Opdatering af skolen

Transkript

1 Ledelsesopgaven omkring pædagogisk IT 27. januar 2012 Opdatering af skolen Fremtidens skole med IT fagdidaktisk integreret - om udvikling og implementering af IT-strategi på skolen Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på

2 Ny didaktik med it Hvordan kan teknologi understøtte progressiv undervisning Hvad er skoleledelsens rolle i den digitale folkeskole? erfaringer i forhold til læreres udvikling af deres lærerfaglighed organisering af lærerfaglighedsudviklingsprojekter

3 Fra vision til didaktisk praksis Hvordan it kan anvendes til at udvikle undervisningen i fagene gennem fornyede didaktiske praksisser, bedre læremidler og forøgede relationer til den omgivende verden. Fokus på faldgruber, udfordringer og muligheder.

4 Det går rigtig godt PISA Elektronisk Læsning Danmark er det land i verden hvor it anvendes mest i undervisningen i fagene KMD Analyse Lærere i Danmark mener at integration af it kan fremme bedre undervisning, støtte differentiering og lette arbejdsopgaver

5 Men, men, men KMD Analyse: Det kan blive meget bedre Lærerne oplever problemer med utidssvarende it, svært at finde gode læremidler, teknik der går ned. Skolelederne skal styrke deres ledelsesmæssige prioritering af området, og at kommunerne skal udvikle deres rolle. PISA Elektronisk læsning: Det går rigtig skidt Danske elever er under middel til elektronisk læsning At finde oplysninger på websider Vurdere og anvende oplysninger Bruge programmer

6 ipads er perfekt til læring! Apple ipads Education It seems to open up some new door to some new knowledge! It transforms you. Nej det gør ej. Lad os ikke falde i flere teknologi-fetichisme-grøfter!

7 Lad os gå didaktisk til værks Lad os spørge først: Hvad er det for nogle mål vi gerne vil nå med vores undervisning? Hvordan kan de enkelte fag bidrage med viden, metoder og perspektiver til at nå disse mål? Hvad ved vi om hvordan vi udvikler kompetencer (dvs. lærer) Hvilke undervisningspraksisser virker? Og så kan vi spørge: Kan vi anvende og udvikle teknologi til at understøtte disse mål?

8 Mere meningsfuldhed Undersøg verden Kommunikér autentisk! Faglighed ikke aktivisme Simulerér praksisfællesskaber!

9 Mere meningsfuldhed Undersøg verden!

10 Video og billede Et besøg ved en å eller et vandhul Eleverne tager video/billeder af dyr i vandet, dyr i luften, dyr på jorden

11 Teknik

12 Finde, behandle og formidle viden Undersøger de fundne dyr og planter Med USB-mikroskoper Læser mere om de fundne dyr på danskedyr.dk, denstoredanske.dk wikipedia.dk Arbejder med stoffet Hvad er vigtigst? Hvordan hænger det sammen? Stemmer oplysningerne?

13 Producerer digital fagbog Videoen/billedhistorien tilrettelægges Med Filmstudiet eller Filmlinjen Videoen klippes med Kino, OpenShot eller Windows Movie Maker Billederne sættes ind i et dokument eller i et slideshow til en billedhistorie Der sættes lyd til billederne med Audacity eller Windows Lydoptager og de lægges ind i filmen eller slideshowet

14 Kommunikér autentisk!

15 Fagbogen LÆSES Eleverne går på opdagelse i hinandens fagbøger Elevernes bøger vises på det interaktive whiteboard for mini-venskabsklassen Eleverne vælger noget vigtig ny viden ud, som de vil fortælle venskabsklassekammeraterne om. Venskabsklassen arbejder videre med emnet Og de giver feedback Og bøgerne vises frem til et forældrearrangement

16 Autentisk kommunikation Væsentligste begrundelse Kommunikationssituationen er autentisk At skrive til konkrete modtagere De sociale relationer indgår som integreret del af projektet Der er klare faglige mål som kan nås i den funktionelle sammenhæng

17 I forløbet indgår Overvejelser over modtagergruppens forudsætninger og interesser Valg af genre og tiltaleform. Informationssøgning og fokusering og problemformulering Naturfaglige undersøgelser og videnstilegnelse Skrivning og gensidig responsgivning Arbejde med digitale værktøjer i autentiske sammenhænge

18 Undersøg verden! Også den usynlige...

19 De store og de små ting Se alt med simulationer

20 Og kroppen

21 Konstruktivistisk læringsteori Elever skal selv konstruere deres forståelse af et fænomen Hypotesedannelse Interaktion med verden Læremidlerne giver respons, ikke færdige svar Læreren udfordrer eleverne hypoteser, viser vejen til en mere udfoldet og korrekt forståelse Og læreren dyrker kritisk indstilling sammen med eleverne

22 På banen! På banen - Træn stavefærdigheder er et simpelt men udfordrende program, som er designet til at hjælpe børn med lære at stave, de arbejder med fire sjove spil, der er sat ind i en motiverende fodboldkontekst. Stavespillene er omhyggeligt blevet designet til at hjælpe børn med at huske den korrekte stavning, da hvert spil forudsætter, at børnene øver sig i at stave ved at bruge forskellige stavestrategier.

23 Behavioristisk læringsteori Operant betingning Stimuli Respons Forstærkning Rigtig handling belønnes, forkert handling straffes Der begyndes med simple handlinger, der derefter bygges sammen til mere sammensat adfærd. Skinner (1954): Til trods for de store fylogenetiske forskelle udviser disse forskellige organismer [dyr og mennesker] forbløffende ensartede egenskaber i deres læreproces Skolen svigter ved ikke at give forstærkning hurtigt nok fx tager det for lang tid før læreren retter elevernes opgaver. Vi må udvikle undervisningsmaskiner!

24 Programmeret undervisning 1) Materiale præsenteres for deltageren i systematisk og logisk rækkefølge 2) Deltageren påvirkes (stimuleres) således at han reagerer med adfærd (overt response) 3) Deltageren gives feedback, dvs. viden om hvorvidt hans reaktion var rigtig eller forkert.

25 Der er masser af læringsapps

26 Moderne læringsforskning Den bedste måde at lære noget nyt på er At have et problem som man vil løse i en virkelig situation i sociale sammenhænge. Vi skal bruge det vi lærer, ellers glemmer vi det. Vi er utroligt dårlige til at huske arbitrære elementer Vi er utroligt gode til at (ville) se sammenhænge og genkende nyt som kendt. Skolen skal bidrage til at det er de rette sammenhænge vi ser Skolen skal få os til at opdage detaljer som vi ikke havde opdaget (og som gør en forskel).

27 Faglighed Faglighed kan ikke gøres op i små spiselige piller Faglighed er at se med et særligt perspektiv på fænomener i verden Faglighed er at anvende systematiske tilgange over for nye udfordringer Faglighed er at kunne genkende noget nyt som noget kendt Faglighed er at kende og kunne se sammenhænge i en kompleks verden

28 Pas på! Apps-ene kommer! Apps løser enkeltstående problemstillinger Jeg skal med et tog: Er det forsinket? Jeg skal skanne bilag: Jeg gør det med min smartphone Kan vi overføre tankegangen til skolen? Anvende en dims/et spil/en app for hvert simpelt mål vi har? Hvad sker der med undervisningen... Hvis vi sætter børn til at bruge apps og træningsprogrammer? Lad os holde fast i at eleverne skal anvende faglige tilgange og viden... i forhold til relevante problemstillinger og projekter!

29 Simulerér praksisfællesskaber!

30 At være noget Journalist Filmskaber Forfatter Rådgivende ingeniør Kommunikationsrådgiver TV-producer Lærer Virksomhedsejer Politiker Økonomichef Forlagsredaktør It-supporter...

31 Future City Future City er i problemer Bruger for meget energi fra kulkraftværker, forurener åer og søer, har mest tung industri osv. Arbejdsløshed, dårlige skoler etc. Eleverne er rådgivende ingeniører. Mål: At præsentere den bedste plan for Future City.

32 En ingeniørarbejdsplads...

33 Bliv ingeniør Eleverne uddannes som eksperter: Natur og Miljø, Energi, Infrastruktur, Produktion og Bolig og Teknik.

34 Innovation Eleverne arbejder i tværgrupper

35 Organiserer samarbejdet og understøtter lærerens overblik

36 Lav en forfatterskole Få inspiration Diskuter problemstillinger, filosofiske spørgsmål Find på personer, handlinger, begivenheder Vælg en genre (fx socialrealisme, eventyr, dyrefabel, teenagenovelle, fantasy etc.) Lav kursus Skriv Lav skriveøvelser Skriv del-tekster Giv respons Udgiv Layout Korrektur Teknik Tryk a5 på begge sider (som brochure). Bind ind. Book on demand Lav markedsføring Interviews, forfatterarrangementer med forældre og yngre elever

37 Lav en filmskole Lav manuskripter Lav storyboards Lav rekvisitter Fordel roller og øv skuespil Giv kritik På teknikken Historien, rekvisitter, locations Tal om kameravinkler, klippeteknik, berettermodel

38 (For) komplekse metoder? Eleverne deltager i en serie meget komplekse, usynkroniserede workflows Eleverne udfordres til at planlægge og forberede deres arbejdsprocesser De behøver vide hvad de behøver vide, De skal være i stand til at finde, koordinere og diskutere information osv.

39 Udfordringer for læreren... Læreren må følge med i disse diffuse, ekstensive og komplekse processer; Hun skal være i stand til at følge med i elevernes projekter I forhold til indholdet såvel som I relation til elevernes forståelse af indholdet og deres opfattelse af feltet. Hun skal være i stand til at give feedback På en måde som udfordrer elevernes forståelse på deres niveau, og Til at hjælpe dem med at opnå deres individuelle mål til tiden. Med andre ord skal hendes overblik og øje for perspektiverne være ganske omfattende...

40 Storyline

41 Brug didaktiske læremidler

42 Lærernes kompetencer Hvis vi vil forberede eleverne på en ikke mindre kompleks fremtid, er kompetenceorienteret og projektorienteret undervisning uundgåelig. Lærerne skal kunne svare på følgende spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i dette forløb og hvorfor? Hvordan bidrager det til udviklingen af deres kompetencer? Hvordan understøtte eleverne i deres arbejdsproces? Hvilken faglig viden og hvilke metoder skal de lære? Hvordan kan de støttes i dette? Hvilke faser/trin består deres arbejdsproces af? Hvordan kan deres samarbejde organiseres?

43 Barrierer og potentialer Fire forudsætninger for at opfylde kravene i Fælles Mål 1. Et opdateret fagsyn 2. En fagdidaktisk kompetence 3. En undervisningspraktisk kompetence 4. Tilstrækkelige teknologiske ressourcer

44 Konklusioner Kurser har ringe effekt Kollegial faglig videndeling er den primære strategi, som lærere anvender, når de skal tilegne sig ny viden om, hvordan de integrerer it i deres fag Fagudvalgene (fagteams) ville være det oplagte omdrejningspunkt for lærernes videndeling De fagudvalg, som i dag findes på skolerne (i Slagelse), ikke er prioriteret af ledelser og lærere på en måde, så de i dag kan løfte denne videndelingsopgave.

45 Uddrag af Anbefalinger Kollegial og forpligtigende faglig videndeling styrke en kollegial forpligtigende og fælles faglig videndeling blandt skolens lærere Læremiddelcenter i skolen - et fysisk og virtuelt fagmiljø som dækker alle skolens fag, hvor de vejledere, som varetager vejledningsopgaverne i læremiddelcenteret, er et netværk af faglige vejledere eller andre lærere med samme faglige kompetencer. Revurder it-vejledernes funktion evt. opdele funktionen i mere it-tekniske opgaver og den it-faglige vejledning.

46 Et eksempel: KOMPIS KOMpetenceMål i PraksIS

47 Formål Hvordan udvikles en kompetenceorienteret undervisning? Hvordan kan undervisningen gå fra at være orienteret mod at eleverne udvikler mere generelle færdigheder og kundskaber til at de udvikler de kompetencer de kan bruge til at håndtere livet som menneske, arbejder og borger?

48 Hvorfor kompetencer? Hvad er målet med uddannelse? At udvikle kundskaber og færdigheder? Problem: Hvordan udvælges undervisningsindholdet? Mulig fare: Pensumitis Den består i, at pensum forveksles med faglighed (indsigt, forståelse og kunnen) og i, at undervisning forveksles med tilegnelse med den konsekvens, at tilrettelæggelse af undervisning indskrænkes til fastlæggelse af pensum (Jens Højgaard Jensen)

49 En kompetencetilgang En kompetence er en indsigtsbaseret handleparathed Kompetence er at vide hvad der skal til, og kunne håndtere udfordringerne i en given situation, såvel kropsligt, som kognitivt og følelsesmæssigt og at ville håndtere disse udfordringer (dvs. at have kræfterne til det (energi), synes det er væsentligt (motivation) og godt (etik)). Fagenes indhold bestemmes af hvorvidt de bidrager til at eleverne bliver i stand til at håndtere de udfordringer de møder i deres nuværende og fremtidige liv

50 Kompetencer i fagene Kompetence og Matematiklæring Fælles Mål II Matematik Fremtidens naturfaglige uddannelser Kompetencer i dansk

51 Matematiske kompetencer At kunne spørge og svare Tankegangskompetence Problembehandlingskompetence Modelleringskompetence Ræsonnementskompetence At kunne håndtere sprog og redskaber Repræsentationskompetence Symbol- og formalismekompetence Kommunikationskompetence Hjælpemiddelkompetence

52 Naturfaglige kompetencer Empirikompetence Repræsentationskompetence Modelleringskompetence Perspektiveringskompetence

53 Danskfagets kompetencer

54 Undervisning med kompetencer KOMPIS handler om hvordan undervisning med kompetencer kan tilrettelægges Mulighed for at forandre undervisningen i en retning hvor eleverne oplever at undervisningen er meningsfuld og spændende det er en mulighed for at lærerne kan trække den virkelige verden ind i klasseværelset, og det er en mulighed for at løfte og professionalisere hele skolens praksis.

55 Tidsplan 4-årigt projekt August 2009 Projektet igangsættes og forankres lokalt gennem skolebaserede workshops hvor lærerne inviteres til at diskutere og lære mere om kompetencevinklen på undervisning. August : Dagsseminar med de udvalgte KOMPIS-lærere til nærmere drøftelse af organisation, form og indhold af projektet. Skoleåret 2009/2010 Pilotprojekt: Kompetenceorienteret undervisning iværksættes i det små. Konsulenterne afholder praksisnære skolebaserede kurser for lærerne, der gør forsøg med kompetenceorienteret undervisning.

56 Skoleårene Skoleårene 2010/2011 og 2011/2012 Hovedudviklingsprojekt: Kompetenceorienteret undervisning folder sig ud, med afsæt i årsplaner der er formuleret kompetenceorienteret. Konsulenterne og forskerne indgår som sparringspartnere for lærerne Efterår 2012 og forår 2013 Det videre liv: Evaluering af projektet og formulering af en plan for udbredelse af best practice på de øvrige skoler i kommunen. Præsentation af projektets resultater. Vidensdeling. Udbredelse.

57 Udviklingsgrupper Udvikling går langsomt! Udvikling kræver komplekse praksisforandringer Lærerne må selv skabe deres forandringer

58 Innovation af undervisning Månedlige møder i faggrupper Et typisk dansk-møde Runde med fortælling om kompetenceorienteret undervisning siden sidst Diskussion af hvordan det er kompetenceorienteret Erfaringer, tvivl, ideer osv. Ideudvikling: Hvilke forløb kan vi forestille os? Fx: Bruge mobiltelefonen til et forløb om nytårstaler

59 Nytårstaler med mobilen 1. fase (1-2 lektioner) Eleverne får til opgave at udarbejde (IKKE nødvendigvis skrive) en nytårstale og optage den på mobiltelefonen/webcam. Eleverne arbejder i grupper af to eller tre. De kan enten optage en nytårstale pr. elev eller de kan lave en fælles med kun en taler. 2. fase (2-4 lektioner) Eleverne ser en eller flere nytårstaler (enten ser de både Dronningen og Statsministerens taler eller en gruppe ser den ene type og en gruppe ser den anden type). Deres opgave er at beskrive hvad der kendetegner disse taler indhold, form, situation.

60 Fase fase (2-4 lektioner) Læreren leder en fælles samtale om genretræk ved nytårstalerne. Læreren har selv foretaget en lignende analyse og har udvalgt nogle centrale faglige termer, som hun under den fælles samtale introducerer ved at bruge og evt. forklare dem. 4. fase (2-4 lektioner) Eleverne producerer deres egne nytårstaler igen denne gang med anvendelse af de begreber og tilgange de har lært. 5. fase (1-2 lektioner) Eleverne fremviser og diskuterer hinandens produktioner.

61 Afprøvning og genafprøvning Mobilforløbet gennemføres og viderefortælles til næste møde En dpu-studerende foreslår at lave et forløb med kortfilm.

62 Filmprojekt

63 Film om film og KOMPIS

64 Mere film: Hosekræmmeren

65 Mere film... Filmforløb om Intet Reklameforløb med produktion af reklamefilm

66 Dagens Update Dagen starter med at læren går ind på DR Updates hjemmeside på Whiteboardet Samtale om: Hvorfor disse nyheder? Hvad ligger bag? Hvordan er nyheden vinklet? Hvordan kunne den også være vinklet?

67 Dagens Update Faglighed vinkling, nyhedstrekant, kommunikationssituation, interesser i kommunikation osv. Indimellem: Eleverne vælger en nyhed og skriver en ny speak til en anden vinkel på nyheden. Gives til kammerat som læser og kommenterer. Speaken redigeres. Udvalgte speaks læses op for klassen og diskuteres.

68 Hvad er kompetenceorienteret undervisning? Jens siger: På et tidspunkt skal vi have formuleret hvad der kendetegner kompetenceorienteret undervisning Ok! En lærer begynder: Det handler om at udvikle større tillid til eleverne En anden fortsætter: Det er en ny måde at stille spørgsmål på. Vi er interesserede i elevernes svar. De er mere som kolleger nu Osv.

69 De 10 KOMPIS-bud Hvad kendetegner kompetenceorienteret undervisning? Projektorienteret ikke facitorienteret Et fagligt (projekt-)fællesskab Produkt med modtager Lærer planlægger efter mål og produkt (SMTTE) Tillid til eleverne Elevaktivitet og -ejerskab motivation der kommer indefra Autentisk lærer-/elevkommunikation (vejlederrolle) Åbne opgaver: Læreren sætter rammer (deadlines, proceskrav, produktkrav, lærings- og faglighedskrav) og eleverne fylder dem ud Dialog- og undersøgende spørgsmålsorienteret undervisning Lærer og elever reflekterer over læringsmål og kompetenceudvikling

70 Et fagdidaktisk udviklingsprojekt Vi skal i gang med et fagdidaktisk udviklingsprojekt Fagenes indhold og praksis skal nytænkes i lyset af nutidens og fremtidens udfordringer Vi skal anvende it til at understøtte progressive undervisningspraksisser Ikke til at genindføre 50'ernes skole med ny teknologi

71 Tak for nu Spørgsmål og kommentarer?