Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Transkript

1 Erhvervs- og Byggestyrelsen Høring af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 4. november

2 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Indholdsfortegnelse Forord EKSEMPELSAMLING OM BRANDSIKRING AF BYGGERI...2 FORORD GENERELT BRANDTEKNISK DOKUMENTATION DOKUMENTATION AF BYGGEVARERS OG BYGNINGSDELES BRANDMÆSSIGE EGENSKABER DRIFT OG VEDLIGEHOLD KLASSIFIKATION AF BYGGEVARER OG BYGNINGSDELE BRANDMÆSSIGE ENHEDER OG ANVENDELSESKATEGORIER FLUGTVEJSFORHOLD GENERELT ANTAL FLUGTVEJE UDFORMNING AF FLUGTVEJE SAMT DØRE TIL OG I FLUGTVEJ BRANDMÆSSIG ADSKILLELSE AF FLUGTVEJE PASSAGER I BRANDCELLER REDNINGSÅBNINGER TRAPPER, TRAPPERUM, ELEVATORSKAKTE OG LUFTSLUSER KONSTRUKTIVE FORHOLD KLASSIFIKATION AF BYGGEVARER OG BYGNINGSDELE ISOLERINGSMATERIALER I BYGNINGSDELE BÆRENDE BYGNINGSDELE SAMMENBYGNING AF BYGNINGSDELE BRANDTEKNISKE INSTALLATIONER ANLÆGSTYPER VALG AF BRANDTEKNISKE INSTALLATIONER BRAND- OG RØGSPREDNING BRAND- OG RØGSPREDNING I DET RUM, HVOR BRANDEN OPSTÅR BRAND- OG RØGSPREDNING I DEN BYGNING, HVOR BRANDEN OPSTÅR ELLER TIL ANDRE BYGNINGER BRANDSPREDNING TIL BYGNINGER PÅ ANDEN GRUND REDNINGSBEREDSKABETS INDSATSMULIGHED ADGANGS- OG TILKØRSELSFORHOLD RØGUDLUFTNING SLUKNINGSMULIGHED EVAKUERING FRA HØJE BYGNINGER

3 7. SÆRLIGE FORHOLD VED FRITLIGGENDE ENFAMILIEHUSE, HELT ELLER DELVIST SAMMENBYGGEDE ENFAMILIEHUSE, SOMMERHUSE OG CAMPINGHYTTER SAMT DERTIL HØRENDE SMÅBYGNINGER GENERELT REDNINGSBEREDSKABETS INDSATSMULIGHED SÆRLIGE FORHOLD VED GARAGER, CARPORTE, UDHUSE OG LIGNENDE MINDRE BYGNINGER I FORBINDELSE MED FRITLIGGENDE ENFAMILIEHUSE, HELT ELLER DELVIST SAMMENBYGGEDE ENFAMILIEHUSE, SOMMERHUSE OG CAMPINGHYTTER SÆRLIGE FORHOLD VED INTEGREREDE GARAGER, CARPORTE OG UDHUSE MV SÆRLIGE FORHOLD VEDR. BRANDSIKRING AF TRADITIONELLE STALDBYGNINGER GENERELT BESKRIVELSE AF STALDTYPER, BRANDBELASTNING, EVAKUERINGSMULIGHED OG RØMNINGSTIDER BRANDSIKRING AF DYRESTALDE FLUGTVEJSFORHOLD(RØMNING) MED SÆRLIG FOKUS PÅ DYR KONSTRUKTIVE FORHOLD BRAND- OG RØGSPREDNING Brandspredning til bygninger på anden grund Redningsberedskabets indsatsmulighed DRIFTSMÆSSIGE FORHOLD BILAG

4 Forord Bestemmelserne i bygningsreglement 2010, kapitel 5 er funktionsbaserede brandkrav, der beskriver det sikkerhedsniveau, som i tilfælde af brand skal opnås for bygninger opført efter bygningsreglement Denne eksempelsamling indeholder en række eksempler på, hvordan bestemmelserne i bygningsreglement 2010, kapitel 5, brandforhold f.eks. kan opfyldes. Der er også mulighed for at opfylde bestemmelserne på anden vis, blot det kan dokumenteres at sikkerhedsniveauet i bygningsreglementet er opfyldt. Byggelovens bestemmelser tager udgangspunkt i personsikkerhed. Bestemmelserne skal således sikre mulighed for evakuering af personer, hvilket også afspejles af bestemmelserne i bygningsreglement 2010, kapitel 5, brandforhold og denne eksempelsamling. Det betyder dog ikke, at værdier i en bygning opført efter bestemmelserne i bygningsreglement 2010, kapitel 5, brandforhold ikke er sikret. Kravene til personsikkerhed og redningsberedskabets indsatsmuligheder er meget tæt knyttet til risikoen for brandspredning og bygningens stabilitet, hvilket ligeledes er afgørende for værdisikringen. Såfremt der ønskes en meget høj grad af værdisikring, kan det dog være nødvendigt at foretage ekstra tiltag, der særligt retter sig mod værdisikringen. Eksempelsamlingen indeholder først en række generelle beskrivelser om brandsikring af byggeri. Herefter er der to afsnit, som omhandler særlige forhold ved småhusbyggeri og staldbygninger. Retningslinierne i disse afsnit supplerer eksemplerne i de generelle afsnit. Strategien for eksemplerne i denne eksempelsamling er baseret på, at alle personer i en bygning skal kunne redde sig helt ud af bygningen til terræn i det fri enten ved egen hjælp, ved hjælp fra eventuelt personale eller ved hjælp af redningsberedskabet, inden personerne bliver truet af branden. Eksemplerne i denne eksempelsamling omfatter traditionelle bygninger. Eksemplerne kan derfor ikke direkte overføres på mere komplekse bygninger, som f.eks. bygninger med overdækkede gårde, lager- og industribygninger i flere etager, meget høje bygninger, hvor der er mere end 22 m til gulv i øverste etage, bygninger med store åbne rum mv. Større eller mindre dele af denne type bygninger vil det ofte være nødvendigt tillige at opføre på baggrund af en brandteknisk dimensionering. Eksempler på, hvorledes en brandteknisk dimensionering kan udføres, kan ses i Information om brandteknisk dimensionering. Der kan være bygningsudformninger, hvor det er hensigtsmæssigt at anvende både eksempelsamlingen og en brandteknisk dimensionering. En kontorbygning i flere etager med en traditionel kontorgangsopbygning, der munder ud i et atrium, kan være et eksempel. Kontordelen kan udføres efter denne eksempelsamling og brandsikkerheden i atriet kan eftervises ved en brandteknisk dimensionering. Når eftervisningen af sikkerhedsniveauet sker ved brug af en kombination af traditionelle løsninger og en brandteknisk dimensionering, er det meget vigtigt, at løsningerne ikke kombineres på en uhensigtsmæssig måde. Et eksempel på en uhensigtsmæssig kombination er, hvis nogle dele af et flugtvejssystem udformes på baggrund af en brandteknisk dimensionering, f.eks. gangbredderne, og andre dele, som f.eks. ganglængder, udformes efter de traditionelle løsninger. Bygninger til brandfarlig virksomhed og driften af bygninger, hvor mange mennesker samles, er tillige omfattet af beredskabslovgivningens bestemmelser. I denne eksempelsamling er der for materialer, beklædninger, gulvbelægninger, tagdækninger, bærende ikke-adskillende bygningsdele, bærende adskillende bygningsdele, ikke-bærende adskillende bygningsdele og for branddøre benyttet de nye europæiske brandklasser med de hidtidige danske brandklasser i firkantet parentes. Det nationale system for klassifikation af byggevarer og bygningsdele skal erstattes af det nye europæiske system. Der vil være en overgangsperiode, hvor både det nuværende og det nye system kan anvendes. I denne periode vil de gældende og de nye prøvningsmetoder og klassifikationer eksistere side om side. 4

5 1 Generelt 1.1 Brandteknisk dokumentation Det fremgår af bygningsreglement 2010, kapitel 1.3.3, stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan forlange en brandteknisk dokumentation til brug for vurderingen af ansøgningen om byggetilladelse. Formålet med den brandtekniske dokumentation er at redegøre for, hvordan brandsikkerhedsniveauet opfyldes og opretholdes i hele bygningens levetid. En brandteknisk dokumentation er en beskrivelse af bygningens anvendelse, placering, aktive og passive brandsikringstiltag, redningsberedskabets indsatsmuligheder m.m. Den brandtekniske dokumentation kan udgøre en del af byggesagen, og kan være grundlaget for kommunalbestyrelsens sagsbehandling. Omfanget af den brandtekniske dokumentation bør tilpasses projektets omfang og kompleksitet. Ved nogle projekter, såsom opførelse af skure, mindre indretningsændringer og andre simple og traditionelle byggerier, er det kun en begrænset del af punkterne i afsnit 1.1.2, der er relevante. Det er dog kommunalbestyrelsens konkrete vurdering i det enkelte byggeprojekt, der er bestemmende for, hvad der som minimum bør indgå i den brandtekniske dokumentation Fastlæggelse af strategi for brandsikringen af bygningen Inden der søges om byggetilladelse, dispensation eller ved anmeldelser, kan det være en god ide at afholde en forhåndsdialog med kommunalbestyrelsen, jf. bygningsreglement 2010, kapitel 1.9, forhåndsdialog. Formålet med forhåndsdialogen er at fastlægge rammerne for byggeprojektet, herunder strategien for brandsikringen af bygningen. Ved større byggerier kan man vælge at udfærdige en egentlig aftale omkring strategien for brandsikringen, som så kan indgå som en del af den brandtekniske dokumentation. Strategien kan indeholde mål, principper og ønsker til bygningens brandsikkerhedsniveau og kan desuden indeholde en entydig og klar beskrivelse af bygningens tiltænkte anvendelse og andet, der vil have betydning for udformningen af bygningens brandsikkerhed. Følgende kan typisk indgå i overvejelserne for en brandstrategi: 1. Bygningens udformning og anvendelse Bygningen: F.eks. udformning, planløsning, størrelse, placering og materialevalg Indre og ydre miljø: F.eks. klimatiske faktorer, vind- og snepåvirkning af brandventilation samt sne på flugtveje eller ud for flugtvejsdøre Aktiviteter i bygningen: Hvad skal bygningen benyttes til, særlige områder i bygningen, der afviger fra den angivne benyttelse, og som evt. hører under beredskabslovgivningen eller anden lovgivning Personer i bygningen: F.eks. forventet antal personer i bygningen, placering af personerne i bygningen, karakteristika for personer (personale, gæster, handicappede etc.), indbyrdes afhængighed for at kunne vurdere deres adfærd i tilfælde af evakuering Håndtering af brandsikkerheden: F.eks. interne kontrolplaner, uddannelse af personalet, regelmæssige brandøvelser 2. Evakueringsstrategi Total evakuering og/eller Evakuering til sikker lokalitet inde i bygningen 5

6 3. Brandsikringstiltag Aktive og passive tiltag Anvendelse af aktive og passive tiltag Indhold af den brandtekniske dokumentation Indholdet af den endelige brandtekniske dokumentation afhænger af projektets omfang og kompleksitet. Den brandtekniske dokumentation bør dog indeholde den overordnede strategi for brandsikringen og en beskrivelse af byggeriet samt en yderligere dokumentation for de forhold, som er forudsat i strategien, herunder tegninger, beskrivelser af metoder mv., kvalitetskontrol, drift og vedligehold, referencer samt relevante oplysninger om den rådgiver, der har udført analysen mv. Den brandtekniske dokumentation kan f.eks. indeholde nedenstående punkter, såfremt de er relevante for den konkrete bygning. 1. Indledning Strategi for brandsikringen, herunder gennemgang af projektet med henblik på at vurdere om forslagene i denne eksempelsamling passer med den aktuelle udformning, det vil sige: Er bygningen udformet på traditionel vis Anvendes traditionelle byggemetoder og materialer Er bygningen stor, høj eller kompleks Er der en stor personbelastning Skal bygningen anvendes til brandfarlig virksomhed 2. Bygningens anvendelse Virksomhed Antal personer i bygningen Personernes placering i bygningen Personernes kendskab til bygningens indretning og flugtveje Personernes mobilitet Dagophold og/eller natophold Fastlæggelse af anvendelseskategori(er), jf. bygningsreglement 2010, kapitel 5.1.1, stk. 1, anvendelseskategorier. 3. Placering af bygningen på grunden Situationsplan, herunder bygningens placering på grunden Brandmæssige adskillelser i forhold til skel og i forhold til andre bygninger på samme grund Placering og udførelse af eventuel brandvæg 4. Flugtvejsforhold Beskrivelse af flugtvejsstrategien, herunder total evakuering til terræn i det fri eller evakuering til et sikkert sted i bygningen Placering af flugtveje Udformning af flugtvejsgange Udformning af flugtvejstrapper 6

7 Gangafstande Dørbredder Åbningsretning for døre og lignende Redningsåbninger 5. Passive brandsikringstiltag Afstand til andre bygninger på samme grund Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner, brandceller og andre brandadskillende bygningsdele Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægninger Placering og udførelse af gennemføringer, branddøre, ventilationsanlæg Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmodstandsevne Anvendte byggevarers og bygningsdeles brandmæssige egenskaber Skilte og markering 6. Aktive brandsikringstiltag Automatisk brandalarmanlæg Automatisk sprinkleranlæg Røgalarmanlæg Rumslukningsanlæg Varslingsanlæg Brandventilation og røgudluftning Placering og udførelse af automatiske branddørlukningsanlæg Flugtvejs- og panikbelysning Vandfyldte slangevinder og andet slukningsmateriel 7. Redningsberedskabets indsatsmuligheder Adgangsveje for redningsberedskabet, nøgleordning Brandredningsarealer Placering af brandhaner Stigrør Mulighed for røgudluftning Brandmandselevator Placering af brandcentral, betjeningspaneler, sprinklercentral og lignende 8. Drift og vedligehold Aktive og passive brandsikringstiltag. 7

8 Den brandtekniske dokumentation bør indgå som en del af dokumentationsgrundlaget i byggesagen og kan foruden ovenstående punkter indeholde dokumentation for de anvendte byggevarers og bygningsdeles brandmæssige egenskaber, som er yderligere beskrevet i afsnit 1.2, samt en beskrivelse af en kontrolplan for bygningen og dens installationer, se mere herom i afsnit 1.3, samt hvilke standarder, der er benyttet som grundlag for bl.a. de brandtekniske installationer, se afsnit 1.6, samt øvrige standarder, vejledninger mv. der ligger til grund for dokumentationen. 1.2 Dokumentation af byggevarers og bygningsdeles brandmæssige egenskaber Til brug for byggesagsbehandlingen kan kommunalbestyrelsen efter byggelovens 16, stk. 1, jf. bygningsreglement 2010, kapitel 1.3, kræve dokumentation for, at de byggevarer og bygningsdele, der anvendes i byggeriet, overholder de gældende krav. Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen jf. Bygningsreglement 2010, kapitel 1.3, forlange en brandteknisk dokumentation for bygningens udformning og grundlaget for de valgte sikkerhedstiltag, dokumentation for, hvordan kontrol og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer og bygningsdele vil blive gennemført samt en sagkyndig erklæring vedrørende den brandtekniske dokumentation, hvor udgifterne hertil afholdes af ansøgeren. Den sagkyndige erklæring kan udføres af brandrådgivere som har et tilstrækkeligt indsigt til at samle og vurdere sikkerhedsniveauet i det pågældende byggeri. Såfremt der er tale om komplekse bygninger og med mange mennesker kan erklæringen udarbejdes af en uvildig sagkyndig. Hvorvidt en byggevare eller en bygningsdel opfylder de ønskede brandmæssige egenskaber, kan dokumenteres på en eller flere af følgende måder: Beregning Brandprøvning efter gældende prøvningsmetoder CE-mærkning Kommissionsbeslutninger omhandlende byggevarer, der er klassificeret uden yderligere brandprøvning (det vil sige byggevarer med ensartede brandmæssige egenskaber, hvor der er udstedt en generel klassifikation på baggrund af brandprøvning, f.eks. træbaserede plader og gipskartonplader) Kommissionsbeslutninger omhandlende byggevarer, der er klassificeret uden brandprøvning som klasse A1 og A1fl (det vil sige byggevarer hvor de brandmæssige egenskaber er fastlagt uden prøvning, f.eks. beton, stål og keramiske produkter) MK-godkendelse eller tilsvarende ordning. Nogle byggevarer skal CE-mærkes, derimod er der ikke krav om at byggevarer skal være MK-godkendte. Der kan som udgangspunkt ikke dispenseres for CE- mærkningen. Det er producentens og leverandørens ansvar at sikre, at byggevarer og bygningsdele, der bringes på markedet, overholder de gældende krav. Det er bygherren og dennes rådgivere, der har ansvaret for, at der foreligger den nødvendige dokumentation for de løsninger, der anvendes i det konkrete byggeri. 1.3 Drift og vedligehold Det fremgår af bygningsreglement 2010, kapitel 5.1, stk. 2, at brandsikkerheden skal opretholdes i hele bygningens levetid. For at sikre opretholdelse af brandsikkerheden i hele bygningens levetid skal den aktive og passive brandsikring løbende vedligeholdes. Som en hjælp hertil kan der udarbejdes en drifts- og vedligeholdelsesplan, som har til formål at minimere risikoen for svigt af brandsikringen i hele bygningens levetid. En drifts- og vedligeholdelsesplan kan blandt andet indeholde en beskrivelse af, hvordan de aktive og passive brandsikringstiltag vedligeholdes og kontrolleres, efter at bygningen er taget i brug. 8

9 En drifts- og vedligeholdelsesplan er altså tæt knyttet til de punkter, der indgår i den brandtekniske dokumentation for bygningens udførelse, f.eks. som angivet i afsnit 1.1. Det er hensigtsmæssigt løbende at sikre, at de forudsætninger og tiltag, der er beskrevet i den brandtekniske dokumentation, fortsat er overholdt. Alle forhold og forudsætninger, som er medtaget ved fastlæggelsen af brandstrategien, bør derfor være fastlagt i et dokument i en sådan form, at man regelmæssigt kan kontrollere, at de fortsat er opfyldt. Ændrede forudsætninger kan f.eks. være ændret personbelastning, anvendelse af andre materialer i produktionen, ombygninger som medfører en ændring i indretningen eller i visse bygningsdele. Terminer, kontrol og vedligeholdelse af brandtekniske installationer fremgår bl.a. af fabrikantens anvisninger samt standarder og forskrifter for udførelse, kontrol og vedligehold af brandtekniske installationer, se afsnit 1.6. Visse typer af bygninger er endvidere underlagt lovpligtige eftersyn, f.eks. visse forsamlingslokaler, hoteller mv., jf. beredskabslovgivningens og Sikkerhedsstyrelsens bestemmelser. 1.4 Klassifikation af byggevarer og bygningsdele Byggevarer og bygningsdele kan klassificeres for deres egenskaber med hensyn til reaktion på brand og/eller brandmodstandsevne. På europæisk plan er der udarbejdet fælles regler for prøvning og klassifikation af både byggevarer og bygningsdele. Dette medfører, at det nationale system for klassifikation af byggevarer og bygningsdele skal erstattes af det nye europæiske system. Klassifikationer efter det hidtidige danske system vil fortsat være gyldige i en periode indtil overgangsperioden i den relevante harmoniserede standard eller den europæiske tekniske godkendelse er udløbet. Tidspunktet for hvornår overgangsperioden påbegyndes afhænger af standardens eller godkendelsens færdiggørelse og vedtagelse i CEN eller EOTA og bliver dermed forskellig fra byggevare til byggevare. For områder, hvor der endnu ikke findes en harmoniseret standard eller en europæisk teknisk godkendelse, kan nye klassificeringer enten foretages efter det europæiske klassifikationssystem eller efter det hidtidige danske system. De nationale klassifikationssystemer forventes udfaset, når Kommissionen i samråd med medlemslandene har truffet beslutning herom. Det forventes, at der vil gå 5 til 10 år, før en sådan beslutning vil blive truffet. De brandtekniske betegnelser for byggevarer og bygningsdele, som er anvendt i denne eksempelsamling, refererer derfor til følgende standarder vedrørende brandtekniske klassifikationer. Det europæiske system: Klassifikation af byggevarer og bygningsdele i relation til deres brandmodstandsevne og brandbeskyttelsesevne: DS/EN Brandteknisk klassifikation af byggevarer og bygningsdele. Del 2: Klassifikation ud fra resultater opnået ved prøvning for brandmodstandsevne (eksklusive ventilationssystemer) DS/EN Brandteknisk klassifikation af byggevarer og bygningsdele. Del 3: Klassifikation ud fra resultater opnået ved prøvning for brandmodstandsevne af komponenter til ventilationsanlæg: Kanaler og brandspjæld DS/EN Brandteknisk klassifikation af byggevarer og bygningsdele. Del 4: Klassifikation ud fra resultater opnået ved prøvning for brandmodstandsevne af komponenter til røgkontrolsystemer. Klassifikation af byggevarer og bygningsdele i relation til deres reaktion på brand: DS/EN Brandteknisk klassifikation af byggevarer og bygningsdele. Del 1: Klassifikation ud fra resultater opnået ved prøvning for reaktion på brand DS/EN Brandteknisk klassifikation af byggevarer og bygningsdele. Del 5: Klassifikation ud fra resultater opnået ved prøvning for udvendig brandpåvirkning af tage. 9

10 Det hidtidige danske system: Klassifikation af byggevarer og bygningsdele i relation til deres brandmodstandsevne: DS Brandteknisk klassifikation. Bygningsdele eksklusive døre. Modstandsevne mod brand DS Brandteknisk klassifikation. Døre. Modstandsevne mod brand. Klassifikation af byggevarer og bygningsdele i relation til deres reaktion på brand: DS Brandteknisk klassifikation. Byggematerialer. Ubrændbarhed DS Brandteknisk klassifikation. Tagdækninger. Klasse T tagdækninger DS Brandteknisk klassifikation. Gulvbelægninger. Klasse G gulvbelægninger DS Brandteknisk klassifikation. Byggematerialer. Klasse A og klasse B materialer DS Brandteknisk klassifikation. Beklædninger. Klasse 1 og klasse 2 beklædninger. 1.5 Brandmæssige enheder og anvendelseskategorier Brandmæssige enheder En bygning kan f.eks. bestå af en eller flere brandmæssige enheder. Opdeling af en bygning i flere brandmæssige enheder kan sikre, at en brand ikke spreder sig hurtigt i en bygning og dermed medfører, at der er en uacceptabel risiko for personer eller at redningsberedskabets indsatsmuligheder forringes. Det afhænger af bygningens størrelse og anvendelse, hvorledes den brandmæssige opdeling udføres. Ofte vil en større bygning med forskellige anvendelser skulle opdeles, så anvendelsen inden for det enkelte område i brandmæssig henseende er sammenlignelig. Et sådan område kan benævnes et bygningsafsnit. Et bygningsafsnit kan altså være en del af en bygning, hvor der er den samme anvendelse, eller det kan være en del af et større område i en bygning, som har et så stort areal, at det er hensigtsmæssigt at opdele det brandmæssigt for at begrænse en brands omfang. Et bygningsafsnit vil ofte udgøre en selvstændig brandsektion. En brandsektion er en bygning eller en del af en bygning, der er udformet, så en brand ikke spredes til andre brandsektioner inden for den tid, der er nødvendig for evakuering samt for redningsberedskabets indsats. For yderligere at sikre, at en brand i et rum ikke spreder sig hurtigt til andre rum, er det ofte hensigtsmæssigt yderligere at opdele en bygning i mindre brandmæssige enheder, som f.eks. udgør et eller flere rum. Normalt kan denne opdeling udføres som brandceller. Der kan dog være tilfælde, hvor dette ikke er muligt eller giver mening fx i en beboelsesejendom. En brandcelle er et eller flere rum, hvorfra branden ikke spredes til andre brandceller i den tid, der kræves for evakuering og for redningsmandskabets redning af personer i tilstødende brandceller. Anvendelseskategorier Bygningsreglement 2010, kap definerer 6 forskellige anvendelseskategorier ud fra en række kriterier vedrørende risikoforhold under brand. Disse kriterier er bl.a. konsekvensen af en brand, herunder antal personer, som kan blive påvirket af en brand, og personernes mobilitet samt evne til at erkende og reagere på en brand. Når antallet af personer i et bygningsafsnit skal fastlægges, bør der ses på hvert enkelt rum uanset brandmodstandsevnen af de omgivende konstruktioner. Bygninger kan indeholde rum, som tilhører flere forskellige anvendelseskategorier. Bygningsreglement 2010, kapitel 5.5.2, stk. 2 foreskriver, at bygningsafsnit i forskellige anvendelseskategorier skal udgøre selvstændige brandmæssige enheder. Derfor skal bygninger ofte opdeles i brandmæssige enheder, således at rum, som hører til samme kategori, vil udgøre en brandmæssig enhed adskilt som en brandcelle eller en brandsektion. Der er dog en del tilfælde, hvor opdeling efter dette princip vil være uhensigtsmæssigt. Man vil så ofte i stedet kunne anvende et princip, hvor den brandmæssige enhed kan bestå af flere rum med to eller flere forskellige 10

11 anvendelseskategorier. Hele den brandmæssige enhed skal så opfylde alle kravene for alle de pågældende anvendelseskategorier. Eksempelvis kan kontorer (anvendelseskategori 1) placeres i samme brandsektion som ét eller flere møderum til mere end 50 personer (anvendelseskategori 3). Her vil en tilstrækkelig sikkerhed f.eks. kunne opnås, hvis hele brandsektionen indrettes efter reglerne for anvendelseskategori 3. Hvor områder med forskellig anvendelseskategori indrettes med fælles flugtveje, bør det sikres, at flugtvejene er udformet, så de tilgodeser forholdene for hver anvendelseskategori. Indrettes der f.eks. et auditorium til 200 personer i en skole, hvor de øvrige undervisningsrum er indrettet til højst 50 personer, er det tilstrækkeligt, hvis de fælles flugtveje samt de flugtveje, der betjener auditoriet, udformes efter retningslinierne for anvendelseskategori 3. De øvrige flugtveje kan udføres efter retningslinierne for anvendelseskategori Brug af brandtekniske installationer Ifølge bygningsreglement 2010, kapitel 5.4 skal der i visse bygninger installeres forskellige former for brandtekniske installationer. Det er vigtigt, at de brandtekniske installationer, der anvendes i en bygning, giver et fredsstillende sikkerhedsniveau i hele bygningens levetid. Dette kan opnås ved, at installationerne dimensioneres og installeres under hensyntagen til den konkrete anvendelse samt ved, at det sikres, at installationerne løbende bliver kontrolleret og vedligeholdt. De anførte dokumenter (standarder mv.) kan f.eks. anvendes som grundlag for dimensionering, udførelse, kontrol og vedligeholdelse. Oversigten over standarder og vejledninger mv. er ikke fuldstændig, blandt andet fordi der til stadighed bliver færdiggjort nye europæiske standarder. Andre standarder eller retningslinier, som kan sikre et tilsvarende brandteknisk sikkerhedsniveau, kan også anvendes som grundlag for udførelse, kontrol og vedligeholdelse af brandtekniske installationer. På europæisk plan er der udarbejdet fælles regler for prøvning og udførelse af brandtekniske installationer og for komponenter i installationer. I takt med at de europæiske harmoniserede standarder og tekniske godkendelser træder i kraft, kan disse standarder og godkendelser anvendes. Når overgangsperioden for den enkelte europæiske standard eller godkendelse er udløbet, er det kun tilladt at anvende denne. Der er altså en overgangsperiode, hvor både det hidtidige og det nye system kan anvendes. I denne periode vil de hidtidige og de nye metoder/regler eksistere side om side. Tidspunktet for hvornår overgangsperioden påbegyndes afhænger af standardens eller godkendelsens færdiggørelse og vedtagelse i CEN eller EOTA og bliver derfor forskellig fra byggevare til byggevare. Yderligere oplysninger om de færdige harmoniserede standarder og de tilhørende overgangsperioder kan ses på Standarder benævnt: pren er foreløbige europæiske standarder DS/EN eller EN er implementerede europæiske standarder. Som tidligere nævnt indeholder oversigten en række standarder og vejledninger mv., der kan anvendes som grundlag for dimensionering, udførelse, kontrol og vedligeholdelse. Endvidere er der en række standarder, som relaterer sig til prøvning og klassifikation af produkter. (de følgende lister opdateres inden eksempelsamlingen udsendes i den endelige udgave) Automatiske brandalarmanlæg DS/EN 54-1 Branddetektorer og alarmsystemer. Del 1: Indledning DS/EN 54-2 Brandalarmsystemer. Del 2: Kontrol- og indikeringsudstyr 11

12 DS/EN 54-3 Brandalarmsystemer. Del 3: Akustiske alarmgivere DS/EN 54-4 Brandalarmsystemer. Del 4: Strømforsyning DS/EN 54-5 Brandalarmsystemer. Del 5: Termodetektorer Punktdetektorer DS/EN 54-7 Brandalarmsystemer. Del 7: Røgdetektorer Punktdetektorer, der fungerer ved lysspredning, lysdæmpning eller ionisering DS/EN Branddetekterings- og brandalarmeringssystemer. Del 10: Flammedetektorer Punktdetektorer DS/EN Brandalarmsystemer. Del 11: Manuelle brandtryk DS/EN Brandalarmer. Del 12: Røgalarmer Optiske detektorer pren Brandalarmsystemer Del 13: Kompatibilitetsvurdering af systemkomponenter DS/EN Forslag brandalarmsystemer Del 17: Kortslutningsisolatorer DS/EN Forslag brandalarmsystemer Del 18: Indgangs- og udgangskomponenter Forskrift 232 Automatiske brandalarmanlæg udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Røgalarmanlæg DS/EN Røgalarmer NT ELEC 004 Smoke Alarms: Performance DVN 4540 Røgdetektorer DVN 4541 Optiske røgdetektorer 12

13 Automatiske sprinkleranlæg, boligsprinkleranlæg, deluge og vandtåge anlæg m.v. EN Stationære brandslukningssystemer. Automatiske sprinkleranlæg. Beregning, installation og vedligeholdelse NFPA 13 Installation of Sprinkler Systems NFPA 13D Standard for installation of Sprinkler Systems in One- and Two-family Dwellings and manufactured Homes NFPA 13R Installation of Sprinkler Systems in Residential Occupancies up to and Including Four Stories in Height DS 431 Dansk Ingeniørforenings norm for automatiske sprinkleranlæg i bygninger DS/EN Brandslukningssystemer. Komponenter til sprinkler- og vandspraysystemer Del 1: Sprinklere DS/EN Brandslukningssystemer. Komponenter til sprinkler- og vandspredningssystemer Del 2: Våd alarmventil DS/EN Brandslukningssystemer. Komponenter til sprinkler- og vandspraysystemer Del 3: Tør alarmventil DS/EN Stationære brandbekæmpelsessystemer. Komponenter til sprinkler- og vandspraysystemer Del 4: Vandtryksdrevne alarmklokker DS/EN Stationære brandbekæmpelsessystemer. Komponenter til sprinkler- og vandspraysystemer Del 5: Vandgennemstrømningsmålere pren Fire protection. Components for automatic sprinkler systems. Part 8: Pressure switches pren Brandslukningssystemer. Komponenter til sprinkler- og vandspredningssystemer Del 9: Deluge ventiler pren Brandslukningssystemer. Komponenter til sprinkler- og vandspredningssystemer Del 10: Multikontroller pren Brandslukningssystemer. Komponenter til sprinkler- og vandspredningssystemer Del 11: Medium eller højhastighedsforstøvere pren Brandslukningssystemer. Komponenter til sprinkler- og vandspredningssystemer Del 12: Sprinklerpumper pren Stationære brandslukningssystemer. Vandsprøjtesystemer. Dimensionering og installation 13

14 Forskrift 251 Automatiske sprinkleranlæg udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Varslingsanlæg DS/EN 54-1 Branddetektorer og -alarmsystemer Del 1: Indledning DS/EN 54-2 Brandalarmsystemer Del 2: Kontrol- og indikeringsudstyr DS/EN 54-3 Brandalarmsystemer Del 3: Akustiske alarmgivere DS/EN 54-4 Brandalarmsystemer Del 4: Strømforsyning DS/EN 54-5 Brandalarmsystemer Del 5: Termodetektorer Punktdetektorer DS/EN 54-7 Brandalarmsystemer Del 7: Røgdetektorer Punktdetektorer, der fungerer ved lysdæmpning eller ionisering DS/EN Branddetekterings- og brandalarmeringssystemer. Del 10: Flammedetektorer Punktdetektorer DS/EN Brandalarmsystemer Del 11: Manuelle brandtryk DS/EN Lydudstyr til nødsituationsformål Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, Elektriske installationer Brandteknisk retningslinie 24 Varslingsanlæg Projektering og installation udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut 14

15 Brandventilationsanlæg DS/EN Brandventilation Del 1: Specifikation for røgbarrierer DS/EN Brandventilation Del 2: Specifikation for naturlige røg- og varmeudsugningsventilatorer DS/EN Brandventilation Del 3: Specifikation for ventilatorer til mekanisk brandventilation pren Brandventilation Del 4: Brandventilationsinstallationer. Komponenter DS/CEN/TR Brandventilation Del 5: Retningslinier vedr. funktionelle henstillinger og beregningsmetoder for brandventilationssystemer pren Brandventilation Del 6: Trykdifferentialsystemer. Komponenter pren Brandventilation Del 7: Røgkanaler pren Brandventilation Del 8: Røgspjæld pren Brandventilation Del 9: Kontrolpaneler pren Brandventilation Del 10: Energiforsyning Brandteknisk Vejledning 27 Brandventilation udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Komfortventilation DS 428 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg 15

16 Flugtvejs- og panikbelysning DS/EN Belysning. Nødbelysning DS Sikkerhed på arbejdspladsen Del 1: Sikkerhedsskilte. Principper, skiltedimensioner og læseafstande DS Sikkerhed på arbejdspladsen Del 2: Sikkerhedsskilte. Forbuds-, advarsels-, påbuds-, rednings- og brandværnsskilte Arbejdstilsynets bekendtgørelse. Bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, Elektriske installationer DS/EN Belysningsarmaturer Del 1: Almindelige bestemmelser og prøvninger DS/EN Belysningsarmaturer Del 2: Særlige bestemmelser DS/EN Forkoblingsudstyr for lamper Del 2: Særlige bestemmelser Brandteknisk Vejledning 34 Sikkerhedsbelysning udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Slangevinder DS/EN Stationære brandslukningssystemer Slangesystemer Del 1: Slangevinder med formfaste slanger DS/EN Stationære brandslukningssystemer Slangesystemer Del 2: Brandslangesystemer med flad slange DS/EN Fast brandslukningsudstyr Slangeskabe Del 3: Vedligeholdelseseftersyn af slangevinder med formfaste slanger og slangeskabe med ikke-formfaste slanger Brandteknisk vejledning nr. 15 Vandfyldte slangevinder udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut 16

17 Elevatorer DS/EN 81-1 Sikkerhedsforskrifter for udførelse og installation af elevatorer Del 1: Elektrisk drevne elevatorer DS/EN 81-2 Sikkerhedsforskrifter for udførelse og installation af elevatorer Del 2: Hydrauliske elevatorer DS/EN 81-3 Sikkerhedsforskrifter for udførelse og installation af elevatorer Del 3: Elektrisk og hydraulisk drevne serviceelevatorer ASME A17.1 Safety Code for Elevators and Escalators Section 211 Emergency Operation and Signalling Devices DS/EN Sikkerhedsregler for konstruktion og installation af elevatorer særlige anvendelser for person- og godselevatorer Del 72: Brandmandselevatorer Stigrør DS 752 A-, B- og C-fastkoblinger med metallisk pakflade. Brandværn DS 757 A-, B- og C-slutdæksler med gummipakning. Brandværn Automatiske branddørlukningsanlæg Forskrift 231 Automatiske branddørlukningsanlæg udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut DS/EN 1154 Bygningsbeslag Dørlukkere med kontrolleret lukning DS/EN 1155 Bygningsbeslag Elektrisk styrede fasthold til døre DS/EN Bygningsbeslag Elektrisk styrede hold-åben-systemer til brand/røgdørbeslag Krav, prøvningsmetoder, installation og vedligeholdelse 17

18 Beslag til døre i flugtveje DS/EN 179 Bygningsbeslag Nødudgangsbeslag betjent ved løftehåndtag eller trykplade Krav og prøvningsmetoder DS/EN 1125 Bygningsbeslag Panikudgangsbeslag betjent ved vandret stang Krav og prøvningsmetoder Skilte og markeringer DS Sikkerhed på arbejdspladsen Del 1: Sikkerhedsskilte. Principper, skiltedimensioner og læseafstande DS Sikkerhed på arbejdspladsen Del 2: Sikkerhedsskilte. Forbuds-, advarsels-, påbuds-, rednings- og brandværnsskilte Arbejdstilsynets bekendtgørelse Bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning Andet DS : Installationer til signalering og kommunikation Del 2-1: Føringsveje i bygninger til kabler til brug for IT&T-formål. 18

19 2 Flugtvejsforhold 2.1 Generelt Ifølge bygningsreglement 2010, kapitel 5.2, stk. 1 skal en bygning udformes og konstrueres på en sådan måde, at evakuering kan ske via flugtveje eller direkte til det fri fra et vilkårligt sted i bygningen. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen. Formålet med et sikkert sted i bygningen er, at personer kan flygte til et sted, hvor de er i sikkerhed for en eventuel brand. Her skal personerne kunne opholde sig indtil de enten selv kan bevæge sig ud af bygningen via bygningens øvrige flugtveje eller blive reddet ud af bygningen af redningsberedskabet. Et sikkert sted i bygningen kan være en anden brandmæssig enhed, som f.eks. en anden brandsektion, hvorfra der er adgang til flugtvej eller direkte til terræn i det fri. Ved vurderingen af et sikkert sted skal det tillige tages i betragtning, om arealet af det sikre sted er tilstrækkeligt til det antal personer, som under en brand skal kunne søge tilflugt her. Da personerne er i sikkerhed for branden, vil der normalt ikke være behov for supplerende beskyttelse af gangarealer, der fører til flugtvejen eller til terræn i det fri forudsat, at gangarealet ud af bygningen til enhver tid er fremkommelig og adskilt fra den brandsektion, hvori branden er opstået. Derudover vil der normalt ikke være behov for, at der fra indgangen til et sikkert sted maksimalt er 25 m til nærmeste udgang. Muligheden for anvendelse af et sikkert sted er ikke yderligere belyst i eksemplerne i dette afsnit. Flugtvejene skal være lette at identificere, nå og anvende, jf. bygningsreglement 2010, kapitel 5.2, stk. 2. Det fremgår endvidere af bygningsreglement 2010, kapitel 5.2, stk. 4, at der i det tidsrum, hvor flugtvejene skal anvendes til evakuering, ikke må forekomme temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller andre forhold, der hindrer evakuering. Formålet med flugtvejene er, at de mennesker, der opholder sig i bygningen, så hurtigt som muligt kan komme i sikkerhed i eller uden for bygningen i tilfælde af brand, enten ved egen eller ved andres hjælp. Flugtvejene bør derfor udformes som gangarealer, beskyttede gange (flugtvejsgange) og beskyttede trapper (flugtvejstrapper), der ikke indrettes til andre formål end trafik. Flugtvejsgange kan dog indrettes til andre formål, men det er da vigtigt at sikre, at dette ikke reducerer gangenes anvendelighed som flugtvej eller medfører en væsentligt forøget brandbelastning eller brandrisiko. For at sikre, at flugtvejene til enhver tid er tilgængelige, er det desuden vigtigt, at bolig- og erhvervsenheder ikke har flugtvej, som fører gennem anden bolig- eller erhvervsenhed, ligesom det bør sikres, at evakuering ikke sker f.eks. fra et kontorlejemål over i en flugtvejsgang, som tilhører et andet kontorlejemål. Kun flugtveje, der er udlagt som fællesarealer, vil normalt kunne betragtes som flugtveje for flere selvstændige enheder. Det fremgår af bygningsreglementet (BR08) kapitel 3.2.1, stk. 2, at der ved alle yderdøre skal være niveaufri adgang til enheder i bygningens stueetage(adgangsetage). Af vejledningsteksten til bestemmelsen fremgår det, at det omfatter yderdøre, døre ved flugtveje og nødudgange i stueetagen samt have-, altan og terrassedøre. Det vil sige, at alle yderdøre i stueetagen, der indgår i det samlede system af flugtveje fra stueetagen skal udføres med niveaufri adgang. Yderdøre i forbindelse med flugtveje i eksempelvis trapperum fra bygningens øvrige etager, der udelukkende står i forbindelse med disse etager og ikke betjener stueetagen kan udføres uden niveaufri adgang. På døre i flugtveje, der forventeligt bliver meget benyttet, kan det anbefales at installere et automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg). En flugtvej skal til enhver tid være anvendelig ved evakuering, jf. bygningsreglement 2010, kapitel 5.2, stk. 1. Hvis elevatorer, rullende fortove, automatiske døre og porte, døre med elektriske låsesystemer, skydedøre, drejedøre, tilkørselsramper samt døre ved tælleapparater, kasseopstillinger eller lignende indgår i flugtvejen, er det vigtigt, at installationerne udføres og placeres, så de ikke blokerer eller på anden måde forringer flugtvejen. Det vil sige, at der eksempelvis bør træffes foranstaltninger, så automatiske døre kan åbnes på trods af strømsvigt mv. Flugtveje skal i øvrigt opfylde bestemmelserne i bygningsreglement 2010, kapitel 3.2, om adgangsforhold. 19

20 I det efterfølgende er en udgang: en dør til terræn i det fri, evt. via vindfang, eller en dør til flugtvejsgang i anden brandmæssig enhed som f.eks. anden brandsektion, hvis gangen har dør til det fri eller til trappe, der er flugtvej, eller en dør til trappe, der er flugtvej. En trappe, der er flugtvej, skal have udgang direkte til terræn i det fri. 2.2 Antal flugtveje Bestemmelsen i bygningsreglement 2010, kapitel 5.2, stk. 1 betyder bl.a., at der fra ethvert rum, gårdareal og lignende skal være tilstrækkelig adgang til flugtveje. Ved vurderingen af, om der er tilstrækkelig adgang til flugtveje, kan f.eks. indgå antal personer, bygningens brandmæssige opdeling, brandcellens udformning, herunder størrelse og indretning samt anvendelsen. Hvis en brandmæssig enhed, som f.eks. en brandcelle udføres med et sådan antal døre til flugtveje, at personer ikke kan blive fanget i brandcellen i tilfælde af brand, vil der normalt være tilstrækkelig antal døre til flugtvej. Dette kan sædvanligvis opnås ved, at brandcellen udføres med 2 døre til det fri eller til flugtvejsgang, der er placeret i eller umiddelbart ved brandcellens modstående ender. I brandceller i 2 etager vil det, for at undgå at personer bliver fanget i brandcellen, som regel være nødvendigt, at der er døre til flugtvej eller til det fri fra begge etager. Ligeledes er det vigtigt, at flugtmuligheden ikke hindres af branden. Dette vil normalt ikke ske, hvis døre fra en brandcelle fører ud til en flugtvejsgang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange og den maksimale afstand fra dør fra brandcelle og til nærmeste udgang ikke overstiger 25 m. For mindre brandceller, der er let overskuelige, og hvor der er få personer, hvilket typisk kunne være brandceller op til omkring 150 m 2 og anvendt til højst 50 personer, vil det dog ofte være tilstrækkeligt at have én dør til det fri eller til flugtvejsgang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange. Eksempler herpå er kontorer, undervisningsrum, hotelværelser mv. I rum, der frembyder særlig fare for, at brand opstår, som f.eks. fysik-, kemi-, sløjd- og billedkunstlokaler, større teknikrum, restaurant- og skolekøkkener, vil det på grund af den øgede brandrisiko altid være hensigtsmæssigt at udføre 2 døre til flugtvej, som er anbragt på en sådan måde, at ingen personer i rummet afspærres fra en udgang i tilfælde af brand i rummet. Endelig kan der i rum beregnet til mange personer være behov for ekstra sikre flugtveje, da redningsberedskabet kan have vanskeligheder med at redde mange mennesker ud af en bygning via redningsåbningerne. Normalt kan redningsberedskabet håndtere omkring 50 personer i et rum, der udgør en selvstændig brandmæssig enhed, som eksempelvis en brandcelle. For at opretholde sikkerhedsniveauet i brandceller med mere end 50 personer vil det derfor normalt være nødvendigt, at de udføres med mindst 2 flugtveje, der uafhængigt af hinanden fører helt til terræn i det fri, placeret i eller umiddelbart ved brandcellens modstående ender, så en flugtvej altid vil være tilgængelig i tilfælde af brand. Ved uafhængige flugtveje forstås flugtveje, som er fuldstændigt adskilte dvs. f.eks. med en bygningsdel klasse EI 60 [BD-bygningsdel 60] i deres fulde udstrækning helt til terræn i det fri. En flugtvejsgang kan være to uafhængige flugtveje, hvis flugtvejsgangen har adgang til flugtvejstrapper i modstående ender, og der i flugtvejsgangen mellem de to udgange fra rummet er en adskillelse med bygningsdel klasse EI 60 [BDbygningsdel 60] med en dør udført som mindst dør klasse EI 2 60-C [BD-dør 60] sikret med et ABDL-anlæg. Døre fra rummet til den opdelte flugtvejsgang udføres som mindst dør klasse kan ofte udføres som EI 2 30-C [BD-dør 60]. I brandceller med 150 personer eller flere viser erfaringerne, at 2 flugtveje ikke altid er tilstrækkelige, da alle personer, hvis den ene flugtvej er blokeret af branden, skal anvende samme flugtvej. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at der i brandceller, som anvendes til mange personer, etableres en ekstra udgang og flugtvej for hver yderligere påbegyndt 200 personer. 20

21 Antal personer pr. rum Den enkelte dørs mindste fri bredde (cm) Dørenes samlede mindste fri bredde (cm) Antal uafhængige døre til flugtvej ** Antal uafhængige flugtveje Mellem 150 og * * 3 2 Mellem 350 og * * 4 2 Mellem 550 og * * 5 3 Mellem 750 og * * 6 3 Mellem 950 og * * 7 4 Tabel 2.1 * Se afsnit 2.3 vedrørende fri bredde ** Døre til flugtveje fra en brandcelle kan ofte anses for at være uafhængige, hvis de ligger i en indbyrdes afstand af mindst 5,0 m. Generelt kan antallet og bredden af flugtveje fra områder med mange personer alternativt fastlægges på grundlag af en brandteknisk dimensionering. Afhængig af anvendelsen kan det i nogle tilfælde være tilstrækkeligt med et mindre antal flugtveje. Eksempler herpå er: Brandceller i anvendelseskategori 1 med et areal på højst 150 m 2 og beregnet til få personer (højst 50 personer). Da personerne kender flugtvejen, kan brandcellen have adgang til flugtvej gennem et andet rum, som har minimum 2 udgange eller 2 flugtveje, der uafhængigt af hinanden fører helt til terræn i det fri, placeret i eller umiddelbart ved brandcellens modstående ender. Afstanden fra den fjernest beliggende brandcelles dør til udgangen har betydning for risikoen for, at personer bliver fanget i bygningen jo længere flugtvej, jo større risiko. Normalt vil en afstand på højst 25 m være passende. Eksempler herpå er et cellekontor i et storrumskontor eller et mindre værkførerkontor i et produktionslokale. Brandceller i anvendelseskategori 1, 2, 4 og 5, hvor underkant af redningsåbning er tæt på terræn, hvilket typisk er op til 2,0 m over terræn. I denne type brandceller, hvor redningsåbningerne er placeret tæt på terræn, kan evakuering let ske via redningsåbningerne. Brandcellen kan derfor have døre til flugtvejsgang, som kun i én retning fører til en udgang. Afstanden fra den fjernest beliggende brandcelles dør til udgangen har betydning for risikoen for, at personer bliver fanget i bygningen jo længere flugtvej, jo større risiko. Normalt vil en afstand på højst 25 m være passende. Boliger i anvendelseskategori 4, samt bygningsafsnit i anvendelseskategorierne 1 og 2 med et etageareal på højst 150 m 2, og som er beregnet til højst 50 personer, såfremt der kun er ét sådan bygningsafsnit, der har adgang til samme flugtvejstrappe. I denne type bygninger er personerne kendt med flugtvejene samtidig med, at bygningen er opdelt i mange brandceller med direkte adgang til trappe eller via flugtvejsgang. Endelig er risikoen for brandspredning fra en bolig til en anden begrænset, jf. afsnit 5. Boliger kan derfor normalt indrettes, så der kun er adgang til én flugtvejstrappe. Medmindre adgang til flugtvejstrappen sker via en altangang eller via en sikkerhedstrappe, hvor der ikke er risiko for, at trappen bliver røgfyldt, er det vigtigt, at antallet af personer, som skal anvende trappen, ikke bliver for stort. Normalt vil det være passende, at der til én trappe ikke er adgang fra mere end 4 boligenheder på hver etage. I bygninger med altangang bør det sikres, at personer i tilfælde af brand ikke kan blive afskåret fra flugtvejene. I bygninger, hvor gulv i øverste etage er højst 9,6 m over terræn, vil redningsberedskabet kunne nå altangangen med deres bærbare stiger. I bygninger, hvor gulv i øverste etage er mere end 9,6 m over terræn, og hvor redningsberedskabet derfor er nødt til at anvende motorstige, anses en afstand på omkring 25 m fra brandcellens dør til trappen som acceptabelt, når der udlægges brandredningsarealer ved enderne af altangangen. 21

22 I bygninger, hvor redningsberedskabets stiger ikke kan nå altangangen, det vil normalt sige bygninger, hvor der er mere end 22 m til gulv i øverste etage, vil evakuering af bygningen udelukkende være baseret på altangangen, som derfor bør indrettes, så der altid er adgang til en flugtvejstrappe. Det vil sige, at der er adgang til trapper i modsat retning fra hver enhed. Afstanden mellem dør til brandcelle og dør til nærmeste trappe har indflydelse på evakueringstiden. For at begrænse evakueringstiden vil en afstand på cirka 25 m ofte være rimelig. Ved gårdarealer, tagterrasser mv. (herunder atriumgårde og lysgårde) som helt er omgivet af bygninger eller konstruktioner, kan der f.eks. sikres tilstrækkelige flugtveje, hvis der etableres 2 af hinanden uafhængige udgange, som er placeret i eller umiddelbart ved gårdarealets modstående ender. 2.3 Bredde af flugtveje samt døre til og i flugtvej Det fremgår af bygningsreglement 2010, kapitel 3.2 om adgangsforhold, at døre i fælles adgangsveje skal have en fri bredde på mindst 77 cm. Ligeledes skal gange i fælles adgangsveje have en fri bredde på mindst 1,3 m, og trapper skal have en fri bredde på mindst 1,0 m. Det fremgår desuden af bygningsreglement 2010, kapitel 5.2, stk. 3, at flugtvejene skal dimensioneres til det antal personer, som flugtvejene er beregnet til. Tilsvarende gælder for døre i og til flugtveje. De bredder, der er angivet i bygningsreglement 2010, kapitel 3.2, vil derfor ikke altid være tilstrækkelige til at sikre, at brandsikkerhedsniveauet kan anses for tilfredsstillende. Dette gælder f.eks. i bygninger med mange mennesker, hvor flugtvejenes bredde er afgørende for, hvor lang tid det tager at evakuere bygningen. I sådanne bygninger, hvor der f.eks. er undervisningsrum, forsamlingslokaler og butikker, vil en samlet fri bredde på udgangsdøre fra brandcellen samt i flugtveje og døre i eller til flugtveje på 10 mm for hver person, som brandcellen eller flugtvejen er beregnet til, normalt være tilstrækkelig. Det er desuden vigtigt, at den samlede flugtvejsbredde fordeles ligeligt på udgangene eller på de uafhængige flugtveje, medmindre der fra brandcellen er flugtveje, der udelukkende anvendes som nødudgange. Her bør der tages højde for, at de fleste personer i tilfælde af brand normalt vil søge at flygte via hovedadgangsvejen. Ved de primære døre i flugtveje fra rum, der tilsammen er indrettet til mere end 150 personer, samt ved døre i flugtveje, som anvendes til mere end 150 personer, bør det sikres, at minimum 2 personer kan passere gennem døren samtidig. Praktiske erfaringer viser, at en fri dørbredde på minimum 1,2 m er tilstrækkelig hertil. Erfaringerne viser, at personer som udgangspunkt vil søge mod den dør, som de kom ind ad, hvorfor disse bliver de primære flugtvejsdøre. Disse døre bør derfor have en fri bredde på 1,2 m. De øvrige døre kan udføres med en mindre bredde dog minimum fri bredde på 77 cm, men det forudsætter, at den samlede frie flugtvejsbredde mindst er 10 mm per person, som rummet er beregnet til. Den maksimale personbelastning i en brandcelle i anvendelseskategori 3, det vil sige antallet af personer, som brandcellens udgange og/eller flugtveje dimensioneres efter, kan ud fra forsøg og praktiske erfaringer normalt fastsættes til: Anvendelseskategori 3 Personer pr. m 2 gulvareal Eksempler Områder med en lav personbelastning på grund af udstilling, salgsopstillinger mv. 0,3-1,0 Områder med stoleopstilling med eller uden borde 1,0 Områder, hvor mange personer samles stående 3-5 Salgslokaler, udstillinger, butikker mv. Restauranter mv., forsamlingslokaler, diskoteker, selskabslokaler, kirker mv. Dansegulve, områder foran scener, barer og lignende, hvor der ikke er stoleopstilling 22