Natarbejde med færre gener. - Inspiration fra arbejdspladser i regionerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natarbejde med færre gener. - Inspiration fra arbejdspladser i regionerne"

Transkript

1 Natarbejde med færre gener - Inspiration fra arbejdspladser i regionerne

2 Indhold Side 3-5: Temaer Side 6: Helbredskontrol Side 7-15: Inspiration fra arbejdspladserne Bagsiden: Anbefalinger Bedre og sundere nattevagter det kan lade sig gøre Sundhedsvæsnet og det sociale område i regionerne er døgndækkede områder. Er du en af de mange ansatte, der bidrager til at patienter og borgere kan få den nødvendige pleje, omsorg og behandling om natten? Eller er du som leder, planlægger, konsulent eller medlem af arbejdsmiljø- eller MED-organisationen med til at sikre rammerne for natarbejdet på hospitaler eller i døgntilbud? Så er denne pjece henvendt til dig. Formålet med pjecen er at skabe opmærksomhed om og anerkendelse af natarbejdere, samt at inspirere dig og dine kollegaer til at arbejde med at minimere omfanget, generne og risiciene ved natarbejde. Det kan måske lyde uoverkommeligt i en travl hverdag. Men erfaringerne viser, at det kan lade sig gøre. At både små og store initiativer kan gøre en mærkbar forskel for den enkelte og arbejdspladsen. Eksemplerne i pjecen er udvalgt på baggrund af ca. 90 indsendte bidrag fra regionale arbejdspladser, der aktivt arbejder med at mindske generne ved natarbejde. Udgiver Denne pjece er udarbejdet af Danske Regioner, SHK og KTO, og pjecen er for KTO s vedkommende primært rettet mod medlemsgrupperne i FOA Fag og Arbejde, SL og HK/Kommunal Eksemplerne illustrerer, at der er forskel på natarbejde. Der er forskel på, om nattevagten er fast eller arbejder i 2- eller 3-holds-skift, og om nattevagten er rådighedsvagt eller vågen. Der er også forskel på, hvor mange der er på arbejde om natten, og hvor intense disse vagter er. Forskellene har betydning for måden nattevagterne kan organiseres på, men eksemplerne viser, at der er mange veje til at forbedre forholdene for natarbejderne på de forskellige typer arbejdspladser. Nogle metoder er mere udbredte end andre. Fx er powernap ved at være et udbredt fænomen på arbejdspladserne, ligesom opmærksomheden på at finde alternativer til 3-holds-skift og 7-7 vagtrul er øget. 2 Tekst: TeamArbejdsliv Aps & Kombic/visionworks Aps Research: TeamArbejdsliv Aps Layout og tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s Opslagstal: År: 2012 Med pjecen ønsker vi at bidrage til den positive udvikling ved at sætte nye kreative ideer i spil. Vi belyser seks temaer, der er vigtige, når et bedre natarbejde skal drøftes. Vi udfolder muligheden for helbredskontrol. Og fra side 7 er der konkrete eksempler på, hvordan vidt forskellige arbejdspladser har arbejdet med at forbedre natarbejdet, og hvordan medarbejdere og ledere har oplevet, at det har båret frugt uden at der dog er videnskabelig evidens for virkning en. På bagsiden er der forskellige anbefalinger fra forskerne. Du kan hente yderligere information på bl.a. personale web: hvor der er mere materiale og links til korte videopræsentationer af nogle af eksemplerne.

3 Tema: God tilrettelæggelse og fordeling af vagtbyrden En del arbejdspladser tilrettelægger vagtbyrden, så de undgår faste nattevagter, begrænser 3-holdsskift, skaber en balance mellem regelmæssighed og fleksibilitet i vagtskemaet og reducerer antallet af nattevagter i træk. Hvor 3-holds-skift eksisterer, anbefales det, at skiftene roterer med uret. Ny dansk forskning viser, at medarbejdernes indflydelse på arbejdstidstilrettlæggelse ifm. natarbejde opleves positivt Andre arbejdspladser arbejder i højere grad med fleksible politikker, hvor medarbejderens indflydelse og særlige behov og ønsker sættes i centrum. Det kan kombineres med nul-tolerance politikkerne. Fx at du skal tage et minimum (og evt. et maksimum) antal nattevagter, men så selv kan bestemme, hvornår de skal placeres fx ved hjælp af elektroniske vagtplanlægningsredskaber. En lang række ledere og arbejdstidsplanlæggere på regionale arbejdspladser har praktiseret nul tolerance politikker for at imødekomme denne viden: De ansætter ikke længere folk i fast nattevagt. De har indført 2-holds- i stedet for 3-holdsskift og har regler for, hvor mange nattevagter man må tage, og hvor mange nattevagter der må være i træk. Se de generelle forskningsmæssigt underbyggede anbefalinger om arbejdstidstilrettelæggelse på bagsiden Se også prioriteret arbejdstid, et dansk forskningsprojekt om betydningen af indflydelse på arbejdstiden på Tema: Balance mellem indhold, længde og belastning i nattevagten Kroppen er ikke gearet til at være vågen og på arbejde om natten. Du kan ikke arbejde i samme tempo som om dagen, og risikoen for at begå fejl er større især i slutningen af en nattevagt. Mange arbejdspladser begrænser antallet af arbejdsopgaver, der skal løses om natten både af hensyn til medarbejdernes sundhed og sikkerhed og af hensyn til kvaliteten og sikkerheden for patienter og borgere. Det er samtidigt vigtigt, at der er den rette bemanding til at varetage de opgaver, der nødvendigvis skal løses om natten. Nogle regionale arbejdspladser arbejder med at reducere tempoet om natten, ved at skabe tværfaglig dialog om, hvordan en mere hensigtsmæssig planlægning af opgaverne kan begrænse omfanget af natarbejde, eller skabe grundlag for at rådighedsvagterne bliver vækket mindst muligt. Der er også arbejdspladser, der arbejder med at mindske generne ved natarbejde ved at forkorte varigheden af nattevagterne, da selv en lille forkortelse kan have en stor mental betydning. Mange arbejdspladser benytter fortsat 12-timers vagter i weekenden, da de minimerer antallet af weekender, man skal på arbejde. Et vigtigt redskab, der benyttes til at give medarbejderne mere energi til at komme igennem nattevagten, er powernap (20-30 minutters hvile eller søvn). 3

4 Tema: Opbygning af tryghed og opgør med isolation i nattevagten På de fleste arbejdspladser er der færre på vagt om natten end om dagen. Mange nattevagter sætter pris på den større ro og den anderledes kontakt, man ofte har til kollegaerne og de borgere eller patienter, der er vågne om natten. Selvom der er mere ro om natten, kan der opstå akut behov for handling og natarbejdere føler ofte, at de er mødt med et krav om større ansvar og overblik om natten. En følelse der kan skabe utryghed. Urolige, truende eller voldelige patienter, borgere eller pårørende kan udgøre en særlig risiko om natten. Det skal der tages højde for i planlægningen af arbejdet. Mange arbejdspladser arbejder med at begrænse utrygheden og risici om natten. På arbejdsplads er, hvor vold og trusler er en risiko, er der stor op- mærksomhed på at minimere alenearbejde. Nogle arbejdspladser har sat fokus på at skabe en bedre overlevering af information om patienterne eller borgerne ved nattevagtens start. Andre har taget brodden af utrygheden ved at lave lister over, hvem der kan tilkaldes i nødstilfælde enten fra en naboafdeling, en bagvagt eller en leder. Endelig har en række arbejdspladser arbejdet med at begrænse især faste nattevagters oplevelse af at være ensomme og isolerede fra resten af personalet. Fx ved at lægge personalemøder, kurser og supervision på dage og tidspunkter, hvor nattevagterne har mulighed for at deltage. Nogle har natarbejde som et fast punkt på møderne. Det synliggør og anerkender natarbejdernes indsats. Tema: Hensyn til sårbare grupper og livsfaser Nogle medarbejdergrupper kan være mere sårbare overfor skifteholds- og natarbejde end andre. Det drejer sig bl.a. om tidligere brystkræftramte, gravide og folk med diabetes. Det er også underbygget, at skiftearbejde kan være en stressfaktor, som skaber humørsvingninger (angst, rastløshed og irritabilitet), fordøjelsesproblemer, hovedpine og give søvnproblemer. I regionerne er der overordnet to måder at løse den udfordring på: Nogle arbejdspladser har ordninger, hvor bestemte grupper primært seniorer og gravide får ret til frivilligt at fravælge nattevagterne. På andre kombineres individuelt tilpassede vagtplaner med såkaldte livsfasepolitikker. Politikkerne synliggør, at alle medarbejdere og ikke kun de særligt sårbare grupper kan være udsatte i perioder af deres liv enten af sociale årsager fx skilsmisse, små børn eller af helbredsmæssige årsager og derfor kan have behov for en personlig tilpasning af vagtplanen. Dermed legaliseres det, at du kan have behov for at ændre omfanget eller placeringen af dine nattevagter. 4

