«Ejers_navn» «Ejers_CO_navn» «Ejers_adresse» «Ejers_udvidede_adresse» «Postdistrikt» Den 7. november 2016

Transkript

1 «Ejers_navn» «Ejers_CO_navn» «Ejers_adresse» «Ejers_udvidede_adresse» «Postdistrikt» Den 7. november 2016 Notat om ralfodring kystbeskyttelse ved Dybesø I tillæg til det tidligere fremsendte materiale i sagen om kystbeskyttelse ved Dybesø har vi lavet et notat om ralfodring. På borgermødet blev det oplyst, at erfaringerne fra områdets beboere viser, at ralfodring er unødvendig for at beskytte kysten. Vi vil selvfølgelig gerne have, at I grundejere tager stilling til projektet på et så oplyst grundlag som overhovedet muligt. Derfor håber vi, at vedhæftede notat kan bidrage til at forklare, hvorfor ralfodring efter kommunens vurdering hænger uløseligt sammen med den eksisterende tilladelse og beskyttelse af de eksisterende anlæg og kysten i øvrigt. Notatet skal også ses som et supplement til kommunens skrivelse d. 28. september 2016, hvor vi i den økonomiske oversigt anvendte Kystdirektoratets nøgletal for initialstrandfodring. Som også oplyst på borgermødet afhænger den endelige pris af licitationsresultatet. Kopi af denne skrivelse er sendt til: Kystdirektoratet, kdi@kyst.dk Danmarks Naturfredningsforening, odsherred@dn.dk Friluftsrådet, fr@friluftsraadet.dk Grundejernes Landsorganisation (hedder i vore dage Ejendomsforeningen Danmark ), info@ejendomsforeningen.dk Fritidshusejernes Landsforening, sekretariat@mitsommerhus.com Dybesø Grundejerforening, baadsmand@vip.cypercity.dk Rørvig By og Land, nukander@nyka.dk Vedlagt: Notat om ralfodring ved Dybesø. Venlig hilsen Natur, Miljø og Trafik Ref.: RAK Sag: Dok.: Vedr. ejd.nr.: Kontakt Natur, Miljø og Trafik Nyvej Højby Direkte: Mobil: Afdelingstelefon: Fax: Post Odsherred Kommune Nyvej Højby kommune@odsherred.dk CVR: Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag Telefontider Mandag-torsdag Fredag Rasmus Kruse Andreasen Landskabsforvalter, MEEL raka@odsherred.dk

2 Initialer: RAKA Sag: Dok.: Oprettet: 7. november 2016 Notat om ralfodring ved Dybesø Er der behov for strandfodring ved Dybesø? Det spørgsmål blev undersøgt allerede, da man projekterede kystbeskyttelsesanlægget i slutningen af firserne. Også efterfølgende har emnet været beskrevet i diverse rapporter og breve. Svaret er uden tvivl ja. I det efterfølgende forklares hvorfor og der gives et bud på de nødvendige ralmængder. Der beregnes et behov på minimum m3 ral. Prisen er ukendt. Strandfodring på land I Vestsjællands Amts tilladelse til anlægget fra 5. oktober 1989 følger det: For at imødegå problemer med læsideerosionen fra bølgebrydergruppen, er det nødvendigt at tilføre materiale til strækningen. Der udlægges 15 m3 ral pr. meter. Det blev dengang til ca m3 ral. På billedet herunder kan man se, at der blev lagt ral helt ud til bølgebryderne. Kortudsnittet er fra en opmåling af det udførte arbejde og billedet er taget i april 1990.

3 De 15 m 3 ral pr. meter blev udlagt til kote 0,5 meter ud til bølgebryderne, som man også kan se på opmålingen og billedet herover. I vore dage ser strækningen ud som vist herunder. Den del af terrænet der ligger under kote 0,5 meter er vist som luftfoto og den del af terrænet der ligger over kote 0,5 meter viser terrænkoterne som opmålt ved flyskanning i Man kan konkludere ud fra kortet, at der ikke længere ligger ral i kote 0,5 meter ud til bølgebryderne. Skal læsideerosionen imødegås, skal stranden altså fyldes op igen til kote 0,5 meter. Ralfodringen forebygger tillige skader på skræntsikringen foran husene og det såkaldte erosionsskår på matr. nr. 25ae. På tværsnittene herunder kan man se strandprofilet som udført i 1990 og som opmålt i 2014 (snit mellem bølgebryder 5 og bølgebryder 6): Snit som udført : 2/6

4 Snit 2014-opmåling: På kortet herunder er indtegnet det areal, der blev ralopfyldt i Via et højdemodelleringsprogram kan vi bestemme volumen fra kote 0 til kote 0,5 meter i det skraverede område. Resultatet viser, at der i 2014 var behov for ca m 3 ral. Dette svarer til ca. 5 m 3 pr. meter. I 1990 lagde man som beskrevet 15 m 3 pr. meter. Dertil skal lægges mængden fra havbunden til kote 0, men vi har desværre ikke opmålinger til at bestemme denne mængde. Det anslås derfor, at der skal anvendes m 3 ralmateriale. 3/6

5 Strandfodring på søterritoriet Vigtig for områdets beskyttelse er ikke mindst havdybderne ud for bølgebryderne. Det er således vigtigt at forstå, at havdybden er med til bestemme omfanget af de skader, der forårsages af bølgerne. Det er for omfattende at beskrive hvorfor her, men der henvises til Kystdirektoratets Kystanalyse 1 (læs fra side 25). Ser vi på de havdybdemålinger vi har fra 1987, 2006 og 2015 (indtegnet herunder), kan man tydeligt se, at det er blevet dybere de sidste 10 år i den østlige ende. Dvs. kotelinjerne rykker nærmere kysten. Som man også kan se, er kote -3,0-linjen næsten uændret i den vestlige ende, men det er jo også efter lærebogen, for hele hensigten med bølgebrydere er jo at stjæle det materiale, der vandrer langs kysten. Ser man på kote 4,0 ser det imidlertid ud til, at også den linje rykker nærmere. Dvs. kystprofilet bliver stejlere. Det kan måske synes irrelevant, men man skal forestille sig, at bølgerne når det er storm og højvande brydes nærmere kysten end for 10 år siden, hvorved bølgebrydere og kystværn også rammes med større styrke. Det er en lumsk fare, for man lægger ikke mærke til den i dagligdagen. Kysten ligner jo sig selv. Man kan beskrive det billedeligt, sådan at faren (dybden) for hvert år rykker nærmere og nærmere som et lumsk rovdyr, der ligger på lur under overfladen. Spørgsmålet er herefter, om vi skal ignorere faren og de forudsigelige skader på anlæg og nabokyststrækning den medfører? 1 4/6

6 Læsideerosion I tillæg til beskyttelse af de eksisterende anlæg er der et uafklaret spørgsmål, om den læsideerosion anlæggene har medført på østsiden. Ser man på havdybderne, synes kote -3,0-linjen at være rykket markant tættere på kysten siden Uanset der foregår en naturlig tilbagerykning, vurderes en tilbagerykning af kystprofilet på 2,8 meter pr. år (kote -3,0-linjen er ud for matr. nr. 25t rykket 75 meter tilbage på 28 år) at ligger over den naturlige rate. At dømme ud fra linjernes forløb, ser det yderligere ud til, at tilbagerykningen måske er endnu større mod øst. Geoteknisk Institut lavede i 1994 et notat, hvor netop forholdene mellem matr. nr. 25s og 16t blev beskrevet. Geoteknisk Institut skrev: Der foreligger, såvidt vi er orienteret, p.t. ingen detaljerede kysttekniske informationer for området,,. Det fremgår dog, at nettostrømningen/-transporten er i retning mod NØ. Som følge heraf vil de udførte kystsikringstiltag i sagens natur bevirke en intensiveret erosion på kyststrækningen øst herfor (herunder bl.a. matr. nr. 25dø og 25ah). Spørgsmåler er herefter, hvor meget de udførte anlæg har intensiveret erosionen. Geoteknisk Institut henviste til, at: den gennemsnitlige kysterosion på strækningen i perioden 1922 til 1994 kan beregnes til ca. 0,4 m pr. år (baseret på mundtlige oplysninger om afstandene til kystlinjen fra faste landpunkter), den gennemsnitlige kysterosion kunne i 1987 beregnes til ca. 1 m pr. år (baseret på profilanalyser, DHI rapport 1987(?)), den gennemsnitlige kysterosion i perioden kunne beregnes til ca. 1,5 m pr. år (baseret på HS&S rapport ), den gennemsnitlige kysterosion i perioden 1987/ kunne beregnes til ca. 4 m pr. år (baseret på HS&S rapport ), erosionen fra 1991 til 1992 kunne konstateres at være i størrelsesordenen ca. 4 m pr. år (baseret på HS&S rapport ),. Dvs. tilbagerykningen i kystprofilet skulle have været meter i stedet for de målte 75 meter. Altså en forøgelse på meter (hvis vi antager den naturlige tilbagerykning er 0,4-1,5 meter). At selve kystlinjen er rykket ca. 40 meter tilbage, ligger lige uden for det beskrevne naturlige erosionsinterval på meter. Dette skal naturligvis ses i sammenhæng med ralfodringen i 1990, som må have vandret ned langs kysten og samtidig været med til at hindre erosionen. Dvs. nu hvor den oprindelige ralfodring er opbrugt, og den aktive kystzone er rykket markant tættere på kysten, må der forudsiges en større erosion i de kommende år. Da vi desværre ikke har pejledata på søterritoriet øst for anlæggene, kan vi imidlertid kun gisne. Af de pejlinger vi har, synes der dog at være sket en accelereret erosion ud til den aktive zone. Da anlæggene kan påvirke det internationale beskyttelsesområde Flyndersø, skal vi desuden udvise et skærpet forsigtighedsprincip. Det skal fuldstændig kunne udelukkes, at anlægget har en negativ effekt for beskyttelsesområdet. Under henvisning til den almindelige viden om kysterosionsprocesser og billedet af en accelereret erosion på søterritoriet, kan vi ikke afvise, at 5/6

7 anlæggene har og vil få - en negativ effekt på det internationale beskyttelsesområde. For at kunne udelukke en negativ påvirkning af beskyttelsesområdet, foreslås retablering af stranden som vist herunder: Opfyldningszonen er beregnet til m 3 fra kote 0-0,5 m. Vandfladen er 3800 m 2. Hvis vi antager gennemsnitsdybden er 0,4 m er opfyldningsbehovet til kote 0 m yderligere m 3. I alt ca m 3. Ralfodring ud til den aktive zone Det kan diskuteres, om der også er behov for at beskytte foran anlæggene og læsideerosionsopfyldningen som en forebyggelse. Vi håber Kystdirektoratet evt. vil være behjælpelig med at fastslå et sådan behov. Hældningen på 1:18 svarer til hældningen som opmålt marts 1991: 6/6