Ugandas bange børn. Et virkeligt mareridt hver nat En humanitær krise har hærget det nordlige Uganda i snart 20 år. Det er børnene, der lider mest.

Transkript

1 Nr. 63 marts 2006NYHEDSJOURNALEN NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Ugandas bange børn Foto: Sven Torfinn Hver nat forlader børn deres hjem for at søge sikkerhed i Gulu i Uganda af frygt for at blive kidnappet og brugt som børnesoldater eller sexslaver. Et virkeligt mareridt hver nat En humanitær krise har hærget det nordlige Uganda i snart 20 år. Det er børnene, der lider mest. Andre end læger Mange andre faggrupper end læger udfører arbejde på Læger uden Grænsers (MSF) projekter rundt om i verden. En ny kampagne skal skaffe flere udsendte med MSF.

2 Nyhedsjournalen nr. 63 UGANDA 2 De bange børn Børnene i det nordlige Uganda må flygte fra deres hjem hver nat af frygt for at blive kidnappet og brugt som børnesoldater eller sexslaver. Når solen går ned, får byen Gulu i det nordlige Uganda nye nattelogerende. Som små myrer, der myldrer ind i lange rækker fra alle retninger, flygter de til byen. Når mørket falder på, bliver strømmen stærkere og hurtigere. Det er oplandets børn og teenagere, der hver aften søger midlertidig tilflugt fra en borgerkrig, hvor cirka børn er blevet tvunget til at arbejde som børnesoldater og sexslaver. Kun i de større byer som Gulu kan børnene få den sikkerhed og ro, de har behov for, hvis de skal sove og hvile sig uden frygt. De kommer gående med tæpper i favnen og lægger sig til rette enten på Gulus fortove, i skure eller i de telte, som Læger uden Grænser (MSF) og andre organisationer har sat op. Om dagen bor børnene med deres familier i landsbyerne uden for Gulu. Her går nogle i skole, mens andre arbejder i markerne. De børn, der må gå længst, går op til ti kilometer hver aften for at komme i sikkerhed. Når solen igen står op, kommer byen til live, og børnene strømmer væk fra Gulu og ud mod dagens opgaver i landsbyerne. Blot for at vende tilbage igen næste aften. Ar på sjælen Børnene bliver kaldt nattependlere, og de er et af de mest synlige beviser på volden, der efter 20 år stadig hærger i dette område af Uganda. De er ofte født ind i en hverdag med vold og terror, og mange af dem har alvorlige ar på sjælen. Ar, som MSF kan hjælpe med at hele gennem samtaler og terapi ofte også med børnenes forældre. I Gulu kan børnene få mad, blive tilset af læger og få undervisning i for eksempel, hvordan de skal undgå hiv/aids. Børnene kan også få psykisk og social støtte af blandt andre MSF s udsendte. Nattependlerne er ikke de eneste ofre for konflikten. Næsten 90 procent af befolkningen i Norduganda bor i flygtningelejre. Livet her betragtes som mere sikkert end i landsbyerne, men sygdom og vold præger alligevel beboernes hverdag. Befolkningens sundhedstilstand er dårlig, der er en høj rate af malaria, og forekomsten af hiv/aids-smittede er højere end landsgennemsnittet. Mentale sygdomme er udbredte, og volden løber løbsk, hvor der bor alt for mange mennesker på et I mange af flygtningelejrene i Norduganda er børnene fejlernæret, og MSF arbejder med at give den rette ernæring og behandle sygdomme som malaria og hiv-aids. Foto Stefan Pleger

3 UGANDA Nyhedsjournalen nr Børnene slår sig ned, hvor de kan få lidt læ for nattekulden. Fortove foran forretninger er et af de steder, hvor de omkring børn, der kommer til byen Gulu i det nordlige Uganda, lægger sig for at sove hver nat. Om morgenen går de i skole i deres landsbyer, men kun for at komme tilbage igen næste aften. Foto Sven Torfinn lille område. MSF har både ernærings- og sygdomsbehandlingscentre i de værste områder i Norduganda samt et kirurgisk team, som kan hjælpe de mange skamferede mennesker, konflikten har efterladt. MSF har etableret 19 forskellige sundhedsstationer i tre forskellige distrikter i det nordlige Uganda for at forbedre flygtningenes sundhedstilstand. MSF har 67 internationale udsendte og 900 nationale medarbejdere, der arbejder i Uganda. APPEL Ar på sjælen, mentale problemer på grund af vold og terror, skamferede ansigter, malaria eller hiv-aids. Det er diagnosen på Læger uden Grænsers alt for mange patienter i Norduganda, hvoraf mange er børn. Læger uden Grænsers sygeplejersker, kirurger, psykologer og andet sundhedspersonale arbejder på højtryk for at gøre livet tåleligt for krigens ofre store som små. Alle bidrag hjælper Støt vores nødhjælpsarbejde på giro eller på vores hjemmeside

4 Nyhedsjournalen nr. 63 UGANDA 4 Et virkeligt mareridt hver det nordlige Uganda hærger en 20- I årig borgerkrig. På trods af næsten to millioner ofre til følge mange af dem børn er denne krise stort set glemt af omverdenen. Omkring 1,6 mio. mennesker lever i flygtningelejre, som regeringen har oprettet for at beskytte dem mod rebellerne, men sikkerheden i lejrene er ikke god. Vold og drab er en del af flygtningenes hverdag, og konflikten tærer på børnenes psykiske tilstand. En ny undersøgelse af 170 børn udført af Læger uden Grænser (MSF) viser, at 23,5 procent af børnene bærer tegn på voldsomme psykiske traumer. Flere af MSF's indsatser i landet fokuserer derfor på psyko-social behandling. MSF yder basal sundhedshjælp i 19 lejre i tre forskellige nordlige distrikter. Gennemsnitligt kommer der børn Børnene lider både fysisk og psykisk under den voldelige og langvarige konflikt i Norduganda. Her er det børn, der bliver behandlet på en MSF-klinik i området. Foto Kevin Philip Lepor En gruppe børn og voksne venter uden for et af MSF's madudleveringscentre i Norduganda. Foto Chris de Bode Nattependlere. Selv helt små børn sover på fortove af fryg Nattependlere uden for Noahs Ark Shelter i Gulu i Norduganda. Foto Bruno Stevens/ COSMOS På Lacor Hospitalet sover mange af nattependlerne. Her får de medicinsk behandling og social støtte af MSF-personalet, som også bliver hos dem hele natten. Om morgenen tager de hjem for at gå i skole eller arbejde i markerne for så at komme igen næste aften. Foto Stephen Shames

5 UGANDA Nyhedsjournalen nr nat til disse lejre hver nat. Deres forældre, hvis de stadig lever, foretrækker at sende dem til MSF-lejrene i stedet for at holde dem i flygtningelejrene af frygt for, hvad der kan ske dem i løbet af natten. En mor og hendes barn er til sundshedskonsultation hos en af MSF's læger i det nordlige Uganda. MSF arbejder for at lindre den fysiske og psykiske tilstand hos især de mange børn, der er fanget i den voldelige konflikt. Foto Stefan Pleger Børnene kan få ro og omsorg Læger uden Grænser (MSF) sørger for omsorg og psykologhjælp til de mange børn fanget i konflikten i Uganda t for at blive kidnappet af rebellerne. Foto Sven Torfinn Jimmy var kun 10 år gammel, da han og ni andre børn blev kidnappet af rebellerne i Norduganda og holdt fanget i to år. Han blev spejder for en deling og blev konstant gennemtævet. Han bevidnede drab og mishandlinger af både børn og voksne. Han undslap rebellerne, og i dag lider han blandt andet af forfærdelige mareridt. Derfor får han ligesom mange andre ofre for krisen i Norduganda såkaldt psyko-social støtte fra Læger uden Grænser (MSF) i området. På denne måde kan børnene lære at leve med de forfærdelige oplevelser, de har gennemgået. MSF tilbyder både individuel- og gruppeterapi til børnene. Ofte hersker der frygt og mistænksomhed blandt børnene. Mange børn er ikke så heldige som Jimmy: De tvinges til at slå ihjel, og det sker, at det er deres egne forældre, de må dræbe. Efterfølgende er børnene selvsagt voldsomt prægede af de dybe psykologiske ar, sådanne traumer efterlader. MSF's personale arbejder på at vise børnene forståelse og hindre, at de føler sig isolerede eller ensomme. Både forældre og børn har behov for behandling - men ofte hver for sig. Den psyko-sociale støtte, som MSF tilbyder, omfatter både fysiske rammer ofte så basale som mad og bolig men også en hverdagsstruktur og en psykologisk kontrol og støtte til at genopleve begivenhederne under kontrollerede former. I dag udgør de psyko-sociale og psykiatriske aspekter i MSF's arbejde et vigtigt element i mange programmer i over 40 lande.

6 Nyhedsjournalen nr. 63 REKRUTTERING 6 Læger uden Grænser har fået lavet postkort og plakater, som skal gøre opmærksom på, at vi mangler folk at sende i felten, og at det ikke kun er sygeplejersker og læger, vi har brug for. På bagsiden af postkortet står der: Startløn: kr. /md. Postkortene vil gå ud som Go-cards og plakaterne til hospitaler og institutioner. Postkort og plakater er udarbejdet med gratis hjælp fra fotograf, Steen Evald, Photoholistic og reklamebureauet &Co. Foto Steen Evald / Stefan Pleger Fotocollage Photolistic BRIAN TJENER PENGE PÅ KATASTROFER. DET KAN DU OGSÅ! Andre end læger Mange andre faggrupper end læger udfører uundværligt arbejde på Læger uden Grænsers (MSF) projekter rundt om i verden. En ny kampagne i blade og på caféer skal rekruttere flere udsendte. Selv om navnet Læger uden Grænser (MSF) henviser til, at organisationen er en medicinsk nødhjælpsorganisation, så er navnet ikke helt dækkende for de personalegrupper, MSF sender ud i verden. En stor del af det udsendte personale er læger og sygeplejersker, men resten er fra helt andre faggrupper. Det er både jordemødre, bioanalytikere, psykologer og logistikere og de er mindst lige så vigtige for MSF's arbejde i felten. Logistikerne er typisk håndværkere, konstruktører eller ingeniører, der sørger for den praktiske indsats i projekterne. Endelig er der behov for kompetente administratorer i felten mennesker, der ofte har en økonomisk uddannelse eller baggrund. Rekrutterings- og udsendelseschef i Læger uden Grænser, Jesper Jørgensen forklarer: - Vores medicinske personale (læger, sygeplejesker, jordemødre m.fl., red.) er dem, der har kontakten med patienterne. For at de kan have det, skal projektet som helhed op at stå, og her er de andre fagrupper helt uundværlige. I de seneste år har der været et stigende antal mennesker, der er blevet udsendt på internationale projekter med MSF. I 2005 sendte MSF Danmark 20 læger og sygeplejersker og 21 fra andre faggrupper til 49 projekter rundt om i verden. Behov for flere udsendte For at kunne imødegå de mange kriser rundt om i verden med personale, der kan gøre en forskel, er MSF konstant på udkig efter flere, der vil tage ud i felten og gøre en forskel. Og selvom de udsendte ofte ligger langt fra hinanden fagligt, er kravene til dem de samme. - Ens for alle vores udsendte er, at de skal have en stærk motivation sammenholdt med professionalisme, frivillighed og effektivitet. De skal have lyst til at bo i en fremmed kultur, ofte under primitive forhold, og til at arbejde sammen med mennesker, de ikke kender på forhånd, siger Jesper Jørgensen. For at komme i betragtning til at blive sendt ud med MSF skal man have en relevant uddannelse og mindst to års erfaring inden for sit fag. For sundhedspersonale kræves et bestået kursus i tropemedicin. Kendskab til et eller helst flere af sprogene engelsk, fransk, spansk og portugisisk er også et plus. - Endelig skal man som udsendt være klar over, at ens liv vil ændre sig. MSF vælger dig, men du vælger i lige så høj grad organisationen. At rejse ud med MSF er mere end et job, det er en livsstil, siger Jesper Jørgensen. MSF betaler udgifter til kost, logi, forsikring og transport. Derudover får de udsendte en startløn på kroner om måneden til at dække faste udgifter hjemme. Kontakt Hanne Klink Epstein (sygeplejersker) eller Jesper Jørgensen (alle andre faggrupper) på for mere information.

