RYKKE SAMMEN RYKKE SAMMEN - EN VEJLEDNING TIL SKOLER, DER VIL ARBEJDE MED AT STYRKE SOCIAL RESILIENS I KLASSEN PRINTES I A3 TVÆRFORMAT
|
|
- Tina Markussen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VEJLEDNING TIL SKOLER, DER VIL ARBEJDE MED AT STYRKE SOCIAL RESILIENS I KLASSEN BØRNS RETTIGHEDER 2 RYKKE SAMMEN - EN VEJLEDNING TIL SKOLER, DER VIL ARBEJDE MED AT STYRKE SOCIAL RESILIENS I KLASSEN RYKKE SAMMEN En handleplansvejledning til at udvikle social resiliens hos børn i skolen. PRINTES I A3 TVÆRFORMAT
2 3 VEJLEDNING TIL SKOLER, DER VIL ARBEJDE MED AT STYRKE SOCIAL RESILIENS I KLASSEN VEJLEDNING TIL SKOLER, DER VIL ARBEJDE MED AT STYRKE SOCIAL RESILIENS I KLASSEN 4 RYKKE SAMMEN Mange skoler oplever for tiden et stort behov for at udvikle skolens fællesskaber både blandt børn og voksne og dermed støtte og styrke den enkeltes udvikling personligt og fagligt. RYKKE SAMMEN er en vejledning til, hvordan en skole og dens læringsteam kan arbejde med udvikling af social resiliens i en eller flere klasser. HVORFOR HEDDER DET RYKKE SAMMEN? Fordi der er fokus på hvordan elever, lærere, pædagoger og ledere i skolen kan rykke sammen altså i fællesskab gøre en forskel, der medvirker til, at eleverne får styrket deres resiliens både som individer og som gruppe. HVAD ER SOCIAL RESILIENS? Social resiliens handler om, at skolen skal være et rart sted, og klassen skal være et fællesskab, hvor alle kan lære noget og udvikle sig og hvor alle kan bidrage til at finde løsninger og se udveje, også når der opstår konflikter, eller når nogen i klassen møder modgang. Social resiliens drejer sig om den enkelte elevs evne til at klare modstand og komme styrket igennem, men social resiliens handler også om klassen som helhed. At tro på at nogen holder af én og gerne vil være ven med én. At føle at man hører til. At man kan sætte sig mål og nå dem. At føle at man selv er aktiv i klassen, og at man betyder noget. Alt dette afhænger af, hvordan man behandler hinanden i klassen. Det handler om at skabe og bevare gode sociale relationer til hinanden, at kunne genkende og forstå følelser hos sig selv og andre. Det handler om at holde af sig selv og være stolt af det, man kan, og den man er. Det handler om at have tillid til sig selv og til andre. Samspillet mellem skolen, hjemmet og lokalsamfundet spiller også en vigtig rolle, når det handler om at styrke social resiliens. HVORFOR ARBEJDE MED RYKKE SAMMEN? Fordi skolens medarbejdere lærere, pædagoger og ledere sammen med eleverne får hjælp til at arbejde målrettet og systematisk med at styrke social resiliens hos den enkelte elev og i klassemiljøet. RYKKE SAMMEN angiver rammerne for arbejdet og tilbyder forskellige værktøjer, men det er elever og medarbejdere selv, der skaber indholdet og sætter fokus på emner som for eksempel tillid, medbestemmelse, venskaber eller samarbejde. RYKKE SAMMEN stemmer overens med folkeskolens formål, der bl.a. handler om den enkelte elevs alsidige udvikling, at få tillid til egne muligheder og at kunne tage stilling og handle. RYKKE SAMMEN medvirker også til at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, medborgerskab, rettigheder og pligter i et samfund præget af frihed, ligeværd og demokrati. RYKKE SAMMEN er afprøvet i 4., 5. og 6. klasse på en række skoler landet over, men i princippet kan RYKKE SAMMEN anvendes på alle skolens klassetrin, hvis det tilpasses elevernes udviklingstrin. KOM GODT I GANG RYKKE SAMMEN er et lokalt udviklingsprojekt, der handler om at styrke klassemiljøet i dagligdagen, så det fremmer udvikling af elevernes sociale resiliens. Det er et udviklingsarbejde, som kræver engagement, overskud og tid. Derfor skal skolen være klædt godt på, inden den beslutter sig for at gå i gang. Fem vigtige forudsætninger for et vellykket forløb er: 1. MOTIVATION Der skal være lyst og overskud til at ville gøre læringsmiljøet i klassen endnu bedre. Hvis skolen er i gang med mange andre initiativer, som tager næsten al energi og opmærksomhed, skal man vente med at give RYKKE SAMMEN en chance. På den anden side kan RYKKE SAMMEN også ses som et bidrag til at løse nogle af de udfordringer, som skolen allerede står med. Der er fx gode muligheder for at koble elementer i skolereformen med RYK- KE SAMMEN. Det kunne være øget chancelighed for alle elever, lærer-pædagog-samarbejdet, den åbne skole og et differentieret læringsmiljø. 2. LEDELSE Hvis skolen skal lykkes med at skabe udvikling, er ledelsens aktive deltagelse en vigtig forudsætning. Det betyder, at skolens ledelse deltager aktivt i den første snak om at arbejde med RYKKE SAMMEN i planlægningsarbejdet, undervejs i processen, i forbindelse med evalueringen og i forhold til beslutninger om mere varig implementering af resiliensfremmende indsatser.
3 5 VEJLEDNING TIL SKOLER, DER VIL ARBEJDE MED AT STYRKE SOCIAL RESILIENS I KLASSEN VEJLEDNING TIL SKOLER, DER VIL ARBEJDE MED AT STYRKE SOCIAL RESILIENS I KLASSEN 6 3. TID Ledelsen skal ikke bare være aktivt deltagende, men også give projektet den nødvendige arbejdstid dvs. tid til mødevirksomhed, fordybelse og forberedelse, gennemførelse og evaluering. Ledelse og medarbejdere skal derfor aftale hvor meget ekstra tid, der skal afsættes, inden RYKKE SAMMEN-projektet for alvor går i gang, for at projektet kan leve op til de opstillede mål. 4. ENIGHED SOCIAL RESILIENS 12 TEMAER Resiliens handler om at overvinde og i bedste fald komme styrket ud af en belastning, et tab, en konflikt eller en anden situation eller tilstand, som er særligt udfordrende. Tidligere blev resiliens set som et sæt af personlige egenskaber, knyttet til det enkelte menneske. I dag opfattes resiliens i langt højere grad som et socialt fænomen, som kan forandres over tid, fordi det netop afhænger af de sociale forhold, som man lever under. Derfor betegnelsen SOCIAL resiliens. Ledelsen og medarbejderne skal være enige om, at RYKKE SAMMEN skal sættes i gang. Der skal være enighed om, hvordan forløbet skal gennemføres, og hvad der skal komme ud af det. At opnå enighed tager lidt tid, men tiden er givet godt ud, fordi det skaber grundlaget for, at alle trækker i samme retning og er tro over for projektet at rykke sammen i praksis. RYKKE SAMMEN bygger på aktuel forskning i social resiliens 2. Forskningen viser, at social resiliens rummer forskellige facetter, som i RYKKE SAMMEN er sammenfattet i 12 temaer. Hvis der skal tegnes et nuanceret billede af, i hvor høj grad klassemiljøet er fremmende for elevernes sociale resiliens, er alle 12 temaer vigtige at få belyst. 5. INDDRAGELSE AF ALLE Det er ikke kun vigtigt at motivere de professionelle altså medarbejdere og ledere. Det er mindst lige så betydningsfuldt at inddrage elevernes perspektiv og behov på en aktiv måde. Det er jo først og fremmest elevernes sociale resiliens, RYKKE SAMMEN handler om. Derfor er elevernes motivation og aktive medinddragelse en vigtig nøgle til et vellykket forløb. Det samme gælder inddragelse af forældrene. De skal informeres og i videst muligt omfang inddrages aktivt i arbejdet, når det giver mening. Det samme gælder, når der skal findes mål for arbejdet med at fremme social resiliens i et klassemiljø, hvor et eller måske to temaer vælges ud. De 12 resilienstemaer i RYKKE SAMMEN er: TILLID at stole på sig selv og andre Det er derfor fornuftigt at overveje, om de nødvendige forudsætninger for at gennemføre projektet er til stede, og om skolen kan gøre sig klar til at gå i gang med at arbejde med udviklingsprojektet RYKKE SAMMEN, der handler om at fremme social resiliens i en eller flere klasser. Erfaringer fra andre udviklingsprojekter viser, at især 7 forhold har særlig betydning, når det drejer sig om at sikre en udvikling med varige og solide forandringer, der lever op til udviklingsprojektet mål. De 7 forhold er beskrevet som KVALITETSPARAMETRE her blot illustreret. Der er tale om et værktøj, som kan støtte skolens arbejde med at kvalitetssikre projektets forberedelse. Du kan læse mere om RYKKE SAMMEN og de 7 KVALITETS- PARAMETRE her > LINK MENING at skabe individuel og fælles mening RETFÆRDIGHED at behandle hinanden på en fair måde SELVSTÆNDIGHED at kunne sætte mål for sig selv og for klassen sammen med de andre elever MEDBESTEMMELSE at dele beslutninger og ansvar med hinanden ORGANISERING SAMARBEJDE at deltage aktivt og sammen i løsning af opgaver VIDENSFLOW RELATIONER KOMPETENCE- UDVIKLING FÆLLESSKAB at trives med at være sammen LIVSGLÆDE - at tro på at kunne lykkes RETTIGHEDER at respektere og anerkende hinanden LOYALITET LEDELSE OMSORG at være tryg og tage hensyn SAMMENHÆNG LOKALSAMFUNDET samspillet med parter i skolens nærområde HJEMMET hjemmemiljøet og relationen mellem skole og hjem Projektperioden i sin helhed, med forberedelse, gennemførelse og evaluering, vil kunne afvikles inden for et skoleår med en tidsramme på ca. 11 måneder. 1) Peter Berliner, psykolog og professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, har som led i Red Barnets projekt om udvikling af social resiliens gennemført et internationalt forskningsreview, som udgør vidensgrundlaget i RYKKE SAMMEN. Litteraturstudiet er ikke formelt udgivet, idet det er et internt dokument produceret for Red Barnet. Men nogle af de forskere, der indgår i studiet, og som Red Barnet baserer sin viden om resiliens på, er f.eks. M. Ungar & L. Liebenberg, A. Masten, M. Rutter, D. Sommer, C. Panter-Brick, S. Luthar, B. Van der Kolk.
4 7 VEJLEDNING TIL SKOLER, DER VIL ARBEJDE MED AT STYRKE SOCIAL RESILIENS I KLASSEN RYKKE SAMMEN ET LOKALT UDVIKLINGSPROJEKT DER HANDLER OM SOCIAL RESILIENS RYKKE SAMMEN handler om at udvikle læringsmiljøet i klassen, så det kan understøtte elevernes sociale resiliens. Det handler således om at styrke den enkelte elev og at styrke samspillet mellem eleverne og mellem eleverne og skolens ansatte. Det kan ikke gøres i et snuptag, men kræver en længere proces, som er velovervejet og velbegrundet, godt forberedt, og som bakkes op af både medarbejdere og ledelse undervejs. Der kan derfor med fordel udarbejdes en handleplan, der angiver rammerne for udviklingsprojektet og udviklingsprocessens forskellige faser. HANDLEPLAN FOR UDVIKLING AF RESILIENS I KLASSEN SKOLE KLASSE TEMA FASER STATUS Hvordan er det nu? MÅL Hvad vil vi opnå? INDSATSER Hvordan vil vi gøre det? MILEPÆLE Hvornår gør vi hvad? RESULTATER Hvordan har det rykket? EVALUERING Hvad har vi lært? IMPLEMENTERING Hvad vil vi gå videre med? Eksempel på en handleplan med temaet Rettigheder på Børnene handleplan kender ikke deres rettigheder med temaet og lærerne underviser RETTIGHEDER ikke i børns rettigheder. Børnene skal kende deres rettigheder og kunne omsætte dem til praksis i eget liv. Lærerne skal være klædt på til at undervise i børns rettigheder både formelt og uformelt. Afholde en emneuge om børns rettigheder. Undervise i børns rettigheder som et ti ugers forløb i den understøttende undervisning. Fejre Børnekonventionens fødselsdag i november. Indarbejde børns rettigheder eksplicit i skolens pædagogiske værdigrundlag. Emneuge i uge 33 om børns rettigheder. Børns rettigheder på skemaet i den understøttende undervisning fra (uge 34- uge 46). Fejre Børnekonventionens fødselsdag d. 20. november. Udvikle nyt værdigrundlag (uge 4-16). Børnene kender deres rettigheder og kan omsætte dem til praksis. Lærerne bruger børns rettigheder i undervisningen og i den daglige omgang med børnene. Børnene kender deres rettigheder og kan omsætte dem til praksis. Lærerne bruger børns rettigheder i undervisningen og i den daglige omgang med børnene. At inddrage forældrene i arbejdet med børns rettigheder. At bruge børns rettigheder i vores daglige sprog. ERFARINGSOPSAMLING OG DOKUMENTATION PORTFOLIO Figur 1 rummer: De faser, som udviklingsprojektet gennemløber. De temaer, som elever og medarbejdere vælger at arbejde med. Centrale temaer om social resiliens, er oplistet i afsnit 2. En løbende erfaringsopsamling og dokumentation om udviklingsprojektet, som opsamles i et styrings- og evalueringsværktøj - en portfolio. Portfolien er en dokumentmappe, som både kan være elektronisk og fysisk, og som rummer de væsentligste dokumenter og erfaringer fra læringsteamets og elevernes arbejde. Læs mere om portfolio på side 12
5 VEJLEDNING TIL SKOLER, DER VIL ARBEJDE MED AT STYRKE SOCIAL RESILIENS VEJLEDNING I KLASSEN TIL SKOLER, DER VIL ARBEJDE MED AT STYRKE SOCIAL RESILIENS I KLASSEN 8 HANDLEPLAN FOR UDVIKLING AF RESILIENS I KLASSEN PRINTES I A3-FORMAT SKOLE KLASSE TEMA FASER STATUS Hvordan er det nu? MÅL Hvad vil vi opnå? INDSATSER Hvordan vil vi gøre det? MILEPÆLE Hvornår gør vi hvad? RESULTATER Hvordan har det rykket? EVALUERING Hvad har vi lært? IMPLEMENTERING Hvad vil vi gå videre med? TEMA 1: Eksempel på en handleplan med temaet RETTIGHEDER TEMA 2: TEMA 3: ERFARINGSOPSAMLING OG DOKUMENTATION PORTFOLIO
6 9 VEJLEDNING TIL SKOLER, DER VIL ARBEJDE MED AT STYRKE SOCIAL RESILIENS I KLASSEN VEJLEDNING TIL SKOLER, DER VIL ARBEJDE MED AT STYRKE SOCIAL RESILIENS I KLASSEN 10 HANDLEPLAN FOR UDVIKLING AF SOCIAL RESILIENS TEMA UNDRING / REFLEKSION / VURDERING I det følgende beskrives kort handleplanens forskellige elementer og faser. VALG AF TEMA Alle 12 temaer er vigtige, når det handler om udvikling af social resiliens i det læringsmiljø, som en skoleklasse udgør. Men det er ikke meningen, at klassen skal arbejde med samtlige temaer for at fremme den sociale resiliens i klassen. Derimod er det vigtigt, at de temaer, elever og læringsteamet beslutter at arbejde med, er udvalgt i fællesskab. Her er reel og aktiv inddragelse af eleverne i beslutningsprocessen et MUST. Dels fordi medbestemmelse medvirker til at styrke den sociale resiliens, dels fordi det skaber større medejerskab og dermed en stærkere motivation og mere bæredygtige resultater. RYKKE SAMMEN tilbyder en række værktøjer. I forbindelse med valg af tema er MÅLEREDSKABET og KLASSESAMTALEN værktøjer, der kan anvendes i processen med at tydeliggøre elevernes perspektiver og behov i udviklingsprojektet. TILLID MENING RETFÆRDIGHED SELVSTÆNDIGHED MÅLEREDSKABET Måleredskabet er et spørgeskema, der giver klassens læringsteam en indsigt i, hvordan det står til med den sociale resiliens i klassen set med elevernes øjne. Spørgeskemaet er bygget op over de før omtalte 12 resiliens-temaer. Måleredskabet kan hentes på Redbarnet.dk/skole > fagpersoner > stærke sammen > rykke sammen Eleverne udfylder spørgeskemaet efter vejledningen, der er beskrevet i introduktionen af måleredskabet. Efter introduktionen læser fagpersonen spørgsmålene op i et passende tempo. Når klassens elever har gennemført besvarelsen, kan læringsteamet gøre status over klasseresultatet og få overblik over, hvordan de enkelte temaer fungerer i klassen ud fra elevernes besvarelser. Jo højere score for et tema, des bedre går det i klassen i forhold til temaet. Der kan også fokuseres på enkeltspørgsmål under et tema, hvis det kan have interesse, ligesom der kan fokuseres på en samlet resiliensscore, der indbefatter alle 12 temaer. MEDBESTEMMELSE SAMARBEJDE FÆLLESSKAB LIVSGLÆDE RETTIGHEDER LÆRINGSTEAMETS REFLEKSION På baggrund af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen kan klassens læringsteam vurdere, om der er særlige ujævnheder i klassens besvarelse af spørgeskemaet. Er der temaer, hvor den samlede score er særlig høj eller særlig lav? Er den gennemsnitlige besvarelse af et eller flere enkeltspørgsmål særligt bemærkelsesværdig? Er der forskel i drenges og pigers besvarelser i forhold til de enkelte temaer eller enkeltspørgsmål? Eller er der andet i klassens besvarelse af spørgeskemaet, der er interessant og giver anledning til undren? For at fastholde læringsteamets vurdering og refleksion til brug for det efterfølgende temavalg, kan det anbefales, at læringsteamet laver et fælles notat. Refleksionsskemaet herunder er et nemt og enkelt redskab til at danne et hurtigt overblik. De 12 temaer er oplistet i kolonnen til venstre, mens kolonnen til højre kan anvendes til bemærkninger om noget, der kan undre og give anledning til refleksion og vurdering. OMSORG LOKALSAMFUNDET HJEMMET
7 11 VEJLEDNING TIL SKOLER, DER VIL ARBEJDE MED AT STYRKE SOCIAL RESILIENS I KLASSEN VEJLEDNING TIL SKOLER, DER VIL ARBEJDE MED AT STYRKE SOCIAL RESILIENS I KLASSEN 12 KLASSESAMTALEN Når læringsteamet har bearbejdet resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, skal resultatet drøftes i klassen. To fagpersoner hjælper eleverne med at gennemføre en klassesamtale. Den ene fagpersons primære funktion er at hjælpe eleverne med at gennemføre klassesamtalen, mens den anden fagperson skriver et referat, der rummer elevernes prioriteringer, meninger og ønsker. HANDLEPLANENS FASER Når læringsteamet med aktiv inddragelse af eleverne har udvalgt temaer, der skal arbejdes med i klassen, skal der opstilles en handleplan, der med fordel kan bestå af følgende faser: Det kan anbefales, at der kun bliver valgt et eller måske to temaer - også selvom elevsamtalen peger på flere temaer, der er behov for og interesse i. Det er vigtigt, at skolen forholder sig realistisk til antallet af temaer, prioriterer og evt. venter til en senere lejlighed med andre temaer. På side 6 kan du se et eksempel på, hvordan handleplanen kan udfyldes for en klasse, der har valgt temaet rettigheder. EVALUERING RESULTATER Når målene er besluttet, og inden arbejdet med de konkrete indsatser går i gang, skal læringsteamet undersøge, om der er organisatoriske barrierer, som kan vanskeliggøre arbejdet med fællesskaber og relationer. I den forbindelse anbefales det at bruge værktøjet KVALITETSPARAMETRE. Du finder KVALI- TETSPARAMETRENE her > LINK IMPLEMEN- TERING STATUS 1 MILEPÆLE 3 2 MÅL INDSATSER Klassesamtalen kan opbygges på følgende måde: De 12 resiliens-temaer, som spørgeskemaerne er bygget op om, bliver præsenteret for klassen. Der er udarbejdet en PowerPoint-præsentation til det formål, som kan hentes på Redbarnet.dk/skole > fagpersoner > stærke sammen > rykke sammen Eleverne får dernæst mulighed for individuelt at markere, hvilke (op til tre) temaer, som de hver især mener, er vigtigst at arbejde videre med i klassen. De markerer deres valg på en planche, som er opsat i klasselokalet. Når alle elever har markeret deres valg, skal de temaer, som har flest markeringer, udpeges og danne grundlag for en fælles samtale i klassen. Her kan PowerPoint-præsentationen anvendes igen. Til hvert tema er knyttet to spørgsmål, som kan danne grundlag for klassesamtalen. Det første spørgsmål handler om, hvad eleverne selv kan gøre, mens det andet handler om, hvad skolen, lærerne og pædagogerne kan gøre. Klassen vil kunne nå at behandle to - fire temaer i klassesamtalen. Antallet af temaer, som klassen når at bearbejde, vil afhænge af elevernes samtalelyst og engagement. Det er bedre at gå i dybden med få emner end at hastebehandle de enkelte temaer. Det er først og fremmest elevernes prioriteringer, der er bestemmende for, hvad samtalen skal handle om. Men indsigter fra læringsteamets vurdering af spørgeskemaundersøgelsen kan indgå i samtalen, hvis det giver mening, og hvis de kan medvirke til at kvalificere samtalen. Herefter skal de deltagende fagpersoner sørge for, at elevernes prioriteringer, meninger og ønsker i videst muligt omfang bliver indarbejdet i handleplanen. STATUS HVORDAN ER DET NU? Status vil i denne sammenhæng sige at tage temperaturen på, hvordan situationen i klassen er i forhold til det udvalgte tema f.eks. temaet tillid. Det er vigtigt at gøre status, inden udviklingsprojektet går i gang, fordi det danner grundlag for en efterfølgende vurdering af, om projektet har rykket ved noget og skabt forandringer. Læringsteamet indarbejder resultater fra MÅLEREDSKABET og KLASSE- SAMTALEN. Status skal dokumenteres i projektets portfolio. MÅL HVAD VIL VI OPNÅ? Mål handler om konkret at udpege, hvilke resultater udviklingsprojektet skal nå frem til, og hvad der skal styrkes eller forbedres med henblik på at skabe endnu mere social resiliens i klassen. Til mål knytter sig målgrupper. Det er oplagt, at eleverne er den primære målgruppe som enkeltelever og som klassefællesskab. Men læringsteamets samarbejde, kultur og udvikling skal også målsættes. Det samme gælder samarbejdet med skolens ledelse og forældrene. De konkrete mål beskrives og lægges i projektets portfolio. INDSATSER HVORDAN VIL VI GØRE DET? Indsatser er de helt konkrete aktiviteter, sociale aftaler og prioriteringer, som læringsteam og elever vælger for at fremme de mål, som er blevet opstillet med henblik på at fremme social resiliens i klassen. Det betyder, at der for hvert enkelt mål skal tilrettelægges og gennemføres nogle konkrete handlinger, som kan understøtte opfyldelsen af projektets mål. Læringsteamet kan undervejs i processen vælge nye og flere indsatser, hvis der er behov for en kursændring for at nå målet. Læringsteamet skal begrunde kursændringen skriftligt og lægge den i portfolien.
8 13 VEJLEDNING TIL SKOLER, DER VIL ARBEJDE MED AT STYRKE SOCIAL RESILIENS I KLASSEN VEJLEDNING TIL SKOLER, DER VIL ARBEJDE MED AT STYRKE SOCIAL RESILIENS I KLASSEN 14 MILEPÆLE HVORNÅR GØR VI HVAD? Milepæle er en midtvejsstatus, der konkret skal vise, om de udvalgte indsatser og aktiviteter rent faktisk finder sted i det omfang, på de tidspunkter og i den rækkefølge, det er aftalt. Milepælene giver et overblik over vigtige fikspunkter undervejs i forløbet, som kan bruges til at gøre status og styre efter. Det er vigtigt, at milepælene defineres på forhånd som markante skridt på vejen, der kan måles på, og som kan indikere, at udviklingsprojektet er på rette vej. Hvis udviklingsprojektet ikke er på rette vej, kan milepælene give anledning at skifte spor, til justering af såvel indsatser som milepæle. Erfaringer, vurderinger, justeringer og nye beslutninger skal dokumenteres i projektets portfolio. RESULTATER HVORDAN HAR DET RYKKET? Resultater handler om, i hvilket omfang og på hvilken måde, målene for udviklingsprojektet er nået. Det drejer sig først og fremmest om, hvilken indvirkning indsatserne har haft på eleverne som individer og som klassefællesskab. Men også hvordan processen har indvirket på samarbejdet og kommunikationen i læringsteamet, og på samarbejdet med skolens ledelse og forældrene. Resultaterne skal sammenholdes med de forskellige input fra den indledende status. De vigtigste resultater, set i relation til status og mål, beskrives i portfolio. EVALUERING HVAD GÅR VI VIDERE MED? Når resultaterne er gjort op, er det tid til at tale om hvilken læring, projektet har bidraget med. Det handler ikke alene om at konstatere, om resultaterne af projektet opfylder målene, men også at forholde sig til, hvordan det har været at arbejde projektorienteret i et dynamisk samarbejde mellem og med eleverne og med skolens ledelse og forældre. Hvad har været særligt værdifuldt, hvad er lykkedes i særlig grad, hvilke barrierer har der været for helt at lykkes, har noget været særligt svært og hvorfor var det mon svært? Kunne noget være gjort anderledes? Evaluering er et reflekteret tilbageblik med henblik på at forbedre praksis fremadrettet. Læringsteamet kan evaluere undervejs ved milepælene og til slut. IMPLEMENTERING HVAD GÅR VI VIDERE MED? Evalueringen munder ud i, at læringsteamet i samråd med eleverne, skolens ledelse og også gerne forældrene beslutter, hvordan indsigter og konkrete erfaringer fra projektet kan inddrages i den fortsatte udvikling af klassen som et læringsmiljø, der kan fremme social resiliens blandt eleverne og i klassen. ERFARINGSOPSAMLING OG DOKUMENTATION PORTFOLIO I handleplansskemaet på side 6 er der en underliggende og tværgående bjælke, hvori der står PORTFOLIO. Når dette perspektiv er fremhævet så tydeligt, er det for at markere, at en løbende registrering af, hvad der sker fra start til slut og undervejs i processen, er afgørende for at skabe et vellykket forløb og en meningsgivende evaluering af projektet. Det betyder, at samtlige faser med fordel dokumenteres i form af en portfolio, som løbende udfyldes. Det, der lægges i portfolien, kan være mange forskellige typer af dokumenter. Det er læringsteamet, der beslutter hvilke dokumenter, der skal lægges i portfolien, afhængig af hvad der giver bedst mening i forhold til det konkrete projekt. Læringsteamet får hermed en fælles og samlet dokumentation af erfaringer, delresultater, barrierer undervejs, succeser mm. Læringsteamet skal fra projektets begyndelse tale om, hvordan projektet kan dokumenteres fra fase til fase. Portfolien kan også rumme elevsider, eller der kan oprettes en særlig digital platform, som eleverne kan anvende som deres portfolio i forhold til arbejdet med RYKKE SAMMEN. TIDSHORISONT Det tager tid at RYKKE SAMMEN, fordi projektets indsatser skal indarbejdes i og blive en del af klassernes kultur og læringsmiljø. Udviklings- eller forandringsprocesser tager tid og kan ikke hastes igennem. Følgende anbefaling til tidsramme skal naturligvis tages med forbehold, da tidsforbruget er afhængig af projektets størrelse og omfanget af de ønskede forandringer. Men et realistisk bud på en tidsramme er som minimum 11 måneder. Tidsrammen herunder kan derfor variere i omfang, men skal altid rumme tid nok til projektets forberedelse, gennemførelse og evaluering. PROJEKTETS FORBEREDELSE GENNEMFØRELSE EVALUERING INDHOLD Valg af tema(-er), herunder anvendelse af måleredskab, vurderingsskema og klassesamtale. Opstilling af mål. Forberede arbejdet med et eller flere kvalitetsparametre. Indkredsning af indsatser. Opstilling af milepæle. Indsatser indarbejdes og afprøves i praksis. Løbende erfaringsopsamling og dokumentation ved anvendelse af portfolio. Opgørelse af resultater. Evaluering. Overvejelser af og beslutning om implementering, herunder dialog med elever, forældre og skolens ledelse. TIDSRAMME CA. 3 MDR CA. 6 MDR CA. 2 MDR
9 15 VEJLEDNING TIL SKOLER, DER VIL ARBEJDE MED AT STYRKE SOCIAL RESILIENS I KLASSEN VEJLEDNING TIL SKOLER, DER VIL ARBEJDE MED AT STYRKE SOCIAL RESILIENS I KLASSEN 16 SAMSPILLET MED STÆRKE SAMMEN STÆRKE SAMMEN er et undervisningsmateriale, som kan medvirke til at styrke den sociale resiliens i klassen, dvs. fremme et stærkt og trygt klassefællesskab, der blandt andet er kendetegnet ved en høj grad af samhørighed, gensidig omsorg, tillid, støtte og accept af forskelligheder. Arbejdet med STÆRKE SAMMEN kan skabe grobund for positive relationer og er med til at styrke den enkelte elevs trivsel og alsidige udvikling. Når læringsteamet arbejder med RYKKE SAMMEN, kan det overvejes, om der er aktiviteter fra STÆRKE SAMMEN, der med fordel kan indgå i udviklingsprojektet. Hvis der i udviklingsprojektet fx er fokus på venskaber, er der elementer i STÆRKE SAMMEN modul 1, 4 og 7, der kan inddrages, da disse tre moduler beskæftiger sig med relationer mellem venner. Læs mere om STÆRKE SAMMEN på Redbarnet.dk/skole > fagpersonen > stærke sammen LÆS MERE OM RYKKE SAMMEN Denne vejledning giver et overblik over, hvad RYKKE SAMMEN handler om, og hvordan den kan anvendes på skolen. Her kan du lære mere om RYKKE SAMMEN > LINK Heri uddybes følgende emner: HVAD ER RESILIENS OG RESILIENSFREMMENDE LÆRINGSMILJØER? HANDLEPLANENS DELE DE SYV KVALITETSPARAMETRE DIGITAL PORTFOLIO Illustration: Pernille Ane Egebæk Design: Christian Brinck Forsidedesign: Marianne Eriksen/Red Barnet
Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber
Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber 1 KONFERENCEN: SOCIAL RESILIENS UDVIKLING AF GENSIDIGT FORPLIGTENDE RELATIONER I FÆLLESSKABER MELLEM BØRN OG UNGE 3. OKTOBER, 2017 HANS
Læs mereSPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS
SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS BAGGRUND Skolen skal være et rart sted at være. Og klassen skal være et fællesskab, hvor alle elever kan lære noget og udvikle sig og hvor alle kan bidrage til at finde
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereModul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL
Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING 8 MODUL 148 Modul 8 - AFSLUTNING Modul 8 - AFSLUTNING 149 AFSLUTNING MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Børn har ret til at gå i skole
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereLedelse og udvikling af fælles grundfaglighed
Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed 1 Begrundelse 2 Læring fælles grundfaglighed 3 Trivsel fælles grundfaglighed 4 Facilitering af fælles grundfaglig praksis 5 Professionskompetencer fælles 6
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereSFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1
Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereLundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og
Læs mereLÆS MERE OM RYKKE SAMMEN
LÆS MERE OM RYKKE SAMMEN RYKKE SAMMEN er en tilgang til, hvordan skolen kan arbejde målrettet og systematisk med at styrke social resiliens hos eleverne og i klassemiljøet. RYKKE SAMMEN angiver rammerne
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereBørnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
Læs mereTIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION. En god skolestart
TIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION En god skolestart Jeres barn skal begynde i skole og fritidsinstitution Det er stort at begynde i skole og fritidsinstitution. Det er
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereSKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29
SKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29 30 SKOLE-HJEM-MODUL SKOLE-HJEM-MODUL 31 SKOLE-HJEM-MODULET MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Voksne skal hjælpe og beskytte børn,
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015
Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mereUddannelsesplan. for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen.
Uddannelsesplan for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen. Rigtig hjertelig velkommen som studerende i Idrætsdussen på Langholt Skole. Det er altid en glæde at byde studerende velkommen i vores
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereDet pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje
Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Redigeret efterår 2016 Pædagogisk tilsyn i dagplejen I dette hæfte kan du læse om; Kommunens tilsynsforpligtelse, hvilken pædagogisk tilgang vi lægger
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereNÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet
NÅR KASTASTROFEN Jonathan Hyams/Red Barnet RAMMER g in n d e jl e v s g in n is v r e d Un indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad man skal være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs merevision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI
vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,
Læs mereFra børnehavebarn til skolebarn
Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn
Læs mereFremtidens forældresamarbejde
Fremtidens forældresamarbejde Konference for skolebestyrelser Skole-hjem-samarbejdet - 10 års aftale og forventninger Generelt: Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereOplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:
Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå
Læs mereVORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:
regelsæt for Gedsted Skole & Børnehus VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING Vores værdier er: Dét forstår vi ved værdien: Læring Fællesskab Læring er tilegnelse af viden og kundskaber gennem processer, som
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereBØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber
BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-
Læs mereSide 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005
Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs mereDAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereSelvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008
Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode:
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereSE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest
SE MIG! jeg er på vej Skoledistrikt Vest En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole. De er spændte
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereDEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereBilag til trivselsstrategien på Måløvhøj Skole
Bilag til trivselsstrategien på Måløvhøj Skole Nedenfor er en række værktøjer og information, der er baggrunden for det arbejde, der skaber forankring af Trivselsstrategien. Indholdsfortegnelse: Den nationale
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereVærdigrundlag Ishøj Skole
Værdigrundlag Ishøj Skole Ishøj Skole er skolen for alle, præget af åbenhed, gensidig tillid og respekt for hinanden. Vi ønsker, at alle til stadighed skal være i en proces, der er kendetegnet ved videns-
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereKvalitetssikringsplan
Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mere