Biologiprojekt, spiseforstyrrelser. Linnea, Tamara, Nergiz og Lykke. Hold 604. Problemformulering:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biologiprojekt, spiseforstyrrelser. Linnea, Tamara, Nergiz og Lykke. Hold 604. Problemformulering:"

Transkript

1 Biologiprojekt, spiseforstyrrelser Linnea, Tamara, Nergiz og Lykke Hold 604 Problemformulering: Vi vil forsøge at redegøre for de 5 spiseforstyrrelser, anoreksi, bulimi, BED, ortoreksi og megareksi. Hvordan kommer disse til udtryk og hvilke konsekvenser har de for dem der berøres. Vi vil især belyse det fysiologiske aspekt og se på de samfundsmæssige konsekvenser. Normal kost: Optimalt dagligt energiindtag: En kvinde på 60 kg har brug for ca kj pr. dag. Forkert kost kan føre til undervægt eller overvægt. Det kan måles vha: BMI = vægt i kg :(højde i cm x højde i cm) >19 = undervægtig = normalvægtig <25 = overvægtig <30 = svært overvægtig (fedme) BMI tager dog ikke højde for fedtprocent og kan derfor være misvisende. Fælles for spiseforstyrrelserne er et unaturligt forhold til mad og motion, som gør at man på den ene eller anden måde afviger fra normen. Anoreksi: Anoreksi er en spiseforstyrrelse, også kaldet nervøs spisevægring. Fælles for personer ramt af anoreksi er at de er besatte af 1) begrænset energi-indtag 2) frygt for at tage på i vægt, uanset hvor lidt de vejer 3) forstyrret kropsopfattelse

2 Mange anorektikere har et forvrænget billede af dem selv, som kan manifestere sig ved at de selv tror fuldt og fast på at de er overvægtige på trods af at faktisk er ekstremt undervægtige. Årsagen til at den enkelte person udvikler anoreksi varierer, de mest almindelige faktorer der spiller ind er genetisk arvemasse samt en kombination af miljø-, sociale - og kulturelle betingelser. Anoreksi kan opstå som følge af, at anorektikeren har en følelse af ikke at kunne kontrollere områder af sit liv. Dette opvejes så ved overdreven kontrol over fødeindtag (eller mangel på samme). Anoreksi er ikke et livsstilsvalg, der er gået galt, men en egentlig sindsforstyrrelse. Hvis man ikke griber ind i tide er sygdommen livstruende, da anorektikeren i praksis risikerer at sulte sig selv ihjel, da kroppen begynder at fortære sig selv i mangel på næring. Kilder: Bulimi: Bulimikeren er bange for at tage på, derfor veksles der ofte mellem slanke- og fastekure og overspisningsperioder. På den måde forsøger man at holde maden, vægten og kroppen i balance med hinanden. Kendetegnene ved bulimi er overdrevet spisning, i form af et anfald af grovæderi og efterfølgende udrensning, oftest i form af opkastninger, overdreven motionsdyrkning eller ved indtagelse af en del afføringspiller. Bulimi kan ligne spiseforstyrrelsen anoreksi lidt, anorektikeren vil dog sulte sig ved at kontrollere og begrænse spisningen (selv ved ekstrem undervægt), hvor en bulimiker sagtens kan være normal- eller endda overvægtig. Hvordan kan spiseforstyrrelser påvirke sundheden? Mennesker der lider af bulimi, har lavt selvværd og vil ofte skamme sig når de kaster op; de er flove over dette og skjuler det for omverdenen. Det ses tit hos unge piger, hvor det oftest fremkommer i pubertetsalderen. Her skal man straks gribe ind og forsøge at hjælpe personen, da det kan have konsekvenser for fysiologiske og psykologiske problemer for det enkelte senere hen i livet. Kilder: RAM på biologien, kopi Overspisning (Binge Eating Disorder):

