Modul: 8 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for Spiseforstyrrelser Afsnit G er en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter (BUC). Det er en specialafdeling for behandling af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser. BUC er en afdeling under Psykiatri og Social. Vi har det overordnede ansvar for den sygehusbaserede indsats for børn og unge med psykiatriske problemstillinger. Vi har en række sengeafsnit, men den overvejende del af vores behandling sker ambulant. BUC består af børne- og ungdomsafsnit i henholdsvis Risskov, Viborg og Herning. BUC varetager den tværfaglige udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelser. Vi varetager desuden udredning og behandling af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser. I udredningen og behandlingen inddrager vi patientens familie og netværk og samarbejder med andre hospitalsafdelinger samt kommunerne i regionen. BUC ledes af en Centerledelse, der består af en overlæge og en oversygeplejerske. Center for Spiseforstyrrelser Center for Spiseforstyrrelser er Region Midtjyllands specialafsnit for behandling af personer med spiseforstyrrelserne anorexia nervosa og bulimia nervosa. Afsnittet ledes af en afdelingssygeplejerske og en overlæge. Center for Spiseforstyrrelser består i Risskov af et børne/ungeambulatorium og et voksenambulatorium med tilhørende dagafsnit samt et sengeafsnit med 14 døgnpladser til patienter i alle aldersgrupper med anoreksi. I Herning af et ambulatorium med tilhørende dagafsnit. Sengeafsnittet har et højt specialiseret funktion og modtager også patienter fra andre regioner. Der er ca. 450 patienter i ambulant behandling. I afsnittet er der ansat læger, psykologer, diætister, fysioterapeuter, socialrådgivere, distriktssygeplejersker. I sengeafdelingen er der ansat miljøterapeuter som består af sygeplejersker, pædagoger, social og sundhedsassistenter og ergoterapeuter. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Miljøterapeuterne i sengeafsnittet er opdelt i to tværfagligt sammensatte konferencegrupper. Til afsnittet er knyttet et team, der består af en afdelings læge, to psykologer, en socialrådgiver, en lægesekretær, en diætist og en fysioterapeut. Teamet har opgaver i forhold til de indlagte patienter og varetager også opgaver i forhold til ambulante patienter. Til afsnittet er der tilknyttet en skole for de skolepligtige unge. Sengeafdelingen har en normering på 26 fuldtidsstillinger fordelt på en souschef, 16 sygeplejersker heraf 2 med koordinerende funktion, 9 pædagoger, 3 ergoterapeuter og 6 social og sundhedsassistenter. Side 1 af 9

2 Nogle af de ansatte har funktioner som konfliktinstruktør, sikkerhedsrepræsentant, EPJ-ansvarlig, ansvarlig for pårørendeaftener, introduktionsansvarlig, praktikansvarlig for pædagog- og ergoterapeutstuderende, klinisk vejleder og ansvarlige for diverse behandlingsgrupper. Afsnit G samarbejder bredt og efter behov med kommuner, døgninstitutioner og andre regioner. Centret tilbyder undervisning til samarbejdspartnere udenfor Center for Spiseforstyrrelser. Konferencerne er et centralt omdrejningspunkt i behandlingen, da behandlingsmæssige beslutninger træffes på disse. Dagligdagen er primært organiseret som gruppebehandling med mange forskellige behandlingstiltag og med anvendelse af mange forskellige behandlings- og plejetilgange. Hver patient har tilknyttet en behandler fra teamet og to kontaktpersoner fra sengeafsnittet. Kontaktpersonen deltager, i det omfang det er muligt, ved alle teamsamtaler med patient og pårørende og har mange koordinerende opgaver omkring patienten. I dagligdagen samarbejder miljøpersonalet dels med teamet dels med centrets øvrige afsnit herunder distriktspsykiatrien, ambulatoriet og daghospitalet. Der er et tæt samarbejde med ambulatorium, daghospital og distriktssygeplejersker i forbindelse med såvel indlæggelse som udskrivelse. Patientkategorier/borgerkategorier Afsnit G er et åbent døgnafsnit med 4 skærmede pladser, hvor indlæggelsen overvejende er planlagt. Af og til indlægges patienter til tvangsbehandling. En gennemsnitlig indlæggelse har en længde på ca. 4-5 måneder og den maksimale indlæggelsestid er ni måneder. Patienterne henvises til udredning og behandling på Center for Spiseforstyrrelser af praktiserende læger og andre hospitalsafdelinger. Patienterne er ofte langt nede i vægt, når de indlægges, og behandlingen tilrettelægges derfor ud fra deres somatiske status og deres kognitive funktionsniveau. Overordnet set er behandlingen inddelt i fem faser. Intentionen med faseopdelingen er at skabe overblik og anskueliggøre de fremskridt patienterne gør under indlæggelsen. Sigtet er at patienterne gennem faserne gradvist kan udvikle og genetablere kompetencer til egenomsorg. I forbindelse med udskrivelse/efterbehandling vurderes det i samarbejde med patienten, pårørende og øvrige netværk, hvilke støttebehov patienten har. Der kan eksempelvis ydes støtte gennem ambulant opfølgning/efterbehandling, daghospital, distriktssygeplejerske, kommunal støtte eller døgninstitution/opholdssted. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger I sengeafsnit G er dagligdagen bygget op ud fra miljøterapeutiske principper, og den psykiatriske Side 2 af 9

3 sygepleje udøves indenfor en miljøterapeutisk ramme. Miljøterapi er en behandling baseret på en kombination af psykodynamisk, systemisk, kognitiv adfærdsterapeutisk og pædagogisk forståelse og tilgang. I miljøterapien vægtes relationen samt her og nu situationer højt. Indenfor et kendt og struktureret program arbejder vi bevidst med patienternes praktiske færdigheder og sociale kompetencer herunder deres selvforståelse og forståelse af deres samspil med andre mennesker. Vi tilstræber at skabe tryghed til udvikling indenfor miljøets rammer. Patienterne skal inden indlæggelsen orienteres om og overordnet give accept til behandlingen. Samarbejdet med familien/pårørende har høj prioritet i behandlingen, og de pårørende inddrages i så stort et omfang som muligt i behandlingen. De pårørende indbydes til planlagte pårørendeaftener med fast undervisningsprogram. Familier kan komme ind i afdelingen og spise med deres barn. Der arrangeres hjemmebesøg i familien og familiesamtaler. Sygeplejen tager udgangspunkt i jeg-styrkende og jeg-støttende principper. Sammen med patienterne afdækker vi, hvilke problemer hun/han har. Sigtet med behandlingen er enten at støtte patienten i at mestre at leve med problemerne eller forsøge at eliminere eller minimere problemerne. Vi fokuserer på patienternes ressourcer og udvikling af disse gennem forskellige aktiviteter. Alle patienter er svært ambivalente, og det er et centralt tema og udviklingsområde under hele behandlingen. Typisk har patienterne en ambivalens ved at tage mod støtte til at blive rask. Ofte har patienterne angst og vrangforestillinger om betydningen af at være anorektisk undervægtig. For patienter, der er tvangsbehandlet, er det vigtigt vedvarende at arbejde med accept og forståelse af behandlingsbehov. En stor del af patienterne har problemstillinger knyttet til ensomhed, tristhed, angst, social isolation og tomhed. Afsnit G behandler patienter med spiseforstyrrelser ud fra tre grundbetragtninger: At patienterne støttes i at normalisere spisning og vægt At patienterne støttes i at få større indsigt i egne tanker, følelser og adfærd for derved at få det bedre med sig selv og andre At patienterne støttes i at udvikle ressourcer og handlekompetence med henblik på at turde leve uden sygdom og finde meningsfuldt indhold i deres liv Typiske kliniske sygeplejeopgaver Nedenfor beskrives læringsmulighederne i forhold til aspekterne i sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på det udførende og formidlende aspekt, men der vil også være elementer af ledende aspekter. Udførende aspekt: En del af sygeplejerskens funktion er at være kontaktperson for en eller to patienter. Kontaktpersonerne Side 3 af 9

4 samarbejder med teambehandler om fastlæggelse af formål og mål med patientens udrednings-, behandlings- og udslusningsforløb. Ligeledes planlægges samarbejdet med de pårørende Kontaktpersonen fremlægger i samarbejde med patienten status ved patientkonference Hos nogle patienter laver kontaktpersonen funktionsbeskrivelser, hvor patientens funktionsniveau og behov for støtte bliver beskrevet Da patienternes somatiske tilstand kan være truet på grund af lav vægt, har sygeplejersken mange somatiske sygeplejeopgaver herunder monitorering af blandt andet vægt, BT, puls og blodprøver samt observation omkring ødemer og decubitus Der er opgaver knyttet til blodprøvebestilling og opfølgning på svar fra disse Observation og beskrivelse af den enkelte patients vanskeligheder og ressourcer I samarbejde med kollegaer og behandlere iværksætte forskellige behandlingstiltag for at bedre patientens somatiske tilstand og mestringsevne. Arbejde med etablering, vedligeholdelse og afvikling af kontakt til patienterne Være medkontaktperson Deltage i afsnittets familiearbejde Varetage medicinadministration og observation af den medikamentelle behandling Deltage i miljøterapien herunder aktiviteter i afsnittet så som måltider, hviletider og værkstedaktiviteter Deltage i den øvrige terapi og undervisning som maleterapi, mestringsgrupper, mild bevægelse, psykoedukation og behandlingssamtaler Arbejde med medinddragelse af det sociale netværk Formidlende aspekt: Undervise om medikamentel behandling mm. Planlægge og varetage sygeplejefaglige opgaver ud fra didaktiske overvejelser Arbejde med den motiverende og professionelle samtale Arbejde anerkendende. Gå med modstanden i stedet for mod den, således at udviklingsmuligheder synliggøres for patienten Underviser, rådgive og vejlede samarbejdspartnere der overtager pleje- og behandlingsansvar herunder personale på døgninstitutioner Være tydelige og undrende i kontakten til patienter og personaler I samarbejde med kontaktpersonen formidle observationer og overvejelser til medarbejdergruppen og på konferencer Dokumentere i EPJ Planlægge to formiddagsaktiviteter i afsnittet i et tværfagligt samarbejde med pædagogstuderende og ergoterapeutstuderende med vejledning af klinisk vejleder og pædagogisk vejleder. Ledende aspekt: Udarbejdelse af sygeplejediagnoser Dokumentation via midt EPJ Skrive funktionsbeskrivelser i samarbejde med kontaktpersonen Deltage i gruppemøder og konferencer, herunder forberede mindre oplæg om den patient, den Side 4 af 9

5 studerende er medkontaktperson Deltage i det tværfaglige samarbejde Samarbejde med og få kendskab til de forskellige faggruppers ansvars- og funktionsområder Få kendskab til medinddragelse af det sociale netværk Deltage i planlægningen af den enkelte vagt Inddrage etiske og juridiske overvejelser i psykiatrisk sygepleje Typiske patientforløb/borgerforløb Når en patient bliver indlagt, vil der blive tilknyttet 2 kontaktpersoner og en behandler, som har ansvaret for behandlingen i samarbejde med overlægen og afdelingssygeplejersken. Når patienten har været indlagt i 3 uger, vil der blive afholdt en vurderingskonference, hvor der tages stilling til det videre behandlingsforløb. Efterfølgende vurderes og justeres forløbet. Varigheden af indlæggelsen er afhængig af, hvor mange kg patienten mangler for at komme på den ønskede målvægt. Der er forventning om vægtøgning på 1 kg om ugen Når målvægten er nået, er der planlagt en 6 ugers vedligeholdsperiode, hvor patienten skal lære at holde sin vægt. Der er flere forskellige behandlingstilbud. Valget afhænger af varigheden af sygdom, alder, tidligere behandlingsforløb m.m. Grundstammen for behandlingen i afsnit G er et normaliserende forløb, hvor patienten følger vores faseprogram og gruppebehandling. Nogle patienter kan ikke tage imod et tilbud, hvor helbredelse er målet. For disse patienter kan der tilbydes et stabiliserende forløb. For børn er der et særligt behandlingsprogram, hvor familiens inddragelse vægtes højere. For at sikre størst mulig konsensus om behandling og efterfølgende støttebehov deltager patienten i konferencer efter vurderingsperioden, midtvejs i indlæggelsesforløbet og ved afslutningen af behandlingen. Efter udskrivelse kan patienter over 18 år tilbydes at komme i et efterforløb på daghospitalet. Der kan tilbydes ambulant forløb, døgninstitution eller eventuelt støtte i hjemmet. Sygeplejemetoder Behandlingen i sengeafsnit G er baseret på mange gruppeaktiviteter. Mange patienter har isoleret sig og har svært ved at begå sig i et fællesskab. Centret har gode erfaringer med behandling i grupper. Vi ønsker gennem arbejde i grupper at styrke og udvikle patienterne. Mange følelser er i spil i og blandt spiseforstyrrede patienter, og disse følelser kan i gruppesammenhænge gøres til et behandlingsaktiv. Side 5 af 9

6 Der er udviklet og beskrevet procedurer for alle afdelingens forskellige gruppesammenhænge. Beslutninger omkring patientens behandling tages på den ugentlige konference, hvor såvel miljøpersonale som team deltager. Efter konference holdes behandlingssamtale med deltagelse af patient, kontaktperson, behandler og eventuelt pårørende. Her diskuteres patientens behandling og kontaktpersonen reviderer behandlingsplanen i samarbejde med patienten. Der holdes i hver gruppe en ugentlig sygeplejekonference. Disse ligger samme dag som gruppen holder konference. For personalet i afdelingen er der for hver gruppe en ugentligt faglig vejledning. Ca. hver anden fredag er der for hele afdelingens personale og team supervision med ekstern supervisor. Der er to gange ugentligt summemøde af en halv times varighed, og ca. hver 3. måned er der storgruppesupervision for alle centrets medarbejdere. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Børne- og Ungdomspsykiatrisk regionscenter Midtjylland ønsker at drive relevant forskning og udvikling med henblik på at opnå viden til gavn for patienter indenfor børne- og ungdomspsykiatrien. Formålet er at sikre, at patienter tilbydes diagnostik og behandling på et højt fagligt niveau. Der arbejdes med implementering af den danske kvalitetsmodel, herunder eksempelvis E-dok., patientsikkerhed, tilfredshedsundersøgelser og kontaktpersonordningen. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den studerendes kliniske studieforløb er på 8 uger og foregår i sengeafdelingen. Timeantallet er 30 timer om ugen. der er en studiedag om ugen, og der må påregnes en aftenvagt om ugen og enkelte weekendvagter. Ansvaret for den enkelte studerendes kliniske studieforløb i afdeling G påhviler afsnittets kliniske vejleder, som samarbejder med den studerende, afdelingssygeplejersken og den uddannelsesansvarlige om at skabe gode studiemuligheder. Under de kliniske studier er det den studerende, der sammen med den kliniske vejleder er ansvarlig for at strukturerer og koordinerer uddannelsesforløbet. Den studerende vil blive tilknyttet den ene af afdelingens 2 grupper og får mulighed for primært at følges med en sygeplejerske fra denne gruppe. Denne indgår i et samarbejde med den kliniske vejleder og har mulighed for at vejlede den studerende med henblik på, at udføre og evaluerer studieegnede opgaver i hverdagen. Afdelingens personale har alle ansvar for den daglige vejledning der opstår i spontane situationer. Den kliniske vejleder vil en gang ugentligt, på mandage, have en vejledningsdag, hvor han deltager i planlægning, evaluering, vejledning, undervisning og opgavegennemgang med de studerende. Side 6 af 9

7 Vejledningen tager udgangspunkt i en individuel klinisk studieplan og tilhørende ugeplaner. Det forventes at den studerende forbereder sig til vejledningsdagene. På disse vil der også være tid og rum til vejledning af ud fra den studerendes behov, aktuelle problemstillinger i afdelingen eller situationer som af en eller anden årsag optager den studerende. Det forventes, at den studerende udarbejder et skriftligt vejledningsgrundlag en til to hverdage forud for vejledning. Afleveringen kan efter aftale finde sted på eportfolio. I oplægget skal der indgå tanker om, hvilke teorier det vil være relevant at inddrage. I forbindelse med disse møder vil fastlagt studieaktivitet med fokus på en kommunikationssituation samt seminarafvikling blive drøftet. Den kliniske vejleder vil være ansvarlig for afvikling af planlægningssamtale, midtvejssamtale, afslutningssamtale, seminar, følgedage med de studerende og intern klinisk prøve. Klinisk vejleder vil løbende tilbyde vejledning i form af før-, under- og eftervejledning i relation til udvalgte patientforløb med henblik på at uddrage læring af praksis. Den uddannelsesansvarlige vil introducere de studerende til organisationen samt ved behov deltage i samtale mellem det kliniske undervisningssted og den studerende. Pædagogisk tilrettelæggelse og tidsmæssig ramme Uge 1. Introduktion: Introduktion til afsnit G Fokus på etablere,(vedligeholde og afvikle) en professionel kontakt Fokus på kommunikationsteknikker Målet er langsomt at blive bekendt med og tryg ved døgnrytmen i afdelingen og lave neutrale ting med patienterne. Den sygeplejestuderende går primært med fast personale i form at en ad hoc vejleder Uge 2. eportfolio og individuel klinisk studieplan: Planlægningssamtale hvor der bliver planlagt vagtplan for hele perioden. Dine timer i klinisk undervisning vil primært fordeles på 4 ugentlige vagter. Du vil altid have dagvagt mandag (klinisk vejleder dag) og enten tirsdag eller onsdag, afhængig af den gruppe, du kommer i. Vagterne er fordelt på dag- og aftenvagter, og enkelte weekendvagter forekommer, hvis det giver mening i forhold til dit patientforløb. Det tilstræbes at lave vagtplanen, så de studerende i afsnit G ikke samtidig er i vagt Planlægningssamtalen tager udgangspunkt i de gensidige forventninger. Til planlægningssamtalen har den studerende gjort sig overvejelser om egne læringsforudsætninger, ønsker til vagtplan, personlige og faglige forudsætninger, egen studieplan og læringsmål. Den studerende tildeles en patient, som så vidt muligt følges gennem hele det kliniske studieforløb Uge 3. Sygeplejeprocessen, mindmap, case omhandlende patient: Opøve evnen til at målrette observationer i forhold til patienten Opøve evnen til at redegøre mundtligt og skriftligt for observationer Side 7 af 9

8 Opøve evnen til at koordinere og samarbejde om en patient Opøve evnen til at kunne identificere og genkende problemstillinger knyttet til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i forhold til patientforløb Fastlagt studieaktivitet er en kommunikationsopgave, som afvikles i 3 6 uge Uge 4. Seminar, relation: Seminar afvikles og tidspunktet koordineres med tilknyttet underviser fra sygeplejerskeuddannelsen Kontaktpersonsfunktionen, hvor den studerende får mulighed for at deltage i vurdering, planlægning, udførelse, evaluering og dokumentation af patientforløbet Uge 5. Seminar, pædagogik. Arbejde med at iagttage og analysere organisatoriske og samarbejdsmæssige forhold knyttet til patientforløbene Deltage i koordinering af samarbejdet omkring fasebehandlingen herunder udarbejdelse af sygeplejediagnoser Uge 6. Kommunikationsopgave. Afvikle fastlagt studieaktivitet Overordnet varetage plejen omkring en patient Opmærksomhed på sine egne begrænsninger Uge 7. Sygeplejeprocessen, relation, pædagogik og kommunikation. Medansvarlig for gennemførelse af forskellige aktiviteter og undervisning Øve observation og kommunikation Afdække vejlednings- og undervisningsbehov. Ovenstående aktiviteter kan være knyttet til morgenmødet, ud af huset aktiviteter, bagning, klargøring af aftensmad, rengøring, værkstedsaktiviteter, frokost ud af huset og støtte i samværstid Uge 8. Eksamen og evaluering Afvikling af intern klinisk prøve Afsluttende evaluering og udfyldelse af elektronisk evalueringsskema Forventninger til den studerende Det forventes at den studerende: til vejledningsmøderne med den kliniske vejleder har ajourført sin eportfolio har forholdt sig til den individuelle kliniske studieplan, således at denne sammen med eportfolio danner udgangspunkt for dagene overholder tidsfrister for aflevering af opgave og forbereder sig til opgavegennemgang planlægger emner/temaer til vejledning og undervisning. selv er ansvarlig for i dagligdagen at opsøge læringssituationer og vejledning Side 8 af 9

9 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer I afsnit G er den kliniske vejleder Tom Nørgaard Kristensen. Tom har været klinisk vejleder i afsnit G siden 2009, har været uddannet sygeplejerske siden Tom blev uddannet til social og sundhedsassistent i Tom har den obligatoriske vejlederuddannelse, som er 1/6 af diplom uddannelsen. Tom har arbejdet i børne- og ungdomspsykiatrien siden Mailadresse: tomkri@rm.dk Telefonnummer: Afsnittes adresse: Center for Spiseforstyrrelser sengeafsnit G, Harald Selmersvej 66, 8240 Risskov Krav vedrørende klinisk pensum Pensum for den kliniske undervisning er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Heraf opgiver den studerende selvvalgt litteratur svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til afsnit G fremgår af pensumlisten, som sendes til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives i eportfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Selvvalgt pensum må ikke indeholde pensum opgivet i de teoretiske moduler i uddannelsen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til intern klinisk prøve på Modul 8 skal den studerende vise studieaktivitet ved: at benytter de relevante lokale undervisningsmuligheder og opsøge læringssituationer i samarbejde med klinisk vejleder at udarbejde og ajourføre individuel klinisk studieplan for perioden at være forberedt til ugentlige vejledningsdage at udarbejder fastlagt studieaktivitet med fokus på kommunikativ aktivitet at udvise engagement, tage ansvar for egen læring og være opsøgende i forhold til læringsmuligheder at forholde sig kritisk og reflekterende at dele sin underen, refleksioner og overvejelser med personalet og vejlederen at vise lyst og vilje til at arbejde med sig selv herunder øge bevidsthed om egne grænser at være forberedt til vejledning at udviser forståelse for at sammenstille teoretisk viden og kliniske erfaringer at beskrive personlige og faglige forudsætninger og forventninger til klinikken at udarbejde og ajourføre den individuelle kliniske studieplan at anvende eportfolio som aktivt studieredskab gennemføre eget og deltage i andre studerendes seminarer Udarbejdet af: Afsnit G, BUC, , Annette Husum, Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, september 2012 Side 9 af 9