Det europæiske selskab (SE)

Transkript

1 ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Det europæiske selskab (SE) Debatoplæg vedrørende selskabsretlig indarbejdelse af Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 om statut for det europæiske selskab (SE)

2 Side 2 af 123 Indholdsfortegnelse Resumé Indledning Baggrund Rapportens formål og indhold Afgrænsning Forordningens indarbejdelse i dansk ret Indledning Forslag til indarbejdelse af forordningen i dansk ret Forordningens retskildehierarki og renvoi-regler Forordningens indhold Almindelige bestemmelser Stiftelse af et SE-selskab Stiftelse af SE-selskab ved fusion (artiklerne 2, stk. 1, og 17-31) Stiftelse af SE-holdingselskab (artiklerne 2, stk. 2, og 32-34) Stiftelse af fælles SE-datterselskab (artiklerne 2, stk. 3, og 35-36) Omdannelse til SE-selskab (artiklerne 2, stk. 4, og 37) SE-selskabets stiftelse af SE-datterselskaber (artikel 3, stk. 2) Registrering og offentlighed Flytning til et andet medlemsland SE-selskabets struktur og opbygning Indledning Det to-strengede ledelsessystem Det en-strengede ledelsessystem Fælles regler for det en-strengede og det to-strengede ledelsessystem Mulighed for at vedtage passende foranstaltninger for det ledelsessystem, der ikke findes i det pågældende medlemsland Generalforsamlingen Regnskab og revision Opløsning og konkurs Omdannelse af et SE-selskab til et aktieselskab Øvrige regler Aktieselskabslovens ledelsessystem i forhold til forordningen Indledning Dansk ret Rubricering af det danske ledelsessystem i forhold til forordningens ledelsessystemer Områder, hvor forordningen fastsætter, at der skal lovgives Indledning Sanktioner ved overtrædelse af kravet om sammenfald mellem vedtægtsmæssigt hjemsted og hovedkontoret (artikel 64, stk. 1-3)...43

3 Side 3 af Medlemslandet skal træffe alle passende foranstaltninger for at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen (artikel 68, stk. 1) Udpegelse af kompetente myndigheder og registreringsspørgsmål (artikel 68, stk. 2) Områder, hvor forordningen fastsætter, at der kan lovgives Indledning Bør et selskab, der ikke har sit hovedkontor i EU, kunne deltage i stiftelsen af et SE-selskab? (artikel 2, stk. 5) Bør et SE-selskab pålægges at placere sit hovedkontor og det vedtægtsmæssige hjemsted i samme kommune? (artikel 7, 2. pkt.) Bør der vedtages bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af minoritetsaktionærer, der udtaler sig mod et SE-selskabs a) flytning, b) fusion eller c) stiftelse af SE-holdingselskab? (artiklerne 8, stk. 5, 24, stk. 2 og 34) Godtgørelse ved flytning af at SE-selskabets kreditorer og andre rettighedshavers interesser er beskyttet (artikel 8, stk. 7, 1. afsnit) Udvidelse af kravet om godtgørelse af passende beskyttelse til også at gælde forpligtelser, der opstår inden flytningen (artikel 8, stk. 7, 2. afsnit) Bør en myndighed kunne modsætte sig, at et SE-selskab a) flytter hjemsted eller b) deltager i stiftelsen af et SE-selskab gen...59 nem fusion begrundet i samfundshensyn? (artiklerne 8, stk. 14, og 19) Skal det være muligt for et SE-selskabs ledelses- eller administrationsorgan at ændre vedtægterne uden en generalforsamlingsbeslutning, hvis vedtægterne er i modstrid med ordninger for medarbejderindflydelse? (artikel 12, stk. 4, 2. afsnit) Bør der gælde lempeligere krav ved fusion mellem moderselskaber og delvist ejede datterselskaber? (artikel 31, stk. 2, 2. afsnit) Skal omdannelse til et SE-selskab gøres afhængig af kvalificeret flertal eller enstemmighed i bestyrelsen? (artikel 37, stk. 8) Skal der i det en-strengede og to-strengede ledelsessystem udpeges en eller flere administrerende direktører med ansvar for den daglige ledelse? (artiklerne 39, stk. 1, 2. pkt., og 43, stk. 1, 2. pkt.) Skal ledelsesorganets medlemmer i det to-strengede ledelsessystem vælges af generalforsamlingen? (artikel 39, stk. 2, 2. afsnit) Skal der fastsættes begrænsning af den periode, hvor et medlem af tilsynsorganet i tilfælde af forfald i ledelsesorganet kan sidde i ledelsesorganet? (artikel 39, stk. 3, sidste pkt.) Bør der fastsættes et minimumsantal og/eller et maksimumsantal for antallet af medlemmer i ledelsesorganet eller tilsynsorganet i det tostrengede ledelsessystem og for administrationsorganet i det en-strengede ledelsessystem? (artiklerne 39, stk. 4, 2. pkt., 40, stk. 3, og 43, stk. 2) Vedtagelse af passende foranstaltninger, hvis der ikke i national ret er bestemmelser om et to-strenget ledelsessystem (artikel 39, stk. 5) Skal hvert medlem af tilsynsorganet have mulighed for at forlange oplysninger af ledelsesorganet i det to-strengede ledelsessystem? (artikel 41, stk. 3, 2. pkt.)...77

4 Side 4 af Vedtagelse af passende foranstaltninger, hvis der ikke i national ret er bestemmelser om et en-strenget ledelsessystem (artikel 43, stk. 4) Skal det inden for det to-strengede ledelsessystem fastsættes, at tilsynsorganet selv kan bestemme, at visse dispositioner kræver dets godkendelse? Skal det fastsættes, hvilke kategorier af dispositioner der mindst skal være anført i vedtægterne? (artikel 48, stk. 1, 2. afsnit, og stk. 2) Beslutningsdygtige antal og beslutningstagningen i tilsynsorganet (artikel 50, stk. 3) Skal der fastsættes en regel om, at den første generalforsamling kan afholdes senest atten måneder efter SE-selskabets stiftelse? (artikel 54, stk. 1, 2. pkt.) Minoritetsaktionærers ret til at forlange generalforsamlingen indkaldt (artikel 55, stk. 1) Aktionærernes ret til at få sat punkter på dagsordenen (artikel 56) Mulighed for simpelt flertal til at ændre vedtægterne (artikel 59, stk. 2) Mulighed for angivelse af SE-selskabets kapital i national valuta (artikel 67, stk. 1) Valutaenhed ved opstilling af årsregnskaber m.v. (artikel 67, stk. 2) Områder, hvor forordningen henviser til national ret Indledning Bestemmelser om enkeltmandsselskaber (artikel 3, stk. 2, 3. pkt.) Kapitalkrav ved udøvelse af særlig virksomhed (artikel 4, stk. 3, smhm. artikel 9, stk. 3) SE-selskabets kapital (artikel 5) Offentliggørelse af flytningsplan (artikel 8, stk. 2) Fyldestgørelse eller sikring af betalinger til offentlige organer (artikel 8, stk. 7, 3. afsnit) Formalia ved registrering i det medlemsland, hvor det nye hjemsted er beliggende (artikel 8, stk. 9) Anvendelse af national ret på SE-selskabet, hvor spørgsmål ikke er reguleret i forordningen (artikel 9, stk. 1, litra c, ii) Virksomhed omfattet af særlige bestemmelser i national ret (artikel 9, stk. 3) Offentliggørelse af dokumenter og oplysninger i henhold til forordningen (artikel 13) SE-selskabets stiftelse (artikel 15) Anvendelse af national ret på SE-selskabets stiftelse ved fusion, hvor spørgsmålet ikke er reguleret i forordningen (artikel 18) Offentliggørelse af oplysninger ved fusion (artikel 21) Beskyttelse af rettighedshavere ved fusion (artikel 24, stk. 1) Kontrol af fusionens lovlighed (artikel 25, stk. 1) Nationale procedurer for kontrol og ændring af aktiernes ombytningsforhold (artikel 25, stk. 3) Offentliggørelse af fusionens gennemførelse (artikel 28)...108

5 Side 5 af Fusionens retsvirkning overfor tredjemand (artikel 29, stk. 3) Fusion mellem et moderselskab og dets 100% ejede datterselskab (artikel 31, stk. 1, 2. pkt.) Fusion mellem et moderselskab og dets mere end 90%, men mindre end 100% ejede datterselskab (artikel 31, stk. 2) Offentliggørelse af stiftelsesplan ved stiftelse af et SE-holdingselskab (artikel 32, stk. 3) De sagkyndiges undersøgelse af stiftelsesplanen ved stiftelse af et SEholdingselskab (artikel 32, stk. 4, 1. pkt.) Bekendtgørelse, når betingelserne for stiftelse af et SE-holdingselskab er opfyldt (artikel 33, stk. 3) Stiftelse af et SE-datterselskab (artikel 36) Offentliggørelse af omdannelsesplan ved omdannelse af et aktieselskab til et SE-selskab (artikel 37, stk. 5) Udpegelse af sagkyndige ved aktieselskabers omdannelse til SEselskab (artikel 37, stk. 6) Generalforsamlingens beslutning om omdannelse (artikel 37, stk. 7) Juridiske personer som medlemmer af SE-selskabets organer (artikel 47, stk. 1) Habilitetskrav til personerne i SE-selskabets organer (artikel 47, stk. 2, litra a) Valgbarhed (artikel 47, stk. 3) Minoritetsaktionærer, andre personer eller myndigheders adgang til at udnævne en del af selskabsorganernes medlemmer (artikel 47, stk. 4) Tavshedspligt i SE-selskabets organer (artikel 49) Erstatningspligt for medlemmer af SE-selskabets organer (artikel 51) Generalforsamlingens kompetence (artikel 52, 2. afsnit) Generalforsamlingens tilrettelæggelse, forløb og afstemningsprocedurer (artikel 53) Generalforsamlingens mødehyppighed (artikel 54, stk. 1, 1. pkt.) Kompetent myndighed eller at andet organs indkaldelse af generalforsamlingen (artikel 54, stk. 2) Minoritetsaktionærernes mulighed for at forlange generalforsamlingen indkaldt (artikel 55, stk. 1) Majoritetskrav på generalforsamlingen (artikel 57) Majoritetskrav ved generalforsamlingens vedtægtsændringer (artikel 59, stk. 1) Årsregnskab (artikel 61) Opløsning, likvidation, konkursbehandling og betalingsstandsning (artikel 63) Omdannelse af et SE-selskab til et aktieselskab (artikel 66, stk. 6) Bilag 1: Stiftelsesmåder Bilag 2: Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE)...123

6 Side 6 af 123 Resumé Baggrund Den 8. oktober 2004 træder rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE) og direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse i kraft. Et SE-selskab skal være en europæisk selskabsform for grænseoverskridende samarbejde i aktieselskabsform. Forordningen indeholder bl.a. bestemmelser om, hvordan et SE-selskab kan stiftes, og hvordan det skal være organiseret. På flere områder overlader forordningen den nærmere regulering til medlemslandene. Rapportens indhold og afgrænsning Rapporten skal ses som et debatoplæg vedrørende forslag til selskabsretlig indarbejdelse af forordningen i dansk ret. Formålet er at analysere, i hvilket omfang der i Danmark er behov for supplerende selskabsretlig lovgivning til indarbejdelse af forordningen i dansk ret. Rapporten er udsendt til en række ministerier, styrelser og organisationer med henblik på så tidligt som muligt at få inddraget relevante interessenter til brug for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udarbejdelse af udkast til forslag til lov, som skal administrere forordningen. Rapporten består af to dele: I første del af rapporten (kapitel 1-5) beskrives, i hvilken form forordningen tænkes indarbejdet i dansk ret, forordningens hovedindhold gennemgås, og det diskuteres, hvordan det danske ledelsessystem skal rubriceres i forhold til forordningens ledelsessystemer. I anden del af rapporten (kapitel 6-8) analyseres, hvorledes forordningens bestemmelser kan indarbejdes i dansk ret. Det undersøges bl.a., hvordan Danmark skal forholde sig til de bestemmelser, hvor forordningen overlader det til medlemslandene at fastsætte nærmere regler. Endvidere undersøges, i hvilket omfang aktieselskabsloven fungerer som baggrundsret, herunder om den kan anvendes som baggrundsret i den nuværende udformning, eller om ændringer eller suppleringer vil være at foretrække. Rapporten undersøger primært, hvordan forordningen kan indarbejdes i forhold til den lovgivning, som selskabsretligt skal indarbejde forordningen i dansk ret. Derudover undersøges, i hvilket omfang der i en følgelov skal foretages konsekvensændringer i øvrig selskabsretlig lovgivning, som henhører under Erhvervs- og Selskabsstyrelsens område. Øvrige retsområder skatteret, konkurrenceret, den finansielle lovgivning og særlovgivningen i øvrigt er ikke medtaget i analysen. Rapporten er bl.a. udsendt til de ressortministerier, som disse lovområder henhører under med anmodning om, at de gennemgår, om der er behov for ændringer i deres lovgiv-

7 Side 7 af 123 ning, herunder om eventuelle ændringer ønskes medtaget i den følgelov, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foreslår udarbejdet med konsekvensrettelser i selskabsretlig lovgivning og eventuel øvrig relevant lovgivning. Spørgsmålet om medarbejderindflydelse i SE-selskaber er heller ikke medtaget i denne analyse, da dette område henhører under Beskæftigelsesministeriets område. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indgår i et tæt samarbejde med Beskæftigelsesministeriet med henblik på implementering af medarbejderdirektivet. Indarbejdelse af forordningen i dansk ret Forordninger er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hvert medlemsland, jf. artikel 249 i Traktaten. Hvis et forhold derfor er reguleret i forordningen, må der ikke fastsættes bestemmelser om det samme forhold. Der skal i princippet heller ikke indføres nationale regler om spørgsmål, som ikke er reguleret direkte i forordningen. Det skyldes, at forordningen i artikel 9 indeholder nærmere bestemmelser om, hvad der gælder i disse tilfælde. Af artikel 10 følger endvidere, at et SE-selskab med forbehold af bestemmelserne i forordningen skal behandles som et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i det medlemsland, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Dette indebærer, at det ikke er muligt for et medlemsland medmindre det følger direkte af forordningen at særbehandle SE-selskaber i forhold til nationale aktieselskaber. De rettigheder og pligter, som et nationalt aktieselskab har i henhold til medlemslandets nationale lovgivning, skal altså som udgangspunkt gælde for SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i medlemslandet. Der vil dog ofte være behov for på nationalt plan at fastsætte en række supplerende regler af hensyn til anvendelsen af en forordning. Der er således en række områder, som giver anledning til at overveje, om forordningen skal suppleres med dansk lovgivning. Forordningen angiver nemlig, at medlemslandene i visse tilfælde er pligtige til at fastsætte regler i national ret, og i andre tilfælde, at medlemslandene kan vælge at fastsætte regler i national ret. Endelig henviser forordningen på en række områder til national ret som udfyldende baggrundsret, hvorfor der kan blive behov for at foretage konsekvensrettelser heri. Det foreslås derfor i rapporten, at der udarbejdes en SE-lov til administration af forordningen og en følgelov med konsekvensændringer i selskabsretlig lovgivning og eventuel øvrig relevant lovgivning. Sammenfatning af forslagene Forordningen pålægger medlemslandene at fastsætte regler om sanktioner ved overtrædelse af kravet om sammenfald mellem vedtægtsmæssigt hjemsted og hovedkontoret (artikel 64, stk. 1-3), passende foranstaltninger for at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen (artikel 68, stk. 1) og regler om udpegelse af kompetente myndigheder og om registrering af SE-selskaber (artikel 68, stk. 2). Disse områder gennemgås nærmere i kapitel 6. Sammen-

8 Side 8 af 123 fattende foreslås det, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal være registreringsmyndighed for SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark. Derudover giver forordningen medlemslandene mulighed for at fastætte regler inden for en lang række områder. Disse områder gennemgås nærmere i kapitel 7. Sammenfattende foreslås det, at der ved vurderingen af, om en hjemmel skal udnyttes, tages udgangspunkt i et princip om at ligge så tæt som muligt op ad det for aktieselskaber kendte. Følgende er en sammenfatning af disse bestemmelser, som giver mulighed for at fastsætte regler i national ret om SE-selskaber: Bør et selskab, der ikke har sit hovedkontor i EU, kunne deltage i stiftelsen af et SE-selskab? (artikel 2, stk. 5) Det foreslås, at hjemlen udnyttes, da det giver lighed med reglerne for aktie- og anpartsselskaber. Bør et SE-selskab pålægges at placere sit hovedkontor og det vedtægtsmæssige hjemsted i samme kommune? (artikel 7, 2. pkt.) Det foreslås, at hjemlen udnyttes, da der er et tilsvarende krav for aktieselskaber, og da der skatteretligt er behov for et kommunalt sammenfald mellem vedtægtsmæssigt hjemsted og hovedkontor. Bør der vedtages bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af minoritetsaktionærer, der udtaler sig mod et SE-selskabs a) flytning, b) fusion eller c) stiftelse af SE-holdingselskab? (artiklerne 8, stk. 5, 24, stk. 2, og 34) Det foreslås, at hjemlerne udnyttes til at fastsætte regler om indløsningsret for minoritetsaktionærer, der tager forbehold herfor på generalforsamlingen, smhm. aktieselskabslovens 134 f, i forbindelse med et SE-selskabs flytning og stiftelse af et SE-selskab ved fusion, men ikke ved stiftelse af SE-holdingselskab. Godtgørelse ved flytning af at SE-selskabets kreditorer og andre rettighedshavers interesser er beskyttet (artikel 8, stk. 7, 1. afsnit) Det foreslås, at der indføres regler i SE-loven om SE-selskabets opfyldelse af kravet i bestemmelsen i form af en bestemmelse om, at forfaldne krav kan kræves betalt inden flytningen. For uforfaldne eller omtvistede krav skal der stilles betryggende sikkerhed. I lighed med reglerne om kapitalnedsættelse foreslås det, at det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der på parternes begæring afgør, om en tilbudt sikkerhedsstillelse må anses for betryggende. Udvidelse af kravet om godtgørelse af passende beskyttelse til også at gælde forpligtelser, der opstår inden flytningen (artikel 8, stk. 7, 2. afsnit) Det foreslås, at hjemlen udnyttes således, at bestemmelsen om sikkerhedsstillelse i henhold til artikel 8, stk. 7, 1 afsnit, udvides til at omfatte krav, der er opstået indtil 2 uger efter flytningsplanens offentliggørelse.

9 Side 9 af 123 Bør en myndighed kunne modsætte sig, at et SE-selskab a) flytter hjemsted eller b) deltager i stiftelsen af et SE-selskab gennem fusion begrundet i samfundshensyn? (artiklerne 8, stk. 14, og 19) Det foreslås, at hjemlerne ikke udnyttes. Skal det være muligt for et SE-selskabs ledelses- eller administrationsorgan at ændre vedtægterne, uden at det er nødvendigt med en afgørelse fra generalforsamlingen, hvis vedtægterne er i modstrid med ordninger for medarbejderindflydelse? (artikel 12, stk. 4, 2. afsnit) Det foreslås, at hjemlen ikke udnyttes, da det ikke synes muligt at fastsætte en betinget regel, og generalforsamlingen bør være det organ, der godkender aftaler om medbestemmelse, som medfører vedtægtsændringer ud over det rent ekspeditionsmæssige. Bør der gælde lempeligere krav ved fusion mellem moderselskaber og delvist ejede datterselskaber? (artikel 31, stk. 2, 2. afsnit) Det foreslås, at hjemlen ikke udnyttes, da reguleringsmuligheden alene har praktisk relevans for medlemslande, der i den nationale aktieselskabslovgivning har lempede fusionsregler, hvor det overtagende selskab har 90%, men ikke 100% af stemmerne i selskabet. Skal omdannelse til et SE-selskab gøres afhængig af kvalificeret flertal eller enstemmighed i bestyrelsen? (artikel 37, stk. 8) Det foreslås, at hjemlen ikke udnyttes, da omdannelse af et aktieselskab bør være en aktionærbeslutning, som bestyrelsen som udgangspunkt ikke skal have mulighed for at hindre. Skal der i det en-strengede og to-strengede ledelsessystem udpeges en eller flere administrerende direktører med ansvar for den daglige ledelse? (artiklerne 39, stk. 1, 2. pkt., og 43, stk. 1, 2. pkt.) Det foreslås, at hjemlen ikke udnyttes for det to-strengede ledelsessystem, da tilsynsorganet fører kontrol med ledelsesorganet og en yderligere opgavefordeling i ledelsesorganet kan ske ved fuldmagt, men at hjemlen udnyttes for så vidt angår det en-strengede ledelsessystem for derved at skabe lighed med strukturen i danske aktieselskaber. Skal ledelsesorganets medlemmer i det to-strengede ledelsessystem vælges af generalforsamlingen? (artikel 39, stk. 2, 2. afsnit) Det antages, at hjemlen ikke kan udnyttes. Skal der fastsættes begrænsning af den periode, hvor et medlem af tilsynsorganet i tilfælde af forfald i ledelsesorganet kan sidde i ledelsesorganet? (artikel 39, stk. 3, sidste pkt.) Det foreslås, at hjemlen ikke udnyttes. Bør der fastsættes et minimumsantal og/eller et maksimumsantal for antallet af medlemmer i ledelsesorganet eller tilsynsorganet i det tostrengede ledelsessystem og for administrationsorganet i det en-

10 Side 10 af 123 strengede ledelsessystem? (artiklerne 39, stk. 4, 2. pkt., 40, stk. 3, og 43, stk. 2) Det foreslås, at der i overensstemmelse med reglerne i aktieselskabsloven fastsættes et minimumsantal på et medlem i ledelsesorganet, et minimumsantal på tre medlemmer i tilsynsorganet og et minimumsantal på tre medlemmer i administrationsorganet. Vedtagelse af passende foranstaltninger, hvis der ikke i national ret er bestemmelser om et to-strenget ledelsessystem (artikel 39, stk. 5) Det foreslås, at hjemlen udnyttes til at fastsætte en hovedregel om, at bestyrelse og direktion i aktieselskabsloven i det to-strengede ledelsessystem skal forstås som ledelsesorganet, og derudover at der fastsættes, hvilke konkrete bestemmelser som tillige eller alene finder anvendelse på tilsynsorganet. Skal hvert medlem af tilsynsorganet have mulighed for at forlange oplysninger af ledelsesorganet i det to-strengede ledelsessystem? (artikel 41, stk. 3, 2. pkt.) Det foreslås, at hjemlen udnyttes med den tilføjelse, at oplysningerne skal udleveres til samtlige medlemmer af tilsynsorganet. Hensynet til tilstrækkelig oplysning af ledelsesorganets dispositioner vurderes at opveje risikoen for en øget arbejdsbyrde i ledelsesorganet. Vedtagelse af passende foranstaltninger, hvis der ikke i national ret er bestemmelser om et en-strenget ledelsessystem (artikel 43, stk. 4) Da det danske ledelsessystem i forhold til forordningen defineres som enstrenget, findes der nationale baggrundsregler for det en-strengede ledelsessystem, og det antages derfor, at hjemlen ikke kan udnyttes. Skal det inden for det to-strengede ledelsessystem fastsættes, at tilsynsorganet selv kan bestemme, at visse dispositioner kræver dets godkendelse? Skal der fastsættes, hvilke kategorier af dispositioner der mindst skal være anført i vedtægterne? (artikel 48, stk. 1, 2. afsnit, og 48, stk. 2) Det foreslås at udnytte hjemlen til at fastsætte, at tilsynsorganet selv kan bestemme, at visse dispositioner kræver dets godkendelse, men at hjemlen om krav til vedtægternes minimumsindhold ikke udnyttes. Beslutningsdygtige antal og beslutningstagningen i tilsynsorganet (artikel 50, stk. 3) Det foreslås, at hjemlen ikke udnyttes, da de danske regler for aktieselskaber umiddelbart synes sammenfaldende med forordningens udgangspunkt. Skal der fastsættes en regel om, at den første generalforsamling kan afholdes senest atten måneder efter SE-selskabets stiftelse? (artikel 54, stk. 1, 2. pkt.) Det foreslås, at hjemlen udnyttes, da dette vil give den største lighed med de danske regler for aktieselskaber.

11 Side 11 af 123 Minoritetsaktionærers ret til at forlange generalforsamlingen indkaldt (artikel 55, stk. 1) Da aktieselskabslovens regulering af spørgsmålet er den samme som forordningens, giver bestemmelsen ikke mulighed for at fravige forordningens udgangspunkt om, at 10% af aktionærerne kan forlange indkaldelse. Aktionærernes ret til at få sat punkter på dagsordenen (artikel 56) Det foreslås, at hjemlen udnyttes til at fastsætte, at enhver aktionær har ret til at få sat punkter på dagsordenen, da det skaber lighed med aktieselskabslovens regulering af spørgsmålet, og adgangen er væsentlig for aktionærernes mulighed for at udøve et aktivt ejerskab. Mulighed for simpelt flertal til at ændre vedtægterne (artikel 59, stk. 2) Det foreslås, at hjemlen ikke udnyttes, da det vil skabe en uhensigtsmæssig forskel til udgangspunktet i aktieselskabslovens 78 om to tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital i. Mulighed for angivelse af SE-selskabets kapital i national valuta (artikel 67, stk. 1) Det foreslås, at hjemlen udnyttes, da dette giver selskaberne fleksibilitet og skaber lighed med reglerne for aktieselskaber. Valutaenhed ved opstilling af årsregnskaber m.v. (artikel 67, stk. 2) Det antages, at hjemlen ikke kan udnyttes, da forordningens udgangspunkt er sammenfaldende med de danske regler. Udover ovenstående bestemmelser, hvor forordningen direkte angiver, at medlemslandene i national ret skal eller kan lovgive, er der en række områder, hvor forordningen henviser til national selskabsret som udfyldende baggrundsret. Disse områder gennemgås i kapitel 8. Følgende er en sammenfatning af konkrete forslag foranlediget af de bestemmelser, hvor forordningen henviser til national selskabsret: Egne aktier (aktieselskabslovens 48, stk. 4, 2. pkt.) Det foreslås, at aktieselskabsloven ændres således, at der opnås overensstemmelse med forordningens kapitalkrav, f.eks. ved at anføre, at aktiekapitalen med fradrag af egne aktier ikke må være under den i lovgivningen fastsatte minimumskapital for selskabet. Forslaget skyldes, at minimumskapitalen for SE-selskaber efter forordningens artikel 4, stk. 2, er euro (ca kr.). Omdannelse til SE-selskab (aktieselskabslovens kapitel 15) Det foreslås at indføre omdannelsesregler i henhold til artiklerne 2, stk. 4, og 37 direkte i aktieselskabslovens kapitel 15, hvor der i dag udtømmende er gjort op med omdannelsesmulighederne til aktieselskab og fra aktieselskab.

12 Side 12 af Indledning 1.1 Baggrund Spørgsmålet om en særskilt europæisk aktieselskabsform, et europæisk selskab (Societas Europea, i det følgende benævnt SE-selskab), har været diskuteret siden 1965, hvor professor Pieter Sanders efter opdrag fra Kommissionen udarbejdede det første udkast til statut. Medlemslandene nåede imidlertid først i 2000 efter mange års forhandlinger til principiel enighed om en forordning om det europæiske selskab og et dertil hørende direktiv om medarbejderes indflydelse i det europæiske selskab. Gennembruddet var dels Det europæiske Råds Lissabon-beslutning i marts 2000, hvorefter EU teknologisk og juridisk skulle fremtidssikres, dels Det europæiske Råds beslutning i Nice i december 2000, hvor der blev opnået politisk enighed om medarbejderdirektivet. Efter at have hørt Europa-parlamentet, som afgav sin udtalelse den 26. juni 2001, 1 kunne Rådet vedtage forordningen og direktivet om medarbejderindflydelse den 8. oktober Forordningen og direktivet skal træde i kraft samtidig, den 8. oktober Fra den 8. oktober 2004 kan der således på EU s område stiftes selskaber i form af europæiske aktieselskaber på de betingelser og efter de regler, der er fastsat i forordningen. SE-selskabet skal være en europæisk organisationsform for transnational virksomhed i aktieselskabsform. SE-selskaber skal have samme rettigheder som nationale aktieselskaber. Det anføres i forordningens betragtning, at det grundlæggende formål med SE-selskabet er, at selskaber, hvis aktivitet ikke er begrænset til at dække rent lokale behov, kan planlægge og gennemføre reorganiseringen af deres aktiviteter på fællesskabsplan. Forordningen giver nogle muligheder, som national selskabsret ikke giver. Det bliver med forordningen selskabsretligt muligt for aktieselskaber, som henhører under forskellige medlemslande, at danne et SE-selskab ved fusion på tværs af landegrænser, ligesom det bliver muligt at flytte SE-selskabets hjemsted fra et medlemsland til et andet, uden at selskabet opløses, og uden at der stiftes en ny juridisk person. De skatterelige virkninger af, at et nationalt selskab vil benytte sig af de selskabsretlige muligheder, som forordningen giver, f.eks. muligheden for at fusionere over landegrænser eller flytte hjemsted er ikke omfattet af forordningen, hvorfor national ret finder anvendelse herpå, jf. betragtningens nr. 20. Den oprindelige tanke med forordningen var at skabe en aktieselskabsform, som fuldt ud skulle være reguleret af regler i en fælleskabsforordning. Grundtanken om at skabe en supranational ret for SE-selskabet blev dog i høj 1 Europa-Parlamentets betænkning af 26. juni 2001 (A5-0243/2001), som kan findes på 2 Rådets forordning nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab og Rådets direktiv nr. 2001/86/EF af 8. oktober 2001, som er optrykt i EFT 2001 L294 af 10. november 2001, side 1ff. og 22ff.

13 Side 13 af 123 grad opgivet undervejs i forhandlingerne. På flere områder overlader forordningen således den nærmere regulering til medlemslandene, og forordningen indeholder en række henvisninger til national ret, jf. nærmere nedenfor under kapitel 3 og kapitel Rapportens formål og indhold Rapporten skal ses som et debatoplæg vedrørende forslag til selskabsretlig indarbejdelse af forordningen i dansk ret. Formålet er at analysere, i hvilket omfang der i Danmark er behov for supplerende selskabsretlig lovgivning til indarbejdelse af forordningen. Rapporten er udsendt til en række ministerier, styrelser og organisationer med henblik på så tidligt som muligt at få inddraget relevante interessenter til brug for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udarbejdelse af udkast til forslag til lov, som skal administrere forordningen. I rapporten undersøges i forhold til selskabslovgivningen de områder, hvor forordningen overlader til medlemslandene at fastsætte nærmere regler, eller hvor forordningen henviser til national ret. Rapporten er opdelt i to dele: Første del af rapporten (kapitel 2-5) indeholder en beskrivelse af, i hvilken form forordningen tænkes indarbejdet i dansk ret, forordningens hovedindhold gennemgås, og det diskuteres, hvordan det danske ledelsessystem skal rubriceres i forhold til forordningens ledelsessystemer. Anden del af rapporten (kapitel 6-8) indeholder en analyse og gennemgang af de bestemmelser, hvor forordningen overlader det til medlemslandene at fastsætte nærmere regler. Endvidere undersøges, i hvilket omfang aktieselskabsloven fungerer som baggrundsret, herunder om den kan anvendes som baggrundsret i den nuværende udformning, eller om ændringer eller suppleringer vil være at foretrække. Følgende områder vil blive undersøgt nærmere: Hvorledes der i dansk ret skal fastsættes regler, hvor forordningen angiver, at der skal fastsættes regler i national ret, jf. nærmere nedenfor under kapitel 6. Hvorvidt der skal ske supplering af forordningens regler, hvor forordningen angiver, at der kan fastsættes regler i national ret, jf. nærmere nedenfor under kapitel 7. Hvorvidt der i dansk ret er behov for ændringer eller suppleringer i selskabslovgivningen, hvor forordningen henviser til aktieselskabsloven som baggrundsret, jf. nærmere nedenfor under kapitel 8.

14 Side 14 af 123 Oplysningerne i kapitel 6 og i kapitel 7 om, hvad Sverige og Tyskland har foreslået, beror på henholdsvis en svensk betænkning (Ds 2003:15), som kan findes på og et foreløbigt tysk udkast til lovforslag (Der Diskussionsentwurf zur Europäischen Aktiengesellschaft), som kan findes på Afgrænsning Rapporten undersøger primært, hvordan forordningen kan indarbejdes i forhold til den lovgivning, som selskabsretligt skal indarbejde forordningen i dansk ret. Derudover undersøges, i hvilket omfang der i en følgelov skal foretages konsekvensændringer i øvrig selskabsretlig lovgivning, som henhører under Erhvervs- og Selskabsstyrelsens område. Øvrige retsområder skatteret, konkurrenceret, den finansielle lovgivning og særlovgivningen i øvrigt er ikke medtaget i analysen. Rapporten er bl.a. udsendt til de ressortministerier, som disse lovområder henhører under med anmodning om, at de gennemgår, om der er behov for ændringer i deres lovgivning, herunder om eventuelle ændringer ønskes medtaget i den følgelov, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påtænker at udarbejde. Spørgsmålet om medarbejderindflydelse i SE-selskaber er heller ikke medtaget i denne analyse, da dette område henhører under Beskæftigelsesministeriets område. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indgår i et tæt samarbejde med Beskæftigelsesministeriet med henblik på implementeringen af medarbejderdirektivet.

15 Side 15 af Forordningens indarbejdelse i dansk ret 2.1 Indledning Forordninger er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsland, jf. artikel 249 i Traktaten. Forordninger har således forrang for modstridende nationale regler, men virker i øvrigt som national lovgivning i medlemslandenes retssystemer. Det vil sige, at forordninger giver borgerne rettigheder, der kan gøres gældende ved de nationale domstole. EF-domstolen har fastslået et forbud mod genudstedelse af forordningsregler i national ret, medmindre EU-oprindelsen tydeligt fremgår. Dette er begrundet i risikoen for, at reglerne ellers ikke tillægges den traktatbestemte forrang ved konflikt med national lovgivning. 3 Hvis en forordning udtømmende regulerer et forhold, må der ikke fastsættes bestemmelser om det samme forhold. Der skal i princippet heller ikke indføres nationale regler om spørgsmål, som ikke er reguleret direkte i forordningen. Det skyldes, at forordningen i artikel 9 indeholder nærmere bestemmelser om, hvad der gælder i disse tilfælde. Af artikel 10 følger endvidere, at et SE-selskab med forbehold af bestemmelserne i forordningen skal behandles som et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i det medlemsland, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Dette indebærer, at det ikke er muligt for et medlemsland medmindre det følger direkte af forordningen at særbehandle SE-selskaber i forhold til nationale aktieselskaber. De rettigheder og pligter, som et nationalt aktieselskab har i henhold til medlemslandets nationale lovgivning, skal altså som udgangspunkt gælde for SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i medlemslandet. Der vil dog ofte være behov for på nationalt plan at fastsætte en række supplerende regler af hensyn til anvendelsen af en forordning. Der er således en række områder, som giver anledning til at overveje, om forordningen skal suppleres med dansk lovgivning. Forordningen angiver nemlig, at medlemslandene i visse tilfælde er pligtige til at fastsætte regler i national ret, og i andre tilfælde, at medlemslandene kan vælge at fastsætte regler i national ret. Endelig henviser forordningen på en række områder til national ret som udfyldende baggrundsret, hvorfor der kan blive behov for at foretage konsekvensrettelser heri, jf. nærmere nedenfor kapitel Forslag til indarbejdelse af forordningen i dansk ret Et eksempel på gennemførsel af supplerende national lovgivning for en forordning i en selvstændig retsakt er lov om administration af Det Europæiske 3 Se dommene 39/72 og 34/73, jf. Hjalte Rasmussen, EU-ret i kontekst, 2001, side 314 f. og W.E. von Eyben, Juridisk Grundbog, bind 2, Loven, 1989, side 154f. Se også Justitsministeriets vejledning om notehenvisninger i love og administrative forskrifter, der gennemfører EF-retsakter m.v. (VEJ nr. 134 af 02/12/2002).

16 Side 16 af 123 Økonomiske Fællesskabs forordning om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper (i det følgende benævnt EØFG-forordningen), Lbkg. 281, I loven er medtaget de regler, som medlemslandene efter forordningen kan vælge at gennemføre. Det vedrører bl.a. udpegelse af de myndigheder, som tillægges kompetencer efter forordningen, hjemmel til administrativ regeludstedelse og straffebestemmelser. Forordningen er optrykt som bilag til loven. Lov om administration af EØFG-forordningen drejer sig om gennemførelse af en mindre omfangsrig forordning end denne forordning. SE-forordningen kræver gennemførelsesregler i ganske betydeligt omfang, jf. nærmere nedenfor under kapitel 6 og kapitel 7. EØFG-modellen kan dog anvendes som inspiration for den SE-lov, der foreslås udarbejdet. Det foreslås, at indarbejdelse af forordningen i dansk ret sker ved en SE-lov til administration af forordningen på samme måde som EØFG-loven og en følgelov med konsekvensændringer i selskabsretlig lovgivning og eventuel øvrig relevant lovgivning. SE-loven vil indeholde de bestemmelser, som forordningen fastsætter, at medlemslandene skal lovgive om. Det drejer sig bl.a. om udpegelse af kompetente myndigheder og fastsættelse af passende foranstaltninger for at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen. Derudover vil der blive medtaget bestemmelser, som medlemslandene efter forordningen kan vælge at gennemføre. Forordningen indeholder ca. 30 artikler, som medlemslandene kan vælge at udnytte. I vurderingen af, om en hjemmel skal udnyttes, foreslås det, at der tages udgangspunkt i et princip om at ligge sig så tæt som muligt op ad det for aktieselskaber kendte. Følgeloven vil indeholde eventuelle konsekvensændringer i selskabslovgivningen og eventuel øvrig relevant lovgivning under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der vil også blive behov for at foretage ændringer i særlovgivningen, bl.a. i den finansielle lovgivning, samt i andre ressortministeriers lovgivning. Det er hensigten, at tilbagemeldingen på dette debatoplæg skal danne baggrund for en afklaring af, om sådanne eventuelle konsekvensændringer i særlovgivningen ønskes medtaget i følgeloven som ét samlet lovforslag. Der vil udover den foreslåede SE-lov og følgelov blive udarbejdet en implementeringslov til gennemførelse af det tilhørende medarbejderdirektiv, som henhører under Beskæftigelsesministeriet. Derudover kan nogle af nyskabelserne i forordningen som valgfriheden for SE-selskaber til i vedtægterne at vælge imellem det en- og to-strengede ledelsessystem give anledning til at overveje en lignende fleksibilitet for danske aktieselskaber. Den af EU-kommissionen nedsatte High Level-gruppe har bl.a. peget på, at der burde være en sådan valgfrihed for børsnoterede selskaber. Hvis man ønsker denne fleksibilitet for aktieselskaber, vil det være en mulighed at medtage disse ændringer i følgeloven.

17 Side 17 af 123 I meddelelsen fra EU-kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse (KOM (2003) 284 endelig), som opfølgning på High Level-gruppens rapport, fremgår det, at Kommissionen kan tilslutte sig tanken om at give børsnoterede virksomheder yderligere organisationsfrihed, men at Kommissionens samtidig anerkender, at konsekvenserne af et sådant forslag bør undersøges nøje. Kommissionen anfører endvidere, at der på dette område skal indhøstes en række erfaringer fra tilpasningen af national lovgivning til forordningen og direktivet om det europæiske selskab. Kommissionen foreslår derfor, at der på mellemlang sigt ( ) følges op på denne henstilling fra High Level-gruppen.

18 Side 18 af Forordningens retskildehierarki og renvoi-regler Som det fremgår under kapitel 2 ovenfor, er forordninger direkte anvendelige i det enkelte medlemsland, hvilket betyder, at forordninger hverken skal eller må implementeres i national ret for at være gældende. Forordningen giver imidlertid på flere punkter medlemslandene mulighed for at supplere forordningen med nationale regler. Forordningen har således ikke en fuldstændig regulering på samme måde som f.eks. den danske aktieselskabslov, men benytter sig i vid udstrækning af henvisning til national ret (den såkaldte renvoi-teknik). De mange renvoi-regler 4 i forordningen medfører, at SE-selskaber vil blive reguleret af en blanding af EU-retlige og nationale bestemmelser. I artikel 9, stk. 1, er der opstillet følgende retskildehierarki: Forordningen (både materielle regler og renvoi-regler). SE-selskabets vedtægter på de punkter, hvor forordningen udtrykkeligt tillader det. Medlemslandenes love, der specifikt angår gennemførelsen af forordningen og direktivet om medarbejderindflydelse. Medlemslandenes almindelige aktieselskabslovgivning. SE-selskabets vedtægter efter samme regler som dem, der gælder for aktieselskaber. Artikel 9 medfører, at alt hvad forordningen tager stilling til, reguleres af forordningen. Hvis forordningen udtrykkeligt giver selskabet valgmuligheder m.v. i vedtægterne, gælder disse. Løser dette ikke spørgsmålet, gælder den nationale lovgivning om SE-selskaber i det medlemsland, hvor SE-selskaber har vedtægtsmæssigt hjemsted. Løser medlemslandets lovgivning om SE-selskabet ikke spørgsmålet, gælder medlemslandets almindelige aktieselskabslovgivning. Løser aktieselskabsloven heller ikke spørgsmålet, gælder vedtægterne, hvis de har taget stilling til det. I henhold til artikel 10 skal et SE-selskab med forbehold af bestemmelserne i forordningen behandles som et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i det medlemsland, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Det indebærer, at det ikke er muligt for et medlemsland, hvis det ikke følger af forordningen, at særbehandle SE-selskaber i forhold til nationale aktieselskaber eller omvendt. Sammenholdt med artikel 10 medfører renvoi-reglen i artikel 9 således, at medlemslandene ikke må fastsætte regler specifikt for SE-selskaber, udover hvor det udtrykkeligt er bestemt i forordningen, medmindre der vedtages de samme regler for nationale aktieselskaber. Dertil kommer, at den lovgivning, der er vedtaget af medlemslandene specielt vedrørende SE-selskabet, skal være 4 Ved en renvoi-regel forstås en lovvalgsregel, hvis henvisning omfatter ikke blot landets materielle ret, men også dets internationale privatret, jf. Philip, Dansk international privat- og procesret, 3. udgave, 1976, kap. 25.

19 Side 19 af 123 i overensstemmelse med de direktiver, der gælder for aktieselskaber, jf. artikel 9, stk. 2. Udover artikel 9 angiver forordningen, at der på nogle områder skal fastsættes regler i national ret, jf. under kapitel 6 nedenfor, mens forordningen i andre tilfælde angiver, at medlemslandene kan fastsætte nationale regler, jf. under kapitel 7 nedenfor. Endvidere henviser forordningen på en lang række områder til national ret i det medlemsland, hvor SE-selskabet har vedtægtsmæssigt hjemsted, jf. under kapitel 8 nedenfor. Dertil kommer, at mange områder slet ikke er reguleret i forordningen, herunder f.eks. skatteret, konkurrenceret, konkursret og intellektuel ejendomsret (immaterialret), jf. betragtning nr. 20. Hvis den type virksomhed, som et SE-selskab skal udøve, er omfattet af særlige bestemmelser i den nationale lovgivning, gælder denne lovgivning fuldt ud for SE-selskabet, jf. artikel 9, stk. 3. I betragtning nr. 26 angives det, at finansielle virksomheder reguleres af særdirektiver, og at de nationale bestemmelser til gennemførelse af disse direktiver og supplerende nationale bestemmelser for disse aktiviteter gælder fuldt ud for SE-selskabet. Forordningen forudsætter derved, at de særlige nationale regler, som gælder for udøvelse af bl.a. bank- og sparekassevirksomhed, forsikringsvirksomhed, fondsmæglervirksomhed, revisorvirksomhed, advokatvirksomhed m.v. finder anvendelse på SE-selskaber. Det indebærer bl.a., at bestemmelserne i bankog sparekasseloven samt lov om finansiel virksomhed finder anvendelse på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark, som driver finansiel virksomhed. Derudover er der specielle regler for adgangen til at drive virksomhed i aktieselskabsform for translatører, tolke, apotekere m.v. Det fremgår ikke klart af forordningen, om bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, sammenholdt med betragtning nr. 26 medfører, at i de tilfælde, hvor der er specielle regler i national lovgivning f.eks. inden for den finansielle sektor om stiftelse og selskabets organisering, vil disse finde anvendelse på SEselskaber i stedet for forordningens regler, selvom forordningen regulerer det pågældende område. Bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, må dog sammenholdt med retskildehierarkiet i artikel 9 - særligt artikel 9, stk. 1, litra a - antages at skulle forstås således, at et SE-selskab, som driver virksomhed omfattet af særlovgivningen for det første skal overholde forordningens præceptive selskabsretlige regler, og for det andet de yderligere regler efter særlovgivningen, som ikke er direkte reguleret i forordningen, i Danmark f.eks. særlige regler i bank- og sparekasseloven samt lov om finansiel virksomhed.

20 Side 20 af Forordningens indhold 4.1 Almindelige bestemmelser Forordningen indeholder i del I, artikel 1-14, nogle almindelige bestemmelser. Det fremgår af artikel 1, at SE-selskabet skal opfylde visse grundlæggende aktieselskabsretlige krav. SE-selskabet skal være en juridisk person, og SE-selskabets kapital skal være fordelt på aktier. Hæftelsen er som for aktieselskaber begrænset til det beløb, den enkelte aktionær har tegnet, jf. artikel 1, stk. 2 og 3. Et SE-selskabs kapital skal ifølge artikel 4 udtrykkes i euro. Medlemslande, der som Danmark ikke er omfattet af ØMU ens tredje fase, kan i medfør af artikel 67 anvende de bestemmelser, der gælder for angivelse af kapitalen i aktieselskaber, som hører under dens lovgivning. Efter aktieselskabslovens 1 kan aktiekapitalen i et dansk aktieselskab angives i danske kroner eller euro. Den tegnede kapital i et SE-selskab skal være på mindst euro (ca kr.), medmindre der i medlemslandets lovgivning gælder større kapitalkrav ved udøvelse af den form for virksomhed, som SE-selskabet skal udøve, jf. artikel 4, stk. 3. Som eksempel herpå kan nævnes, at der i Danmark er øgede kapitalkrav til forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle selskaber Der er ikke i forordningen særlige regler om aktier, obligationer og andre tilsvarende værdipapirer, kapitalen og kapitalens opretholdelse, kapitalforhøjelse og nedsættelse samt egne aktier. Dette gælder også reglerne om offentlig tegning og værdipapirtransaktioner, jf. betragtning nr. 12. Reglerne i det medlemsland, hvor SE-selskabet har vedtægtsmæssigt hjemsted, finder derfor anvendelse, jf. artikel 5 og 9. SE-selskaber registreret i Danmark vil blive underlagt aktieselskabslovens og værdipapirhandelslovens regler herom. Det betyder, at kapitalandele i SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark i lighed med kapitalandele i aktieselskaber er underlagt værdipapirhandelslovens definition af værdipapirer. Det samme gælder aktiekapitalens indbetaling og apportindskud, hvor 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF) fastsætter mindsteregler. SE-selskaber, der vælger at etablere deres vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, skal efterleve aktieselskabslovens 11, stk. 2, om fuld indbetaling af kapitalen. For SEselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i Storbritannien vil der derimod kun være krav om, at 25% af den registrerede minimumskapital er indbetalt, smhm. 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF) artikel 9, stk. 1. Et SE-selskab skal have sit vedtægtsmæssige hjemsted inden for EU, jf. artikel 7. Det vedtægtsmæssige hjemsted skal være beliggende i samme medlemsland som SE-selskabets hovedkontor. Forordningen definerer dog ikke hovedkontor nærmere, men fastsætter, at selskabet skal have sit hovedkontor og vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlemsland og også registreres dér, jf. artiklerne 7 og 12, stk. 1. Baggrunden for forordningens regel er, at det ikke skal

21 Side 21 af 123 være muligt for selskaber at vælge de retsregler, som passer bedst ved at lade sig registrere i et andet land end dér, hvor det har sit hovedkontor. Forordningen giver mulighed for, at hjemstedet kan flyttes fra et medlemsland til et andet, uden at det bevirker, at selskabet opløses, eller der stiftes en ny juridisk person, jf. artikel 8, jf. nærmere under afsnit 4.4 nedenfor. Forkortelsen SE er forbeholdt SE-selskaber, som er pligtige og eneberettiget til i deres navn at benytte denne betegnelse, jf. artikel 11, stk. 2 og 3. SEselskabet har status som juridisk person fra registreringstidspunktet i det nationale register, jf. artikel 16, stk. 1. Hvis der i SE-selskabets navn foretages handlinger, inden det er registreret, og SE-selskabet efter denne registrering ikke overtager de forpligtelser, der følger af disse handlinger, hæfter de fysiske personer, selskaber eller andre retlige enheder, som har foretaget handlingerne, solidarisk og ubegrænset for disse følger, medmindre andet er aftalt, jf. artikel 16, stk. 1, smhm. aktieselskabslovens 12, stk Stiftelse af et SE-selskab Ikke alle har adgang til at stifte et SE-selskab. Fysiske personer kan ikke stifte et SE-selskab. Et væsentligt forhold ved SE-selskabet er derudover kravet om et grænseoverskridende element. Ved stiftelsen skal der således som udgangspunkt være tale om mindst to selskaber eller juridiske enheder, som henhører under forskellige medlemslandes lovgivning, og som har deres vedtægtsmæssige hjemsted og deres hovedkontor i EU. Det er dog sådan, at kravet om et grænseoverskridende element ikke er lige kraftigt ved de forskellige stiftelsesformer. Ved stiftelse af et SE-selskab ved fusion fremgår det f.eks. direkte af artikel 2, at mindst to af de stiftende aktieselskaber skal være underlagt forskellige medlemslandes lovgivning, mens det for de andre stiftelsesformer ikke er givet, at de stiftende selskaber er underlagt forskellige medlemslandes lovgivning. Ved stiftelse af et SEholdingselskab gælder således, at to af selskaberne kan henhøre under forskellige medlemslandes lovgivning, men det er også tilstrækkeligt, hvis to af selskaberne har et datterselskab eller en filial i et andet medlemsland. Det vil sige, at f.eks. to danske aktie- eller anpartsselskaber, der hver især har et datterselskab eller en filial i Tyskland, kan stifte et fælles SE-holdingselskab. Det enkelte medlemsland kan bestemme, at et selskab, der ikke har sit hovedkontor i EU, kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab, hvis visse kriterier er opfyldt i henhold til artikel 2, stk. 5, herunder at selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted i et medlemsland og har en faktisk og vedvarende tilknytning til erhvervslivet i EU. Herved muliggøres, at alle selskaber, der er omfattet af Traktatens kapitel om etableringsret, kan deltage i stiftelsen af et SEselskab. Det fremgår af betragtning nr. 23, at den faktiske og vedvarende tilknytning navnlig vil foreligge, hvor SE-selskabet har et forretningssted i et medlemsland.