3 Overspisning er, som de førnævnte, en spiseforstyrrelse der udmunder sig i nogle psykiske problemer. Mennesker der overspiser, spiser for at dulme en følelse de ikke kan rumme. Overspisning kaldes også tvangsmæssig overspisning, da det hos overspiseren bliver en besættelse at spise. Der ryger ofte meget mere mad ned, end hvad mennesket har behov for. Mæthedsgrænsen overstiges. På længere sigt fører overspisningen til fedme, da overspiseren i modsætning til fx anorektikeren og bulimikeren ikke vægtregulerer. Kilde 1, kilde 2 Ortoreksi: Ortoreksi betyder rigtig appetit og er en spiseforstyrrelse hvor ortorektikeren har en usund besættelse, af at have en sund livsstil, og frygten for at spise usund mad. Ortorektikeren ligner anorektikeren men hvor en person med anoreksi har forkus på mængden af mad har ortorektikeren fokus på madens kvaltittet. Personer der lider af ortoreksi danner sig deres eget billedet af hvad sund mad og motion er. De opfinder regler og ritualer omkring hvad de kan spise og hvor meget motion de skal dyrk, og planlægger nøje hvornår og hvad de skal spise og hvor mange gange de kan træne i løbet af dagen. Ofte har ortorektikere et behov for flere gange dagligt, at dyrke motion hvor de samme øvelser går igen. De udelukker ekstreme mængder af madvare fra deres kostplan og holder sig til få nøje udvalgte typer mad, som de mener, er det eneste de kan spise. For andre mennesker vil ortorektikeren s madvaner og ritualer omkring motion virke overdrevende og ikke nødvendigvis sunde, men ortorektikeren tror fuldt og fast på at deres vaner er sunde. Dette resultere i af ortorektikeren ofte selv medbringer mad til arrangementer eller helt holder op med at spise med andre mennesker. Som med anoreksi, bulimi og overspisning forhindre ortoreksi personen i at have en normal hverdag. I nyere tid er der kommet et enormt fokus på det at levesundt, og det har ført utallige diæt-, fitness-, slanke- og sundhedskurer med sig. Mange af disse diæter og levemåder bygger på at udelukke nogle grupper af mad og fremhæve andre fx ved at spise storemængder protein og en lille mængde kulhydrat. Disse forskellige tendenser kan blive en hel religion for nogle mennesker. Besættelsen, af den pågældende livsstil, kan eskalere og ende ud i ortoreksi, hvor den ramte ofte selv tilføjer regler og indsnævre diæten yderligger. 2 forklaring på hvordan forskellige former for spiseforstyrrelser kan påvirke sundheden Da ortoretikeren har en så snæver gruppe af madvarer de spiser, kommer de til at mangle mange forskellige grupper af mad kroppen skal bruge. Psykiske tegn på spiseforstyrrelser: overdrevet fokus på kropsform, spisning, mad og vægt

4 irritation og stresset adfærd i forbindelse med måltider intens frygt for at tage på/tabe sig (megarexi) depression og angst koncentrationsbesvær "sort/hvid" tankegang forstyrret kropsbillede lavt selvværd og perfektionisme nærtagenhed omkring bemærkninger vedrørende mad, vægt, kropsform og motion; ekstrem utilfredshed med egen krop Opførsel, som kan tyde på spiseforstyrrelser: slankekure, kalorietælling, undvigelse af fødegrupper misbrug af afføringsmidler, appetitsvækkende stoffer og lignende repetitativ vejning, kigger i spejlet igen og igen osv. forsvinder efter måltider eller hamstrer mad, undgår at spise sammen med andre og asocial opførsel generelt overdreven motion, f.eks. i dårligt vejr eller under sygdom eller skader, samt stress hvis træning ikke er en mulighed radikal ændring i fødevarepræferencer, lyver om intolerancer ritualer i forbindelse med måltider går ekstrem meget op i at tilberede mad til andre, samt opskrifter og ernæring selvskadetendenser, stofmisbrug og selvmordsforsøg Fysiske tegn på spiseforstyrrelser: Ekstremt vægttab eller stor svingning i vægt menstruation ophører/forstyrres hos kvinder, formindsket libido hos mænd besvimelsesanfald, svimmelhed føler sig kold (selv i varme) pga. dårligt blodomløb føler sig oppustet, forstoppet eller udvikling af nye fødevareintolerancer træthed, sover dårligt sløvhed og lavt energiniveau ser bleg ud, indsunkne øjne fin hårvækst dukker op i ansigt og på krop Kilde: Alvorlige fysiologiske konsekvenser ved spiseforstyrrelser Slankemidler og hårde slankekure i kortere tid af gangen kan ødelægge kroppens funktioner, hvis man ikke indtager de rigtige næringsstoffer. Herudover risikerer man nedsat stofskifte, da kroppen

