Referat fra mødet i Byrådet. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat fra mødet i Byrådet. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)"

Transkript

1 Byrådet, Referat fra mødet i Byrådet (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 6. oktober 2014 Mødested: Byrådssalen Mødetidspunkt: Kl. 19:00-21:00 Medlemmer: Borgmester: Jacob Bjerregaard (A) 1. Viceborgmester: Susanne Eilersen (O) 2. Viceborgmester: Ole Steen Hansen (A) Bente Ankersen (A) Bente Gertz (A) Cecilie Roed Schultz (Ø) Christian Bro (A) Christian Jørgensen (V) Frances O'Donovan (V) Henning Due Lorentzen (A) Jan Schrøder (O) Jane Findahl (F) Jean Brahe (C) Kenny Bruun Olsen (V) Kurt Halling (O) Lars Ejby Pedersen (A) Lasse Strüwing Hansen (A) Nicolaj Wyke (V) Pernelle Jensen (V) Steen Wrist Ørts (A) Turan Savas (A) Side 1

2 Byrådet, Indholdsfortegnelse 131 Godkendelse af dagsordenen Budgetforslag til 2. behandling Forslag til Lokalplan 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej Høring af sundhedsaftalen Beskæftigelsesplan Ændring af bestemmelser for TV- og radiooptagelser af byrådsmøder Ansøgning om dispensation til svampebekæmpelse på golfbanen Ny organisering pr Forslag fra SF om valg til repræsentantskabet for TRE-FOR Lukket - Genforhandling - Reklamefinancieret byudstyr - koncessionsaftale Lukket - Salg af ejendom...24 Side 2

3 Byrådet, Godkendelse af dagsordenen Sagsnr.: Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Indstillinger:. Beslutning i Byrådet den : Godkendt. Side 3

4 Byrådet, Budgetforslag til 2. behandling Sagsnr.:14/9780 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Status på budgetlægningen Byrådet havde 1. behandling af budgettet 8. september Forslaget blev videresendt til 2. behandlingen, og har i perioden 3. september til 16. september været i høring. Budgetforslaget var fremsendt af et samlet Byråd. I skrivende stund er der ikke indgået forlig om budgettet. Hvis dette indgås inden den politiske behandling, vil forliget blive udsendt til det samlede Byråd. Selvbudgettering/statsgaranti Budgetforslaget bygger på den forudsætning, at kommunen vælger at tilmelde sig statsgarantien for udskrivningsgrundlaget i Forudsætningen er indarbejdet i 1. behandlingsbudgettet. På baggrund af KL s seneste skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget samt Økonomis seneste skøn for befolkningsudviklingen ser det samlede regnestykke i forhold til valg af statsgaranti eller selvbudgettering således ud: Mio. kr. Statsgaranti Selvbudgettering Forskel Skatteprovenu 2.012, ,7-58,1 Tilskud og udligning 927,3 976,2 48,9 Nettoprovenu 2.940, ,9-9,2 Efterregulering 0-13,5-13,5 I alt 2.940, ,4-22,7 I tabellen ses, at der under de givne forudsætninger vil være et samlet tab ved selvbudgettering på 22,7 mio. kr. Der er dog en vis usikkerhed forbundet med valget og det forventede tab kan vendes til en gevinst. Dette vil kræve en betydelig forøgelse af det forventede folketal samt en forøgelse af væksten lokalt i Fredericia. Økonomi har foretaget en risikoberegning, hvor der er regnet på forskellige scenarier. Risikoberegningen er vedlagt som bilag. På baggrund af den aktuelle beregning og en samlet vurdering af risici anbefaler Økonomi, at kommunen vælger at tilmelde sig statsgarantien. Kirkernes økonomi Side 4

5 Byrådet, I forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2015 fastsættes kirkeskatteprocenten for Provstiudvalget fastsætter ligningsbeløbet, mens kommunalbestyrelsen fastsætter skatteprocenten. Budgetforslaget indeholder en fastholdelse af kirkeskatten på 0,88%. Økonomi vurderer, at en fastholdelse af kirkeskatten er en forudsætning for at opretholde et neutralt mellemværende mellem kirkerne og kommunen. Økonomiske konsekvenser: Se sagsbeskrivelse. Vurdering: Se sagsbeskrivelse. Indstillinger: Borgmesteren indstiller: 1. at 1. behandlingsforslaget eller evt. forlig drøftes og videresendes til Byrådets 2. behandling Økonomi indstiller: 2. at kommunen vælger statsgaranti for udskrivningsgrundlaget i at kirkeskatten fastsættes uændret til 0,88% Bilag: Risikoberegning af statsgaranti/selvbudgettering Åben - Risikoanalyse 2015.xlsx Beslutning i Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget godkendte pkt. 1 og anbefaler pkt. 2 og 3. Beslutning i Byrådet den : Forliget indgået den 30. september 2014 blev enstemmigt vedtaget. Byrådet vedtog endvidere pkt. 2 og 3. Side 5

6 Byrådet, Forslag til Lokalplan 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej Sagsnr.:13/11755 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: By & Erhverv har i samarbejde med Årstiderne Arkitekter og Rune Kjældgaard, NorCap udarbejdet forslag til Lokalplan 329 Vestcentret, Centerog erhvervsområde ved Vejlevej. Lokalplanens indhold Lokalplanområdet omfatter ejendommen hvor det tidligere Vestcenter lå, samt de omkringliggende ejendomme og afgrænses af Vejlevej, Jupitervej, Venusvej og Teglværksvej. Ejendommene er aktuelt omfattet af Lokalplan nr. 127" som med denne lokalplan aflyses for det pågældende område. Med lokalplanen åbnes mulighed for at opføre et nyt center, samt at gennemføre en samlet planlægning af centerområdet ved Vejlevej, så det kommer til at leve op til nuværende og fremtidige behov for detailhandel. Med lokalplanen er der mulighed for at opføre ny bebyggelse til eksempelvis butikker, servicevirksomheder, kontorer og lignende. Lokalplanen opstiller krav til butiksstørrelser og planlægges således området kommer til at indeholde dagligvarebutikker samt store udvalgsvarebutikker. Lokalplanen har desuden til formål at fastlægge bestemmelser for placering og udformning af ny bebyggelse, sikre hensigtsmæssige adgangs- og parkeringsarealer til områdets funktioner samt bevare områdets beplantningsstruktur. Miljøvurdering Det er ved en screening af planen vurderet, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering. Rambøll Danmark A/S har udarbejdet støjberegninger, som redegør for de støjmæssige udfordringer ved varelevering fra Venusvej. Konklusionen af støjberegningen viser, at støjen fra varelevering i dagstimerne kan overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj i dagtimer forudsat, at der etableres en støjskærm mellem Venusvej og butikkerne. Derudover viser beregningerne, at det ikke er muligt at overholde Miljøstyrelsens vejledende grænser for støj i tidsrummet 22-07, hvorfor det ikke vil være muligt at få varer leveret i natteperioden. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Side 6

7 Byrådet, By & Erhverv vurderer, at der med lokalplan 329 skabes det nødvendige plangrundlag, som sikrer områdets fremtidige anvendelse som en del af et attraktivt aflastningsområde i forhold til Fredericia bymidte. Området vil komme til at indeholde dagligvare- og store udvalgsvarebutikker det vil sige den type udvalgsvarebutikker, som på grund af butikskoncept, størrelse og varesortiment normalt ikke placerer sig i bymidterne. Lokalplanen fastlægger en minimumsstørrelse for butikkerne på 500 m 2. Dette stemmer overens med retningslinjen for detailhandel i Kommuneplan , hvor der står, at For at fastholde og styrke bymidten inkl. FredericiaC vil det blive prioriteret, at der ikke sker udbygning af detailhandlen med mindre udvalgsvarebutikker i andre områder end i bymidten, og at der i vestbyen prioriteres butikker over 500 m 2 (hovedstrukturens afsnit 2.4). Retningslinjen har til formål at sikre, at små strøgbutikker placerer sig i bymidten og herved undgå uhensigtsmæssig konkurrence med butikkerne i Fredericia midtby som kommunens handelscentrum. Den har baggrund i undersøgelser, som COWI lavede i forbindelse med kommuneplanlægningen i Der har i forbindelse med lokalplanens udarbejdelse været fremsat ønske om muligheden for at etablere tre butikker uden minimumsstørrelse. Derudover har By & Erhverv været i dialog med de eksisterende butiksejere i området. Generelt ønsker de ikke en minimumsstørrelse på butikker, da det vil begrænse deres fremtidige muligheder for en fleksibel anvendelse af butiksarealerne. Fredericia Kommune har igangsat en detailhandelsanalyse, hvorfra de første resultater tyder på, at bymidten er sårbar overfor konkurrence fra Vestbyen. På baggrund af resultatet af detailhandelsanalysen anbefaler By & Erhverv derfor fortsat, at Fredericia Vest forbeholdes til butikker, der har behov for større lokaler, og at minimumsstørrelsen for butikker på 500 m 2 fastholdes i lokalplanen. Realiseringen af butikscenteret har ingen betydning for den i planloven fastlagte kvote for nybyggeri af butikker i Fredericia Vest, da der opføres præcis det samme etageareal, som de eksisterende, samt netop nedrevne bygninger rummede i alt. Indstillinger: By & Erhverv indstiller, - at By- & Teknikudvalget drøfter spørgsmålet om minimumsstørrelser på butikker til udvalgsvarer. og at det indstilles overfor Økonomiudvalget og Byrådet, Side 7

8 Byrådet, at Forslag til Lokalplan 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej vedtages som forslag, og - at lokalplanforslaget sendes i offentlig høring i 8 uger. Bilag: Åben - Lokalplanforslag 329 Vestcentret Center- og erhvervsområde ved Vejlevej.pdf Beslutning i By- og Teknikudvalget den : Udvalget anbefaler, at forslag til lokalplan 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej vedtages som forslag og sendes i offentlig høring i 8 uger. Fraværende: Turan Savas, Nicolaj Wyke Beslutning i Økonomiudvalget den : Tilbagesendes til By- og Teknikudvalget. Fraværende: Henning Due Lorentzen Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ny behandling Økonomiudvalget har bedt By & Erhverv undersøge, muligheden for, at tillade bestemte typer butikker (ex. køkkenbutikker) under 500 m 2 i forhold til bestemmelserne i lokalplanforslaget. By & Erhverv har i den forbindelse været i dialog med Naturstyrelsen for at afsøge muligheden for dette. Det er By & Erhvervs vurdering, at det ikke er muligt med lokalplanforslaget, at tillade butikker under 500m 2 begrænset til nogle bestemte udvalgte varegrupper. By & Erhverv vurderer fortsat, at det er afgørende for bylivet og handelslivet i kommunen, at der sikres en god og klar arbejdsdeling mellem bymidten og vestbyen som beskrevet i Detailhandelsanalysen for Fredericia Kommune 2014 : Arbejdsdelingen mellem bymidten og aflastningsområdet i Fredericia vest kan gøres tydeligere, så de to områder supplerer hinanden frem for at konkurrere. Konkurrence mellem de to områder skaber en situation med to indkøbsområder med mindre udbud og dermed lavere attraktivitet end to indkøbsområder med et stort udbud inden for hvert sit segment af butikker. Aflastningsområdet kan Side 8

9 Byrådet, fremover målrettes butikker inden for bil og bolig og forbeholdes butikker, der har behov for større lokaler. By & Erhverv vurderer, at den bedste model for at understøtte arbejdsdelingen mellem bymidten og vestbyen, vil være at fastholde en minimumsbutiksstørrelse på 500 m 2. Indstillinger: By & Erhverv indstiller, at det anbefales over for overfor Økonomiudvalget og Byrådet, - at lokalplanen vedtages som forslag, inkl. bestemmelsen om en minimumsbutiksstørrelse på 500 m 2, med følgende indskrevet i redegørelsen: - at lokalplanforslaget sendes i offentlig høring i 8 uger. Bilag: Åben - Lokalplanforslag nr 329 Vestcentret Center- og erhvervsområde ved Vejlevej.pdf Beslutning i By- og Teknikudvalget den : Anbefales. Beslutning i Økonomiudvalget den : Anbefales. Beslutning i Byrådet den : Godkendt som indstillet. Side 9

10 Byrådet, Høring af sundhedsaftalen Sagsnr.:13/3477 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Sundhedsaftalen er i øjeblikket i høring med høringsfrist den 6. oktober Sundhedskoordinationsudvalget har udarbejdet udkast til den sundhedsaftale, der efter sundhedsloven 205 skal indgås mellem Regionsrådet og de enkelte kommunalbestyrelser i regionen. Det har de blandt andet gjort på baggrund af de dialogmøder, der blev afholdt i hver enkelt syddansk kommune i foråret. Der er vedlagt udkast til høringssvar fra Byrådet. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget indstiller, at der afgives høringssvar til sundhedsaftalen og at det vedlagte høringssvar godkendes. Bilag: Åben - Høringsversion af sundhedsaftalen pdf Åben - Politisk høringssvar sundhedsaftalen pdf Beslutning i Økonomiudvalget den : Anbefales som indstillet af Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget. Beslutning i Byrådet den : Godkendt som indstillet. Side 10

11 Byrådet, Beskæftigelsesplan 2015 Sagsnr.:14/3560 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Udkast til beskæftigelsesplanen 2015 er i høring og LBR skal på dets møde den 10. september 2013 udarbejde høringssvar som endeligt behandles og godkendes i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalg, Økonomiudvalg og Byråd i september oktober (se tidsplanen nedenfor). Udkast til beskæftigelsesplanen er sendt til LBR den 24. juni. Desuden er planen sendt til Fredericia Erhvervsforening samt beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsesregionen, Fredericia Erhvervsforening har fremsendt et selvstændigt høringssvar og derudover har FTF Fredericias og LO Fredericias LBR-grupper fremsendt et fælles bemærkninger (begge vedhæftet). Der er tradition for at disse høringssvar fremsendes sammen med sagen til den endelige politiske behandling, men også at de danner grundlag for LBRs drøftelser og selvstændige høringssvar. Proces og tidsplan Arbejdet med Beskæftigelsesplan 2015 følger en fast tidsplan, der meldes ud fra centralt hold i forhold til høring og godkendelse i blandt andet Det Lokale Beskæftigelsesråd, fagudvalg og Byråd. I tillæg til den faste tidsplan har administrationen udarbejdet nedenstående tidsplan for udarbejdelsen af Beskæftigelsesplan 2014 i Fredericia Kommune. Tidspunkt Primo April Aktivitet Ministeren udmelder mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen i april Orientering om ministermål til LBR. 09. april Orientering om ministermål og tidsplan til B&S. 05. maj Det Regionale Beskæftigelsesråd i Syddanmarks beskæftigelseskonference. B&S og LBR deltager. 10. juni Beskæftigelses og Sundhed drøfter udkast til Beskæftigelsesplan juni Kommunen sender udkast til beskæftigelsesplan til beskæftigelsesregionen. 01. juli Udkast til beskæftigelsesplan sendes i høring hos LBR. 31. august Medlemmer af LBR fremsender eventuelle høringssvar til beskæftigelsesplanen. 31. august Beskæftigelsesregionen sender bemærkninger til beskæftigelsesplanen til kommunen. 10. september LBR afgiver samlet høringssvar til Beskæftigelsesplan på deres møde. 23. september Godkendelse af Beskæftigelsesplan i B&S. 30. september Godkendelse af Beskæftigelsesplan i ØK. 6. oktober Godkendelse af Beskæftigelsesplan i Byråd. Side 11

12 Byrådet, Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Kort om de indkomne bemærkninger. LBR har drøftet de indkomne bemærkninger og anbefaler, at punkterne fra LO/FTF, Fredericia Erhvervsforening samt beskæftigelsesregionen medsendes til videre politisk behandling. Derudover drøftede LBR, hvordan sociale klausuler kan medtages i større udbud samt behovet for samarbejder når LBR nedlægges. Det anbefales at der holdes et dialogmøde med Fredericia Erhvervsforening, Erhvervskontaktudvalget og Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget. Hans Jørgen Ebbesen foreslå, at der etableres brancheudvalg, som sammen med Jobcentret fokuserer på hvilke behov de har for arbejdskraft. Beskæftigelsesregionen udtaler at beskæftigelsesplanen indeholder og på en positiv måde adresserer alle væsentlige beskæftigelsespolitiske udfordringer indenfor de fire ministermål. Den positive udvikling i Fredericia anerkendes. LO/FTF: ser frafald og mangel på praktikpladser som et stort problem for unge og bakker op om de tiltag, der er beskrevet i beskæftigelsesplanen dog således at flere læ/praktikpladser ikke må fortrænge ordinært arbejde. er betænkelige ved prioriteringen af indsatsen i forhold til oprettelse af fleksjob i forhold til videreudvikling af fleksjobbernes arbejdsevne. Begge dele skal prioriteres. Indsatsen på sygedagpengeområdet mener FTF/LO skal suppleres med mere fokus på forebyggende indsats og på revalidering. LBR / FTF ønsker mere viden om oprettelsen af ti nye virksomhedscentre Der er stor tilfredshed med samarbejdet om bekæmpelse af langtidsledighed. LO/FTF har stor opmærksomhed rettet mod at undgå misbrug i forbindelse med løntilskud og praktikker. Bakker op om et øget virksomhedsrettet arbejde. Fredericia Erhvervsforening har en række kommentarer til beskæftigelsesplanens enkelte elementer. Der er lagt vægt på kommentarer vedrørende den øgede virksomhedskontakt, hvor foreningen gerne ser flere kvantitative mål for virksomhedssamarbejdet samt gerne indgår i et tættere samarbejde om udviklingen af denne. Derudover stiller foreningen sig til rådighed på en række områder for samarbejdet om det rummelige arbejdsmarked. Afsluttende gør Erhvervsforeningen sig nogle bemærkninger om undersøgelser af brugertilfredshed med jobcentret og undrer sig især over resultaterne af den seneste DI-undersøgelse. Side 12

13 Byrådet, Arbejdsmarkedsafdelingens bemærkninger til udarbejdelsen af den endelige beskæftigelsesplan: Arbejdsmarkedsområdet er et dynamisk område, hvor rammebetingelserne konstant ændrer sig. Den nuværende beskæftigelsesplan skal efter vedtagelsen tilpasses 1. Ekstraordinære indsatser vedtaget af byrådet ved budgetvedtagelsen 2. Konsekvenser af den kommende beskæftigelsesreform når bekendtgørelser og økonomiske rammevilkår offentliggøres i efteråret 3. Konsekvenser af en evt. ændring af refusionssystemet På baggrund af drøftelserne i LBR anbefaler Arbejdsmarkedsafdelingen. 1. At Fredericia Erhvervsforening efter budgetvedtagelsen inviteres til et møde med deltagelse af Erhvervskontaktudvalget, hvor der kan gås i dybden med beskæftigelsesplanen og de spørgsmål og anbefalinger Erhvervsforeningen har i deres høringssvar. 2. At der som en del af beskæftigelsesplanen for 2015 tages initiativ til en drøftelse af, hvordan der kan arbejdes med partnerskaber og social ansvarlighed i forbindelse med kommunale anlægsprojekter. 3. At Arbejdsmarkedsafdelingen udmønter af beskæftigelsesplanen i tæt samarbejde med de faglige organisationer og erhvervsforeningerne. Derved skal de bekymringsområder, der peges på i høringssvarene håndteres. 4. At udvalget på kommende møder drøfter hvordan den politiske dialog og sparring med faglige organisationer, erhvervsorganisationerne, uddannelsesinstitutioner og borgere kan fortsætte og styrkes i Indstillinger: Arbejdsmarkedsafdelingen indstiller, 1. at Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget drøfter de indkomne høringssvar 2. at beskæftigelsesplanen fremsendes til endelig godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd med tilføjelse af de fire anbefalinger sidst i vurderingsafsnittet. Bilag: Åben - Fa. erhvervsforenings høringssvar Åben - LO Fredericias og FTF's kommentarer til Beskæftigelsesplan LO og FTF's kommentarer til Beskæftigelsesplan 2015 for Fredericia Kommune.docx Åben - Beskæftigelsesregionens kommentarer til beskæftigelsesplan 2015 Åben - Beskæftigelsesplanen 2015 høringsversion 30 juni.pdf Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den : Indstillingerne godkendt. Side 13

14 Byrådet, Beslutning i Økonomiudvalget den : Beskæftigelsesplanen anbefales Beslutning i Byrådet den : Byrådet godkendte beskæftigelsesplanen. Side 14

15 Byrådet, Ændring af bestemmelser for TV- og radiooptagelser af byrådsmøder. Sagsnr.:14/9578 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Fredericia Byråd vedtog den 27. september 1991 nedenstående retningslinjer for afvikling af byrådets åbne møder for så vidt angår optagelse af byrådets åbne møder med TV, video, radio og båndoptager: at forhandlingerne under de åbne møder kan optages med TV, video, radio og båndoptager, at den tekniske gennemførelse af disse optagelser ikke må være til gene for hverken gennemførelsen af byrådets forhandlinger eller for tilhørernes muligheder for at overvære disse forhandlinger, at tvivlsspørgsmål foreløbigt afgøres af borgmesteren uden forhandling, idet byrådets medlemmer kan indbringe spørgsmål for byrådet i dets næste møde, og at optagemuligheden bortfalder 4 måneder før et byråds fratræden i forbindelse med et valg. I forbindelse med sidste valg blev det drøftet om tiden var løbet fra reglen om 4 måneders spærretid i forbindelse med valg til byrådet. Økonomiske konsekvenser: Ingen Vurdering: Ingen Indstillinger: Byråds- og Ledelsessekretariatet indstiller til Byrådet, at reglen, om 4 måneders spærretid i forbindelse med valg til byrådet, ophæves. Bilag: Beslutning i Byrådet den : Godkendt som indstillet. Side 15

16 Byrådet, Ansøgning om dispensation til svampebekæmpelse på golfbanen Sagsnr.:14/9457 Sagen afgøres i: Miljø- og Energiudvalget Sagsbeskrivelse: Natur & Miljø har modtaget en ansøgning fra Fredericia Golf Club om dispensation til bekæmpelse af svampeangreb på dele af golfbanen. Det drejer sig om bekæmpelse af svampeangreb på greens, svarende til et areal på i alt 1 ha. Konkret søges der om dispensation til at anvende fungicidet Proline EC 250 mod svamp, hvis det skulle blive nødvendigt. Proline må anvendes max 2 gange med 0,8 l/ha pr. gang, svarende til 1,6 l/ha i alt. Golfbanen er kommunal ejet jord og er forpagtet af Fredericia Golf Club. Byrådet besluttede i marts 2013 at ændre pesticidhandlingsplanen, så der fremover kan gives dispensation til sprøjtning på golfbanen imod ukrudt, svampeangreb og insektangreb inden for rammerne af bekendtgørelsen om anvendelse af pesticider på golfbaner samt randzoneloven og naturbeskyttelsesloven. Bekendtgørelsen om anvendelse af pesticider på golfbaner trådte i kraft den 14. marts Dens formål er at sikre, at der på landets golfbaner anvendes så begrænsede mængder plantebeskyttelsesmidler som muligt, og at de anvendte plantebeskyttelsesmidler har så begrænset påvirkning som muligt på miljøet og sundheden. Baggrunden for, at der stadig er mulighed for at anvende pesticider i begrænset omfang, er, at det ikke er realistisk at drive golfbaner uden et begrænset forbrug af pesticider til bekæmpelse efter behov af ukrudt på greens og fairways samt til bekæmpelse efter behov af insektlarver og andre skadevoldere. Denne erkendelse nåede Miljøministeriet frem til på baggrund af omfattende undersøgelser af driftsmæssige forhold og udfordringer på golfbaner forud for udarbejdelsen af bekendtgørelsen. En tilsvarende vurdering nåede en græskonsulent, som Fredericia Kommune fik bistand fra forud for Byrådets behandling i marts 2013 af pesticidhandlingsplanen (Byrådets møde den 4. marts 2013, punkt 26). Fredericia Golf Club har senest i foråret 2014 fået dispensation til pletvis bekæmpelse af hvidkløver på banen. Arealet, som blev berørt af sprøjtningen, udgjorde under 10 ha af golfbanens samlede areal på ca. 67 ha, hvoraf naturområder udgør 13,8 ha. Greens og rough arealer blev ikke berørt. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Side 16

17 Byrådet, Vurdering: Miljø- og Energiudvalget kan ifølge Fredericia Kommunes pesticidhandlingsplan give dispensation til pletvis behandling inden for rammerne af golfbanebekendtgørelsen. Pesticidhandlingsplanen giver ikke mulighed for en generel tilladelse. Den forudsætter, at der laves en vurdering fra gang til gang. Dette er i overensstemmelse med intentionerne i golfbanebekendtgørelsen, allerede fordi der kun må anvendes pesticider, hvis skadevolderen ikke kan håndteres uden anvendelse af sådanne. Om dette er tilfældet, må bero på en konkret vurdering fra gang til gang. På den baggrund er det Natur & Miljøs opfattelse, at der ikke kan gives en generel dispensation, men alene en dispensation for Forudsætningen er, at Fredericia Golf Club kan godtgøre, at der er et særligt behov, samt at der er tale om pletvis behandling under anvendelse af de mest skånsomme midler til formålet. Indstillinger: Natur & Miljø indstiller, at administrationen bemyndiges til inden for rammerne af pesticidhandlingsplanen og golfbanebekendtgørelsen - at give Fredericia Golf Club en dispensation gældende for 2014 til en pletvis behandling mod svampeangreb på greens under anvendelse af de mest skånsomme midler til formålet på de dele af golfbanen, hvor Fredericia Golf Club kan godtgøre, at der er et særligt behov. Bilag: Åben - SV: Pesticid dispensation Fredericia Golf Club Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den : Et flertal bestående af Christian Bro, Kenny Bruun Olsen, Steen Wrist Ørts og Kurt Halling fulgte indstillingen. Cecilie R. Schultz stemte imod og begærede sagen i Byrådet. Beslutning i Byrådet den : Et flertal bestående af A, C, O og V stemte for indstillingen. Et mindretal bestående af F og Ø stemte imod. Side 17

18 Byrådet, Ny organisering pr Sagsnr.:14/9905 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Fredericia Kommuner har pr kun 1 direktør (kommunaldirektøren), idet de øvrige direktørstillinger er vakante. Direktøren for Teknik og Miljø er blevet kommunaldirektør i Gribskov Kommune 1.8. Direktøren for Børn og Kultur er blevet kommunaldirektør i Fanø Kommune Direktøren for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked er blevet direktør på Syddansk Universitet På baggrund heraf og med henblik på at skabe en organisation, der i høj grad kan understøtte Byrådets politiske arbejde og arbejde strategisk foreslås det, at den fremtidige Direktion består af 3 medlemmer pr Den endelige fordeling af ansvarsområder i forhold til de 3 direktører afklares efterfølgende af kommunaldirektøren. Det foreslås endvidere, at kommunaldirektøren bemyndiges til at iværksætte ansættelsesprocessen, herunder indgå aftale med et rekrutteringsfirma og, efter drøftelse med borgmesteren, nedsætte et ansættelsesudvalg, således at tiltræden kan ske Side 18

19 Byrådet, Økonomiske konsekvenser: Besparelsen ved reduktion af direktionen til 3 indgår i rammebesparelsen budget på Økonomiudvalgets område. Vurdering: Kommunaldirektøren vurderer, at den nye organisering vil give en strategisk arbejdende direktion, der vil kunne understøtte Byrådets i dets arbejde og udvikle organisationen. Indstillinger: Kommunaldirektøren indstiller, 1. at Direktionen fra udgøres af 3 personer 2. at kommunaldirektøren fastlægger fordeling og opgaver for niveau 2 cheferne 3. at kommunaldirektøren bemyndiges til at iværksætte ansættelsesproces og indgå aftale med et rekrutteringsfirma til at bistå med processen 4. at kommunaldirektøren bemyndiges til, efter drøftelse med Borgmesteren, at nedsætte ansættelsesudvalg. Bilag: Ingen Beslutning i Økonomiudvalget den : Anbefales. Beslutning i Byrådet den : Godkendt som indstillet. Side 19

20 Byrådet, Side 20

21 Byrådet, Forslag fra SF om valg til repræsentantskabet for TRE-FOR Sagsnr.:14/10320 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Fra SF er modtaget følgende forslag Valg til repræsentantskabet for Trefor forslag fra SF til byrådsmødet den SF foreslår, at byrådet tager en grundig diskussion af valghandlingen forud for valget til Trefors repræsentantskab i november Det forbrugerstyrede selskab, forsyningsselskabet Trefor afholder valg til repræsentantskabet i november 2014 og efterfølgende valg blandt repræsentantskabet til bestyrelsen for selskabet. Sidste frist for at opstille som kandidat til repræsentantskabet var torsdag den 25. september Den 3. oktober 2014 får kandidaterne besked på om deres kandidatur er blevet godkendt af Trefor. Der skal vælges 122 medlemmer for 4 år. Den 24. oktober 2014 annonceres/offentliggøres hvem der er kandidater til repræsentantskabsvalget i Trefor. Selve valgafstemningen er elektronisk og foregår over 15 dage i november Valget foregår i 5 kredse under Trefor; Vejen, Kolding, Middelfart, Vejle og Fredericia. Der udsendes en stemmeseddel pr. installationsnummer/måler. jf. valgreglernes pkt Det lyder umiddelbart demokratisk, men er det nu også det? Denne valgregel betyder, at virksomheder med mange målere, får tilsendt mange stemmesedler herunder Fredericia Kommune, som får tilsendt rigtig mange stemmesedler. I Fredericia kommune har praksis været at stemmesedlerne blev fordelt til byrådsmedlemmerne, som så kunne give dem videre til den eller de kandidater de støttede. Det betyder at der ved selve valget sidder kandidater ved computeren og afgiver rigtig mange stemmer på sig selv. Man må formode at hovedparten af repræsentantskabet bliver valgt på denne måde og derfor er der formentlig grundlag for en revitalisering af den måde store forbrugere, takler deres valghandling på. SF er bekendt med, at det er Trefor som fastsætter, hvordan valghandlingen skal foregå, og derfor er vi helt bekendt med, at byrådet kun kan tage en debat om, hvordan byrådet håndterer de mange stemmesedler, som de selv er ansvarlige for. Fredericia kommune kunne måske blive den storforbruger, som går forrest i demokratiseringen af valgprocessen i Trefor når nu Trefor ikke selv har villet ændret reglerne for valghandlingen. Side 21

22 Byrådet, Økonomiske konsekvenser: Ingen Vurdering: Ingen Indstillinger: Byråds- og Ledelsessekretariatet indstiller forslaget til behandling. Bilag: Beslutning i Byrådet den : Sagen drøftet. Den nuværende ordning fastholdes, men sagen drøftes på ny efter valget. Side 22

23 Byrådet, Lukket - Genforhandling - Reklamefinancieret byudstyr - koncessionsaftale Sagsnr.:14/674 Sagen afgøres i: Byrådet Side 23

24 Byrådet, Lukket - Salg af ejendom Sagsnr.:14/10027 Sagen afgøres i: Byrådet Side 24

25 Byrådet, Underskriftsside Jacob Bjerregaard Susanne Eilersen Ole Steen Hansen Henning Due Lorentzen Lars Ejby Pedersen Steen Wrist Ørts Turan Savas Lasse Strüwing Hansen Christian Bro Bente Gertz Bente Ankersen Jane Findahl Jean Brahe Kurt Halling Jan Schrøder Kenny Bruun Olsen Pernelle Jensen Christian Jørgensen Frances O'Donovan Nicolaj Wyke Cecilie Roed Schultz

26 Bilag: Risikoanalyse 2015.xlsx Udvalg: Byrådet Mødedato: 06. oktober Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 64468/14

27 Risikoberegning med udgangspunkt i estimeret udskrivningsgrundlag pr. 15/9 14. Befolkningstal Nettoprovenu Vækst Fredericia Vækst land Grundværdier Efterregulering I alt Statsgaranti Selvbudgettering - vækstskøn august ,8 2,7 2,6 3, Befolkningsprognose 50 flere ,8 2,7 2,6 3, Befolkningsprognose 100 flere ,8 2,7 2,6 3, Befolkningsprognose 100 flere samme vækst som land ,6 3,2 2,6 3, Pr. 10 september forventes væksten i Fredericia at blive lavere end landsgennemsnittet. Befolkningstallet forventes lavere end statsgarantien. Der er pt indbyggere + cirka 60 borgere som vi er betalingskommune for. I alt ca borgere.

28 Bilag: Lokalplanforslag nr 329 Vestcentret Center- og erhvervsområde ved Vejlevej.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 06. oktober Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 64908/14

29 Lokalplan 329 Vestcentret Center og erhvervsområde ved Vejlevej FORSLAG Offentliggjort 22. oktober 2014 I høring til 17. december 2014 Forslag september

30 Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan? 3 Redegørelse Formål 4 Baggrund 5 Eksisterende forhold 6 Fremtidige forhold 8 Forhold til miljøet 11 Tekniske anlæg og forsyning 13 Forhold til anden planlægning og lovgivning 14 Bilag Kortbilag 1 - Lokalplanens afgrænsning 41 Kortbilag 2 - Luftfoto 42 Kortbilag 3 - Eksisterende forhold 43 Kortbilag 4 - Fremtidige forhold 44 Kortbilag 5 - Illustrationsplan 45 Bilag 6 - Servitutredegørelse 46 Bestemmelser 17 1 Lokalplanens formål 18 2 Område- og zonestatus 19 3 Anvendelse 20 4 Vej, sti og parkeringsforhold 22 5 Udstykning 24 6 Tekniske anlæg og forsyning 25 7 Klima og miljøforhold 26 8 Bebyggelsens omfang og placering 27 9 Bebyggelsens udformning og fremtræden Skiltning Ubebyggede arealer Terrænregulering Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse Servitutter Ophævelse af lokalplan Lokalplanens retsvirkninger Vedtagelsespåtegning 40 2 Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej

31 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en detaljeret fysisk plan, som kan fastlægge et områdes anvendelse, bebyggelsens omfang og placering, veje og stier, friarealer osv. indenfor lokalplanens område. Ifølge planloven kan kommunen altid beslutte at tilvejebringe en lokalplan. Desuden siger loven, at kommunen skal udarbejde en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større byggeog anlægsarbejder. Hensigten hermed er at sikre sammenhæng i planlægningen. For at give alle mulighed for at fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag skal kommunen offentliggøre et forslag til lokalplan, inden planen kan vedtages endeligt. Således skal lokalplanforslaget annonceres og fremlægges offentligt i mindst 8 uger. Bemærkningerne skal indgå i kommunens videre overvejelser. Men det er alene Fredericia Kommune, der står med den endelige afgørelse, når lokalplanen skal endeligt vedtages. Efter den endelige vedtagelse af lokalplanen bliver den indberettet til PlansystemDK. En lokalplan består af 2 afsnit. I Redegørelse er der gjort rede for lokalplanens indhold samt lokalplanens forhold til anden planlægning. I sidste afsnit følger Bestemmelser, der indeholder de egentlige bebyggelsesregulerende bestemmelser, som er bindende for de enkelte grundejere og endelig lokalplanens retsvirkninger. Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 3

32 Formål REDEGØRELSE Lokalplanens formål Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at opføre et nyt Vestcenter samt at gennemføre en samlet planlægning af centerområdet ved Vejlevej, så det lever op til nuværende og fremtidige behov for detailhandel i Fredericia Kommune. Lokalplanen afgrænses af Vejlevej, Venusvej, Jupitervej og Teglværksvej og er i Kommuneplan udlagt til centerformål som en del af et aflastningscenter til Fredericia midtby. Her er mulighed for at opføre ny bebyggelse til eksempelvis butikker, servicevirksomheder, kontorer og lignende. Vejlevej Lokalplanen opstiller krav til butiksstørrelser og planlægger således for, at området fortrinsvis kommer til at indeholde dagligvarebutikker samt store udvalgsvarebutikker, som pga. butikskoncept og varesortiment normalt ikke placerer sig i bymidterne. Lokalplanen har desuden til formål at fastlægge bestemmelser for placering og udformning af ny bebyggelse, sikre hensigtsmæssige adgangs- og parkeringsarealer til områdets funktioner samt bevare områdets beplantningsstruktur. Jupitervej Teglværksvej Venusvej Lokalplanområdet 4 Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej

33 Baggrund Detailhandelsfordeling i Fredericia Kommune REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund Baggrunden for udarbejdelse af lokalplanen er et ønske fra ejeren af Vestcentret, beliggende på matrikel nr. 1fx, Fredericia Stadsjorder, Venusvej 10, om at opføre et nyt butiksbyggeri med næsten samme beliggendhed som det netop nedrevne Vestcenter. Baggrunden for dette ønske er bl.a., at den tidligere centerbebyggelse ikke var tidssvarende og attraktiv i forhold til både udformning, karakter og funktion af et centerområde. Lokalplanområde 329 Lokalplanen skal sikre, at området kan omdannes til et attraktivt centerområde som en del af det eksisterende aflastningscenter til midtbyen. Derfor har Fredericia Kommune ønsket at inddrage et større område i lokalplanen således, at der sikres et ensartet plangrundlag for centerområdet. Detailhandelsfordeling Fredericia Kommune Signaturforklaring Detailhandel midtbyen Signaturforklaring Bydelscentre Aflastningscenter Detailhandel midtbyen Område Bydelscentre til butikker med særlig pladskrævende varegrupper Aflastningscenter Område til butikker med særlig pladskrævende varegrupper Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 5

34 Eksisterende forhold REDEGØRELSE Beliggenhed, afgrænsning og størrelse Lokalplanområdet er beliggende i Fredericia Vest og afgrænses af Vejlevej mod nord og Venusvej mod syd. Mod vest er området afgrænset af Jupitervej og mod øst af Teglværksvej. Lokalplanområdet omfatter matriklerne: 1fv, 1fx, 1gk, 284t, 288c, 288d, Fredericia Stadsjorder og udgør et areal på ca. 5,35 ha. Områdets omgivelser Områdets nærmeste omgivelser er generelt karakteriseret af større bygningsvoluminer, først og fremmest større butikker, orienteret mod indfaldsvejen Vejlevej. Området øst for lokalplanområdet indeholder en blanding af boliger og lettere erhverv, hvor skalaen på bebyggelsen generelt er mindre end erhvervsbebyggelsen vest for lokalplanområdet. Korskærparken Butikker langs Vejlevej Syd for Venusvej ligger boligområdet Stjernevejskvarteret, som er et større parcelhusområde, mens etageboligområdet Korskærparken er beliggende nord for Vejlevej. Zonestatus Området er i byzone. Megacentret Erhverv Lokalplan 329 Blandet bolig og erhverv Anvendelse Området anvendes ved lokalplanens udarbejdelse til centerområde i form af et aflastningscenter. Bebyggelse og anlæg På ejendommene er opført større bygningsvoluminer med forskellige typer anvendelse herunder eksempelvis dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker, bank og apotek. Herudover er Fredericia Fjernvarme A.m.b.a. beliggende i den sydvestlige del af lokalplanområdet. Stjernevejskvarteret 6 Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej

35 REDEGØRELSE Bebyggelserne inden for området er opført i én etage med flade tage i varierende materialer. Generelt er facaderne opført i beton eller plademateriale i lyse, hvide og grå nuancer. Ubebyggede arealer Bebyggelsen mod Vejlevej ligger tilbagetrukket fra vejen med parkeringsareal og et grønt forareal ud til vejen. De øvrige udearealer omkring bygningerne anvendes primært til parkeringsarealer og varegård. Langs lokalplanområdets sydlige grænse ved Venusvej er plantet en række lindetræer, der fortsætter vest for lokalplanområdet. Træerne er med til at understrege Venusvejs grønne karakter. Langs områdets syd-vestlige grænse ud mod Jupitervej er ligeledes plantet en række lindetræer. På forarealerne ud mod Vejlevej er plantet flere enkeltstående træer. Trafikale forhold Området har vejadgang fra Vejlevej, Venusvej, Jupitervej og Teglværksvej. Internt i området findes større parkeringsarealer til de forskellige butikker, og der er adgang mellem matriklerne bl.a. via parkeringsarealerne. Der er desuden forbindelse mellem Venusvej og Vejlevej via et færdselsareal gennem området. Der er cykelsti langs områdets nordlige og sydlige grænse på henholdsvis Vejlevej og Venusvej. Miljø Der er ikke konstateret miljøkonflikter i forhold til de eksisterende anvendelser inden for området. Eksisterende butikker, Apotek og Legetøjsbutik Eksisterende butikker langs Vejlevej Eksisterende dagligvarebutik, Føtex Beplantning langs Venusvej Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 7

36 Fremtidige forhold REDEGØRELSE Anvendelse Lokalplanområdet udlægges i overensstemmelse med Kommuneplan til centerområde som en del af et aflastningscenter. Inden for området kan der etableres dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker, liberale erhverv, offentlig og privat service herunder blandt andet fitnesscenter, tankanlæg, bank og lignende, samt virksomheder inden for virksomhedsklasse 1-3 herunder større og mindre industri, lager- og værkstedsvirksomhed samt kontorerhverv, restauranter og lignende funktioner. Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål må ikke overstige m² indenfor lokalplanområdet som helhed. Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for den enkelte butik må ikke overstige m² for dagligvarebutikker og m² for udvalgsvarebutikker. Indenfor lokalplanområdet er bruttoetagearealet til butiksformål fordelt således, at der fastlægges et maksimalt bruttoetageareal til butiksformål indenfor lokalplanens byggefelter. Dog må der ikke opføres detailhandel inden for byggefelt nr. V, hvor Fredericia Fjernvarme ligger. Fjernvarmecentralen på matrikel nr. 288c og 288d, begge Fredericia Stadsjorder, bibeholdes som reserve for TVIS overskudsvarme. Ejendommen kan derudover udnyttes til andre erhvervsformål. Der må ikke etableres boliger inden for lokalplanområdet. Disponering I lokalplanen fastlægges byggelinjer mod de omgivende veje, og der udlægges desuden byggefelter, som fastlægger bebyggelsens placering. Mellem byggefelterne udlægges areal til adgangs- og parkeringsarealer bl.a. til fællesparkering, varelevering og lignende. Dette kan i princippet gøres som vist på kortbilag 5 Illustrationsplan og på illustrationen side 9. Placeringen af byggefelterne og de fastlagte byggelinjer medvirker til, at områdets karakter mod Vejlevej bibeholdes med to rækker parkeringspladser omkring en intern vej og et grønt forareal. Den grønne karakter mod Venusvej bevares ligeledes, som et grønt forareal med vejtræer. Den nye bebyggelse inden for byggefelt nr. II (Vestcentret) etableres som en samlet bebyggelse, og der udlægges et sammenhængende parkeringsareal i samspil med nabobebyggelserne. Bebyggelsen opføres i facadebyggelinjen som vist på kortbilag 4 Fremtidige forhold, således, at der skabes en klar struktur og retning i området i forhold til de primære færdsels- og parkeringsarealer. Indgange til bebyggelserne planlægges orienteret mod parkeringsarealerne. Lokalplanen udlægger byggefelter, der omfatter de eksisterende bebyggelser inden for området. En mulig fremtidig indretning af området er vist på kortbilag 5 Illustrationsplan. 8 Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej

37 REDEGØRELSE Bebyggelse Ny bebyggelse inden for området må ikke opføres i mere end 3 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 10 meters højde. Bebyggelse placeret nærmere end 15 meter fra vejskel mod Venusvej må ikke overstige 7 meters højde. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 60, for den enkelte ejendom inden for området. Bebyggelse skal ved sin udformning, proportioner, materialer og farver gives en ydre fremtræden, så der opnås en arkitektonisk god helhedsvirkning i forhold til omgivelserne. Facader på bebyggelse inden for lokalplanområdet skal primært fremstå i beton, som pudset eller blankt murværk eller i plademateriale og skal fremstå i farverne hvid, lys grå eller mørk grå og mørk brun. Mindre dele af facaderne må etableres med andre materialer. Tage skal fremstå flade eller med ensidig taghældning på højst 10 grader og skal enten beklædes med tagpap eller udføres som grønne tage dækket med vegetation af f.eks. græs eller sedum-arter. I tilfælde hvor man vælger at etablere ophold på tagfladen kan andre materialer anvendes. Skiltning inden for lokalplanområdet skal være enkel og informativ og skal tilpasses bebyggelsen. Der må opsættes 1 facadeskilt og 1 udhængsskilt pr. virksomhed i forbindelse med virksomhedens indgang. Virksomheder med facade til flere sider må opsætte 1 facadeskilt yderligere. Inden for lokalplanområdet må der mod Vejlevej placeres skiltepyloner til fællesskiltning for områdets virksomheder samt opstilles højst 3 flagstænger. Illustrationsplan Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 9

38 REDEGØRELSE Grønne områder, friarealer og beplantning Langs Vejlevej samt langs dele af Venusvej, Jupitervej og Teglværksvej udlægges grønne forarealer, som skal tilsås med græs. Rækken af vejtræer mod henholdsvis Venusvej og Jupitervej bevares som en samlet trærække. Lokalplanen stiller krav om, at der skal etableres udendørs opholdsarealer for områdets ansatte svarende til 5 % af erhvervsetagearealet. Opholdsarealerne skal etableres, så de er egnede til formålet, og de må etableres på terræn og/eller på tagflader. Trafikale forhold De eksisterende vejadgange fra Vejlevej, Venusvej, Jupitervej og Teglværksvej til lokalplanområdet fastholdes, ligesom interne overkørsler mellem matriklerne i området bibeholdes. Det interne vejareal, der forbinder Vejlevej og Venusvej, fastholdes ligeledes med lokalplanen. Med lokalplanen vil den vestlige vejadgang fra Venusvej til matrikel nr. 1fx, Fredericia Stadsjorder blive reserveret til varelevering til den nye bebyggelse således, at man til den nye bebyggelse kan separere varetrafik og kundetrafik. I forbindelse med denne overkørsel vil der blive friholdt et areal mellem byggefeltet og vejen, så der kan etableres et manøvreareal for varelevering, som er synligt fra Venusvej. Inden for lokalplanområdet skal der etableres parkeringspladser svarende til minimum: 1 p-plads pr. 25 m² etageareal til dagligvarebutikker. 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til udvalgsvarebutikker. 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til liberale erhverv, administrative erhverv. 1 p-plads pr. 100 m² etageareal til andet erhverv. Heraf skal der etableres handicapparkeringspladser til henholdsvis almindelige biler og kassebiler. Parkeringsarealerne etableres som fællesparkering for flere ejendomme, hvorfor kravet til parkering er lempet i forhold til retningsgivende parkeringskrav i Kommuneplan Der etableres cykelparkering i tilknytning butikkernes ankomstarealer svarende til 1 cykelparkeringsplads pr. 100 m² etageareal for liberale erhverv, dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Miljø Den nye anvendelse af lokalplanområdet medfører ikke væsentlig ændring i forhold til miljøpåvirkning af omgivelserne. Lokalplanen sikrer, at den fremtidige anvendelse af området kun må påvirke omgivelserne i mindre eller ubetydelig grad. Mindst tilladte miljøklasse er 1 Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad og således kan integreres med boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger er 0 m. Maksimalt tilladte miljøklasse er 3 Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger er 50 m. Eksisterende lovlig anvendelse inden for området må fortsætte som hidtil. 10 Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej

39 Forhold til miljøet REDEGØRELSE Trafikstøj Lokalplanområdet bliver påvirket af trafikstøj fra de omkringliggende veje. Ved opførelse af nyt byggeri skal det sikres, at det konstante udendørs støjniveau på bebyggelsen og opholdsarealer ikke overstiger Lden 58 db. For lokaler til kontorerhverv skal der sikres et indendørs støjniveau på max. Lden 38 db. Kan støjgrænserne ikke overholdes på bygningsfacaderne, skal det indendørs støjniveau sikres ved særlig god isolering af facader og vinduer (indvendige lydisolerende ruder). Virksomhedsstøj Grænserne for virksomhedsstøj følger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj målt udendørs jf. Vejledning nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder. Inden for lokalplanområdet samt i naboområder udlagt til centerformål er de vejledende støjgrænser: 55 db(a) hverdage 7-18 og lørdage db(a) hverdage 18-22, lørdage og søndage db(a) alle dage Der er udarbejdet støjberegninger, som redegør for de støjmæssige udfordringer ved varelevering fra Venusvej. Konklusionen af støjberegningen viser, at støjen fra varelevering i dagstimerne kan overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj i dagtimer forudsat, at der etableres en støjskærm mellem Venusvej og butikkerne. Derudover viser beregningerne, at det ikke er muligt at overholde Miljøstyrelsens vejledende grænser for støj i tidsrummet 22-07, hvorfor det ikke vil være muligt at få varer leveret i natteperioden. Jordforurening Forhold om jordforening reguleres af Lov om forurenet jord. Lokalplanområdet ligger i byzone og er ved lokalplanens vedtagelse områdeklassificeret som lettere forurenet. Dvs. at al flytning af jord væk fra den enkelte ejendom i området er omfattet af anmeldepligt og skal ske i henhold til den til enhver tid gældende Jordflytningsbekendtgørelse. Den til enhver tid gældende områdeklassificering kan ses på kommunens hjemmeside eller på Danmarks Miljøportal. En del af lokalplanområdet er kortlagt som muligt forurenet jord på vidensniveau 1 efter Lov om forurenet jord. Baggrunden for kortlægningen på vidensniveau 1 er, at der er fundet forurening i jorden omkring fjernvarmecentralen. Flytning af jord væk fra området skal derfor ske efter en jordhåndteringsplan, som kommunen har godkendt. Hvis der under bygge- og anlægsarbejde træffes forurening, skal I naboområderne udlagt til boligformål er de vejledende grænseværdier: 45 db(a) hverdage 7-18 og lørdage db(a) hverdage og lørdage og søndage db(a) alle dage Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 11

40 REDEGØRELSE arbejdet stoppes, og kommunen straks underrettes. Kommunen og regionen vil herefter tage stilling til, om forureningen har betydning for arealets kortlægning og det aktuelle projekt. Grundvand Området er ikke omfattet af drikkevandsinteresser. Lokalplanens realisering medfører ingen væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Klima Lokalplanen muliggør opsætning af anlæg til indvinding af solenergi på tagflader og facader inden for området og muliggør desuden etablering af grønne tage. Grønne tage er tage dækket med bevoksning af græs eller sedum-arter, der optager og fordamper op til 1/3 af nedbøren på taget og dermed aflaster spildevandssystemet. Grønne tage medvirker desuden til at køle bygningen om sommeren og holde på varmen om vinteren. Beslutningen om, at lokalplanen ikke antages at få væsentlig indvirkning på miljøet tager afsæt i screeningen samt det faktum, at lokalplanen ikke omfatter projekter efter lovens bilag 3 og 4, og ikke ændrer anvendelse, højde eller bebyggelsesprocent væsentligt i forhold til det eksisterende plangrundlag. Som led i screening for miljøvurdering er der udarbejdet støjberegninger for støjudbredelsen ved varelevering til butikkerne fra Venusvej. Fredericia Kommune vurderer, at støjberegningerne er fyldestgørende til en redegørelse for de støjmæssige problematikker i en sådan grad, at det ikke giver anledning til at igangsætte en egentlig miljøvurdering af lokalplanen. Lokalplanen muliggør, at regnvand fra tage må opsamles og genanvendes. Miljøvurdering Som følge af Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal planer, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet, miljøvurderes. Der er foretaget en screening af lokalplanen efter lovens 3, stk. 1, nr. 3. På baggrund heraf vurderer Fredericia Kommune, at de miljømæssige konsekvenser som følge af lokalplanens gennemførelse er af en sådan karakter, at udarbejdelse af en miljøvurdering ikke er nødvendig. 12 Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej

41 Tekniske anlæg og forsyning REDEGØRELSE Lokalplanen fastlægger, at ny bebyggelse ikke må tages i brug, før tilslutning til fjernvarme-, vand-, spildevand og elforsyning har fundet sted. Vand Lokalplanområdet forsynes med vand fra almen vandforsyning som fastlagt i Fredericia Kommunes Vandforsyningsplan Varme Lokalplanområdet forsynes med kollektiv varmeforsyning. Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. Ny bebyggelse skal opføres som lavenergi 1 bebyggelse eller bedre i henhold til bygningsreglementet jf. retningslinje om lavenergibyggeri i Kommuneplan For erhvervsbyggeri kan der gives mulighed for dispensation fra energikravet i retningslinje om lavenergibyggeri, hvis det kan dokumenteres, at fravigelserne ikke vil øge CO2-belastningen. Dette kan være aktuelt ved virksomheder, der udelukkende kan opvarmes ved egen overskudsvarme fra produktion eller aktiviteter, eller hvor et acceptabelt indeklima kun vil kunne sikres ved mekanisk køling. Ifølge Planlovens 19, stk. 4. skal kommunalbestyrelsen dispensere fra en lokalplans bestemmelser om tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, når bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelse. Ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet. Elektricitet Lokalplanområdet forsynes med elektricitet via TRE-FOR s ledningsnet. Spildevand Lokalplanområdet er omfattet af Fredericia Kommunens Spildevandsplan. Ny bebyggelse skal tilsluttes spildevandsselskabets kloaksystem og kloakeres i overensstemmelse med Fredericia Kommunes Spildevandsplan. Den maksimale tilladte befæstelsesgrad (der omfatter bygningernes grundareal og befæstede arealer som f.eks. vej-, parkerings- og opholdsarealer) fremgår af spildevandsplanen. Såfremt befæstelsesgraden inden for området overstiger den fastlagte værdi, skal der etableres anlæg til forsinkelse af regnvand inden for lokalplanområdet. Ved anvendelse af grønne tage er der mulighed for at optimere udnyttelsen af den maksimale befæstelsesgrad. Ved byggeri med kælder gælder, at spildevandsselskabets kloaksystem normalt ikke kan modtage regn- og spildevand fra kælderplan uden installation af en pumpe i kælderen. Tag- og overfladevand fra lokalplanområdet kan som udgangspunkt ikke nedsives inden for områder, som er kortlagt som forurenet på vidensniveau 1. Der ligger en spildevandsledning under det sydligste byggefelt som vist på bilag 6 Servitutoversigt Hvis denne del af byggefeltet ønskes udnyttet, skal der indgås en aftale med Fredericia Spildevand om at flytte denne spildevandsledning. Renovation Sortering, opbevaring og håndtering af affald skal ske i henhold til Fredericia Kommunes gældende regulativer om affald. Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 13

42 Forhold til anden planlægning og lovgivning REDEGØRELSE Kommuneplan Området ligger ifølge Kommuneplan inden for rammeområde V.C.1. Kommuneplanen udlægger området til centerområde, aflastningscenter. Inden for området kan der etableres butikker, offentlig og privat service, og området kan anvendes til virksomheder, som kun giver ringe eller middel påvirkning af omgivelserne dvs. virksomhedsklasse 1-3 f.eks. større og mindre industri, lager- og værkstedsvirksomhed samt kontorerhverv, restauranter og lignende funktioner. Det maksimale bruttoetageareal til butikker i det samlede aflastningscenter er i alt m². Lokalplanen giver mulighed for at opføre samme antal etagekvadratmeter, som eksisterende forhold. Det vil sige m 2. Realiseringen af lokalplanen medfører derfor ikke yderligere detailhandelskvote til området. Kommuneplanen fastlægger, at ny bebyggelse må opføres i op til 3 etager og maks. 10 meters højde, og bebyggelsesprocenten for området er fastsat til 60. Kommuneplanen udstikker følgende retningsgivende parkeringskrav for hele området: 1 p-plads pr. 20 m² etageareal til dagligvarebutikker. 1 p-plads pr. 30 m² etageareal til udvalgsvarebutikker. 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til liberale erhverv, administrative erhverv. 1 p-plads pr. 100 m² etageareal til butikker med særlig plads- krævende varer. 1 p-plads pr. bolig. Da der etableres større samlede p-pladser for et område, og herved opnås en fleksibel anvendelse, er p-kravet i lokalplanen nedsat til: 1 p-plads pr. 25 m² etageareal til dagligvarebutikker. 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til udvalgsvarebutikker. 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til liberale erhverv, administrative erhverv. 1 p-plads pr. 100 m² etageareal til andet erhverv. Cykelparkeringskravet til lokalplanområdet er 1 cykelparkeringsplads pr. 100 m² etageareal for liberale erhverv, dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Ifølge Kommuneplanen kan p-kravet nedsættes, hvis der etableres større samlede p-pladser for et område eller ved fleksibel anvendelse. Lokalplanen er således i overensstemmelse med bestemmelserne for området i Kommuneplan Eksisterende lokalplan Lokalplanområdet er omfattet af den eksisterende Lokalplan nr. 127 Center og erhvervsområde ved Vejlevej/Venusvej, vedtaget den 3. august Området ønskes disponeret på en mere hensigtsmæssig måde end, hvad gældende lokalplan åbner mulighed for. Derfor udarbejdes en ny lokalplan for området. Med vedtagelsen af denne lokalplan aflyses Lokalplan nr. 127 for det område, der er omfattet af denne lokalplans område. 14 Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej

43 REDEGØRELSE Påvirkning af bymiljø Ifølge Lov om planlægning 16, stk. 6, skal der, i lokalplaner der muliggør etablering af butikker, redegøres for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet herunder den eksisterende bebyggelse i området, friarealer og trafikale forhold. Lokalplanområdet er beliggende i et område, der i kommuneplanen er udlagt til aflastningscenter, og lokalplanen giver mulighed for at opføre butikker inden for de overordnede rammer fastlagt i kommuneplanen. Området er allerede i dag udbygget med forskellige butikker, servicefunktioner og andre typer af virksomheder, som karakteriserer et centerområde. Lokalplanen fastlægger byggelinjer og byggefelter, der bl.a. er med til at sikre, at der etableres en ensartet karakter langs vejene i forhold til etablering af grønne forarealer, bebyggelseskarakter osv. Disse træk er i forvejen karakteristiske for området og er derfor med til at integrere ny bebyggelse i områdets overordnede disponering. Bebyggelse skal ved sin udformning, proportioner, materialer og farver gives en ydre fremtræden, så der opnås en arkitektonisk god helhedsvirkning inden for det enkelte byggefelt samt til nabobebyggelserne. at højne trafiksikkerheden både for bløde trafikanter på Venusvej og på parkeringsarealerne foran butikkerne. I forbindelse med vendemuligheden må der opsættes en gennemsigtig støjafskærmning, såfremt støjpåvirkningen i forhold til boligområdet syd for Venusvej er højere end de fastlagte støjgrænser. Til de enkelte butikker og virksomheder fastlægges et parkeringskrav som sikrer, at der etableres et tilstrækkeligt antal parkeringspladser til de enkelte funktioner indenfor området således, at parkering ikke vil foregå på omgivende veje. Parkeringsarealerne skal etableres som fællesparkering for flere ejendomme og vil blive placeret således, at der etableres samlede og overskuelige parkeringsarealer i tæt tilknytning til butikkernes indgange. Det vurderes, at bebyggelse, vejbetjening og parkering ikke vil give anledning til væsentlige påvirkninger af det omgivende bymiljø og friarealer. Området er velbeliggende i forhold til det overordnede vejnet og har bl.a. vejadgang fra indfaldsvejen Vejlevej. Derudover er der stor tilgængelighed internt i området, hvilket er med til at skabe et hensigtsmæssigt samspil mellem de enkelte virksomheder og butikker inden for området. Ud over vejadgangene fra Vejlevej er der fra de fleste ejendomme vejadgang til en eller flere af de øvrige omgivende veje. Den vestligste vejadgang fra Venusvej, markeret som A på kortbilag 4, er fastlagt til brug for varelevering, hvilket betyder, at man kan adskille varetrafik og kundetrafik. Samtidig udlægges areal til vendemulighed i forbindelse med vejadgangen til varelevering. Denne vendemulighed skal være synlig fra Venusvej og har til hensigt at sikre, at varebiler ikke bakker og vender på offentlig vej. Disse tiltag vil begge bidrage til Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 15

44 REDEGØRELSE Fredning og Naturbeskyttelse EU har udpeget en gruppe dyrearter, der er særligt sårbare og truede. Arterne fremgår af Habitatdirektivets bilag IV, og de kaldes derfor i daglig tale for bilag IV-arter. Alle former for forsætlig indfangning eller drab på bilag IV-arter er ulovlig. Derudover er forsætlig forstyrrelse af disse arter, især i perioder hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer, også forbudt. I Fredericia Kommune lever flere bilag IV-arter. De relevante arter for lokalplanområdet er: vandflagermus, troldflagermus, sydflagermus, markfirben og stor vandsalamander. Ved vedtagelsen af lokalplanen er der ikke kendskab til nogle af disse arter indenfor lokalplanområdet. Det kan dog ikke udelukkes, at der findes bilag IV-arter i området. Der skal derfor inden påbegyndelse af evt. byggeri m.v. laves en konkret vurdering af, om området er levested for bilag IV-arter. Servitutter Private tilstandsservitutter, som er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planens bestemmelser jf. Planlovens 18. Private tilstandsservitutter, hvis opretholdelse vil være i strid med lokalplanens formål, kan gøres ugyldige, når de angives i lokalplanen. Rådighedsservitutter kan ikke ændres/ophæves med lokalplanen, men skal ændres/ophæves efter aftale mellem parterne eller ved ekspropriation. Oversigt over gældende servitutter fremgår af Bilag 6 Servitutliste. Tinglyste ledninger skal respekteres Der er tinglyst en rådighedsservitut omhandlende fordeling af parkeringspladser. For at realiserer det planlagte byggeri inden for byggefelt nr. II forudsættes derfor, at parkeringsarealet kan omlægges. Kystområder Lokalplanområdet ligger i den kystnære del af byzonen ca. 1,3 km fra havnen og Lillebælt og er omgivet af bymæssig bebyggelse. Lokalplanen muliggør ny bebyggelse indenfor et område, som allerede i dag er bebygget. Derudover er der i den gældende planlægning for området allerede mulighed for at opføre bebyggelse i op til 10 meters højde. Lokalplanen giver derfor ikke mulighed for at opføre højere bebyggelse end i dag. Det vurderes på den baggrund, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning af byens kystprofil. Der er derfor ikke udført visualiseringer af indpasningen i kystprofilen. Museumsloven I henhold til Museumslovens 25 kan bygherre forud for igangsætning af anlægsarbejde anmode VejleMuseerne om en udtalelse vedrørende sandsynligheden for fund af arkæologisk betydning. Hvis der under anlægsarbejde stødes på fund med arkæologisk/historisk interesse, skal arbejdet straks standses, og VejleMuseerne kontaktes jf. Museumslovens 27. Med hensyn til de finansieringsmæssige forhold henvises til Museumslovens 26 og 27. Udtalelse indhentet fra VejleMuseerne: Det berørte areal indenfor LP329 er bebygget i forvejen og således er de evt. arkæologiske interesser sandsynligvis ødelagte i forbindelse med dette. Der skal dog i al almindelighed henvises til museumslovens 27. Hvis der i forbindelse med anlægsarbejdet fremkommer fortidsminder, skal arbejdet straks stoppes i det omfang fortidsmindet berøres og museet straks kontaktes. 16 Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej

45 Forslag til Lokalplan 329 Vestcentret, center- og erhvervsområde ved Vejlevej REDEGØRELSE I henhold til Planloven (Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 17

46 1 Lokalplanens formål BESTEMMELSER 1.1 Lokalplanens formål er at: gennemføre en samlet planlægning for Vestcentret og det omkringliggende centerområde og hermed sikre en hensigtsmæssig disponering af bebyggelse, ankomstveje og parkering. sikre, at lokalplanområdet først og fremmest forbeholdes store udvalgsvarebutikker som pga. butikskoncept, pladskrav og varesortiment normalt ikke placerer sig i bymidterne. udlægge byggelinjer langs Venusvej, Vejlevej og Jupitervej samt en nord-sydgående facadebyggelinje i byggefelt nr. II. fastholde beplantningen langs henholdsvis Jupitervej og Venusvej som en samlet trærække. Delområder 18 Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej

47 2 Område- og zonestatus BESTEMMELSER 2.1 Lokalplanområdet, der afgrænses som vist på kortbilag 1, omfatter matrikelnumrene: 1fv, 1fx, 1gk, 284t, 288c, 288d, alle Fredericia Statsjorder. samt alle parceller, der efter den udstykkes, arealoverføres eller matrikuleres inden for lokalplanens område. 2.2 Lokalplanområdet er i byzone. Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 19

48 3 Anvendelse BESTEMMELSER 3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til centerformål i form af dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker, liberale erhverv, offentlig og privat service herunder blandt andet fitnesscenter, tankanlæg, bank og lignende, samt virksomheder inden for virksomhedsklasse 1-3 herunder større og mindre industri, lager- og værkstedsvirksomhed samt kontorerhverv, restauranter og lignende funktioner. 3.2 Der må ikke opføres eller indrettes boliger inden for lokalplanområdet. 3.3 Det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål inden for lokalplanområdet er fastlagt til m². Der må ikke etableres butikker inden for byggefelt nr. V. Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål inklusiv personalefaciliteter, lager, sikringsrum mv. fordeles således inden for de enkelte byggefelter: Byggefelt nr. I: m² Byggefelt nr. II: m² Byggefelt nr. III: m² Byggefelt nr. IV: m² Byggefelt nr. V: 0 m² 3.4 Bruttoetagearealet til butiksformål for den enkelte butik må ikke overstige m² for dagligvarebutikker og m² bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. Til den enkelte butik må der herudover tillægges et areal på op til 200 m² til personalefaciliteter. Det maksimale bruttoetageareal for byggefelterne som helhed må dog ikke overstiges jf Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej

49 BESTEMMELSER 3.5 Bruttoetagearealet til butiksformål for den enkelte butik skal minimum være 500 m 2. Ad 3,5 Eksisterende lovlige butikker kan fortsætte som hidtidig. Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 21

50 4 Vej, sti og parkeringsforhold BESTEMMELSER 4.1 Lokalplanområdet vejbetjenes fra Vejlevej, Venusvej, Jupitervej og Teglværksvej, i princippet som angivet på kortbilag 4 Fremtidige forhold. 4.2 Ved ny bebyggelse indenfor byggefelt nr. II, skal der etableres vendemulighed for lastbiler i forbindelse med varelevering samt afhentning af affald, jf. kortbilag 4. Vendemuligheden skal være synlig fra Venus 4.3 Vejadgang A fra Venusvej, som vist på kortbilag 4, må kun anvendes som adgang for varelevering samt til håndtering eller afhentning af affald og returemballage mv. 4.4 Kørebaneareal internt i området anlægges i min. 5 meters bredde, i princippet som vist på kortbilag 4. Dette skal fungere som fordelingsvej til parkeringsarealer indenfor lokalplanområdet. 4.5 Der udlægges areal til adgang, parkering og varelevering, i princippet som angivet på kortbilag Der skal sikres overkørsel mellem matriklerne internt i området, i princippet som angivet på kortbilag Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej

51 BESTEMMELSER 4.7 Parkeringskravet indenfor lokalplanområdet er minimum: 1 p-plads pr. 25 m² etageareal til dagligvarebutikker 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til udvalgsvarebutikker 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til liberale erhverv, administrative erhverv 1 p-plads pr. 100 m² etageareal til andet erhverv Ad 4.7 Note: Udformning af parkeringspladser til handicappede jf. SBI- anvisning 230. Heraf skal der etableres handicapparkeringspladser til henholdsvis almindelige biler og kassebiler. Parkering skal etableres som fællesparkering for flere ejendomme inden for lokalplanområdet. Cykelparkeringskravet til lokalplanområdet er 1 cykelparkeringsplads pr. 100 m² etageareal for liberale erhverv, dagligvare- og udvalgsvarebutikker. 4.8 Parkeringsarealer til biler må ikke overdækkes. 4.9 Stiforbindelse a-a anlægges med fast belægning i en bredde af minimum 2,5 m, jf. kortbilag 4. Fortov b-b anlægges i en bredde af minimum 1,5 m, jf. kortbilag 4. Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 23

52 5 Udstykning BESTEMMELSER 5.1 Ingen grund må udstykkes mindre end m². 24 Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej

53 6 Tekniske anlæg og forsyning BESTEMMELSER 6.1 Bebyggelse skal forsynes med kollektiv varmeforsyning. Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. 6.2 Alle områdets forsyningsledninger skal udføres som jordledninger. 6.3 Der må indenfor lokalplanområdet placeres mindre bygninger/anlæg til kvarterets tekniske forsyning. 6.4 Antenner, paraboler eller lignende må opsættes på både bebyggelse og terræn, men må ikke være synlige fra offentlige veje. 6.5 Inden for lokalplanområdet må der etableres anlæg til opsamling og forsinkelse af regn- og overfladevand på og under terræn. 6.6 Udendørs belysning skal etableres og udformes, så der ikke forekommer blænding eller oplysning af boliger og naboarealer herunder offentlig vej. Lyskilder må, af hensyn til lysforurening, ikke være synlige fra luften. Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 25

54 7 Klima og miljøforhold BESTEMMELSER 7.1 Der må opsættes solenergianlæg på tage og/eller som en integreret del af facaden jf Tage må etableres som grønne tage, hvilket vil sige tage dækket med bevoksning af græs eller sedum-arter. Ved anvendelse af grønne tage er der mulighed for at optimere udnyttelsen af den maximale befæstelsesgrad. 7.3 Regnvand må opsamles og genbruges. Regnvand fra tage må tilsluttes regnvandsanlæg. 7.4 Nyt byggeri skal opføres som lavenergibyggeri. Dette gælder for byggeri opvarmet til mindst 15 grader. Der henstilles til, at reduceringen i energiforbrug opnås ved brug af bygningsisolering, byggeriets indretning og passiv solvarme. 7.5 Ved opførelse af nyt byggeri skal det sikres, at det konstante udendørs støjniveau på bebyggelsens facader og opholdsarealer ikke overstiger 58 db(a) på døgnbasis fra trafikstøj. For lokaler til kontorerhverv skal der sikres et indendørs støjniveau på max. Lden 38 db. 7.6 Ved etablering af virksomheder jf. 3, skal det sikres, at virksomhederne ikke påfører omgivelserne et støjniveau, som overstiger Miljøstyrelsens gældende grænseværdier. Ad. 7.4 For erhvervsbyggeri kan der dispenseres fra energikravet, hvis det kan dokumenteres, at fravigelserne ikke vil øge CO2- belastningen. Dette kan være aktuelt ved virksomheder, der udelukkende kan opvarmes ved egen overskudsvarme fra produktion eller aktiviteter, eller hvor et acceptabelt indeklima kun vil kunne sikres ved mekanisk køling. Ad. 7.6 Grænserne for virksomhedsstøj følger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj målt udendørs jf. Vejledning nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder. Inden for lokalplanområdet samt i naboområder udlagt til centerformål er de vejledende støjgrænser: 55 db(a) hverdage 7-18 og lørdage db(a) hverdage 18-22, lørdage og søndage db(a) alle dage I naboområderne udlagt til boligformål er de vejledende grænseværdier: 45 db(a) hverdage 7-18 og lørdage db(a) hverdage og lørdage og søndage db(a) alle dage Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej

55 8 Bebyggelsens omfang og placering BESTEMMELSER 8.1 Ny bebyggelse skal placeres inden for byggefelterne, jf. kortbilag 4. Kundevognsskjul, skure, udhuse, overdækninger til cykler og lignende mindre bebyggelser og anlæg må placeres uden for byggefelterne, dog ikke på arealerne mellem byggelinjer og vejskel jf Småbygninger må enkeltvist ikke overstige en størrelse på 35 m² og må kun opføres i 1 etage med en maksimal højde på 3,5 meter. 8.2 Ny bebyggelse indenfor byggefelt nr. II skal placeres med indgangsfacaden i facadelinjen mod parkeringsarealet i princippet som vist på kortbilag 4. Der må dog ske markering af indgangspartier og lignende eksempelvis i form af fremskydning eller tilbagetrækning af bygningselementer. Byggefeltet må ved indgangspartiet overskrides med maks. 1 m. 8.3 Der fastlægges følgende byggelinjer: 25 m fra vejmidte mod Vejlevej. 12 m fra vejskel mod Venusvej. 5 m fra vejskel mod Jupitervej. 5 m fra vejskel mod Teglværksvej. Der må etableres en støjskærm udenfor byggelinjen mod Venusvej, hvis støjberegningerne kræver det. 8.4 Dele af et byggefelt, som ikke anvendes til bebyggelse, må anvendes til adgangs-, parkeringsareal og varegård, oplag/udendørs udstilling eller til grønt område. Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 27

56 BESTEMMELSER 8.5 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige Bebyggelse inden for byggefelterne må opføres i maksimalt 3 etager med en bygningshøjde på maksimalt 10 m. Ad. 8.6 Eventuelle solanlæg på tagfladen regnes ikke som en del af bygningshøjden. Bebyggelse må opføres i naboskel. Bebyggelse placeret nærmere end 15 meter fra vejskel mod Venusvej må ikke overstige 7 meters højde. 28 Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej

57 9 Bebyggelsens udformning og fremtræden BESTEMMELSER 9.1 Bebyggelse skal ved sin udformning, proportioner, materialer og farver gives en ydre fremtræden, så der opnås en arkitektonisk god helhedsvirkning inden for det enkelte byggefelt samt til nabobebyggelserne. 9.2 Bygningsfacader skal fremstå i materialer som beton, som pudset eller blankt murværk eller i plademateriale. Facader skal fremstå i farverne hvid, lys grå eller mørk grå og mørk brun. Mindre facadedele, glaspartier, vindfang og lignende må udføres i andre farver og materialer så som metal, træ, kompositmateriale og glas. Ved mindre bygningsdele forstås et areal, der er mindre end ¼ af det samlede facadeareal. 9.3 Bebyggelse indenfor samme byggefelt skal fremstå som en samlet arkitektonisk helhed med samme facadeudtryk og farveholdning. 9.4 Tage skal opføres som flade tage eller med ensidig taghældning med en hældning på op til 10 grader. 9.5 Mindre bygninger, så som kundevognsskjul, skure, udhuse, overdækninger til cykler og lignende må udføres i andre materialer og farver end hovedbebyggelsen og med en anden taghældning og tagbeklædning. Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 29

58 BESTEMMELSER 9.6 Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende materialer bortset fra vinduer og anlæg til udnyttelse af solenergi. Hvis der etableres anlæg til udnyttelse af solenergi eller lignende, skal de dele af anlægget, der anbringes udvendigt på bygningen, indgå som en del af tagfladen eller en del af bygningens øvrige ydervægge. Ved opsætning af solenergi på flade tage skal disse placeres mindst 1½ meter fra facaden og højst rage 1 meter op over tagfladen. Solenergianlæg skal være udformet med anti-refleksbehandlet glas, og ejeren skal ved ansøgning om byggetilladelse dokumentere, at det påtænkte anlæg ikke vil være til gene for den omgivende bebyggelse i form af refleksioner. 9.7 Tekniske anlæg og installationer som ventilationsanlæg, elevator- og trappetårne og lignende skal udføres som en integreret del af bygningen uden fremspring og indgå naturligt i bygningens samlede arkitektoniske udtryk eller placeres, så de ikke er synlige fra terræn. 9.8 Støjskærme skal udformes som transparente eller beplantede og må opføres i op til 4 meters højde. Støjskærme i forbindelse med opholdsarealer på tagflader og/eller på altaner skal udføres som en integreret del af bygningen og indpasses i udformningen af opholdsarealet. 9.9 Støjskærm mod Venusvej skal fremstå således, det er muligt at se vendemuligheden igennem støjskærmen. 30 Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej

59 10 Skiltning BESTEMMELSER 10.1 Skiltning skal fremtræde enkel og skal i omfang, udformning og farve tilpasses bygningens størrelse og fagdeling. Vinduer må ikke tildækkes med inventar eller overklæbes med film, folie eller lignende, så indtrykket af vindue forsvinder. De skal give udsyn fra lokalet eller fungere som udstillingsvinduer Der må kun opsættes facadeskiltning (navn, logo) for de virksomheder, der har adresse inden for de enkelte byggefelter Facadeskiltning skal udføres som løse bogstaver, pladeskilte, symboler eller firmalogo direkte på facaden og må ikke få karakter af facadebeklædning. Facadeskilte udformes enten som rektangulære skilte orienteret vandret eller lodret, med en maks. højde på 1,2 m og en maks. bredde på 8 m, eller som kvadratiske skilte med en max. højde og bredde på 2 m. Udhængsskilte må maks. have en størrelse på 1 m 2 og ophænges med maks. 1 m udhæng fra facaden i en højde af mindst 2,2 m over terræn Tekst og logo i skilte må være indvendig belyst, eller må etableres som enkeltbogstaver med bagudrettet lys på facaden (coronabelysning). Blinkende eller animeret skiltning må ikke finde sted. Lysskilte må udføres med en maksimal dybde på 0,25 cm. Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 31

60 BESTEMMELSER 10.5 Der må opsættes 1 facadeskilt og 1 udhængsskilt pr. virksomhed i forbindelse med virksomhedens indgang. Virksomheder med facade til flere sider må, ud over skiltning i forbindelse med indgange nævnt ovenfor, opsætte yderligere 1 facadeskilt Der må desuden opsættes mindre henvisningsskilte i forbindelse med eksempelvis varelevering Der må inden for lokalplanområdet placeres 5 skiltepyloner til fællesskiltning for områdets virksomheder, med placering som vist i princippet på kortbilag 4 Fremtidige forhold. Skiltepyloner må højst være 1,25 m brede og 6 m høje Der må på grønt forareal mod Vejlevej opstilles højst 3 flagstænger, med en maksimal højde på 6 meter Der må ikke opsættes løse skilte, bannere samt løse reklameflag eller lignende indenfor lokalplanområdet. 32 Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej

61 11 Ubebyggede arealer BESTEMMELSER 11.1 Ubebyggede arealer skal tilsås, beplantes eller befæstes og fremstå som færdiganlagte Opstilling / opbevaring af campingvogne, trailere, lystfartøjer, lastbiler og uindregistrerede køretøjer må ikke finde sted på veje, stier, parkeringspladser, færdselsarealer eller på andre fælles ubebyggede arealer Under forudsætning af at parkeringsnormen er opfyldt, må der på parkeringsarealer indrettes midlertidige vareudstillinger Oplagring og affaldshåndtering må kun finde sted i bygninger eller på visuelt tæt hegnede arealer. Opholds- og gangarealer 11.5 Inden for lokalplanområdet skal der etableres udendørs opholdsareal til ophold for virksomhedens ansatte svarende til 5 % af erhvervsetagearealet. Udendørs opholdsarealer må etableres på terræn, på altaner eller på tagflader og skal have en placering og indretning, som er egnet til formålet Langs bygningernes facader må der etableres gangarealer for fodgængere. I forbindelse med indgange til butikker må der desuden etableres udstillingsareal for varer. Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 33

62 BESTEMMELSER 11.7 Gang- og udstillingsarealer skal visuelt adskille sig fra køre- og manøvrearealer eksempelvis ved hjælp af farve- eller materialeskift. Gang- og udstillingsarealer skal etableres i samme materialer og farveholdning for alle bebyggelser inden for samme byggefelt Der udlægges grønne arealer mellem bebyggelse og veje i princippet som vist på kortbilag 4. De grønne arealer tilsås med græs og kan beplantes med træer. Det grønne areal syd for bebyggelsen i byggefelt nr. II, kan udnyttes til opholdsareal såfremt det udendørs støjniveau ikke overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for udendørs opholdsarealer Eksisterende træer langs Venusvej og Jupitervej skal bevares som en samlet trærække. Hegn Hegn inden for lokalplanområdet skal udformes som levende hegn eller som støjskærme se Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej

63 12 Terrænregulering BESTEMMELSER 12.1 Der må ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,5 m i forhold til oprindeligt terræn. Der må ikke foretages terrænregulering nærmere skel end 0,5 m. I en afstand mellem 0,5 m og 2,5 m fra skel skal terrænet ved regulering have en jævn hældning, som vist på principskitsen. Ved terrænregulering har den grundejer, der foretager reguleringen, ansvaret for, at den naturlige afstrømning af overfladevand ikke hindres Til udligning af eventuel terrænforskel mellem vej/sti og eksisterende terræn kan der reguleres med mere end 0,5 meter, hvis det er nødvendigt for at give en jævn hældning på maks. 1:4. Ramper i fælles adgangsveje dog maks. 1:20. Ramper skal opfylde DS 3028 Tilgængelighed for alle Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 35

64 13 Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse BESTEMMELSER Ny bebyggelse må ikke tages i brug før: 13.1 Den i 6.1 nævnte tilslutning til kollektiv varmeforsyning har fundet sted Den til bebyggelsen hørende andel af adgangs-, opholds- og parkeringsarealer er anlagt. Hertil hører også de i 4.9 nævnte sti og fortov Der er etableret støjdæmpende foranstaltninger, i nødvendigt omfang for at overholde de fastsatte grænseværdier for støj. 36 Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej

65 14 Servitutter BESTEMMELSER 14.1 Oversigt over gældende servitutter fremgår af Bilag 6, Servitutredegørelse. Privatretlige tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne lokalplans bestemmelser. Der er ingen private tilstandsservitutter, som fortrænges af planen. Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 37

66 15 Ophævelse af lokalplan BESTEMMELSER 15.1 Ved den endelige vedtagelse og offentlig bekendtgørelse af denne lokalplan, aflyses Lokalplan nr. 127 Center og erhvervsområde ved Vejlevej/Venusvej, vedtaget den 3. august 1992 af Fredericia Byråd, for det område, der er omfattet af denne lokalplan. 38 Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej

67 16 Lokalplanens retsvirkninger 16.1 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget I perioden fra lokalplanforslaget offentliggøres og indtil den af Fredericia Kommune endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan Fredericia Kommune tillade, at en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget. Det forudsætter dog, at det aktuelle projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, og at der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget. Tilstandsservitutter, hvis opretholdelse vil være i strid med lokalplanens formål, kan gøres ugyldige, når de angives i lokalplanen. Nye servitutter om forhold, der kan reguleres i en lokalplan, kan kun pålægges en ejendom, når Fredericia Kommune har givet samtykke hertil jf. Planlovens 42. Samtykket kan ikke gives, hvis forholdet kræver udarbejdelse af lokalplan jf. Planlovens 13 stk. 2. Dette gælder dog ikke servitutter, som pålægges af andre myndigheder med hjemmel i lovgivningen, jf. Planlovens 44. I henhold til Planlovens 47 kan der foretages ekspropriation af private ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af lokalplanen Lokalplanens retsvirkninger Efter Fredericia Kommunes endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må der ifølge 18 i Planloven ikke retsligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg mv., der er omtalt i planen. Fredericia Kommune kan ifølge Planlovens 19 dispensere fra bestemmelserne i lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser kan kun foretages ved udarbejdelse af ny lokalplan. Privatretslige tilstandsservitutter, som er uforenelige med planen, fortrænges af lokalplanens bestemmelser jf. Planlovens 18. Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 39

68 17 Vedtagelsespåtegning BESTEMMELSER Lokalplanen er således vedtaget som forslag af Fredericia Byråd den 6. oktober Jacob Bjerregaard Borgmester Michael Holst Kommunaldirektør Lokalplanen er offentliggjort som forslag i perioden fra den 22. oktober 2014 til den 17. december Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej

69 KORTBILAG 41

70 42

71 43

72 44

73 45

74 Bilag 6 - Servitutliste Servitutredegørelse vedrørende matr.nr. 1fx, 1fv, 1gk, 284t, 284t (bygn på lejet grund), 288c og 288d Fredericia Stadsjorder Servitut nr. Tekst i tingbog Servitutbeskrivelse Tinglyst på matr.nr. Tilstands-/ rådigheds servitut Tinglysningsdato Vedromr. Angivet på kort Forenelig med plan? Aflysning Dok om byggelinier mv Byggelinie 17½ m fra vejmidten af Vejlevej Men er overtrumfet af byggelinje på 25m iflg. lokalplan nr Påtaleret : Fredericia Kommune 1fv, 1fx, 1gk, 284t, 288c JA Rådighedsservitut JA JA Ny plan fastlægger byggelinje på 25m Kan søges aflyst udenom planen Dok om forsynings- /afløbsledninger mv Bestemmelser ang. kloakledninger servitutbælte 2m fra ledningsmidte og ved dobbeltliggende ledninger 2m fra nærmeste ledning. Påtaleret : Fredericia Spildevand 1fv, 1fx, 1gk,, 288c, 288d JA Rådighedsservitut JA JA Kan ikke aflyses medmindre der træffes aftale om at fjerne ledningen Dok om fjernvarme/anlæg mv, Bestemmelse ang. fjernvarmeledning tilhørende Fredericia Fjernvarmecentral. Påtaleret : Fredericia Fjernvarmecentral a.m.b.a. 288d Burde også være lyst på 1fv JA Rådighedsservitut JA JA Kan ikke aflyses medmindre der træffes aftale om at fjerne ledningen Dok om fjernvarme/anlæg mv, Om resp se akt Bestemmelse ang. medlemsskab af og modtagelse af fjernvarme fra Fredericia Fjernvarmecentral. Påtaleret : Fredericia Fjernvarmecentral a.m.b.a. 288d JA Tilstandsservitut Nej JA Der er tale om et frivilligt medlemsskab, hvor man kan melde sig ud, og derved taber sit indskud. Kan søges aflyst udenom planen 46 Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 1

75 Servitut nr. Tekst i tingbog Servitutbeskrivelse Tinglyst på matr.nr. Tilstands-/ rådigheds servitut Tinglysningsdato Vedromr. Angivet på kort Forenelig med plan? Aflysning Lejekontrakt med Dansk Supermarked A/S, Indeholder bestemmelser om salg, Resp lån i off midler Lejekontrakt for ejendommene matr.nr. 284t og 284u (nu inddraget under kommunevejen Teglværksvej), indgået mellem E.P. Holding A/S som udlejer og Dansk Supermarked A/S som lejer. Uopsigelig fra udlejers side i 30 år. Lejer har forkøbsret. 284t JA Rådighedsservitut JA JA Servitutten kan ikke bringes til ophør med lokalplanen Servitutten kan aflyses, hvis lejeaftalen er ophørt Dok. om forsynings- /afløbsledninger mv. Bestemmelser om kloakledning - servitutbælte på 2m fra ledningsmidte. Ingen er påtaleberettiget iflg. servitutten, der er pålagt af Fredericia Kommune som kloakmyndighed. (Fredericia Spildevand er påtaleberettiget) 1gk JA Rådighedsservitut JA JA. Kan ikke aflyses medmindre der træffes aftale om at fjerne ledningen Dok om fælles adgangsvej til parkeringsplads mv 54_R_466 Bestemmelse om færdselsret for matr.nr. 284t. Påtaleret : Matr.nr. 284t 1fx, 1gk, og 284t (bygn. på lejet grund) JA Rådighedsservitut JA JA Servitutten kan ikke aflyses medmindre der træffes aftale herom Lejekontrakt med Fakta Dansk Discount K/S Lejekontrakt gældende en del af tidligere bygning før brand. Der er nu opført en anden bygning på grunden. Ny lejekontrakt i ny opført bygning se servitut nr fv JA Rådighedsservitut Nej JA Servitutten bør ved parternes kvittering slettes af tingbogen, da den er afløst af servitut 20 Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 2 47

76 Servitut nr. Tekst i tingbog Servitutbeskrivelse Tinglyst på matr.nr. Tilstands-/ rådigheds servitut Tinglysningsdato Vedromr. Angivet på kort Forenelig med plan? Aflysning Dok om fælles brandmur/gavl mv Bestemmelse om fællesmur. Påtaleret : Fredercia Byråd og matr.nr. 288c og 288d 288c, 288d JA Rådighedsservitut JA JA Kan ikke slettes så længe bygningerne består Dok om forsynings- /afløbsledninger mv, Bestemmelser om forsyningsledninger vand- og fjernvarmeledning og elkabel. Påtaleret : Fredericia Byråd 288d JA Rådighedsservitut JA JA Kan ikke aflyses medmindre der træffes aftale om at fjerne ledningerne Dok om bebyggelse, benyttelse, udstykning mv, færdselsret mv, Indeholder bestemmelser om salg Bestemmelser om beplantningsbælte langs Jupitervej, yderligere udstykning, forkøbsret til 288c for 288d, hvis fjernvarmeværket nedlægges, færdselsret over matr.nr. 288d for 288c, respekt af eksist. forsynings installationer m.v. Påtaleret : Fredericia Byråd 288c, 288d JA Rådighedsservitut Nej JA Servitutten kan ikke aflyses medmindre der træffes aftale herom Dok om olietanke mv Bestemmelser om underjordiske olietanke tilhørende Fredericia Fjernvarmecentral A.m.b.a. Servitutbælte 5m fra tankene. Påtaleret : Fredericia Fjernvarmecentral A.m.b.a. 288c, 288d JA Rådighedsservitut JA JA Servitutten kan ikke aflyses medmindre der træffes aftale herom (anlægget fjernes) 48 Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 3

77 Servitut nr. Tekst i tingbog Servitutbeskrivelse Tinglyst på matr.nr. Tilstands-/ rådigheds servitut Tinglysningsdato Vedromr. Angivet på kort Forenelig med plan? Aflysning Lejekontrakt med B P Gas A/S Aarhus C Lejekontrakt gældende en del af tidligere bygning før brand. Der er nu opført en anden bygning på grunden. Lejekontrakten er uaktuel. 1fv JA Rådighedsservitut Nej JA Servitutten bør ved parternes kvittering slettes af tingbogen Lejekontrakt med Trekantområdets Varmetransmissionsselskab A/S Lejekontrakt - Trekantens Varmetransmissionsselskab I/S Påtaleret : Trekantens Varmetransmissionsselskab I/S 288c JA Rådighedsservitut JA JA Servitutten kan aflyses, hvis lejeaftalen er ophørt Dok om forsynings- /afløbsledninger mv, Fjernvarmeledning servitutbælte 2x4m Påtaleret : Trekantens Varmetransmissionsselskab I/S 1fv JA Rådighedsservitut JA JA Kan ikke aflyses medmindre der træffes aftale om at fjerne ledningerne Dok om adgangsret mv, Adgangsret i forbindelse med service og vedligehold af sireneinstallation på matr.nr. 288c. Påtaleret : Beredskabsstyrelsen 1fv JA Rådighedsservitut JA JA Hvis servitutarealet skal overgå til anden anvendelse kan servitutten aflyses Dok om master mv, Bestemmelser ang. anbringelse og vedligeholdelse af elkabel til brug for sirene. Påtaleret : Beredskabsstyrelsen 288c JA Rådighedsservitut JA JA Kan ikke aflyses medmindre der træffes aftale om at fjerne ledningerne Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 4 49

78 Servitut nr. Tekst i tingbog Servitutbeskrivelse Tinglyst på matr.nr. Tilstands-/ rådigheds servitut Tinglysningsdato Vedromr. Angivet på kort Forenelig med plan? Aflysning Dok om forsynings- /afløbsledninger mv, Bestemmelser ang. anbringelse og vedligeholdelse af elkabel til brug for sirene. Påtaleret : Beredskabsstyrelsen 288d JA Rådighedsservitut JA JA Kan ikke aflyses medmindre der træffes aftale om at fjerne ledningerne Lejekontrakt med Fakta A/S uops til 1/ Lejekontrakt med Fakta afløses af lejekontrakt se servitut 20 1fv JA Rådighedsservitut Nej JA Servitutten bør ved parternes kvittering slettes af tingbogen, da den er afløst af servitut Lejekontrakt med Fakta A/S. Uops. til 1/ Lejekontrakt med Fakta skriftlig opsigelse for begge parter med 6 mdr. varsel 1fv JA Rådighedsservitut Nej JA Servitutten kan aflyses, hvis lejeaftalen er ophørt Lejekontrakt Lejekontrakt mellem Ny Vestcenter ApS og Fredericia Løve Apotek. Uopsigelig fra udlejers side indtil og fra lejers side m.m. Påtaleret : matr.nr. 1fx, 1gk og for vejenes vedkommende Fredericia Byråd 1gk JA Rådighedsservitut Nej JA Servitutten kan aflyses, hvis lejeaftalen er ophørt Servitut om fælles parkeringsarealer, adgangsveje m.v. Bestemmelser om brandmur, hegn, forsyning/afløb, fælles adgangsforhold og parkering m.v. Påtaleret : Fredericia Kommune og matr.nr. 1fx og 1gk. 1fx JA Rådighedsservitut JA BEMÆRK: Byggefelt breder sig ind over servitutbestemmelser om parkeringspladser. Servitutten kan ikke ændres /aflyses medmindre der træffes aftale herom. 50 Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 5

79 Servitut nr. Tekst i tingbog Servitutbeskrivelse Tinglyst på matr.nr. Tilstands-/ rådigheds servitut Tinglysningsdato Vedromr. Angivet på kort Forenelig med plan? Aflysning Omfatter lokaler beliggende Venusvej 10, 7000 Fredericia Lejekontrakt for bygningen på ejendommen. Påtaleret : A/S KFI-HOLDING 1fx JA Rådighedsservitut JA JA Servitutten kan aflyses, hvis lejeaftalen er ophørt Lejekontrakt med forkøbsret Lejekontrakt med Fakta for del af bygningen på ejendommen. Påtaleret : FAKTA A/S, Roskildevej 65, 2620 Albertslund 1fv JA Rådighedsservitut JA JA Servitutten kan aflyses, hvis lejeaftalen er ophørt Servitutoplysningerne er ifølge tingbogen pr. 10. april 2014 Fredericia, den 16. april 2014 Olaf Nielsen landinspektør Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 6 51

80 52 Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej

81 Fredericia Kommune Gothersgade Fredericia fredericia.dk tlf: Lokalplanforslag 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej 53

82 Bilag: Høringsversion af sundhedsaftalen pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 06. oktober Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62685/14

83 Sundhedsaftalen Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Høringsversion (version 6) Den 14. august

84 Sundhedsaftalen Høringsversion (version 6). Den 14. august 2014 Læsevejledning til sundhedsaftalen Vision Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Sundhed for alle Sundhed med sammenhæng Udgangspunkt Den rehabiliterende tilgang Borger-, patient- og pårørendeinddragelse Fastholdelse i job og uddannelse Styrket samarbejde ud fra LEON-princippet Tættere samarbejde med almen praksis Mål Udvikling Formål Strategiske udviklingsindsatser Ramme Sundhedsaftalen og den politiske organisering Tværgående temaer Kvalitet på tværs af sektorer Økonomi, aktivitet og planlægning Velfærdsteknologi og telemedicin Obligatoriske indsatsområder Forebyggelse Behandling og pleje Genoptræning og rehabilitering Aftaler om specifikke målgrupper Gravide og nyfødte Børn og unge Børn, unge og voksne med senhjerneskade Personer med kronisk sygdom Psykiatriske patienter med somatiske lidelser Mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse

85 8.7 Borgere med demens Den ældre patient Kræftrehabilitering og palliation Implementering Organisering af samarbejdet omkring sundhedsaftalen Implementeringsplan Den løbende opfølgning

86 Læsevejledning til sundhedsaftalen Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Aftalen skal dække et bredt og komplekst felt. Fra det helt overordnede og fremadrettede: hvad vil aftaleparterne forpligte sig til at arbejde hen imod over en fireårs periode? Til det helt konkrete her og nu: hvem gør hvad hvornår i situationen, hvor en patient skal udskrives fra sygehuset til sit eget hjem? Med et så stort og måske også vanskeligt tilgængeligt emneområde kan en kort introduktion til, hvordan sundhedsaftalen er bygget op og dermed også hvordan den kan læses være relevant. Nærværende sundhedsaftale begynder med det mest overordnede og ender med det mest konkrete. Aftalen rummer tre dele: - Den politiske del - Den administrative del - Bilagsdelen Den politiske del af sundhedsaftalen er kapitlerne 1-4. Hér formuleres en vision for, hvor det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet skal være ved aftaleperiodens udløb. Det sker gennem fastlæggelsen af tre hovedmål og tre principper for, hvordan parterne vil arbejde sammen om at nå målene. I forlængelse heraf opstiller visionen konkrete målsætninger, som skal bruges til at følge op på, om hovedmålene nås. Ud over visions- og målformuleringen rummer sundhedsaftalens politiske del også nogle mere beskrivende kapitler, der bl.a. redegør for den politiske organisering af sundhedssamarbejdet, og hvordan aftalens politiske mål omsættes i succeskriterier. Endelig indgår der i sundhedsaftalens politiske del også en udviklingsaftale, der omhandler en række initiativer i det tværsektorielle sundhedssamarbejde, hvor aftaleparterne nok er enige om målene, men ønsker at arbejde frem mod dem med forskellige midler og/eller i forskellig takt. Den administrative del af sundhedsaftalen er kapitlerne 5-9. Her fastlægges rammen for arbejdet med at realisere den politisk formulerede vision. Med andre ord: hvilke midler skal tages i brug for at nå målene? Som et trin på vejen mod at kunne besvare dette spørgsmål, har der flere steder været behov for at uddybe målene fra den politiske del med nogle underliggende, administrative mål. Sundhedsaftalens administrative del omhandler tre forskellige former for redskaber: - indsatser, værktøjer og metoder, der som udgangspunkt er relevante i forhold til alle slags borgerkontakt med sundhedsvæsenet de kan eksempelvis vedrøre kvalitet, økonomi og it; - indsatser, værktøjer og metoder, som er relevante i forhold til bestemte dele af patienters forløb gennem sundhedsvæsenet: forebyggelse, behandling og pleje eller genoptræning og rehabilitering; - indsatser, værktøjer og metoder, som relevante i forhold til specifikke målgrupper, eksempelvis ældre patienter, mennesker med en sindslidelse og samtidigt misbrug eller børn og unge. 4

87 Bilagsdelen rummer en række dokumenter som kan være vejledende og handlingsanvisende for den enkelte ansatte i sundhedsvæsenet i dennes møde med borgeren. Der kan være tale om specifikke samarbejdsaftaler, patientforløbsprogrammer, snitfladekataloger, casekataloger m.v. Bilagene er en del af sundhedsaftalen og har samme forpligtende karakter, som sundhedsaftalen. Bilagsdelen er således med til at understrege sundhedsaftalens karakter af at være et opslagsværk, hvis enkelte dele næppe er lige relevante for alle potentielle læsere. Ambitionen for arbejdet med sundhedsaftalen har derfor heller ikke været at udforme en aftale, der nødvendigvis skal læses i sin helhed for at kunne forstås. Ønsket har snarere været at udforme aftalen, så det er nemt for læseren at finde de dele, der er relevante for den pågældendes formål. 5

88 1. Vision Sundhedssamarbejdets værdier Sundhedsaftalen er rammen om et forpligtende samarbejde, hvor kommuner og region sammen med almen praksis sætter fælles mål, som vi arbejder os frem imod og følger systematisk op på. Vores samarbejde hviler på et værdifællesskab, hvor åbenhed, dialog og tillid er de bærende værdier. Åbenhed betyder, at vi er parate til at give borgerne, borgernes netværk og hinanden indsigt i, hvordan vi hver især bidrager til at løse opgaverne på sundhedsområdet ligesom vi gerne udvikler og afprøver nye måder at arbejde sammen på, som går på tværs af grænserne mellem forskellige sektorer. Dialog betyder, at vi kommunikerer med borgerne og hinanden, både om det overordnede hvordan vi hver især planlægger og tilrettelægger vores indsats og om det konkrete det enkelte borgerforløb. Tillid betyder, at vi har tiltro til borgerens ønske om at være en konstruktiv og aktiv medspiller med ressourcer, ønsker og holdninger og til kollegers faglighed og ansvarlighed. Ud fra de fælles værdier er vi i Syddanmark kommet langt med samarbejdet mellem sundhedsvæsenets sektorer. Vi har nået mange gode resultater i fællesskab. Udfordringer i de kommende år Med visionen for Sundhedsaftalen sætter vi retningen for, hvordan vi kan gøre det endnu bedre, fordi vi i disse år skal håndtere flere store udfordringer sammen: Vi får stadig flere ældre medborgere og stadig flere borgere med kronisk sygdom Den sundhedsfaglige udvikling gør, at vi kan tilbyde stadig mere behandling til flere Borgerne ønsker så vidt muligt at blive i deres almindelige dagligdag før, under og efter deres egen eller pårørendes behandling Det økonomiske råderum er stærkt begrænset også for sundhedsvæsenet Vi får stadig flere psykisk sårbare. Sundhedsaftalens tre hovedmål Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål: Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende i sit eget forløb. Vi skal inddrage borgerne aktivt, når vi træffer de overordnede beslutninger om, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Sundhed for alle Særligt udsatte grupper skal have særlige indsatser. Vi skal give borgere med psykisk sygdom og socialt dårligt stillede borgere samme muligheder for at opnå et godt helbred som andre borgere. Sundhed med sammenhæng 6

89 Vi skal tilbyde borgerne forebyggelse, sundhedsfremme, behandling, rehabilitering og træning, som hænger sammen på tværs af grænserne mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. Alle parter skal levere det rigtige tilpasset den enkelte borger/patient på rette tid og sted. Vi skal tænke helhedsorienteret også i forhold til sammenhængen mellem sundhedsvæsenet, arbejdsmarkedet, de sociale tilbud, uddannelsessystemet m.v. Under hvert hovedmål opstiller vi nogle overordnede mål, som vi omsætter til konkrete succeskriterier, der udtrykker, hvad det er, vi vil måles på. Hvor skal vi være senest ved udgangen af 2018? Disse succeskriterier vil blive uddybet og udbygget i sundhedsaftalens øvrige afsnit. Sundhedsaftalens tre principper Men sundhedsaftalen skal ikke alene fastlægge målene. Den skal afklare, hvordan vi vil arbejde sammen om at nå dem. Hér vil vi tage udgangspunkt i tre principper ud fra nøgleordene prioritering, rehabilitering og velfærdsteknologi: Vi vil prioritere vores indsatser skarpt. Vi vil gå målrettet efter at adressere de største tværgående udfordringer først ud fra en erkendelse af, at de knappe ressourcer ikke giver mulighed for at gøre alt på én gang. Vi vil se borgeren som et helt menneske, som har indflydelse på sit eget forløb. Vi vil støtte borgerens ønske om at vende hurtigst muligt tilbage til hverdagslivets aktiviteter. Målet er, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. For borgere i den erhvervsaktive alder er det et centralt mål at opnå eller opretholde tilknytningen til arbejdsmarked og uddannelse. Vi vil udnytte Syddanmarks styrkeposition på det velfærdsteknologiske område. Velfærdsteknologien, herunder telemedicin, skal gøre borgeren mere uafhængig, give mere frihed i hverdagen og gøre mødet med sundhedsvæsenet lettere, ligesom den skal fremme kommunikationen på tværs af sundhedsvæsenets sektorgrænser. Disse tre principper skal være det bærende grundlag for alle vores indsatser i arbejdet med at nå sundhedsaftalens mål. 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende i sit eget forløb. Vi skal inddrage borgerne aktivt, når vi træffer de overordnede beslutninger om, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Borgerens behov og forudsætninger skal være udgangspunktet for den måde, sundhedsvæsenet arbejder på. Der må aldrig herske tvivl om, at borgeren er hovedpersonen i sit eget forløb. Vi skal se den enkelte borger som et helt menneske med unikke forudsætninger, ressourcer og behov og vi skal målrette vores tilbud, så de netop tager udgangspunkt i borgerens forudsætninger, bygger på dennes ressourcer og imødekommer dennes behov. 7

90 Borgeren er en samarbejdspartner med ressourcer, som skal indgå sammen med vores faglige viden og erfaring, for at det samlede resultat af borgerens forløb bliver det bedst mulige. Både borgeren og vi har noget at bidrage med og kan have berettigede forventninger til hinanden. De forventninger er det afgørende vigtigt at afstemme. Det skal stå klart, hvad der er sygehusets, den praktiserende læges og kommunens ansvar og hvad der er borgerens ansvar. Her er dialog og videndeling nøgleord. Når forudsætningerne er til stede, skal borgeren kunne deltage aktivt i sit forløb, trække på sine pårørende og være medbestemmende i forhold til, hvad der skal ske videre frem. Det sker lettest, hvis vores indsatser er skånsomme, målrettede og tilpasset det hverdagsliv, borgeren ønsker. Kort sagt: borgeren skal opleve at have et sammenhængende og meningsfuldt hverdagsliv. Her giver velfærdsteknologien og ikke mindst telemedicinen os nye muligheder for at engagere og motivere borgeren i sit eget forløb. Telemedicin betyder, at informations- og kommunikationsteknologi bliver brugt sådan, at forebyggelse, udredning, behandling og kontrol kan foregå tæt på borgeren. Telemedicin er ikke alene et spørgsmål om teknik. Det handler nok så meget om, at sygehus, kommune og almen praksis skal arbejde sammen på en ny måde også med borgeren. Hidtil er arbejdet med telemedicin i høj grad foregået på projektbasis. Vores mål er, at telemedicin skal være en del af den daglige drift, når det er effektivt, og når det kan føre til, at borgerne oplever større selvstændighed. Vi skal sammen lægge en strategi for, hvordan vi kommer så langt. Borgeren er hovedpersonen i sit eget forløb igennem sundhedsvæsenet. Derfor er borgernes vurderinger også en vigtig del af grundlaget, når vi skal træffe beslutninger om, hvordan vores indsatser skal tilrettelægges på det mere overordnede plan. F.eks. når vi skal tage stilling til, om vi gør det godt nok om kvaliteten i den forebyggelse, behandling og rehabilitering, vi tilbyder, er, som den skal være. God faglig standard er selvfølgelig en helt uomgængelig forudsætning for, at kvaliteten er i orden. Er borgeren blevet behandlet i overensstemmelse med gældende kliniske retningslinjer, forløbsprogrammer etc.? Men i sidste ende er de indsatser, vi tilbyder, til for borgerens skyld. Derfor giver det også god mening at spørge borgerne om, hvordan de har oplevet deres forløb, når vi vil sikre og udvikle kvaliteten af fælles indsatser. En anden måde, hvorpå vi kan inddrage borgerne i vores overordnede beslutninger om sundhedsvæsenet, er gennem patient- og pårørendeorganisationerne. Vi er i aktiv dialog med Patientinddragelsesudvalget om, hvordan det bedst kan bidrage med erfaringer, viden og synspunkter, som kan være en vigtig del af grundlaget for vores beslutninger i sundhedsvæsenet. Det vil vi måles på: Vi har en borger-/patientoplevet kvalitet, som er stigende over tid, og som ligger over landsgennemsnittet. Vi lægger en fælles strategi med klare mål, der gør telemedicin til en del af den daglige drift. Vi spørger patienter og pårørende, om de føler sig inddraget i tilrettelæggelsen af patientforløbet. Vi udvikler en fælles model for den rehabiliterende tilgang på tværs af sektorerne. 8

91 1.2 Sundhed for alle Særligt udsatte grupper skal have særlige tilbud. Vi skal give borgere med psykisk sygdom og socialt dårligt stillede borgere samme muligheder for at opnå et godt helbred som andre borgere. Fri og lige adgang er et grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen. Alligevel viser statistikkerne, at sundheden er ulige fordelt på forskellige befolkningsgrupper. Hvis vi vil det forhold til livs og sikre alle borgere andel i de helbredsmæssige gevinster, som sundhedsvæsenet er med til at skabe, gør vi det ikke med standardløsninger. Vi vil sundhed for alle. Det betyder ikke, at alle skal have alt, men at vi differentierer vores tilbud, så vi også kan imødekomme særligt udsatte gruppers behov. Vi anvender en helhedsorienteret tilgang i forebyggelse og behandling af sygdom og tager særligt hensyn til de, der har mest behov for støtte. Det betyder at vi på tværs af somatik og psykiatri tilbyder en tilrettelagt indsats til de borgere, som har særlig vanskeligt ved at tage vare på deres eget helbred. Indsatserne skal bygge oven på de ressourcer, borgeren selv besidder. Og den skal rette sig mod at styrke de personlige ressourcer og egenomsorgen, samtidig med at andre helbredsproblemer søges løst. Vi prioriterer en tidlig opsporende og forebyggende indsats, så sygdom opdages, inden den når at udvikle sig eller forværres. Helt særlige problemstillinger knytter der sig til den fysiske helbredstilstand for mennesker med en sindslidelse. Ser vi på middellevetiden blandt patienter, som har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, viser den sig at være år kortere end andre borgeres. Psykiske og fysiske lidelser spiller sammen og påvirker hinanden. Derfor er der brug for, at vi ikke anskuer dem isoleret, men tværtimod ser på helheden i de tilbud, vi stiller til rådighed for mennesker med en sindslidelse. Vi skal indrette sundhedsvæsenet sådan, at det giver mennesker med sindslidelse de samme muligheder for at opnå et godt helbred, som andre borgere. Det gør vi blandt andet ved tidlig opsporing af psykisk sygdom og ved, at psykiatriske og somatiske sundhedstilbud bliver integreret i hinanden. Samtidig skal vi tænke helhedsorienteret i forhold til at give unge med mentale problemer mulighed for at få en uddannelse og sikre at mennesker med en sindslidelse får den rette hjælp til at komme videre i deres liv. Vi skal bidrage til, at disse borgere ikke bliver placeret eller fastholdt i en social udsat position. Her er tidlig opsporing afgørende. Igennem de senere år har middellevetiden været stigende i Danmark, når vi ser på befolkningen som helhed. Imidlertid er denne udvikling især slået igennem blandt borgere med lang uddannelse og høj indkomst. I dag lever den dårligst stillede fjerdedel af danske mænd i gennemsnit 10 år kortere end den bedst stillede fjerdedel. For 25 år siden var forskellen 5½ år. Denne viden skal inddrages, når der fremadrettet tilrettelægges fælles indsatser. Undersøgelser tyder på, at procent af den sociale ulighed i dødelighed kan forklares med rygning og alkohol. Det forhold vil vi tage højde for, når vi tilrettelægger både den borgerrettede og den patientrettede forebyggelse. Vi vil prioritere, at de befolkningsgrupper, som kan have særlig brug herfor, får tilbud, som kan medvirke til at reducere deres tobaks- og alkoholforbrug, men også prioritere den tidlige forebyggende indsats, så bl.a. færre begynder at ryge. 9

92 Det vil vi måles på: Vi bidrager til, at den forventede middellevetid blandt borgere med psykisk sygdom er stigende og nærmer sig den middellevetid, der kendes fra befolkningen som helhed. Vi undersøger årsager til dårlig mental sundhed, herunder blandt børn og unge. Vi tilbyder udsatte grupper forebyggelsesindsatser, som bidrager til at mindske deres forbrug af tobak og alkohol. Vi bidrager i fællesskab til en tidlig, målrettet og tværgående indsats for udsatte borgere med risiko for at miste tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked. 1.3 Sundhed med sammenhæng Vi skal tilbyde borgerne forebyggelse, sundhedsfremme, behandling og rehabilitering, som hænger sammen på tværs af grænserne mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. Alle parter skal levere det rigtige tilpasset borgeren på rette tid og sted. Siden den første sundhedsaftale blev indgået i 2006, er vi i Syddanmark nået langt, når det handler om at arbejde sammen på tværs af sundhedsvæsenets sektorer. Mange spørgsmål, der dengang var problematiske, er blevet afklaret. Det er samarbejdsaftalen om borger- og patientforløb (SAM:BO) et af de gode eksempler på. SAM:BO lægger rammen for, hvordan indlæggelse på og udskrivning fra sygehuset foregår, og bidrager dermed til, at borgeres forløb ind i og ud af sygehuset kan ske godt og gnidningsfrit. Syddanmark er i den sammenhæng en foregangsregion. Sundhedsaftalen skal føre os endnu længere i den retning, rykke os tættere sammen og gøre samarbejdet mere forpligtende. Borgerens forløb gennem sundhedsvæsenet er tit meget komplekst. På et givet tidspunkt sker der ikke bare én ting ét bestemt sted i systemet. Mange ting sker samtidigt forskellige steder. Den kompleksitet skal vi blive bedre til at håndtere ligesom borgerne skal kunne være trygge ved, at kvaliteten i alle sundhedsvæsenets led er i orden. Borgeren skal også have adgang til og mulighed for at dele information om eget forløb, og vi skal indtænke de sundhedsindsatser, som foregår i borgerens eget hjem. Vi skal tilbyde borgerne forebyggelse, sundhedsfremme, behandling og rehabilitering, der hænger sammen. Hvor alle parter leverer det rigtige tilpasset borgeren på rette tid og sted ud fra en sundhedsfaglig vurdering af borgerens behov. Hvor der er et klart fokus på indsatser af en god faglig standard. Det mål når vi kun, hvis alle de medarbejdere, som bidrager til borgernes forløb, anvender deres kompetencer bedst muligt i samarbejde med borgeren og hinanden på tværs af sektorer og fagområder. Sådan udnytter vi de knappe ressourcer i sundhedsvæsenet rigtigt og får mest mulig sundhed for pengene. Vi skal kunne imødekomme borgernes behov på det laveste effektive omkostningsniveau f.eks. skal vi undgå forebyggelige sygehusindlæggelser. Vi vil fortsat sørge for, at sygehuspatienter, der er færdige med deres behandling, kan blive udskrevet. Det kræver først og fremmest en klar arbejdsdeling mellem almen praksis, sygehuse og kommuner. Men det kræver også, at alle parter ser ud over deres egne ansvarsområder og har øje for, at de sammen med andre indgår som led i en kæde, som skal hænge sammen, hvis borgernes forløb gennem sundhedsvæse- 10

93 net skal være optimale. Sundhedsaftalen giver grundlaget både for en klar arbejdsdeling og for et velfungerende og gensidigt forpligtende samspil mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. Almen praksis skal fortsat spille en nøglerolle, som er helt afgørende for at sikre sammenhængen i borgernes forløb. Det skal også fremover være almen praksis, som tager sig af de fleste patienter og vurderer, om de har behov for at blive sendt videre til sygehuset eller til et kommunalt sundhedstilbud. Vi vil bidrage positivt og konstruktivt til at udvikle rammerne om almen praksis sådan, at mulighederne for at indgå gensidigt forpligtende aftaler om arbejdsdeling og samarbejde styrkes. Det vil vi gøre med udgangspunkt i den gældende lovgivning og overenskomst. Der er brug for at nytænke, hvordan vi arbejder sammen på tværs i sundhedsvæsenet især når det handler om særligt udsatte grupper som ældre medicinske patienter og sårbare personer med en psykisk eller kronisk lidelse. Grupper, som er særligt afhængige af, at vores tilbud hænger sammen. Derfor skal vi i region, kommuner og almen praksis være åbne over for at afprøve nye og mere integrerede samarbejdsmodeller. En afgørende forudsætning, for at vi kan skabe sammenhæng i sundhed, er, at vi på alle områder arbejder systematisk med at dokumentere, måle og evaluere effekterne af det, vi gør og dermed får et godt vidensgrundlag, som vi kan handle ud fra. Vi skal forpligte os til at arbejde efter kliniske retningslinjer, instrukser og behandlingsstandarder, der tilsammen omfatter hele borgerens forløb. Det giver os en fælles ramme for at sikre og udvikle kvaliteten på tværs af faggrupper, sektorer og myndigheder. Det vil vi måles på: Vi får færre forebyggelige (gen)indlæggelser. Vi udvikler tværsektorielle mål for kvaliteten og effekten af det, vi gør. Vi udvikler og anvender telemedicinske løsninger, som håndterer samtidige forløb og indsatser i hjemmet, og som inddrager borgeren. Vi videreudvikler samarbejdsaftalen om borger/patientforløb (Sam:Bo), så den også kan håndtere forløb, som rækker ud over sygehus og hjemmepleje, og vi implementerer den på det psykiatriske område. 11

94 2. Udgangspunkt I dette kapitel udfoldes visionens principper og særlig vigtige fokuspunkter, som parterne er enige om at holde sig særligt for øje, når sundhedsaftalen skal omsættes til konkrete indsatser og resultater. 2.1 Den rehabiliterende tilgang Sundhedsaftalen tager blandt andet udgangspunkt i visionen om sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren og princippet om rehabilitering. Dette afsnit har til hensigt at afklare begreberne den rehabiliterende tilgang og den rehabiliterende metode. Tidlig opsporing og forebyggelse Målet er både at sikre en god og hurtig tilbagevenden til hverdagen, når skaden er sket, og at undgå lidelser, som forhindrer deltagelse i hverdagslivets aktiviteter. En tidlig opsporing og forebyggende indsats, som sikrer, at sygdom opdages, inden den når at udvikle sig eller forværres, er således et væsentligt element i den rehabiliterende tilgang. Den rehabiliterende tilgang Den rehabiliterende tilgang sammenfatter indsatser og metoder, som har som perspektiv: - at borgeren er et helt menneske, som har indflydelse på sit eget forløb - at borgeren ønsker at forblive i og vende hurtigst muligt tilbage til hverdagslivets aktiviteter. Tilgangen tager udgangspunkt i, at menneskets sundhedstilstand på én gang er et fysisk, psykisk og socialt anliggende. Udgangspunktet er borgerens behov, ligesom borgerens nærmeste så vidt muligt inddrages. Den rehabiliterende tilgang omfatter samtidig et værdisæt, hvor respekt og ligeværdighed står centralt, og hvor ønsket er at understøtte borgeren i at opleve sammenhæng i sit forløb. Det betyder, at vi møder borgeren dialogorienteret og med en anerkendelse af, at borgeren er ekspert på sit eget liv. Den rehabiliterende tilgang er således et møde mellem to ekspertiser: Borgeren som ekspert på sit eget liv og den faglige ekspert, som understøtter, at borgeren er hovedperson i sit eget forløb og oplever sammenhæng i sit forløb. Det rehabiliterende forløb er mål- og effektorienteret med udgangspunkt i borgerens samlede behov. Der tages udgangspunkt i de samme mål på tværs af sektorer og forvaltninger. Den rehabiliterende tilgang er et fælles perspektiv på tværs af de forskellige aktiviteter i sundhedsvæsenet. Det er en forudsætning for et vellykket rehabiliteringsforløb, at der er sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer og forvaltninger. Den rehabiliterende metode Den rehabiliterende metode omfatter den hjælp, støtte samt redskaber og metoder, som fagprofessionelle bruger eller kan stille til rådighed for borgeren med behov for rehabilitering. 12

95 Nærværende sundhedsaftale er primært inspireret af definitionerne fra Marselisborgcenterets hvidbog samt WHO. Følgende elementer er vigtige dele af den rehabiliterende metode: 1. En tidlig og forebyggende indsats 2. Udredning af borgerens funktions- og mestringsevne 3. Samarbejde med borgeren og de nærmeste pårørende. 4. Planlægning af den samlede indsats, herunder opstilling af fagligt velfunderede, realistiske og opnåelige mål for indsatsen. 5. Vurdering af, hvilken tidsramme som er nødvendig til opnåelse af de opstillede mål. 6. Relevante indsatser af høj faglig kvalitet. 7. Tværfagligt samarbejde og koordinering af forløbet, så de relevante forskellige faglige indsatser iværksættes på det rigtige tidspunkt og i den rigtige rækkefølge. 8. Løbende opfølgning på forløb, herunder evt. evaluering. Inden for første halvdel af aftaleperioden igangsættes et projekt om udvikling af en fælles model for den rehabiliterende tilgang indeholdende værktøjer og samarbejdsmodeller. 2.2 Borger-, patient- og pårørendeinddragelse Borger-, patient- og pårørendeinddragelse dækker over en række forskellige forståelser og rummer stor variation i praksis og tilgang. Inddragelse kan eksempelvis ske på både individ- og organisationsniveau. Særlig i en tværsektoriel kontekst er der behov for en fælles forståelse af, hvad vi mener, når vi taler om inddragelse for at kunne realisere inddragelsen i praksis. Alle parter arbejder i dag med inddragelse det er langt fra nyt. Som eksempel på inddragelse kan nævnes fokusgrupper, patientuddannelse, tilfredshedsundersøgelser, patientambassadører m.v. Hertil kommer naturligvis den konkrete inddragelse i det enkelte borger- og patientforløb. Det nye er, at vi skal blive bedre til at gøre det i fællesskab og gøre det systematisk. Vi inddrager systematisk Patientinddragelsesudvalget, når vi tværsektorielt arbejder med borger-, patient og pårørendeinddragelse. Når vi igangsætter nye projekter og indsatser, forpligter vi os til at drøfte, hvordan vi inddrager borgere, patienter og pårørende. I løbet af aftaleperioden vil vi afprøve modeller for og metoder til borger-, patient- og pårørendeinddragelse og systematisk opsamle viden. Vi vil på den baggrund arbejde os frem mod en fælles forståelse og herefter vil vi formulere en tværsektoriel strategi for borger-, patient- og pårørendeinddragelse. 2.3 Fastholdelse i job og uddannelse Det er forbundet med store menneskelige og økonomiske omkostninger, når mennesker på grund af psykisk eller somatisk sygdom mister tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Mennesker, som er i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, skal møde en målrettet, tidlig, helhedsorienteret, rettidig og sammenhængende indsats, som ofte går på tværs af de kommunale forvaltninger, de somatiske og psykiatriske behandlingstilbud og egen læge. 13

96 Reformerne på arbejdsmarkedsområdet har understreget behovet for en mere sammenhængende og koordineret indsats overfor den enkelte borger. De forudsætter strukturerede samarbejder mellem kommunen og regionen om bl.a. sundhedsfaglig rådgivning og vurdering. Med etableringen af rehabiliteringsteams, som involverer flere forvaltninger, og hvor regionen er repræsenteret ved en sundhedskoordinator, er der skabt en ramme for mere helhedsorienterede indsatser. De erfaringer bygger vi videre på også i forbindelse med implementeringen af sygedagpengereformen. Det er et fælles mål for parterne, at borgerne så hurtigt som muligt opnår det bedst tænkelige funktionsniveau i sit hverdagsliv. Det er ligeledes et fælles mål, at borgeren oplever sammenhæng i forløbet og kort ventetid til udredning, behandling, genoptræning og/eller rehabilitering. Det samlede sygdomsforløb skal være så kort som muligt. 2.4 Styrket samarbejde ud fra LEON-princippet Sundhedsvæsenet skal løse en stor og kompliceret velfærdsopgave med begrænsede ressourcer. Det er der ikke noget nyt i men flere faktorer bidrager til, at ressourcebegrænsningen i de senere år har føltes snævrere end tidligere. F.eks. betyder ændringer i befolkningens sammensætning, at andelen af ældre medborgere vokser, ligesom andelen af borgere med kronisk sygdom er stigende med deraf følgende behov for flere og bedre tilbud om forebyggelse, behandling, pleje og genoptræning. Samtidig åbner den sundhedsfaglige udvikling netop mulighed for, at det rent teknisk er muligt at tilbyde mere til flere men de økonomiske muligheder er ikke vokset tilsvarende. Disse udviklingstendenser gør det endnu mere nødvendigt, at kommuner, regioner og praksissektoren arbejder sammen ud fra LEON-princippet. Det betyder, at opgaverne skal løses på det laveste effektive omkostningsniveau, sådan at samfundet får mest mulig sundhed for de ressourcer, der bruges i sundhedsvæsenet. Set i det lys er en tidlig opsporende og forebyggende indsats afgørende både for den enkelte og for samfundet. En ny sygehusstruktur indebærer, at funktioner og specialer bliver samlet på færre og større enheder for at opnå højere effektivitet og kvalitetsmæssig bæredygtighed. En de afledte konsekvenser af det er, at flere får længere til sygehuset. Derfor bliver det ekstra vigtigt at sikre kvalificerede, nære tilbud i kommunerne og praksissektoren, så de patienter, der ikke har behov for den højt specialiserede sygehusbehandling, kan få den tættere på hjemmet. Ligesom behovet for godt samarbejde og kommunikation på tværs af sektorgrænser stiger. 2.5 Tættere samarbejde med almen praksis Der er med sundhedsaftalen etableret øget inddragelse af almen praksis, og der udarbejdes i regi af Praksisplanudvalget en praksisplan, der matcher de forskellige indsatsområder i sundhedsaftalen. Dermed skabes klarhed over de opgaver, der varetages i almen praksis og den nødvendige prioritering. Der vil i den forbindelse være fokus på et gensidigt forpligtende samarbejde, som tydeliggør forudsætningerne for et optimalt samarbejde mellem sektorerne, herunder hvordan epikriser og henvisninger håndteres mest optimalt, samt hvilke krav der er til kommunikationen generelt mellem sektorerne. 14

97 I sundhedsaftaleperioden skal der således arbejdes med specifikke målsætninger for effektiv og kompetent kommunikation mellem sektorerne, således at man hurtigst muligt får den relevante information, og på et sådant niveau, at der kan handles derpå. Der vil i sundhedsaftaleperioden endvidere være fokus på det tværsektorielle samarbejde om medicinhåndtering særligt med henblik på at drage fordel af det Fælles Medicinkort (FMK), når dette er fuldt implementeret i sektorerne. Parterne forpligter sig således på at udvikle samarbejdet på lægemiddelområdet, når FMK er implementeret. 15

98 3. Mål 3.1 Målene i den politiske vision I det nedenstående beskrives sundhedsaftalens mål. Sundhedsaftalen tager udgangspunkt i visionens målsætninger: 1) Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren 2) Sundhed for alle 3) Sundhed med sammenhæng Målsætningerne omsættes i de nedenstående succeskriterier. Den tekniske operationalisering af målsætningerne fremgår af bilag x. Målsætning Vi har en borger-/patientoplevet kvalitet, som er stigende over tid, og som ligger over landsgennemsnittet. Vi lægger en fælles strategi med klare mål, der gør telemedicin til en del af den daglige drift. Vi spørger patienter og pårørende, om de føler sig inddraget i tilrettelæggelsen af patientforløbet. Vi udvikler en fælles model for den rehabiliterende tilgang på tværs af sektorerne Vi bidrager til, at den forventede middellevetid blandt borgere med psykisk sygdom er stigende og nærmer sig den middellevetid, der kendes fra befolkningen som helhed. Vi undersøger årsager til dårlig mental sundhed, herunder blandt børn og unge. Succeskriterium Målene for borger/patientoplevet kvalitet udviser en stigning over tid og er højere end landsgennemsnittet. Et år efter sundhedsaftalens ikrafttræden er en tværsektoriel strategi for telemedicin med klare mål godkendt. Patienter og pårørende oplever at være tilstrækkeligt inddraget i patientforløbet. Alle sektorer bidrager med data for borger-/patientinddragelse og pårørende i relevant omfang. Inden for første halvdel af aftaleperioden foreligger værktøjer og samarbejdsmodeller, som understøtter den rehabiliterende tilgang. Den forventede levetid for borgere med psykisk sygdom i Syddanmark er højere i 2018 end ved aftalens indgåelse. Den forventede levetid for borgere med psykisk sygdom og den samlede befolkning i Syddanmark har nærmet sig hinanden i 2018 i forhold til ved aftalens indgåelse. Der gennemføres i første halvdel af aftaleperioden en kortlægning af viden om omfang af og årsager til, at unge i Syddanmark angiver dårligt selvoplevet helbred, herunder sociale risikofaktorer. Vi tilbyder udsatte grupper forebyggelsesindsatser, som bidrager til at mindske deres forbrug af tobak og alkohol. Vi bidrager i fællesskab til en tidlig, målrettet og tværgående indsats for udsatte borgere med risiko for at miste tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked. Hvis kortlægningen giver anledning hertil, sættes der konkrete mål for reduktionen i andelen af unge i alderen år, der rapporterer dårligt mentalt helbred i Andelen af dagligrygere og personer med et sundhedsskadeligt alkoholindtag er lavere i 2017 end i Vi overholder aftalte ventetider på behandlings- og rehabiliteringsindsatser. 16

99 Vi får færre forebyggelige (gen)indlæggelser. Vi udvikler tværsektorielle mål for kvaliteten og effekten af det, vi gør. Vi udvikler og anvender telemedicinske løsninger, som håndterer samtidige forløb og indsatser i hjemmet, og som inddrager borgeren. Vi videreudvikler samarbejdsaftalen om borger/patientforløb (Sam:Bo), så den også kan håndtere forløb, som rækker ud over sygehus og hjemmepleje, og vi implementerer den på det psykiatriske område. Sundhedsaftaleindikatorerne for forebyggelige (gen)indlæggelser inden for somatikken og psykiatrien skal vise lavere værdier i 2018 end i To år efter aftalens indgåelse skal tværsektorielle borgerorienterede kvalitets- og effektmål være udviklet og testet (jf. udviklingsaftalen, afsnit 4.2.6). På baggrund af testen fastsættes ambitionsniveauet via fælles mål for kvalitet og effekt. Der udarbejdes i aftaleperiodens første år en strategi for telemedicin. Der indgås og gennemføres en udviklingsaftale om telemedicin. Udviklingen af den digitale kommunikation i regi af SAM:BO skal fra aftalens indgåelse ske parallelt på det somatiske og psykiatriske område. Ved periodens ophør er SAM:BO fuldt implementeret på psykiatriområdet, så den er på samme niveau som somatikken. Syddanmark skal bevare førerpositionen, når det gælder et lavt antal færdigbehandlingsdage. 1 Der tages højde for den misvisende opgørelsesmetode, som benyttes i sundhedsaftaleindikatorerne jf. notatet Opgørelse af genindlæggelsesrater, 14. februar 2014, Region Syddanmark. 17

100 4. Udvikling 4.1 Formål Udviklingsaftalen omhandler en række felter, hvor kommuner og region er enige om at arbejde sammen med fælles formål, men hvor der er forskellige opfattelser af midler, tempo og graden af forpligtelse i samarbejdet. Et væsentligt element i udviklingsaftalen er således projekter, som handler om at afprøve konkrete tiltag i regionen, almen praksis og en eller flere kommuner for at afklare, om der er grundlag for siden at udbrede dem. Sundhedskoordinationsudvalget har valgt følgende temaer: - Forebyggelse og tidlig opsporing - Fastholdelse i job og uddannelse - Den rehabiliterende tilgang - Mental sundhed - Telemedicin - Borgerorienterede kvalitets- og effektmål Som led i den årlige revision af sundhedsaftalen gør Sundhedskoordinationsudvalget status på de projekter og andre tiltag, som indgår under temaerne dette blandt andet med henblik på at afklare, om der er grundlag for at udbrede dem til hele regionen. Desuden vil Sundhedskoordinationsudvalget vurdere, om nye temaer, projekter eller andre tiltag bør inkluderes i udviklingsaftalen, samt om udviklingsaftalens projekter og indsatser kan udrulles til andre. Udviklingsaftalen omhandler projekter og tiltag, som parterne er enige om har et muligt udbredelsespotentiale. Herudover er der naturligvis stadig mulighed for at indgå bilaterale aftaler om særlige driftsmæssige forhold mellem regionen og den enkelte kommune. Sådanne lokale aftaler er af frivillig karakter. De indgår ikke i sundhedsaftalen og kan ikke have forrang eller træde i stedet for denne. I forbindelse med den årlige revision af sundhedsaftalen, skal det overvejes, hvorvidt en eller flere lokale aftaler har udbredelsespotentiale og dermed kan indgå i udviklingsaftalen. Ved indgåelse af aftaler om nye aktiviteter eller initiativer skal det drøftes mellem parterne, om der skal ske en prioritering i forhold til eksisterende aktiviteter Projekter med fælles ressourceindsats Udviklingsaftalens indsatser kan etableres som samarbejder med fælles ressourceindsats. Når det er tilfældet, respekterer samarbejdet sundhedslovens opgave- og ansvarsfordeling, den økonomi- 18

101 ske byrdefordeling og regionens og kommunernes respektive myndighedsansvar. Desuden skal følgende forudsætninger være opfyldt: Det sandsynliggøres, at borgeren/patienten opnår en kvalitetsforbedring i forhold til sammenhæng i patientforløbet og/eller at parterne på sigt profiterer af tilbuddet. Der foreligger en klar aftale om indsatsens indhold, opgaver, metode, proces, ansvarlige, ressourcer, økonomi og finansiering. For hver indsats indgås separat skriftlig aftale. Regionen og kommunerne kan medvirke i sådanne samarbejder med anvendelse af personaleressourcer eller ved medfinansiering, når kommunen eller regionen udfører opgaver på den anden parts vegne. Sundhedslovens 239 har til formål at give regionen hjemmel til aftaler om hensigtsmæssige samarbejder i gråzoneområdet mellem sygehusopgaver og kommunale opgaver. Bestemmelsen kan understøtte hensynet til, at der efter fælles aftale sker en fleksibel og hensigtsmæssig udvikling af opgavevaretagelsen mellem region og kommuner. 4.2 Strategiske udviklingsindsatser På baggrund af sundhedsaftalens vision om: Sundhed gennem rehabilitering og samarbejde med borgeren Sundhed for alle Sundhed med sammenhæng indgås aftaler om følgende: Forebyggelse og tidlig opsporing Med denne udviklingsaftale sættes fokus på den tidlige og forebyggende indsats, inden borgere bliver patienter. Det handler om at forebygge, at psykisk eller somatisk sygdom opstår eller forværres, men også om proaktivt at opspore tegn på sygdom, når den ansatte i kommune, sygehus eller almen praksis er i kontakt med borgeren - også selv om anledningen i udgangspunktet er et andet. Målet er at undgå eller udskyde en behandlende indsats. I indsatserne skal der være særligt fokus på behovet for en individuelt tilrettelagt tilgang - hvad den ene borger måske selv kan klare, kan den anden borger have behov for hjælp til. Der skal også være særlig fokus på indsatsen over for børn og unge og deres familier. Meget er vundet for både den enkelte og samfundet ved at sætte tidligt ind. Konkrete projekter: - Forsknings- og samarbejdsprojektet Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF). Målet er at skabe sunde vaner og opspore og forebygge livsstilsrelaterede sygdomme. 19

102 - Projekt Integrated Care, som har til formål at udvikle samarbejdet mellem sektorerne, særligt med henblik på en tidlig og integreret indsats for de mest udsatte borgere. Det drejer sig i første omgang om borgere med stress, angst, depression samt den ældre, medicinske patient Fastholdelse i job og uddannelse Med denne udviklingsaftale sættes der fokus på, at mennesker i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet oplever en sammenhængende og effektiv indsats. Indsatsen skal være målrettet, tidlig, helhedsorienteret, rettidig og sammenhængende også når flere sektorer og forvaltninger er involveret. Målet er, at borgerne hurtigt opnår et funktionsniveau, der gør det muligt at fastholde job eller uddannelse. Konkrete projekter: - Når nye samarbejdsaftaler og forløbsprogrammer udarbejdes, prioriteres de grupper, som er i særlig risiko for at ende uden for uddannelse og arbejdsmarked f.eks. mennesker med psykiatriske lidelser, funktionelle lidelser og lidelser i bevægeapparatet. - Fælles retningsgivende mål og handleplaner for borgere, som er i kontakt med social- og behandlingspsykiatri og arbejdsmarkeds- eller uddannelsesområdet Den rehabiliterende tilgang Med denne udviklingsaftale sættes der fokus på behovet for at skabe et fælles sprog for og fælles metoder til at arbejde ud fra den rehabiliterende tilgang på tværs af sektorerne. Formålet hermed er at understøtte borgerne i at mestre egen sundhed og eget liv. Udviklingsaftalen skal bidrage til, at borgeren i hele sundhedsvæsenet bliver mødt af medarbejdere, der arbejder ud fra den fælles rehabiliterende tilgang, og at borgeren dermed oplever en sammenhæng i indsatsen. Konkret projekt: - Udvikling af en fælles model for den rehabiliterende tilgang indeholdende værktøjer og samarbejdsmodeller Mental sundhed Mental sundhed er at have det godt og være tilfreds med livet men også at kunne klare dagligdags gøremål som arbejde og uddannelse samt at man indgår i sociale relationer med familie, venner og kollegaer mv. Der er brug for et fælles vidensgrundlag om årsagerne til dårligt mentalt helbred, herunder i hvilken grad det mentale helbred påvirkes af individuelle problemstillinger, sociale faktorer og samfundsmæssige forhold. 20

103 Samtidig skal vi sikre at borgere, der oplever modstand i perioder af deres liv ikke i unødvendigt omfang sygeliggøres men derimod kan modtage relevant støtte fra nærmiljøet og ikke nødvendigvis fra sundhedsvæsenet. Konkrete projekter: - I første halvdel af aftaleperioden gennemføres en kortlægning af viden om omfanget af og årsager til dårlig mental sundhed, herunder hvorfor særligt unge i Syddanmark angiver dårlig selvoplevet mental sundhed. - Hvis kortlægningen giver anledning hertil, sættes der konkrete mål for reduktionen i andelen af borgere, der angiver at have dårligt mentalt helbred i 2017, eventuelt specificeret på særlige målgrupper. På denne baggrund igangsættes opfølgende indsatser, f.eks. fælles kompetenceudvikling Telemedicin Med SAM:BO har vi i Syddanmark tidligt fået gode, enkle og effektive digitale kommunikationsgange. Digitaliseringen har bidraget til kvalitet i forløbene, hvilket bl.a. giver sig udslag i et meget lavt antal færdigbehandlingsdage. Med denne sundhedsaftale tager parterne skridt til at bevare Syddanmarks førerposition. Nye telemedicinske indsatser skal sikre, at borgeren og patienten også kan tilgå data og dele information. Relevante sundhedsindsatser, som foregår i borgerens eget hjem, skal også være omfattet af digital kommunikation. Bevægelsen mod et mere integreret samarbejde skal afspejles i den digitale understøttelse. Således skal de særligt komplekse forløb, som ofte forudsætter, at borgeren og de fagprofessionelle har adgang til de samme oplysninger på en gennemsigtig måde, kunne håndteres. Vi skal arbejde hen mod fælles behandlingsplaner i særligt komplekse patientforløb. Nye telemedicinske løsninger, herunder i borgernes hjem, skal løbende kunne integreres i den digitale kommunikation og dataudveksling. Målet er et mere effektivt og ensartet grundlag for nærhed og optimal borger- og patientdialog. Borgeren skal være i centrum og opleve sundhedsvæsenet som en helhed. Konkrete projekter: - Shared Care Platform, et værktøj som understøtter integrerede samarbejder på tværs af sektorer og organisationer - samt i borgerens hjem, og som bidrager til styrket patient og borgerinddragelse. - Fælles fiberbaseret infrastruktur og platform for telemedicinske løsninger, som kan bruges af både borgere og det offentlige Borgerorienterede kvalitets- og effektmål I takt med at samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og almen praksis bliver tættere, stiger behovet for at udvikle fælles borgerorienterede mål for effekt og kvalitet. 21

104 For at nå ambitionen om et mere borgerorienteret, rehabiliterende og tættere samarbejde mellem sundhedsaftalens parter, er der behov for at udvikle borgerorienterede kvalitets- og effektmål. På denne baggrund indgås en udviklingsaftale, som har til formål at udvikle og afprøve fælles værktøjer på borger-/patientniveau, som kan anvendes på tværs af sektorerne. Konkret projekt: - Udvikling af tværsektorielle borgerorienterede mål for kvalitet og effekt. 22

105 5. Ramme 5.1 Sundhedsaftalen og den politiske organisering Dette afsnit giver et overblik over de juridiske rammer for sundhedsaftalen, og de udvalg der indgår i udarbejdelsen af denne. Endvidere gives også overblik over de relevante relationer til praksissektoren Sundhedsaftalen Rammerne for sundhedsaftalen er fastlagt i sundhedslovens samt i Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler med tilhørende vejledning. Sundhedsaftalen er en politisk aftale, som indgås mellem regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen, hvori der fastsættes rammer og målsætninger for samarbejdet mellem parterne på fire indsatsområder. Som led i sundhedsaftalen udarbejdes en administrativ aftale, der konkretiserer den politiske aftale og fastsætter rammerne for det konkrete samarbejde mellem aktørerne på disse indsatsområder. Sundhedsaftalen omfatter både samarbejdet mellem sygehuse og kommunale tilbud og samarbejdet mellem praksissektoren og kommunale tilbud. Aftalen omfatter derudover samarbejdet mellem sygehuse og praksissektoren, herunder særligt almen praksis, hvis det er relevant for samarbejdet med kommunen. Regionsrådet har myndighedsansvaret for sygehusene og praksissektoren, som er omfattet af sundhedsaftalen. Derudover har regionsrådet ansvaret for at kunne levere en række specialiserede opgaver på social- og undervisningsområdet, som inddrages i sundhedsaftalen i relevant omfang. Kommunalbestyrelserne har myndighedsansvaret for det kommunale sundhedsområde, som er omfattet af sundhedsaftalen. Derudover har kommunalbestyrelserne myndighedsansvaret for det sociale område, som er omfattet af sundhedsaftalen i flere af de obligatoriske indsatsområder samt for beskæftigelses- og undervisningsområdet, der inddrages i relevante dele af sundhedsaftalen. Almen praksis er ikke en aftalepart, men er en særdeles vigtig aktør i forbindelse med udarbejdelsen og implementeringen af sundhedsaftalen. Almen praksis indgår i sundhedsaftalearbejdet gennem repræsentation i sundhedskoordinationsudvalget. Almen praksis er i henhold til sundhedsloven forpligtet til at udøve sin virksomhed i overensstemmelse med sundhedsaftalen. De opgaver, 23

106 som almen praksis jf. sundhedsaftalen forpligtes til at udføre, skal beskrives i praksisplanen for almen praksis og følges op af en underliggende aftale med de praktiserende læger, hvor implementering og ressourcer aftales. Den øvrige praksissektor er ligeledes ikke en aftalepart, men konkrete praksisområder kan have en rolle i udarbejdelsen af og gennemførelsen af aftalen på udvalgte indsatsområder. Relevante parter fra den øvrige praksissektor inddrages i udarbejdelse og implementering af udviklings- og samarbejdsaftaler, hvor det er relevant Sundhedskoordinationsudvalg og relation til øvrige udvalg Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende patientforløb på tværs af myndighederne: kommuner og regioner, herunder at understøtte kvaliteten og den effektive ressourceudnyttelse i opgaveløsningen. Udvalget består af repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktrådet (KKR) i regionen samt Praktiserende Lægers Organisation i regionen (PLO). Sundhedskoordinationsudvalget udarbejder udkast til én fælles sundhedsaftale og understøtter, at regionsrådet og alle regionens kommunalbestyrelser kan godkende aftalen. I henhold til sundhedsloven etableres et praksisplanudvalg for almen praksis i hver region. Sundhedskoordinationsudvalgets arbejde koordineres med praksisplanudvalget. I henhold til sundhedsloven nedsættes der i hver region et patientinddragelsesudvalg, som sundhedskoordinationsudvalget og praksisplanudvalget systematisk inddrager i deres drøftelser. Sundhedskoordinationsudvalget i Region Syddanmark har nedsat Det Administrative Kontaktforum (DAK), som administrativt skal understøtte implementering af sundhedsaftalen og sikre, at der løbende udvikles og monitoreres på de aftaler, som er indeholdt i sundhedsaftalen. DAK består af ledende embedsmænd fra region og kommuner samt af repræsentanter fra PLO Syddanmark Sammenhæng med andre politikker og planer Sundhedskoordinationsudvalget vurderer løbende udkast til regionens sundhedsplan, herunder sygehusplaner, praksisplaner og psykiatriplaner og kan komme med anbefalinger til, hvordan planen kan fremme sammenhæng i indsatsen mellem sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud. Sundhedskoordinationsudvalget involveres i den formulerende fase, når den samlede sundhedsplan for Region Syddanmark udarbejdes. Sundhedskoordinationsudvalget kan tilsvarende vurdere udkast til kommuners sundhedspolitik i det omfang, at sådanne politikker foreligger. Praksisplanen for almen praksis er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj i forholdet mellem region, kommune og almen praksis, der beskriver, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, 24

107 snitflader til det øvrige sundhedsvæsen samt overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Praksisplanen skal beskrive, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, snitflader til det øvrige sundhedsvæsen samt overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Praksisplanen vedrører således både den fysiske planlægning, herunder spørgsmålet om sikring af lægedækning i alle egne af regionen, og den indholdsmæssige del i relation til f.eks. sundhedsaftalen. Planen skal endvidere forholde sig til den strukturelle udvikling og opgavevaretagelsen i almen praksis under hensyntagen til udviklingen i det samlede sundhedsvæsen. Praksisplanen skal inden vedtagelsen forelægges sundhedskoordinationsudvalget Private sygehuse og andre private leverandører mv. Når region eller kommune indgår aftale med en privat aktør, forpligtes de til at sikre, at den private aktør lever op til sundhedsaftalen i den udstrækning, det er relevant Ligestilling mellem psykiatri og somatik Sundhedsaftalen omfatter både borgere med somatiske og psykiske sygdomme. Sundhedsaftalen tager udgangspunkt i behovet for en ligestilling af psykiatri og somatik, ligesom der er fokus på, at mange patienter har både somatiske og psykiske sygdomme. Denne ligestilling af det psykiatriske og det somatiske område kommer i aftalen til udtryk ved, at psykiatrien ikke som tidligere har sit eget indsatsområde, men derimod på lige fod med somatikken beskrives under de enkelte indsatsområder Ikrafttræden, revision og fortolkning Sundhedsaftalen træder i kraft den 1. januar 2015 og revideres årligt i regi af Sundhedskoordinationsudvalget. Det præciseres, at med sundhedsaftalen bortfalder Region Syddanmarks og de 22 kommuners sundhedsaftaler for , dvs. de grundaftaler og lokale aftaler, der blev indgået i forbindelse med denne. Det skal dog samtidig præciseres, at andre aftaler, som efterfølgende er indgået på baggrund af selve sundhedsaftalen, eller med henvisning til sundhedsaftalerne , eller som følge af sundhedsaftalerne, ikke bortfalder med den nuværende sundhedsaftale. Indeværende sundhedsaftale har forrang, idet der igangsættes en løbende opdatering af øvrige tværsektorielle aftaler, således at disse er tilrettet den nugældende sundhedsaftale ultimo I konkrete tvivlstilfælde leveres de nødvendige ydelser til patienten/borgeren, og fortolkning af sundhedsaftalen, herunder spørgsmål om ansvar mv., afklares efterfølgende mellem de involverede myndigheder. 25

108 6. Tværgående temaer 6.1 Kvalitet på tværs af sektorer Tilknyttede underaftaler mv. Tværsektoriel kvalitetsstrategi Regional vejledning - Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Revideres løbende Formål Formålet med denne aftale er, at den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende, sikker og af høj kvalitet, uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Parterne er enige om, at kvalitetsudviklingen på det tværsektorielle sundhedsområde til gavn for patienten og det samlede behandlings- og rehabiliteringsforløb er et fælles mål for parterne Fælles principper for arbejdet med kvalitet I den seneste aftaleperiode blev der formuleret en fælles Tværsektoriel kvalitetsstrategi for sundhedsområdet i Region Syddanmark. Strategiens principper er fortsat gældende for arbejdet med kvalitet på det tværsektorielle sundhedsområde, og de lægges til grund for nye aftaler og initiativer. Kvalitet skal således ses som en integreret del af arbejdet med at udvikle og implementere sundhedsaftalens initiativer og aftaler Forskning og udvikling Indsatser og udviklingsarbejder i regi af sundhedsaftalen skal så vidt muligt være baseret på viden og evidens. Regionen, almen praksis og kommunerne har et fælles ansvar for forskningsarbejde på sundhedsaftalens områder. Der er et særligt behov for større og mere evidensbaseret viden om effekter af sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. Forskningsinitiativer udvikles i et tæt samarbejde og kan knyttes enten til konkrete udviklingsaftaler eller til specifikke temaer inden for sundhedsaftalens indsatsområder. Parterne er enige om, at der i aftaleperioden etableres et forskningsprojekt, der har til formål at udvikle og/eller afprøve og evaluere et redskab til effektmåling af patientuddannelse (jf. afsnit 6.3) 26

109 6.1.4 Evaluering og dokumentation i det tværgående kvalitetsarbejde Evalueringsmetoden og beskrivelsen af målsætningerne bør vælges i overensstemmelse med det aktuelle evidensniveau. Ofte er kvalitative metoder som audits, ikke mindst tracerforløb, hvor en borger/patients samlede forløb gennemgås, et nyttigt værktøj til kvalitetsudvikling i det tværsektorielle samarbejde. Redskaber til fælles kvantitativ kvalitetsmonitorering bør som udgangspunkt udvikles på nationalt niveau. Der er i regi af Sundhedsstyrelsen udviklet en række indikatorer, som i relevant omfang benyttes i den løbende opfølgning på sundhedsaftalens mål. Parterne er enige om, at der etableres et udviklingsprojekt, som har til formål at udvikle tværsektorielle borgerorienterede kvalitetsmål. To år efter sundhedsaftalens vedtagelse skal borgerorienterede kvalitetsmål være udviklet og testet. Når redskabet er udviklet, vil det kunne finde anvendelse på indsatser og udviklingsarbejder i regi af sundhedsaftalen Patienternes sikkerhed og Utilsigtede Hændelser (UTH) i sektorovergange Parterne er enige om at patienternes sikkerhed er et centralt aspekt ved tilrettelæggelsen og udførelsen af aktiviteterne i forbindelse med patient-forløb på tværs af sektorerne. Arbejde med patienternes sikkerhed handler om mere end at begrænse omfanget af fejl og skader. Hovedvægten i arbejdet med patienternes sikkerhed og rapporterede utilsigtede hændelser retter sig mod en læring i organisationerne. Læringen på tværs styrkes ved at supplere med viden opnået på anden måde end gennem de utilsigtede hændelser, f.eks. gennem sikkerhedsrunderinger, gennem risikovurderinger af de daglige rutiner i sektorovergangene og vurderinger af om aftaler mellem sektorerne fungerer, som planlagt. Rapporterede hændelser kan være eksempler på situationer, hvor aftalerne eller indsatserne måske ikke har fungeret efter hensigten. Parterne er enige om, at opfølgning på rapporterede utilsigtede hændelser som udgangspunkt sker i de fora, hvor der i forvejen arbejdes med området, og indgår som én af flere datakilder i overvågningen og opfølgningen på aftalerne. Region Syddanmark, kommunerne og almen praksis forpligter sig til at medvirke i fælles risikovurderinger, blandt andet med henblik på at beskrive sandsynlige patientsikkerhedsmæssige konsekvenser ved ændringer i opgavevaretagelsen. Målet er at understøtte forbedring af patientsikkerheden ved udvikling af sundhedsvæsenet. Hændelser relateret til medicinering udgør en meget stor del af de rapporterede utilsigtede hændelser. Hertil kommer tidsforbrug til opfølgende kontakt for at afklare fejl og uoverensstemmelser i medicinlister. Der er et særligt behov for mere evidensbaseret viden i forhold til forbedring af sikkerheden ved medicinering tværsektorielt, som imødekommer muligheder og risici ved ny teknologi. 27

110 6.1.5 Kompetenceudvikling og videndeling Det sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen har i stigende grad brug for mere viden, nye kompetencer og udbygget dialog mellem sektorerne. Og for at kunne anvende den eksisterende viden og de kompetencer, der allerede findes, på en bedre måde. Derigennem kan der skabes høj kvalitet og patientsikkerhed for borgerne. Forebyggelse, behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering er i voksende grad evidensbaseret. Kommune, sygehus og almen praksis er gensidigt afhængige af hinanden med hensyn til deling af viden og kompetenceudvikling. Når opgaver overdrages mellem sektorerne, er der i det sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen behov for at formidle og udveksle viden. Kompetenceudvikling og videndeling er derfor ikke mål i sig selv, men midler til at opnå høj kvalitet og patientsikkerhed i tværsektorielle patientforløb. Formålet med kompetenceudvikling og videndeling er at udvikle en mere systematisk og formaliseret tilgang til udnyttelse af viden. Når viden kan overføres og udveksles mellem sektorer, opnås en mere fleksibel anvendelse af den viden, der allerede findes indenfor det samlede sundhedsvæsens rammer. Formålet er også at udvikle samarbejde og koordineringen på tværs af sektorer. Fælles sprog og gensidigt kendskab på tværs af sektorer og fag fører til gensidig respekt og forståelse. Dette vil øge patienttilfredsheden, behandlingskvaliteten, patientsikkerheden og medarbejdertilfredsheden. Allerede i dag foregår der kompetenceudvikling, rådgivning og videndeling på tværs af sektorerne. Der er f.eks. adgang til, at sundhedspersonalet i én sektor kan kontakte sundhedspersonale i en anden for at drøfte konkrete patienter og deres konkrete tværsektorielle patientforløb. Det foregår eksempelvis mellem almen praksis og sygehusene og mellem almen praksis og kommunen, f.eks. hjemmeplejen. Parterne er enige om, at som grundprincip har hver sektor ansvaret for at sikre, at eget sundhedspersonale har de nødvendige kvalifikationer til at løfte de sundhedsopgaver, de har ansvar for. Rekrutteres personale, der ikke har de nødvendige kvalifikationer, er det sektorens eget ansvar at tilvejebringe disse. Det er et fælles ansvar mellem almen praksis, sygehuse og kommuner at bidrage til videndeling og kompetenceudvikling på tværs af sektorerne på de aftalte indsatsområder. Parterne er enige om, at der udarbejdes en aftale for tværsektoriel kompetenceudvikling og videndeling, som ikke relaterer sig til regionens rådgivning til kommunerne om forebyggelse ( 119, stk. 3 i Sundhedsloven). I samme aftale beskrives også en organisering på området, ligesom aftalen skal indeholde en beskrivelse af læringsformer, som kan indgå, f.eks. e-læring og webinarer. 28

111 6.2 Økonomi, aktivitet og planlægning Formål For at sikre såvel sammenhæng for borgerne/patienterne i sundhedssektoren som en effektiv styring af ressourcer, er sygehusene, kommunerne og almen praksis forpligtede til at samarbejde om overgangene mellem sektorerne. Det betyder, at der er behov for at sikre en aktivitetsmæssig og økonomisk gennemsigtighed. Kommunerne og Region Syddanmark, herunder regionens praksissektor, forpligter sig som beskrevet i denne aftale til at levere aktivitetsdata samt andre nødvendige oplysninger i forbindelse med opgaver og analyser, der understøtter en hensigtsmæssig koordinering af kapacitet og styring i de respektive sektorer. Data leveres på det relevante niveau i forhold til analyseformålet Udveksling af aktivitetsdata Parterne stiller nødvendige data til rådighed på baggrund af dialog om behov og fælles forståelse af formålet. Regionen orienterer årligt kommunerne og almen praksis om de generelle forventninger til det kommende års udvikling i aktivitet, baseline, aktivitetsvækstkrav og medfinansiering for de enkelte sygehusområder og for praksisområdet. Sygehusene orienterer løbende kommunerne og praksisplanudvalget om eventuelle forventede større aktivitetsændringer. Kommunerne orienterer tilsvarende sygehusene og praksis om forventede ændringer i aktiviteter og service. Region Syddanmark stiller de nødvendige data om egen og praksissektorens aktivitet og service mv. til rådighed for analyse- og planlægningsarbejde. Kommunerne stiller data til rådighed for regionen med henblik på analyse- og planlægningsarbejde. Data kan f.eks. omhandle ydelser og serviceniveau inden for hjemmesygepleje, genoptræning og vedligeholdelsestræning, hjælpemiddelområdet, forebyggelse og sundhedsfremme mv. På dette grundlag udarbejdes en fælles ramme om den praktiske udveksling af data indeholdende, formål, kontaktpersoner, procesbeskrivelse og kadence/tidsfrister. Parterne drøfter løbende behovet for at udvikle et mere ligeligt datagrundlag for økonomi og aktivitet. 29

112 6.2.3 Koordinering af kapacitet Den myndighed, der har det overordnede ansvar for opgavevaretagelsen i henhold til den opgavefordeling, der er fastlagt i sundhedsaftalen, sørger for den nødvendige kapacitet og tilgængelighed. Tilgængelighed indebærer, at fagpersoner, som samarbejder om et borger-patient forløb, er tilgængelige for hinanden. I forhold til almen praksis har det særligt fokus at sikre generel tilgængelighed, herunder handicapvenlige adgangsforhold, jf. overenskomstens bestemmelser. Af hensyn til den løbende koordinering af kapacitet mellem sektorerne udveksles nærmere information om aktivitetsmønstret i sygehusregi, kommuner og almen praksis. De enkelte sygehuse og regionens praksisafdeling er forpligtet til at formidle oplysninger og medvirke i en dialog med kommunerne om væsentlige ændringer i behandlingsaktiviteten i god tid, herunder samarbejde om afklaringen af de nærmere forudsætninger og konsekvenser, så kommunernes opfølgende indsats over for patienterne kan planlægges. Kommunen er tilsvarende forpligtet til at formidle oplysninger og indgå i dialog med sygehuset om væsentlige ændringer i struktur, kapacitet, serviceniveau og kvalitetsstandarder i forebyggende ydelser, hjemmesygepleje og sundhedsplejen, korttidstilbud (rehabiliterings-, trænings-, pleje- og aflastningstilbud) Sundhedsplanlægning Struktur- og kapacitetsspørgsmål af væsentligt omfang gøres til genstand for selvstændig planlægning, hvor kommunerne og Region Syddanmark, herunder almen praksis, inddrager og orienterer hinanden via høringer. Kommunerne og praksissektoren inddrages i udarbejdelsen af Region Syddanmarks sundhedsplan og kan komme med anbefalinger til, hvordan planen kan fremme sammenhæng i indsatsen mellem sektorerne Fælles analysearbejde Region Syddanmark, kommunerne og almen praksis forpligter sig til at medvirke i fælles analysearbejder, blandt andet med henblik på at beskrive sandsynlige konsekvenser for aktivitet og økonomi på tværs af sektorerne ved ændringer i opgavevaretagelsen for derigennem at understøtte en samordnet udvikling af sundhedsvæsenet. Parterne ønsker at indgå i samarbejder med fælles finansiering om konkrete projekter og indsatser, når det kan være et redskab til at sikre en mere sammenhængende og effektiv drift Opfølgning Det vurderes løbende: - om udvekslingen af data og aktivitetsforudsætninger mellem sygehus, praksis og kommuner fungerer efter hensigten, 30

113 - om den fornødne koordinering af kapacitet har kunnet sikres og - om de ønskede analyser har kunnet tilvejebringes Vurderingen indgår i den årlige afrapportering til Sundhedskoordinationsudvalget Samarbejde om opgaveoverdragelse og delegation Udviklingen på sundhedsområdet muliggør, at visse behandlingsopgaver, som foregår i sygehusregi, helt eller delvist kan varetages i kommunalt regi eller almen praksis, såvel ud fra hensynet til patientens forløb som til at varetage opgaverne på laveste effektive omkostningsniveau. Også opgaver i kommunerne eller i almen praksis vil, ud fra samme begrundelser, kunne varetages i en af de andre sektorer. Når opgaver flyttes mellem sektorerne sker det aftalt og planlagt, så parterne har tid til de nødvendige omstillinger. Forudsætningen herfor er: - dialog og inddragelse med henblik på fælles forståelse af fremtidig praksis og ressourcebehov på berørte områder - fastlæggelse af den kompetenceudvikling opgaveoverdragelsen fordrer samt fyldestgørende kommunikation i implementeringsprocessen - eventuelle konsekvensvurderinger Overdragelse af ikke forbeholdte sundhedsfaglige opgaver Der kan være tale om forskellige typer af opgaver, som kan overdrages mellem sektorerne. En del af de indsatser, der iværksættes i forbindelse med patientuddannelserne på sygehusene, vil med fordel kunne overdrages til kommunen, så nærhed og borgerens mulighed for at deltage i et sammenhængende rehabiliteringstilbud med udgangspunkt i den enkeltes livssituation styrkes. Overdragelse af den type af opgaver skal overholde en dokumenteret sundhedsfaglig kvalitet, og der skal sikres tydelighed omkring, hvilke kompetencer mv., der er nødvendige for de medarbejdere, der skal løse opgaven. Opgaveoverdrager skal, både ved overdragelse af forbeholdte og ikke forbeholdte sundhedsfaglige opgaver, medvirke til den nødvendige kompetenceudvikling, f.eks. ved vederlagsfri undervisning fra de fagpersoner, som hidtil har udført opgaven. De nærmere rammer for dette aftales i forbindelse med opgaveoverdragelse. Der sker også løbende opgaveoverdragelse mellem sygehuse og almen praksis. Principper for dette aftales i Praksisplanen. Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed Kommunerne løser allerede i dag mange komplekse og specialiserede sygeplejeopgaver, herunder lægeordinerede behandlingsopgaver i hjemmesygeplejen, som er overdraget kommunen som delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. 31

114 Da der påhviler sundhedspersoner særligt ansvar og forpligtelse jf. autorisationslov og sundhedsloven, gøres nedenstående aftale om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed gældende. Aftalen har til formål at sikre tydelighed omkring det faglige, ledelsesmæssige og organisatoriske ansvar for opgaver, der udføres som delegeret forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Aftale om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed på tværs af sektorgrænser Autoriserede sundhedspersoner med en forbeholdt virksomhed kan delegere til andre at udføre opgaver inden for den forbeholdte virksomhed (bruge medhjælp). I det nedenstående opstilles rammen for samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læger i almen praksis og på sygehuse i Region Syddanmark og kommunale medarbejdere såvel sundhedsfaglige som ikkesundhedsfaglige medarbejdere på såvel det psykiatriske som det somatiske område, når de udfører lægelige ordinationer (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). Overordnede principper Samarbejdet om delegation af forbeholdt virksomhed på tværs af sektorgrænser bygger på følgende overordnede principper og retningslinjer: Hensyn til patientens behov og selvbestemmelsesret. Kvalitet og patientsikkerhed. Den delegerende part og medhjælp skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed og sikre, at delegationen sker til patientens bedste og lægefagligt, sygeplejefagligt og socialt ansvarligt. LEON-princippet: Opgaverne skal løses på det laveste effektive omkostningsniveau. Klare rammer og en klar ansvarsplacering: Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed må ikke føre til, at der sker en generel uplanlagt og uaftalt opgaveoverdragelse Samarbejdet tager udgangspunkt i Bekendtgørelse og Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp. Delegation til den kommunale hjemmesygepleje Behandlingsopgaver, som den kommunale hjemmesygepleje udfører efter lægeordination er altid delegeret sundhedsfaglig virksomhed. Det er kommunalbestyrelsen, der har det overordnede ansvar for, at der foreligger tilstrækkelige instrukser, at personalet er kvalificeret til at udføre opgaverne, samt at føre tilsyn med opgaverne. Dog er det den delegerende læges ansvar at sikre sig, at den udarbejdede instruks for udførelsen af opgaverne er dækkende. Behandlingsansvaret er altid hos den læge (praktiserende eller anden læge), som varetager behandlingen. Det lægelige behandleransvar skal altid være afklaret og kendt, og lægen skal være tilgængelig for det udførende personale. Det skal være tydeligt for den medarbejder i kommunen, som udfører delegeret sundhedsfaglig virksomhed, til hvem og i hvilke 32

115 situationer, medarbejderen kan henvende sig i tilfælde af komplikationer eller uforudsete problemstillinger. Det skal altid fremgå tydeligt, hvem der er den behandlingsansvarlige læge. Medhjælpen er ansvarlig for at frasige sig en opgave, som den pågældende ikke ser sig i stand til at udføre forsvarligt. Delegation til andre kommunale institutioner (f.eks. botilbud for fysisk og psykisk handicappede) Lægen kan delegere, typisk medicingivning, til institutioner, hvor der ikke er sundhedsfagligt uddannet personale. Det er kommunen der har ansvaret for at sikre, at der er personale, der er instrueret og oplært i almindelig medicingivning eller at gøre lægen opmærksom på, hvis det ikke er tilfældet. Lægen skal i disse situationer tage stilling til, om medicingivningen kan varetages af personalet efter tilstrækkelig instruktion, om en hjemmesygeplejerske skal give medicinen, eller om patienten eventuelt skal indlægges på sygehus. Ansvar ved delegation Alle involverede parter ved delegation har et ansvar for at tilgodese patientsikkerheden. I Vejledningen om delegation af sundhedsfaglige virksomhed, er beskrevet hhv. ledelsens ansvar, den autoriserede sundhedspersons ansvar (den delegerende), samt medhjælpens ansvar (som kan være en autoriseret sundhedsperson, men ikke nødvendigvis). Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse, herunder delegation Det daglige samarbejde omkring opgaveoverdragelse kan ofte løses lokalt. En fælles model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse må ikke hindre et fleksibelt samarbejde, så længe der er fælles fokus på kvalitet og patientsikkerhed. Desuden er det vigtigt, at der i forbindelse med det daglige samarbejde er opmærksomhed på, at visse former for aftaler om opgaveoverdragelse kan have konsekvenser for andre end de parter, der aktuelt indgår aftalerne. For at sikre en planlagt og aftalt opgaveoverdragelsesproces udarbejdes i regi af Det administrative Kontaktforum i første del af aftaleperioden en samlet model for opgaveoverdragelse, herunder delegation. Modellen skal indeholde: - Retningslinjer for, hvornår en opgave bør overdrages (på baggrund af vejledning om delegation mv.) - Fælles forståelsesgrundlag for de juridiske, sundhedsfaglige og patientsikkerhedsmæssige forhold ved opgaveoverdragelse, herunder delegation. - En skabelon for overdragelsesaftaler, som sikrer, at bl.a. opgaven, de nødvendige kompetencer og de samfundsøkonomiske konsekvenser beskrives. - Følgegruppe for opgaveoverdragelse og delegation. Følgegruppen nedsættes af Det administrative Kontaktforum og skal generelt følge området og skal behandle konkrete forslag eller ønsker til opgaveoverdragelse efter de i modellen fastsatte principper. Følgegruppen skal, på baggrund af den udarbejdede model, kvalificere beskrivelsen af 33

116 disse opgaver både fagligt, organisatorisk og aftalemæssigt og såfremt beskrivelsen giver anledning til dette, rejse en sag i det Administrative Kontaktforum med henblik på evt. opfølgning på opgaveoverdragelsen, evt. også i Praksisplanudvalget hvis opgaven primært vedrører almen praksis. Følgegruppens formandskab består af repræsentanter på ledelsesniveau, resten af gruppen består af udvalgte fagpersoner, udpeget af parterne jf. kommissorium. 6.3 Velfærdsteknologi og telemedicin Formål Samarbejdet om velfærdsteknologi og telemedicin skal understøtte borgerens uafhængighed i hverdagen og gøre mødet med sundhedsvæsenet lettere, ligesom det skal fremme kommunikation og samarbejde på tværs af sundhedsvæsenets sektorgrænser. Parterne er enige om, at anvendelse og udvikling af tværsektoriel velfærdsteknologi og telemedicin skal understøtte sundhedsaftalens vision, mål og indsatser ved at: Bidrage til veltilrettelagte og sammenhængende patientforløb ved at understøtte, at den relevante information om borgeren/patienten er tilgængelig for de rette parter på det rette tidspunkt, sted og måde. Sundhedsvæsenet skal fremtræde samlet og transparent for både borgere og personale. Styrke borgeren/patientens mulighed for at engagere og motivere sig i eget forløb og tage vare på egen sundhed og behandling Understøtte kvalitet i behandling og pleje Understøtte en effektiv administration, så personalets andel af tid til behandling og pleje optimeres. Bidrage til at undgå forebyggelige (gen)indlæggelser, undgå fejlmedicinering og reducere unødige hjemmebesøg og sygehusbehandling Principper og forudsætninger Samarbejdet om tværsektoriel velfærdsteknologi og telemedicin skal fortsat udbygges og udvikles i Syddanmark på baggrund af gode resultater med det digitale fællesskab. Fælles perspektiver for digitaliseringens mål, implementering og principper må hvile på enighed om forudsætninger for økonomi og samarbejde. I nedenstående beskrives principper og forudsætninger for samarbejdet. Der er behov for forskellige typer af it-understøttelse af sundhedssamarbejdet om patientforløb: Den meddelelsesbaserede kommunikation, fælles it-systemer, telemedicin og velfærdsteknologi. 34

117 Det er det faglige samarbejde, den konkrete arbejdssituation samt behovet for it-understøttelse, der er bestemmende for, hvilke it-løsninger der tages i anvendelse. Målet er, at data kun registreres én gang, uanset hvor i sundhedssektoren de opstår. Telemedicin skal implementeres organisatorisk. Telemedicinske projekter er først og fremmest organisationsudviklingsprojekter og dernæst tekniske projekter. Projekterne skal planlægges, ledes og gennemføres med både organisationsudvikling og teknisk udvikling for øje. Der skal endvidere sikres kompetenceudvikling og uddannelse i relation til brug af ny teknologi og arbejdsgange mv. Informationssikkerhed og patientsikkerhed er grundlæggende hensyn og skal derfor tænkes ind i nye løsninger helt fra begyndelsen. Relevante informationer skal deles og være tilgængelige i videst muligt omfang, ligesom terminologier og datadefinitioner i størst muligt omfang skal være fælles. Personfølsomme data deles ikke, jf. lovgivning herom, f.eks. informeret samtykke. Leverandørog teknologiuafhængighed skal tilsigtes. Digitaliseringen baserer sig på en generel forudsætning om positive business cases: Nytteværdien af investeringer i digitalisering skal overstige udgifterne til dem. Nytteværdien kan bestå af finansielt overskud, forbedret kvalitet, øget effektivitet, forbedret arbejdsmiljø, implementering af nye eller ændrede regler, arbejdsgange og arbejdsdeling og kombinationer af disse forhold. I et tværsektorielt samarbejde må det være det samlede hensyn, der er gældende. Endelig skal systemer og applikationer m.v. understøtte dokumentation, forskning og kvalitetsudvikling. Der skal sigtes imod bæredygtige rammebetingelser for udvikling og implementering af telemedicinske løsninger. Heri indgår inddragelse af borgenes eget udstyr i videst muligt omfang. Den basale meddelelsesbaserede kommunikation mellem parterne prioriteres fortsat højt sammen med udbredelsesklare løsninger herunder de aftalte udbredelsesprojekter i de nationale strategier. Desuden igangsættes analyse- og pilotprojekter på andre områder. Disse projekter rammesættes i en kommende tværsektoriel strategi for telemedicin og det digitaliserede sundhedssamarbejde. Der skal ved behov sigtes imod et udbredt, praktisk og forpligtigende samarbejde om itunderstøttelsen gennem fælles it, herunder fælles forvaltning af systemområder, fælles supportløsninger og samfinansiering. Parterne er enige om, at følgende områder skal prioriteres i aftaleperioden: Udbredelse af MedCom-standarder Udbredelse og koordineret ibrugtagning af Det Fælles Medicinkort Udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Udbredelse af teleudskrivningskonferencer 35

118 Afprøvning og evt. udbredelse af Shared Care Platformen til styrkelse af det tværsektorielle samarbejde på baggrund af afprøvning Afprøvning og evt. udbredelse af telepsykiatri Desuden skal almen praksis mulighed for at afprøve og implementere ny teknologi og nye arbejdsformer understøttes, herunder brug af videokonference, elektronisk kommunikation mellem kommune og lægepraksis og telemedicinske løsninger. Sundhed.dk er parternes fælles portal til deling af viden med hinanden og med borgerne om konkrete tilbud i forhold til forebyggelse, behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering Udviklingsområder På baggrund af sundhedsaftalens prioritering af et mere rehabiliterende samarbejde med borgeren, sundhed for alle og sundhed med sammenhæng udarbejdes en tværsektoriel strategi for velfærdsteknologi og telemedicin, hvor væsentlige elementer vil være: Etablering af en fælles telemedicinsk infrastruktur, som giver adgang til tværsektorielle services og samarbejde samt let adgang for borgeren i hjemmet til at komme i kontakt til sundhedsvæsenet via video- og dataopkobling. Etablering af fælles servicecenter, som dels kan håndtere logistik ved etablering af udstyr hos borgeren og dels giver borgeren (og klinikeren) en nem adgang til hjælp og fejlhåndtering. Etablering af et setup, som muliggør hurtig udvikling og afprøvning af ideer i praksis. Udbredelse af modne og afprøvede løsninger evt. med afsæt i specifikke områder så som KOL- og hjerteområdet. Styrkelse af forsknings- og dokumentationsindsatsen på området som grundlag for en kvalificeret vurdering af nytteværdi for at sikre udbredelse af de rette løsninger. Udvikling og organisering af samarbejdet omkring sundhed.dk, bl.a. for at øge anvendeligheden for almen praksis. Som forudsætning for en fælles satsning skal der endvidere sikres adgang til tilstrækkelig båndbredde for borgere og sundhedsinstitutioner (sygehuse, kommuner, praksis m.v.). 36

119 7. Obligatoriske indsatsområder De følgende afsnit beskriver de indsatser, aftaler, værktøjer og metoder, som er generelle og gældende, uanset hvilke typer af forløb, der er tale om. Når der er tale om specifikke indsatser, som skal udvikles i forhold til konkrete målgrupper, vil de blive beskrevet under de målgruppeaftaler, som findes sidst i aftalen. 7.1 Forebyggelse Formål Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er at sikre, at borgere og patienter i Region Syddanmark med behov for forebyggelse systematisk tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet. Parterne er enige om, at borgere og patienter i kontakten med både kommune, almen praksis og sygehus skal opleve, at deres behov og motivation for forebyggende indsatser vurderes individuelt og under hensyntagen til social baggrund og levevilkår, og at der koordineres på tværs af sektorer ved behov Principper for samarbejdet Forebyggelsesindsatserne bygger på gensidig tillid til at både almen praksis, kommunerne og sygehusene kender til og sikrer udbredelse og implementering af de relevante indsatser, som er gældende inden for egen sektor. Gennem koordination mellem parterne skal det sikres, at dublerende tilbud undgås. Effektive forebyggelsesindsatser er vigtige for at sikre fremme af en sundere livsstil og reducere den risikoadfærd, som kan føre til udvikling af langvarig kronisk sygdom og forkortet levetid. Både sygehuse, kommuner og almen praksis sikrer, at de forebyggende indsatser er evidensbaserede eller alternativt hviler på god faglig praksis. Der er i særlig grad brug for evidensbaseret viden om implementering og organisering af forebyggelse. Almen praksis og sygehuse kan henvise til kommunale forebyggelsestilbud. I aftaleperioden er målet, at alle kommuner kun skal have én indgang for henvisning. På den måde får kommunerne styrket mulighed for i dialog og samarbejde med borgeren at tilrettelægge et optimalt individuelt rehabiliteringsforløb. Samtidig lettes henvisningsproceduren for parterne. Når den indholdsmæssige ramme er besluttet, og de teknologiske muligheder er til stede, skal der udarbejdes slutstatus for indsatsen, som sendes til den henvisende part og egen læge ved forløbets afslutning. 37

120 Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker danner grundlag for en kvalificering af forebyggelsesindsatserne i kommunen. Fremdriften i implementeringen vil være forskellig fra kommune til kommune Sammenhængende forebyggelsesforløb Et forebyggelsesforløb bliver sammenhængende via koordinering af følgende elementer: 1. Relevant registrering og henvisning samt kommunikation og samarbejde på tværs af de sektorer, der er involveret i det konkrete forebyggelsesforløb. 2. Information om, motivering for og gennemførelse af selve forebyggelsesaktiviteten, hvor borgeren eller patienten er aktivt involveret. Der findes forskellige typer af forebyggelsesforløb: 1. I almen praksis kan et forebyggelsesforløb opstartes ved, at en borger henvender sig vedr. egen livsstil, ved screening eller ved at lægen afdækker et forebyggelsesbehov. Almen praksis informerer, motiverer og iværksætter en intervention i samarbejde med borgeren. Vurderes der at være yderligere behov, henvises borgeren til et kommunalt forebyggelsestilbud; eller til sygehuset, såfremt behovet er en specialiseret patientuddannelse. Når borgeren er afsluttet i kommune eller sygehus, enten ved at forebyggelsesaktiviteten er gennemført, eller borgeren er frafaldet, meldes tilbage til almen praksis. 2. Et kommunalt forebyggelsesforløb opstartes ved, at en borger enten henvender sig i et kommunalt tilbud, f.eks. i sundhedscentret, med ønske om at deltage i en forebyggelsesaktivitet eller ved, at kommunalt personale opsporer borgeren. Såfremt der er behov, informeres borgeren om og motiveres til at opsøge egen læge, som undersøger og diagnosticerer borgeren, samt foretager det, der i øvrigt er fornødent, herunder at henvise kort og præcist til kommune eller sygehus. Alternativt informeres og motiveres borgeren til en forebyggelsesindsats i kommunalt regi, hvortil borgeren visiteres. Efter aftale med borgeren orienteres egen læge herom via en korrespondancemeddelelse. 3. I sygehuset opstartes et forebyggelsesforløb når sygehuset foretager en vurdering af patientens sundhedsmæssige risiko vedr. livsstilsfaktorer. Formålet er, at patienter med livsstilsfaktorer, der påvirker resultatet af patientforløbet negativt, tilbydes intervention, og at øvrige patienter med livsstilsbetinget sundhedsmæssig risiko vejledes om forebyggelsesmuligheder. Sygehusets opgave er herefter at informere om og motivere patienten til deltagelse i et forebyggelsestilbud i kommunalt regi eller i et patientrettet forebyggelsestilbud på sygehuset, f.eks. patientuddannelse, samt at henvise patienten til dette tilbud. Kommunernes forebyggelsestilbud beskrives på sundhed.dk. 38

121 Forebyggelsesindsatser som en del af det samlede patientforløb I forbindelse med alle konkrete samarbejdsaftaler og forløbsprogrammer om specifikke målgrupper, beskrives og aftales det konkrete samarbejde om en sammenhængende og forebyggende indsats, som skal iværksættes for de enkelte målgrupper. Især den patientrettede forebyggelsesindsats kræver et tæt samarbejde på tværs af sektorer. Den enkelte sektors specifikke opgaver og ansvar beskrives og aftales med udgangspunkt i bl.a. kliniske retningslinjer samt anden faglig evidens. Aftalerne skal endvidere beskrive procedurer for henvisning og videregivelse af relevante informationer. Herudover skal dublerende tilbud på forebyggelsesområdet undgås Konkrete indsatser På baggrund af sundhedsaftalens vision iværksættes følgende konkrete indsatser: Ernæringsscreening Sygehusene foretager, som en del af deres forebyggende indsatser for indlagte patienter, ernæringsscreeninger på konkrete patientgrupper, f.eks. småtspisende ældre. I aftaleperiodens første år, udarbejdes en konkret samarbejdsaftale for samarbejde omkring ernæring, herunder hvordan det sikres, at kommunens medarbejdere bliver i stand til at indarbejde screeningsresultaterne i deres videre forebyggende og rehabiliterende indsatser i samarbejde med den enkelte borger. Målet med aftalen er at reducere antallet af forebyggelige (gen)indlæggelser af ernæringsmæssige årsager. Hygiejne Ved aftaleperiodens start, igangsættes et arbejde med henblik på at udvikle et tværsektoriel samarbejdsaftale omkring infektionshygiejnisk forebyggelse. Samarbejdsaftalen skal indeholde en model for rådgivning og kompetenceudvikling, og der skal udarbejdes en fælles regional aftale om konkrete ydelser fra sygehusene til kommunerne. Den fælles aftale skal sikre ensartede forhold på tværs af regionen og tydeliggøre hvilke ydelser, der ligger inden for regionens rådgivningsforpligtelse (jf. Sundhedsloven 119) og som derved er vederlagsfri. Målet er at reducere risikoen for infektioner på grund af hygiejnemæssige årsager og at reducere antallet af indlæggelser på grund af dette. Faldforebyggelse Der udarbejdes en aftale om samarbejde, videndeling og kompetenceudvikling omkring faldforebyggelse. I aftalen indgår konkrete værktøjer til identifikation af risikofaktorer samt effektmonitorering. 39

122 Forebyggelse forud for operation Kommunerne, almen praksis og regionen indgår i aftaleperioden en samarbejdsaftale omkring forebyggelsesindsatser forud for operation. Målet er at øge patientens samlede rehabiliteringspotentiale og nedsætte antallet af komplikationer ved operative indgreb. Borgere med misbrug af rusmidler samt deres familier Misbrugsbehandlingen er en kommunal opgave. Men samtidig har almen praksis og frontpersonalet i sundhedsvæsenet og andre som f.eks. pædagogen i daginstitutionen, når de er i kontakt med borgeren, en forpligtelse til at medvirke til opsporing af skadeligt og afhængighedsskabende forbrug af rusmidler, samt til at motivere borgeren/patienten til forebyggelse og behandling. Der indgås i aftaleperioden en samarbejdsaftale, som indeholder konkrete værktøjer og metoder til opsporing, henvisning og behandling, og der udvikles mål for den samlede indsats. Tidlig opsporing og indsats overfor mennesker med en sindslidelse Regionen og kommunerne i Syddanmark har i 2013 godkendt Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme hos mennesker med sindslidelser. Strategien har fokus på tidlig opsporing og opfølgning i forhold til KRAM-faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Gennem aftaleperioden vil aftaleparterne implementere strategien, jf. den implementeringsplan der er lagt for dette. Et særligt fokusområde er at sikre samtaleterapi i almen praksis for patienter med visse former for stress, angst og depression. Tilrettelæggelsen aftales i praksisplanen Region Syddanmarks rådgivning til kommunerne Regionen rådgiver kommunerne på forebyggelsesområdet, jf. sundhedsloven og Sundhedsstyrelsens vejledning herom. Rådgivningen har primært fokus på større forskningsprojekter, som kan understøtte udviklingen af kvalitets- og effektmål. Rådgivningen skal understøtte sundhedsaftalens mål og indsatser. Der udvikles i starten af aftaleperioden en samarbejdsaftale mellem kommunerne og regionen om de konkrete rådgivningsaktiviteter, herunder rådgivning om infektionshygiejne. Rådgivningsfunktionen er desuden ramme for udvikling og gennemførelse af forsknings- og udviklingsprojekter, der kan generere nye samarbejdsmåder og viden om forebyggelse. 40

123 Forsknings- og udviklingsprojekter skal på samme måde understøtte sundhedsaftalens strategiske indsatsområder, og det konkrete samarbejde omkring dette aftales mellem parterne i ovennævnte samarbejdsaftale. 7.2 Behandling og pleje Tilknyttede underaftaler mv. SAM:BO. Revideres løbende. Fælles udskrivningsplanlægning Samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende Samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og kommunerne i forbindelse med peritonealdialyse (PD) i eget hjem Samarbejde mellem Region Syddanmark og kommunerne i forbindelse med borgere, som skal overvåges i eget hjem pga. brug af respiratorisk udstyr Samarbejdsaftale for anvendelse af praktisk hjælp og ledsagelse i forbindelse med sygehusbehandling Casekatalog: Ansvarsfordeling for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Revideres løbende. Regional samarbejdsaftale for det psykiatriske område Samarbejdsaftale om indsatsen for udviklingshæmmede med psykiske lidelser oligofreniområdet. Samarbejdsaftale på det retspsykiatriske område Formål Formålet med aftalen om behandling og pleje er at sikre sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet Videreudvikling af SAM:BO-aftalen (Samarbejde om borger- og patientforløb) SAM:BO er den regionale samarbejdsaftale om borger- og patientforløb og skal fremadrettet tilpasses, så den kan dække både børn og unge- og voksenområdet indenfor såvel somatik som psykiatri. SAM:BO-aftalen skal videreudvikles, så den rækker ud over sygehus- og hjemmeplejesamarbejdet. Dette indebærer bl.a., at varslingsfristerne på det psykiatriske område afvikles, således at dialogen om udskrivning starter ved indlæggelse i lighed med det somatiske område. For børn og unge henvises til særskilt afsnit i sundhedsaftalen. Variationen og kompleksiteten i de enkelte individuelle forløb er forskellig og bevirker, at den elektroniske kommunikation skal understøtte og anvendes i det tværsektorielle samarbejde, herunder i kontakten med eksempelvis beskæftigelses-, social- og sundhedsforvaltningen. Sektorerne har ansvar for at sikre den interne koordination og kommunikation. 41

124 For psykiatrien er der en række tekniske, organisatoriske og kulturelle udfordringer på vejen frem mod mere elektronisk kommunikation på tværs. I den kommende sundhedsaftaleperiode intensiveres samarbejdet yderligere om den elektroniske kommunikation på det psykiatriske område. Hvor det er teknisk muligt, kommunikerer psykiatrien med udgangspunkt i SAM:BO. Målet er, at data i komplekse forløb skal være tilgængelige for rette vedkommende og understøtter tværsektorielt samarbejde og inddragelse af borgere, patienter og pårørende. For at sikre, at borgeren får de rette behandlingsredskaber og hjælpemidler, skal det i forbindelse med udskrivning aftales, hvilke remedier der er nødvendige for borgerens videre rehabilitering, herunder hvem der er ansvarlig for udlevering og finansiering. For at understøtte samarbejdet om dette, vedligeholdes Casekataloget, som er parternes værktøj til fortolkning af Afgrænsningscirkulæret, løbende. It-understøttelse og telemedicin It-understøttelse er med til at sikre og styrke sammenhæng, kvalitet og samarbejde samt dialog ved at gøre de nødvendige data om patienten og borgeren tilgængelige hos de rette parter på rette tid og sted. Dette er der allerede gode erfaringer med bl.a. via SAM:BO. Der skal videreudvikles itunderstøttelse af samarbejdet på følgende områder: Bookingsvar og afrapportering / status til almen praksis efter endt forebyggelsestilbud i kommunen It-understøttelse i psykiatrien brug af SAM:BO Funktionsevnebeskrivelse fælles for genoptræningsplan og plejeforløbsplan /udskrivningsrapport Shared Care Platformen, i det omfang forudsætningerne herfor er til stede, for specifikke forløb f.eks. komplekse psykiatriske forløb og hjemmemonitorering Forebyggende hjemmebesøg via videokommunikation Rådgivning via video Internet- og telepsykiatri Hjemmemonitorering Forebyggelse af (gen)indlæggelser Sygehusene er ansvarlige for at sikre at patienten er færdigbehandlet i sygehusregi før udskrivning til primærsektor. Kommunerne skal udvælge og anvende metoder (så vidt muligt evidensbaserede), der mest effektivt bidrager til at forebygge forværring af borgerens tilstand, så unødvendig indlæggelse undgås. 42

125 Den praktiserende læge medvirker også til at forebygge (gen)indlæggelser, f.eks. i forbindelse med opfølgning og kontrol af de lægefaglige elementer efter en indlæggelse. Den praktiserende læge kan henvise til relevant kommunalt eller regionalt tilbud, og forudsætningen herfor er, at det skal være tydeligt for alle samarbejdsparter, hvilke tilbud kommunen og regionen har på området. Tilbuddene beskrives på sundhed.dk. Ved indgåelse af målgruppespecifikke aftaler skal der være fokus på reduktion af forebyggelige (gen)indlæggelser. Kommunerne er i stigende grad afhængige af at kunne inddrage almen praksis i forhold til de borgere, hvor kommunen er ansvarlig for hele eller dele af den sundhedsfaglige indsats. Parterne har fokus på, at borgere, der er svage og ikke ved egen kraft kan henvende sig til almen praksis, får den fornødne lægehjælp, herunder sygebesøg Samarbejde mellem kommunale akutfunktioner og regionale behandlingstilbud Målgruppen for akutfunktionerne er borgere, som er i en pleje- og/eller behandlingsmæssig tilstand, som bedst varetages i et borgernært sundhedstilbud med de fornødne sygeplejefaglige kompetencer. Tilbuddet kan ikke erstatte en sygehusindlæggelse, hvis borgeren har brug for det. Akutfunktioner i kommunen er afhængige af et tæt samarbejde med det regionale sundhedsvæsen, og derfor indgår sundhedsaftalens parter i løbet af aftaleperioden en samarbejdsaftale om Samarbejde mellem kommunale akutfunktioner og regionale behandlingstilbud. Aftalen skal beskrive, hvordan parterne vil samarbejde, og hvordan der løbende følges op på kvaliteten. Aftalen baseres på følgende principper: - Den praktiserende læge fungerer som tovholder for de patienter, der er tilmeldt den praktiserende læges praksis og har det overordnede behandlingsansvar for patienten, når patienten ikke er indlagt - Sygehusets læger har behandlingsansvaret for patienter, mens de er indlagt og kan i særlige situationer efter udskrivelsen have en fortsat rolle i konkrete patientforløb - For så vidt angår delegation m.v. henvises i øvrigt til sundhedsaftalens afsnit om Samarbejde om opgaveoverdragelse og delegation - Der arbejdes systematisk med kvalitetssikring og -opfølgning, herunder monitorering af de indikatorer, der er nævnt i Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje, Sundhedsstyrelsen, Tværsektorielt samarbejde på lægemiddelområdet Mange patientforløb involverer ordination og anvendelse af medicin. Parterne er enige om, at for at sikre gode patientforløb med høj patientsikkerhed og rationel farmakoterapi er der behov for tværsektorielt samarbejde på lægemiddelområdet. 43

126 Enhver læge er formelt ansvarlig for egne ordinationer, herunder også at vurdere den samlede lægemiddelbehandling, når lægen aktuelt skal ordinere et lægemiddel til en given patient. Den sidst ordinerende læge har ansvaret for den samlede medicin. Fælles Medicinkort (FMK) forventes i løbet af 2015 at være implementeret i alle sektorer. Det betyder, at alle parter får adgang til at dele den samme information om aktuel lægeordineret lægemiddelbehandling, så der ideelt set ikke længere skal bruges tid på at kontakte hinanden for at få opdateret medicinlister. Til gengæld kan FMK ikke løse andre faglige og tværsektorielle udfordringer som f.eks. valg af lægemiddel, vurdering af behov for ændringer og brugerinddragelse. Derfor aftales nye fokusområder samtidig med, at det igangværende samarbejde fortsætter. Nye fokusområder i forhold til det hidtidige samarbejde: Tværsektorielt samarbejde om ordination og anvendelse af lægemidler på psykiatri-området med involvering af bl.a. psykiatriens lægemiddelkomite, den fælles praksiskonsulentordning og det regionale lægemiddelteam. Samarbejdet omfatter også personer, der har både psykisk og somatisk sygdom. Brugerinddragelse. Patient- og pårørendeperspektiv på anvendelsen af lægemidler Korrekt anvendelse af Fælles Medicinkort med fokus på patientsikkerhed og utilsigtede hændelser (UTH) Det er vigtigt at have fokus på de indbyrdes afhængigheder mellem IT-løsninger, funktionaliteten i klinisk hverdag og kvalitet/patientsikkerhed. I første del af implementeringsperioden på sygehuse og i almen praksis har der været udfordringer i forbindelse med den tekniske del af udvikling og certificering af IT-løsninger. Fremover vil der i højere grad blive fokus på den organisatoriske implementering. Tværsektoriel afklaring af, hvem der laver hvilke medicingennemgange hvornår og for hvilke patienter. Udgangspunktet er, at sidst ordinerende læge har ansvaret for medicineringen. Risikolægemidler: En stor del af utilsigtede hændelser omfatter lægemidler. Implementering af FMK hos alle tre sundhedsaftaleparter er en ekstra anledning til at sætte fokus på de lægemidler, der indebærer de største risici ved forkert anvendelse. Parterne er enige om, at der indgås en fælles regional aftale om anvendelse af dosisdispensering, der indeholder et regionalt måltal for anvendelsen af maskinel dosispakket medicin. 44

127 7.3 Genoptræning og rehabilitering Tilknyttede underaftaler mv. Retningslinje for genoptræningsplaner Snitflade mellem almen og specialiseret ambulant genoptræning (snitfladekataloget) Samarbejdsaftale om traumatiserede flygtninge og krigsveteraner Formål Overordnet har aftalen som mål at sikre, at borgere med nedsat funktionsevne relateret til somatisk og/eller psykisk sygdom, med behov for genoptræning og rehabilitering tilbydes et sammenhængende forløb af høj kvalitet. Desuden skal patientinddragelsen styrkes og der skal være effektiv, tidstro og relevant kommunikation på tværs af sektorer, som blandt andet skal sikres gennem klare retningslinjer og effektiv IT-understøttelse Arbejdsdeling Både sygehus, kommune og almen praksis har opgaver i relation til genoptræning og rehabilitering. Sundhedsloven og serviceloven indeholder muligheder for visitations- og henvisningsmuligheder til forskellige former for genoptrænings- og rehabiliteringstilbud, herunder om samarbejdet vedr. patientuddannelse. For at sikre klarhed over arbejdsdelingen på tværs og understøtte fagpersoner i alle sektorer med at visitere og henvise borgere og patienter til de rette tilbud og indsatser, udvikler parterne i fællesskab et snitfladekatalog for genoptræning, patientuddannelsestilbud og andre former for rehabiliteringstilbud. Henvisning til kommunale sundhedstilbud I tilfælde hvor det lægefagligt vurderes, at patienten har behov for et tilbud i kommunalt regi skrives en henvisning. Dette kan både være aktuelt i forbindelse med udskrivning fra sygehus, men også tidligere i et behandlingsforløb. Henvisningen udløser en handlepligt for kommunen, men foregriber ikke kommunens visitationsmyndighed og selvstændige fastlæggelse af omfang og service, herunder indhold form og kapacitet, i sine tilbud. Der anvendes elektronisk henvisning til kommunale forebyggelsestilbud fra lægepraksis og sygehusafdelinger, således at henvisninger sendes i MedCom-standarden for elektroniske henvisninger til kommunen. Kommunen og praktiserende læger orienteres jf. aftaler i Sam:Bo. Henvisningen er generisk, dvs. at den henvisende part beskriver patientens problemstilling, behov og ressourcer. Kommunikationen foregår elektronisk. I aftaleperioden er målet, at alle kommuner kun skal have én indgang for henvisning. 45

128 Vederlagsfri fysioterapi Det skal sikres, at henvisning fra almen praksis til fysioterapi i praksissektoren er retvisende, og at samarbejdet med kommunerne fremmes Samarbejde om rehabilitering på tværs af sektorer og forvaltningsområder Med reformerne på arbejdsmarkedsområdet (kontanthjælpsreform, pensionsreform, fleksjobreform og sygedagpengereform) er der et stigende behov for en koordinering af forløb mellem forvaltninger og sektorer med udgangspunkt i en helhedsorienteret indsats overfor den enkelte borger. Reformerne på området forudsætter desuden udvikling af strukturerede samarbejder mellem kommunen og regionen om bl.a. sundhedsfaglig rådgivning og vurdering. På fleks- og førtidspensionsområdet er der indgået samarbejdsaftaler mellem Region Syddanmark og de syddanske kommuner om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion og regionens sundhedskoordinatorfunktion i relation til rehabiliteringsteams. Det er et fælles mål for parterne, at borgeren så hurtigt som muligt opnår det bedst tænkelige funktionsniveau i sit hverdagsliv. Det er ligeledes et fælles mål, at borgeren oplever sammenhæng i forløbet og kort ventetid til udredning, behandling, genoptræning eller rehabilitering. Formålet er at gøre det samlede sygdomsforløb og eventuel forsørgelse med sygedagpenge så kort som muligt. En tidlig målrettet indsats og behandling kombineret med et effektivt sagsforløb skal nedbringe risikoen for, at syge borgere mister tilknytningen til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Det betyder, at der skal sætte fokus på optimering af ventetider i regionalt og kommunalt regi overfor socialt og sundhedsmæssige udsatte grupper, der har stor risiko for tab af social og sundhedsmæssig funktionsevne, som yderligere vil forværre deres helhedssituation. Når det vurderes, at borgeren har behov for hurtig udredning og diagnosticering med henblik på fastholdelse af arbejdsmarkeds- eller uddannelsestilknytning, er der behov for et effektivt samarbejde med en fælles indsats på tværs af sektorer og organisationer. Parterne er enige om, at dette samarbejde skal udvikles i aftaleperiodens første år. Såvel udredning af funktionsevne, rehabiliteringsbehov og -potentiale, udarbejdelse af evt. genoptræningsplan, samt sygehusets tidlige inddragelse af kommunen i planlægning af udskrivelsen i henhold til SAM:BO er afgørende for det videre rehabiliteringsforløb. Sammenhæng og helhedsperspektiv For at sikre resultater i samarbejdet om rehabilitering er det nødvendigt at medarbejdere i kommuner, på sygehusene og de praktiserende læger har det samme billede af opgaven. Parterne skal tage ansvar for deres del af borgerforløbet og understøtte, at borgeren efterfølgende kan mestre egen tilværelse - eventuel med en nedsat funktionsevne. Det forudsætter udvikling af en fælles 46

129 tilgang, som bygger på en helhedsforståelse og på samarbejde inden for og på tværs af sektorer. Tværgående rehabiliteringsindsatser styrkes med udgangspunkt i en fælles samlet plan for rehabilitering. Flertallet af de syddanske kommuner benytter voksenudredningsmetoden, som er en forenklet udgave af ICF systematikken, i sagsbehandling og udredning af borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse og/eller sociale problemer. Det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering skal koordineres med det arbejde, som pågår i regi af Udviklingsstrategi for det sociale område i Syddanmark Genoptræning og rehabilitering for psykiatriske patienter Der igangsættes et arbejde med at afdække særlige udfordringer for psykiatriske patienter og deres adgang til genoptrænings- og rehabiliteringsindsatser og kvaliteten af disse. På baggrund af denne afdækning igangsættes relevante udviklingsinitiativer Rammer for udvikling af samarbejdet vedr. patientuddannelse Overordnede målsætninger Sygehuse og kommuner har ansvaret for at udbyde, udvikle og evaluere effektive, kvalitetssikrede og sammenhængende patientuddannelsesindsatser. Målet er, at borgerne oplever sig inddraget, og at sektorerne samarbejder således, at der sikres sammenhæng, dialog og koordinering mellem parterne og med borgeren/patienten. Der udarbejdes i aftaleperioden en aftale om udvikling af samarbejdet om patientuddannelser på tværs af sektorer. Arbejdet koordineres med udviklingen af nye rammer for samarbejdet om personer med kronisk sygdom. Herunder skal der ses på, hvordan samarbejdet tilrettelægges, så der tages hensyn til inddragelse af patienter og pårørende, målet for den enkelte patient, samarbejde ud fra hensynet til LEON-princippet og til en sammenhængende indsats af dokumenteret høj kvalitet. Der skal udvikles mål for den samlede tværsektorielle patientuddannelsesindsats, og patientuddannelseskoncepterne skal medvirke til at reducere ulighed i sundhed. Det betyder også, at der skal udvikles telemedicinske løsninger, der kan understøtte patientens egenomsorg og medansvar for den forebyggende indsats. I aftaleperioden udvikles og/eller afprøves og evalueres et redskab til effektmåling af patientuddannelse. 47

130 Lighed i sundhed Særligt sårbare borgere kan have mindre grad af mestringsevne og nedsat sygdomserkendelse. Patientuddannelsen bør derfor differentieres, så den tager udgangspunkt i borgerens behov, ressourcer, motivation og parathed. Forløbet kan tilrettelægges individuelt eller i grupper. Det væsentligste er, at patienten oplever, selv at tage styringen med, hvad der skal ske, og hvornår det skal ske Ansvar og snitflader på genoptræningsområdet For at sikre klarhed om snitflader og samarbejde på tværs af sektorer og lovgivninger, udvikles ved aftaleperiodens begyndelse, et nyt snitfladekatalog. Det endelige arbejde afventer ny bekendtgørelse om genoptræningsplaner og ny vejledning om træning i kommuner og regioner. (forventes at træde i kraft 1. oktober 2014) Nedbringelse af ventetider på genoptræningsområdet Der igangsættes et arbejde med at udrede årsager til ventetider på genoptræning med henblik på at udvikle metoder, herunder fælles sammenlignelige opgørelsesmetoder, og samarbejdsformer, der kan medvirke til at reducere uhensigtsmæssig ventetid Implementering af kliniske retningslinjer, herunder træning i stedet for operation Kliniske retningslinjer Sundhedsstyrelsen udarbejder i samarbejde med relevante fagprofessionelle i perioden ca. 50 nationale kliniske retningslinjer (NKR). Nationale kliniske retningslinjer skal bidrage til et evidensbaseret grundlag og sikre ensartet og høj kvalitet i udredning, behandling og rehabilitering, herunder genoptræning og pleje. Herudover er det formålet at understøtte sammenhængende patientforløb, prioritering i sundhedsvæsenet og videndeling på tværs af sektorer og faggrupper. Retningslinjerne har således et tværfagligt og tværsektorielt fokus. Samtidig udarbejdes faglige visitationsretningslinjer på udvalgte områder, som præciserer henvisningskriterierne Region, kommuner og praksisområdet indgår aftaler om implementering af NKR, der har konsekvenser for det tværsektorielle samarbejde. Parterne træffer beslutning om den konkrete arbejdsdeling på baggrund af de ændringer i hidtidige rutiner og arbejdsgange, som følger af den enkelte retningslinje. Dette sker med afsæt i lovgivningen, eksisterende aftaler samt LEON-princippet. I det omfang der af de kliniske retningslinjer fremgår indikatorer, der kan bruges til monitorering af implementering og målopfyldelse, indarbejdes indikatorerne i en registreringspraksis når registreringen er IT-understøttet. Træning i stedet for operation En række kliniske retningslinjer anbefaler ikke-kirurgiske indgreb som første intervention. Disse sundhedsindsatser foregår oftest i primærsektoren, og skal planlægges med et rehabiliterende 48

131 sigte. Dette medfører en ændret visitationspraksis og arbejdsdeling mellem sygehuse, praksisområde og kommuner. For hver af disse retningslinjer, skal der indgås aftaler om arbejdsdeling med henblik på at sikre høj kvalitet og sammenhængende forløb for den enkelte borger. Almen praksis mulighed for at henvise til fysioterapi i praksissektoren indgår heri. For yderligere at kvalificere dette vil regionen og kommunerne i fællesskab, og evt. i samarbejde med forskningsinstitutionerne, iværksætte forsknings- og udviklingsprojekter, der dels afdækker eksisterende viden og dels skaber ny viden om effekten af træning frem for operation. 49

132 8. Aftaler om specifikke målgrupper Samarbejdet om specifikke målgrupper er som hovedregel beskrevet nærmere i selvstændige aftaler, som indgår som bilag til sundhedsaftalen. De aftaler, der er vedlagt som bilag, er en del af sundhedsaftalen og forpligtende for parterne. 8.1 Gravide og nyfødte Tilknyttede underaftaler mv. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark Ammepolitik Formål Samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis skal medvirke til at sikre et trygt og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet gennem graviditet, fødsel og barsel. Det skal ske ud fra en helhedsorienteret tilgang og med familien i centrum Udfordringer De udfordringer i samarbejdet om gravide og nyfødte, som først og fremmest skal håndteres i aftaleperioden, handler om: - et tættere samarbejde mellem jordemødrene og den kommunale sundhedspleje - en styrket IT-understøttelse af det tværsektorielle samarbejde - en øget indsats i forhold til tre målgrupper: gravide med særlige behov, forældre berørt af spædbarnsdød eller sen abort og patienter med fødselsdepression Særlige indsatser i aftaleperioden For at fremme en tidlig opsporing af risikofaktorer hos den gravide, den nyfødte og i familien, samt sikre at der igangsættes de rette indsatser, skal der arbejdes med modeller for tættere samarbejde mellem jordemødre og den kommunale sundhedspleje, for eksempel gennem lokalefællesskab og fælles tilrettelæggelse af fødsels- og forældreforberedelse. IT-understøttelsen af samarbejdet skal styrkes ved, at - implementere den elektroniske fødselsanmeldelse og korrespondancemeddelelsen - udvikle struktureret elektronisk kommunikation mellem neonatal/børneafdeling og sundhedsplejen - udvikle indholdet i den elektroniske korrespondance mellem almen praksis og den kommunale sundhedspleje. Som en del af Shared Care-platformen skal der arbejdes på udvikling af elektronisk svangre- og vandrejournal, som anvendes i kommunikationen mellem almen praksis, fødested (læger og jordemødre) samt den gravide. 50

133 Der skal med inddragelse af socialfaglige kompetencer indgås en specifik samarbejdsaftale om gravide med særlige behov. Herunder aftales fælles praksis omkring underretning og inddragelse af fødestedets personale i børnefaglige undersøgelser. Der skal i forbindelse med de regionale tilbud om sorggrupper etableres samarbejde og netværksdannelse/erfaringsudveksling med de kommunale sundhedsplejersker, som arbejder med dødsfald i børnefamilier. Aftaleparterne har et fælles ønske om at sikre tidlig opsporing og relevant behandling til mødre med en fødselsdepression. Det nuværende samarbejde mellem Psykiatrisygehusets afdeling i Vejle-Kolding og omkringliggende kommuner om opsporing og behandling af fødselsdepressioner udbredes til resten af Region Syddanmark. 8.2 Børn og unge Tilknyttede underaftaler mv. Regional samarbejdsaftale mellem børne- og ungdomspsykiatrien, kommunerne og praksis Formål Formålet med sundhedsaftalen om børn og unge (0 til og med 17 år) er at understøtte samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis for at sikre et koordineret og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet på tværs af sektorerne til gavn for børn og unge samt deres familier. De formelle rammer for samarbejdet sker med afsæt i gældende lovgivning på området og evt. nationale retningslinjer. Det forudsættes, at koordinering og samarbejde indenfor den enkelte sektor understøtter samarbejdsaftalen for børn og unge Ny samarbejdsaftale Indenfor de første to år af sundhedsaftaleperioden udarbejdes en samarbejdsaftale for børn og unge. Samarbejdsaftalen skal understøttes elektronisk. Samarbejdsaftalen skal have fokus på snitfladerne sektorerne imellem og dække hele børne- og ungeområdet dvs. såvel somatik som psykiatri. Samarbejdsaftalen skal bl.a. indeholde følgende områder: - tidlig opsporing og forebyggelse af psykisk og somatisk sygdom - børn og unge med varigt nedsat funktionsevne - børn og unge i familier, hvor én eller begge forældre har en alvorlig somatisk eller psykisk sygdom - mental sundhed hos børn og unge - sammenhæng i overgang fra barn til voksen. 51

134 8.3 Børn, unge og voksne med senhjerneskade Tilknyttede underaftaler mv. Tilpasnings- og implementeringsaftale vedr. Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark Formål Tilpasnings- og implementeringsaftalen vedr. Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark beskriver de generelle principper for opgavefordeling mellem kommuner, almen praksis og sygehuse. Aftalen har til formål at understøtte høj kvalitet, effektiv ressourceudnyttelse og god kommunikation og koordination i tværgående forløb på hjerneskadeområdet. Det er målet, at kvaliteten løftes inden for de givne økonomiske rammer gennem mere ensartede og strømlinede forløb og bedre/mindre personafhængig koordinering. Borgeren/patienten er i centrum og pårørende involveres ud fra deres individuelle behov for vejledning mv Tilpasnings- og implementeringsaftalen Tilpasnings- og implementeringsaftalen er vigtig i forhold til at efterleve anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for personer med erhvervet hjerneskade. It-understøttelsen af samarbejdet er en integreret del af tilpasnings- og implementeringsaftalen. Udviklingsarbejdet med it-understøttelse af samarbejdet har særlig fokus på rehabilitering. Som udgangspunkt anvendes principperne fra SAM:BO. 8.4 Personer med kronisk sygdom Formål Formålet med sundhedsaftalens afsnit om personer med kronisk sygdom er at sætte fokus på det tværsektorielle samarbejde på de områder, hvor der er særlige udfordringer. Formålet er endvidere at sikre, at personer med kronisk sygdom aktivt inddrages i deres eget sygdomsforløb, således at de bedste betingelser for et selvstændigt og meningsfuldt liv udvikles. I aftaleperioden skal der udvikles en ny samarbejdsaftale om personer med kronisk sygdom Nye rammer for samarbejdet om personer med kronisk sygdom For at kunne prioritere indsatser og vurdere behovet for ressourcer og kompetencer, evaluere og følge op på indsatserne er der er behov for at have en fælles viden om patienterne. Det kræver fælles data for populationen af syddanskere med kroniske sygdomme, særligt for de patienter, som er fælles for mindst to sektorer. 52

135 Fælles data fås bl.a. via registrering og dokumentation af indsatserne. Med behovet for et mere ensartet, fælles datasæt på tværs af de tre sektorer følger behovet for mere ensartet dokumentationspraksis. På flere områder findes der allerede valide og sammenlignelige data, på andre områder bør der udvikles en mere ensartet registrering. Multisygdom er en voksende udfordring for både patienter og sundhedsvæsen. Der er øget risiko for fejlmedicinering, indlæggelse og forhøjet dødelighed blandt de, som lever med to eller flere kroniske sygdomme - og der er særlige udfordringer for sundhedsvæsenet, der på tværs af sektorer og aktører skal koordinere og organisere patientforløbene. Samarbejdsaftale om personer med kronisk sygdom skal have fokus på multisygdom. Parterne har i 2014 igangsat et arbejde, der har til formål at udarbejde nye rammer for samarbejdet om personer med kronisk sygdom (se Kommissorium for arbejdsgruppe om udvikling af nye rammer for samarbejdet om personer med kronisk sygdom, juni 2014). Arbejdet indebærer bl.a., at den tværsektorielle strategi om kronisk sygdom fra 2008 og de nuværende patientforløbsprogrammer for diabetes type 2, kronisk hjertesygdom, KOL og rygområdet erstattes af en ny, forpligtende samarbejdsaftale, som både inddrager: erfaringerne fra arbejdet med patientforløbsprogrammerne fra sundhedsaftalen , bl.a. arbejdet med egenomsorgsbegrebet og stratificering erfaringerne med tydelig opgavedeling, forpligtelse, systematisk implementering, fælles kompetenceudvikling og videndeling og klare kommunikationsveje fra samarbejdet om SAM:BO sundhedsstyrelsens generiske model for forløbsprogrammer de nationale kliniske retningslinjer vedr. kronisk sygdom best practice patient- og pårørendeinddragelse en tidligere inddragelse af det kommunale perspektiv på rehabilitering og generisk tilgang til dette øget opmærksomhed på multisygdom og udvikling af et fælles datasæt for populationen af personer med kronisk sygdom og en fælles, ensartet registreringspraksis Udgangspunktet vil fortsat være, at den alment praktiserende læge er tovholder for personer med kronisk sygdom i behandlingsforløbet og har en udvidet og proaktiv rolle. 53

136 8.5 Psykiatriske patienter med somatiske lidelser Tilknyttede underaftaler mv. Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Formål Parterne anerkender, at man har en fælles opgave med at reducere den betydelige overdødelighed ift. den øvrige befolkning, som borgere med en psykisk lidelse har, bl.a. som følge af somatiske lidelser. De syddanske kommuner og Region Syddanmarks overordnede fælles målsætning for psykiatriske patienter med en eller flere somatiske lidelser er, at de skal sikres en forebyggende og behandlende indsats på niveau med den øvrige befolkning. Indsatsen skal bidrage til, at den enkelte borger får en passende forebyggende indsats og behandling for både de psykiatriske og de somatiske lidelser Tilrettelæggelsen af indsatsen Når kommunerne og sygehusene tilrettelægger indsatsen, tages der udgangspunkt i den stratificeringsmodel, der er aftalt mellem parterne. Her stratificeres efter to dimensioner, henholdsvis sygdomskompleksitet, forstået som en sammenvejning af komorbiditet og borgerens lidelsesstadium, og egenomsorgsevne bl.a. forstået som evnen til at tage vare på sig selv og tage medansvar for egen sundhed. Denne stratificering danner grundlag for indsatsen. Almen praksis arbejder for at opspore og forebygge og behandle livsstilssygdomme for denne målgruppe. Samarbejdet skal sikre en vedholdende, opsøgende og støttende indsats. Der skal tages udgangspunkt i den nyeste viden om gode samarbejdsmodeller, forløbskoordination, opfølgning på indsatser og videndeling. 8.6 Mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse Tilknyttede underaftaler mv. Fælles samarbejdsaftale for mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse Formål Aftalens formål er at styrke det tværsektorielle samarbejde og sikre bedre kvalitet, koordination og sammenhæng i forløb for mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse. 54

137 8.6.2 Koordination og samarbejde Mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug er ikke en homogen gruppe. Mange mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug har endvidere sociale problemer af forskellig karakter. Der er således tale om en bred gruppe af borgere - fra borgeren med angsttilstand og alkoholmisbrug, som klarer sig selv - til borgeren med svær psykisk sygdom og blandingsmisbrug, der også har massive sociale problemer og fysiske helbredsproblemer. Herudover kan misbruget være mere eller mindre erkendt, og nogle mennesker med misbrug vil have en underliggende ikkeerkendt psykisk lidelse. Behandlingen af borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug stiller store krav til koordination og samarbejde mellem den regionale psykiatri, almen praksis og den kommunale indsats. Der er tale om en borgergruppe, der er særlig sårbar, og hvor det ofte ikke kan forventes, at borgerne selv kan varetage koordinationen. Nogle borgere oplever, det er vanskeligt at overskride egne og omverdenens barrierer og opstarte behandling for enten alkohol-/stofmisbrug eller for psykisk lidelse. Det er derfor en fælles opgave for aftalens parter aktivt at arbejde for at nedbryde disse barrierer via information og oplysning om behandlingstilbud og brobygning mellem de enkelte tilbud. Fælles samarbejdsaftale for mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse skal implementeres og monitoreres i perioden Borgere med demens Tilknyttede underaftaler mv. Fælles regional samarbejdsaftale på demensområdet Formålet med aftalen er at sikre, at demensudredning og behandling i Region Syddanmark foregår efter de seneste anbefalinger for området. I de kommende år forventes der afledt af den aldrende befolkning, at der vil komme en øget efterspørgsel på demensbehandling mv. Det gælder både i regionalt regi og i forhold til en øget efterspørgsel på pleje i kommunerne. Derfor er der indgået en særlig samarbejdsaftale for borgere med demens. Aftalens målgruppe er ikke aldersafgrænset. Aftalen beskriver ansvarsområder og sektorovergange i demensindsatsen i Region Syddanmark for dermed at sikre regionens borgere med demens eller demenssymptomer gode og sammenhængende forløb. 55

138 8.8 Den ældre patient Tilknyttede underaftaler mv. Tillæg til sundhedsaftalen om den ældre medicinske patient Formålet med afsnittet er at styrke indsatsen for den ældre patient, bl.a. med henblik på at reducere antallet af forebyggelige (gen-)indlæggelser og sikre gode sammenhængende og koordinerede patientforløb. Der er i regi af Sundhedsstyrelsen udarbejdet en national Handlingsplan for den Ældre Medicinske Patient. Der er i Region Syddanmark iværksat en regional udmøntning af planen. For indsatserne vedr. fælles regional-kommunal forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelsen er der udformet en tillægsaftale til sundhedsaftalen. Tillægsaftalen skal sikre, at den særligt svækkede ældre medicinske patient får intensiveret, personligt tilpasset og koordineret støtte til et sammenhængende patientforløb. Udgangspunktet for indsatsen er Samarbejdsaftalen om indlæggelse og udskrivning, SAM:BO. 8.9 Kræftrehabilitering og palliation Tilknyttede underaftaler mv. Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Med baggrund i Kræftplan III og det nationale forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft er der i Region Syddanmark udarbejdet en fælles implementeringsplan for forløbsprogrammet. Målet med planen er, at den enkelte borger/patient og dennes pårørende oplever sammenhæng og kvalitet i sundhedsydelser og tilbud. Herudover skal planen sikre sammenhæng med den indsats, der i øvrigt foregår på kræftområdet, herunder kræftpakkerne og den regionale samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende patienter. I løbet af sundhedsaftaleperioden implementeres forløbsprogrammet i kommuner, almen praksis og på sygehusene. Almen praksis skal bidrage til, at kræftpatienter er hurtigt udredt og behandlet i henhold til pakkeforløbene. 56

139 Borgeren/patienten er den centrale beslutningstager i forløbet, i det omfang borgeren/patienten har ressourcer hertil. Der bør i borgerens/patientens forløb altid være fokus på den enkeltes behov, ønsker, ressourcer, helbredstilstand, egenomsorgsevne og motivation. En behovsvurdering udarbejdes i dialog og samarbejde med patienten og evt. pårørende med henblik på systematisk identifikation af mulige rehabiliterings- og palliationsbehov. På baggrund af behovsvurderingen og den uddybende udredning udarbejdes i samarbejde med borgeren og evt. pårørende en fælles plan. Samarbejdet om kræftforløb for børn og unge er særskilt beskrevet i Implementeringsplanen for forløbsprogrammet. Desuden henvises der til sundhedsaftalens afsnit om børn og unge. 57

140 9. Implementering 9.1 Organisering af samarbejdet omkring sundhedsaftalen Den tværsektorielle organisering skal understøtte effektiv implementering af sundhedsaftalens indsatsområder og aftaler. Desuden skal den sikre repræsentativitet, tydelighed omkring ansvar og kompetence, klar opgavedeling og gennemskuelighed. Organiseringen tilrettelægges omkring det overordnede politiske niveau, det fælles tværsektorielle strategiske niveau samt det lokale tværsektorielle ledelsesniveau. Det overordnede politiske organ på sundhedsaftaleområdet er Sundhedskoordinationsudvalget, og det overordnede administrative organ er Det Administrative Kontaktforum. Omkring hver sygehusenhed etableres lokale samordningsfora, som har det primære ansvar for den konkrete implementering af sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget På det regionale niveau er det øverste politiske organ Sundhedskoordinationsudvalget, som er sammensat af repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunerne i Region Syddanmark (KommuneKontaktrådet) og almen praksis i regionen (Praksisudvalget for almen praksis). Sundhedskoordinationsudvalget har til opgave at: - Udarbejde udkast til sundhedsaftale efter 205 i sundhedsloven - Understøtte, at regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen kan godkende sundhedsaftalen - Følge og drøfte sundhedsaftalens praktiske gennemførelse. En gang årligt gennemgår udvalget aftalen og vurdere behovet for at revidere dens indhold - Vurdere udkast til regionens sundhedsplan og bidrage med anbefalinger vedrørende sammenhæng i indsatsen mellem sygehuse, almen praksis og kommuner - Følge og drøfte sundhedsaftalens praktiske gennemførelse og stille sine vurderinger heraf til rådighed for aftaleparterne - Drøfte emner, der er relevante for sammenhængen i patientforløb mellem sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud, herunder koordinering og prioritering af midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet - Informere sundhedskoordinationsudvalgene i de øvrige regioner om forhold vedrørende samarbejdet mellem sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud i regionen, hvor kendskab hertil kan fremme koordinationen af behandlingsforløb, der omfatter flere regioner 58

141 Sundhedskoordinationsudvalget inddrager systematisk patientinddragelsesudvalget i regionen i drøftelserne af emner, der ligger inden for sundhedskoordinationsudvalgets emneområde. Det Administrative Kontaktforum Det Administrative Kontaktforum er det øverste administrative organ på sundhedsaftaleområdet bestående af kommunale og regionale ledelsesrepræsentanter, herunder en repræsentant fra almen praksis. Sammensætningen af Det Administrative Kontaktforum skal sikre at alle områder i sundhedsaftalen repræsenteres ved forummets deltagere. Det Administrative Kontaktforum har til opgave at: - Understøtte Sundhedskoordinationsudvalgets mulighed for at sikre og følge udvikling, implementering og opfølgning af sundhedsaftalen - Forberede sager til sundhedskoordinationsudvalget - Koordinere sundhedsaftalearbejdet mellem region, kommuner og almen praksis - Sikre et effektivt og konstruktivt samarbejde mellem sundhedsaftalens parter på et strategisk niveau - Sikre udvikling, implementering, opfølgning og evaluering af sundhedsaftalens initiativer og aftaler - Etablere en understøttende administrativ organisering og sikre et tæt samarbejde med de etablerede ledelsessystemer - Sikre tværgående kommunikation og information vedr. samarbejdet omkring sundhedsaftalen i forhold til region, sygehuse, praksissektoren, kommunerne samt eksterne samarbejdspartnere. 59

142 SKU DAK Understøttende følge- og arbejdsgrupper Samordnings- Samordnings- Samordnings- Samordnings- Psykiatriske forum OUH forum SLB forum SVS forum SHS samordningsfora DAK Følgegruppe for udviklingsaftalen Følgegruppe for økonomi, effekt og kvalitet Følgegruppe for opgaveoverdragelse Følgegruppe for Forebyggelse Følgegruppe for Behandling og Pleje Følgegruppe for Genoptræning og rehabilitering Følgegruppe for Velfærdsteknologi og Telemedicin Målgruppespecifikke arbejdsgrupper Følge, arbejds- og ad hoc grupper Under Det administrative Kontaktforum etableres den følgende følge-, arbejds- og ad hoc grupper, som understøtter forummets arbejde. 60

143 Følgegrupper nedsat i den forudgående sundhedsaftaleperiode fortsætter indtil ny organisering er etableret, og der er udpeget medlemmer til følgegrupperne i indeværende sundhedsaftale. Der etableres en følgegruppe for hver af sundhedsaftalens obligatoriske områder. Desuden etableres en følgegruppe med ansvar for udviklingsaftalens indsatser, en følgegruppe vedr. økonomi, effekt og kvalitet og en følgegruppe vedr. opgaveoverdragelse og delegation. For hver af de i kapitel 8 opridsede målgrupper nedsættes en arbejdsgruppe med ansvar for implementering af aftalegrundlaget på målgruppens område. Dog etableres en samlet arbejdsgruppe for gravide og nyfødte og børn og unge. De målgruppespecifikke arbejdsgrupper skal sikre løbende koordination med de fire følgegrupper på de obligatoriske områder. For alle grupper udarbejdes kommissorier, som tydeligt fastlægger mandatet og opgaveafgrænsning. Ved bemanding af grupperne tages der hensyn til den geografiske repræsentativitet. Følgegrupperne kan nedsætte faglige undergrupper til håndtering af et afgrænset problemfelt. Den lokale implementeringsorganisation Parternes formelle ledelsessystemer har ansvar for, at sundhedsaftalen implementeres i egen organisation. Implementeringen understøttes af lokale tværsektorielle samordningsfora. Lokale tværsektorielle samordningsfora Det fælles samarbejde omkring den lokale implementering, tilrettelægges og følges i lokale samordningsfora. Der etableres fire somatiske samordningsfora omkring de regionale sygehusenheders optageområder og fire psykiatriske samordningsfora. For de sygehusenheder, som har specialer eller funktioner, som behandler patienter fra andre end de kommuner, der er omfattet af det lokale samordningsforum, skal der laves aftaler om, hvordan samarbejde omkring planlægning og implementering kan håndteres. Samarbejdet mellem psykiatri og somatik Der er i sundhedsaftalen særligt fokus på at sikre et tæt samarbejde mellem psykiatri og somatik, og dermed også at sikre, at der etableres de relevante samordningsfora for at styrke dette samarbejde. Parterne er enige om, at der fortsat er behov for særskilte lokale samordningsfora omkring psykiatrien. Derfor etableres der fire lokale samordningsfora for psykiatrien, men der vil i aftaleperioden være mulighed for at afprøve forskellige former for organisering på tværs af somatikken og psykiatrien. Vilkårene for dette aftales nærmere mellem parterne. For at sikre, at der samarbejdes på tværs af somatikken og psykiatrien på relevante områder, aftales det, at der minimum én gang årligt afholdes et fællesmøde mellem de lokale somatiske og psykiatriske samordningsfora. Desuden er parterne ansvarlige for at sikre den nødvendige daglige og løbende koordinering jf. sundhedsaftalens indsatsområder og initiativer. 61

144 Opgaver De lokale samordningsfora er det primære implementeringsorgan. De lokale samordningsfora har ansvaret for løbende at monitorere og afrapportere målopfyldelse jf. implementerings- og opfølgningsplanen, og de skal igangsætte og justere initiativer og indsatser for at sikre at politiske og administrative mål kan nås. De lokale samordningsfora skal sikre løbende dialog og samarbejde mellem de tre sektorer om kvaliteten og udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til borgerne. I de lokale samordningsfora kan der indgås aftaler, som understøtter et hensigtsmæssigt lokalt samarbejde eller særlige driftsmæssige udfordringer, så længe der er tale om aftaler, der ligger inden for rammen af den fælles sundhedsaftale. Konkret skal de enkelte samordningsfora bl.a. - Planlægge og koordinere implementeringen af sundhedsaftalen på de konkrete indsatsområder samt sikre, at parterne lever op til aftalernes grundlæggende formål og værdier - Sikre sammenhængende patientforløb mellem de tre sektorer i henhold til aftalte initiativer og indsatser - Følge samarbejdet mellem de tre sektorer løbende og evaluere de enkelte indsatser i sundhedsaftalen - Sikre gensidig og tidlig information om nye tilbud, driftsændringer mv. og koordinere kapacitet mellem kommuner og sygehuse - Nedsætte ad hoc-grupper til udførelse af lokale fælles planlægningsopgaver og implementerings- og opfølgningsprojekter - Behandle og følge op på resultater af kvalitetsmonitorering af samarbejdet mellem de tre sektorer - Følge op på den lokale udrulning af elektronisk kommunikation - Medvirke ved den årlige revision af sundhedsaftalen De lokale samordningsfora etableres på baggrund af et fælles kommissorium som udarbejdes af Det administrative Kontaktforum. I forbindelse med nedsættelse af de lokale samordningsfora skal det sikres, at parterne stiller med repræsentanter, der har det nødvendige mandat og beslutningskompetence. Der kan derudover lokalt indgås aftaler om nedsættelse af udvalg og arbejdsgrupper, herunder deltagelse, repræsentation og mødekadence. De lokale samordningsfora skal sikre, at der er repræsentanter fra relevante afdelinger og forvaltninger i det omfang, det er nødvendigt for at understøtte samarbejde, planlægning og implementering af sundhedsaftalen på lokalt niveau. Spørgsmål om sundhedsaftalen af principiel karakter forelægges Det administrative Kontaktforum, som tager stilling til, om sagen skal forelægges Sundhedskoordinationsudvalget og de respektive parter for en afgørelse. 62

145 9.2 Implementeringsplan Ref. Indsats Ansvarlig Tidsramme Afsnit 2.1 Deltagelse i udarbejdelsen af Region Syddanmarks SKU 2017 sundhedsplan 2.2 Afprøvning af modeller for patient- og pårørendeinddragelse og udarbejdelse af tværsektoriel strategi for borger-, patient- og pårørendeinddragelse. Følgegruppe for økonomi, effekt og kvalitet Ult Udvikling af fælles model for den rehabiliterende tilgang (7.3.3) Udvikling og test af tværsektorielle borgerorienterede kvalitets- og effektmål Forskningsprojekt til udvikling og/eller afprøvning og evaluering af redskab til effektmåling af patientuddannelse Udvikling af spørgeskemabaseret model til kortlægning af den patientoplevede kvalitet for patienter i tværsektorielle forløb Aftale om tværsektoriel kompetenceudvikling og videndeling, som ikke relaterer sig til regionens 119-rådgivning Udarbejdelses af ramme for udveksling af data, herunder udvikling af et mere ligeligt datagrundlag for økonomi og aktivitet Afdækning af hvilke områder, der kan overdrages til kommunerne og under hvilke forudsætninger Udarbejdelse af model og aftale for opgaveoverdragelse, herunder delegation Udarbejdelse af tværsektoriel strategi for telemedicin og det digitaliserede sundhedssamarbejde (it-strategi). Følgegruppe for genoptræning og rehabili- Ult tering. Følgegruppe for økonomi, effekt og kvalitet Ult Følgegruppe for genoptræning og rehabili- Ult tering. Følgegruppe for økonomi, effekt og kvalitet Ult Følgegruppe for økonomi, effekt og Ult kvalitet Følgegruppe for økonomi, effekt og kvalitet Med Følgegruppe for opgaveoverdragelse Ult Følgegruppe for opgaveoverdragelse Ult Følgegruppe for Velfærdsteknologi og Te- Ult lemedicin Udbredelsesprojekter på it-området Følgegruppe for Velfærdsteknologi og Telemedicin Indeholdt i itstrategien Udviklingsområder på it-området Følgegruppe for Vel- Indeholdt i it- 63

146 Ref. Afsnit Indsats Ansvarlig Tidsramme Evaluering og beslutning om evt. udbredelse af projektet Tidlig opsporing og forebyggelse færdsteknologi og Telemedicin Følgegruppe for Forebyggelse Aftale omkring samarbejdet om ernæring Følgegruppe for Forebyggelse Aftale om samarbejde, videndeling og komptenceudvikling omkring faldforebyggelse Aftale omkring forebyggelsesindsatser forud for operation Aftale om opsporing og behandling af borgere med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler Aftale om regionens rådgivning på forebyggelsesområdet Tilpasning af SAM:BO, så den kan dække både somatik og psykiatri Videreudvikling af it-understøttelsen hvad angår elektronisk kommunikation og telemedicin på det somatiske og psykiatriske område, herunder SAM:BO Aftale om infektionshygiejnisk forebyggelse Følgegruppe for Forebyggelse Følgegruppe for Forebyggelse Følgegruppe for Forebyggelse Følgegruppe for Forebyggelse Følgegruppe for Forebyggelse Følgegruppe for Behandling og pleje Følgegruppe for Behandling og pleje / Følgegruppe for Velfærdsteknologi og Telemedicin strategien Ult Ult Igangsættes medio Ult Ult Ult Ult Ult Indeholdt i itstrategien Samarbejdsaftale om Samarbejde mellem Følgegruppe for Behandling Ult kommunale akutfunktioner og regionale behandlingstilbud og pleje Afklaring af, hvem der laver hvilke medicingennemgange Følgegruppe for Be- Ult hvornår og for hvilke patienter handling og pleje Initiativ om risikolægemidler Følgegruppe for Behandling Ult og pleje Indgåelse af aftale om dosisdispensering Følgegruppe for Behandling UIt og pleje Udarbejdelse af snitfladekatalog for genoptræning, Følgegruppe for Genoptræning Ult (7.3.6) patientuddannelsestilbud og andre former for rehabiliteringstilbud og rehabili- tering Afdækning af særlige udfordringer for psykia- Følgegruppe for Gen- Ult

147 Ref. Afsnit Indsats Ansvarlig Tidsramme triske patienter og deres adgang til og kvaliteten af gentrænings- og rehabiliteringsindsatser Aftale om udvikling af samarbejdet om patientuddannelser på tværs af sektorer Udredning om årsager til ventetider på genoptræning mhp. reduktion af uhensigtsmæssig ventetid Aftale om arbejdsdeling vedr. kliniske retningslinjer om ikke-kirurgiske indgreb som første intervention Iværksættelse af forsknings- og udviklingsprojekter, der skaber ny viden om effekten af træning frem for operation IT-understøttelse af samarbejdet på svangreområdet optræning og rehabilitering Følgegruppe for Genoptræning og rehabilitering Følgegruppe for Genoptræning og rehabilitering Følgegruppe for Genoptræning og rehabilitering Følgegruppe for Genoptræning og rehabilitering Følgegruppe for Velfærdsteknologi og Telemedicin Aftale om gravide med særlige behov. Arbejdsgruppe vedr Etablering af samarbejde og netværksdannelse/erfaringsudveksling om spædbarnsdød Det nuværende samarbejde mellem Psykiatrisygehusets afdeling i Vejle-Kolding og omkringliggende kommuner om opsporing og behandling af fødselsdepressioner udbredes til resten af Region Syddanmark. 8.2 Udarbejdelse af samarbejdsaftalen for Børn og Unge Udarbejdelse af nye rammer for samarbejdet om personer med kronisk sygdom børn og unge Arbejdsgruppe vedr. børn og unge Arbejdsgruppe vedr. børn og unge Arbejdsgruppe vedr. børn og unge Arbejdsgruppe vedr. mennesker med kronisk lidelse 8.6 Aftale om dobbeltdiagnosticerede. Arbejdsgruppe vedr. Gennemgang af aftaler i tilknytning til sundhedsaftalen med henblik på opdatering, revision eller afvikling. dobbeltdiagnosticerede Ult Ult Ult Ult Indeholdt i itstrategien Ult Ult Ult Ult Ult Ult DAK Ult

148 9.3 Den løbende opfølgning Indsats Ansvarlig Kadence Opfølgning på sundhedsaftalens politiske målsætninger SKU SKU s første møde i kalenderåret. Revision af sundhedsaftalen SKU SKU s andet møde i kalenderåret. Orientering om generelle forventninger til det kommende års aktivitet mv. Løbende vurdering af dataudveksling og koordinering af kapacitet DAK DAK DAK s første møde i kalenderåret DAK s andet møde i kalenderåret Sundhedskoordinationsudvalgets tematiske opfølgning på sundhedsaftalen Bortset fra opfølgningen på sundhedsaftalens politiske målsætninger, følger Sundhedskoordinationsudvalget på hovedparten af sine møder op på ét af sundhedsaftalens temaer, indsatsområder eller målgrupper. I øvrigt kan Sundhedskoordinationsudvalget vælge at følge op på temaer i relation til sundhedssamarbejdet og de i sundhedsaftalen aftalte mål, når udvalget finder det relevant. Ref. Afsnit i sundhedsaftalen Tidsramme 7.1 Forebyggelse 1. kvartal Behandling og pleje 2. kvartal Genoptræning og rehabilitering 3. kvartal Kvalitet på tværs af sektorer 4. kvartal Økonomi, aktivitet og planlægning 1. kvartal Velfærdsteknologi og telemedicin 2. kvartal Gravide og nyfødte 3. kvartal Børn og unge 4. kvartal Børn, unge og voksne med senhjerneskade 1. kvartal Personer med kroniske lidelser 2. kvartal Psykiatriske patienter med somatiske lidelser 3. kvartal Mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse 4. kvartal Borgere med demens 1. kvartal Den ældre patient 2. kvartal Kræftrehabilitering og palliation 3. kvartal

149 Bilag: Politisk høringssvar sundhedsaftalen pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 06. oktober Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 66838/14

150 Fredericia Byråd Region Syddanmark Afdelingen for sundhedssamarbejde og kvalitet Damhaven Vejle 6. oktober 2014 Jr.nr.:13/3477 Sagsbehandler: Sille Kloppenborg Politisk høringssvar til sundhedsaftalen for Region Syddanmark Fredericia Byråd hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen for Region Syddanmark velkommen og anerkender det store og grundige arbejde, der ligger bag. Byrådet ser Sundhedsaftalen som en ambitiøs aftale med en god sammenhæng til de foregående sundhedsaftaler. Det tegner ligeledes godt for et stærkere samarbejde på tværs af sektorer, at der nu er en samlet sundhedsaftale for Region Syddanmark og alle 22 syddanske kommuner samtidig med, at det er en stor styrke, at der er mulighed for at indgå bilaterale udviklingsaftaler. Udkastet til sundhedsaftalen lægger sig forholdsvis tæt op af den foregående aftale. Det ser Fredericia Byråd også som nødvendigt, da der stadig er behov for at arbejde med implementeringen af den forrige aftale. Yderligere ses det som en vigtig del af implementeringen af sundhedsaftalen, at de lokale samordningsfora fastholdes, ikke mindst for at sikre lokalt fokus på implementering af sundhedsaftalen i praksis. Det er en ambitiøs aftale med mange indsatser, og det er vigtigt, at målene forpligter og omsættes til handling, der monitoreres og hvor der følges op på resultater i et tæt samarbejde. Vi har i Fredericia igennem længere tid arbejdet med den rehabiliterende tilgang og med stor succes. Vi finder det derfor meget positivt, at den rehabiliterende tilgang nu er det grundlæggende fundament i den kommende sundhedsaftale. En fælles og rehabiliterende tilgang vil være med til at sikre sammenhæng og helhed for borgerne i deres forløb i sundhedsvæsnet. 1

151 Fredericia Byråd bifalder endvidere ligestillingen mellem somatik og psykiatri i sundhedsaftalen, men er også opmærksom på de store krav, det medfører og det forventede øgede ressourceforbrug, f.eks. på genoptræningsområdet. Denne nye målgruppe kræver sandsynligvis nye tilbud/ indsatser, som ikke eksisterer i kommunen i dag. Der vil være behov for at lave mere individuelt tilpassede indsatser de steder, hvor borgere med sindslidelser mødes. Det vil vi gerne i yderligere dialog omkring. Den tilknyttede underaftale om behandling ved dobbeltdiagnoser med et samtidigt misbrug og en psykiatrisk lidelse, ses som en stærk udmelding og Fredericia Kommune vil gå ind i arbejdet med stort engagement. Det er dog uklart hvilken rolle lokalpsykiatrien har i forhold til sundhedsaftalen: Ligger der de samme forventninger til lokalpsykiatriens fokus på sundhed, som det er formuleret for sygehusene? Det er særdeles tilfredsstillende, at der nu tales om, at dobbeltbelastede borgere er et fælles anliggende, sådan at borgeren er med til at udstikke retningen for indsatsen og derfor også er motiveret for at samarbejde omkring fælles planer. Denne tilgang gør sig gældende for alle fagområder i Fredericia Kommune, og det vil vi bringe med ind i arbejdet med sundhedsaftalen. Konkret er det for Fredericia meget magtpåliggende i relation til koordinationen mellem Socialpsykiatrien, Misbrugscentret og Lokalpsykiatrien, at den Fælles samarbejdsaftale for mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse, indarbejder Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerede indsatsplaner fra august Det konkrete indhold af denne samarbejdsaftale er centralt for, at den lokale koordination og samarbejdet vil lykkes i praksis. Fredericia Kommune afventer derfor det endelig forslag til samarbejdsaftalen. Fredericia Byråd ser det også som et stærkt initiativ, at beskæftigelsesområdet nu fremgår så tydeligt i sundhedsaftalen. Det er et vigtigt samarbejde, som har stort fokus i Fredericia Kommune. 2

152 Fredericia understøtter Det Fælles Medicin Kort og finder det velrepræsenteret i sundhedsaftalen. Dog savnes en tydeligere sammenhæng i forhold til det store antal utilsigtede hændelser vedrørende medicineringsfejl. Det er nævnt kort forskellige steder i aftalen, men der er ikke udstukket en egentlig retningslinje. Endelig ser Fredericia åbningen for it-kommunikation, som et godt tiltag og bifalder den ambitiøse linje, der er lagt indenfor velfærdsteknologi. På dette område er det også vigtigt at arbejde handlingsorienteret og med systematisk opfølgning på fremdriften. Fredericia står foran en spændende udvikling af det nære sundhedsvæsen og håber at dele af dette arbejde kan indgå i udviklingsaftalen. Fredericia Kommune har igangsat en omfattende analyse af den aktivitetsbestemte medfinansiering og Sygehus Lillebælt bidrager positivt til dette arbejde. Fredericia Byråd opfordrer til, at denne analyse indgår i udviklingsaftalearbejdet. Fredericia Byråd finder det desuden oplagt, at arbejdet med et kommende sundhedshus i Fredericia indgår i udviklingsaftalen set i lyset af lukningen af Fredericia Sygehus. I Fredericia Kommune finder vi det vigtigt at arbejde evidensbaseret og ønsker derfor at indgå i forskningssamarbejde med Region Syddanmark. Disse tanker kunne med fordel udvikles i udviklingsaftalen, hvilket vi i Fredericia Byråd meget gerne ser en tilbagemelding på sammen med forventninger til den videre proces for udviklingsaftalen. Fredericia Byråd ser frem til det videre samarbejde til gavn for kommunens borgere. Med venlig hilsen Jacob Bjerregaard Borgmester Jane Findahl Formand for Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget 3

153 Bilag: Fa. erhvervsforenings høringssvar Udvalg: Byrådet Mødedato: 06. oktober Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62586/14

154 Fredericia Kommune Arbejdsmarkedsafdelingen Gothersgade 7000 Fredericia Att: Mogens Bak Hansen 6. sep Beskæftigelsesplan 2015 Høringssvar fra Fredericia Erhvervsforening Fredericia Erhvervsforening takker for at være blevet inviteret til at indsende forhøringssvar til Beskæftigelsesplan Foreningen er indstillet på at indgå i en fortsat dialog med Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget, Det Lokale BeskæftigelsesRåd (LBR) Arbejdsmarkedsafdelingen, Jobcenter Fredericia og KompetenceCentret under Fredericia Kommunes koncept for Ny Erhvervsservice. Overordnet set rapporteres der jo via statistikker og målopfyldelse om fremskridt på mange områder og der sættes trinmål for forbedringer i I det følgende kommenterer vi på de udvalgte målområder, som Fredericia Erhvervsforening beskæftiger sig med via Fokusgruppen for Kompetenceudvikling. I særdeleshed savner vi fortsat kvantitative og kvalitative mål for den øgede virksomhedskontakt. Mange af de forhold, som foreningen kommenterer her, vil være opfølgende i forhold til vores kommentarer til Beskæftigelsesplan Med venlig hilsen Michael Sønderskov (fmd.) Kurt Larsen (fmd. Dialoggruppen) KES

155 Fredericia Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Fredericia Erhvervsforenings bemærkninger Overordnet set rapporteres der jo via statistikker og målopfyldelse om fremskridt på mange områder og der sættes trinmål for forbedringer i I det følgende kommenterer vi på de udvalgte målområder, som Fredericia Erhvervsforening beskæftiger sig med via Fokusgruppen for Kompetenceudvikling: Mål 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Herunder er erhvervsforeningerne især optaget af at støtte den indsats, der sker i et koordineret samarbejde i et krydsfelt mellem erhvervsskolernes opgaveløsning på lære- og praktikpladsområdet, Jobcentrets opgaver på samme område og virksomhedernes beredskab og motivation til at øge optaget. FOKUS PÅ PRAKTIKPLADSER FOR UDDANNELSESSØGENDE En vigtig årsag til frafald på erhvervsuddannelser er manglen på praktikpladser. Partnerskab med Dansk Byggeri og EUC: Fredericia Kommune har i 2014 indgået et partnerskab med Dansk Byggeri og EUC om en garanti for praktikpladser til uddannelsessøgende unge i branchen og for at få flere unge til at søge uddannelser indenfor byggeri. Arbejdsmarkedsafdelingen understøtter samarbejdet og fungerer som sekretariat. Fra Kommunen indgår også skoleafdeling og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Partnerskabet evalueres løbende og fremlægges i en udvalgssag primo 2015 med henblik på at vurdere om partnerskabet er frugtbart og mere effektivt end sociale klausuler. Nyt samarbejde / partnerskab indenfor Handel og Kontor: Der er medio 2014 taget initiativ til også at udvikle et tilsvarende samarbejde eller partnerskab med fokus på uddannelser indenfor handel og kontor. Interessenter er foreløbigt Fredericia Shopping, Fredericia Erhvervsforening, IBC og Jobcenter. Planen er, at der kan indgås en partnerskabsaftale i efteråret Der vil i 2015 skulle være fokus på at fastholde samarbejdet og sikre positive resultater. Det er på et område, hvor det ikke giver mening at bruge sociale klausuler Koordineret praktikkonsulentarbejde: I efteråret 2014 tages initiativ til at samle virksomheds- og praktikkonsulenter konsulenter fra lokalområdets uddannelsesinstitutioner (EUC, IBD, Produktionsskole samt jobcentret) med henblik på at koordinerer deres arbejde og skabe større resultater. Hvis initiativet bærer frugt, vil det være et nyt fokusom-råde i EUC Lillebælt, Fredericia Håndværkerforening, Dansk Bygger og Jobcentret har indgået en partnerskabsaftale på industri- og håndværksområdet. EUC Lillebælt har gennem nogen tid gennemført egne og vellykkede kampagner. Den har inspireret IBC Fredericia, Fredericia Shopping, Fredericia Erhvervsforening og Jobcentret til at indgå en lignende partnerskabsaftale på det merkantile område (butik og kontor). Den sidstnævnte er endnu ikke omfattende lanceret i offentligheden. Vi ser frem til at høre om metoder, fremdrift og resultater fra førstnævnte til brug for arbejdet med sidstnævnte. KES

156 Mål 2: TVÆRFAGLIG OG SAMMENGÆNGEDE INDSATS TIL LANGVARIGT FORSØRGEDE Herunder er erhvervsforeningen især optaget af at støtte den indsats, der sker for at placere flere fleksjobbere i beskæftigelse i det private erhvervsliv. Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. I Fredericia sættes mål og følges op med følgende indikatorer: 9. Den gennemsnitlige arbejdstid for fleksjobbere med lavt timetal øges (nøgletal udarbejdes) 12. Der gennemføres en overordnet evaluering af samtlige de indsatser, der er sat i gang i kølvandet på førtidspensions- og fleksjobreform samt initiativer overfor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere efter indførel-se af kontanthjælpsreformen FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Der er i løbet af 2013 og 2014 skabt rigtig mange nye fleksjob og antallet af udfaldstruede og langtidsledige fleksjobberettigede er faldet betydeligt. Indsatsen fortsættes med henblik på, at fastholde de resultater, der er skabt. Det ledelsesmæssige fokus flyttes fra oprettelse af nye fleksjob til opfølgning og udvikling af borgere som er begyndt i fleksjob på relativt få timer. Fleksjobteamet er i gang med at udarbejde en detaljeret strategiplan for teamets samlede indsats. Den ligger færdig i sommeren Fredericia Erhvervsforening har stillet sig til rådighed for Fleksjob-teamet med henblik på en kampagne og afventer udspil herfra. Mål 4: EN TÆTTERE KONTAKT OG STYRKET DIALOG MED VIRKSOMHEDERNE Fredericia lægger især vægt på dette mål og delmål herunder, idet vi betragter screening, målrettet og opsøgende virksomhedskontakt for den afgørende succes for at indsatserne bærer frugt. Det er virksomhedslederne, der træffer beslutningerne. Især lægger vi vægt på, der fokuseres på klassisk jobformidling, især til SMV, der ofte ikke selv har ressourcer til at annoncere eller rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Efterspørgslen i den type virksomheder kan ikke forventes tage udgangspunkt i egentlige CSR-politikker med hensyntagen til udsatte grupper på arbejdsmarkedet. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Jobcentrene skal levere proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, opkvalificering og fastholdelse af medarbejdere. I Fredericia sættes mål og følges op med følgende indikatorer: - Samarbejdsgraden i alt øges fra procent. Udtryk for hvor mange virksomheder kommunen har aftaler med - Antallet af jobrotationsprojekter fastholdes på det høje 2014-niveau - Virksomhedernes tilfredshed med Fredericia Kommune måles i landsdækkende undersøgelse. Fredericia skal ligge i den bedste halvdel af kommunerne - Der etableres 10 nye virksomhedscentre i 2015 VIRKSOMHEDSKONTAKT Medarbejderne i team dagpenge & virksomhedsservice, har konstant fokus på at alle aktiviteter skal føre til den lediges tilbagevenden på arbejdsmarkedet. Medarbejderne i team dagpenge & virksomhedsservice er fokuserede på at servicere virksomhederne efter deres individuelle behov. Tilgangen er salgsorienteret, og styret af kundens behov. Der gennemføres en tilfredshedsundersøgelse af de samarbejdendes virksomheders oplevelser af det hidtidige samarbejde. Der opereres med 4 forskellige kategorier af virksomhedskontakt 28 KES

157 1. Opsøgende telefoniske, hvor målet er at booke et møde for at kunne op nå salg af serviceydelser (rekrutte-ring, jobrotation / kompetenceudvikling, Fastholdelse og hjælp til CSR-strategi). 2. Servicebesøg, virksomhedens behov afdækkes, og der laves aftaler om fremadrettede aktiviteter og opføl-gende servicebesøg. 3. Opsøgende med konkret ledig der har brug for virksomhedspraktik samt opfølgning på et eksisterende forløb. 4. Virksomheden kontakter virksomhedsservice. På baggrund af erfaringerne med gennemførelse af planen for den opsøgende indsats i 2014 planlægges 2015 sidst i Ad samarbejdsgraden: Vi kunne godt tænke os at vide, hvad øges fra procent betyder i faktiske tal. Hvor mange virksomheder er der i målgruppen? Hvordan er de fordelt på hovederhverv? Hvor hyppig er kontakten målt i telefoniske og virksomhedsbesøg. Ad jobrotation: Det er erfaringsvis vanskeligt for SMV at jobrotere nøglemedarbejdere, som især kan have behov for systematisk efteruddannelse. SMV bortvælger ofte denne mulighed, fordi de ikke kan undvære disse i den daglige drift. De savner ofte også overblik over de fleksible og ubureaukratiske muligheder for at indfase og sidemandsoplære en vikar. Desuden har de ofte ikke tillid til at arbejdsmarkedssystemet ikke kan levere kvalificeret arbejdskraft i situationen. Hvor mange jobrotationsprojekter og personer drejer det høje niveau i 2013 sig om? Ad brugertilfredshed: Se afsluttende bemærkninger. SÆRLIGT TILBUD OM CSR Et stigende antal virksomheder ønsker en tydelig social profil og ønsker at tage et medansvar for at udsatte ledige kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Jobcentret kan i den forbindelse tilbyde en partnerskabsaftale og kan understøtte virksomhederne i udarbejdelse af en CSR-profil. Typisk vil en partnerskabsaftale indeholde en aftale om et virksomhedscenter. Virksomhedscenteret giver kontanthjælpsmodtagere med længere ledighed bag sig et aktivt tilbud på en arbejdsplads, og her med et grundlag for at udvikle arbejdsevnen, og et afsæt til en fremtidig placering på arbejdsmarkedet. Partnerskabsaftalen kan også indeholde aftaler om etablering af job på særlige vilkår. Eksempelvis fleksjob. Fredericia Erhvervsforening vil modtage henvendelse herom positivt og peger desuden på brede alliancer med regionale og nationale organisationer på området, fx Green Network m.fl. SAMARBEJDE OM JOBFORMIDLING TIL VIRKSOMHEDER Fredericia Kommune har nær kontakt og samarbejde med jobcentrene i Middelfart, Vejle og Kolding kommuner. I sidste halvdel af 2014 gøres en ekstraordinær indsats for at formidle dette samarbejde med henblik på at virksomhederne i højere grad vil fatte interesse for og søge jobcentrets service. Der er udarbejdet kommissorium for udvikling af samarbejdet. Henholdsvist med Vejle / Kolding og med Middelfart. 29 Fredericia Erhvervsforening har senest fremført et beslægtet ønske i forbindelse med Trekantområdet Danmarks strategimøde for erhvervskontorerne kort før sommeren Vi peger for Fredericias vedkommende på en ønskelig tættere sammenhæng og eventuel integration - med Kommunens øvrige myndighedsbaserede erhvervsservice (Byggesagsbehandling, miljøsagsbehandling, fysisk planlægning, offentlige udbud). Dette især da Jobcentrets konsulenters brede virksomhedskontakt. Afsluttende bemærkninger Der annonceres en landsdækkende undersøgelse af brugertilfredshed, i hvilken Fredericia skal indgå. Det må jo i givet fald betyde et andet set-up end de undersøgelser, der i 2014 er gennemført af DB og DI. KES

158 Fredericia Erhvervsforening undrer sig over en delkonklusion i DI undersøgelse af erhvervsklima 2014: - Den største tilbagegang findes i kategorien Arbejdskraft, hvor Fredericia er gået tilbage med 40 pladser. hvilket kan have været medvirkende til kommunens samlede fald på 19 pladser til nr. 76 i Danmark især da indsatserne på området øjensynligt er ved at lykkes. Kort tid inden da rykkede Fredericia Kommune 23 pladser op (til nr. 66) i Dansk Byggeris tilsvarende analyse. Vi lægger ikke alt for meget vægt på disse medlemsbaserede analyser, men virkningen på Fredericias og Fredericia Kommunes image er ret ødelæggende. KES

159 Bilag: LO Fredericias og FTF's kommentarer til Beskæftigelsesplan LO og FTF's kommentarer til Beskæftigelsesplan 2015 for Fredericia Kommune.docx Udvalg: Byrådet Mødedato: 06. oktober Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 60675/14

160 Kommentarer til Beskæftigelsesplan 2015 for Fredericia Kommune FTF Fredericias og LO Fredericias LBR-gruppers kommentarer til Beskæftigelsesplan 2015 FTF Fredericias og LO Fredericias LBR-gruppe har været samlet for at gennemgå Beskæftigelsesplan I FTF s LO Fredericias LBR-gruppe er vi enige om, at Beskæftigelsesplan 2015 for Jobcenter Fredericia/Fredericia Kommune omfatter de hovedudfordringer, der er på det beskæftigelsespolitiske område i Fredericia Kommune. Vi ser de samme udfordringer og bakker derfor op om den indsats og de prioriteringer, der er beskrevet i Beskæftigelsesplan 2015 og bakke fuldt ud op om formålet med beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune. Vi har flg. kommentarer, som vi ønsker drøftet og medtaget i forbindelse med et samlet høringssvar fra LBR. Vedr. Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse. Generelt er vi enige i, at unge skal have en uddannelse. Men vi kan konstatere, at antallet af manglende lære-/praktikpladser stadig er katastrofalt højt mere end mangler pt. en lære-/praktikplads på landsplan. Med et uddannelsespålæg til alle unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år - og dagpengemodtagere under 25 år uden en uddannelse, tilskyndelse og motivation til uddannelse for nye målgrupper og et øget antal voksenlærlingeaftaler samt den nye EUD-reform, må det forventes, at behovet for lære-/praktikpladser vil stige væsentlig. Derfor er det rigtigt at fokusere på at øge antallet af lære-/praktikpladser. Vi er derfor spændte på effekten Partnerskabsaftalen med Dansk Bryggeri og EUC Fredericia samt Nyt Samarbejde/Partnerskab indenfor Handel og Kontor. Vi ser en udfordring i, at en del af bygge & anlægsprojekterne i Fredericia Kommune udføres af virksomheder/entreprenører, som ikke er omfattet af et lokalt Partnerskab, som begrænser sig til de lokale virksomheder. Et andet stort problem er frafald under uddannelsen - uanset hvad grunden hertil er. Derfor bakker vi op om aftalen om et gennemførelsesberedskab. Vi vil anbefale, at der iværksættes en ekstraordinær, nytænkende indsats for at øge antallet af lære- /praktikpladser. Det kunne f.eks. være det Koordinerede praktikkonsulentarbejde, som vi bakker om. Ligeledes bakke vi op om analysen af Fredericia Kommune som uddannelsesplads og anbefaler at Fredericia Kommune også ser på mulighederne for at etablere ekstraordinære arbejdspladser til (ny)uddannede/dimittender, som har en forholdsvis høj ledighed. Her kan jobrotationsredskabet anvendes med fordel. Muligheden for at øge antallet af lære-/praktikpladser og ekstraordinære arbejdspladser til (ny)uddannede/dimittender må dog ikke medføre en fortrængning af ordinært ansatte ved Fredericia Kommune. 1

161 Vi hilser det velkommen, at der i Beskæftigelsesplanen også er fokus på Erhvervsgrunduddannelsen (EGU), Den Nye Kombinerede Ungdomsuddannelse og Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Vi efterlyser en nærmere beskrivelse af Nytteindsatsen i Beskæftigelsesplan Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi bakker op om en tidlig, forebyggende, tværgående og sammenhængende indsats. Vi er dog betænkelige ved at fastsætte antallet af ressourceforløb til 70. Det må være således, at der etablere det antal ressourceforløb, som der reelt er behov for. Vi er enige i, at flexjobberne får øget deres timetal, så det marcher, det timetal, der individuel er fastsat. Vi er dog betænkelige ved, at den ledelsesmæssige fokus flyttes fra oprettelsen af nye flexjob til en opfølgning og udvikling af borgere, som er begyndt i flexjob på relativt få timer. Vi ser gerne, at der er fokus både på oprettelsen og muligheden for at øge timetallet for den enkelte flexjobber. Vi er optaget af økonomien i forbindelse med, at den enkelte (micro)flexjobber får hævet timetallet i en tid, hvor kommunale institutioner under et, er i gang med store sparerplaner. Vi ser gerne den forebyggende indsats på sygedagpenge området, som skal sikre, at de sygemeldte ikke ender på en passiv forsørgelse, suppleres med en reel forebyggende indsats en forebyggende indsats, som skal hindre, at borgerne bliver syge/sygemeldte. Vi ved og Fredericia Kommune ved, at der er brancher, virksomheder, arbejdspladser, som fysisk og psykisk nedslider medarbejdere mere - og/eller som har flere arbejdsulykker end andre. Vi kan også konstatere, at der er brancher, virksomheder og arbejdspladser, der bidrager mere til sygdomsstatistikken end andre. Vi ønsker derfor en reel forebyggende indsats helt ud i den enkelte virksomhed/- på den enkelte arbejdsplads, hvor forebyggelsen skal eliminere/mindske de forhold, som gør medarbejderne syge med en sygemelding til følge. Vi opfordrer til, at revalideringstilbuddet anvendes i endnu større grad. Mht. oprettelse af 10 nye virksomhedscentre, vil vi gerne vide hvilke kriterier det ligger til grund for oprettelsen og hvor på hvilke virksomheder virksomhedscentrene oprettes. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes. Vi opfordrer Fredericia Kommune til, at der træffes en generel beslutning om, at ingen ledige dagpengemodtagere - mod deres vilje - falder ud af dagpengesystemet pga. udløb af dagpengeretten. Vi er meget tilfredse med den indsats der pågår med at bekæmpe langtidsledigheden, herunder samarbejdet med 3F s A-kasse. Vi bakker derfor op om at udvide samarbejdet til at omfatte flere LO A-kasser, hvor vi sammen med jobcentret spotter de ledige, der er i målgrupperne for at overgå til arbejdskraftreserven, blive langtidsledige eller for at falde ud af dagpengesystemet så tidligt som muligt i ledighedsforløbet og dermed udnytte den synergieffekt der ligger i at kombinere jobcentrets brede kendskab til arbejdsmarkedet med A-kassernes 2

162 specialiserede kendskab til de ledige og deres branche, til at sikre permanente løsninger for de langtidsledighedstruedes tilbagevenden til selvforsørgelse. Vi er opmærksomme på, at en stor del af de ledige søger ufaglært arbejde og virksomhederne i stort omfang søger faglært arbejdskraft. Vi ser derfor gerne, at jobrotations- og voksenlærlingeordningerne og uddannelse generelt samt revalidering anvendes yderligere, for at sikre de ledige de kvalifikationer og kompetencer der efterspørges. Vi ser gerne at der arbejdes med motivation for uddannelse så tidligt som muligt i ledighedsforløbet og specielt ifht. ufaglærte ledige og ledige med forældede kompetencer. Mht. anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud i form af privat og offentligt løntilskud eller virksomhedspraktik, skal det sikres, at der ikke foregår misbrug i form af gratis arbejdskraft og fortrængning af ordinært ansatte. Vi ser meget positivt på et prioriteret samarbejde mellem jobcentret, LBR og de faglige organisationer om at imødegå et misbrug. Det skal sikres, at der er et klart mål og et perspektiv for den ledige for deltagelse i virksomhedspraktik. Mht. anvendelse af løntilskud bør det kun anvendes, hvis der er en reel mulighed for ordinær ansættelse efterfølgende. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Vi ser gerne at antallet af virksomheder der samarbejdes med, udvides betydeligt. Vi ser også gerne et samarbejde med virksomheder på den anden side af kommunegrænserne, for at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed - hen over kommunegrænserne. Det er vigtigt, at medarbejderne på Jobcentret har indgående indsigt i de lediges kvalifikationer og at virksomhederne synliggør deres behov for konkret arbejdskraft, så der kan ske en korrekt matchning mellem den ledige og virksomhedens efterspørgsel på arbejdskraft. Ligeledes vil denne indsigt afsløre et evt. gab mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer og indikere behovet for opkvalificering/efteruddannelse. Sluttelig vil FTF Fredericias og LO Fredericias LBR-gruppe se frem til et godt og frugtbart samarbejde i LBR og med Fredericia Jobcenter til gavn og glæde for borgere, institutioner og virksomheder i Fredericia Kommune. Med venlig hilsen På vegne af FTF Fredericias og LO Fredericias LBR gruppe Henny Kristiansen Næstformand i LBR Næstformand i 3F Fredericia 3

163 Bilag: Beskæftigelsesregionens kommentarer til beskæftigelsesplan 2015 Udvalg: Byrådet Mødedato: 06. oktober Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54205/14

164

165

166 Bilag: Beskæftigelsesplanen 2015 høringsversion 30 juni.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 06. oktober Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42418/14

167 39 PCOMKRING AT 1/3 AF DE RESSOURCER VI ANVENDER I DAG ER FINANSIERET UDEN FOR DRIFTEN, HVILKET KAN BETYDE EN NEDSÆTTELSE AF AKTIVITETSNIVEAUET SÅFREMT DER IKKE TILGÅR NYE PROJEKTER.VOKSENLÆ BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 Fredericia Kommune, Arbejdsmarkedsafdelingen HØRINGSUDGAVE DEN 30. JUNI

168 INDHOLD Beskæftigelsesplanen Visionen Slip de Ledige fri... 4 Ministermålene for Status arbejdsmarkedet i Fredericia... 6 Mindre ændringer i beskæftigelsen... 6 Reduktion i antallet af offentligt forsørgede Beskæftgesespolitiske udfordringer... 8 Uddannelsesindsatsen over for unge... 8 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse Langtidsledighed Virksomhedsservice Beskæftigelsesindsatsen Flere unge skal have en uddannelse Fastholdelse af hovedindsatsen for uddannelsesparate unge Nye fokusområder uddannelsesparate Strategi og indsatser for unge på uddannelseshjælp med særlige behov for støtte før uddannelsesstart Uddannelseskultur blandt unge i Fredericia inddragelse af ungebyrådet Tværfaglig og sammengængede indsats til langvarigt forsørgede Evaluering af indsatsen i kølvandet på de nye reformer udarbejdelse af ny samlet strategi Fortsat Udvikling af ressourceforløb / den tværfaglige rehabiliterende indsats Fleksjob og ledighedsydelse Nye arbejdsgange og metoder på sygedagpengeområdet Langtidsledigheden skal bekæmpes Forsikrede ledige screening og tidlig indsats / flere valgmuligheder Jobklare kontanthjælpsmodtagere intensiv tidlig indsats Fastholde lediges kompetencer og motivation igennem en virksomhedsrettet indsats

169 Målrettet opkvalificering af ledige og langtidsledige mod gode jobmuligheder Særligt MÅlrettet samarbejde med 3F om opkvalificering En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Virksomhedskontakt Markedsføring Særligt om sygedagpengeområdet samt den forebyggende indsats Særligt tilbud om CSR Samarbejde om jobformidling til virksomheder Etablering af partnerskab omkring uddannelsespraktikker Anvendelsen af løntilskud og virksomhedspraktikker Bilag budgettal for beskæftigelsespolitikken

170 BESKÆFTIGELSESPLANEN Beskæftigelsesplanen 2015 omhandler Fredericia Kommunes arbejdsmarkedspolitiske indsats i Udover at forholde sig til de fire ministermål for beskæftigelsesindsatsen, forholder beskæftigelsesplanen sig til den arbejdsmarkedsstrategi Fredericia Byråd vedtog i 2011 indeholdende principper for indsatsen og en økonomisk målsætning om at reducere udgifterne til forsørgelse over en årrække. Som overordnet ramme for ambitionerne og pejlemærke for den værdimæssige tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen har Byrådet desuden formuleret visionen Slip de Ledige Fri. VISIONEN SLIP DE LEDIGE FRI (Fredericia Former Fremtiden) En kommune hvor borgerne har lyst til at bidrage til arbejdsmarkedet og samfundet En kommune hvor ingen borgere modtager livslang varig forsørgelse En kommune der understøtter og forventer borgernes eget ansvar for selvforsørgelse. Målet er: At borgeren oplever at få et bedre liv ved at bidrage, og ved at klare sig selv. At øge arbejdsudbuddet i kommunen, og hindre en kommende mangel på arbejdskraft. At mindske den økonomiske belastning på kommunens økonomi. Muligheder: I forhold til borgeren tror vi på at dette gøres ved at indsatsen: Indeholder de rigtige incitamenter, som fremmer borgerens søgen mod selvforsørgelse. Understøtter borgerens handlekraft, og aldrig må fratage borgeren initiativet. Bygger på tillid og fælles mål frem for kontrol og tvang Udvikler borgeren frem for at måle og veje borgeren. 4

171 MINISTERMÅLENE FOR 2014 Ministermålene sætter den overordnede ramme og retning for arbejdet med de vigtigste indsatsområder i beskæftigelsespolitikken. Ministeren har for 2015 udmeldt følgende mål: Tabel 1 Ministermålene 2015 Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. I Fredericia sættes mål og følges op med følgende indikatorer: 1. Antal uddannelsesparat unge på uddannelseshjælp: Fredericia ligger på landsgennemsnittet 2. Antal aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp: Fredericia ligger under landsgennemsnittet og har mere positiv udvikling i antal aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp Derudover målsætninger og forudsætninger for mængdeudviklingen, der fastsættes med vedtagelsen af budgettet. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. I Fredericia sættes mål og følges op med følgende indikatorer: 1. Der er en bedre udvikling i antal aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Fredericia end på landsplan 2. Der oprettes 70 nye resurseforløb i 2015 svarende til forventningen på landsplan 3. Den gennemsnitlige arbejdstid for fleksjobbere med lavt timetal øges (nøgletal udarbejdes) 4. Der udarbejdes nye nøgletal for niveau og udvikling på sygedagpengeområdet tilpasset sygedagpengereformen 5. Der oprettes 10 nye virksomhedscentre til borgere på kanten af arbejdsmarkedet 6. Der gennemføres en overordnet evaluering af samtlige de indsatser, der er sat i gang i kølvandet på førtidspensions- og fleksjobreform samt initiativer overfor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere efter indførelse af kontanthjælpsreformen Derudover målsætninger og forudsætninger for mængdeudviklingen, der fastsættes med vedtagelsen af budgettet. Langtidsledigheden skal bekæmpes. Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løben- 5

172 de indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. I Fredericia sættes mål og følges op med følgende indikatorer: 1. Antal langtidsledige personer reduceres fra 400 (primo 2014) fuldtidspersoner til 300 (ultimo 2015) 2. Andel nyledige 3F ere i arbejde efter tre måneder fastholdes på niveau med Vejle og Kolding 3. Andel nyledige jobklare kontanthjælpsmodtagere i arbejde efter 3 måneder øges fra 25 til 30 procent / eller skal ligge på niveau med Vejle, Kolding og Middelfart Derudover målsætninger og forudsætninger for mængdeudviklingen, der fastsættes med vedtagelsen af budgettet. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. I Fredericia sættes mål og følges op med følgende indikatorer: - Samarbejdsgraden i alt øges fra procent. Udtryk for hvor mange virksomheder kommunen har aftaler med - Antallet af jobrotationsprojekter fastholdes på det høje 2014-niveau - Virksomhedernes tilfredshed med Fredericia Kommune måles i landsdækkende undersøgelse. Fredericia skal ligge i den bedste halvdel af kommunerne - Der etableres 10 nye virksomhedscentre i 2015 Derudover målsætninger og forudsætninger for mængdeudviklingen, der fastsættes med vedtagelsen af budgettet STATUS ARBEJDSMARKEDET I FREDERICIA MINDRE ÆNDRINGER I BESKÆFTIGELSEN Antallet af lønmodtagere med bopæl i Fredericia Kommune var i januar 2014 på fuldtidspersoner. Antallet af lønmodtagere er faldet med 0,7 pct. det seneste år, hvilket svarer til at der i dag er ca. 130 færre end for et år siden. Til sammenligning har Syddanmark ligeledes oplevet fald i beskæftigelsen på 1 pct. i samme periode. Fordelt på brancher er der relativt små forskydninger. Der er mindre stigninger i beskæftigelsen inden for brancherne bygge/anlæg, industri og kulturservice, mens der har været mindre fald i beskæftigelsen, indenfor bl.a., finansiering/ forsikring, handel og information og kommunikation. 6

173 REDUKTION I ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I Fredericia har der det seneste år været en reduktion i antallet af offentligt forsørgede med ca. 7 pct., hvilket er en større reduktion end i sammenlignelige kommuner og på landsplan. Når de enkelte ydelsesgrupper anskues ses især en reduktion i antallet af dagpenge- og sygedagpengemodtagere og borgere på førtidspension. Desuden er der et fald i antallet af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere i Fredericia. Til sammenligning ses der stor set ingen udvikling i klyngen. Som det ses i tabel 1 er der også en positiv forskydning fra ledighed til ansættelse i Fleksjob. Tabel 2 Omfang af offentlige forsørgede i Fredericia og klyngen, feb Kilde: beskæftigelsesregionens politiske opfølgning, 2. Kvartal Med den positive udvikling er der grund til at fortsætte og styrke den nuværende arbejdsmarkedsstrategi. Nedenfor er de væsentligste udfordringer for 2015 beskrevet med udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske mål, som beskæftigelsesministeren har udmeldt. 7

174 2 BESKÆFTGESESPOLITISKE UDFORDRINGER UDDANNELSESINDSATSEN OVER FOR UNGE Den økonomiske krise har ramt de unge under 30 hårdt, og antallet af offentligt forsørgede unge steg markant i årene efter I løbet af 2013 er billedet vendt. Specielt vedrørende unge sygedagpengemodtagere og unge kontanthjælpsmodtagere. Udviklingen i antal unge på kontanthjælp og dagpenge 450 Udviklingen i unge dagpengemodtagere; indeks Uddannelsesklar Aktivitetsklar Dagpenge 60 Fredericia Landet Udviklingen i uddannelsesparate unge kontanthjælpsmodtagere; indeks Udviklingen i aktivitetsparate unge kontanthjælpsmodtagere; indeks Fredericia Fredericia Landet 100 Landet Siden begyndelsen af 2012 er det imidlertid gået den anden vej specielt for kontanthjælpsmodtagere. Krisen har formentlig i sig selv fået flere unge til at gå i uddannelse, men jobcentrets samarbejde med UU samt byens uddannelsesinstitutioner der blev etableret i 2012 omkring modtagelsen af uddannelsesparate unge i jobcentret, har også båret frugt. Som det ses har Fredericia i forhold til landsgennemsnittet en noget bedre udvikling i antal uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere (nu uddannelseshjælp) i 2012 og Der har været en stigning i antal aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Udviklingen i Fredericia følger nogenlunde landsgennemsnittet. Den øgede tilgang til uddannelserne betyder også, at der er et voksende behov for praktikpladser. I Fredericia er antallet af praktikpladser steget siden slutningen af 2009, men stigningen har ikke kunne matche efterspørgslen efter lærepladser. Manglen på lærepladser er en af de vigtigste årsager til frafald og hyppige studieskift for unge på erhvervsuddannelserne. Det er derfor vigtigt fremadrettet med et øget fokus på praktikpladser, så flere unge kan få den ønskede læreplads. Fredericia Kommune har indgået samarbejdsaftaler og partnerskaber med uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv med henblik på at forebygge frafald fra uddannelserne. 8

175 Tilgang til uddannelse (Pct.) Tabel 3 Tilgang til uddannelse og frafald (tal fra 2012) Billund Nyborg Middelfart Kolding Odense Syddk Tønder Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark Gns. Fredericia Hele landet EsbjergVejen Tabel 4 Uddannelseshjælpsmodtagere i pct. af befolkningen år, februar 2014 Område I alt Udd.parat Akt.parat Fredericia 1,3 0,7 0,6 Kolding 0,1 0,5 0,5 Middelfart 0,8 0,4 0,3 Vejle 1,1 0,5 0,6 Syddanske kommuner 1,2 0,6 0,6 Landet 1,2 0,5 0,6 Kerteminde Horsens Sønderborg Haderslev Svendborg Nordfyns Varde Assens Aabenraa Langeland Fborg-Mfyn Vejle Frafald fra uddannelse (Pct.) Gns. Kilde: jobindsats Fredericia kommune har med den positive udvikling nærmet sig gennemsnittet i syddanske kommuner med hensyn til antal modtagere af uddannelseshjælp. Sammenlignes med nabokommunerne er der fortsat et potentiale. Der er på kontanthjælpsområdet (unge og voksne i alt) en betydelig tilflytning til Fredericia (kilde: analyse foretaget af Region Syddanmark). TABEL 5 SAMMENFATTENDE OM FOKUSOMRÅDER I FORHOLD TIL AT FÅ FLERE UNGE I UDDAN- NELSE: 1. Uddannelsesrettet indsats: Alle unge under 30 år skal have uddannelsespålæg og en uddannelsesrettet indsats. Unge med udfordringer skal gøres klar til at tage uddannelse f.eks. gennem tværfaglige indsatser, brug af mentorer mv. 2. Indsats i et uddannelsesmiljø: Uddannelsesfokusset i indsatsen kan styrkes ved at lade, indsats, opfølgning og kontakt med den unge foregå i et uddannelsesmiljø. 3. Klargøring og overgang til uddannelse: Understøtning af de unges uddannelsesvalg og afdækning af de unges forudsætninger for at gennemføre uddannelser, bl.a. gennem samarbejde med UU og uddannelsesinstitutionerne omkring vejledningsindsatsen. Anvende brobygningsforløb til at hjælpe unge med faglige eller sociale barrierer i gang med en uddannelse. 4. Fastholdelse i uddannelse: Fastholde de unge i uddannelse, bl.a. gennem mentorer og etablering af hurtigt reagerende efterværn i samarbejde med UU og uddannelsesinstitutionerne. 5. Forebygge at unge starter voksenlivet på kontanthjælp: Gennem indsats allerede før de unge fylder 18 år og gennem samarbejde med de mange aktører der omgiver den unge. 9

176 Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark, / beskæftigelsesindsatsen i Fredericia februar 2014 LANGVARIGE MODTAGERE AF OFFENTLIG FORSØRGELSE FØRTIDSPENSION Det er en væsentlig del af beskæftigelsesindsatsen at begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse, herunder også at begrænse tilgangen af personer, der modtager varig offentlig forsørgelse som førtidspension. Tilkendelsen af førtidspension i Fredericia er faldet kraftigt som følge af reformen af førtidspension. Det er tendensen i hele Syddanmark. Alle borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal have en aktiv indsats, og derfor blev muligheden for ressourceforløb med en tværfaglig indsats indført med reformen af førtidspension og fleksjob. Oprettelsen af ressourceforløb har som i resten af Danmark - været begrænset i hele ordningens første leveår. Som det ses i grafen kommer der nu flere resurseforløb. Bekymringen over at, at udsatte borgere forbliver på kontanthjælp uden tilstrækkelig intensiv og tværfaglig indsats ser derfor ud til at være reduceret. En af de helt centrale udfordringer for indsatsen i 2014 bliver derfor at styrke etableringen af ressourceforløb eller sikre en tilsvarende tværfaglig indsats for de udsatte kontanthjælpsmodtagere. Nytilkendelser førtidspension og resurseforløb ialt 36 resurseforløb til april måned 35 Personer omfattet af fleksjobordningen i fleksjob og på ledighedsydelse Resurseforløb Førtidspension 400 Fleksjob Ledige Kilde: jobindsats FLEKSJOB Samtidig med reformen af førtidspension blev fleksjobordningen ændret med virkning fra Ændringerne sigter på at målrette fleksjobordningen mod personer med ringere arbejdsevne, og ændringerne indebærer blandt andet muligheden for at oprette minifleksjob med et ugentligt timetal på mindre end 10 timer. Virksomhederne i Fredericia og resten af Syddanmark har taget godt imod den nye fleksjobordning. Tilgangen til fleksjob i Fredericia har de seneste kvartaler været kraftigt stigende og ledigheden blandt fleksjobomfattede er faldet kraftigt i Fredericia se også Tabel 2 Omfang af offentlige forsørgede i Fredericia og klyngen, feb Ledigheden er faldet med omkring 100 personer i løbet af et år. Bag tallene i figuren ovenfor er betydelige bevægelser i form af tilgang ved nytilkendelser og overgang til pension samt i forbindelse med afskedigelser fra fleksjob. Der er i alt skabt omkring 200 nye fleksjob i både den private og offentlige sektor i perioden fra august 2013 til april

177 En del af de ledige fleksjobbere, har været langvarigt ledige og er kommet arbejde har fået fleksjob på et relativt lavt timetal. Der forestår et stort arbejde med at følge op på de mange nye fleksjob og arbejde på at sikre og øge de mange nye fleksjobberes arbejdsevne. AKTIVITETSPARATE KONTANTHJÆLPS OG UDDANNELSESHJÆLPSMODTAGERE Der er gennem de senere år sket en stigning i antallet af svage kontanthjælpsmodtagere i Fredericia, og især antallet af særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere med lang ledighed er steget, Se Tabel 6 nedenfor. Udviklingen modsvarer en tilsvarende udvikling i landet som helhed. Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er i løbet af 2013 steget med 22 personer. En vækst, der kun er halv så stor som på landsplan. Det er også overraskende lavt set i lyset af førtidspensionsreformen, hvor færre kontanthjælpsmodtagere tilkendes førtidspension end tidligere. Det er alligevel nødvendigt, at jobcenteret har fokus på, at kontanthjælpsgruppen ikke bare stiger i takt med, at tilgangen til førtidspension begrænses. Ligeledes er det vigtigt, at kontanthjælp ikke bliver til en passiv erstatning for førtidspension og ressourceforløb. På den baggrund er det en udfordring, at en stigende andel af de svage kontanthjælpsmodtagere i Fredericia og andre kommuner ikke modtager en aktiv indsats. Mere end hver tredje (39 pct.) af de langvarigt forsørgede svage kontanthjælpsmodtagere modtog ikke en aktiv indsats efter LAB-loven i løbet af Det er nødvendigt at vende denne udvikling, og arbejde med kontanthjælpsreformens skærpede indsatskrav til de ledige kontanthjælpsmodtagere. Tabel 6 Antal kontanthjælpsmodtagere i Fredericia i match 2-3 fordelt efter forsørgelsesanciennitet Kilde: beskæftigelsesregionens politiske opfølgning, 2. Kvartal Kontanthjælpsreformens krav til indsatsen over for de aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp omfatter blandt andet fremrykket og helhedsorienteret indsats, intensiveret kontaktforløb samt tilbud om koordinerende sagsbehandler og mentor. For Fredericia betyder kontanthjælpsreformen blandt andet, at der samlet set skal afholdes flere og tidligere samtaler med de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Alle kontanthjælpsmodtagere skal have en visiterende samtale 11

178 inden for 1 uge efter ydelsesstart, og derefter skal de aktivitetsparate have mindst 4 samtaler inden for 12 måneder det har kun pct. fået hidtil. Ligeledes betyder kontanthjælpsreformen et krav om højere volumen af de aktive tilbud i Fredericia, fordi alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have et aktivt tilbud, fx virksomhedspraktik eller mentor. De skal have det første aktive tilbud inden for et halvt år efter ydelsesstart. Det har kun knap 30 pct. fået hidtil. SYGEDAGPENGE Fredericia har haft en stor reduktion i antallet af sygedagpengemodtagere og udvikling og niveau følger nu stort set sammenlignelige kommuner. I 2013 var ca personer berørt af sygefravær i Fredericia. Jobcentrets indsats har hidtil været med hovedvægt på tilbuddet Sund og Glad. Med den nye reform er der stort behov for at ændre indsatsen og se resultater i form af mere virksomhedsvendt indsats samt flere delvise raskmeldinger. TABEL 7 SAMMENFATTENDE OM FOKUSOMRÅDER I FORHOLD TIL UDSATTE GRUPPER PÅ AR- BEJDSMARKEDSOMRÅDET 1. Tværfaglig indsats: Styring og organisering af den tværfaglige indsats samt sikre til-strækkelig kapacitet i den tværfaglige indsats. 2. Ressourceforløb: Fokus på anvendelsen af ressourceforløb og på at udvikle indsatsen i ressourceforløbene, så alle ressourceforløb har et udviklende sigte med fokus på pro-gression. 3. Fleksjob: Fremskaffe fleksjob også til de borgere der har en meget begrænset arbejds-evne. For borgere i fleksjob er det vigtigt at fastholde fokus på at udvikle arbejdsevnen, og det timetal de er i stand til at arbejde. 4. Tidlig og aktiv indsats til alle udsatte grupper: Tidlig, aktiv og koordineret indsats over-for udsatte kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere for mange kombine-ret med tværfaglige indsatser. Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark, / beskæftigelsesindsatsen i Fredericia februar

179 LANGTIDSLEDIGHED Som det ses, i Tabel 8, har Fredericia haft en noget mere positiv udvikling i bruttoledigheden end på landsplan. I forhold til langtidsledigheden har udviklingen i Fredericia fulgt udviklingen i klyngen, men ligger lidt under landsgennemsnittet (se Tabel 9). Både når det gælder ledighed og langtidsledighed ligger Fredericia niveaumæssigt dårligere end landsgennemsnittet. Sammenlignes alene med nabokommunerne ligger Fredericia noget dårligere. Da kommunerne ligger i samme arbejdskraftsopland er det ikke beskæftigelsessituationen, der kan forklare dette. Det er formentlig udtryk for at Fredericia især har lykkes med indsatsen overfor nyledige og i mindre grad overfor ledige, der allerede har været ledige i en længere periode. Det er netop det, der har været satset på i 2013 med særligt fokus på tidlig indsats overfor især ledige medlemmer af 3F, der er den største gruppe langtidsledige. Tabel 8 Ledighedsprocent samt udviklingen seneste år Fredericia Vejle Kolding Middelfart Land 5,4 4,4 4,6 3,7 5,0-21,5-14,1-15,2-24,9-15,6 Tabel 9 Udviklingen i andel langtidsledige Langtidsledige Andel langtidsledige Fredericia Andel langtidsledige Landet Udvikling Fredericia Udvikling Landet Udvikling klyngen I alt ,8 28, A-dagpenge ,7 20, Kontanthjælp (jobklar) ,1 46, Kilde: resultatrevisionen Målingen opgør antal personer på a-dagpenge og jobklare kontanthjælpsmodtagere der har været ledige/i aktive tilbud i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger Tabel 10 Langtidsledigheden blandt grupper i Fredericia og Syddanmark, oktober 2013 Kilde: beskæftigelsesregionens politiske opfølgning, 2. Kvartal

180 Der er forskel på omfanget af langtidsledighed blandt forskellige persongrupper. I Fredericia er langtidsledigheden især høj blandt ufaglærte voksne (4,1 pct.), mens langtids-ledigheden er lavest blandt uddannede voksne, Langtidsledigheden er forholdsvis lav blandt unge, og blandt seniorer er langtidsledigheden nogenlunde gennemsnitlig. Disse mønstre gælder både i Fredericia og i Syddanmark generelt. Det har været en målsætning at Fredericia Kommune skulle ligge på niveau med nabobyerne med hensyn til, hvor stor en andel af de ledige, der er i job indenfor de første tre måneder. Som det ses i tabel 6, ser det ud til at lykkes dog på den måde at situationen er forværret i nabobyerne uden at det er sket i Fredericia. Tabel 11 Andelen af nyledige 3F medlemmer der er i job 3. mdr. efter nyledighed. 1kv12 2kv12 3kv12 4kv12 1kv13 2kv13 3kv13 Fredericia Kolding Middelfart Vejle Kilde: Jobindsats TABEL 12 SAMMENFATTENDE OM FOKUSOMRÅDER I FORHOLD TIL AT NEDBRINGE LANGTIDSLE- DIGHEDEN 1. Individuel og målrettet indsats: Individuel og målrettet indsats, eksempelvis med udgangspunkt i screeninger og ved at udpege risikogrupper for langtidsledighed. 2. Jobsøgning og jobformidling: Fastholde fokus på den tidlige og intensive kontakt med klart fokus på jobsøgning og på faglig og geografisk mobilitet. Det er samtidig vigtigt at kontakten er knyttet tæt op på den virksomhedsrettede indsats og på formidling af ordinære jobs for at kunne sikre gode match mellem ledige og virksomheder. 3. Målrettet aktivering: Fokus på virksomhedsrettede tilbud hvor der især er gode effekter af privat løntilskud. For nogen grupper vil der være behov for målrettet opkvalificering. Fokus på, at længerevarende tilbud ikke fastholder deltagerne i ledighed og på at indarbejde jobsøgnings- og udslusningsaktiviteter i de aktive tilbud. De jobklare kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for ydelsen, f.eks. gennem nytteaktivering eller virksomhedspraktikker. 4. Sikre sammenhæng i indsatsen. Sammentænk indsatsen til ét sammenhængende forløb, målrettet den enkelte ledige. Eksempelvis ved at anvende faglig opkvalificering i kombination med virksomhedsrettede aktiviteter i dialog med virksomhederne. Undgå lange pauser i indsatsen og fasthold fokus i den 2-årige dagpengeperiode. Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark, / beskæftigelsesindsatsen i Fredericia februar

181 VIRKSOMHEDSSERVICE Et tæt samarbejde med virksomhederne er en forudsætning for at lykkes med beskæftigelsesindsatsen. Det er vigtigt for jobcentret at have kendskab til virksomhedernes behov for arbejdskraft, så indsatsen kan målrettes mod de muligheder, der er på arbejdsmarkedet. Det er dokumenteret, at jobrotation og den virksomhedsrettede indsats skaber gode resultater for de ledige. I Fredericia er der nu gang i flere jobrotationsprojekter i både private og offentlige virksomheder, men potentialet vurderes at være højere. Det vil være en af udfordringerne i de kommende år at få udbygget antallet af jobrotationspladser, der vil være til gavn for både de ledige, medarbejdere og virksomheder og i sidste ende for jobcentret. En del af beskæftigelsesindsatsen kræver også, at jobcentrene kan hjælpe med at målrette de lediges jobsøgning mod virksomheder med ledige stillinger. Derfor er det vigtigt at jobåbninger i virksomhederne er synlige. Antallet af opslåede stillinger på jobnet.dk er i Fredericia faldet fra ca nye stillinger pr. kvartal i 2008 til ca. 340 nye stillinger pr kvartal i Det er også udtryk for, at Synligheden af jobåbningerne i både Fredericia og på det syddanske arbejdsmarked er faldet markant i løbet af de seneste år. I 2008 blev 43 pct. af jobåbningerne i Fredericia offentliggjort på jobnet.dk, mens det i 2012 kun var ca. 14 pct. af jobåbningerne, der blev synliggjort. Der er også stor fokus på at samarbejde med virksomhederne om den virksomhedsrettede aktivering. Aktuelt deltager 41 pct. af virksomhederne i Fredericia i samarbejdet om beskæftigelsesindsatsen. Det er en lidt mindre andel end de to foregående år. Tabel 13 Udvikling i antal personer i virksomhedsrettet aktivering i Fredericia Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark, / beskæftigelsesindsatsen i Fredericia februar

Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Økonomiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 30. september 2014 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:30-11:30 Medlemmer: Formand:

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan 303

Tillæg nr. 1 til lokalplan 303 Tillæg nr. 1 til lokalplan 303 Erhvervsområde og offentligt område til erhvervsuddannelsescenter i Erritsø ved Snaremosevej Oktober 2017 Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan og et tillæg til lokalplan?

Læs mere

Kommissorium for Lokalplan nr. 329 Vestcentret, center- og erhvervsområde ved Vejlevej

Kommissorium for Lokalplan nr. 329 Vestcentret, center- og erhvervsområde ved Vejlevej Kommissorium for Lokalplan nr. 329 Vestcentret, center- og erhvervsområde ved Vejlevej 1. Motivation/baggrund for projektet Årstiderne Arkitekter har på vegne af Rune Kjældgaard, NorCap a/s ansøgt om,

Læs mere

FORSLAG Offentliggjort 22. oktober 2014 I høring til 17. december Lokalplan 329 Vestcentret Center og erhvervsområde ved Vejlevej

FORSLAG Offentliggjort 22. oktober 2014 I høring til 17. december Lokalplan 329 Vestcentret Center og erhvervsområde ved Vejlevej Lokalplan 329 Vestcentret Center og erhvervsområde ved Vejlevej FORSLAG Offentliggjort 22. oktober 2014 I høring til 17. december 2014 Forslag september 2014 1 Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan?

Læs mere

Referat fra mødet i Byrådet. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Byrådet. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Byrådet (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 6. juli 2015 Mødested: Byrådssalen Mødetidspunkt: Kl. 9:30-9:45 Medlemmer: Fraværende: Borgmester: Jacob Bjerregaard

Læs mere

kladde Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

kladde Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Offentlig fremlagt fra den xx.xx.xxxx til den xx.xx.xxxx kladde Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker

Læs mere

Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Økonomiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 18. maj 2015 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 18:45-19:00 Medlemmer: Formand: Jacob Bjerregaard (A)

Læs mere

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan TILLÆG 11 Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 27. februar 2012 vedtaget tillæg 11 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Tillægget er udarbejdet

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Offentlig fremlagt fra den 3. februar 2017 forslag til den 4. april 2017 Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE. Lokalplan nr. 39. for et område ved Kinovej i Vamdrup

VAMDRUP KOMMUNE. Lokalplan nr. 39. for et område ved Kinovej i Vamdrup VAMDRUP KOMMUNE Lokalplan nr. 39 for et område ved Kinovej i Vamdrup R E D E G Ø R E L S E VAMDRUP KOMMUNE Del af centerområde ved Kinovej Beliggende: 2 Lokalplanen omfatter et område på 403 m, beliggende

Læs mere

Tillæg nr. 36 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 36 til Herning Kommuneplan Forslag Tillæg nr. 36 til Rammeområder 14.E20, 14.C3 og 14.B15 Erhvervsområde ved Dæmningen i Herning, Centerområde ved Dæmningen i Herning og Boligområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned

Læs mere

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013.

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 11. juni 2014 Lokalplan 975, Runevej - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 975 - Dagligvarebutik ved Runevej,

Læs mere

(Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 17. december Meldahls Rådhus Byrådssalen. Mødetidspunkt: Kl.

(Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 17. december Meldahls Rådhus Byrådssalen. Mødetidspunkt: Kl. Referat fra mødet i (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 17. december 2018 Mødested: Meldahls Rådhus Byrådssalen Mødetidspunkt: Kl. 17:00-18:00 Medlemmer: Anette Hyre-Jensen (A) Bente

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern Forslag til Tillæg nr. 74 til, for et område til centerformål, Nygade, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 28. september 2016 1 Forord Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7 for Kommuneplanramme 2.2.E.31 Erhvervsområde med enkeltstående dagligvarebutik ved Odensevej/Langesøvej, Skallebølle

Kommuneplantillæg nr. 7 for Kommuneplanramme 2.2.E.31 Erhvervsområde med enkeltstående dagligvarebutik ved Odensevej/Langesøvej, Skallebølle FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 7 for Kommuneplanramme 2.2.E.31 Erhvervsområde med enkeltstående dagligvarebutik ved Odensevej/Langesøvej, Skallebølle April, 2019 Offentlig høring Forslag til Kommuneplantillæg

Læs mere

Kommuneplantillæg Forslag. Juli 2010 FREMLAGT I OFFENTLIG HØRING I PERIODEN D. 14. JULI SEPTEMBER 2010.

Kommuneplantillæg Forslag. Juli 2010 FREMLAGT I OFFENTLIG HØRING I PERIODEN D. 14. JULI SEPTEMBER 2010. Kommuneplantillæg 9-2009 Juli 2010 Forslag FREMLAGT I OFFENTLIG HØRING I PERIODEN D. 14. JULI 2010-8. SEPTEMBER 2010. Forslag til Kommuneplantillæg 9-2009 for Haderslev Kommune. Udarbejdet af Haderslev

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål Høringsfrist 9. august 2010 j.nr.01.02.05p21-0183 HVAD ER EN LOKALPLAN

Læs mere

FORSLAG marts 2019 KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12

FORSLAG marts 2019 KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12 FORSLAG marts 2019 KOMMUNEPLAN 2013-2025 TILLÆG NR. 12 Hvad er en rammeændring? Kommuneplan 2013 2025 for Glostrup Kommune blev vedtaget den 11. februar 2015. Kommuneplanen fastlægger dels en hovedstruktur

Læs mere

LOKALPLANENS REDEGØRELSE: forhold til anden planlægning... A.

LOKALPLANENS REDEGØRELSE: forhold til anden planlægning... A. VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-13 Lokalplan for et område til erhvervsformål, beliggende ved Herlev Mark i Hårlev. Svend Andersen Plastic Industri R/S er beliggende på en del af arealet. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

Tillæg nr. 35. til Kommuneplan Rin.BE.1 og Rin.R.1. forslag. Tillæg nr. 35

Tillæg nr. 35. til Kommuneplan Rin.BE.1 og Rin.R.1. forslag. Tillæg nr. 35 til Kommuneplan 2013 Rin.BE.1 og Rin.R.1 forslag Offentlighedsperiode Tillægget er i 4 ugers offentlig høring fra den 11. september til 21. oktober 2018 Indsigelser, ændringsforslag eller bemærkninger

Læs mere

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 10. september 2012 Offentligt bekendtgjort den 19. september 2012 Udarbejdet

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole Greve Kommune Forslag Lokalplan nr.15.17 Tune Skole Lægehus ved Tune Skole Forslag til lokalplan er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget er vedtaget af Greve Byråd den 27.

Læs mere

LOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade

LOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade LOKALPLAN 0-855 Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade Her skal ikke være fotos af marker, hegn o.lign, men gerne skråfotos, illustrationer eller fotos af eksisterende byggeri (Husk der er

Læs mere

LOKALPLAN NR for et erhvervsområde ved Havrebakken GIVE KOMMUNE

LOKALPLAN NR for et erhvervsområde ved Havrebakken GIVE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 125202 for et erhvervsområde ved Havrebakken GIVE KOMMUNE 1 Hvad er en lokalplan En lokalplan er en fysisk plan, som i mere eller mindre detaljeret omfang fastlægger placeringen og udformningen

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

TILLÆG NR. 1 TIL LOKALPLAN NR

TILLÆG NR. 1 TIL LOKALPLAN NR Lillebælt Motorvejen Jyllandsvej Middelfart Kommune TILLÆG NR. 1 TIL LOKALPLAN NR. 29.08 Erhvervsområde ved motorvejen, Jyllandsvej og April 2007 Middelfart Kommune TILLÆG NR. 1 TIL LOKALPLAN NR. 29.08

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73 Lokalplanmaster revideret 25.01. 2013 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73 Centerområde i Viborg bymidte ved Skottenborg Forslag Læsevejledning En lokalplan fastlægger, hvordan et område må bruges fremover.

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE. Lokalplan nr. 40. for et område ved Søndergade i Vamdrup

VAMDRUP KOMMUNE. Lokalplan nr. 40. for et område ved Søndergade i Vamdrup VAMDRUP KOMMUNE Lokalplan nr. 40 for et område ved Søndergade i Vamdrup Redegørelse Vamdrup Kommune Del af centerområde Beliggende: Lokalplanen omfatter et område på 2300 m 2, beliggende ved Søndergade

Læs mere

FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95

FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95 FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95 Erhvervsområde i Kaleko oktober 2002 Indholdsfortegnelse Offentlighedsperiode 1 Lokalplanens baggrund 2 Bestemmelser 3 Lokalplan 2.95 3 1 Lokalplanens formål 3 2 Område og

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 11. oktober 2010 Offentliggjort den 20. oktober 2010 2 Luftfoto forside - Copyright

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.

Læs mere

Lokalplan nr C. Bolig- og centerområde i Skævinge

Lokalplan nr C. Bolig- og centerområde i Skævinge Lokalplan nr. 01.53.C Bolig- og centerområde i Skævinge 25.08.2004 LOKALPLAN NR. 01.53.C Område til bolig- og centerformål i Skævinge Arkitektfirma Jørgen Groth & Max Brüel A/S i samarbejde med Teknisk

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2 ÆRØ KOMMUNE Forslag til lokalplan nr. 19-9 ejendommen Søby Nørremarksvej 2 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune Forord til lokalplanen Denne lokalplan omfatter ejendommen Søby

Læs mere

Høring af forslag til ophævelse af Lokalplan for butikker og boliger ved Græsted Hovedgade/Centervej i Græsted

Høring af forslag til ophævelse af Lokalplan for butikker og boliger ved Græsted Hovedgade/Centervej i Græsted - Sag: 2016/13065 016 Id: 004804 Afdelingsnavn By og Bolig Postadresse Postboks 10, 3200 Helsinge 04. oktober 2016 Personlig henvendelse Rådhusvej 3 3200 Helsinge tlf: 7249 6009 e-mail: BEE@Gribskov.dk

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. juni 2012 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby 1. Resume Lokalplanen

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 39. Silkeborg Kommuneplan

VEDTAGET. Tillæg 39. Silkeborg Kommuneplan VEDTAGET Tillæg 39 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Plan-, Miljø- og Klimaudvalget 13. juni 2016 Offentliggjort 15. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Ændring af rammeafgrænsning, bymidteafgrænsning og detailhandelsramme ved udvidelse af dagligvarebutik på Borgmester N. E. Hansensvej

Læs mere

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2.05

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2.05 HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2.05 INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLAN NR. 2.05 1 Lokalplanens formål... 2 Lokalplanens område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Udstykninger... 5 Vej- og stiforhold...

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23 Ikast-Brande Kommuneplan Erhvervs- og rekreativt område, Jyllandsvej, Brande

Kommuneplantillæg nr. 23 Ikast-Brande Kommuneplan Erhvervs- og rekreativt område, Jyllandsvej, Brande Erhvervs- og rekreativt område, Jyllandsvej, Brande Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast

Læs mere

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315 Tillæg 1 til lokalplan nr. 315 For et boligområde ved Hovedgaden 2 i Løgstrup Forslag Ovenfor ses luftfoto med markering af eksisterende lokalplan samt skravering af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 315.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st.

Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st. KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 19 UDVIDELSE AF CENTEROMRÅDE TOMMERUP ST. Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st. Indholdsfortegnelse KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 19 UDVIDELSE AF CENTEROMRÅDE TOMMERUP

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15

Kommuneplantillæg nr. 15 Kommuneplantillæg nr. 15 Lokalcenter Kalundborgvej Status: Kladde Høringsperiode start: Høringsperiode slut: Vedtagelsesdato: Ikrafttrædelsesdato: Lokalcenter Kalundborgvej - 15 Lokalcenter Kalundborgvej

Læs mere

Tillæg nr. 22 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 22 til Herning Kommuneplan Tillæg nr. 22 til Rammeområde 51.E2 Erhvervsområde langs Snejbjerg Hovedgade og Rammeområde 51.E4 Erhvervsområde langs Snejbjerg Hovedgade Rammeområde 51.Bl4 Blandet bolig- og erhvervsområde ved Lerbjerg

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg

Sammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg Sammenfattende miljøredegørelse til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg Indhold I forbindelse med Byrådets endelige vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 399A

Læs mere

Tillæg nr. 22 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 22 til Herning Kommuneplan Forslag Tillæg nr. 22 til Rammeområde 51.E2 Erhvervsområde langs Snejbjerg Hovedgade og Ringkøbingvej Fremlægges fra xx. måned 20xx til xx. måned 20xx (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé Hvad er en lokalplan

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 43 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 2. november til 28. december 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 43 til Kommuneplan 2013-2025

Læs mere

Ny bydelscenter på Københavnsvej

Ny bydelscenter på Københavnsvej Forslag Politisk behandling Ny bydelscenter på Københavnsvej Tillæg 17 til Roskilde Kommuneplan 2009 Dagligvarebutik på Københavnsvej 85 Lokalplan 585 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 19 UDVIDELSE AF CENTEROMRÅDE TOMMERUP ST. Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st.

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 19 UDVIDELSE AF CENTEROMRÅDE TOMMERUP ST. Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st. KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 19 UDVIDELSE AF CENTEROMRÅDE TOMMERUP ST. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st. Indholdsfortegnelse KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 19 UDVIDELSE AF CENTEROMRÅDE

Læs mere

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan Forslag Tillæg nr. 40 til Rammeområder 11.C1 og 11.C13 Centerområde Vestlige del af Bethaniagade og Bredgade i Herning og Centerområde ved Bredgade og Møllegade i Herning Fremlægges fra xx. måned 20xx

Læs mere

LOKALPLAN NR for et boligområde ved Sdr. Ringvej i Give GIVE KOMMUNE

LOKALPLAN NR for et boligområde ved Sdr. Ringvej i Give GIVE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 120235 for et boligområde ved Sdr. Ringvej i Give GIVE KOMMUNE 1 Hvad er en lokalplan Dette hæfte er en lokalplan for et nyt boligområde, beliggende ved Sdr. Ringvej i Give by. En lokalplan

Læs mere

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk i januar 2003 D.nr. 28673 Rev. den 30. april 2003 Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 55.3 med tilhørende tillæg nr. 13 til Videbæk Kommuneplan

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 19. Silkeborg Kommuneplan

Vedtaget. Tillæg 19. Silkeborg Kommuneplan Vedtaget Tillæg 19 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 27.06.2016 Offentliggjort den 07.07.2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 19 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg

Læs mere

Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet som helhed fastlægges til 60.

Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet som helhed fastlægges til 60. Lokalplan nr. 24.1 Centerområde i Jørlunde Redegørelse for lokalplanens baggrund og indhold. Lokalplanen omfatter et område til centerformål omkring Bygaden i Jørlunde. I området ligger, nord for Bygaden,

Læs mere

Referat fra mødet i By- og Planudvalget

Referat fra mødet i By- og Planudvalget Referat fra mødet i (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 21. august 2019 Mødested: Meldahls Rådhus Byens Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 17:00-21:00 Medlemmer: Formand: Steen Wrist Ørts

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 30. juni til 8. september 2010 2 Luftfoto forside - Copyright Aiolos Luftfoto

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen.

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen. Tillæg nr 7 - Blandet center og erhvervsområde ved Sprogøvej 2, Hjørring Kommuneplantillægget er udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr. 109.3160-L04 for centerområde ved Sprogøvej,

Læs mere

Tillæg 25 til Kommuneplan Centererhverv ved Messingvej. Status: Vedtaget

Tillæg 25 til Kommuneplan Centererhverv ved Messingvej. Status: Vedtaget Tillæg 25 til Kommuneplan 2017 - Centererhverv ved Messingvej Status: Vedtaget Offentliggørelse af forslag start: 18. marts 2019 Høringsperiode start: 18. marts 2019 Høringsperiode slut: 15. april 2019

Læs mere

Skovlund FORSLAG TIL TILLÆG NR. BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDE BL03 KOMMUNEPLAN AUGUST 2010 VARDE KOMMUNE

Skovlund FORSLAG TIL TILLÆG NR. BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDE BL03 KOMMUNEPLAN AUGUST 2010 VARDE KOMMUNE Skovlund FORSLAG TIL TILLÆG NR. 07 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDE 19.01.BL03 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - AUGUST 2010 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger

Læs mere

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5 Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod.

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. LOKALPLAN NR. 080503 for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. GIVE KOMMUNE 1 Hvad er en lokalplan Dette hæfte er en lokalplan for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. En lokalplan er en fysisk plan,

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Tillæg nr. 51 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 51 til Herning Kommuneplan Forslag Tillæg nr. 51 til Rammeområde 12.E11 Erhvervsområde nord for rute 15 Rammeområde 12.R7 Rekreativt område syd for Holtbjerg Fremlægges fra 11. oktober 2018 til den 8. november 2018 (begge dage incl.)

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Lokalplan nr. E.317/C inkl. tillæg nr. 1. Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen

Lokalplan nr. E.317/C inkl. tillæg nr. 1. Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen Lokalplan nr. E.317/C.306-1 inkl. tillæg nr. 1 Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen Tillæg nr. 1 til lokalplan

Læs mere

Om kommune- og lokalplaner

Om kommune- og lokalplaner Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger i grove træk, hvor der skal være boliger, erhverv, butikscentre, grønne områder osv. Kommuneplan

Læs mere

Lokalplan nr. 181A. Tillæg til lokalplan nr. 181 for et boligområde ved Spangsbjerg. Forslag

Lokalplan nr. 181A. Tillæg til lokalplan nr. 181 for et boligområde ved Spangsbjerg. Forslag Lokalplan nr. 181A Tillæg til lokalplan nr. 181 for et boligområde ved Spangsbjerg Forslag 1 Læsevejledning En lokalplan fastlægger, hvordan et område må bruges fremover. Reglerne for lokalplaner er fastlagt

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 37 TIL KOMMUNEPLAN marts 2019

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 37 TIL KOMMUNEPLAN marts 2019 FORSLAG TIL TILLÆG NR. 37 TIL KOMMUNEPLAN 2014 Kuldyssen Rugvænget marts 2019 Høje Taastrup V ej Tillæg nr. 37 til Kommuneplan 2014 for Høje-Taastrup Kommune Indledning Kommuneplanen revideres hvert fjerde

Læs mere

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted HOLSTED KOMMUNE Del af centerområde ved torvet i Holsted Holsted Kommune Side 1 del af centerområde ved torvet i Holsted. Udarbejdet af Teknisk afdeling, Holsted Kommune. Godkendelsesdatoer: Vedtaget af

Læs mere

Lokalplan nr Område til erhvervsformål v. Bymarken og Skovhusvej, V. Hassing

Lokalplan nr Område til erhvervsformål v. Bymarken og Skovhusvej, V. Hassing Lokalplan nr. 2.16 Område til erhvervsformål v. Bymarken og Skovhusvej, V. Hassing Fremlagt fra den 10.07.2003 til den 04.09.2003. Endelig vedtaget den 22.10.2003 HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan er

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

Lokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 7.10.1 Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet Hvad er en

Læs mere

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 4.3.1 Albertslund syd - Sportsplads Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan , Erhverv og Butikker, Fiskene 10, City Syd, Skalborg (1. forelæggelse)

Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan , Erhverv og Butikker, Fiskene 10, City Syd, Skalborg (1. forelæggelse) Punkt 13. Godkendelse af kommuneplantillæg 3.030 og Lokalplan 3-6-112, Erhverv og Butikker, Fiskene 10, City Syd, Skalborg (1. forelæggelse) 2018-031739 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet

Læs mere

Tillæg 15. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Tillæg 15. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Tillæg 15 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Endeligt vedtaget 8. august 2016 Offentliggjort 11. august 2016 Silkeborg

Læs mere

Tillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande

Tillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande Forslag til til, for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande Ortofoto Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 19. maj 2015 Forord Kommuneplantillægget fastlægger muligheden

Læs mere

Aflysning af lokalplan F8 - et område til posthus i Fredensborg

Aflysning af lokalplan F8 - et område til posthus i Fredensborg Forslag til lokalplan F113 Forslag Lokalplan F109 Samt tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013 F Aflysning af lokalplan F8 - et område til posthus i Fredensborg INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE 2 OFFENTLIG HØRING

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 496c 7 119b Restaurant-, hotel- og udstillingsformål Indsigelsesfrist 5. juli 2010 April 2010...... j.nr.01.02.05p21-0183

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Lokalplan nr. 1. E for et erhvervsområde i Galten syd for Århusvej

INDHOLDSFORTEGNELSE. Lokalplan nr. 1. E for et erhvervsområde i Galten syd for Århusvej INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplan nr. 1. E. 6-01 for et erhvervsområde i Galten syd for Århusvej REDEGØRELSEN...1 LOKALPLANENS INDHOLD...1 LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING...1 1 LOKALPLANENS FORMÅL:...3

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1 For et område udlagt til Erhvervsareal for mejerivirksomhed, og centerformål beliggende ved Mammen Byvej / Mejerivej, Mammen. Forslag Læsevejledning Beskrivelsen

Læs mere

BILAG NR. 3: NOTAT OM PLANFORHOLD OG VURDERING AF PROJEKTER

BILAG NR. 3: NOTAT OM PLANFORHOLD OG VURDERING AF PROJEKTER BILAG NR. 3: NOTAT OM PLANFORHOLD OG VURDERING AF PROJEKTER Ansøgninger Der foreligger følgende ansøgninger: Projekt Adresse Ansøgt A Vestervangsvej 12 1 dagligvarebutik på ca. 1.000 m² B Vævervej 1 2

Læs mere

Tillæg nr. 16 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 16 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 16 til Rammeområde 14.E4 Erhvervsområde ved Dronningens Boulevard og Messevejen Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Kommuneplan for erhvervsområde ved Skærbækvej og Vejle Landevej. Forslag vedtaget af Fredericia Byråd den xx. xx.

Tillæg nr. 4 til Kommuneplan for erhvervsområde ved Skærbækvej og Vejle Landevej. Forslag vedtaget af Fredericia Byråd den xx. xx. Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2017-2029 for erhvervsområde ved Skærbækvej og Vejle Landevej Forslag vedtaget af Fredericia Byråd den xx. xx. 2018 Indholdsfortegnelse Om kommuneplantillæg 3 Baggrund og formål

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4

Kommuneplantillæg nr. 4 Kommuneplantillæg nr. 4 Bydelscenter Tåstrup Møllevej Status: Kladde Høringsperiode start: 13. september 2018 Høringsperiode slut: 7. november 2018 Vedtagelsesdato: Ikrafttrædelsesdato: Bydelscenter Tåstrup

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Tillæg nr. 33 til Kommuneplan for et bydelscenter i Gødvad

Tillæg nr. 33 til Kommuneplan for et bydelscenter i Gødvad Tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2017-2028 for et bydelscenter i Gødvad Silkeborg Kommune FORSLAG Tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2017-2028 er i offentlig høring i perioden fra 4. marts til 6. maj 2019. Februar

Læs mere

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 18

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 18 Tillæg nr. 18 Marts 2016 Forord Hvad er et kommuneplantillæg? Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen skal tages op til vurdering i

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205 for et boligområde ved Møgelkær i Viborg Forslag 1 LÆSEVEJLEDNING En lokalplan fastlægger, hvordan et område må bruges fremover. Reglerne for lokalplaner er fastlagt

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205 for et boligområde ved Møgelkær i Viborg Forslag 1 LÆSEVEJLEDNING En lokalplan fastlægger, hvordan et område må bruges fremover. Reglerne for lokalplaner er fastlagt

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

Teknik og Miljø INDSIGELSESNOTAT

Teknik og Miljø INDSIGELSESNOTAT Teknik og Miljø 21. januar 2015 Sags-ID: 13/11755 Sagsbehandler: Sine Rauff Schultz INDSIGELSESNOTAT Forslaget til Lokalplan 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej har været fremlagt i

Læs mere