Bijob til skæve eksistenser Lavere løn til fleksjobbere Flere fleksjob hvordan?

Transkript

1 Magasin om det rummelige arbejdsmarked Nr. 16 juni årgang lige muligheder for alle altid Bijob til skæve eksistenser Lavere løn til fleksjobbere Flere fleksjob hvordan?

2 Indhold Leder...side 3 Partier enige om fleksjobreform...side 4 Socialøkonomisk strategi på vej i Aarhus side 6 Med FN-kasketten på......side 8 Nej tak til førtidspension...side 10 Tema: Projekt Bybi Det summer på Sundholm side 14 Biavler in spe...side 18 Maxwells opskrift på socialøkonomi side 20 Tema: Flere fleksjob men hvordan? Brug for flere socialøkonomiske virksomheder...side 23 Jobcentrene skal være mere kreative side 24 Jobcentrene skal besøge arbejdspladserne...side 25 Der skal ikke skabes flere fleksjob...side 27 Ballerup stiller sociale krav side 28 Kampagne skal få flere personer med handicap i job...side 30 Jobformidling via Facebook side 31 Vi vil gerne have job!...side 32 Hurtig sygesamtale skal hjælpe Tulip-medarbejdere...side 33 Fleksjob på fabrikken side 34 Siden sidst...side 36 Jeanett Dian Amonsen Redaktionschef Kjeld Søndergaard Ansvarshavende redaktør Mikael Hasle Journalist Anne-Dorte Boa Kock Journalist/fotograf Fleksicurity nr. 16, juni 2011 magasin om det rummelige arbejdsmarked Uafhængigt af myndigheder, interesseorganisationer og politiske holdninger vil magasinet medvirke til at være debat- og jobskabende inden for rammerne af det rummelige arbejdsmarked. Fleksicurity udkommer fire gange om året. Ansv. i forhold til presselovgivningen: Kjeld Søndergaard Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen I redaktionen: Mikael Hasle, Anne-Dorte Boa Kock Sekretariat: Eva Maria Sloth Grafisk produktion: Huset Venture Tlf Oplag: Kontakt: Fleksicurity, Huset Venture Stavtrupvej 34, 8260 Viby J Telefon: redaktion redaktion@fleksicurity.dk Web: Eva Maria Sloth Sekretær Eva Krukow Grafiker Af Kjeld Søndergaard, F Ansvarshavende redaktør leksjoblovgivningen skal ændres. En rigtig god fleksjoblov giver mennesker med handicap en mulighed for at bidrage til samfundskassen med den arbejdsindsats, den enkelte nu engang besidder til gavn for dansk økonomi og for den enkelte. Er det nu klogt at spare netop her? Igennem mere end 10 år har vi i Huset Venture beskæftiget fleksjobbere. Vi om nogen ved, at denne gruppe ansatte typisk har mange års erfaring på det ordinære arbejdsmarked og ofte er fagligt meget dygtige. Men pludselig har ulykken ramt f.eks. i trafikken eller på arbejdet eller det kan være en kronisk sygdom, der pludselig sætter en stopper for et fortsat arbejde med de krav, som et ordinært arbejde stiller. Mange fleksjobbere er gået ned med alvorlig stress og er psykisk meget sårbare og skrøbelige. Alle fleksjobbere har masser at give, men der skal tages hensyn til dem ellers knækker de. Der er grund til bekymring i forhold til fremtidens fleksjobbere. En reform af området skal ikke som den der nu ligger skabe færre fleksjob og mere usikkerhed for den enkelte. Usikkerheden i sig selv vil sende mange af de ramte på førtidspension, og mange vil få øget brug for lægehjælp og behandling. Her er der nogle erfaringsbaserede overvejelser, som bør tænkes med ved de endelige forhandlinger efter et folketingsvalg: Hvad er en god fleksjoblov? Med værdighed. Når man rammes af ulykke eller sygdom bliver man sat uden for et ordinært liv med arbejde, og dermed er man i manges øjne stemplet og marginaliseret. En lavere løn til den enkelte fleksjobber skal ikke bidrage negativt til denne marginalisering, ved at fleksjob bliver lig med lavindkomst. Det skal kunne betale sig. Minut til minutaflønning af fleksjobbere holder ikke i virkelighedens verden. Så forsvinder alt for mange fleksjob for arbejdsgiverne mister det økonomiske incitament til at oprette fleksstillinger. Og selvom virksomheder tager et socialt ansvar, så er det altså pengepungen der tæller. Væk med bøvlet. Arbejdsgiveren skal friholdes for ansvaret og arbejdet med at udarbejde jobplaner og administrativt besvær med såkaldte sociale kapitler. En reform bør sikre, at både ansættelse og løbende aflønning er så let som overhovedet mulig. Større rummelighed. I Danmark bryster vi os af vores rummelige arbejdsmarked. Fjerner man arbejdsgivernes økonomiske interesse i at ansætte fleksjobbere, fjerner man samtidig massevis af fleksjob. Og så svinder det rummelige arbejdsmarked hurtigt og sikkert ind. Vi skal den stik Er det nu klogt at spare? modsatte vej, for om få år mangler vi af demografiske årsager arbejdskraft i Danmark og så er det vigtigt at også denne arbejdskraftreserve er uddannet og klar. Udvikler arbejdsevnen sig? Det er vigtigt at holde øje med, hvorledes den arbejdsmæssige arbejdsbegrænsning eller handicappet udvikler sig. Et fleksjob tilkendes på baggrund af en varig lidelse, som ikke nødvendigvis er konstant. De fleste fleksjobbere oplever en forværring over tid, så det er vigtigt ved genoptagelse af berettigelsen at vurdere yderligere svækkelse. Er myndighederne kun på vagt overfor eventuelle forbedringer i arbejdsevnen antydes det, at der nok er snyd med i spillet - en yderligere stigmatisering. Allervigtigst er det at fastholde, at fleksjobordningen er en arbejdsmarkedsforanstaltning, der medvirker til at udvikle og fastholde en attraktiv arbejdskraft. Det er hverken kontanthjælp eller starthjælp. Optakten til og vurderingen af berettigelsen til fleksjob er en socialfaglig opgave, men er man først tilkendt fleksjob, så hører man til på arbejdsmarkedet. Så er man enten i arbejde eller arbejdsløs. 2 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

3 Partier enige om fleksjobreform Reformen vil betyde lavere løn for fremtidens fleksjobbere, og fleksjobbere under 40 år kan kun få et midlertidigt fleksjob. Ansættelse på ens hidtidige arbejdsplads vil blive stærkt besværliggjort. Mona Striib, næstformand i FOA Beskæftigelsesminister Inger Støjberg står bag reformen. D Tekst: Jeanett Dian Amonsen er er sandsynligvis helt nye tider på vej for fremtidens fleksjobbere og dermed hele det rummelige arbejdsmarked i Danmark. Regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller blev i midten af maj enige om besparelser for 1,4 mia. kr. i fleksjobordningen som et led i 2020-planen. Reformen gennemføres, hvis partierne får et flertal efter et folketingsvalg. Det er decideret usympatisk at skære i en svag gruppes livsgrundlag på den måde. Den nuværende fleksjobordning er ud over de ovenstående partier vedtaget af SF, De Radikale og Socialdemokraterne. Efter dansk politisk skik og tradition skal samtlige oprindelige forligspartier være enige om en fornyet reform, men V, K, O og altså løsgængeren Pia Christmas Møller er blevet enige om en reform uden de øvrige partier reformen kan dog først vedtages efter et valg, hvis partierne fortsat har flertal. Dårligere løn Alle fleksjob oprettet efter reformen vil blive anderledes end i dag, hvor fleksjobbere får almindelig fuldtidsløn typisk den laveste, overenstkomstmæssige løn på arbejdsfeltet. Den nye reform vil betyde en indtægtsnedgang for fleksjobbere. Fremover vil en fleksansat få almindelig løn for de timer, vedkommende kan arbejde, og løn på dagpengeniveau for de timer vedkommende ikke kan arbejde. Derved sparer staten udgifter i en tid, hvor de offentlige finanser er hårdt pressede. Det er decideret usympatisk at skære i en svag gruppes livsgrundlag på den måde, siger FOA s næstformand, Mona Striib. Ikke permanent Samtidig vil personer under 40 år ikke kunne få et permanent fleksjob i fremtiden. Tanken bag er ønsket om, at fleksjobberens helbred eventuelt kan blive bedre og dermed betyde, at personen kan komme væk fra et støttet job over i et ordinært. Men det er jo hul i hovedet. Man kan kun få fleksjob, hvis man har varigt nedsat arbejdsevne. Det er som om partierne bag aftalen ikke ved, hvad varig betyder, siger Mona Striib. Arbejdsgivere vil i mange tilfælde undlade at ansatte en medarbejder på en midlertidig ansættelseskontrakt. Og for den enkelte er en midlertidig tilkendelse af et fleksjob et usikkert grundlag for fremtiden. Vores erfaring er, at folk får det bedre, når deres situation er afklaret, og ikke når der til stadighed hænger en trussel over hovedet på dem om, at deres arbejdsliv skal tages op til revision hvert femte år. Det er en ren illusion, at den enkelte ansattes helbred pludselig skal bedre sig. Blandt andet HK s spørgeskemaundersøgelse blandt fleksjobansatte viser, at udviklingen i helbred og arbejdsevne kun går en vej med tiden, nemlig mod en ringere arbejdsevne, siger Hans Dankert, formand for Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, LAFS. Flere udgifter Den nye reform betyder også, at kommunernes udgifter til det enkelte fleksjob vil stige. Fremover får kommunen kun 50 % i refusion fra staten mod i dag 65 %. Efter fem år falder refusionen til 30 procent. Denne refusion vil få stor betydning for kommunernes lyst til at visitere en borger til fleksjob, vurderer arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet: Der vil komme færre på ordningen, fordi det økonomiske incitament for den enkelte kommune til at oprette fleksjob vil være mindre. Det bliver dyrere for kommunerne at sende folk på fleksjob. Over tid bliver det endda endnu dyrere, siger han Kommunerne vil være langt mere forsigtige med at visitere personer til fleksjob meget få kommuner vil fremover visitere borgere, mener Hans Dankert fra LAFS. Færre fleksjob Reformen betyder også, at det bliver sværere for den enkelte ansatte at blive på den arbejdsplads, vedkommende er på, når ulykke eller sygdom indtræder, og arbejdsevnen forringes. Ansættelse på ens hidtidige arbejdsplads vil blive stærkt besværliggjort med den nye reform. Der stilles krav om, at der forud for ansættelse i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads skal være en karantæne på minimum 12 måneder, hvor man skal have været beskæftiget på virksomheden efter overenskomstens sociale kapitler. At dette vil ske, er en reel illusion. Ingen arbejdsgiver vil have en medarbejder ansat i 12 måneder med stærkt nedsat arbejdsevne, før man når frem til at kunne få tilskud til lønnen. I stedet vælger virksomheden sandsynligvis at afskedige medarbejderen, mener LAFS. Urummeligt arbejdsmarked Både Henning Jørgensen og LAFS er ikke i tvivl om, at arbejdsmarkedet bliver mindre rummeligt i fremtiden. Det kommer ikke til at blive som hidtil; arbejdsmarkedet bliver mindre rummeligt. Aftalen vil betyde, at færre kommer på ordningen, og det kan ikke undgå at skade det rummelige arbejdsmarked, siger Henning Jørgensen. Der tegner sig et billede af en reform, som vil bidrage til, at fleksjobordningen på længere sigt vil blive alvorligt forringet, siger Hans Dankert. Den nye reform vil få virkning fra 1. januar, Fleksicurity nr Fleksicurity nr

4 Socialøkonomisk strategi på vej i Aarhus Aarhus Kommune skal forpligte sig til et tæt partnerskab med de socialøkonomiske virksomheder. Claus Thomasbjerg, byrådsmedlem, SF S og SF foreslår ny udviklingsstrategi for Danmarks næststørste by. Tekst: F Jeanett Dian Amonsen or under et år siden vedtog politikerne i København en strategi for, hvordan socialøkonomiske virksomheder kan udvikle sig. København var dermed den første kommune herhjemme, der fik en decideret opskrift på, hvordan den socialøkonomiske branche kan udvikle sig bedst muligt. Socialøkonomiske virksomheder ansætter traditionelt mange fleks- og skånejobbere og er virksomheder, som har et socialt formål. Nu er en sådan strategi også på vej i Århus Kommune. Det er SF s byrådsmedlem Claus Thomasbjerg og Socialdemokraternes Tatiana Sørensen, der netop har sendt et beslutningsforslag om emnet til byrådet. Strategien er vigtig, fordi den skal være med til at skabe flere arbejdspladser for mennesker på fleks- og skånejob gennem øget socialøkonomisk vækst. Og en socialøkonomisk strategi er især vigtig nu, fordi det rummelige arbejdsmarked i disse år er blevet voldsomt presset som følge af lav økonomisk vækst, siger Claus Thomasbjerg, der er formand for socialudvalget i Aarhus Kommune. Tæt partnerskab Forslaget handler blandt andet om, at Aarhus Kommune skal forpligte sig til et tæt partnerskab med de socialøkonomiske virksomheder. Dette skal blandt andet ske, når kommunen køber ind kommunen skal forpligte sig til, at et større kommunalt køb af varer og tjenester skal ske hos socialøkonomiske virksomheder. Og derudover skal socialøkonomiske virksomheders indgang til Aarhus Kommune lettes, så de får en øget vejledning og information om deres muligheder, når det for eksempel gælder kommunale udbud. Ingen konkurrenceforvridning Det er vigtigt at sige, at vi med forslaget ikke ønsker at skabe et konkurrenceforvridende tiltag over for de almindelige virk somheder. Indsatsen er et vigtigt supplement til de almindelige private virksomheder, der samtidigt selv kan skabe flere markeder med en styrket socialøkonomisk vækst. Målet er overordnet at styrke social- og beskæftigelsesindsatsen og skabe større fokus på socialøkonomiske virksomheders betydning for velfærdssamfundet, siger Claus Thomasbjerg. Starten af det nye år Når byrådet har behandlet sagen den 8. juni, bliver sagen sendt i magistraten, hvorefter Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse udarbejder en strategiog handlingsplan. Strategien lander sandsynligvis på byrådets bord i starten af det nye år, hvorefter Aarhus Kommune hvis forslaget vedtages går i gang med at realisere planen. 6 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

5 Med FN-kasketten på Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, har opnået en plads i FN s handicapkomite. Det er den højeste position, en dansker med handicap nogensinde har opnået. Og han har store ambitioner med sin nye post. Stig Langvad er skandinaviens nye medlem af FN s handicapkomite. Komiteen arbejder for at forbedre forholdene for handicappede i hele verden. 54 Tekst: Jeanett Dian Amonsen årige Stig Langvad sidder i maj kørestol efter en knallertulykke i Han er lam fra brystet og ned, og hans arme fungerer dårligt, så han har en handicaphjælper, der hjælper ham med alt døgnet rundt. Men hans hoved fungerer godt rigtig godt. Han har masser af ambitioner, visioner og planer for arbejdet med at forbedre vilkårene for mennesker med handicap. Og nu har han fået en vigtig, international post, der giver ham endnu en position at virke fra. I forvejen er han formand for Danske Handicaporganisationer, der repræsenterer mere end mennesker. 18 anerkendte handicapeksperter FN s internationale handicapkonvention blev vedtaget i FN den 13. december 2006, og i 2009 underskrev Danmark konventionen, der fastlægger, at handicappede skal have lige muligheder og rettigheder målt i forhold til raske borgere. For at overvåge at de lande, der har underskrevet handicapkonventionen, nu også lever op til vilkårene, har FN nedsat en komite, der består af 18 internationalt anerkendte og uafhængige handicapeksperter og heriblandt altså Stig Langvad. 100 års erfaring Som dansk medlem af handicapkomiteen kommer jeg med Danmarks 100-årige erfaring med udvikling og forbedring af handicappolitik. Jeg vil særligt kunne bidrage med en bred viden om alle former for handicap og deres udfordringer, internationalt samarbejde, udviklingsbistand og styrkelse af repræsentationen af personer med handicap forskellige steder i samfundet, siger Stig Langvad. Forpligtende rapport De 100 lande, der har ratificeret FN s handicapkonvention, forpligter sig til regelmæssigt at sende rapporter til handicapkomiteen. Her skal regeringerne redegøre for, hvor langt man er kommet med at etablere lige muligheder for handicappede. Første rapport skal afleveres to år efter, at landet har vedtaget konventionen, og herefter hvert fjerde år. Danmark skal aflevere sin første rapport den 23. august i år. Komiteens medlemmer gennemgår herefter landenes rapporter og indhenter eventuelt yderligere oplysninger fra landet selv og andre kilder end regeringen i det pågældende land. Stig Langvad, der er indtrådt i komiteen 1. januar i år, bliver en del af dette arbejde. Han kan dog ikke deltage i arbejdet med den danske rapport, da rapporten fra medlemmernes egne lande gennemgås af komitemedlemmer fra andre nationer. Dansk afsmitning Som medlem af komiteen skal Stig Langvad læse landenes rapporter og komme med forslag og generelle kommentarer til at styrke konventionens gennemførelse i de enkelte lande, og kommentarerne vil også ofte kunne anvendes i andre lande. Det er klart, at netop jeg har helt særlige forudsætninger for at kunne udføre dette arbejde. Og arbejdet med forholdene for mennesker med handicap rundt i verden vil jo også få en dansk afsmitning også fordi mit medlemskab af komiteen i sig selv giver fokus og vægt, siger Stig Langvad. Undersøgelser og klager Komiteen kan også sætte undersøgelser i gang, hvis dens medlemmer får mistanke om alvorlige brud på rettigheder for personer med handicap. Og desuden tager komiteen sig af klager fra borgere i de lande, der har underskrevet den såkaldte tillægsprotokol, der åbner mulighed for, at borgerne kan anvende handicapkomiteen som klageinstans, såfremt alle nationale klagemuligheder er udtømt. Danmark har dog endnu ikke tiltrådt denne tillægsprotokol. Komiteen mødes to gange årligt i Geneve. Jeg kommer med Danmarks 100-årige erfaring med udvikling og forbedring af handicappolitik. 8 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

6 Nej tak til førtidspension Stress og udbrændthed ender med en langtidssygemelding for Dorthe Nielsen. Selvom læge og socialrådgiver råder hende til at tage imod en førtidspension siger hun nej tak. Den 56-årige kvinde insisterer på at være en del af arbejdsmarkedet og bidrage med sin faglighed, til hun fylder 60. H Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock vis jeg var jeg endt som førtidspensionist, var jeg aldrig blevet rask, siger Dorthe Nielsen - en vital og sprudlende kvinde, som netop er fyldt 60 år. På trappen udenfor for det røde Pippi Langstrømpe-hus står flere hold Nike-løbesko parkeret. Jeg har lige været til I Form s kvindeløb og min tid (10 km på 1 time og 8 minutter) var okay, siger Dorthe Nielsen med bred københavnsk accent. Hendes smil når helt op i de smalle grå-blå øjne. Duften af nymalede kaffebønner breder sig i træhuset, og snart bliver hjemmebagte boller hentet ud af ovnen. Et hoppende egern i trækronen uden for vinduet tager et øjeblik hendes opmærksomhed. Stress og udbrændthed lurer Dorthe Nielsen var som helt ung ansat i HK i København uddannet som engelsk-tysk korrespondent. Igennem sit arbejdsliv har hun ikke altid været opmærksom på at passe på sig selv og sit stress følsomme sind. To små børn, bestyrelsesarbejde og et ægteskab med en psykisk skrøbelig mand sætter sine spor. Da Dorthe Nielsens daværende mand dør af leverkræft, oplever hun for første gang i sit liv at blive slået voldsomt ud af kurs. En skattegæld vælter hende omkuld midt i sorgen og hendes nye arbejdsplads (AOF) er præget af massefyringer og nedskæringer. Dorthe Nielsen var på det tidspunkt 51 år. Nyt job Jeg var superglad for mit nye arbejde med at hjælpe arbejdsløse på rette køl hos AOF. Jeg brugte helt nye sider af mig selv og følte, at det var meget meningsfuldt for mig at støtte og udvikle selvværd hos mennesker, som har det svært. Derfor var det en voldsom stressfaktor for mig at vide, at det hele kunne slutte hver gang vi nærmede os den første i måneden. Voldeligt overfald En oplevelse med en voldelig og psykisk syg kursist får voldsomme konsekvenser for Dorthe Nielsen. Jeg blev truet på livet. Han kom farende imod mig med en brødkniv i hånden og skreg: Du skal dø, din forbandede kælling du skal ikke bestemme over mig mere!. En af min kvindelige kursister var hurtig til at ringe til politiet og indtil betjentene ankom var jeg i en eller anden form for choktilstand, hvor jeg forsøgte at redde mit eget liv ved at tale ham til ro. Langtidssygemelding Dorthe Nielsen var ramt af stress i forvejen så oplevelsen med den psykisk syge mand slog hende i gulvet. Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over. I tre år var hun sygemeldt, og både læge og sagsbehandler opfordrede hende til at tage imod en førtidspension. 10 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

7 Kamp mod førtidspension Det vil være bedst for dig, sagde de omsorgsfuldt men tanken om at synke dybere og dybere ned i angst og lediggang fik mig til at sige nej tak. Jeg var jo glad for at undervise, og jeg fik megen fin respons fra mine kursister, fortæller Dorthe Nielsen. Hvorfor skulle jeg så gå hjemme og være på overførselsindkomst? Som 56-årig ville jeg gerne yde noget mere til samfundet, og efter en vis vedholdenhed og argumentation, fik jeg i 2006 bevilget et fleksjob. Jeg ringede til virksomheden Huset Venture ved Århus og blev inviteret til en samtale. Da jeg gik hjem, var det med et stort smil og udsigt til et interessant job som underviser af ledige fleksjobbere. Det var det bedste, der kunne ske for mig. Hvorfor skulle jeg så gå hjemme og være på overførselsindkomst? Mere modgang En forårsmorgen i 2007 opdager Dorthe Nielsen, at et modermærke på maven har ændret form og farve. Den øgede fokus på modermærkekræft i medierne gør hende bekymret, og hun får hurtigt aftalt en konsultation hos en hudspecialist i Randers. Der er ikke noget i vejen det ser helt normalt ud, siger lægen, der kigger overbevisende på modermærket gennem sin lup. Så Dorthe tager hjem igen med sindsro og tro på, at alt er godt. Noget er rivende galt Den kommende tid holder hun øje med det sår, der nærmest er dannet i huden, og pludseligt en dag begynder modermærket at bløde. Jeg blev forskrækket og insisterede på at få en second opinion hos en ny, velrenommeret hudlæge i byen. Hun sagde med det samme: Det er kræft det er jeg sikker på. Du skal på hospitalet med det samme! På Århus Universitetshospital får Dorthe Nielsen taget en vævsprøve og besked på at gå hjem og afvente svar inden for tre uger. Det kunne jeg simpelthen ikke vente på. Jeg var rystende bange og insisterede på at blive opereret med det samme. Nyd resten af dit liv Under operationen fjerner kirurgen en stor luns kød, som omkranser det syge væv, og Dorthe Nielsen bliver tilbudt en efterfølgende samtale, som skal kortlægge hendes fremtidige behandling. Lægen var meget formel. Han sagde: Du har den allerfarligste form for kræft, og du kan godt regne med, at den har bredt sig. Gå hjem og få det bedste ud af dit liv altså underforstået: det du har tilbage! Og så sagde han: Gør det du altid har drømt om NU! Min mand og jeg var dybt rystede. Alt stod stille. Det var fuldstændig uvirkeligt. Vi havde jo masser af fremtidsplaner sammen, og nu skulle hele vores liv tages op til revision. Åndelig vejledning Dorthe Nielsen er ude af sig. Hun er plaget af angst og uro. I huset i Langå går hun grædende og rådvild rundt om sig selv, når hendes mand er på arbejde. En sygemelding er uundgåelig. Dorthe er ude af stand til at varetage sit arbejde som underviser. Gennem en psykolog får hun kontakt til en meditationsgruppe i Risskov ved Århus. Min mand og jeg er spirituelt interesserede, er vegetarer, dyrker yoga og meditation, og i Risskov blev jeg introduceret til Amma, en åndelig mester, som bor i sin Ashram (afsidesliggende bolig, refugium, red.) i Indien. Tusindvis af mennesker fra hele verden tager hvert år kontakt til denne kvinde for at søge råd og helbredelse. Det samme gjorde jeg og det har absolut været et vendepunkt i mit liv. Helbredelse og selvindsigt Dorthe Nielsen og hendes mand rejser først til Schweiz for at møde deres åndelige vejleder, Amma. Jeg fik et råd af hende om at gå i naturmedicinsk behandling i Indien. Så vi pakkede rygsækken og gik gennem et meget krævende 6-ugers udrenselsesprogram med flere timers massage hver dag med varm olie og med kostændring og forskellige former for terapi. Det har vi gjort hvert år nu i tre år, og jeg er nu erklæret rask, siger Dorthe med et alvorligt blik. Jeg er glad for, at jeg holdt fast i mig selv og nægtede at få førtidspension. Jeg går selvfølgelig stadig til kontrol men jeg har fået noget visdom, som bringer balance i mit liv. De daglige løbeture, meditationen og vores prioritering af økologiske fødevarer er alt sammen med til at jeg nu, som 60-årig, kan trække mig tilbage fra arbejdsmarkedet og nyde mit otium. Taknemlig for fleksjob Dorte Nielsen er lykkelig over, at hun fik fem ekstra år på arbejdsmarkedet. Jeg er glad for, at jeg holdt fast i mig selv og nægtede at få førtidspension. Det har været en gave at kunne give noget til andre mennesker og bruge mig selv på en god måde. Det har haft stor betydning for min helbredelse, tror jeg. Og nu får jeg tid til at passe alle mine blomster og grøntsager og mine dejlige børnebørn i København. Det føles godt og rigtigt. 12 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

8 Tema: Projekt Bybi Det summer på Sundholm En god ide, en socialøkonomisk tankegang og et ukueligt drive har givet Projekt Bybi en flyvende og en forrygende start i København. Nu summer honningbierne fem forskellige steder i byen, og ledige får helt nye muligheder for meningsfyldt arbejde. Tekst: Mikael Hasle, Foto: Anne-Dorte Boa Kock onningbien er en truet art i hele Europa primært på grund af pesticider, sygdomme og klimaforandringer. Derfor er det sikrere for bierne at være i storbyen, for her er der ingen bønder, der sprøjter med giftige og miljøfarlige sprøjtemidler, samtidig med at der er masser af blomster i parker, haver og altankasser. Bæredygtig biavl Den ægte danske bihonning af ren nektar er ved at blive udkonkurreret af billige honningtyper fra Kina og Mexico og det er ærgerligt, mener fagfolk og ægte honningelskere. Englænderen Oliver Maxwell er 33 år, antropolog og ophavsmand til Projekt Bybi, der nu er i fuld gang med at introducere nye indbyggere i storbyen. Projektet har til formål at udnytte de miljømæssige, sociale og økonomiske fordele ved bæredygtig biavl og honningproduktion i København. Det skal ske ved at skaffe flere bier til byen og oplyse borgerne om, hvordan de kan passe bedre på miljøet ved at passe på bierne. Ingen offentlig støtte Bybi er organiseret som en socialøkonomisk virksomhed, som skal stå for opstilling af bistader og for indsamling, slyngning og salg af honning. I modsætning til mange andre socialøkonomiske virksomheder er Bybis drift uafhængigt af offentlig støtte projektet finansieres via partnerskaber og af sponsorer. Vi har blandt andet fået støtte af forskellige lokale fonde, som har finansieret vores udstyr, og af Aktivitetscenter Sundholm, som stiller lokalerne gratis til rådighed for os, fortæller Oliver Maxwell. Til gengæld tilbyder vi arbejde til brugere eller beboere fra Sundholm. Vi oplærer dem som biavlerassistenter, så de senere kan skabe sig et udkomme som selvstændige biavlere. På den måde kan de være med til at videreføre den danske honningproduktion. Oliver Maxwell er manden bag Projekt Bybi i København. 14 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

9 Tema: Projekt Bybi Michael Pedersen, professionel biavler Mød naturen i storbyen En af vores ideer er at få bymennesket til at møde naturen gennem bierne, og der er noget tiltalende ved tanken om, at de vilde mennesker passer den vilde natur. Vi vil gerne dele vores fascination af bierne med Københavns befolkning. Vores bigård her på Sundholm har allerede haft besøg af skoleklasser, og vi kan mærke, at den massive mediedækning af Bybi-projektet har skabt stor interesse. Det er ret overvældende, siger Oliver Maxwell og smiler. Hvis vi skaber job til tre tidligere hjemløse, er jeg godt tilfreds. Garanti for ren honning Michael Pedersen er professionel biavler, og det er ham, der har avlet de mange nye københavnere på Lolland. Han er tilknyttet Bybi som projektleder, og vil gerne aflive den frygt og bekymring, som mange har for honning produceret i en storby. Mange tror, at forureningen i en storby vil få effekt på honningen, men det interessante er at bierne filtrerer affaldsstoffer og forurening fra i deres krop. Honningen skal bruges til at fodre den nye generation af bier, så nektaren og produktet er helt rent, fortæller Michael Pedersen. Social indsats er ikke primær Mange socialøkonomiske virksomheder har til hovedformål at skabe arbejde til mennesker på kanten af samfundet. Sådan er det ikke hos Bybi, fortæller Oliver Maxwell. Vores primære formål er at skabe en bæredygtig biavl og honningproduktion i København, og det at vi beskæftiger brugere fra Sundholm er et middel til at nå det mål. Vi melder klart ud: vi kan ikke løse alle sociale problemer. Vi kan ikke redde det danske samfund, men vi kan sætte nogle ringe i vandet. Vi gør alt vi kan for at skabe gode sociale og miljømæssige effekter, ikke bare i vores egen virksomhed, men også hos dem vi samarbejde med. Vi håber bare, at vores lille projekt med tre til fem tidligere hjemløse medarbejdere vil inspirere andre til at tænke anderles. Bistaderne i København er placeret på: Kongens Nytorv, Bella Center, Lundbeck, Carlsberg og Sundholm. fakta Sundholm Sundholm blev oprettet af Københavns Kommune i 1908 som tvangsarbejdsanstalt. Der var tilknyttet hospital og værksteder og plads til lidt over husvilde og fattige beboere Først i 1960 blev betegnelsen ændret til forsorgshjem, men arbejdstvangen holdt først op i Sundholm blev målrettet hjemløse med misbrugsproblemer I 2000 blev Sundholm ændret fra totalinstitution med madordning, sygeafdeling og herberg til herbergscenter, der rummer korterevarende botilbud til ca.100 beboere, en sygeplejeklinik og et plejekollektiv for alkoholdemente med plads til 48 Københavns Kommune driver forskellige aktiverings- og beskæftigelsestilbud for hjemløse og andre socialt udsatte på Sundholm 16 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

10 Tema: Projekt Bybi Biavler in spe Bjørn Ambjørn er 54 og har i mange år været uden for arbejdsmarkedet. I dag er han biavlerassistent i Projekt Bybi og oplever en ny glæde ved at være en del af samfundet. Tekst af: Mikael Hasle Foto: Anne-Dorte Boa Kock jørn Ambjørn drikker kaffe og spiser leverpostejmadder sammen med kollegerne fra Projekt Bybi på Sundholm. Miljøet er nyt og kulturen en anden end den kendte, men Bjørn trives han er afslappet og smilende og vil gerne fortælle om sit nye liv som biavlerassistent. Nedtur og arbejdsløshed Bjørn Ambjørn er uddannet edb-assistent. Da opgaverne for edb-assistenter blev overtaget af andre faggrupper, måtte Bjørn tage til takke med job som sygehjælper og rengøringsassistent. Til sidst blev han sygemeldt, langtidsledig og havde svært ved at finde tilbage til arbejdsmarkedet igen. Bjørn endte på bistandshjælp. Beskæftigelsesprojektet lukkede Kommunen anviste Bjørn til beskæftigelsesprojektet Grundlæggerne, som udførte maleropgaver i offentlige bygninger et job Bjørn godt kunne li : Vi kunne se, der var en mening med det,vi lavede, og det var dejligt at ha noget at stå op til hver morgen, fortæller han. Men beskæftigelsesprojektet lukkede. Der gik rod i det hele. Nogen ville udvide det til at omfatte mere end 30 mand, og nogen syntes, projektet var dårligt, så det blev lukket. Assistent ikke praktikant Da Bjørn blev tilbudt en plads som praktikant i byhonningprojektet, var han umiddelbart tiltrukket af ideen. Men ikke af titlen! Som bistandsklient er man altid praktikant eller sådan noget midlertidigt noget, siger han og griner, mine kolleger og jeg ville gerne have et rigtigt job og en rigtig titel. Jobbet i Projekt Bybi blev straks omdefineret til biavlerassistent en uddannelse i praktisk biavl. Senere kan assistenterne arbejde selvstændigt som biavlere. Og under den professionelle biavler Michael Petersens vinger lærer de alt om bier og biavl en helt ny verden for de tidligere bistandsklienter. Jeg får min bistandshjælp som sædvanligt, fortæller Bjørn Ambjørn, og derudover tjener jeg 251 kroner om ugen, som man må som bistandsklient. Det er ikke meget, men jeg får så meget andet godt i det her job! Jeg får så meget andet godt i det her job. Synlighed og identitet På vej til bigården på Sundholm får en flok skolebørn øje på Bjørn klædt i fuld beskyttelsesdragt. Hej, Bjørn råber de enstemmigt gennem gitterhegnet til Sundholm. Det er da sjovt, at børnene kan genkende mig, siger Bjørn og smiler bredt og hilser glad tilbage. Skolerne er ret interesserede i vores biprojekt og denne her klasse var på besøg forleden. Det giver da stolthed og værdighed at kunne et håndværk som biavl jo er en værdighed, som er svær at holde fast i som bistandsklient, der laver ingenting. 18 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

11 Tema: Projekt Bybi Maxwells opskrift på socialøkonomi Med sine mange års erfaring inden for socialøkonomi har Oliver Maxwell nogle meget klare holdninger til virksomhedsformen. Han har sammenfattet dem i seks karakteristika. Tekst af: Mikael Hasle Foto: Anne-Dorte Boa Kock rojektet Bybi er bygget på de erfaringer, Oliver Maxwell har gjort sig i mere end ti år. De erfaringer har han sammenfattet til en tjekliste, som også andre sociale entreprenører kan lade inspirere af: 1. Et klart, socialt eller miljømæssigt formål: Man skal have en god ide, et godt formål, siger Oliver. Det kan være socialt, miljømæssigt eller sundhedsrelevant og det skal være til at forstå for andre. Vores formål er at få flere bier i København. 2. Et produkt man sælge til en bestemt kunde. Produktet skal hænge sammen med formålet. Vores produkt er københavnsk byhonning, men selvfølgelig skal man bruge flere bier for at lave mere honning. 3. Gennemsigtighed. Hvis man kigger på en socialøkonomisk virksomhed udefra, skal man kunne se, hvordan den økonomisk hænger sammen. Det skal være tydeligt, at der ikke er en ejer, der skraber pengene til sig. Det skal simpelthen være gennemsigtigt, hvordan man tjener sine penge til lønninger og de andre udgifter. Hos os er konstruktionen et kooperativ, for den virksomhedsform er demokratisk og gennemsigtig. Det skal være tydeligt, at der ikke er en ejer, der skraber pengene til sig. 4. Partnerskaber. Socialøkonomiske virksomheder skal skabe partnerskaber i alt hvad de gør og man skal hele tiden være opmærksom på, at partnerne også føler, at de får noget ud af det. Her hos os har vi fået støtte og gratis hjælp fra mange forskellige virksomheder fra grafisk arbejde til juridisk bistand og til gengæld har partnerne fået den gode historie og et nyt netværk. For eksempel fik vi lov til at sætte en bigård op på taget af Bella Center. Det giver dem en rigtig god historie at fortælle og vi kan så sælge honningen til deres ansatte. Alle får noget ud af det. 5. Innovative principper. Som socialøkonomisk iværksætter skal man spørge sig selv, hvad der gør ens projekt anderledes, og hvordan det gør projektet stærkere. Bybi har for eksempel den sociale dimension med at beskæftige brugere fra Sundholm. Vores formål er stadigvæk at skaffe flere bier til byen men måden vi gør det på er jobskabelse til marginaliserede grupper. Man kan også sige, at vores demokratiske struktur og vores måde at oprette og vedligeholde netværk på er innovative. 6. Lokal forankring. Den lokale forankring i en by, et lokalsamfund eller i en målgruppe holder hele projektet sammen, rent fysisk. Sådan en lokal forankring giver en klarhed om, hvem målgruppen er og den gør det også nemmere at måle projektets udvikling. En anden fordel ved den lokale forankring er, at den gør det nemmere at finde samarbejdspartnere og finde ud af deres behov. fakta Oliver Maxwell en socialøkonomisk ildsjæl 33-årige Oliver Maxwell er uddannet antropolog (med udmærkelse) fra University of Durham i 2001 og har beskæftiget sig med socialøkonomi siden studietiden. Udviklingsantropolog i 2002 og har siden beskæftiget sig med socialt udviklingsarbejde Som rådgivende antropolog med base i Vietnam har Oliver Maxwell arbejdet med blandt andre Verdensbanken, Fauna and Flora International og han hjalp Brighton Kommune med at udarbejde en strategi for sociale entreprenører. Oliver har også uddannet sociale entreprenører i at opbygge partnerskaber med private virksomheder, og da han kom til Danmark, blev han ansat som konsulent i Center for Socialøkonomi. I dag arbejder Oliver Maxwell på fuld tid som direktør for Bybi-projektet, hvor han har visioner om at introducere biavl for handicappede i Fleksicurity nr Fleksicurity nr

12 ? Tema: Flere fleksjob men hvordan? Dansk Handicap Forbund: Flere fleksjob men hvordan? Brug for projekter og flere socialøkonomiske virksomheder Af Jeanett Dian Amonsen I seneste nummer af Fleksicurity fortalte vi, at antallet af arbejdsløse fleksjobbere er det højeste nogensinde, og at antallet stiger hastigt. Nu sætter vi fokus på om det er muligt midt i en krise at skabe flere fleksjob på det danske arbejdsmarked. Fleksicurity har spurgt en lang række handicapforeninger og organisationer du kan se nogle af deres svar på de næste sider. Knapt fuldtidspersoner var i januar 2011 på ledighedsydelse (arbejdsløshedsunderstøttelse for fleksjobbere, red.). Det er mere end året før, og siden november 2008 er antallet af personer på ledighedsydelse steget knapt 30 procent. Der er ansatte fleksjobbere i januar 2011 det er en lille stigning i antallet af stillinger, men da flere og flere godkendes til fleksjob, stiger antallet af arbejdsløse. 1. Er det muligt at skabe flere fleksog skånejob i Danmark lige nu? Selvfølgelig kan mennesker med handicap komme i arbejde, selvom der tales krise. Loven i dag kompenserer for den enkeltes nedsatte funktionsevne. Derfor er der ikke tale om, at en medarbejder med handicap skulle være mere dyr eller besværlig end andre medarbejdere. 2. Hvordan kan flere komme i arbejde inden for det rummelige arbejds marked? Først og fremmest er det vigtigt, at man fra politisk hold beslutter ikke at forringe de gode kompensationsordninger, som eksisterer i dag. Den nuværende fleksjobordning er en unik ordning, som sikrer, at borgerne kompenseres for deres nedsatte arbejdsevne, så virksomhederne ikke har en ekstraudgift ved at ansætte mennesker med handicap. God og tilstrækkelig kompensation er forudsætningen for at få mennesker med handicap med om bord. Dernæst skal arbejdsgivere blive opmærksomme på, at også de har et socialt ansvar. Alle virksomheder har en interesse i, at der fortsat er et udbud af dygtige medarbejdere. Om få år bliver der af demografiske årsager færre hænder og dermed et stigende pres på dem, der kan bidrage. Derfor er det også i virksomhedernes interesse at behandle medarbejdere godt og inkludere alle ellers vil systemet få svært ved at hænge sammen. Susanne Olsen Landsformand for Dansk Handicapforbund mener, at der er brug for flere socialøkonomiske virksomheder, der kan ansætte fleksjobbere. I Dansk Handicap Forbund ved vi, at man bedst kan få handicappede mennesker ud på arbejdsmarkedet med den personlige og håndholdte indsats, hvor man opbygger det enkelte menneske og hjælper med at skabe kontakten til virksomhederne. Dette er svært for et kommunalt jobcenter, som har tidspres og økonomiske begrænsninger. Både for ledige fleksjobbere og førtidspensionister, som ønsker at komme i arbejde, er der behov for særskilte projekter, som er adskilt fra det offentlige system, og som først og fremmest tager det enkelte menneske alvorligt. De socialøkonomiske virksomheder og andre civilsamfundsprojekter synes at have held til at få bygget borgerne op. Det skyldes til dels, at de sætter sagen i første række (da profitmaksimering ikke er det primære mål). Dermed tager de det enkelte menneske alvorligt, mens de opererer på markedsvilkår, hvilket skaber realistiske arbejdsforhold, som medvirker til at opbygge borgerne. Dette er ekstremt vigtigt, og det er det, som adskiller denne virksomhedstype fra meningsløse projekter, hvor indholdet har karakter af beskæftigelsesterapi. Vi har set flere eksempler på, at borgere med handicap har begyndt deres arbejdsliv med en periode i en socialøkonomisk virksomhed, og at de herefter er rykket ud i andre private virksomheder. 3. Har I ideer til, hvordan dette kan gøres? At bevare de helt afgørende kompensationsordninger, som vi kender i dag. At etablere civilsamfundsprojekter/socialøkonomiske virksomheder i hele landet, som kan varetage den afklaring og opbygning af den enkelte borger, som de kommunale jobcentre i dag har svært ved at løse. At få virksomhederne til at forstå, at de har et medansvar, og at de har en interesse i at finde kvalificeret arbejdskraft mens den endnu er tilgængelig. At få opbygget selvtillid hos mennesker med handicap, så de i højere grad bliver opsøgende, og får mod på at kaste sig ud i netværksskabende aktiviteter. Derfor er det også glædeligt, at Danske Handicaporganisationer nu medvirker i en kampagne om motivation, som netop fokuserer på dette. 4. Har erhvervslivet i en krisetid et socialt ansvar for mennesker med begrænset arbejdsevne? Ja, virksomhederne har et ansvar, da de er afhængige af og lever af arbejdskraft, og tager man kompensationsordningerne i betragtning, så er det udgiftsneutralt for virksomhederne at ansætte mennesker med begrænset arbejdsevne. 22 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

13 ? Tema: Flere fleksjob men hvordan? HjerneSagen: Jobcentrene skal være mere kreative Gigtforeningen: Jobcentrene skal besøge arbejdspladserne Direktør i HjerneSagen, Lise Beha Erichsen, mener at en del virksomheder opgiver at ansætte folk i fleksjob på grund af bureaukrati. Lene Witte direktør i Gigtforeningen ser gerne, at flere kommuner benytter sociale klausuler, der kan hjælpe fleksjobbere ind på arbejdsmarkedet. 1. Er det muligt at skabe flere fleks- og skånejob i Danmark lige nu? Ja, netop på grund af besparelserne i virksomhederne er der nu åbnet for områder, hvor der ikke længere er ordinære fuldtidsjob, men hvor virksomheden har brug for ansatte på halv tid eksempelvis førtidspensionister eller fleksjobbere. Et eksempel er en tidligere højt placeret sekretær på en arbejdsplads, som efter en hjerneskade blev ansat i fleksjob i en idrætshal. En række administrative opgaver blev ikke løst, og der var ikke råd til en fuldtidssekretær. Hallederen så muligheden for at få en kvalificeret arbejdskraft ind til at varetage opgaverne 15 timer om ugen. Eller en tidligere regnskabsassistent, som efter en ulykke og følgeskader i hjernen fik ansættelse i et fleksjob hos en privat håndværker, som tidligere havde haft en fuldtidsmedarbejder og efterfølgende havde forsøgt at klare det administrative arbejde selv. I stedet ansatte han den tidligere regnskabsassistent i et fleksjob, og hun har tilrettelagt sit arbejde sådan, at hun har 2 timers arbejde, 1-1½ times hvile og yderligere 2 timers arbejde på sit job alle hverdage og til alles tilfredshed. 2. Hvordan kan flere komme i arbejde inden for det rummelige arbejdsmarked? HjerneSagen mener, at det stiller krav til jobcentrenes kreativitet og viden om de enkelte brancher i lokalområdet. Endvidere er der behov for en afbureaukratisering af området, så det bliver simpelt og nemt at ansætte en person i fleksjob eller job med løntilskud til førtidspensionister, og der er behov for, at kommunerne er mere servicemindede over for borgere og virksomheder. For eksempel er sagsbehandlerne i jobcentrene ofte ikke fagligt kvalificerede til at give de rigtige råd og den rigtige vejledning i forbindelse med etableringen af og fastholdelse i fleksjob, og derfor bliver bureaukratiet og ventetiden ofte tungt og langsommeligt. Dette skaber en mangel på den fleksibilitet, det danske arbejdsmarked ellers er kendt for, og derfor bliver det en barriere i ansættelsen af personer i fleksjob eller job med løntilskud for førtidspensionister. Når sagsbehandlingen bliver langsommelig og tung, frygter HjerneSagen, at en del virksomheder vil opgive at ansætte folk med handicap i fleksjob eller job med løntilskud til førtidspensionister, da det bliver for besværligt. HjerneSagen anbefaler derfor, at der ses på muligheden for at opkvalificere sagsbehandlerne i jobcentrene, gøre papirarbejdet elektronisk og lave nogle tydelige vejled ninger til virksomhederne i stil med for eksempel socialtengagement.dk. Det væsentlige er, at det ikke er virksomhederne selv, der skal være opsøgende de skal have oplysningerne serveret. 3. Har I ideer til, hvordan dette kan gøres? Skab et forum hvor borger og virksomheder kan mødes. Det kan jobcenteret eventuelt være initiativtager til. Jobcenteret kan med fordel invitere de forskellige brancher i lokalområdet til en drøftelse af deres arbejdskraftsituation og herunder også informere dem om muligheden for ansættelser af personer i fleksjob og job med løntilskud for førtidspensionister. Jobcenteret skal sikre, at der er en eller to navngivne personer, virksomhederne og borgerne kan henvende sig til offentliggør det i lokalavisen. Jobcenteret kan invitere til jobmesse, hvor borgere og virksomheder kan møde hinanden. De større vikarbureauer kan også være en mulighed for at sikre et match mellem virksomheder og borger. Jobcenteret kan her være med til at klæde vikarbureauerne bedre på og trække på deres netværk. 4. Har erhvervslivet i en krisetid overhovedet et socialt ansvar for mennesker med begrænset arbejdsevne? Naturligvis. Handicappedes rettigheder er ikke afhængige af, om erhvervslivet/samfundet befinder sig i en krise jvf. også handicapkonventionens artikel 3, hvor det fremgår, at samfundet ikke må være diskriminerende og skal sikre fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet for handicappede. Dette følges desuden op af handicapkonventionens artikel Har I kendskab til initiativer i forhold til fleksjobbere, som I synes fortjener særlig opmærksomhed? Nej. 1. Er det muligt at skabe flere fleks- og skånejob i Danmark lige nu? Det er usikkert. Vi mener, at med de nye stramninger på fleksjobområdet risikerer vi at udtømme ordningen for dens egentlige indhold blandt andet ved at fastsætte et loft for tilskuddet (som er et brud på kompensationsprincippet) og ved at tidsbegrænse bevillingen af fleksjob. Loftet og tidsbegrænsningen vil gøre fleksjobberens forsørgelsesgrundlag usikkert. Men en tidsbegrænsning er også til gene for arbejdsgiveren, som jo ikke kan vide, hvorvidt medarbejderen er på arbejdspladsen om fem år eller ej. 2. Hvordan kan flere komme i arbejde inden for det rummelige arbejdsmarked? Det afhænger meget af fremtiden for fleksjobordningen. Det er helt afgørende at bevare udgangspunktet og grundlaget for ordningen, som er kompensationsprincippet. Det er det, der gør denne ordning enestående. Den ligestiller mennesker med nedsat arbejdsevne med mennesker med almindelig arbejdsevne på arbejdsmarkedet. Det betyder, at vi alle stilles lige, hvad angår muligheder for at oppe bære et forsørgelsesgrundlag på lige fod. De arbejdsretlige regler overføres til ordningen ved at man som ordningen er i dag tager udgangspunkt i den mindste overenskomstmæssige løn ved fastsættelse af tilskud mv. Mulighederne for fleksjob skal ikke afhænge af den enkeltes indkomst eller alder, men af den enkeltes sygdomsforløb. Og fleksjob skal sikre, at mennesker med sygdom og handicap bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. 3. Har I ideer til hvordan dette kan gøres? Vi vil foreslå, at man giver ansatte på jobcentrene mulighed for at tage med de enkelte ud på arbejdspladserne for at udforme konkrete jobbeskrivelser i samarbejde med den enkelte og arbejdsstedet. Det vil øge fokus på de jobfunktioner, som den enkelte kan varetage. 4. Har erhvervslivet i en krisetid overhovedet et socialt ansvar for mennesker med begrænset arbejdsevne? Erhvervslivet har naturligvis et ansvar, hvad enten det er krisetid eller ej, selvom det kan være vanskeligere at mobilisere dette ansvar i krisetider. Et forslag kan være, at man generelt indfører sociale klausuler både i det private og i det offentlige erhvervsliv. 24 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

14 ? Tema: Flere fleksjob men hvordan? Dansk Arbejdsgiverforening: Der skal ikke skabes fleksjob Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening mener det er tvivlsomt om det kan betale sig at skabe fleksjob. 1. Er det muligt at skabe flere fleks- og skånejob i Danmark lige nu? Det afgørende er, om vi igen evner at skabe flere job generelt i Danmark. Private virksomheder, der har attraktive vilkår for at udvikle sig i Danmark, vil også kunne skabe job til personer, der har et helbredsproblem. Klarer den private sektor sig ikke godt, så vil rummet for at skabe job i den offentlige sektor også være begrænset. I øjeblikket er det ikke tilstrækkeligt attraktivt for private virksomheder at producere og skabe job i Danmark. Det vil også påvirke antallet af job for personer med helbredsproblemer. Prioritet nummer et er altså at skabe bedre rammevilkår for private virksomheder. 2. Hvordan kan flere komme i arbejde inden for det rummelige arbejdsmarked? Det er ikke interessant at fokusere på at skabe flere fleksjob. Fleksjob dækker over en massiv offentlig støtte til job, som sandsynligvis vil blive oprettet alligevel. Det der er brug for, er job til mennesker med helbredsproblemer. Det håndterer vi ganske godt i Danmark. Næsten medarbejdere vurderes at være handicappede eller have et længerevarende helbredsproblem. Godt 80 % af dem er ansat på ordinære vilkår. Det er den form for beskæftigelse, vi skal øge i Danmark. Herved undgår vi A- og B-hold blandt medarbejderne. Mange medarbejdere ved sandsynligvis ikke, at de har en kollega, der er handicappet eller har et længerevarende helbredsproblem. Fleksjobordningen har betydet, at en stigende andel af personer med handicap eller længerevarende helbredsproblemer modtager offentlige tilskud, men der er ikke samlet set blevet flere job til personer med handicap eller et længerevarende helbredsproblem (se evt. DA, Arbejdsmarkedsrapport 2010, side 75). 3. Har du ideer til hvordan dette kan gøres? Det har stor betydning, at jobcentrene har en tæt og kundefokuseret kontakt til virksomhederne. Jobcentre der evner at servicere virksomhederne godt, vil typisk også opleve virksomheder, der er åbne over for at ansætte medarbejdere med helbredsproblemer. 4. Har erhvervslivet i en krisetid overhovedet et socialt ansvar for mennesker med begrænset arbejdsevne? Fleksjobordningen koster samfundet 10 mia. kr. årligt, men det er tvivlsomt, om der er kommet meget socialt engagement ud af de mange penge. Derfor er det også positivt, at mange partier i Folketinget har talt for en reform af fleksjob, som gør ordningen mindre attraktiv for den enkelte og for virksomhederne. 26 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

15 ? Tema: Flere fleksjob men hvordan? fakta Ballerup stiller sociale krav Sociale klausuler kan være med til at skabe flere fleksjobstillinger. De danske kommuner har de seneste ti år i stigende grad benyttet muligheden for at stille sociale krav til deres leverandører. Ballerup Kommune nordvest for København har det seneste år arbejdet meget bevidst med at bruge sociale klausuler. Hvad er en social klausul? En social klausul vil typisk være et krav, der indsættes i kontrakten på lige fod med faglige og indholdsmæssige krav til opgaven. Klausulen indebærer en nærmere angivet social forpligtelse for den, der vinder opgaven. En social klausul kan også være et krav i en intern kontrakt, altså kontraktstyring. En social klausul kan for eksempel sigte mod at ansætte et bestemt antal medarbejdere på særlige vilkår eller at formulere en etnisk ligestillingspolitik. Formålet med sociale klausuler er at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt. at sikre, at den sociale forpligtelse bliver overholdt. Det kan for eksempel være et krav om, at der til udførelse af opgaven skal ansættes et vist antal personer på særlige vilkår, eller at leverandøren skal have praktikanter. Kommunen kan også vælge en blødere klausul, hvor leverandøren blot skal tilstræbe at overholde den sociale klausul. Det gør det sværere for kommunen at vide, om leverandøren gør sit bedste for at nå målet. N Tekst: Jeanett Dian Amonsen år der bliver gjort rent i Ballerup Kommunes bygninger, så er personalet i rengøringsfirmaet socialt ansvarligt sammensat. For hvis personalet ikke er det ja, så havde firmaet aldrig fået lov at gøre rent i bygningerne. Ballerup Kommune er en af de danske kommuner, der stiller krav om eksempelvis ansættelse af marginaliserede unge eller fleks-/skåneansættelser hos en leverandør. Kommunen driver dermed en socialt ansvarligt beskæftigelsespolitik, når der købes ind, fortalte viceborgmester Jesper Würtzen på Huset Venture Østs erhvervskonference den 8. april. Det er vigtigt, at arbejdsmarkedet er rummeligt. Rummeligt arbejdsmarked Vi bruger sociale klausuler, fordi vi eksempelvis ønsker at så mange unge som muligt får en uddannelse og et job. Hvis ikke virksomhederne opretter pladserne af sig selv, må vi hjælpe dem. Det er vigtigt, at arbejdsmarkedet er rummeligt og tager hensyn til såvel ledige som personer med begrænsninger i arbejdsevnen. Ved at stille krav til leverandører får vi også den private sektor til at påtage sig et socialt ansvar og bidrage til at unge får en uddannelse, og til at der også bliver plads til de lidt svagere borgere, siger borgmester Ove E. Dals gaard, Soc.dem. To udbud det seneste år I Ballerup Kommune har vi det seneste år sat fokus på brugen af sociale klausuler, siger Søren Krøigaard, direktør i Ballerup Kommune. Ballerup Kommune har brugt sin ret til at bruge sociale klausuler ved to af kommunens store udbud på det seneste nemlig rengøringsudbuddet og udbuddet vedrørende vedligeholdelse af kommunens mange grønne arealer. Lokal model Når en kommune vil bruge sociale klausuler kan den få råd og vejledning blandt andet hos Konkurrence- og Erhvervsstyrelsen. Ballerup Kommune har valgt at indarbejde egne, lokalt forankrede formuleringer i styrelsens forslag til formulering, så kommunen i dag har et sæt sociale klausuler, der fungerer bedst muligt i netop Ballerup Kommune. Kommunen stiller i sin egen version blandt andet krav om, at en mulig leverandør samarbejder med jobcenteret og ansætter en vist antal unge. Kommunen forventer også, at leverandøren har et passende antal fleksog skånejobbere. Er flere fleks- og skånejobbere kommet i arbejde efter jeres brug af sociale klausuler? Det er endnu for tidligt at gøre op. Udbuddet af vores rengøringsenhed trådte i kraft 1. januar, men medarbejdernes gamle overenskomster løber først ud nu. Så det er først nu, de sociale klausuler træder i kraft. Den nye leverandør på vej- og parkområdet starter først i juli, så vi må vente lidt endnu med at se de konkrete resultater men jeg er sikker på, at de kommer, siger borgmester Ove E. Dalsgaard. Ballerup Kommune planlæger at bruge de sociale klausuler på de store udbud fremover eksempelvis anlægs- og driftsentrepriser, men også på andre serviceudbud som for eksempel kørsel. Hårde og bløde klausuler Ved hårde klausuler kan der stilles meget konkrete krav til leverandøren om Borgmester i Ballerup, Ove E. Dalsgaard styrer en kommune, der bevidst bruger sociale klausuler. Til gengæld kan den blødere formulering være et godt grundlag for et tillidsfuldt samarbejde mellem virksomheden og kommunen. 28 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

16 ? Tema: Flere fleksjob men hvordan? Kampagne skal få flere personer med handicap i job Tekst: Jakob Rom Johansen, kommunikationsmedarbejder, K CABI Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. an man arbejde på en maskinstation, når man mangler en hånd? Og kan man fungere på en arbejdsplads, hvis man har en psykisk lidelse? Det kan man godt, men det kræver et opgør med vanetænkning, og at både virksomheder og personer med handicap ser på muligheder frem for begrænsninger Det er et af budskaberne i en stor kampagne med navnet Søg job evner i fokus, der i maj blev sat i gang af Beskæftigelsesministeriet, Danske Handicaporganisationer og Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd udgav i marts i år en rapport, der viser, at beskæftigelsen blandt voksne personer med handicap i 2010 lå på 47 procent, mens tallet var 77 procent for personer uden handicap. Særlig udfordring for personer med psykiske lidelser Og selvom danskerne generelt er blevet mere positive over for at have en kollega med et handicap, så er der stadig barrierer - især for personer med en psykisk lidelse. Rapporten fra SFI viser, at 56 procent ville have betænkeligheder ved at have en kollega med en psykisk lidelse. Det skal kampagnen gøre op med. Under halvdelen af alle voksne med handicap er i beskæftigelse. Det skal en ny, stor kampagne lave om på, og gennem blandt andet karrieredage, arrangementer for virksomheder og en inspirationsbank skal flere personer med handicap hjælpes i job. - Kampagnen skal rykke ved holdningerne hos både personer med handicap, virksomheder og jobcentre. Alle skal fokusere på ressourcerne hos personer med handicap frem for på de barrierer, som eventuelt gør det svært. For alle har ressourcer, og selvom man har ADHD kan man godt have en HAeller HD-uddannelse, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V). I virksomhedernes egen interesse Formand for VFSA og administrerende direktør for servicegiganten ISS Facility Services A/S, Maarten van Engeland, mener, at det er i virksomhedernes egen interesse at åbne dørene for personer med handicap. De har slet ikke råd til at lade være. - Virksomhederne står snart igen i en situation, hvor vi har brug for alle hænder og hoveder. Vi har hverken økonomisk eller menneskeligt set råd til ikke at give alle en fair chance på arbejdsmarkedet, siger Maarten van Engeland. Ud over at påvirke virksomhedernes holdning til at ansætte personer med handicap, så handler kampagnen om at få personer med handicap til at være mere aktivt jobsøgende. Og endelig skal jobcentrene motiveres til at hjælpe personer med handicap så effektivt som muligt med at finde job. Der er afsat 10 millioner kroner fra handicappuljen til kampagnen, og blandt initiativerne er følgende: Karrieredage hos virksomheder for personer med handicap Møder om jobsøgning for personer med handicap Arrangementer hvor virksomheder kan blive klædt på til at ansætte personer med handicap En hotline til spørgsmål om handicap og job Hjemmesiden der skal tjene som inspirationsbank for virksomheder og personer med handicap Kampagnens hjemmeside, dk, vil løbende blive opdateret om, hvor og hvornår de forskellige arrangementer finder sted. Her kan du også finde linksamlinger til mere viden, og siden bliver opdateret med kampagnens synlighed i medierne. Hotline til spørgsmål om handicap og job hvad enten du er jobsøgende eller kommer fra en virksomhed finder du på www. vidensnetvaerket.dk/evnerifokus. Jobformidling via Facebook Som led i kampagnen Søg job evner i fokus har CABI åbnet hjemmeside, der skal inspirere virksomheder og jobsøgende med handicap til at finde sammen. Samtidig eksperimenteres der med en alternativ form for jobsøgning: jobformidling via netværkssiden Facebook. Tekst: Jakob Rom Johansen, kommunikationsmedarbejder, A CABI Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. nne Vedsted Hansen har læst engelsk og billedkunst på universitet og er i dag ansat som fuldmægtig i den centrale studieadministration ved Aarhus Universitet og så er hun ordblind. Men selvom hun dagligt er nødt til at læse og skrive som en del af sit arbejde, så klarer hun det med et par små kneb. Som hjælpemidler har hun en såkaldt itrygsæk, der indeholder et syntetisk taleprogram, der kan læse tekst op, og et medstavningsprogram, som de fleste kender fra mobiltelefonens ordbog. Og med de hjælpemidler får hun hverdagen på arbejdspladsen til at fungere. Fokus på kvalifikationerne Anne og hendes arbejdsgiver er to af de personer, du kan møde i videofortællinger på hjemmesiden Det er en inspirationsbank, som er henvendt til virksomheder og til jobsøgende med handicap. CABI Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats og Arbejdsmarkedsstyrelsen står bag hjemmesiden, der er en del af kampagnen Søg job evner i fokus. Et af målene med hjemmesiden er at få flere virksomheder til at se, at det faktisk godt kan lade sig gøre at ansætte personer med handicap, uden at det behøver at være et stort problem. Det bør være ansøgerens kvalifikationer, og ikke et eventuelt handicap, der er det afgørende, når der skal ansættes. Derfor har vi samlet en hel stribe eksempler på virksomheder, der viser, at hverdagen sagtens kan hænge sammen, selvom en medarbejder har et handicap, siger Bente Nissen, CABI s temaleder for viden om handicap. Handicap skal ikke stå i vejen Samtidig er det også et mål med hjemmesiden at give flere personer med handicap inspiration, redskaber og mod på at være mere aktivt jobsøgende. Nogle personer med handicap kan godt komme til at lade deres handicap stå i vejen for deres jobsøgning. Med videofortællingerne vil vi gerne vise, at det godt kan lade sig gøre at få et job og samtidig vise virksomhederne, at det slet ikke er så svært at have en medarbejder med handicap, siger Bente Nissen. Anne Vedsted Hansen havde i forvejen selv fundet ud af, hvilke it-værktøjer hun skulle have for at få dagligdagen til at køre, og hendes chef, områdeleder Jette Loll Pedersen, er også fuldt tilfreds med at have Anne ansat. Jeg går ikke rundt og tænker på, at Anne er handicappet, og at hun skal have specielle hensyn. Tværtimod tænker jeg på Anne, som jeg tænker på alle mine andre kollegaer, siger Jette Loll Pedersen i videoen på www. joboghandicap.dk I job med Facebook Inspirationsbanken har også sin egen side på netværkssiden Facebook. Den hedder Det halter med job og handicap, og her kan Facebook-brugere hjælpe tre konkrete personer med handicap til at finde et job. På Facebook-siden stiller tre jobsøgende deres CV til rådighed, og i en præsentationsvideo fortæller de om sig selv, hvad deres handicap har af betydning for deres arbejdssituation, og hvilke specielle hensyn der eventuelt skal tages. Tanken bag Facebook-siden er at forsøge at hjælpe nogle mennesker i job via netværk. Her kan vi samle en masse forskellige, som kan sprede ordet videre ud i deres eget netværk, og på den måde håber vi at matche en jobsøgende med en arbejdsgiver, siger Bente Nissen. Hvis du er nysgerrig efter at se, hvordan Facebook-siden fungerer, så gå ind på www. facebook.com/dethaltermedjoboghandicap og tryk Synes godt om. Du kan også invitere dit netværk til siden. Selvom du måske ikke selv skal ansætte, er der måske en i dit netværk, der står og mangler en medarbejder. 30 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

17 ? Tema: Flere fleksjob men hvordan? Vi vil gerne have job! På Facebook-siden Det halter med job og handicap stiller tre personer med handicap deres CV til rådighed. Til gengæld vil de gerne have et job. De tre jobsøgende med handicap skiftes jævnligt ud. Her kan du møde tre af dem: Lars Rozek Stinna Brinch Christensen Lorenz Herbst Lars har 26 års erfaring inden for håndværksbranchen, hvor han har arbejdet som møbelsnedker og bygningsarbejder. Derudover har han en stor interesse for computere og elektronik, og er god til at finde fejl på maskiner og reparere dem. Lars er stærkt hørehæmmet, men kommunikerer fint på tomandshånd ved hjælp af mimik, mundaflæsning eller med pen og papir. I praksis har det ingen betydning for arbejdet. Uddannelse 1982/ /03: Håndværkerskolen, Stinna er uddannet cand.mag i engelsk fra Syddansk Universitet og har 10 års erfaring fra foreningsverdenen. Hun har bestredet poster som formand, bestyrelsesmedlem og kasserer, og hun har arbejdet som redaktør. Hun har erhvervserfaring fra servicevirksomheden ISS Facility Services. Stinna er stærkt svagtseende og kan kun se 10 procent med venstre øje. Hun er berettiget til hjælpemidler, som hun kan søge gennem jobcenteret. Det koster hverken tid eller penge for en arbejdsgiver. Lorenz har gennem 35 år været specialarbejdsmand, og han har primært arbejdet som sølvsliber og -polerer. Lorenz er døv, men han kan sagtens begå sig på en arbejdsplads via mimik, mundaflæsning og ved at skrive på en blok. Erhvervserfaring 1990/ /06: Fredericia Sølv Sølv- og pletsliber. Hjemsendt da firmaet gik konkurs i juni / /10: Brdr. Hejls Sølv- og Pletvarefabrik A/S København. Møbelsnedker, bygningssnedker og aluminiumsfacader. Erhvervserfaring 2003/ /01: Trapgraad A/S Aluminiumsarbejde. Samlede vinduesrammer og dørkarme i aluminium. 1990/ /04: Erik Boisen A/S Møbelfabrik. Samlede skabe, pudsede Uddannelse 2004/ /02: Cand.mag. i engelsk, Syddansk Universitet : Folkesundhedsvidenskab uafsluttet : Ergoterapeutuddannelsen uafsluttet 1998: Student, VUC Esbjerg Sølv- og pletsliber og polerer. 1976/ /12: Fredericia Motorkompagni A/S (Lada) Autolakerer. 1973/ /06: Cohr Sølvvarefabrik Sølvsliber. og samlede skuffer. 1987/ /10: Vadum Møbelfabrik A/S Stolefabrik. Pudsede stole, lænestole og sofaer. 1986/ /08: Nielsen & Sønner A/S Bygningssnedker. Arbejdede med vindueskarme og samlede vinduesrammer. 1985/ /04: JNS Finans A/S Bygningssnedker. Samlede vindues- og dørkarme. Erhvervserfaring 1999: ISS - Køjereder og rengøring af tog : ISS - Køjereder på Englandsfærgen Begge job har givet mig god erfaring med arbejdsmarkedet. Jeg var rigtig glad for dem, og jeg havde mange gode kolleger. Herfra har jeg lært at samarbejde med mange typer af mennesker. Hurtig sygesamtale skal hjælpe Tulip-medarbejdere Souschef Jesper Lorenzen hjælper de sygemeldte på Tulips fabrik i Faaborg med at fortsætte arbejdslivet. Efter en dags fravær tager han en sygesamtale med den ansatte. Hans funktion var en stor hjælp for Helle Marvig Hansen. Tekst: Anne-Mette Gyldenløv, M freelancejournalist, Foto: Per Gudmann estersvend og souschef, Jesper Lorenzen, har som en del af sit job en vigtig funktion på sin virksomhed. Det er nemlig ham, der har en personlig samtale med alle medarbejdere, der har haft en sygedag. De kommer op på mit kontor, hvor vi snakker om, hvad de har fejlet. Så spørger jeg altid, om deres sygdom skyldes forhold på arbejdspladsen, og om der er noget, vi kan gøre anderledes, siger Jesper Lorenzen. Kollegial hjælp Han ser ikke sit job som en kontrolfunktion, men som en hjælp til kollegerne og en måde at være opmærksom på, om de måske har private problemer, som påvirker dem. Det er en god måde at finde ud af, om der er noget, vi skal være opmærksomme på. Det kan være en skilsmisse eller dødsfald i den nærmeste familie. Så ved jeg, at her er en kollega, der skal gøres lidt ekstra for, siger Jesper Lorenzen. Han har været på flere kurser om sikkerhed, sygefravær og stress. Han har også en mentor-uddannelse, der sammen med et stort netværk gør ham i stand til at hjælpe medarbejderne bedst muligt. Hensyn til helbred En del af hans funktion er også at hjælpe medarbejderne med at komme igennem det kommunale system. Senest har han hjulpet Helle Marvig Hansen med at få et fleksjob, der tilgodeser hendes helbred. Det var min første opgave at hjælpe Helle. Det var min første store opgave at hjælpe Helle. Hun har ikke skulle tænke på det med kommunen, for det har jeg taget mig af. Vi har holdt samtaler hver uge, og sagsbehandlingen gik hurtigt, siger Jesper Lorenzen. Hendes sygdom blev min første store opgave, og det er gået rigtig godt. Hun er mit svendestykke, siger han. Jesper Lorenzen glæder sig over at kunne hjælpe sygemeldte kolleger, så de kan fastholde deres arbejde. 32 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

18 Fleksjob på fabrikken Leddegigten i Helle Marvig Hansens hænder truede med at sende hende ud af arbejdsmarkedet, men Tulip skruede et fleksjob sammen til hende. Leddegigt kunne have sat en stopper for Helle Marvig Hansens 30 år på Tulips fabrik i Faaborg. Men arbejdspladsen tog selv et ansvar, da hun blev syg, og har sammen med kommunen sikret Helle et fleksjob. En sygesamtale med ledelsen var starten på at kunne blive på Tulip. I sit lille etiketteringsrum arbejder Helle Marvig Hansen 20 timer om ugen. Sammen med mestersvend Jesper Lorenzen har hun fundet frem til, hvad hun kan holde til. Tekst: Anne-Mette Gyldenløv, I freelancejournalist, Foto: Per Gudmann et rum fyldt af ruller med etiketter sidder 52-årige Helle Marvig Hansen ved computeren og taster tal ind. En rulle bliver sat på maskinen, og 200 etiketter er klar til brug. Hvis du for 10 år siden havde sagt, jeg i dag ville sidde ved en computer, så havde jeg sagt, du var tosset, siger Helle Marvig Hansen. Hun har leddegigt i hele kroppen, men det forhindrer hende ikke i at komme på arbejde hver dag. Selvom jeg har ondt, kan jeg næsten ikke lade være med at komme på job, for mit arbejde passer til mig. Og så for at være sammen med kollegaerne, smiler hun. Jeg regnede ikke med, jeg kom her mere. Ondt i leddene I over 30 år har hun arbejdet på Tulip i Faaborg. Men så begyndte smerterne. Jeg hævede op og fik meget ondt. Jeg faldt om af træthed, når jeg kom hjem. Når det var værst, var det i både hænder, fødder, knæ, håndled og skuldre på en gang, forklarer Helle Marvig Hansen. En sygemelding var uundgåelig. Jeg regnede ikke med at komme her mere, for jeg kunne ikke holde til arbejdet. Ingen slåskamp Allerede efter en sygedag kom hun til samtale med mestersvend Jesper Lorenzen. Han taler med de sygemeldte på fabrikken om, hvorfor de er syge, og hvad han og virksomheden kan gøre for at hjælpe dem videre. Helle kom op på mit kontor til en samtale ligesom alle andre, og så snakkede vi om hendes problemer. Det stod hurtigt klart, at vi måtte finde en løsning, der var mere skånsom, siger Jesper Lorenzen. Med sygdommen begyndte også en kamp med kommunen om Helle Marvig Hansens fremtidige arbejdsliv. Her trådte Jesper Lorenzen til og blev bindeleddet mellem hende og kommunen, så Helle kun skulle fokusere på sin sygdom. Det føltes rigtigt godt at kunne hjælpe Helle. Det var en sag, jeg gik meget op i, for jeg ville gerne hjælpe hende så meget som muligt gennem hele forløbet, siger Jesper Lorenzen. Sammenstykket fleksjob Han, tillidsmanden og Tulip testede, hvor mange arbejdstimer Helle Marvig Hansen kunne holde til og fik oprettet et 20-timers fleksjob til hende. Jobbet er sammenstykket af opgaver, der tidligere har ligget på forskellige medarbejdere. Blandt andet etiketopsætningen, som en mestersvend før tog sig af. Alle steder burde have sådan en som Jesper. Min skræk var at skulle et andet sted hen i arbejdsprøvning, så jeg er lykkelig for at kunne blive. Jesper har været en stor hjælp, fortæller Helle Marvig Hansen. Alle arbejdspladser burde have en som Jesper. Uden ham ved jeg ikke, hvor jeg havde været i dag. Jeg er ikke færdig med at gå på arbejde endnu. 34 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

19 Siden sidst... Handicaphus opføres Hjælp til at finde skånejob Opførelsen af handicaporganisationernes nye domicil ved Høje-Taastrup i Storkøbenhavn er i gang. Den A.P. Møllerske Støttefond, Realdania og Villum Fonden har gjort det økonomisk muligt at skabe verdens mest tilgængelige kontor- og konferencehus. Når huset står færdigt, vil det være det første kontorbyggeri, der stræber efter 100 procent tilgængelighed for alle. Danske Handicaporganisationer er en paraplyorganisation for 32 selvstændige handicaporganisationer med i alt medlemmer. I det nye domicil i Taastrup samles 17 organisationer med omkring 265 ansatte. Godt en femtedel af de ansatte har et handicap. Afslag var ok Hvis man kan og vil, må man gerne arbejde lidt, selvom man er på førtidspension. I et nyt projekt vil det lokale beskæftigelsesråd i Furesø Kommune hjælpe førtidspensionister med at finde et løntilskudsjob det der før hed et skånejob. Tilbuddet fra Furesø Kommune går ud på at hjælpe den enkelte borger med at finde et job og etablere den rette ordning med arbejdsgiveren. Løntilskudsordningen er fleksibel i forhold til jobtyper, arbejdstider og helbredsmæssige hensyn. Vilkårene i det enkelte job aftales med arbejdsgiveren En af Europas bedste Autisme Center Vestsjælland (ACV) er igen i Vestre Landsret har afgjort, at Herning Kommune var i sin fulde ret til ikke at ansætte en bejdspladser. Begrundelsen er blandt andet år blevet kåret som en af Europas bedste ar spastisk lammet socialrådgiver. Socialrådgiveren følte, at afslag på et job var udtryk for urime opgaver. Great Place to Work Institutes liste tillid til medarbejdernes evner og lyst til at løse lig forskelsbehandling på grund af hans fysiske over Europas bedste arbejdspladser 2011 er handicap. Han krævede sammen med blandt netop offentliggjort. Mange hundrede arbejdspladser fra en lang række europæiske lande andet Dansk Socialrådgiverforening en erstatning på kroner. Men Vestre Landsret deltager i konkurrencen, hvor ACV kommer ind vurderede, at Jobcenter Herning havde ret til som nummer 14 i kategorien for de bedste, ikke at ansætte manden dels på grund af en små og mellemstore arbejdspladser ( bedre kvalificeret ansøger og dels at manden ansatte). På den nationale liste over Danmarks var helt nyuddannet. bedste arbejdspladser ligger ACV på en 7. plads. sidst... Siden Hvem læser Fleksicurity? Redaktionen oplever for tiden et boom i antallet af abonnenter en udvikling, vi naturligvis hilser velkommen. I runde tal fordeler de nu abonnenter sig i følgende kategorier: Kommunale jobcentre/beskæftigelsesafdelinger Byrådsmedlemmer Regionsrådsmedlemmer Virksomheder i de regionale netværk Andre virksomheder F-afdelinger Private abonnenter Biblioteker Anden aktør-virksomheder Udgiveradresseret maskinel magasinpost id-nr plus diverse andre abonnenter, så vi når de Du kan tegne abonnement på fleksicurity.dk og få bladet leveret fire gange om året gratis.