7 VERDEN RUNDT MSF i verdens brændpunkter Nyhedsjournalen nr Danskere bekæmper koleraudbrud i Sydsudan Et alvorligt koleraudbrud i det sydlige Sudan har fået Læger uden Grænser (MSF) til at starte en akut nødhjælpsindsats i byen Juba. To danskere en læge og en informationsmedarbejder er med på holdet, der skal bekæmpe epidemien, som nu har smittet mere end 5.500, hvoraf over 100 er døde i følge Verdenssundhedsorganisationen WHO. Sygdommen blev konstateret i begyndelsen af januar, og formålet med MSF's indsats i området er at reducere dødeligheden blandt de smittede og prøve at forhindre, at sygdommen spreder sig ved at isolere de smittede. Kolera er en smitsom og livstruende mavetarmsygdom, der medfører meget kraftig diarré. Væsketabet i forbindelse med opkastninger og diarré kan være på op til en liter i timen, og derfor fører sygdommen til hurtig dehydrering. Kolera behandles med væsker, der indeholder en blanding af sukker, salte, vand og antibiotika. Der vil blive sendt mere end 70 ton medicinske og logistiske materialer til Juba. Kolera er ekstremt dehydrerende, hvor de syge kan miste op mod en liter væske i timen. Derfor er en stor del af behandlingen, som MSF yder, fokuseret på at rette op på patienternes væskebalance. Her er det MSF's klinik i Liberia, hvor der også er koleraudbrud. Foto Amanda Sans Et rør bliver sat til en vandbeholder. MSF har hjulpet med at få rent vand til de mange ofre for jordskælvet. Organisationen har også sendt telte, tæpper og medicinsk personale, der sørger for at behandle ofrene og de hjemløse. Personalet sikrer også, at der ikke bryder epidemier ud i området. Foto Jake Price Stadig behov for lægehjælp i Pakistan Med over daglige lægekonsultationer arbejder Læger uden Grænser (MSF) stadig på højtryk i Pakistan. Med vinterens kolde hånd over de mere end to millioner ofre for jordskælvet i oktober opstår der flere og flere sygdomme på grund af de elendige forhold, som tusindvis af mennesker stadig lever under. Ud over medicinsk hjælp yder MSF også psykologhjælp, ligesom organisationen arbejder på at forbedre hygiejneforholdene for de mange hjemløse. I dag arbejder MSF ti forskellige steder med 116 internationale og 450 lokalt ansatte nødhjælpsarbejdere, der har uddelt næsten familietelte og tæpper til de mange hjemløse. sårede øjeblikkelig adgang til medicinsk behandling. I 2005 behandlede MSF mere end mennesker, hvoraf halvdelen var kvinder, børn og ældre mennesker, for voldsrelaterede skader. På bare tre måneder havde MSF over konsultationer i hovedstaden Port-au-Prince. Haiti er det fattigste land i Caribien, hvor befolkningen i gennemsnit lever for under to dollar om dagen, og over halvdelen af befolkningen er arbejdsløse. MSF kræver sikkerhed for civile i Haiti Konflikten i Haiti er tilspidset i løbet af januar og februar 2006 i en sådan grad, at Læger uden Grænser (MSF) kræver, at alle væbnede parter i konflikten respekterer civiles sikkerhed og giver de Inden MSF begyndte at arbejde i Cité Soleil i Haiti, var størstedelen af befolkningen udelukket fra lægehjælp. De, der kom uden for Cité Soleil, måtte ofte betale høje afgifter til det haitianske sundhedssystem. I december 2004 åbnede MSF en 56 sengs klinik på St. Josephs Hospital i Port au Prince for at tilbyde gratis lægehjælp til et voksende antal sårede på grund af konflikten. Foto Gael Turine

8 Nyhedsjournalen nr FUNDRAISING Når faste bidrag redder menneskeliv Faste bidrag sikrer, at Læger uden Grænser (MSF) kan yde hjælp ved verdens glemte kriser og ved naturkatastrofer. Da jordskælvet i Pakistan dræbte mere end mennesker og gjorde næsten to millioner hjemløse, var der ingen penge, som var specielt beregnet, eller øremærket, til netop at redde ofrene i Pakistan. Men Læger uden Grænser (MSF) var alligevel blandt de første organisationer, der kom frem til ofrene i løbet af de første 24 timer. På få dage havde MSF sendt flere hold læger, sygeplejersker, tæpper og telte af sted til ofrene for katastrofen. Ikke øremærkede bidrag Sådan en indsats kunne kun lade sig gøre, fordi MSF hvert år modtager en del bidrag, som ikke er øremærkede til en særlig opgave. Disse midler gør os i stand til at hjælpe ofrene for krig, vold, sult og naturkatastrofer. Kriser, der ikke har mediernes opmærksomhed, og som ingen derfor kender til udover de mennesker, der er berørt af dem, som det for eksempel er tilfældet med krisen i Norduganda. Faste bidrag Faste bidrag har også stor betydning for MSF. Faste bidrag, som for eksempel betaling via PBS/Betalingsservice, betyder, at MSF hele tiden ved, at der kommer et bestemt beløb ind hver måned. Derfor kan organisationen rykke hurtigt ud når som helst og hvor som helst hvor nøden og behovet er størst. Uafhængighed er vigtig MSF har et mål om at bruge mindst 80 procent af donationerne indtægterne direkte på arbejdet i felten. De resterende 20 procent af pengene går til at gøre opmærksom på problemstillinger om for eksempel de høje medicinpriser på livsnødvendig medicin, vidneberetninger fra felten, administration og fundraising. Samtidig har MSF et mål om at være uafhængig. Det vil sige, at kun cirka 20 procent af MSF's indtægter er finansieret af staten i MSF er ikke en rammeorganisation, hvilket betyder, at organisationen ikke har lov til at lave landsindsamlinger. Så private bidrag er det primære fundament for vores nødhjælpsarbejde, og betyder, i tilfælde som ved jordskælvet i Pakistan, at MSF kan rykke hurtigt ud og på meget kort tid være klar til at behandle ofrene. Sådan giver du faste støttebidrag via PBS Udfyld vedlagte kupon og send den til Læger uden Grænser. Hvis du ikke har kuponen så ring , og vi sender en ny. D A N S K E R E I F E L T E N 1 Marie Villumsen, administrator/hr, Juba, Sydsudan 2 Jacob Brix Christensen, økonomichef, Khartoum, Nordsudan 3 Lone Jensen, læge, Pibor, Sydsudan 4 Tomas Østergaard Jensen, læge, Juba, Sydsudan 5 Anne Marie Rieffestahl, sygeplejerske, Kayan, Burma (Myanmar) 6 Marie Oxenbøll, sygeplejerske, Poipet, Cambodia 7 Himedan Mohammed Himedan, IEC, Woreta, Etiopien 8 Anita Arslan, sygeplejerske, Lima, Peru 9 Marie Louise Jensen, sygeplejerske, Cherrati, Etiopien 10 Eva Capa Corrales, IEC, Juba, Sydsudan 11 Ulla Collins, bioanalytiker, Monrovia, Liberia Nyhedsjournalen udgives af Læger uden Grænser, Kristianiagade 8, 2100 København Ø, telefon , fax , info@msf.dk, / Giro , Ansvarshavende redaktør Philip Clarke, Redaktion og tekst Marianne Hartz Thomas, Michael Gylling Nielsen, Anne Larsen, Jesper Jørgensen, Cathrine Wohlert. Redaktionen afsluttet den 14. marts 2006, Oplag stk., ISSN Dette nyhedsbrev er udgivet med støtte fra Arcografisk, Repro og trykning, og Nina Grut, Grafisk design, Fotos øverst side 3: Kevin Philip Lepor, Jake Price, Kevin Philip Lepor. Fotos øverst side 5: Bruno Stevens/COSMOS, Jake Price, Chris de Bode. Fotos øverst side 7: Gael Turine, Guy Smallman. Fotos øverst side 8: Jehad Nga / Corbis, Kevin Philip Lepor, Bruno Stevens/COSMOS.