5 går i alarmberedskab. Her vil stofskiftet falde, og energiforbruget formindskes til basalstofskifte. For at vedligeholde kroppen og opretholde en normal funktion (fx kredsløb, nervesystem og immunforsvar), har man brug for en vis mængde af hormonet tyroxin, som udskilles fra skjoldbruskkirtlen. Når man er på en hård kur, falder ens koncentration af tyroxin i blodet. RAM på biologien, kopi Barnløshed/manglende menstruation Ortorektikeren er ofte undervægtig pga. ekstrem kost og motion. Det kan have alvorlige konsekvenser i forhold til muligheden og ønsket om at få børn. Hvis en kvindes BMI er under 18,5 er hun perdefinition undervægtig. Ved undervægt kan hormonerne gå i stå og kvinden vil opleve at menstruation og æggeløsning vil ud blive. Dette sker pga hormoner, som østrogen styrer æggeløsning og menstruation. (det samme gelæder for anorektikeren). Protein Et andet problem der kan opstå i forbindelse med ortoreksi, er mangel på de essentielle aminosyrer. Kroppen har brug fra 22 forskellige aminosyrer til, at dannelsen af proteiner. 9 af disse er essentielle aminosyrer, som kroppen ikke kan danne selv. Altså skal disse 9 aminosyrer optages gennem proteinholdig føde. En ortorektiker der vælger kød og mælkeprodukter fra, eller spiser for lidt af disse kan nemt komme i mangel lysin, som er at af de aminosyrer kroppen ikke selv kan danne. Kroppen bruger blandt andet lysin til at optage kalcium og holde en sund hormonbalance. mi/aminosyrer Forhøjet blodtryk: Forhøjet blodtryk (over 140/90 mmhg) er den vigtigste risikofaktor for blodprop og blødning i hjernen (hjerte-kar slagtilfælde). Det systoliske og diastoliske tryk stiger samtidig med BMI, derfor vil fedme øge risikoen for forhøjet blodtryk. Blandt overvægtige, er der tre gange så mange der har forhøjet blodtryk, i forhold til normalvægtige. Hjerte-kar-sygdomme: Hjerte-kar-sygdomme er sygdomme i hjertets og resten af kroppens arterier (pulsårer). Åreforsnævring er ofte årsagen til sygdommen, og kommer af ophobning af fedtstoffer og kalk i blodårenes vægge. Den øgede åreforkalkning er den væsentligste forklaring på overdødeligheden blandt overvægtige. Men fedme er i sig selv en risikofaktor, fordi overvægten har en direkte indflydelse på funktionen og tykkelsen af venstre hjerteventrikel (venstre hjertekammer) som er ansvarlig for at pumpe blod ud i hele kroppen - ca. 3-6 l. pr. min. Det er derfor yderst farligt

6 hvis der kommer fedt/kalkophobning i venstre hjerteventrikel, da det vil forsage at der ikke kommer tilstrækkeligt blod ud i kroppen. kilde, kilde Diabetes: Det er påvist at fedme øger risikoen for at få type-2 diabetes (gammelmandssukkersyge). Dette ses i figuren nedenfor, der viser sammenhængen mellem BMI og risiko for at få type-2 diabetes. Jo højere BMI, jo større risiko for type-2 diabtetes. Mere end 75 % af alle diabetikere er overvægtige. Type 2 diabetes kommer til udtryk ved at kroppen udvikler insulinresistens. Dette medfører at insulinen fra bugspytkirtlen gennem årene stopper med at virke i kroppen, hvilket betyder at glukosen i blodet ikke optages af cellerne i kroppen. Kroppen skal af med glukosen på en anden måde. Glukosen bliver udskilt fra kroppen i form af sukker i urinen, og dette sker via nyrerne. Nyrerne bliver overbelastet, og kroppens fedt- og kulhydratstofskifte kommer ud af balance. kilde Fysiologiske af jernmangel: Jerns vigtigste opgave er at udgøre den centrale enhed i hæmoglobinmolekylet (kroppens iltbærermolekyle) i de røde blodlegemer. Jernet er ansvarlig for at ilten transporteres rundt i kroppen og er derfor livsvigtigt for et menneske. Derfor kan en der lider af bulimi, risikere en del jernmangel der kan give træthed og måske muskelsvaghed. Disse symptomer optræder allerede før der konstateres blodmangel. Blodmangelen udvikles først efter længere tids jernunderskud, da kroppens jerndepoter i lever, milt og knoglemarv først skal udtømmes. Ud over træthed ville det være bleghed, hjertebanken, hovedpine, svimmelhed, hår tab, tørt hår, hudproblemer og åndenød. Cirka to tredjedele af kroppens samlede jern findes i blodet og musklerne. En tredjedel er lagret i leveren, milten og i den røde knoglemarv, hvor de røde blodlegemer dannes. Hvad sker der hvis en bulimiker kaster op? Fælles skader / effekter af opkastning er: - Synkebesvær - Betændelse og større spytkirtler og bugspytkirtel (det ligner fåresyge, er en opsvulmet under kæben) - indånding af opkastning kan føre til lungebetændelse. - Oppustet hed, forstoppelse og fordøjelsesproblemer. - Blødning fra halsen / munden - Man får skader på spiserøret og ondt i halsen - Sår på fingre, ætsninger af mavesyre - Brystsmerter - Halsbrand, gylp eller mavesyre

7 - Meget sjælden, ved akut tilfælde mave / brystsmerter. Opkastning af store mængder blod, kan skyldes huller i blodkar eller hul i spiserøret. Opkastning giver hypokaliæmi, hvilket kan føre til - Unormal elektrolytter - Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser - Lavt blodsukker (Efter en overspisning på kalorie-tætte fødevarer efterfølgende opkastning, kan der forårsage ekstremt lavt blodsukker. Dette vil føre til svimmelhed, svaghed, og man ville ofte være irritabel. Tændernes betydning ved opkastning: - Tandemaljen er ødelagt som følge af forbrændinger (erosion). Dette skyldes hyppige opstød / opkastning. Kemiske forbrændinger forekommer på tungen ved siden af tænder. - Der er mere modtagelige for tankøds betændelse - Man kan i værste fald miste tænder. - Dehydrering, som er en af de mest almindelige konsekvenser ved opkastning, fører også til reduceret spytsekretion. Det kan føre til huller i tænderne, fordi spyt normalt ville neutralisere syren, ved at producerer bakterier i mundhulen. - Hyppig indtagelse af mad eller hyppige indtag af sure frugter og sukkerholdige drikkevarer. Immunforsvaret Kroppens hvide blodlegemer bekæmper sygdomme og infektioner, men immunforsvaret kan svækkes som følge af forkert ernæring, hvis man f.eks. mangler jern og zink i sin kost. Kilde: Biologibogen, Nucleus, s. 80, fig.3.4 Hvorfor og hvordan opstår spiseforstyrrelser? Mange spiseforstyrrelser opstår som følge af mangel på kontrol: Man har ikke kontrol over sine omgivelser, men kan selv bestemme over sin krop.

8 I vesten har vi igennem flere årtier opbygget et modeideal, som ligger meget langt fra hvad der egentlig er sundt, og det har også medvirket til at mange, især unge piger, tror de skal leve op til dette. Forældre bærer også ofte en del af ansvaret, f.eks. ved at indoktrinere børn til at have et bestemt forhold til mad. Samfundsmæssige problematikker i forbindelse med spiseforstyrrelser På baggrund af de fysiske konsekvenser af spiseforstyrrelser, må vi vurdere at de koster samfundet dyrt at behandle. Det registrerede antal af folk med spiseforstyrrelser i 2005 var på hvoraf fordelingen lå således: Anoreksi: 5000 Bulimi: Overspisning: Hvis en patient skal behandles for fx anoreksi betyder det, at han/hun højst sandsynligt skal have en indlæggelse over en længere periode som vil betyde at personen ikke er aktiv på arbejdsmarkedet, samtidig med at der bliver brugt penge på behandling. Den gennemsnitlige sygdomsvarighed for anoreksi er 3-6 år fra patienten bliver registreret. Det vil sige at sygdommen reelt godt kan have varet meget længere end 3-6 år, fordi der kan gå mange år, hvor den, der er syg, måske ikke vil erkende, at hun/han har en spiseforstyrrelse og derfor ikke søger behandling. Eller det kan være, at vedkommende ikke har været syg nok til, at nogen tog hende/ham alvorligt. Efter mindre end 4 år er gennemsnitligt 33 % af anoreksipatienter raske Efter 4-10 år er gennemsnitligt 47 % raske Efter mere end 10 år er gennemsnitligt 73 % raske % har et kronisk eller meget langvarigt sygdomsforløb For både anoreksi og bulimi er tilbagefaldshyppigheden desuden rapporteret til at ligge mellem %. Dvs. at % får anoreksi eller bulimi igen, selvom man troede, de var raske. Kilde:

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om

Læs mere

Type 1 diabetes patientinformation

Type 1 diabetes patientinformation patientinformation Side 2 Introduktion er en kronisk sygdom, der opstår ved, at kroppen danner antistoffer mod de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Årsagen til type 1 diabetes er endnu ikke

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning

Spiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning Spiseforstyrrelser Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning www.spiseforstyrrelser.net Åben anonym rådgivningr 78473349/21370193 Program Hvad er spiseforstyrrelser? Hvorfor

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave Halsbrand, sur mave og mavesår Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Overspisning- Tankernes magt

Overspisning- Tankernes magt Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017 Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre?

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Spiseforstyrrelser forebyggelse, opsporing og behandling

Spiseforstyrrelser forebyggelse, opsporing og behandling Spiseforstyrrelser forebyggelse, opsporing og behandling Oplæg d. 10 oktober 2018 v. Lene Haulund Aut. Psykolog, godkendt Specialist i Psykoterapi Disposition 1. Spiseforstyrrelses diagnoser 2. Forekomst

Læs mere

Danskernes sundhed. Det Nationale forebyggelsesråd. Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred.

Danskernes sundhed. Det Nationale forebyggelsesråd. Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred. Danskernes sundhed Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred. Der er forskellige faktorer, som påvirker vores sundhedstilstand. Man kan groft dele disse faktorer i to hovedgrupper: 1. Faktorer,

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør

Læs mere

Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse

Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse Theresa Abegg Ledende Psykoterapeut LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 1 Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Af Fitnews.dk - onsdag 24. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/traen-dit-blodtryk-sundere-sadan-gor-du/ Et kronisk forhøjet blodtryk er en stor og den

Læs mere

RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN 16-59 ÅR

RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN 16-59 ÅR RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN 16-59 ÅR Forekomster og sammenhænge med andre risikofaktorer Epidemiologi Kontinuert spektrum Spektrum hypotesen Fællestræk ved spiseforstyrrelser

Læs mere

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

Vi som danskerne spiser i gennemsnit 2,5 kg sukker om måneden.

Vi som danskerne spiser i gennemsnit 2,5 kg sukker om måneden. Det er for de fleste en udfordring at lave om på kosten. MEN hvis der er en ting der virkelig kan gøre en forskel så er det dit forbrug af sukker. Når sukker og fedt er blevet din værste fjende nummer

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

DIABETES OG SVANGERSKAB

DIABETES OG SVANGERSKAB DIABETES OG SVANGERSKAB Hvad er diabetes? Diabetes påvirker den måde, hvorpå kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et sukkerstof kaldet glukose. Glukose er det brændstof,

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Diabetes i tal Brainstorm på Sygdom Fakta om diabetes Refleksionsøvelse: Mit liv med diabetes (tegn) Sidemandsdrøftelse Medicinsk behandling/rejser

Læs mere

Type 2 diabetes patientinformation

Type 2 diabetes patientinformation patientinformation Side 2 Ny med type 2 diabetes Du har fået konstateret type 2 diabetes, og du vil opleve at få mange råd og anbefalinger om sund livsstil og medicinsk behandling. Du kan sagtens have

Læs mere

HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE

HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE NAVN: ADRESSE + POST NR.: ALDER/FØDSELSDATO: ÆGTESKABSSTATUS + BØRN & BØRNEBØRN: TELEFON & MOBIL NR: Angiv venligst grunden til at du ønsker homøopatisk behandling & hvad

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Phytokost Funder Løbeklub

Phytokost Funder Løbeklub Kost og træning Phytokost Funder Løbeklub Phytokost - præsentation Jytte Langkjær - Phytokost Personlig kostvejledning Coaching og personlig udvikling Analyser, stofskiftemåling, body-age Madværksted Sundere

Læs mere

HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE

HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE NAVN: ADRESSE: ALDER/FØDSELSDATO: ÆGTESKABSSTATUS: BØRN & BØRNEBØRN: Angiv venligst grunden til at du ønsker homøopatisk behandling & hvad din forventninger er til behandlingen?

Læs mere

Guide. forbrændingen. Få gang i. sider. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Krop i balance med Anna Bogdanova.

Guide. forbrændingen. Få gang i. sider. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Krop i balance med Anna Bogdanova. Foto: Scanpix Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Få gang i forbrændingen Krop i balance med Anna Bogdanova Krop i balance med Anna Bogdanova INDHOLD: Få gang i forbrændingen...4-6

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Sundhed og fysisk aktivitet

Sundhed og fysisk aktivitet Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at

Læs mere

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hjælp! Min prinsesse har en spiseforstyrrelse Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hvad stiller jeg op med min datters anoreksi? Spørgsmålet får jeg som rådgiver i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser

Læs mere

om spiseforstyrrelser

om spiseforstyrrelser LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade om spiseforstyrrelser lmsnyt.dk En tanke til dig Når du står med denne brochure i hånden, er det måske, fordi du selv eller en af dine nærmeste

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Kort fortalt. Følgesygdomme til diabetes

Kort fortalt. Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes FØLGESYGDOMME TIL DIABETES Både mennesker med type 1-, type 1½- og type 2-diabetes kan udvikle følgesygdomme til diabetes. Fysiske og psykiske. Risikoen stiger med

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder) Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Guide: Sov godt - og undgå overvægt

Guide: Sov godt - og undgå overvægt Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

GRAVIDITET OG DIABETES

GRAVIDITET OG DIABETES GRAVIDITET OG DIABETES Diabetes og svangerskap_a5_2017 DK.indd 1 26.06.2018 08:22 Hvad er diabetes? Diabetes påvirker den måde, hvorpå kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Stævne: Ernæring Udstyr Koncentration og viljen til at yde Træner = autoritet Forældre = tilskuere/hjælpere

Stævne: Ernæring Udstyr Koncentration og viljen til at yde Træner = autoritet Forældre = tilskuere/hjælpere Ansvaret for træning deles mellem træner og svømmer Før/efter træning: Melde afbud Sørge for ordentligt udstyr Komme til tiden Ordentlig ernæring Påklædning i forhold til årstid Søvn Disciplin i fritiden

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre? Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du

Læs mere

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Madfakta og Madmyter

Madfakta og Madmyter Madfakta og Madmyter Dagen i dag Madfakta Madmyter Sundhed Forbud og restriktioner Så hvordan taber man sig? Madfakta Kulhydrat Hvorfor har vi brug for kulhydrater? Hjernens primære energikilde Bruges

Læs mere

Kost og motion til Rygmarvsskadede

Kost og motion til Rygmarvsskadede Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere