Maj 2011 LOKALPLAN Parkering, Sauers Plads Aalborg Midtby

Transkript

1 Maj 2011 LOKALPLAN Parkering, Sauers Plads Aalborg Midtby

2 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks Nørresundby Tlf Mail: Lokalplanen er udarbejdet af COWI as Aalborg i samarbejde med Aalborg Kommune På forsidebilledet kigges mod vest. Toldstrupsgade ses til venstre i billedet og Thomas Boss Gade i forgrunden bag træerne.

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?... 4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål... 5 Lokalplanområdet... 5 Lokalplanområdets omgivelser... 6 Lokalplanens indhold... 6 Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning... 8 Befolkningens levevilkår og materielle goder... 8 Menneskers sundhed... 8 Klimatiske faktorer... 9 Landskab... 9 Biologisk mangfoldighed, fauna og flora... 9 Arkæologisk arv, kulturarv, arkitektonisk arv... 9 Grundvand, overfladevand og jordbund... 9 Teknisk forsyning Tilladelser eller dispensa tio ner i medfør af anden lovgivning Servitutter Lov om miljøvurdering af planer og programmer Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger Vedtagelse Bilag Anvendelseskategorier, Bilag A * Støj fra erhverv, Bilag B * Støj fra trafik, Bilag C * * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. V R L L L L L B M K L B A G T T S L P I V B A S S M A I Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsskitse... Bilag 3 Maj

4 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvor dan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Anvendelseskategorier, Støj fra erhverv og Støj fra trafik, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Maj

5 Redegørelse gade Løkk egad e Sønde r sgade Danmark Søn d Frederikstorv erg ade Lan g esg ade Symfonien Trækbanen Politigården Dag Hammarskjølds Gade Toldstrupsgade Ka na ls tie n Kjellerup sgade Aagaarden Plejeboliger Sauers Plads Thomas Boss Gade Frederiksgade Priorgade Niels Ebbesens Gade Kayerødsgade Karolinelund Aabos Plads Beredskabscenter Aalborg Jyllandsgade o erbr Sønd 100 m 1:3.000 Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanområdet Aalborg Kommune har en målsætning om at fastholde parkeringsdækningen i Midtbyen. I relation til denne målsætning er parkeringskapaciteten på Sauers Plads vurderet, hvilket har resulteret i et ønske om at udbygge antallet af p-pladser ved indpasning af et p-dæk. Lokalplanområdet - Sauers Plads - ligger i den sydøstlige del af Aalborg Midtby tæt ved Jyllandsgade og Kjellerupsgade. Konkret afgrænses området af Thomas Boss Gade mod øst, Toldstrupsgade mod syd, Frederiksgade mod vest samt parkering i forbindelse med en eksisterende boligbebyggelse ved Kayerødsgade mod nord. Lokalplanen fastlægger rammerne for indpasning og udformning af p-dækket, herunder vejadgang, samt indretning og beplantning af ubebyggede arealer. Området er på ca m2 og ligger i byzone. Sauers Plads anvendes allerede i dag til parkering og er med sine ca. 240 p-pladser det største sammen- Maj

6 Frederiksgade Frederiksgade Thomas Boss Gade Thomas Boss Gade Redegørelse hængende offentlige parkeringsanlæg i denne del af Midtbyen, jf. luftfoto side 5. Den nuværende vejadgang til området sker fra Frederiksgade og Thomas Boss Gade via Toldstrupsgade. Området fremtræder med et markant grønt præg, bl.a. med markante trærækker mod Frederiksgade og Thomas Boss Gade. Internt er området også underopdelt af plantefelter. Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet ligger i den sydøstlige del af Aalborg Midtby i et område med blandet bolig og erhverv, herunder offentlige funktioner. Mod nord grænser området op til den eksisterende 2½-etagers boligbebyggelse ved Kayerødsgade. Vest for området ligger plejehjemmet Aagaarden samt 2½-etagers boligbebyggelse på vestsiden af Frederiksgade, mens der mod øst - i Thomas Boss Gade - ligger en børnehave samt en nyere karrébebyggelse. Syd for området ligger Aabos Plads, der er et rekreativt aktivitetsområde med skaterbane, grønt område, legeplads og tennisbane. Fra området er der ca. 300 meter til gågadesystemet og ca. 600 meter til Nytorv, der er hjertet i Midtbyen. Området ligger endvidere i gangafstand fra Aalborg Banegård og busterminal samt med bl.a. Nordkraft, Karolinelund og det kommende Musikkens Hus lige om hjørnet. terrænparkering så vidt muligt bevares og integreres i huset. P-dækket opføres med maks. 1 etage og en maksimal bygningshøjde på 5,0 meter. Huset konstrueres således uden tagdækning. Af komfortmæssige hensyn stilles krav om, at p-dækket konstrueres, så der på nedre plan sikres en frihøjde på mindst 2,5 meter. Dette sikrer endvidere, at kun få køretøjer ikke kan anvende parkeringspladserne på nedre plan. I lokalplanen er fastsat nærmere bestemmelser for p- dækkets visuelle udtryk. Hensigten er at sikre komfort og tryghed for brugerne, samt sikre, at huset også udformes under hensyntagen til omgivelserne, herunder naboerne. Parkeringshusets udformning skal også ses i sammenhæng med ønsket om at bevare pladsens nuværende grønne karakter. Beplantningen på Sauers Plads har stor betydning for helhedsindtrykket på pladsen, da den udgør et stærkt grønt element. I dag er beplantningen stedvis mangelfuld, men idéen med at understrege pladsen via Sauers Plads Lokalplanens indhold Lokalplanen fastlægger, at området fortsat skal anvendes til parkeringsformål, men med mulighed for at etablere et parkeringsdæk. Det nye p-dæk tænkes placeret og indrettet som vist i princippet på skitserne side 6 - henholdsvis øvre og nedre plan. Området kan i alt rumme ca. 358 P-pladser, hvilket er 118 pladser mere end i dag, hvor der udelukkende er terrænparkering. Toldstrupgade Forslag til disponering og indretning af parkeringshusets øvre plan - p-dækket. Sauers Plads Vejadgang til p-dækket skal som nu ske fra Frederiksgade og Thomas Boss Gade via Toldstrupsgade, hvorfra der er direkte indkørsel til nedre plan. Via en rampe i husets nordlige ende kommer trafikanterne op på selve parkeringsdækket. Det nye p-dæk skal placeres inden for et nærmere fastsat byggefelt - jf. Bilag 2 - således, at den nuværende Toldstrupgade Forslag til disponering og indretning af parkeringshusets nedre plan. Maj

7 Redegørelse beplantningen er tydelig. Beplantningen understreger linjerne, og ved etablering af et P-dæk vil beplantningens afskærmende effekt blive særlig betydningsfuld og vil medvirke til at formidle skalaen fra hus til det omkringliggende område. Træerne langs Thomas Boss Gade er bevaringsværdige i sin helhed som trærække. Træerne langs Frederiksgade er ligeledes bevaringsværdige som trærække. Hvis udstrækningen af p-dækket betyder, at træerne mod Frederiksgade skal fjernes, stilles der krav om, at der genplantes erstatningstræer på det grønne areal ud mod Frederiksgade. Langs parkeringsdækkets langside mod Sauers Plads kan der ligeledes plantes trærækker. Der skal ske en begrønning af p-dækkets facader i form af klatreplanter. Det kan være en fuld eller en delvis begrønning, og begrønningen skal ske i så store sammenhængende forløb som muligt under hensyntagen til indgange mv. Den del af facaderne, der begrønnes, kan eksempelvis være udformet som stålrør eller -net, som begrønningen kan kravle op ad. På de dele af facaden, der ikke begrønnes, skal der overvejende anvendes let beklædning (eksempelvis glas, lameller, osv.). Det er vigtigt, at der er fokus på at skabe en samlet helhed i p-dækkets facader, så der sikres et samspil mellem de forskellige dele. Som supplement til dette stilles der i lokalplanen desuden krav om, at huset belyses ud fra et samlet belysningskoncept. Belysning skal skabe tryghed for brugerne, ligesom det fremhæver bygningen som et aktivt element i bybilledet - også om aftenen. Som inspiration til P-dækkets udformning henvises til billederne nedenfor. P-hus, Dresden Arkitekt: IPRO Dresden, Böhme og Schönfeld P-hus, Coesfeld-Lette Arkitekt: Liza Heilmeyer og Stephan Birk Det Grønne P-hus, København Arkitekt: Erik Bystrup P-hus, Adidas factory outlet, Herzogenaurach Arkitekt: wulf & partner P-hus ved Aalborghallen Arkitekt: Friis & Moltke Inspirationsbilleder til facadeudformning og belysning/illumination af parkeringshuset. Maj

8 Redegørelse Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning Se også afsnittet Miljøvurdering af planer og programmer, side 11. VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) I henhold til VVM-bekendtgørelsen (nr af 6. dec. 2006) og bilag 2, pkt. 11a, om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM), skal der foretages en vurdering af, om projektet har en væsentlig indvirkning på miljøet og således om projektet er VVM-pligtigt. På baggrund af en gennemført screening af projektet vurderes det, at der ikke er VVM-pligt. Forholdet til kysten Lokalplanområdet ligger inden for den kystnære del af byzonen. Ifølge Planloven skal der redegøres for, hvordan planlagte bebyggelser og anlæg i denne zone vil kunne påvirke kysten visuelt. Lokalplanområdet er en del af det eksisterende tætbyområde med omkringliggende bebyggelse overvejende i 2½-5 etager. Der er ingen visuel kontakt med Limfjorden. Det vurderes derfor, at ny bebyggelse i lokalplanområdet ikke vil ændre den visuelle oplevelse af kystlandskabet. Kommuneplanen Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 1.1.D8 Jyllandsgade, Thomas Boss Gade m.fl., og er i overensstemmelse hermed. Byplanvedtægt nr. 52, Kayerødsgade syd Lokalplanområdet er omfattet af eksisterende byplanvedtægt nr. 52. I forbindelse med byrådets endelige godkendelse af nærværende lokalplan ophæves byplanvedtægt nr. 52 inden for lokalplanområdet. Lokalplan , Brandstation mv. Lokalplanområdet er omfattet af eksisterende lokalplan I forbindelse med byrådets endelige godkendelse af nærværende lokalplan ophæves lokalplan inden for lokalplanområdet. Aalborg Kommunes Parkeringsstrategi Belægningsprocenten på Sauers Plads er ca %. I Aalborg Kommunes Parkeringsstrategi skal en øget kapacitet på Sauers Plads give mulighed for omdannelse af Frederikstorv til ophold. Frederikstorv har i dag 54 pladser. Endvidere har åbningen af blandt andet Friss og Nordkraft betydet, at parkeringen i Aalborg Midtby flytter mod øst. En udvikling, der vil blive understøttet af Musikkens Hus og udviklingsområdet Østre Havn. Etablering af flere p-pladser på Sauers Plads er således af stor betydning for Aalborg Kommunes fremtidige parkeringskapacitet. Befolkningens levevilkår og materielle goder Adgang til uddannelse, arbejde og indkøbsmuligheder Lokalplanområdet betjenes af buslinjerne, der kører ad Jyllandsgade, der er en af de store færdselsårer for kollektiv trafik. Det betyder, at der er en intensiv kollektiv dækning af lokalplanområdet i alle dagtimer. Derudover ligger Aalborg Banegård og Aalborg Busterminal kun ca. 500 meter fra området. Menneskers sundhed Støj fra trafik I forhold til støj fra trafik ved boligerne i Thomas Boss Gade og Toldstrupsgade vil der ske en minimal stigning, og støjbelastningen vil ligge i samme interval både før og efter etableringen af parkeringsdækket. Parkeringsdækket vurderes således ikke at afstedkomme behov for særlige foranstaltninger i forhold til vejtrafikstøjen. Støj fra virksomheder (herunder støjende fritidsaktiviteter og restauranter) Der er foretaget en støjberegning på parkeringskapaciteten og det forventede antal parkeringsoperationer på det planlagte parkeringsdæk. Beregningsresultatet er vurderet i forhold til grænseværdierne for virksomhedsstøj gældende ved boliger, da parkeringspladser reguleres herefter. Beregningerne viser, at støjen fra bilkørsel og parkeringer på parkeringsdækket er væsentligt lavere end grænseværdierne ved nærmeste boliger. Trafiksikkerhed Der er foretaget beregninger på konsekvenserne af den forøgede trafik, der sker som følge af parkeringsdækket. Beregningerne viser, at udvidelsen ikke medfører kapacitetsproblemer på hverken de lokale veje eller de overordnede veje, der fører til området. Maj

9 Redegørelse Sikkerhed og risiko for uheld Lokalplanen stiller krav om, at der arbejdes med belysning i form af et samlet belysningskoncept. Dette har hovedsageligt til formål at skabe tryghed for brugerne af parkeringshuset, men kan også medvirke til at fremhæve bygningen som et aktivt element i bybilledet. et jordarbejde udføres i henhold til Museumslovens 25 anmode Aalborg Historiske Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden en tidsfrist på 4 uger komme med en udtalelse, der i det givne tilfælde vil blive baseret på en arkæologisk forundersøgelse. Klimatiske faktorer Energiforbrug (CO 2 ) P-dækket vil generere øget trafik i området - trafik der dog i et vist omfang vil trækkes fra anden parkering i området. Det forventes, at det ekstra parkeringsdæk maksimalt vil betyde en øget trafikmængde på 475 biler i døgnet. Denne øgede påvirkning i forhold til energiforbruget vurderes ikke at være væsentlig. Vandstandsstigninger Ikke relevant Landskab De kystnære dele af byzonen Af Planlovens 16 stk. 4 fremgår, at for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, skal der redegøres for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. Lokalplanområdet er en del af det eksisterende tætbyområde med omkringliggende bebyggelse overvejende i 2½-5 etager. Der er ingen visuel kontakt med Limfjorden. Det vurderes derfor, at ny bebyggelse i lokalplanområdet ikke vil ændre den visuelle oplevelse af kystlandskabet. Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Er ikke vurderet, da der ingen beskyttelseslinjer, beskyttet natur, fredede arter eller lignende er i området. Arkæologisk arv, kulturarv, arkitektonisk arv Arkæologiske værdier Ved påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i lokalplanområdet kan bygherren, eller den, for hvis regning Grundvand, overfladevand og jordbund Grundvandsinteresser Lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Midtbyen er et særligt bevaringsområde, hvor der skal tages vidtgående hensyn, når der udføres nedrivningsog funderingsarbejder samt indgreb i grundvandsforholdene. Der må ikke foretages permanent grundvandssænkning i området. Der kan efter tilladelse fra Aalborg Kommune indbygges dræn over grundvandsspejlet omkring kældre og fundamenter. I forbindelse med nybyggeri kan en nødvendig midlertidig grundvandssænkning tillades, såfremt udstrækning og tidsperiode styres, så risikoen for skader på nærtliggende bygninger minimeres. Forsyningsvirksomhederne skal kontaktes ved en evt. grundvandssænkning i lokalplanområdet. Håndtering af overfladevand Der må i fremtiden ikke afledes mere overfladevand fra lokalplanområdet, end det er tilfældet i dag (ca. 78 l/s). Hvis ændring eller udvidelse af det befæstede areal forøger afledning af overfladevand, skal der således inden for lokalplanområdet kompenseres via forsinkelse i bassin eller ved anden LAR løsning (se nedenfor) inden afledning til Aalborg Forsyning, Kloak A/S' ledning. LAR (Lokal Afledning af Regnvand) Aalborg Byråd vedtog den 24. juni 2008 "Lokal indsats for bæredygtig udvikling" - bæredygtighedsstrategi Af strategien fremgår, at indsatsen mht. regnvand fremover er, at den skal anvendes som en gevinst for byens rum og i muligt omfang bortledes lokalt. Det er desuden et mål, at udledningen af tungmetaller og miljøfremmende stoffer til naturen og miljøet senest i 2012 skal være faldende. Derfor er det målet, at LARløsninger anvendes i så stor udstrækning som mulig. Erfaringer med brug af LAR har vist, at dette i høj grad bidrager til at reducere udledningerne til vandmiljøet, Maj

10 Redegørelse og borgere opfatter LAR-løsninger som en gevinst for området. Der findes en række muligheder for at håndtere nedbøren inden for lokalplanområdet. Nogle af mulighederne er: Permable belægninger med mulighed for nedsivning. Opsamling og anvendelse af regnvand til fx vanding af beplantning i tørre perioder. Faskiner med nedsivning af overfladevand. Regnbede, som er beplantede bede, hvor overfladevandet kortvarigt kan opholde sig, før det siver ned. Render og grøfter, der kan anlægges i naturlige lavninger, som bidrager til fordampning og nedsivning. Render og grøfter kan stå i forbindelse med mindre våde eller tørre bassiner. Regnvandbassin med efterfølgende absorbtionsanlæg, hvor der sker en filtrering/rensning af overfladevand, før det udledes i vandløbet. Kontrollerede stuvnings-/oversvømmelsesarealer med lav vanddybde til kraftige regnskyl i fx grønne områder eller parkeringsarealer. Forsinkelsesbassiner, der etableres som permanente regnvandssøer. Grønne tage og grønne facader. I det konkrete projekt arbejdes der særligt med en begrønning af parkeringsdækkets facader. Jordforurening, jordhåndtering og -flytning Der er 1. januar 2008 indført nye regler om områdeklassificering. På kan man se, om lokalplanområdet er helt eller delvist omfattet af områdeklassificering. Områdeklassificering betyder, at jorden defineres som værende lettere forurenet. Det medfører, at flytning af jord fra hver enkelt matrikel skal anmeldes til Renovationsvæsenet, og at jorden fra hver matrikel skal analyseres i forbindelse med jordflytningen af det befæstede areal forøger afledning af overfladevand, skal der således inden for lokalplanområdet kompenseres via forsinkelse i bassin eller ved anden LAR løsning inden afledning til Aalborg Forsyning, Kloak A/S' ledning. Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning Trafikregulering Der kan ikke, uden samtykke fra politiet, gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Grundvandssænkning I forbindelse med nybyggeri kan en nødvendig midlertidig grundvandssænkning tillades, såfremt udstrækning og tidsperiode styres, så risikoen for skader på nærtliggende bygninger minimeres. Forsyningsvirksomhederne skal kontaktes ved en evt. grundvandssænkning i lokalplanområdet. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandled ninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsy ningsselskaber, der dækker det pågældende område. Teknisk forsyning Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan og er overfladevandskloakeret. Seperat overfladevand fra lokalplanområdet skal afledes via det eksisterende kloaksystem inden for lokalplanområdet til Aalborg Forsyning, Kloak A/S' ledning i Thomas Boss Gade. Der må i fremtiden ikke afledes mere overfladevand fra lokalplanområdet, end det er tilfældet i dag (ca. 78 l/s). Hvis ændring eller udvidelse Maj

11 Redegørelse Lov om miljøvurdering af planer og programmer Det væsentligste formål med lov om miljøvurdering af planer og programmer er at fremme en bæredygtig udvikling. Planen er derfor, udover lovens kriterier, også vurderet i forhold til Aalborg Kommunes bæredygtigshedsstrategi. Bæredygtighedsstrategi I forhold til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi er der mål, der er relevante i forbindelse med planlægningen, i forhold til temaerne: Klima, Ressourcer, Natur samt Miljø og sundhed. Med smileys er angivet, hvorvidt planen vurderes i overensstemmelse med målene. Klima J Der arbejdes med lokal anvendelse af regnvand (LAR), i det omfang det er muligt. Ressourcer K Der er ikke mål i relation til ressourcer, der er relevante i forhold til lokalplanen. Natur J Begrønning af facader vurderes at påvirke positivt i forhold til flora og fauna. Miljø og sundhed L Vurderes samlet negativt, at planen ikke vurderes at fremme målet om reduktion af støj fra trafik, samt at planen ikke vurderes at fremme cyklens andel af transportarbejdet. Hvor stor påvirkningen er, er dog i begge tilfælde usikkert. Miljøvurderingsloven "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Hvis en plan medfører en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der efter lovens bestemmelser gennemføres en miljøvurdering. Lokalplanen omfatter et projekt i lovens bilag 4, pkt. 10b: Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. Det vurderes dog samtidig, at planen er omfattet af lovens 3, stk. 2, idet den fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Der skal således kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Planen er derfor screenet i forhold til kriterierne nævnt i lovens bilag 2. Påvirkningen er nærmere beskrevet i det følgende. Samlet vurderes det, at påvirkningerne ikke er væsentlige, og planen er således ikke omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering. Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Begrønning af facader kan påvirke positivt i forhold til flora og fauna, påvirker ikke naturinteresser ellers. Landskab Området er beliggende i tætby-område med omgivende bebyggelse i 2½-5 etager. For at tilpasse p-dækket og styrke området og pladsen arbejdes der med grønne facader som en del af facadebeklædningen. Grundvand, overfladevand og jordbund Påvirker ikke grundvand, jordbund, vandløb eller søer. Der arbejdes med lokal anvendelse af regnvand i det omfang, det er muligt. Klimatiske faktorer Vil generere øget trafik i området; i et vist omfang vil der dog være tale om trafik, der trækkes fra anden parkering i området. Påvirkningen vurderes ikke at være væsentlig. Befolkningens levevilkår og materielle goder Begrænser ikke befolkningens levevilkår eller adgang til materielle goder i et omfang, der er væsentlig. Der kan være en visuel påvirkning for omboende. For at tilpasse p-dækket og styrke området og pladsen arbejdes der med grønne facader som en del af facadebeklædningen. Menneskers sundhed I forhold til støj fra trafik ved boligerne i Thomas Boss Gade og Toldstrupsgade vil der ske en minimal stigning, og støjbelastningen vil ligge i samme interval både før og efter etableringen af parkeringsdækket. Parkeringsdækket vurderes således ikke at afstedkomme behov for særlige foranstaltninger i forhold til vejtrafikstøjen. Kulturarv Der er ingen kulturarvsinteresser i området. Maj

12 Redegørelse Maj

13 Planbestemmelser Niels Ebbesens Gade Søndergade Danmarksgade Løkkegade Søndergade Langesgade Frederikstorv Kayerødsgade Symfonien Niels Ebbesens Gade Priorgade Sankt Mortens Gade Aagaarden Plejeboliger Frederiksgade Sauers Plads Toldstrupsgade Thomas Boss Gade Kjellerupsgades Skole Kjellerupsgade Kanalstien Karolinelund Trækbanen Politigården Dag Hammarskjølds Gade Aabos Plads Jyllandsgade Beredskabscenter Aalborg Sønderbro 100 m 1:3.000 Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:3.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende for de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Maj

14 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at området kan anvendes til parkering (tekniske anlæg), herunder parkeringsdæk, 1.2 at nybyggeri mht. arkitektur, materialer og belysning udformes dels under hensyntagen til omgivelserne, dels under hensyntagen til komfort for brugerne, 1.3 at der arbejdes med en begrønning af facaderne, og 1.4 at området vejbetjenes via Toldstrupsgade fra Frederiksgade og Thomas Boss Gade. 2. Område og zonestatus 2.1 Lokalplanens område Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter nuværende og fremtidige ejendomme, dele af ejendomme, ejerlejligheder, umatrikulerede arealer og vejarealer. Bilag 1 er et matrikelkort, og man kan af kortet aflæse, hvilke matrikelnumre, planen omfatter. 2.2 Zoneforhold Området ligger i byzone og skal forblive i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse Tekniske anlæg (parkeringshus/dæk) Anvendelserne er specificeret i Bilag A. 4. Udstykning Ingen bestemmelser. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Bebyggelsens placering Bebyggelse skal opføres inden for byggefeltet, der er vist på Bilag 2. Eventuelle elevatorer, brandtrapper o.l. skal placeres indvendigt i bygningen, mens mindre tekniske installationer kan tillades opført uden for byggefeltet. Principskitse for placering og indretning af parkeringsdækket er vist på side 6 i redegørelsen. 5.2 Bebyggelsens højde og omfang Etager maks. 1 (1 dæk) Højde maks. 5 meter Af æstetiske og komfortmæssige hensyn skal parkeringsdækket udformes med en frihøjde på min. 2,5 meter. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Generelt Bygningsfacader skal i proportioner, facadeudtryk samt materiale- og farvevalg fremtræde, så de passer ind i omgivelserne. Bygningens udformning og udtryk skal ses i sammenhæng med det fokus, der er på at bevare pladsens nuværende grønne karakter. 6.2 Facader Der skal ske en begrønning af p-dækkets facader i form af klatreplanter. Det kan være en fuld eller en delvis begrønning, og begrønningen skal ske i så store sammenhængende forløb som muligt under hensyntagen til indgange mv. Den del af facaderne, der begrønnes, kan eksempelvis være udformet som stålrør eller -net, som begrønningen kan kravle op ad. De dele af facaderne, der ikke begrønnes, skal fortrinsvist udføres med en let beklædning af fx perforerede metalplader, lameller (fx metal eller træ) eller glas. Det er muligt at udføre mindre partier i beton eller murværk. Ved udformning af bygningen skal det sikres, at gener fra billygter samt reflektioner fra facadematerialer minimeres mest muligt. For inspiration til udformning af parkeringsdækkets ydre henvises til billederne på side 7. Maj

15 Planbestemmelser 6.3 Udformning af rampe til p-dæk Rampen til p-dækket skal indarbejdes som en del af det samlede anlæg. Den skal i udformning og udtryk ses i sammenhæng med de øvrige facader, så der opnås en arkitektonisk helhed i bebyggelsen. 6.4 Belysning af bebyggelse P-dækket skal belyses ud fra et samlet belysningskoncept, som både medvirker til at skabe tryghed for brugerne og samtidig fremhæver bygningen som et aktivt element i bybilledet - både dag og nat. For inspiration henvises til billederne på side Tag Parkeringsdækket skal fremtræde uden tag/tagdækning. 6.6 Skiltning Skiltning skal udarbejdes som en del af et samlet facadeudtryk. Skiltning skal udføres som løse bogstaver og symboler, der er baggrundsbelyste. Der kan endvidere opsættes mindre oplysnings- og henvisningsskilte ved indkørsel til området. Øvrige former for skiltning i området er ikke tilladt. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Beplantning Træerne langs Thomas Boss Gade er bevaringsværdige i sin helhed som trærække (angivet på Bilag 2). Under byggefasen bør træerne beskyttes, hvilket betyder, at der skal afskærmes fra kronens udbredelse (dryplinje) og ind mod stammen. Træerne langs Frederiksgade er ligeledes bevaringsværdige som trærække. Men hvis udstrækningen af p-dækket betyder, at træerne mod Frederiksgade skal fjernes, stilles der krav om, at der genplantes erstatningstræer på det grønne areal ud mod Frederiksgade. Ved genplantning fjernes den eksisterende vold og træerne plantes i plantebede med en minimumsbredde på 4 meter, og der etableres jordbed i hele forløbet langs Frederiksgade. Langs parkeringsdækkets langside mod Sauers Plads kan der ligeledes plantes trærækker. Eventuelle træer plantes i plantebede med en minimumsbredde på 3 meter. Nye træer skal - som ved Thomas Boss Gade - være af typen Spidsløn - Acer platanoides "Emerald Green", størrelse Begrønning Langs parkeringsdækkets sider skal der laves plantebede i en minimumsbredde på 2 meter i så store sammenhængende forløb som muligt, for at sikre klatreplanterne gode vækstbetingelser. 7.3 Øvrig belysning I området i øvrigt skal etableres belysning, som sikrer, at man kan færdes trygt gennem området efter mørkets frembrud. Der kan vælges lyskilder med forskellige funktioner, men armaturvalget skal være gennemgående i hele lokalplanområdet. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang Vejadgang til området skal ske fra Frederiksgade og Thomas Boss Gade, som vist på Bilag 2. Ingen bestemmelser om stier. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger og kabler Alle ledningsanlæg o.l. skal fremføres under terræn. 9.2 Grundvandssænkning Der må ikke foretages permanent grundvandssænkning i området. Der kan efter tilladelse fra Aalborg Kommune indbygges dræn over grundvandsspejlet omkring kældre og fundamenter. I forbindelse med nybyggeri kan en nødvendig midlertidig grundvandssænkning tillades, såfremt udstrækning og tidsperiode styres, så risikoen for skader på nærtliggende bygninger minimeres. Forsyningsvirksomhederne skal kontaktes ved en eventuel grundvandssænkning i lokalplanområdet. 10. Miljø 10.1 Miljøpåvirkninger fra aktiviteter i området Inden for området må der kun etableres virksomhed inden for miljøklasse 1-2. Se Bilag A. Maj

16 Planbestemmelser 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser. 14. Servitutter Der ophæves ingen servitutter. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Kloakering Ny bebyggelse må ikke, uden Aalborg Kommunes tilladelse, tages i brug, før bebyggelsen er seperatkloakeret og tilsluttet kloaksystemet efter kommunens anvisning Ubebyggede arealer Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før områdets ubebyggede arealer er anlagt i overensstemmelse med lokalplanens pkt. 7.1 og Lokalplan og byplan vedtægt 13.1 Byplanvedtægt nr. 52, Kayerødsgade syd Ved den endelige godkendelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan ophæves byplanvedtægt nr. 52, Kayerødsgade syd, for det område, der er omfattet af lokalplan Lokalplan , Brandstation mv. Ved den endelige godkendelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan ophæves lokalplan , Brandstation mv., for det område, der er omfattet af lokalplan Retsvirkninger 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offent ligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, be bygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lo kalplan om rådet kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdel se af en ny lokalplan Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. Vedtagelse Lokalplanen er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den 20. juni Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den 29. juni 2011, fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder. Maj

17 Anvendelseskategorier: Bilag A Introduktion I kommuneplanens rammebestemmelser og i lokalplaner fastlægges bl.a. anvendelsen af de enkelte områder. Til det formål bruges nedenstående skema, som giver en oversigt over hvilke anvendelseskategorier, der arbejdes med, og hvilke typer af boliger, virksomheder og anlæg, der hører til hver enkelt anvendelseskategori. For Butikker, Enkeltstående butikker, Butikker til særlig pladskrævende varegrupper, Mindre butikker til salg af egne produkter og Butikker ved Trafikanlæg og lignende gælder særlige regler for placering, etagearealer, indretning mv., se kommuneplanens hovedstruktur, afsnit 7 Butikker, med tilhørende retningslinje til I skemaet er også vist, hvordan de forskellige typer af virksomheder og anlæg indplaceres i miljøklasser, alt efter hvor miljøbelastende de typisk er. Der arbejdes med 7 miljøklasser, som beskrives nærmere nedenfor. Vejledning om miljøklasser og beskyt telsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder, evt. i randzonen tættest ved for u re ningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belas tende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særlig ris iko betonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) De nævnte minimumsafstande er vejledende og har dels til formål at sikre, at der ikke planlægges for miljøbelastende formål for tæt på miljøfølsom anvendelse eller omvendt. Ud over at angivelsen af miljøklasser for et område således sender et signal om hvilke hensyn, der skal tages i en planlægningssituation, så er det også samtidig et signal til virksomheder, der ønsker at etablere sig i området. Afhængig af størrelse og udformning dækker de enkelte virksomhedstyper ofte over flere miljøklasser. Den enkelte virksomhed har derfor selv et ansvar for at sikre sig, at den er i overensstemmelse med de angivne miljøklasser både på kort og lang sigt. I modsat fald må virksomheden påregne at blive stillet over for strengere miljøkrav, end hvad der ellers vil blive stillet til lignende virksomheder, der er lokaliseret korrekt i forhold til deres miljøklasse. Minimumsafstandene kan fraviges, men kun på grundlag af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds miljøbelastning på både kort og lang sigt. Maj

18 Anvendelseskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på typer Miljøklasse Bemærkninger Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Det forudsættes, at anlæggene Parkeringshus 1-4 kan indpasses på en harmonisk P-pladser 1-4 måde. Transformere (små) Maj

19 Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Områder til industri med særlige beliggenhedskrav (M-områder) Områder til industri- og transportvirksomheder (I-områder), 70 db 70 db 70 db men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Områder til industri- og transportvirksomheder (I-områder) 60 db 60 db 60 db Områder til lettere erhverv (H-områder) 60 db 60 db 60 db Blandede bolig- og erhvervsområder (D-områder) 55 db 45 db 40 (55) db Centerområder (C-områder) 55 db 45 db 40 (55) db Etageboligområder og institutionsområder 50 db 45 db 40 (55) db Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) 45 db 40 db 35 (50) db Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder 40 db 35 db 35 (50) db Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (fx områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier mv.) og beliggenheden (fx grøn ne kiler mellem erhvervs områ der) kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Maj

20 Støj fra erhverv: Bilag B I planlægningssituationer skal de vejledende grænseværdier lægges til grund ved vurdering af, om et område er støjbelastet. Som udgangspunkt kan der ikke planlægges for støjfølsom arealanvendelse i et støjbelastet område (planlovens 15a), med mindre det kan godtgøres, at støjbelastningen kan bringes til ophør ved en støjskærm på selve lokalplanområdet. Undtagelsen er de områder, der i kommuneplanen er udpeget til byomdannelsesområder. Her kan der lokalplanlægges for støjfølsom arealanvendelse, selvom området er støjbelastet, under forudsætning af, at det i lokalplanens redegørelsesdel redegøres for, hvordan støjbelastningen bringes til ophør. Planloven indeholder nærmere bestemmelser for udpegningen af byomdannelsesområder, og Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj i byomdannelsesområder indeholder yderligere retningslinjer for håndteringen af disse situationer. Nye, støjisolerede boliger i eksisterende, støjbelastede byområder Enkelte virksomheder som oftest ældre virksomheder - i eksisterende byområder kan være i den situation, at det ikke har været teknisk og økonomisk muligt for virksomheden at nedbringe støjen til de vejledende grænseværdier, der fremgår af vejledning 5/1984. Virksomhederne kan derfor have fået tilsynsmyndighedens accept af højere støjgrænser ved nabobeboelser. Som ovenfor nævnt kan der i sådanne tilfælde ikke opføres nye boliger o.l., med mindre støjbelastningen kan nedbringes ved en støjskærm på lokalplanområdet. I disse områder er der fremover mulighed for at forny boligkvarterer, herunder såkaldt huludfyldning, hvis lokalplanen klart sikrer at: Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne, har et støjniveau, som er lavere end den vejledende grænseværdi i vejledning 5/1984 for den relevante områdetype. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove), og Boligernes facader udformes, så støjniveauet i sove- og opholdsrum indendørs med åbne vinduer ikke overstiger værdierne i tabellen nedenfor (eksempelvis ved særlig afskærmning uden for vinduerne eller særligt støjisolerende konstruktioner). Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag Søn- og helligdage Blandet bolig og erhverv (bykerne) 43 db 33 db 28 db Etageboligområde 38 db 33 db 28 db Åben og lav boligbebyggelse 33 db 28 db 23 db Værdierne gælder for støjbelastningen L r fra hver enkelt virksomhed. For retningslinjer vedr. bestemmelsen af støjbelastningen, se: Tillæg til vejledning nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder, juli For boliger, hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de almindelige vejledende grænseværdier i vejledning 5/1984. Derimod skal disse grænseværdier stadig være overholdt på de udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligerne. Bestemmelserne om isolering mod støj af ny boligbebyggelse gælder som nævnt i byområder i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner. Bestemmelserne kan ikke anvendes ved ændret arealanvendelse, fx i forbindelse med byomdannelse. Maj

21 Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støj fra vejtrafik kan både måles og beregnes, men det anbefales, at den som hovedregel beregnes, da måling af støjen er forbundet med en lang række usikkerheder. Beregning af vejtrafikstøj baseres på oplysninger om trafikmængden (fordelt på køretøjskategorier) og den faktiske hastighed på vejstrækningen. Til beskrivelse af vejtrafikstøj anvendes støjindikatoren L den, der tillægger vejtrafikstøjen i aften- og natperioden, hvor trafikken normalt er lavere men til gengæld mere generende, højere vægt end i dagperioden. Således vil én bilpassage om aftenen svare til godt 3 bilpassager i dagperioden, og én bilpassage om natten til 10 bilpassager i dagperioden. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder L den 53 db L den 33 db - grønne områder og campingpladser L den 53 db Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser L den 58 db Boligområder: - boligbebyggelse L den 58 db L den 33 db - daginstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db - opholdsarealer L den 58 db Offentlige formål - hospitaler L den 58 db L den 33 db - uddannelsesinstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: vejtrafikstøjniveau: under L den 58 db L den 58 db L den 58 db 68 db maks. L den 68 db over L den 68 db maks. nuværende niveau Nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder I eksisterende boligområder og områder for blandede byfunktioner i bymæssig bebyggelse kan der opstå ønske om at forny eller vitalisere boligkvarterer, herunder også i forbindelse med byfornyelse og såkaldt "huludfyldning" i eksisterende karrébyggeri, selv om grænseværdien på L den 58 db på ingen måde kan overholdes. Der kan i disse særlige situationer planlægges nye, støjisolerede boliger (og tilsvarende anvendelse) under forudsætning af, at følgende forudsætninger er opfyldt: Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne, har et støjniveau lavere end L den 58 db. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove mellem boligen og vejen). Udformningen af boligens facader sker, så der er et støjniveau på højest L den 46 db* indendørs i sove- og opholdsrum med åbne vinduer (fx med særlig afskærmning uden for vinduet, eller særligt isolerende konstruktioner). Boligerne orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod gaden. For boliger o.l., hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de vejledende grænseværdier. Ovennævnte retningslinjer finder alene anvendelse i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner i byer, og kan således ikke lægges til grund ved ændret arealanvendelse. Der bør under ingen omstændigheder planlægges for boliger, hvor støjniveauet er højere end L den 68 db. Bygningsreglementets krav til indendørs støjniveau med lukkede vinduer skal altid være overholdt, for at bygningen kan tages i brug (se Skema 1, kolonnen Indendørs støjniveau). Liberale erhverv mv. - hoteller L den 63 db L den 33 db - kontorer mv. L den 63 db L den 38 db Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Vejledninger For uddybning af reglerne for vejtrafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt. Nr. 4/2007, Støj fra veje. Ved planlægning for boliger i støjbelastede områder bør der desuden sikres adgang til nærliggende grønne områder, som ikke er støjbelastede. * Støjniveauet indendørs med åbne vinduer beregnes efter vejledningens retningslinjer. Samme støjgrænse benyttes for undervisnings- og daginstitutionsbygninger samt hospitaler o.l. For kontorer mv. er grænseværdien for åbne vinduer L den 51 db. Maj

22

23 Matrikelkort: Bilag 1 "ci" 911m 911n 911o 911p 911r 911s 911t 911ap911ao 911an 911a 911al 910m "dc" Kayerødsgade 914v 914z 914gc 915a "db" 914ge Sauers Plads Frederiksgade Thomas Boss Gade 914dc 914dd 914dn 915g 914de "fq" 914gf "fq" Toldstrupsgade 914a 914fn Toldstrupsgade 914fx Aabos Plads "fq" 12,00m 914fu "fq" Signatur 914fq 914gg Lokalplangrænse 914fm m 914gh Mål 914fl1:1.000 i A4-format Aalborg Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen cm 1 cm 1 cm 1 cm 1 cm

24

25 2B Frederiksgade Arealanvendelse: Bilag A 21B 21C 21D 21E Kayerødsgade Sauers Plads 18 Thomas Boss Gade Toldstrupsgade Toldstrupsgade Aabos Plads 4 Signatur Lokalplangrænse Byggefelt Bevaringsværdig trærække Vejadgang m 6 Mål 1:1.000 i A4-format Aalborg Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen cm 1 cm 1 cm 1 cm 1 cm Lokalplangrænsen følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling.