Tilsynsrapport Allerød Kommune. Ældre og Sundhed Plejecenter Engholm

Transkript

1 Tilsynsrapport Allerød Kommune Ældre og Sundhed Plejecenter Engholm Uanmeldt tilsyn August 2017

2 INDHOLD 1.0 Vurdering Tilsynets samlede vurdering Tilsynets anbefalinger Indledende oplysninger Datagrundlag Aktuelle vilkår og status Det skriftlige grundlag Pleje, omsorg og praktisk bistand Mad og måltider Kommunikation og adfærd Aktiviteter og eventuelle frivillige indsatser Kompetencer og udvikling Tilsynets formål og metode Formål Metode Vurderingsskala Tilsynets tilrettelæggelse Præsentation af BDO 13

3 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt tilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete ældrecenter. Anden del af rapporten indeholder en kortfattet gengivelse af de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og gennemgang af skriftligt grundlag. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Tilsynets form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

4 VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING Det overordnede indtryk af Engholm Plejecenter er, at forholdene på plejecentret kan karakteriseres som Tilfredsstillende I forhold til den sundhedsfaglige dokumentationer finder tilsynet, at denne overordnet har en række udviklingspunkter. Tilsynet vurderer, at der i højere grad kan sikres sammenhæng mellem døgnrytmeplanen og de udarbejdede fokusområder. Tilsynet finder ligeledes, at der i alle tilfælde bør indarbejdes en tydelig henvisning i døgnrytmeplanerne til de udarbejdede fokusområder. Endelig vurderer tilsynet, at der fremadrettet kan sættes fokus på, at fokusområderne i højere grad fremstår ajourførte og opdaterede. Tilsynet finder, at beboerne modtager den pleje og hjælp, som de har behov for, samt at beboerne finder den personlige pleje og praktiske bistand meget tilfredsstillende. Tilsynet vurderer videre, at medarbejderne på kompetent vis kan gøre rede for, hvordan den personlige pleje og praktiske bistand planlægges og udføres, således at den imødekommer beboernes individuelle behov og ønsker. Tilsynet vurderer, at beboerne på plejecentret er meget tilfredse med maden og kvaliteten af denne. Tilsynet vurderer dog, at der fremadrettet kan arbejdes yderligere med den rehabiliterende tilgang under måltiderne, således at beboernes ressourcer i højere grad bringes mere i spil, samt at der arbejdes med at skabe en hyggelig og hjemlig atmosfære omkring måltiderne. Tilsynet vurderer, at der hersker en ligeværdig og anerkendende kommunikation på plejecentret herunder, at beboerne behandles med respekt. Tilsynet finder, at medarbejderne på faglig vis kan gøre rede for, hvordan der kommunikeres med beboerne på en målrettet og individuel måde. Tilsynet vurderer, at Engholm Plejecenter har et varieret tilbud af aktiviteter, som er tilpasset målgruppen af beboere. Tilsynet bemærker på tilsynsdagen, at der er en lidt stille på fællesarealerne, og tilsynet bliver informeret om, at dette hænger sammen med sommerferieperioden. Tilsynet vurderer, at både ledelse og medarbejdere besidder de rette kompetencer til deres arbejde, dog efterspørger nogle medarbejdere mere viden på demensområdet. Tilsynet finder, at plejecentret fremadrettet bør sikre, at de delegerede sygeplejeydelser ajourføres, og der sker en opfølgning på disse, og at der i den sammenhæng sikres en systematisk arbejdsgang. Dette med henblik på at anvende og vedligeholde plejecentrets ressourcer på bedst mulig vis. BDO s vurdering er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. Data vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 2

5 1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at Engholm Plejecenter i den sundhedsfaglige dokumentation sikrer, at der er sammenhæng mellem døgnrytmeplanen og de udarbejdede fokusområder. 2. Tilsynet anbefaler, at der er i døgnrytmeplanerne fremgår en tydelig henvisning til relevante fokusområder, jf. Allerød Kommunes procedure på området, herunder at de udarbejdede fokusområder er ajourførte og opdaterede. 3. Tilsynet anbefaler, at plejecentret arbejder videre med den rehabiliterende tilgang i forhold til måltiderne, således at der i højere grad arbejdes medinddragende samt ligeledes skabes en hyggelig atmosfære med fokus på hjemlighed. 4. Tilsynet anbefaler, at plejecentret sikrer, at de delegerede sygeplejeydelser ajourføres, og at der sker en opfølgning på disse. 5. Tilsynet anbefaler, at alle medarbejdere opnår den nødvendige viden på demensområdet, herunder at der sker en vidensdeling på tværs af plejecentret, således at sygeplejerskernes viden på området ligeledes bredes ud til de resterende medarbejdere. 3

6 INDLEDENDE OPLYSNINGER Adresse Engholm Plejecenter, Rådhusvej 3, 3450 Allerød Leder Jannie Lykke Jensen Antal boliger 54 boliger Dato for tilsynsbesøg 3. august 2017 Tilsynets deltagerkreds Tilsynsresultatet baserer sig på følgende datagrundlag: Interview med plejecentrets ledelse Tilsynsbesøg hos 3 beboere Gennemgang af dokumentation Observationer Gruppeinterview med 3 medarbejdere (1 social- og sundhedshjælpere, 2 social- og sundhedsassistenter) Beboere, der indgår i individuelle interview, har givet deres accept til at indgå i tilsynet samt givet samtykke til, at den tilsynsførende gennemgår personlige data. Tilsynet afsluttes med en kort tilbagemelding om tilsynsforløb og foreløbige udfordringer. Tilsynsførende Stine Marie Jørgensen, Sygeplejerske og cand.mag. Mette Norré Sørensen, Manager og sygeplejerske 4

7 DATAGRUNDLAG 3.1 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS Data Tilsynets vurdering Leder redegør for, at der er fulgt op på anbefalingerne fra forrige tilsyn. Der er i den sammenhæng løbende dialog om, at vikarerne skal anvende døgnrytmeplanerne, når de passer en beboer. Konkret læres plejecentrets faste afløsere op til dette, hvorfor de er blevet bekendte med denne arbejdsgang. Plejecentret bestræber sig på, så vidt det er muligt, at bruge de samme vikarer for derved at skabe kontinuitet i forhold til beboerne. I forhold til anbefalingen vedrørende døgnrytmeplanen er der i høj grad fokus på, at medarbejderne er bekendte med korrekt udarbejdelse af denne. Allerød Kommunes udviklingssygeplejerske har desuden formuleret en vejledning for udarbejdelse af en døgnrytmeplan, som medarbejderne kan støtte sig til. Ligeledes foretages løbende egenkontrol på journalerne af udviklingssygeplejersken. Plejecentrets terapeut understøtter ligeledes det rehabiliterende sigte i døgnrytmeplanerne, idet denne medarbejder deltager i indflytningssamtalen og efterfølgende udarbejder døgnrytmeplan sammen med kontaktpersonen. I forhold til anbefalingen vedrørende delegering oplyser leder, at der arbejdes med kompetencemapper, men at der i visse tilfælde fortsat kan være udfordringer i forhold til systematisk opfølgning på de delegerede kompetencer. I forhold til klippekortsordningen er der aktuelt blevet ansat en pædagog til at varetage denne, hvorfor ordningen fortsat er i en indledende fase. I forhold til andre tiltag oplyses det, at Allerød Kommune som noget nyt arbejder med PPS (Praktiske procedurer i sygepleje). Leder finder, at dette er med til at højne den faglige kvalitet samt medvirker til, at der arbejdes ensartet på tværs af hele kommunen. Dette opleves især som en fordel, når der modtages beboere, som har været i berøring med andre tilbud i kommunen. I forhold til Projekt Sikre Hænder blev dette startet som et pilotprojekt på en af plejecentrets afdelinger, senere er pilotprojektet blevet overflyttet til plejecentret Skovvang. Leder oplyser, at formålet med projektet er at opnå en sikker arbejdsgang. I pilotperioden arbejdede plejecentret på at minimere utilsigtede hændelser i forbindelse med medicindosering, og konkret konstaterede plejecentret en stor reduktion af utilsigtede hændelser på området. Projektet startes som et rigtigt projekt til efteråret. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG Data Tilsynet gennemgår den sundhedsfaglige dokumentation for tre beboere. I to tilfælde foreligger der en velbeskrevet livshistorie, og i et tilfælde er det beskrevet, at beboer ikke ønsker at få udarbejdet en livshistorie. Der er udarbejdet døgnrytmeplaner for alle tre beboere, som er udfyldt gennem hele døgnet. Generelt fremstår disse i alle tilfælde fyldestgørende. Det fremgår tydeligt, hvordan og hvilke opgaver beboerne skal have støtte til, ligesom det fremgår, hvordan beboernes ressourcer bringes i spil. I et tilfælde fremgår det eksempelvis, at beboer og medarbejder samarbejder om forflytning, samt at beboer i forbindelse med badsituationen selv smører sig ind i sæbe og vasker håret. 5

