fastbrændselsovne medfører ofte røggener for de omkringboende samtidig med, at udledningen
Læs mereUdskiftning af varmtvandsbeholder
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret
Læs mereIntelligente løsninger kræver indsigt og viden
MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Intelligente løsninger kræver indsigt og viden Få det nødvendige overblik over certifikater og uddannelser ift. lovpligtigt eftersyn på varmepumper. www.varme.danfoss.dk Et
Læs mereVEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006
VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold Januar 2006 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt Brandkam
Læs mereTekniske Leveringsbestemmelser for Brovst Fjernvarme FJERNVARME
Tekniske Leveringsbestemmelser for Brovst Fjernvarme FJERNVARME 1 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 1. 1. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering fra Brovst Fjernvarme A.m.b.a., i det følgende
Læs mereEkstern varmekilde tilsluttet Queen DC
Montagevejledning Ekstern varmekilde tilsluttet Queen DC - den naturlige varme fra jorden September 2010 Tilslutning af ekstern varmekilde Varmepumpen kan som ekstra tilbehør leveres som forberedt for
Læs mereØkologisk Gasogen kedel med røgsuger. Orlan-Wood. 2 Typer: 23 kw og 35 kw WWW.VVS EKSPERTEN.DK
Økologisk Gasogen kedel med røgsuger Orlan-Wood 2 Typer: 23 kw og 35 kw WWW.VVS EKSPERTEN.DK VVS Eksperten præsenterer nu denne videreudviklede, økologiske fastbrændselskedel til det danske marked. VVS
Læs mere