5 Tema: Bedre fysisk indretning for nattevagterne Kroppens døgnrytme lader sig ikke styre. Både kroppens hormoner og temperatur er tilpasset døgnets naturlige rytme. Derfor oplever de fleste medarbejdere en krise ved 4-5 tiden om natten. Man får svært ved at holde sig vågen og bliver kuldskær, fordi kropstemperaturen er på sit laveste niveau på det tidspunkt. I regionerne arbejdes med udfordringerne fx gennem projekter med lys og tiltag i forhold til temperaturen. Der er endnu ikke entydige resultater af projekterne, men erfaringerne fra lysprojekterne er umiddelbart positive. Der er blevet arbejdet med at dæmpe lyset og have døgntilpasset lys. Det skyldes, at kraftigt lys om natten hæmmer udskillelsen af søvnhormonet melatonin, hvilket formodes at have en negativ helbredseffekt. Udfordringen er dog, at det er vigtigt at have et godt lys til de opgaver, man udfører, hvorfor det også er vigtigt at kunne regulere lyset. De tiltag, der har haft fokus på temperaturen, har primært handlet om at undgå, at varmen automatisk bliver skruet ned om natten for at spare energi. Tema: Mulighed for hensigtsmæssig kost og motion til nattevagterne Natarbejde kan medvirke til gener som hovedpine, almen utilpashed, smerter i led og trykken for brystet. Mange lider af problemer med fordøjelse, appetit og søvnbesvær. Hvor slemme symptomerne er, kan afhænge af, hvad og hvor ofte du spiser og drikker i forbindelse med en nattevagt, og hvordan du i øvrigt behandler din krop. stiller et gratis fitnessabonnement til rådighed for medarbejderne, da motion kan afhjælpe og reducere nogle af de gener og helbredsproblemer, som natarbejde kan resultere i. Endelig benyttes helbredssamtaler nogle steder aktivt som et middel til at forebygge eller mindske generne. Det anbefales, at man begrænser energiindtaget mellem midnat og kl. 6, og at man undgår mange små søde måltider, der fylder maven op i løbet af natten. På de fleste arbejdspladser lukker kantinen om natten. Derfor har nogle arbejdspladser eksperimenteret med at have en frugtordning og en madvogn, der kommer ud til medarbejderne om natten. Der er også en række arbejdspladser, der giver tilskud til eller På kan du finde viden om sammenhængen mellem natarbejde og brystkræft samt anbefalinger Eksperternes forslag til at undgå døgnrytmeforstyrrelser som følge af natarbejde, kan du finde på 5

6 Helbredskontrol Hvis du udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode på 12 måneder eller normalt har mindst 3 timer af din daglige arbejdstid i natperioden, har du ret til en gratis helbredskontrol. Natperioden er et tidsrum på mindst 7 timer omfattende tidsrummet mellem kl og Med mindre andet er aftalt, er natperioden fra kl til Helbredskontrollen skal tilbydes af din arbejdsgiver, inden du starter på natarbejdet og derefter med regelmæssige mellemrum (minimum hvert tredje år). Helbredskontrollen skal så vidt muligt foregå i din almindelige arbejdstid. Din arbejdsgiver skal dække udgifterne eller det indtægtstab, som du måtte have ved at deltage i helbredskontrollen. Det er frivilligt, om du ønsker at tage imod tilbuddet. Afslår du tilbuddet, kan du først kræve en helbredskontrol, når din arbejdsgiver igen tilbyder den regelmæssige kontrol. Resultaterne må ikke overlades til arbejdsgiveren. Parternes aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, 1995 og At-vejledning D.7.5, August 2010: Helbredskontrol ved natarbejde Flere regioner og arbejdspladser giver tilbud om helbredskontrol til alle medarbejdere med natarbejde uanset om de har så meget natarbejde, at de formelt har krav på det. Helbredskontrollen kan omfatte spørgeskemaer, samtaler og fysiske målinger. Fokus kan være specifikt på gener og sundhedsmæssige forhold, der er dokumentation for kan hænge sammen med natarbejde, eller den kan omhandle mere generelle helbredsmæssige forhold. Tilbuddet er organiseret meget forskelligt i regionerne. I nogle regioner gennemfører sygeplejersker ansat i regionens arbejdsmiljøenhed kontrollerne, i andre regioner er det læger eller sygeplejersker fra Arbejdsmedicinsk Klinik, og i atter andre er det en ekstern rådgiver eller den enkeltes privatpraktiserende læge. Der er stor forskel på, hvor mange, der benytter sig af tilbuddet. I nogle regioner skønnes kun omkring 10 % at benytte tilbuddet, mens det i andre benyttes i langt større omfang. Arbejdsmiljøorganisationen og arbejdsmiljøkonsulenten på Bornholms Hospital gør meget for at tilskynde medarbejderne til at bruge tilbuddet: Alle nye medarbejdere informeres om tilbuddet, samtalerne foregår på hospitalet, og medarbejderen godtgøres en time, hvis tilbuddet ligger uden for vedkommendes arbejdstid. Hvis mange på en arbejdsplads benytter tilbuddet, er det muligt at give en kollektiv tilbagemelding om forhold, som arbejdspladsen kan gøre noget ved for at forebygge gener og helbredsmæssige konsekvenser for ansatte med natarbejde. Ledelsen på Akutafdelingen på Sygehus Syd i Nykøbing F aftalte med sygehusets Arbejds- og Miljømedicinske Klinik, at alle medarbejdere med mere end 2 nattevagter i et 12 ugers rul skulle tilbydes at blive indkaldt til en helbredskontrol. 21 ud af 23 tog imod tilbuddet og deltog i en samtale med en speciallæge i arbejdsmedicin. Samtalen fokuserede specifikt på de sundheds- og trivselsmæssige forhold, som der er evidens for, kan påvirkes af natarbejde. Udover rådgivningen til den enkelte medarbejder fik afdelingens arbejdsmiljøgruppe en samlet kort anonymiseret tilbagemelding. Mange medarbejdere er glade for helbredskontrollen, som har gjort dem mere opmærksomme på, at nogle gener kan skyldes natarbejdet, og har gjort dem mere bevidste om, hvad de selv kan gøre for at modvirke generne. Nogle medarbejdere forventer et kilometers eftersyn og bliver skuffede, fordi det kun er en mere begrænset undersøgelse eller samtale. Andre synes, at de bliver sygeliggjort, fordi de føler, at de bliver stillet spørgsmål uden relevans for varetagelsen af deres nattevagter. Det illustrerer vigtigheden af at få skabt en forventningsafstemning inden kontrollen udføres. 6