8 I et tilfælde finder tilsynet, at døgnrytmeplanen ikke beskriver tilgangen til en beboers mentale adfærd. Generelt finder tilsynet, at der i døgnrytmeplanerne ikke fremgår tydelige henvisninger til udarbejdede fokusområder. Tilsynet bemærker, at der generelt er udarbejdet mange fokusområder og finder, at enkelte fokusområder bør ajourføres. Videre kan flere fokusområder med fordel afsluttes, da problemstillingen ikke længere er relevant. Når der er fundet en afklaring på problemstillingen, bør fokusområdet afsluttes og indskrives i døgnrytmeplanen, således at indsatsen bliver synlig for medarbejderne. I forhold til den sundhedsfaglige dokumentation fortæller medarbejderne, at døgnrytmeplanerne opdateres, når der er ændringer i beboernes tilstand. I tilfælde af, at en beboer er ny på plejecentret, bygges døgnrytmeplanen gradvist op i takt med, at medarbejderne lærer beboeren at kende. Medarbejderne forklarer, at to medarbejdere - en social og sundhedshjælper og en social- og sundhedsassistent - sammen er ansvarlige for en beboers døgnrytmeplan. Medarbejderne oplyser, at der er mulighed for at spørge plejecentrets tilknyttede terapeut til råds i forhold til udarbejdelse af døgnrytmeplanerne. Medarbejderne finder dog ikke, at det er fast praksis, at terapeuten indgår i udarbejdelsen af døgnrytmeplanen. I forhold til fokusområder oplyses det, at det er socialog sundhedsassistenterne samt sygeplejerskerne, som opretter og opdaterer disse. Social- og sundhedshjælperne gør dog ligeledes opmærksom på, hvis de finder det relevant at oprette eller ajourføre et fokusområde. I forhold til livshistorien oplyser medarbejderne, at denne er meget vigtig, idet den i mange tilfælde er med til at fremme en god relation til beboerne. Medarbejderne forklarer, at livshistorien udfyldes ved indflytning af de pårørende i samråd med beboerne. Der kan dog være tilfælde, hvor beboerne ikke har pårørende, hvorfor medarbejderne derfor påtager sig denne opgave. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at den sundhedsfaglige dokumentation overordnet har en række udviklingspunkter. Tilsynet vurderer, at der i højere grad kan sikres sammenhæng mellem døgnrytmeplanen og de udarbejdede fokusområder. Tilsynet finder ligeledes, at der i alle tilfælde indarbejdes en tydelig henvisning i døgnrytmeplanerne til de udarbejdede fokusområder. Endelig vurderer tilsynet, at der fremadrettet kan sættes fokus på, at fokusområderne i højere grad fremstår ajourførte og opdaterede. 3.3 PLEJE, OMSORG OG PRAKTISK BISTAND Data Tilsynet observerer, at beboerne, som tilsynet interviewer samt beboerne på fællesarealerne, fremtræder velsoigneret. Beboerne, som tilsynet er i dialog med, giver udtryk for, at de er tilfredse med den personlige pleje og omsorg, som de modtager. En beboer oplever, at medarbejderne er meget fleksible i deres hjælp, idet hjælpen i høj grad foregår på beboers præmisser. En anden beboer forklarer, at beboer altid tilbydes den hjælp, som vedkommende efterspørger og har behov for. En tredje beboer forklarer, at vedkommende har en fast dag for bad og oplever dette som tilfredsstillende. Adspurgt til den praktiske hjælp oplyser beboerne, at de er meget tilfredse. To beboere kan ikke huske, hvor ofte der bliver gjort rent, men finder, at deres boliger altid fremstår rene og i god stand. Beboerne fremhæver også, at de sætter pris på deres udgang til egen terrasse. Medarbejderne forklarer, at der arbejdes med kontaktpersonsprincippet, men at der samtidig lægges vægt på, at medarbejderne kender til alle beboerne på afdelingen. Medarbejderne forklarer, at kontaktpersonen er ansvarlig for, at beboerne oplever den daglige tilværelse som velfungerende. Konkret er kontaktpersonen ansvarlig for praktiske gøremål, såsom bestillinger, samt er hovedansvarlig for dokumentationen. 6

9 Kommunikationen med pårørende foregår primært gennem en kontaktbog. Medarbejderne giver et eksempel på en beboer, som ikke har pårørende, hvorfor kontaktpersonen således har en meget vigtig rolle. I forhold til afløsere over sommeren forklarer medarbejderne, at der tages udgangspunkt i beboernes behov, herunder hvem der er mere eller mindre sårbar i forhold til udskiftning i det faste personale. Medarbejderne forklarer, at afløsere og vikarer introduceres til døgnrytmeplanerne, således at de er bekendte med gøremål, ønsker og hensyn i forhold til den pågældende beboer. I forhold til den daglige pleje og praktiske gøremål beskriver medarbejderne, at det handler om at bevare ressourcerne i størst muligt omfang. Konkret handler det om, at beboerne inddrages, der hvor der er mulighed for det i forhold til den personlige pleje og ligeledes i forhold til praktiske gøremål i beboernes bolig. Det rehabiliterende arbejde kan ligeledes udøves gennem samvær, samtale og aktiviteter. Medarbejderne oplyser, at der dagligt afholdes summemøder, hvor der sker faglige og tværfaglige drøftelser i forhold til beboerne. I den sammenhæng diskuteres ligeledes beboernes triagering. Medarbejderne oplyser om principperne bag triagering, herunder at der triageres gult, hvis der er et særligt opmærksomhedspunkt, eller når en beboer lige er flyttet ind. Når en beboer triageres gult, skal der være sammenhæng med fokusområderne, så der skabes en rød tråd. Medarbejderne finder, at denne arbejdsgang skaber overblik for personalet og ligeledes for akutsygeplejerskerne. Medarbejderne fortæller, at de bruger PPS vejledninger i forhold til at orientere sig i konkrete faglige arbejdsopgaver og oplever dette som et godt og brugbart arbejdsredskab. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at beboerne modtager den pleje og hjælp, som de har behov for, samt at beboerne finder den personlige pleje og praktiske bistand meget tilfredsstillende. Tilsynet vurderer videre, at medarbejderne på kompetent vis kan gøre rede for, hvordan den personlige pleje og praktiske bistand planlægges og udføres, således at den imødekommer beboernes individuelle behov og ønsker. 3.4 MAD OG MÅLTIDER Data Ved frokostmåltidet foretager tilsynet observationer på tre forskellige afdelinger. Tilsynet observerer, at der på alle borde er navneskilte. Det observeres på alle afdelinger, at der står kander med saftevand og vand fremme på bordene, så beboerne selv kan hælde op. På to afdelinger finder tilsynet, at måltiderne forekommer en smule stille, og der forekommer ikke megen interaktion beboerne imellem. Medarbejderne er stående, mens beboerne sidder ned og afventer deres mad. Medarbejderne kommer rundt med fade og giver beboerne maden, mens maden i enkelte tilfælde portionsanrettes. Det observeres, at maden udskæres stående foran beboerne. I et tilfælde ses, at en medarbejder fjerner beboerens tallerken, før de øvrige beboere har spist færdigt. I ikke alle tilfælde spørges beboerne ind til, hvad de ønsker at spise. På to afdelinger ses en tendens til, at medarbejderne samles på køkkenarealet. I et tredje tilfælde observeres det, at to medarbejdere sidder ned og samtaler med beboerne. Der hersker en rolig atmosfære, og beboerne bliver siddende efter endt måltid for at snakke sammen. Adspurgt finder beboerne, at maden smagte dejligt. En beboer forklarer, at hun sidder det samme sted hver dag, hvilket vedkommende finde rart. Det observeres, at beboerne har udsigt til grønne områder, og at terrassedøren står åben, hvorfor der kommer en lille frisk brise ind i spiseområdet. Beboerne, som tilsynet interviewer, finder, at maden på plejecentret er tilfredsstillende. En beboer finder ikke, at der er noget at klage over og en anden beboer finder velsmagende. En tredje beboer fortæller, at vedkommende foretrækker at spise på fællesarealerne, da det som regel er hyggeligt at snakke sammen efter måltidet. Ved medarbejderinterview fortæller medarbejderne, at beboere, som kan og vil bliver inddraget i borddækningen samt lignende gøremål i forbindelse med måltiderne. 7

10 Medarbejderne oplyser, at de inviterer alle beboerne til måltiderne og henter de beboere, som har behov for det. Det respekteres ligeledes, hvis beboerne vil spise i egen bolig. Medarbejderne forklarer, at beboerne ikke smører maden selv af hygiejniske årsager, og fordi opgaven kan virke uoverkommelig for målgruppen. Medarbejderne forklarer, at de sidder med ved bordene og holder dialogen i gang. Medarbejderne oplever ligeledes, at beboerne hjælper hinanden, eksempelvis med at hælde vand op eller at skære maden ud. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at beboerne på plejecentret er meget tilfredse med maden og kvaliteten af denne. Tilsynet vurderer dog, at der fremadrettet kan arbejdes yderligere med den rehabiliterende tilgang under måltiderne, således at beboernes ressourcer i højere grad bringes mere i spil, samt at der arbejdes med at skabe en hyggelig og hjemlig atmosfære omkring måltiderne. 3.5 KOMMUNIKATION OG ADFÆRD Data Tilsynets vurdering Tilsynet observerer en anerkendende og omsorgsfuld kommunikation på plejecentret. Der observeres en harmonisk atmosfære på fællesarealerne, herunder flere tilfælde med grin og smil beboere og medarbejdere imellem. Alle beboere, som tilsynet er i dialog med, giver udtryk for at være trygge og trives. Beboerne giver udtryk for, at kommunikationen er respektfuld og imødekommende, herunder at medarbejderne i høj grad er omsorgsfulde og hjælpsomme. En beboer fremhæver, at man altid kan henvende sig, hvis man har behov for hjælp. En anden beboer beskriver, at hun er glad for at bo på plejecentret, særligt på grund af personalets væremåde, idet medarbejderne medvirker til, at beboer føler sig hjemme. I tilfælde af, at beboer har en dårlig dag, mødes vedkommende altid positivt af personalet, som tager sig tid til at snakke. I forhold til kommunikation fremhæver medarbejderne forskellige virkemidler, herunder at tale langsomt, anvende et passende toneleje, tilpasse kommunikationen til den enkelte beboer samt kommunikere i øjenhøjde. Videre fremhæves det, at nogle beboere godt kan lide humor, andre beboer foretrækker en mere formel kommunikation, hvorfor medarbejderne finder det vigtigt at målrette adfærden til den enkelte beboer. Hvis beboerne er kognitivt eller hørermæssigt svækket kan man formulere sig i korte og konkrete sætninger, så beboerne kan forstå budskabet. Medarbejderne fremhæver desuden vigtigheden af at banke på og præsentere sig ved navn, inden de træder ind i beboernes boliger. Medarbejderne forklarer, at de desuden støtter beboerne i at indgå i sociale relationer beboerne imellem, herunder eksempelvis invitere til situationer, som kan føre til samvær mellem beboerne. Tilsynet vurderer, at der hersker en ligeværdig og anerkendende kommunikation på plejecentret, herunder at beboerne behandles med respekt. Tilsynet finder, at medarbejderne på faglig vis kan gøre rede for, hvordan der kommunikeres med beboerne på en målrettet og individuel måde. 8

11 3.6 AKTIVITETER OG EVENTUELLE FRIVILLIGE INDSATSER Data Tilsynets vurdering Leder oplyser, at plejecentret har en aktivitetsmedarbejder, som arrangerer aktiviteter på tværs af plejecentret. Leder fortæller, at aktivitetsmedarbejderen er finansieret af værdighedsmidlerne. Af aktiviteter tilbydes blandt andet gåture, sang, musik, kortspil, banko, hygge. Der udarbejdes en aktivitetsoversigt, som beboerne introduceres til, således at de kender til de tilbudte aktiviteter. Aktivitetsmedarbejderen arrangerer desuden løbende spontane og mindre aktiviteter på de forskellige afdelinger. Tilsynet bemærker flere steder på plejecentret, at terrassedørene er åbne, og at der kommer frisk luft ind på fællesarealerne. Der står en motionscykel fremme på fællesarealerne, som kan benyttes af beboerne, ligesom der observeres en dobbeltcykel på fællesarealerne. Ved rundgang på tilsynsdagen fremstår fællesarealerne en smule tomme, idet ikke mange beboere opholder sig på fællesarealerne. Adspurgt medarbejderne, oplyses de, at aktivitetsmedarbejderen aktuelt holder ferie, hvorfor medarbejderne i denne periode bestræber sig på at arrangere spontane aktiviteter med beboerne. Medarbejderne fortæller, at de løbende inviterer til hyggelige stunder på fællesarealerne med henblik på, at beboerne får lyst til at mødes på fællesarealerne. En medarbejder fortæller eksempelvis, at de aftenen forinden tilsynet hentede is til beboerne i det lokale supermarked. Tilsynet vurderer, at Engholm har et varieret tilbud af aktiviteter, som er tilpasset målgruppen af beboere. Tilsynet bemærker på tilsynsdagen, at der forekommer en smule stille på fællesarealerne og bliver informeret om, at dette hænger sammen med sommerferieperioden. 3.7 KOMPETENCER OG UDVIKLING Data Leder oplever overordnet, at der er de nødvendige kompetencer på plejecentret. Aktuelt er der dog en vakant stilling på plejecentret, som er en opnormering af en sygeplejerske. Leder orienterer, at hun over den seneste tid har valgt at opnormere i forhold til antal sygeplejersker på plejecentret. Tidligere var der ansat fire sygeplejersker, mens der på nuværende tidspunkt er opnormeret til syv sygeplejerske, herunder planer om at ansætte en sygeplejerske yderligere. Formålet med dette tiltag er at højne fagligheden samt imødekomme den øgede kompleksitet, som opleves i målgruppen. I forhold til sygefraværet ligger dette fornuftigt og samtidigt under målsætningen om 5 procent. Ifølge leder er medarbejdergruppen ligeledes stabil, dog har der været en udfordring i forhold til udskiftning af sygeplejerskerne på plejecentret. Leder oplyser, at der over sommeren har været et øget behov for vikarer grundet ferieafholdelse samt generelle ændringer i personalegruppen. Leder oplever dog, at det faste personale har været gode til at løfte denne opgave. Leder har på et generelt plan arbejdet med kulturen på plejecentret, hvorfor der er afholdt temadage om samarbejde, disse temadage er blevet arrangeret i samarbejde med Allerød Kommunes HR-konsulent. I den sammenhæng har medarbejderne ligeledes anvendt og udfyldt type-profiler, dette med henblik på at blive klogere på egne og kollegaers kompetencer. I forhold til kompetenceudvikling tilbydes løbende interne kurser i kommunen, som medarbejderne kan deltage i. Sygeplejerskerne har for nyligt færdiggjort uddannelsen som demenskoordinatorer. 9

12 I forhold til nye medarbejdere forklarer leder, at hun finder det vigtigt med en grundig oplæring, hvorfor der tilrettelægges et individuelt introduktionsprogram med efterfølgende evaluering. Medarbejder oplever, at de får tilstrækkeligt med faglige udfordringer, ligesom det respekteres, når medarbejderne siger fra over for en opgave. Medarbejderne oplever, at de er godt klædt på til deres arbejde og oplever ligeledes et velfungerende tværfagligt samarbejde på plejecentret. De daglige summemøder fremhæves som et godt tiltag i forhold til faglig sparring og giver mulighed for en løbende dialog og vidensdeling om beboernes helbred. Medarbejderne finder det som en fordel, at sygeplejerskerne deltager i plejen og oplever, at dette medvirker til et godt samarbejde, idet sygeplejerskerne ligeledes har et godt kendskab til beboerne. Det oplyses i den sammenhæng, at alle social og sundhedsassistenter har en dag sammen med en sygeplejerske, hvilket er med til at skabe læring samt højne den faglige dialog på tværs af faggrupperne. Medarbejderne efterspørger dog mere demensfaglig viden, idet de ikke i tilstrækkelig grad har fået videregivet den viden, som sygeplejerskerne har tilegnet sig i uddannelsen som demenskoordinatorer. Medarbejderne finder dog, at der løbende er mulighed for at drøfte udfordringer med plejecentrets sygeplejersker. Tilsynet fremvises medarbejdernes kompetencemapper i forhold til delegering af opgaver. I to tilfælde mangler opfølgning på medarbejdernes delegeringer, og disse fremstår generelt ikke ajourført. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at både ledelse og medarbejdere besidder de rette kompetencer, dog efterspørger nogle medarbejdere mere viden på demensområdet. Tilsynet finder, at plejecentret fremadrettet bør sikre, at de delegerede sygeplejeydelser ajourføres, og at der sker en opfølgning på disse, ligeledes at der i den sammenhæng sikres en systematisk arbejdsgang for området. Dette med henblik på at anvende og vedligeholde plejecentrets ressourcer på bedst mulig vis. 10

13 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at beboerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. 4.2 METODE BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 11

14 4.3 VURDERINGSSKALA BDO arbejder ud fra nedenstående vurderingsskala ved helhedstilsyn. Samlet vurdering Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Samlet vurdering Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig eller sundhedsfaglig baggrund. 12

15 4.5 PRÆSENTATION AF BDO BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 13

16 KONTAKT Partneransvarlig BIRGITTE HOBERG SLOTH Partner m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr Projektansvarlig GITTE AMMUNDSEN Senior Manager m: e: gia@bdo.dk