7 Kortere rul og prestige til natarbejderne i døgntilbuddet Når natarbejderen føler sig isoleret i en funktion med manglende indflydelse på planlægning og ringe social kontakt til kolleger, så risikerer det hurtigt at smitte af på både personaleomsætning og sygefraværsstatistik. Derfor besluttede afdelingslederen af døgntilbuddet Sydbo på Sydfyn sig i 2008 for at arbejde målrettet med at få gjort nattevagterne mere attraktive og mindre nedslidende. Oprindeligt var nattevagterne på døgntilbuddet tilrettelagt i rul med syv nattevagter i træk den såkaldte 7-7-model. Det kunne afdelingsleder Anita Ringskær ikke leve med, som hun selv udtrykker det. Det gav et tårnhøjt sygefravær og dermed alt for mange udækkede nattevagter. Der var et dårligt psykisk arbejdsmiljø, og derfor valgte vi en ny model for natarbejdernes rul fra primo 2008, siger Anita Ringskær. Det nye rul for de faste natarbejdere er inspireret af 3-3-modellen, og selve planlægningen foregår i selvstyrende nattevagt-team. Der er lagt øget vægt på at optimere nattevagternes ledelseskontakt og kollegiale kontakt. Det sker blandt andet ved, at afdelingslederen ofte er til stede i skiftet mellem nat og dag, at møder og supervision prioriteres, og at rådighedsvagten er blevet erstattet af en rengøringsmedarbejder, der er vågen hele natten. Alt sammen noget, der har været med til at give øget tryghed for natarbejderne og en oplevelse af anerkendelse i jobbet. Lisette Davidsen, der er natarbejder og socialpædagog på Sydbo, forklarer, hvorfor overlap er vigtige for hende: Der er både overlap, når vi møder ind og overlap, når vi går hjem. Det er vigtigt at vide, hvordan tingene står til i huset, når jeg kommer, og hvordan borgerne har haft det. Hun understreger, at også opgøret med alenearbejdet har været vigtigt: Natten bliver ensom, lang og utryg, hvis du er alene. For hvis du begynder at lave noget, så kan du ikke høre, hvad der sker i den anden ende af huset. Men introduktionen af det nye rul mødte modstand, og Anita Ringskær var nødt til at bruge argumenter om både rentabilitet og arbejdsmiljø. Til gengæld lagde hun også op til, at nattevagterne ville få stor indflydelse på planlægningen og hun inddrog dem i ansættelse af en ny natarbejdskollega. Nu, med flere års erfaringer med den nye model, er der ikke nogen, der tænker på den gamle 7-7-model med længsel: Jeg ville slet ikke kunne holde til syv nætter i træk. Jeg har tre vagter i træk her i weekenden, og det påvirker mig efterfølgende. Om mandagen taber jeg ting, stopper midt i sætninger og går rundt om mig selv, fortæller Lone R. Nielsen der er rengøringsmedarbejder. Ideen om at lægge planlægningen over i selvstyrende teams, var også en ordentlig mundfuld, fortæller Lisette Davidsen: Ja, for der var jo en lang række af ubekendte. Hvad er det egentlig, jeg siger ja til, når vi er selvstyrende?. Men nedskrevne retningslinjer og procedurer, der er drøftet med fagforeningen, var med til at få usikkerheden til at forsvinde og samtidig få naglet fast, hvordan det ser ud med både ansvar og jura i aftalen især vedrørende sygefravær, som teamet normalt selv har ansvar for at få dækket. Jeg tænker, at det hele handler om, at den enkelte føler sig som en del af fællesskabet, og at man er klar på indholdet og funktionen. At man kan arbejde med en høj grad af frihed under ansvar, og at medarbejdere på natarbejde bliver betragtet som ligeværdige med det øvrige personale. Det handler også om, at nattevagterne føler sig hørt, og at nat-teamet kan deltage i møder og i sociale sammenhænge. Det kræver fleksibilitet, ansvar, og at man kan være selvstyrende, mener afdelingsleder Anita Ringskær. om botilbuddet og initiativet: 3 natarbejdere skiftes til at varetage de pædagogiske opgaver om natten 2 natarbejdere skiftes til at udføre rengøringen 7-7-model erstattet med en variation af 3-3-model Selvstyrende natte-teams Overlap, ledelseskontakt, mødedeltagelse og teamstruktur 7

8 Når to og en halv sekretær om natten er bedre end tre Systematik omkring planlægningen, mere ligelig fordeling af nattevagterne, bevidst ledelsesstrategi og gode kollegiale forhold har øget kvaliteten af arbejdsmiljøet for lægesekretærerne i akutmodtagelsen på Hillerød Sygehus: Der er ikke længere personale med udelukkende natarbejde, der tages individuelle hensyn, og en af de tre nattevagter er tilrettelagt som en 18 til 02-vagt i stedet for en traditionel nattevagt. Det har altid været en udfordring for lægesekretærerne på Hillerød Sygehus at få lagt en retfærdig kabale af nattevagter. Flere og flere arbejdsopgaver i akutmodtagelsen i forbindelse med visitation og registrering af patienterne skabte også et øget behov for bemanding i de sene aften- og nattetimer. Samtidig voksede bevidstheden om, at faste nattevagter kunne virke nedslidende og føre til sygemeldinger. Og da stillingen som ledende lægesekretær blev besat, fik vagtplanlægningen en ordentlig overhaling. Dengang jeg startede, var vi nogle gange så få, at vi var nødt til at tage en nattevagt alene. Og nattevagterne var kun planlagt for en kort periode, så det gav usikkerhed om, hvorvidt man skulle være alene, fortæller uddannelses- og udviklingssekretær Marianne Carlsen om tiden, hvor de fleste sekretærer i gennemsnit havde en nattevagt om ugen og andre havde faste nattevagter. Nu arbejder alle i vagter med en 12-ugers planlægnings-horisont. Hovedparten af medarbejderne har 6 nattevagter i perioden og ingen arbejder længere udelukkende i nattevagt. I princippet har vi brug for flere nattevagter, men på grund af de negative sundhedsmæssige aspekter, har jeg valgt at indføre en vagt i stedet, siger ledende lægesekretær Vibeke Albretsen. Hun har også valgt at tage individuelle hensyn i planlægningen, så gravide, seniorer samt medarbejdere med depression så vidt muligt fritages fra nattevagter. Jeg tror, at det har en utrolig stor betydning, at vi har en chef, som er opmærksom på, at vi ikke går i nattevagt, fordi vi synes, at det er fantastisk. Hun gør, hvad hun kan for at tage alle individuelle hensyn, siger Lyng Grundtvig, der er tillidsrepræsentant for lægesekretærerne på Hillerød. Og så har den længere planlægning samtidig en mærkbar effekt, siger sekretær Annette Holm: Det faste rul, vi har nu, giver tryghed. Selvfølgelig kan der komme sygdom og ferie, men generelt ved vi, hvordan fremtiden ser ud for den enkelte person. Den særlige vagt har også positiv indflydelse, når toppen skal tages af arbejdstrykket i de tidlige nattetimer, fortæller Annette Holm: Der er kommet så mange patienter, at der nogle gange er mere end rigeligt at lave for to. Derfor er det en god hjælp, at der er én, som i hvert fald også er der til klokken 02. For det er faktisk fra klokken 23-02, at det bare går så stærkt vagten er i det hele taget populær, fordi den ikke er så hård ved den almindelige døgnrytme, siger Lyng Grundtvig: Vi er rigtig mange, der synes, at den er nemmere at håndtere, fordi du ikke vender dit døgn helt rundt. Du sover bare lidt længere, når du kommer hjem. om afdelingen og initiativet: 38 ansatte sekretærer To på nattevagt fra 23 til 07 Typisk 5-6 nattevagter pr. medarbejder på 12 ugers rul (2-holds-skift) Ny ledende lægesekretær i 2008 Én aften/nattevagt Særordninger: Gravide, seniorer mm. 8

9 Kortere nattevagter og powernaps for jordemødrene På landets største fødeafdeling på Hvidovre Hospital er der et stort behov for jordemødre hele døgnet rundt. Men i løbet af det seneste år har nattevagterne fået lettet på arbejdstrykket. Der er både skåret af vagternes længde og det er blevet mere legitimt at tage sig en powernap. Ændringerne kom på plads efter et personalemøde og en rundspørge om, hvordan man kunne gøre nattevagterne mindre belastende. Bortset fra gravide og seniorer, der kan fritages, er alle godt 100 jordemødre på Hvidovre Hospital omfattet af nattevagter. Men på det seneste er der arbejdet målrettet med at skabe bedre og mere ensartede rammer for natte vagterne samt en mere fair fordeling. Senest er tre 24-timers døgnvagter, der var planlagt i hvert rul, erstattet med almindelige vagter. Både fordi døgnvagtens længde blev betragtet som et problem, men også på grund af belastningsgraden, siger vicechefjordemoder Randi Iversen: I en periode hen over foråret og sommeren oplevede vi alt for mange og lange opkald på vores døgnvagter. Det er jo også et arbejdsmiljømæssigt hensyn at tage, når man kan se, at det gennemsnitlige forbrug af døgnvagten er for højt. om afdelingen: 100 jordemødre 3-holds-skift fødsler om året / Danmarks største fødeafdeling Men det hele startede med, at nattevagterne blev gjort kortere, fortæller Malene Grønbæk Gregersen, der er tillidsrepræsentant: De fleste er glade for, at vi har fået kortere vagter. Rent mentalt gør det en kæmpe forskel, at man ved, at man får fri 7.30 dvs. noget med 7 fremfor De fleste bliver først trætte ved 4-5-tiden, og så er det dejligt at kunne tælle ned til 7 i stedet for 8. Ændringerne i nattevagternes længde har også haft konsekvenser for dagvagterne, som så skal møde tidligere, men logistikken er lykkedes, og der har ikke været personaleudskiftning af den grund, siger vicechefjordemoder Randi Iversen. minutter. Hun vurderer, at afskaffelsen af døgnvagterne har haft en positiv effekt på muligheden for at tage powernaps, da der nu møder en frisk nattevagt ind, hvilket giver mere ro på afdelingen. Afdelingen har også tænkt helt bogstaveligt i at synliggøre muligheden for powernaps, siger Randi Iversen: Engang imellem skal man jo have fat i noget isenkram for at signalere, at man mener det. Det isenkram vi fik fat i, var en lille skrigende lime-grøn trådkurv med ørepropper, et æggeur og nogle skemaer med information om powernapping: Ørepropperne er til at få fred og ro, og æggeuret så man kan vågne efter den her halve times tid. Selvom der endnu ikke foreligger nogle målinger, der dokumenterer effekten af initiativerne på fødeafdelingen på Hvidovre Hospital, så mener vicechefjordemoderen, at resultaterne nok skal vise sig: Det, vi har ønsket at ændre med de her tiltag, er, at tage nogle arbejdsmiljømæssige hensyn: At gøre mængden af natarbejde mindre for den enkelte, men også at reducere sygefraværet, fordi vi kunne se, at der var en risiko for, at fx døgnvagterne kan have gjort, at man var mere sårbar i forhold til at blive ramt af en heftig bacille og blive sygemeldt. om projektet: Forkortet nattevagt Legitimeret powernap Afskaffelse af døgn-vagter Tæt dialog mellem afdelingerne Inspiration til powernaps hentet fra Skejby fødeafdeling Powernaps er også ved at blive indarbejdet som en del af rutinerne på afdelingen. Ikke fordi fænomenet som sådan er nyt for jordemødrene, men simpelthen fordi det tidligere var umuligt, fortæller Malene Grønbæk Gregersen: Da jeg blev ansat for knap 6 år siden, fik jeg af vide, at jeg i princippet kunne tage en powernap i løbet af vagten. Men reelt har der sjældent været mulighed for det, fordi vi havde for travlt, og så kan jordemødre ikke lide, at lade andre overtage arbejdet, når først en fødsel er gået i gang. Men vi er ved at lære, at man godt kan overlade opgaven til en kollega og gå fra i 20 9

10 Bedre planlægning og færre forstyrrelser gennem dialog Dialog og tættere formaliserede bånd til den største rekvirent af røntgenundersøgelser har lettet arbejdstrykket om natten for personalet på radiologisk afdeling på Sygehus Syd i Nykøbing Falster. Antallet af natlige tilkald og nødvendige vækninger af rådighedsvagterne er blevet begrænset simpelthen fordi antallet af undersøgelser om natten holdes på et minimum. Akutafdelingen ligger i stueetagen, og radiologisk afdeling ligger på 2. sal i samme bygning på Sygehus Syd i Nykøbing Falster. Akutafdelingen er den absolut største rekvirent af ydelser hos radiologisk også om natten. En ombygning gav mulighed for at indrette et rum til røntgen-undersøgelser i stueetagen tæt ved skadestuen. Dermed fik samarbejdet og dialogen mellem de to afdelinger et nødvendigt og positivt løft. Afdelingssygeplejerske Ulla Gotsæd kan sagtens mærke, at der nu er opbygget en gensidig forståelse mellem personalet på akutafdelingen og radiologisk afdeling: Vi har tidligere haft situationer, hvor vi har fået bestillinger på billeder om natten, hvor vi reelt set godt kunne udsætte det et par timer. I visse tilfælde er det faktisk også medvirkende til, at kvaliteten af røntgenbillederne bliver bedre, hvis vi venter, fordi patienten bedre er i stand til at samarbejde efter smertedækning. Det er jo netop der, hvor dialogen kan komme ind, så vi gensidigt viser forståelse for hinandens arbejdsfelter. Det er også vigtigt, at akutafdelingen ved, at vi har rådighedsvagter, og hvad det betyder. Samtidig har personalet på radiologisk fået øjnene op for de udfordringer, som akut-personalet står med. Fx at der over en ganske kort periode var 42 forskellige læger på vagt i akutafdelingen. Da vi så videregav de oplysninger til vores personale, gav det jo også en større forståelse, siger Ulla Gotsæd. På Akutafdelingen er overlæge Niels Lundén ikke i tvivl om, at det betyder meget for kollegerne i nattevagt på radiologisk, at man kan begrænse antallet af ikke-akutte opgaver og vækninger af rådighedsvagterne: Det er vigtigt for dem, at have muligheden for at være fleksible, og at vi ikke bestiller eksempelvis 10 røntgenbilleder af en tommelfinger klokken tre om natten, hvis vi faktisk kun tror, den er forstuvet. Det betyder meget under natarbejde, at man har fornemmelse af, at man i det mindste er oppe for noget, der har betydning. Arbejdsmiljørepræsentant på radiologisk afdeling Susanne Meisner Rasmussen bekræfter, at det er dialogen mellem afdelingerne og kollegerne, der er med til at gøre opgaverne for nattevagterne på radiologisk mere smidige: Ja, det er helt sikkert. Jeg havde nattevagt her fra søndag til mandag, og mens jeg er dernede, får jeg en besked om lige at vente med at gå op og sove, fordi lægen lige havde bestilt et billede mere. De er bestemt meget opmærksomme på os. Og hvis det så sker, at vi fx pludselig begynder at tage mange billeder af lungepatienter om natten, så er det måske fordi, der er kommet et nyt hold læger, og så bliver de selvfølgelig orienteret til konferencerne. Vi bringer det også op til vores ledelse, som så tager hånd om det. Som den mest tydelige effekt af initiativerne i Nykøbing Falster peger afdelingssygeplejerske Ulla Gotsæd på den generelle trivsel på afdelingen: Hvis jeg skal sige, hvor vi kan mærke det, så er det på vores medarbejdere, deres tilfredshed og trivsel. Det giver jo en oplevelse af, at de bliver hørt, at vi tager dem alvorligt, og det bliver bragt videre. At man som medarbejder bliver inddraget giver trivsel. Det viser jo også respekt for medarbejderne. om afdelingen og tiltaget: 28 radiografer og sygeplejersker Rådighedsvagter fra 23:30 til 07:30 efter aftenvagt Ny vagt Tre på vagt frem til kl. 22 Ikke akutte opgaver udføres i dagtimerne Tæt dialog med rekvirentafdeling 10

11 Hurtigere overblik over patienternes tilstand Med indførsel af scoring og elektronisk registrering af patienternes tilstand på Odense Universitets Hospital (OUH), har nattevagterne på lungemedicinsk afdeling nu fået en metode til at skabe større overblik over, hvilke patienter der skal have størst opmærksomhed. Det giver langt mere ro i vagten og et bedre samarbejde med lægerne om natten. Triagering, som metoden hedder, blev indført på OUH i forbindelse med implementeringen af den danske kvalitetsmodel, og den er nu en fast del af arbejdsrutinerne på hospitalet. Det skaber en langt større tryghed for medarbejderne, mener afdelingssygeplejerske på lungemedicinsk afdeling, Anette Agerholm: Uanset hvilken vagt du møder ind til, kan du gå ind og se, hvor mange af de forskellige typer patienter, vi har. Som koordinerende sygeplejerske kan du danne dig et overblik over, hvor de dårlige patienter er. Som nattevagt, hvor du er to til 17 patienter, er det bekvemt, at du ved, at det er stue fem og stue tre, som du skal koncentrere dig om som ansvarshavende. Det giver hurtigere et overblik og et startpunkt. om afdelingen: 20 sygeplejersker 9 social- og sundhedsassistenter 7 overlæger og 6 læger Typisk 4-6 nattevagter på 12 uger To på nattevagt ad gangen Triagering indebærer, at man måler patienternes basale værdier for bl.a. luftveje, cirkulation, og vejrtrækning. Værdierne beregnes til en score, som placerer patienten i en særlig farvekategori (rød, orange, gul, grøn og blå). Farven giver så handlingsanvisning på, hvor hyppigt patienten skal tilses og måles af personalet, og hvorvidt det er nødvendigt at få assistance fra en læge. Fordi patienterne på afsnittet ofte har problemer med vejrtrækningen, udløste triageringen i starten alt for ofte røde patienter, der krævede akut lægefaglig assistance. Derfor har lokale justeringer i standarden nu taget højde for de særlige patient-forhold og for de kompetencer, der er tilstede på afdelingen. Og dermed er behovet for tilkald også reduceret. Selve målingerne skrives direkte ind på en computer ude på stuen, og overføres derefter som en scoring til den elektroniske patientjournal, så der kan dannes et samlet overblik på kontoret. Nu har vi redskaber, som giver et fælles grundlag at gå ud fra. Det giver også en tryghed for patienterne. Jeg synes det er et rigtigt godt redskab. I forbindelse med nattevagterne opstår der heller ikke så nemt tvivl om, hvad man skal gøre, og hvornår man skal agere, fortæller sygeplejerske Pia Ringkvist: I løbet af nattevagten skal du jo stå og vurdere, om der er behov for at tilkalde en læge eller ej. Nu ved du, hvornår du skal gøre det. Det giver os også et redskab til at argumentere overfor den læge, som vi tilkalder. Ifølge Pia Ringkvist er det især med til at øge trygheden blandt nye og yngre kolleger, at de kan støtte sig op ad triageringen. I det hele taget skaber metoden også en fælles referenceramme, fordi den bruges bredt på OUH. Det skaber jo en tryghed for mig, når jeg er her som ene sygeplejerske om natten. Det kan godt være lidt utrygt at arbejde med vores patientkategori, fordi de hurtigt kan blive dårlige. Jeg synes heller ikke, at vi på samme måde hører folk tale om usikkerhed længere, siger tillidsrepræsentant Bettina I. Kristensen. Men selvom skemaer og scoringer er en stor hjælp på lungemedicinsk på OUH, så understreger afdelingssygeplejerske Anette Agerholm, at det hele kun fungerer, når man bevarer sin faglighed: Skemaet kan jo kun bruges, når man bruger sit kliniske blik. Derfor kræver det naturligvis stadig faglighed og opmærksomhed på patienten. om projektet: Triagering indført i april 2012 på OUH Lokal tilpasning af systemet Fælles faglig referenceramme og overblik Større tryghed for nattevagten Metoden har givet et fælles forståelsesgrundlag og en god systematik omkring patientarbejdet, siger Bettina I. Kristensen, der er sygeplejerske og tillidsrepræsentant: Nu måler vi alle sammen ud fra de samme principper, og på den måde får patienterne ens plejebehandling, hvor der førhen kunne være forskel alt afhængigt af den enkelte sygeplejerske. 11

12 Tryghed om natten i psykiatrien Nogle patienter på psykiatriske afdelinger kan skabe utryghed for personalet på nattevagt. Også for nattevagterne på afsnit E1 i regionspsykiatrien i Herning. Et stort fokus på ressourcer, videndeling, mundtlige overlap mellem alle vagtlag på hverdage, assistanceberedskab, sikkerhed og scoring af patienterne sikrer trygheden for nattevagterne. Afdelingen har en lang tradition for at skadeanmelde og håndtere vold og trusler, fortæller afdelingssygeplejerske Lisbeth Poulsen. Hun har været på afdelingen i 20 år halvdelen af tiden som leder. Hun har dermed også været en af de drivende kræfter i arbejdet med at sikre trygheden for nattevagterne: Som situationen er her sikkerhedsmæssigt, er det ikke nogen god idé kun at være én om natten. Som udgangspunkt tilstræber vi, at patienterne har en normal døgnrytme, men det kan sagtens hænde, at en eller to er aktive om natten. Alice Blok er sygeplejerske. Hun har også 20 års anciennitet på E1, og hun har været fast nattevagt de seneste 10 år. For hende er det oplagt normeringen, der har størst betydning for trygheden om natten: Det er vigtigt at være på en afdeling, hvor det prioriteres at lytte til nattevagten, hvis vi siger, det er utrygt kun at være to. Det at blive lyttet til: At blive taget alvorligt i forhold til, hvordan vi oplever, her er om natten. Nogle patienter er mere urolige om natten, og omvendt, men det er vigtigt, at ens kollegaer stoler på det, og handler ud fra det. Og ledelsen. Det synes jeg, de gør. Social- og sundhedsassistent Jola Muntweiler, som arbejder i blandede vagter, lægger ud over normeringen vægt på sikkerhedsforanstaltningerne: Vi har jo vores alarm, og det giver tryghed. Jeg vil til enhver tid bruge den, hvis det er nødvendigt. Og dørene er med nøglekort. Det forhindrer jo trafik med uventede gæster og patienter, der vil forlade stedet. Det giver alt sammen en sikkerhed, og så kan vi ringe til lægen, hvis det bliver nødvendigt. Det er Alice Blok fuldstændig enig i, og hun peger også på muligheden for at tilkalde hjælp fra de andre afdelinger: Det sker med jævne mellemrum, at vi ringer om hjælp for at få en patient ud af bæltet eller lignende, for at gøre det roligt og vise patienten, at vi er nok til stede for at skabe ro. I det seneste halve år har systematisk scoring af de udadreagerende patienter også være et instrument til at skabe tryggere rammer på afdelingen: Vi vurderer parametre som øget forvirring og højrøstethed for at have evidens på målinger, så vi kan være på forkant af tilspidsede situationer. Det er ikke alle, vi kan bruge det på, men lige så snart vi fornemmer noget, kan vi starte med en Brøssetscoring. For tiden har vi to patienter, som vi scorer en gang pr. vagt, fortæller afdelingssygeplejerske Lisbeth Poulsen. Som fast nattevagt lægger Alice Blok meget vægt på at der er et overlap mellem vagtholdene, så en mundtlig overlevering er mulig: Jeg synes simpelthen, det er så afgørende med den personlige kontakt at høre fra den, der har været der før og så aflevere mine egne oplevelser fra natten. Det betyder noget, at man har den kontakt om afdelingen og tiltaget: 11 sygeplejersker 7 social- og sundhedsassistenter Faste nattevagter og blandede vagter 2 i hver nattevagt og flere, hvis det vurderes nødvendigt Sikkerhedssystemer og assistance-planer Brøsset-scoringer Overlap mellem vagter og mundtlig kommunikation 12

13 13

14 Farvel millimeterdemokrati goddag livsfasepolitik Social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker på det medicinske afsnit M1 på Sygehus Himmerland i Hobro har stor indflydelse på planlægningen af vagter. Rammen er lagt med en klar holdning til balance i både privatog arbejdsliv. Den er defineret af fleksibilitet og livsfasepolitik og et af de praktiske værktøjer hedder MinTid. Konsekvensen er, at der tages hensyn og at antallet af nattevagter er individuelt, forskelligt og foranderligt. Ja, det er jo sådan, at arbejdsliv og privatliv hænger sammen. Det kan hurtigt ændre sig, og hvis man fx er blevet alenemor, så passer det måske ikke at have nattevagter i nogle uger mens man kan tage nattevagter i andre uger, hvor der ikke er børn. I vores optik er livsfaser en nødvendighed at se på. Også hvis vi gerne vil holde på vores medarbejdere og dygtiggøre dem, siger Anita Rasmussen, der er sygeplejerske og souschef på afdelingen. om afdelingen: 7 social- og sundhedsassistenter 15 sygeplejersker Typisk 4-6 nattevagter på 12 uger To på nattevagt ad gangen På afdelingen laves vagt-rullene for 12 uger ad gangen, og der er ingen automatik forbundet med planlægningen. Justeringer sker løbende for at tilgodese nye medarbejdere og ønsker fra personalet: Det er altså en proces, der kræver meget tid, men som til gengæld er givet godt ud, når man ser på afdelingen i dag i forhold til nogle år tilbage, fortæller afdelingssygeplejerske Joan Kristensen. Den åbne dialog om ønsker til vagtplanen og de bagvedliggende årsager er med til at skabe forståelse i personalet og tillid til ledelsen, mener socialog sundhedsassistent Gitte Jensen: Jeg synes, det er rart, at der bliver taget hensyn til familielivet. Jeg er først lige startet i et rul med nattevagter, men det har været efter eget valg også at de mest ligger i weekenderne. Det passer mig fint, og det viser, at arbejdspladsen lytter til mig og har respekt for mit privatliv. Ja, eller hvis man har en periode i sit liv, der kræver lidt mere hensyn til privatlivet, så har man muligheden for at komme og sige det. Det er vi gode til at hjælpe hinanden med, siger sygeplejerske Rikke Andersen. Ifølge afdelingssygeplejerske Joan Kristensen er systematikken, åbenheden og det fælles elektroniske planlægningsværktøj MinTid med til at skærpe opmærksomheden på medarbejdernes skiftende behov og de tilhørende ønsker til vagtplanen. Samtidig vokser den fælles forståelse for, at det også er vigtigt at få vagtplanen til at gå op, og dermed kommer fleksibiliteten til at gå begge veje, mener hun. Og netop det billede bekræftes også af medarbejderne: Det er jo et langt større puslespil, end hvis man kørte efter en fastlagt plan. Men det giver øget trivsel i den sidste ende. Man får bedre medarbejdere, der møder tilfredse op, og er villige til at give en ekstra hånd, når det strammer til. Det er klart fordelen ved systemet, siger sygeplejerske Rikke Andersen. om initiativet: Individuelle behov tilgodeses i planlægningen Livsfasepolitik MinTid værktøj med fuld transparens i planlægningen Stor og gensidig fleksibilitet Iværksat primo 2011 Vi forsøger at tage hensyn til den enkelte, og dermed bliver det ikke efter et millimeterdemokrati, hvor alle skal have samme antal nattevagter. Nogle er bedre til at klare nattevagterne end andre, og det forsøger vi at tage hensyn til. Det er ikke en nedskrevet politik, men jeg har med tiden fundet ud af, at det giver det bedste arbejdsmiljø at tilgodese den enkeltes behov, siger afdelingssygeplejerske Joan Kristensen. 14

15 Døgntilpasset lys på intensiv Lys er med til at mindske generne ved nattevagterne på intensivafdelingen på Kolding Sygehus. I forlængelse af en ombygning, er der gennemført et forsøg med farvet lys, som ændres i styrke og sammensætning i forbindelse med døgnrytmen og opgavernes karakter. Projektet tog sit udgangspunkt i de vidt forskellige behov for lys, der er på intensivafdelingen om natten. Nemlig: Mørke for at sikre patienternes søvn og lys for at sikre de ansattes arbejdsforhold, fortæller afdelingssygeplejerske Dorthe Bank Madsen: Der var nemlig hele tiden diskrepans mellem vigtigheden af patienternes søvn og vores mulighed for at arbejde. Det betød at lyset blev tændt og slukket mange gange under nattevagterne. Til gene for både patienter og personale. om afdelingen og projektet: 87 sygeplejersker og 3 social- og sundhedsassistenter 8-10 på nattevagt Op til 32 planlagte nattevagter på 12 uger Lille tværfaglig projektgruppe Budget ,- Lysets farver mikses hen over døgnet Ensartet belysning på stuer, gange og vaskerum er vigtig Løbende evaluering og justeringer Punktbelysning kan tændes efter behov, så lux-reglerne overholdes Nærmest ved en tilfældighed hører personalet om et projekt med hospitalsbelysning, og på den baggrund nedsættes en tværfaglig projektgruppe bestående af sygeplejersker, overlæge og teknikere. Studieture og grundig research ender med en indstilling til den administrerende overlæge, der bevilliger pengene til lysprojektet i forbindelse med en igangværende ombygning. Men det kunne også kun lade sig gøre, fordi vi inddrog de forskellige faggrupper i projektet, og fordi vi havde så tæt et samarbejde med teknisk afdeling, siger Tina Damgaard Thomsen, der er sygeplejerske på intensivafdelingen og medlem af projektgruppen. Løsningen endte med at blive en belysning fra flere forskelligt farvede kilder, fortæller Tina: Om natten er det de røde farver, der trænger igennem. Men det er alt sammen en kombination af hvid, grøn, rød og blå. Der sidder nemlig fire neonrør i hvert armatur, og så mikses lyset i en døgnrytme, så det følger lyset udenfor. Samtidig sikrer de mange lyskilder også, at arbejdsbelysningen er korrekt, fortæller Dorthe Bank Madsen: Der er jo regler for, hvor meget lys der skal være henover det, vi arbejder med. Og når der sker noget akut, kan vi få det nødvendige lys uden at det generer andre. Efter ombygningen gennemførte afdelingen temadage for personalet, så der kunne ske en afstemning af forventningerne til lysanlægget. Og hvad der startede som en sund og positivt afventende skepsis, endte heldigvis med at udvikle sig til glæde over installationen. Jeg sover meget bedre, når jeg kommer hjem. Og jeg sover flere timer i træk om dagen efter en nattevagt. Jeg synes også lyset er mere behagelig. Man bliver ikke så træt i øjnene, siger sygeplejerske Jette Larsen. Hun bakkes op af Tina Damgaard Thomsen, der ikke mener, at hun vil kunne finde en eneste medarbejder, der vil genindføre den tidligere belysning på afdelingen: Og så giver lyset også ro. Når det røde lys kommer frem om aftenen, så falder støjniveauet, fordi det virker beroligende, og patienterne sover bedre. For afdelingssygeplejerske Dorthe Bank Madsen betyder det meget, at projektet har givet arbejdsmiljøet et løft: Jeg er rigtig glad for at kunne gøre noget for mine medarbejdere. Vi kender alle ulemperne ved natarbejde, men det er et vilkår, som man er nødt til at acceptere. At man som leder så har noget, som man kan gøre ved det, det synes jeg, er rigtig dejligt. inspirationskilder og forskning: Der er endnu ikke forskningsmæssig evidens for projektets virkning Der er hentet inspiration fra Helende arkitektur (2009) af Anne Kathrine Frandsen. 15

16 Forebyggelse af døgnrytmeforstyrrelser Når det gælder forebyggende foranstaltninger overfor døgnrytmeforstyrrelser, er eksperternes anbefalinger til kvinder med natarbejde: Hurtigt roterende skift med blot 1-2 på hinanden følgende døgn med nattevagter. Det resulterer i en mindre grad af døgnrytmeforstyrrelse end langsomt roterende skift (3 eller flere på hinanden følgende nattevagter) Fremadrullende skifteholdsarbejde (fra dag til aften, fra aften til nat, fra nat til dag etc.) giver mindre døgnrytmeforstyrrelse end baglænsrullende skift. En reduktion af lysstyrken i arbejdslokalet kan muligvis reducere døgnrytmeforstyrrelserne, men eksperterne vurderer, at en sådan ordning næppe er praktisk gennemførlig blandt andet med henvisning til en samtidig reduceret sikkerhed i arbejdet. Eksperternes øvrige bud på, hvad der kan gøres, og hvad man skal lade være med at gøre, er: Ekspertgruppen fraråder på nuværende tidspunkt at indføre tidligere og mere intensiv mammografiscreening for kvinder med natarbejde. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder mellem 50 og 69 år deltager i tilbuddet om mammografiscreening hvert andet år. Lys om natten hæmmer udskillelsen af søvnhormonet melatonin. En relativ mangel på melatonin formodes at spille en rolle for de negative helbredseffekter af natarbejde. Melatonintilskud i tabletform kan i fremtiden vise sig at få en plads i forebyggelsen af brystkræft hos kvinder med natarbejde, men mere forskning er nødvendig, før der på et oplyst grundlag kan tages en beslutning. Kvinder, som har overstået brystkræftbehandling, rådes til at undgå natarbejde, fordi resultater fra dyreforsøg samstemmende viser, at melatoninmangel accelererer væksten af en svulst. Bag initiativet stod Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd og Kræftens Bekæmpelse, 2012 Generelle anbefalinger om natarbejde 1. Formindsk fast natarbejde 2. Reducér antallet af nætter i træk: der bør kun arbejdes 2-4 i træk 3. Undgå korte intervaller (8 eller 10 timer) mellem 2 vagter 4. Planlæg systemet så det indeholder flest mulige fri weekends 5. Undgå lange vagter 6. Tilpas vagtlængden til arbejdskravene 7. Overvej kortere natskift 8. Rotér med uret (morgenvagt, så eftermiddags vagt og nattevagt) 9. Begynd ikke morgenvagten for tidligt 10. Gør tidspunkterne for vagtskifte fleksible, hvis det er muligt 11. Bevar et regelmæssigt skiftesystem 12. Tillad mulighed for individuel fleksibilitet 13. Begræns afvigelser fra det planlagte skiftesystem 14. Informér i god tid om skifteplanen og evt. afvigelser herfra. Enkelte af forslagene står i modsætning til hinanden f.eks. anbefalinger vedrørende fleksibilitet og regelmæssighed, idet det dog har stor betydning for personalet at kende arbejds tiden i god tid i forvejen. Anvendelsen og konkretiseringen af anbefalingerne bør afspejle de lokale behov både hensyn til personalets ønsker og behov, samt hensyn til en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse på arbejdspladsen. Flere af anbefalingerne vil også kunne anvendes på dagområdet. Parternes Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler, 1999, bilag 2

Natarbejde med færre gener. - Inspiration fra arbejdspladser i regionerne

Natarbejde med færre gener. - Inspiration fra arbejdspladser i regionerne Natarbejde med færre gener - Inspiration fra arbejdspladser i regionerne Indhold Side 3-5: Temaer Side 6: Helbredskontrol Side 7-15: Inspiration fra arbejdspladserne Bagsiden: Anbefalinger Bedre og sundere

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Inspiration til afsnitslederen og arbejdsmiljøgruppen Indledning Der findes en del materiale om, hvordan den enkelte medarbejder kan spise sundt, motionere og få gode sovevaner

Læs mere

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR 1 Tilbud om helbredskontrol Alle ansatte i Region Sjælland

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Vælg farve. Pas godt på dig selv! HR-afdelingen, Arbejdsmiljøfunktionen

Information til ansatte om. Natarbejde. Vælg farve. Pas godt på dig selv! HR-afdelingen, Arbejdsmiljøfunktionen Information til ansatte om Natarbejde Vælg farve Pas godt på dig selv! HR-afdelingen, Arbejdsmiljøfunktionen 2 Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag

Læs mere

Natarbejde. hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? TID-skrift nr. 2, juni 2007

Natarbejde. hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? TID-skrift nr. 2, juni 2007 Natarbejde hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? Fokus på natarbejde hvorfor nu det? Arbejder du om natten fast eller på skiftende vagter? Så En rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler gør

Læs mere

lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde

lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde 1 Lev bedre med 2 natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry Nielsen

Læs mere

Det er livsfarligt at få for lidt søvn

Det er livsfarligt at få for lidt søvn Det er livsfarligt at få for lidt søvn En god nats søvn betyder meget for, hvordan man har det både hjemme og på arbejde. Det viser den viden, vi i dag har om søvnens betydning. For lidt og for dårlig

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007 Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance Balance hvorfor og hvordan? Om du oplever balance og sammenhæng i din tilværelse arbejdstiden, så den sikrer den nødvendige bemanding på har stor betydning

Læs mere

Hvordan skal arbejdstiden være på din arbejdsplads? Kredsbestyrelsens pejlemærker. DSR, Kreds Syddanmark

Hvordan skal arbejdstiden være på din arbejdsplads? Kredsbestyrelsens pejlemærker. DSR, Kreds Syddanmark Hvordan skal arbejdstiden være på din arbejdsplads? Kredsbestyrelsens pejlemærker. DSR, Kreds Syddanmark 1 1. Indledning For at understøtte sygeplejerskernes arbejdsmiljø og at der sker en kobling mellem

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

OK 15-ændringerne og arbejdsmiljøet. Belastningsgrænse på 13 timer for alle vagter. Forbedret arbejdsmiljøbestemmelse

OK 15-ændringerne og arbejdsmiljøet. Belastningsgrænse på 13 timer for alle vagter. Forbedret arbejdsmiljøbestemmelse OK 15-ændringerne og arbejdsmiljøet Belastningsgrænse på 13 timer for alle vagter Forbedret arbejdsmiljøbestemmelse 1 De vigtigste ændringer i din nye overenskomst Livet som yngre læge er blevet tiltagende

Læs mere

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken

Læs mere

Evaluering af forsøg med samtaler under sygefravær

Evaluering af forsøg med samtaler under sygefravær Evaluering af forsøg med 1-5-14 samtaler under sygefravær Forsøg er kørt over 16 uger og gennemført i 2015. 49 arbejdspladser har deltaget i forsøget. 1 Som led i sygefraværsindsatsen besluttede direktionen

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Konsekvenser af fleksible arbejdstider. Anne Helene Garde 7. Oktober 2010

Konsekvenser af fleksible arbejdstider. Anne Helene Garde 7. Oktober 2010 Konsekvenser af fleksible arbejdstider A H l G d Anne Helene Garde 7. Oktober 2010 Hvad siger sygeplejerskerne? 100 80 60 40 20 0 Dag Aften Nat 2-hold 3-hold Andelen (%) af sygeplejersker, som oplever,

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Workshop 509 på AM:2015. Den 10. november 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Workshop 509 på AM:2015. Den 10. november 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver Workshop 509 på AM:2015. Den 10. november 2015. Lise Keller; BAR Social & Sundhed; lke@3bar.dk Inger-Marie Wiegman; TeamArbejdliv; IMW@teamarbejdsliv.dk.

Læs mere

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SHK11.05.2 Side 1 SUNDHEDSKARTELLET Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler 1999 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. AFTALENS OMRÅDE... 3 2. AFTALENS FORMÅL... 4 3. DECENTRALE

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Din arbejdstid? DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger. , Kreds Midtjylland. vedrørende dialog og aftaler om tilrettelæggelse af arbejdstid

Din arbejdstid? DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger. , Kreds Midtjylland. vedrørende dialog og aftaler om tilrettelæggelse af arbejdstid Din arbejdstid? DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger vedrørende dialog og aftaler om tilrettelæggelse af arbejdstid, Kreds Midtjylland Om kredsens anbefalinger Kredsbestyrelsen i Kreds Midtjylland har

Læs mere

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI 10 gode råd til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI De nærmeste kolleger skal vide, hvad den hjerneskadede medarbejders begrænsninger betyder i hverdagen på arbejdspladsen.

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN

KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN TekSam Temadag d. 15. november 2018 KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN Ditte Marie Bruun & Helene Holm Burén Kræftens Bekæmpelse dmb@cancer.dk PROGRAM Velkomst og præsentation Kræft i tal

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg

Læs mere

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FORHANDLINGSFÆLLESSKABET Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler 2015 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. AFTALENS OMRÅDE... 3 2. AFTALENS FORMÅL... 3 3. DECENTRALE

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær Fra sygefravær til produktivt nærvær Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær VIRKSOMHEDENS EGET HR-BEREDSKAB WORKLIFE CARE BEREDSKAB Professionel arbejdsfastholdelse

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse 2013 Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse 2013 Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Ørestad Gymnasium Medarbejdertrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Ørestad Gymnasium Der har deltaget i alt medarbejdere

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Hvilken betydning har AT-vejledning Helbredskontrol ved natarbejde

Hvilken betydning har AT-vejledning Helbredskontrol ved natarbejde Hvilken betydning har AT-vejledning Helbredskontrol ved natarbejde Teamleder AM-Care Gitte Leve Clausen 1 Indhold Ny AT-vejledning Helbredskontrol ved natarbejde Forskellige former for helbredskontrol

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Retningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger

Retningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger Retningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger Enhver form for trusler og vold af fysisk og psykisk karakter kan ikke tolereres i sundhedsplejen. Som medarbejder i sundhedsplejen varetager

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

I Hjemmeplejen har det været drøftet på flere møder i MED-regi og med forslag om flere mellemløsninger

I Hjemmeplejen har det været drøftet på flere møder i MED-regi og med forslag om flere mellemløsninger GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen - Analyse og Udvikling Den 10. februar 2014, rev. 26.02.2014 Bolette Rørdam Notat om vagtplanlægning i Hjemmeplejen bilag 3 Vagtplan drøftelser og beslutninger

Læs mere

Hvad kan man skrue på ved tilrettelæggelse af natarbejde? Anne Helene Garde og Marie Aarrebo Jensen AM2016, 8 november 2016

Hvad kan man skrue på ved tilrettelæggelse af natarbejde? Anne Helene Garde og Marie Aarrebo Jensen AM2016, 8 november 2016 Hvad kan man skrue på ved tilrettelæggelse af natarbejde? Anne Helene Garde og Marie Aarrebo Jensen AM2016, 8 november 2016 ROTERENDE ELLER PERMANENT NATTEVAGT? Permanent nattevagt findes ikke Argumentet

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig

Læs mere

Chris MacDonald: Få en perfekt powernap. Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap

Chris MacDonald: Få en perfekt powernap. Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap Chris MacDonald: Få en perfekt powernap Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap Af Chris MacDonal,september 2012 03 Powerfulde powernap 05 Ugens udfordring - Udforsk powernappen 06 Syv stærke fra

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED Regler og råd til virksomheder og arbejdsmiljørepræsentanter Denne pjece er udarbejdet i 2013 af

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler Kommunernes Landsforening Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 1 Side 2 1. Aftalens

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

At-VEJLEDNING. Helbredskontrol ved natarbejde. At-vejledning D.7.5

At-VEJLEDNING. Helbredskontrol ved natarbejde. At-vejledning D.7.5 At-VEJLEDNING Helbredskontrol ved natarbejde At-vejledning D.7.5 August 2010 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger

Læs mere

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk

Læs mere

Til medarbejdere. Graviditet. Vælg farve. Vejle og Middelfart Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling

Til medarbejdere. Graviditet. Vælg farve. Vejle og Middelfart Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling Til medarbejdere Graviditet Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Tillykke Tillykke med din graviditet! At vente et barn er en begivenhed i livet, som forbindes med stor glæde

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

MIDT OM NATTEN. Gå hjem-møde om arbejdstid Forsker Marie Aarrebo Jensen, 25 april 2017

MIDT OM NATTEN. Gå hjem-møde om arbejdstid Forsker Marie Aarrebo Jensen, 25 april 2017 MIDT OM NATTEN Gå hjem-møde om arbejdstid Forsker Marie Aarrebo Jensen, 25 april 2017 MIDT OM NATTEN Anne Helene Garde (projektleder), Marie Aarrebo Jensen Åse Marie Hansen Jesper Kristiansen Kirsten Nabe-Nielsen

Læs mere

Spørgeskema til medarbejdere 2010

Spørgeskema til medarbejdere 2010 Vi udvikler kvaliteten i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Hørsholm Kommune Og vi har brug for din hjælp! Spørgeskema til medarbejdere 2010 I samarbejde med Version 4 22/3 2010 Udfyldelsen af skemaet

Læs mere

DET FÆLLES ANSVAR. Forebyggelse og håndtering af sygefravær. i Horsens kommune. Maila Tandrup, HR chef & Jonas Borgsmidt, FTR, BUPL

DET FÆLLES ANSVAR. Forebyggelse og håndtering af sygefravær. i Horsens kommune. Maila Tandrup, HR chef & Jonas Borgsmidt, FTR, BUPL DET FÆLLES ANSVAR Forebyggelse og håndtering af sygefravær i Horsens kommune Maila Tandrup, HR chef & Jonas Borgsmidt, FTR, BUPL Agenda Om 1.5.14 - Sygefraværshåndtering Det fælles ansvar - Udbygning af

Læs mere

Effektiv drift. KKR Styringskonference den 6. november 2015

Effektiv drift. KKR Styringskonference den 6. november 2015 Effektiv drift KKR Styringskonference den 6. november 2015 Leverandørområdet i Psykiatri og Handicap Dag- og Botilbud Gefion Botilbud Ebberød og Dagtilbud Bøgen Værkstederne ved Rude Skov: Beskyttet beskæftigelse,

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Bjerringbro Øjenklinik ApS Kommentarrapport

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Bjerringbro Øjenklinik ApS Kommentarrapport MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET 2017 Bjerringbro Øjenklinik ApS Kommentarrapport 15. Hvordan sikrede lægen og/eller personalet sig, at du var den rigtige patient? Andet: Bekræfte fødselsdag 16. Hvis

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere