Faldende interesse for pension

Transkript

1 F o c u s Topdanmarks virksomhedsblad nr. 19, Faldende interesse for pension Pension: Over halvdelen af danskerne bruger i dag under en time om året på deres pensionsopsparing, viser helt ny undersøgelse fra Topdanmark. Det på trods af, at hundredtusindvis af danskerne hver måned sætter både 10, 15 og 20 pct. af deres månedsløn ind på en pensionsopsparing Af Anders Lehmann Danskernes fokus på og interesse for deres pensionsopsparing bliver mindre og mindre. Over halvdelen af danskerne bruger i dag under en time om året på deres pension, og dermed går udviklingen den forkerte vej. Mens 47 pct. af danskerne i 2006 brugte under en time om året på deres pensionsopsparing, så er den andel steget til 53 pct. i 2007, viser en ny undersøgelse af Danskernes Pensionsvaner, som Epinion Capacent har udført blandt danskere for Topdanmark Livsforsikring. Det går absolut den forkerte vej, og det er meget bekymrende. Både på brancheplan og i Topdanmark er der i de senere år gjort en stor indsats for at øge danskernes interesse for pension og for at gøre pension nemmere at sætte sig ind i. Alligevel må vi konstatere, at udviklingen er gået den forkerte vej, siger direktør Jan Hoffmann fra Topdanmark Livsforsikring. Undersøger danskernes pensionsviden Epinion Capacent og Topdanmark Livsforsikring gennemførte undersøgelsen første gang i 2006 for at få et indblik i danskernes interesse for og viden om deres pensionsopsparing. I undersøgelsen er danskerne således bl.a. blevet spurgt om, hvor meget tid de bruger på at overveje og planlægge deres pensionsopsparing. Herunder hvor lang tid de bruger på at følge med i udviklingen i deres pensionsdepot, sætte sig ind i reglerne på pensionsområdet, tale med deres pensionsrådgiver, læse informationsmateriale og årsopgørelser fra deres pensionsselskab. Pilsnere frem for pension Mens 53 pct. i 2007 brugte mindre end en time om året, så siger tre ud af fire danskere i den samme undersøgelse, at de bruger under to timer om året. Vi har haft et synes vi selv beskedent håb om, at danskerne ville bruge næsten lige så meget tid på at læse om, og sætte sig ind i deres pension, som de bruger på at finde den rette belåning af deres hus. I stedet må vi konstatere, at de umiddelbart hellere vil bruge tid på at læse tilbudsaviser for at spare 30 kroner på en kasse øl her og 0% 0% 1% 5% 7% 24% 1% 8% Kilde: Epinion Capacent 22% 32% nu, end de vil bruge en time på at øge muligheden for et højere afkast af deres pensionsopsparing, siger Jan Hoffmann. Mens det er lidt over halvdelen af mændene 53 pct. der bruger under en time på at overveje og planlægge deres pension, så er det næsten to ud af tre kvinder 65 pct. der bruger under en time om året. De tilsvarende tal var i 2006 for mænd 45 pct. og for kvinder 51 pct. Kvinderne halter i forvejen efter mændene, når det gælder opsparing til pension, og undersøgelsen tyder desværre på, at kvinderne også er dem som bruger mindst tid på pension. Og oven i købet ser det ud til, at kvinderne i løbet af det seneste års tid har mistet interessen mere end mændene, siger Jan Hoffmann. Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af danskere over 18 år i perioden fra den 1. til den 10. oktober % 0% 3% 10% 1% 6% 12% 20% adl@topdanmark.dk 23% 25% Stafet: Trivsel på landevejen side 2 Den kundeklageansvarlige taler ud side 3 Ny formand for personaleforening side 6

2 Focus spørger en række af medarbejderne hos Topdanmark, hvad trivsel er for dem, og hvad det betyder for deres daglige arbejde. Når én medarbejder er blevet spurgt, går stafetten videre til en anden, som medarbejderen vælger. Thomas Heine Jensen har peget på kundekonsulent Tina Rosenberg i Ballerup. Foto: Peter Jarvad Fire hjul = Frihed for Thomas Privat: Thomas Heine Jensen har ikke noget egentligt kontor, og det passer ham fint. Som landboassurandør på Midt- og Nordsjælland trives han med kundekontakten og de sjællandske landeveje Af Søren Jakobsen Den elektroniske stemme guider Thomas Heine Jensen igennem det midtsjællandske landskab med små, kontante ordrer á la Drej til venstre, 200 meter!, Foretag lovlig U-vending! og så videre. Der er dage, hvor den lille, magtsyge GPS i forruden er helt uundværlig for ham, så han parerer hellere end gerne ordre. I gamle dage ville det have taget tre timer at finde herud, siger han. Han er på vej ud til en ny, mulig kunde hos Topdanmark, og huset i yderkanten af Ringsted Kommune ligger mildest talt ikke nær en hovedfærdselsåre. Det er nu ikke nogen ny situation for Thomas Heine Jensen, for han har i snart 18 år brugt tusindvis af timer på landevejen i sit rullende kontor. Ingen skrivebordstjans Det er et bevidst valg, at Thomas Heine Jensen ikke sidder på et kontor fra 9-16 hver dag. Det har han prøvet. Jeg vil ikke have noget imod at skulle sidde på et kontor en hel dag. Det skal bare ikke være flere dage i træk. For det vil jeg ikke kunne trives med i længere tid, når det nu er kundekontakten, jeg elsker, siger han. Han kan samtidig klare meget af sit arbejde fra hjemmet, hvilket er noget, hans to børn især sætter pris på. En typisk arbejdsdag begynder med at forberede mødet med en kunde, evt. ved at researche lidt på, hvordan kunden er forsikret i forvejen. En smuk arbejdsplads Thomas Heine Jensens aftale i dag er som sagt langt ude på landet, og landboassurandøren måler hurtigt bygningernes areal op og ordner de andre formaliteter, så han kan komme i gang med det væsentlige: Samtalen med kunden. Det er et velholdt hus, og høns og heste går og holder øje med hans arbejde. Og det er noget af det, der er charmen ved arbejdet, mener han. Her har vi et eksempel på en kunde, der helt klart kan spare en del penge, nu hvor hun og hendes mand går på efterløn. Så har man en følelse af, at man virkelig hjælper dem. Og samtidig får man jo ikke nogen smukkere arbejdsplads end det her, siger Thomas Heine Jensen og peger ud over skoven. Erfaring sparer tid Han bruger denne dag omkring halvanden time på at snakke forsikring med kunden, og han kommer hurtigt rundt omkring kundens personlige forhold, så han kan pejle sig ind på, hvad han skal tilbyde. Men selvom han er lidt af en enspænder på jobbet, er der aldrig langt til den nærmeste kollega, hvis han skulle være i tvivl om noget. Jeg kan jo altid koble min computer på systemet i Ballerup via mobilen. Og selvom jeg ikke har en kollega på den anden side af 2 skrivebordet, kender jeg dem jo udmærket fra vores erfa-møder, hvor vi kommer hinanden ved både socialt og professionelt. Vi ser måske ikke hinanden hele tiden, men vi har skam et rigtig godt forhold til hinanden. Derudover har jeg meget at gøre med f.eks. butikken i Frederikssund, så det er ikke sådan, at jeg aldrig ser andre ansatte fra firmaet, siger han. Husk at slukke mobilen Efter et vellykket møde sætter Thomas Heine Jensen igen kursen mod hjemmet i Jægerspris, hvor han kan ordne de sidste ting fra hjemmekontoret og måske nå en løbetur inden aftensmaden. Med slukket mobiltelefon, altså. Ifølge landboassurandøren er det vigtigt at koble helt fra, når man har fri. Det er også noget, jeg er blevet meget bedre til. Når man stadig er ny i faget, kan det være svært at lukke helt ned for arbejdet, når man har fri, men hvis man ser på, hvor stor en livsstilssygdom stress er blevet, så er det rimeligt tydeligt, at man bliver nødt til at gøre det. Topdanmark har jo ikke så meget glæde af nedslidte og stressede medarbejdere, siger Thomas Heine Jensen. Stafetmodtageren skal: rjb@topdanmark.dk Arbejde udenfor samme forretningsområde som dig selv Arbejde min. 50 km fra din arbejdsplads Ikke have højere titel end fuldmægtig Være af modsatte køn end dig selv

3 Olien i klagemaskineriet Support: 1. april blev Jan Røssel ansvarlig for behandlingen af kundernes klager. Syv måneder senere står det klart, at også de utilfredse kunder bør have grund til at føle sig Godt Hjulpet Af Søren Jakobsen ellers få fat i de personer, der kan hjælpe med at få løse problemet. Kunder ønsker gennemsigtighed. Derfor er der stadig plads til forbedringer, når det angår klagesager. Man kunne f.eks. forestille sig, at kunderne kan følge deres sags vej igennem systemet, på samme måde som med pakkepost, siger han. Han oplever, at kunderne bliver tilfredse, når de har fået prøvet deres sag igen. Det gælder faktisk også, selvom de ikke får ret, for de føler, at de bliver taget alvorligt og bliver Godt Hjulpet. Derfor håber jeg også, at medarbejderne føler, at jeg er et nyttigt redskab, og ikke ham den irriterende, der hele tiden kommer spænende med klager fra kunder. Men det kan jeg selvfølgelig ikke vide, siger Jan Røssel. Pyhhh. Kundeklageansvarlig Jan Røssel læner sig tilbage i stolen efter en formiddag, der har budt på en særligt ubehagelig kundeklage om en ejerskifteforsikring. Men han kan ryste det af sig. Klager, der typisk handler om størrelsen på en erstatning, uprofessionel behandling, uklare vilkår eller sløv sagsbehandling, kan faktisk blive hverdag, selvom det kan være hårdt nu og da. Derfor sagde han ja tak til den udfordrende tjans som officiel prügelknabe, da en klageinstans for kunderne blev lovpligtig i forsikringsfirmaerne fra den 1. april Som kundeklageansvarlig er det min opgave at håndtere klager så gnidningsfrit som muligt, og det har vist sig at være en effektiv måde at løse knuder på for både Topdanmark og kunderne, siger Jan Røssel. Strømlinet proces Det er ikke fordi, at Jan Røssel er alene om at håndtere klagerne. Når der løber en klage ind, fordeles den ud i de relevante forretningsområder og Skade, der hjælper med besvarelsen. Og niveauet i klagesagerne har overrasket ham positivt. Først og fremmest er det en fornøjelse at arbejde med organisationen. Men det er imponerende, hvor meget kunderne ved, og det skinner igennem, når man læser klagerne, siger Jan Røssel. Ifølge Jan Røssel er det derfor vigtigt, at man taler i øjenhøjde med kunderne, når man er i dialog med dem. Han har i øvrigt det råd til sine kolleger, at man ikke skal være bleg for at tage ansvaret for en sag. At en sag får lov at vandre, uden der sker noget, er med til at forårsage senere klager. Hvis man mener, at man kan klare sagen, så er det vigtigt at man gør det, i stedet for at sende den videre i systemet, siger Jan Røssel. 23. maj 2007 Axel Andersen Børupvej Tranbjerg J Vi har udbetalt yderligere erstatning Vi har modtaget din mail fra den 16. maj 2007, hvor du skriver, at du ikke er enig i størrelsen af den udbetalte erstatning i forbindelse med tyveri af rygsæk i Palma. Indledningsvist vil jeg gerne beklage, du ikke føler, at du har fået en tilfredsstillende behandling i forbindelse med din tyveriskade. Vi har en målsætning i Topdanmark om at have kunden i fokus og derfor er det meget ærgerligt, når du som kunde ikke føler at have modtaget en ordentlig kundebetjening. Vi har gennemgået sagen igen Jeg har derfor set på sagen igen og kan oplyse, at det er korrekt som du skriver, at der ikke skal gøres afskrivning gældende to gange. Ifølge dine forsikringsvilkår opgøres erstatningen til dagsværdi, hvis de er over 1 år gamle på skadetidspunktet. Det betyder, at tingene erstattes med genanskaffelsesprisen for tilsvarende nye ting med fradrag for værdiforringelse pga. alder, brug, nedsat anvendelighed og andre omstændigheder. Sådan er erstatningen opgjort Vi har rettet fejlen og har opgjort erstatningen for kamera, 2 stk. ramkort og rygsæk til: Olympus kamera, købt , nypris kr. -30% afskrivning: 2.520,00 kr. 2 stk. ramkort, købt , nypris 798 kr. -20% afskrivning: 638,40 kr. Fjældræv rygsæk, købt , nypris 599 kr.: 599,00 kr. Resterstatning: 3.757,40 kr. 11. oktober 2007 Du har tidligere fået udbetalt kr. for kamera, 400 kr. for ramkort og 509,15 kr. for rygsæk, i alt 2.309,15 kr. Den allerede udbetalte erstatning fratrækkes derfor i resterstatningen (3.757, ,15) og resterstatningen udgør derfor 1.448,25 kr. Rikke Isak & Claus Jensen Dyssemarken 26 Vi beklager fejlen og har overført resterstatningen til din bankkonto Måløv Sagen er herefter afsluttet topdanmark@topdanmark.dk Fax Telefon Vi må desværre fastholde vores afgørelse om ejerskifteforsikringen Vi har internt drøftet jeres skadesag og den situation, som I har gjort os opmærksomme på. Jeg har forstået, at I oplever det er et internt politisk spørgsmål her hos os, når vi ikke dækker de forhold, der er nævnt i den seneste tilstandsrapport, der ligger mere end 4 år forud for den tilstandsrapport, som dannede grundlag ved jeres køb af ejendommen. Vi er ikke enige med jer i, at der er tale om et internt politisk spørgsmål her hos os, fordi et er ikke en helt særlig situation for netop jeres kommende salg af ejendommen, men en situation som også andre boligsælgere kán opleve, hvis de ønsker at sælge et hus efter de selv har erhvervet huset med en tilstandsrapport. Dette svar betyder ikke, at vi ikke kan følge jer i, at situationen er ærgerlig for jer. Vi mener, at vi har truffet en rigtig afgørelse Det er min vurdering, at vi har behandlet dækningsspørgsmålet i overensstemmelse med vilkårene , der gælder for jeres Udvidede Køberforsikring tegnet i Danske Forsikring. Derfor kan vi desværre fortsat ikke hjælpe jer med erstatning for de anmeldte forhold. Vi kan fortsat heller ikke tilbyde en køber af jeres ejendom en ejerskifteforsikring hos os, hvor vi fraviger det punkt i vilkårene, som undtager at dække forhold nævnt i den tilstandsrapport, der har dannet grundlag ved forsikringens tegning. Jeg kan se, at vi i vores brev fra den 11. oktober 2007 forklarer vores syn på spørgsmålet om dækning over for jer. Vi har suppleret vores svar til jer med en mail fra den 20. september Senere tilstandsrapporter kan afvige i indhold af flere grunde Jeg er klar over, at I undrer jer over, at der i den nye tilstandsrapport er oplysning om forhold, der ikke har været nævnt i den tidligere tilstandsrapport, eller at forhold er beskrevet anderledes i den nye rapport i forhold den tidligere rapport. Skadenummer P Jan samler trådene Han behøver dog ikke være bekymret, mener markedschef i FO Landbrug, Michael Albæk. Han har haft et godt samarbejde med Jan Røssel, og er ikke i tvivl om, at både kunder og Topdanmark står bedre stillet nu, end før kundeklagesystemet blev indført. Hvis der er nogle ulemper ved det nye system, har jeg i hvert fald ikke fået øje på dem endnu, siger Michael Albæk. Han mener, at der er kommet en rød tråd i klagebehandlingen, der lever op til Topdanmarks egen målsætning om at få klager behandlet hurtigst muligt. Jan har samlet trådene. F.eks. var en kunde utilfreds med størrelsen af sin erstatning. Hvor klagen før i tiden skulle løbe igennem mig, der kunne have alt muligt om ørerne samtidig, Skadenummer D kunne Jan føre klagen direkte fra mit bord og over til Taksatorafdelingen, der kunne afslutte den. Det sparer tid og ressourcer i de respektive afdelinger, siger Michael Albæk. rjb@topdanmark Klare aftaler Noget af det vigtigste for Jan Røssel er at sikre en klar aftale med kunden om, hvornår et svar på klagen kan forventes og så Som vi har oplyst til jer tidligere, kan der være flere grunde til at den nye tilstandsrapport er anderledes end den tidligere tilstandsrapport. Jeg nævner her nogle eksempler på, hvilke grunde, der kan være årsag til forskellige vurderinger : Ejerskifteskade Telefon Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 Fax CVR-nr Ballerup Rh-ejersk@topdanmark.dk 3

4 Tema: Trivsel gennem arbejdsglæde HR: I forlængelse af trivselsundersøgelsen har HR-afdelingen sat trivsel på dagsordenen i Topdanmark Medarbejderne gav i trivselsundersøgelsen tidligere på året udtryk for, at de ofte følte et stort arbejdspres. Herunder besvær med at nå mål i dagligdagen på jobbet og mangel på anerkendelse for at yde en ekstra indsats. Dette og flere andre forhold er ledere i mange afdelinger ved at følge op på. I denne udgave af Focus kan du læse om de planer, som ledergruppen i Livselskabet siden Store Lederdag i august har tilrettelagt for det næste år. Formålet er at gå forrest i bestræbelserne på at forbedre arbejdsglæden blandt alle medarbejderne. Trivsel i Top Trivsel i Top I løbet af de næste måneder kan du desuden se frem til artikler om belønningsforhold, lederes feedback og udvikling af kulturen i Topdanmark Arbejdsglæde er også at få en direktør-bolle Liv: Allieret med kantinens gode hjemmelavede boller tog Livdirektionen på rundtur blandt medarbejderne for at ønske god weekend. De næste 12 måneder kan de vente mere af samme skuffe Af Troels Leth Det var næsten som at betragte udfoldelsen af en minutiøst planlagt militær operation, da livselskabets direktion, Brian Rothemejer Jacobsen og Jan Hoffmann, præcis kl forrige fredag satte gang i et rullebord med ca. 140 lune boller, 21 termokander varm kakao og tilhørende papkrus, paptallerkner, knive og smør. Aktionen var på forhånd kun kendt af ganske få personer, men trods de hemmelige forberedelser var anledningen dog alt andet end fjendtlig. Vi vil gerne gøre lidt ekstra for vores medarbejderes arbejdsglæde. Vi skal sammen sikre trivsel på vores arbejdsplads, fordi den ikke kommer af sig selv. Som ledere vil vi gerne gå forrest, også ved at gøre denne happening så uformel som muligt. Derfor tog vi forklæder på og lod være med at sende en mail rundt først, siger Brian Rothemejer Jacobsen. Det tog et par øjeblikke for medarbejderne i Liv kundeservice på 2. sal at vænne øjnene til den atypiske og overraskende servering. Men snart efter at de første kopper og tallerkner var delt ud, havde indtrykket bundfældet sig. Har i øvet jer længe, spurgte en af de kækkeste kolleger. Andre spurgte, hvad anledningen var. Det er efterår og derfor årstiden for kakao og lune boller, forklarede Brian Rothemejer Jacobsen i karakter Sagsbehandler i Liv Kundeservice, Ivan Karlsen, blev imponeret over ledernes initiativ. Jeg er nødt til at give dem et 12-tal efter den nye karakterskala. Når vi knokler, som vi gør, så er det rart at det bliver værdsat. Det betyder jo, at vi yder mere og jeg ikke er bange for at banke på hos Jan, hvis jeg for eksempel har en særlig udfordring med en kunde. Og omvendt rydder jeg jo straks mit skrivebord, hvis han kommer med en hasteopgave, siger han. Også hans kollega, Hanne Dahl Madsen, blev imponeret. Det er meget hyggeligt, at de viser sig for os på den måde. I andre virksomheder, jeg har været i, er lederne ofte usynlige i dagligdagen. Men her er de synlige og nede på jorden. Næsten hver dag siger de både godmorgen og farvel til os. Det giver en følelse af, at døren altid står åben. De er ikke bare et jakkesæt, der går forbi en gang imellem, siger Hanne Dahl Madsen. Mere ledelseshumor på vej Baggrunden for den lune overraskelse var Store Lederdag i august. Temaet var arbejdsglæde, og sidst på dagen samledes lederne i livselskabet for at samle indtryk og inspiration. Idéerne blev 14 dage efter konkretiseret på et gruppelederseminar, og med afdelingslederne Steffen Riemann og Per S. Poulsen som tovholdere kom der styr på udfoldelsen af arbejdsglæde det næste års tid. Medarbejderne i livselskabet kan således se frem til en eller anden form for event de næste mange måneder. Hver måned er det to nye ledere, der har ansvaret for at gennemføre et eller andet for medarbejderne, der skal sikre fornyet arbejdsglæde. Det kan være hvad som helst og vil være en overraskelse, ifølge Per S. Poulsen. Arbejdsglæde kommer ikke af sig selv. Vi som ledere har et ansvar og vil gerne sætte noget sjovt og overraskende i gang, der omfatter alle vores medarbejdere. Jeg er overbevist om, at de hygger sig sammen i hverdagen, men det skader jo ikke, at vi også viser flaget på en anderledes og humoristisk måde, siger Per S. Poulsen. tlt@topdanmark.dk

5 Målet og midlet er overskud Medarbejdertilfredshed: Den øgede indsats for arbejdsmiljø og arbejdsglæde har fået næring efter et møde mellem personaleforeningerne og HR-afdelingen. De er snart klar med nye indsatser, der skal sikre medarbejderne overskud Af Troels Leth Det handler helt grundlæggende om at have og derved give overskud i hverdagen, personligt og på bundlinjen. For at holde fast i den rigtige kurs henimod at sikre, at både medarbejdere og selskab i fremtiden har overskud blev der på et møde mellem HR-afdelingen og personaleorganisationerne i oktober sat streg under vigtigheden af at fortsætte udviklin- gen med at gøre Topdanmark til den gode og sunde virksomhed. Til mødet besluttede deltagerne, der foruden Personaleforeningen og HR-afdelingen kom fra Assurandørforeningen og Foreningen af Overordnede, at arbejde for at sikre overskud på alle planer. Herunder gennem trivselsindsatser, arbejdsglæde, engagement og frihed. Samt at medarbejderne skal kunne se en mening med arbejdet. Enighed om behov for ny glæde Det er meget glædeligt, at vi sammen vil gøre noget positivt for arbejdsglæden i Topdanmark. Hvis der skal ske positive ændringer er forudsætningen et tæt samarbejde mellem alle parter. Vi havde et godt møde med en positiv stemning hele vejen rundt om bordet og vi er alle sammen interesserede i at tænke i overskud, også med hensyn til medarbejdernes trivsel. Men det kræver god tid, så jeg ser frem til næste møde, siger Charlotte Hougaard, formand for Personaleforeningen. HR-direktør Søren Pahl mener også, at mødet blev en fin begyndelse på nye tiltag for at udvikle arbejdsmiljøet i Topdanmark. Jeg er glad for, at der var bred enighed om at sætte positivt fokus på hvordan vi fremadrettet kan sikre, at vi alle har overskud når vi kommer på arbejde og når vi går hjem igen. Vi havde en rigtig god dialog og der var et godt fælles fodslag omkring at tænke nyt for at forbedre og styrke vores oplevelse af at gå på arbejde, siger Søren Pahl. Næste gang HR-afdelingen mødes med personaleforeningen skal de temaer prioriteres og vælges, som siden skal bredes ud i organisationen, så alle medarbejdere vil opleve konkrete løft. Møderne skal munde ud i et oplæg, der skal debatteres i Samarbejdsudvalget. tlt@topdanmark.dk Sagsbehandler Ivan Karlsen (i midten) og hans kolleger sagde ja tak, da livdirektørerne (tv) bød på varm kakao og boller Foto: Claus Boesen/Mediapress 5

6 Is i maven for at sige ja Personale: Charlotte Hougaard er netop valgt som ny formand for Personaleforeningen. En stor udfordring at tage op efter en dygtig forgænger, erkender hun Af Tania Glud Mandag den 29. oktober blev Charlotte Hougaard valgt som ny formand for Personaleforeningen. Hun afløser Luise Hanssing, der efter otte år på posten havde lyst til at prøve kræfter med et andet job i Topdanmark. Charlotte Hougaard har i to år været fuldtids friholdt bestyrelsesmedlem i foreningen, men det krævede alligevel is i maven at sige ja til opstillingen. Jeg har kørt et tæt parløb med Luise, som har været en rigtig dygtig formand, og jeg har lært meget af hende. Hun har været god til at involvere mig i alt, og jeg har været med til stort set det hele. Derfor var jeg ikke bange for opgaven, men mere spændt på, om jeg kan gøre det lige så godt som hende, smiler hun. Tillid, forståelse og respekt Den nye formand har tre områder, hun vil lægge særligt vægt på: tillid, forståelse og respekt. De tre ting i kombination er ifølge hende med til at skabe et godt arbejdsmiljø. Hvis nu en kollega på et tidspunkt i sit liv har brug for at tage noget tid fra til eventuelt at passe et sygt familiemedlem, at hente børn i børnehaven eller noget helt andet, kan det måske i en periode - være en god idé at have en fleksibel arbejdsdag. Det kræver, at både kolleger og ledelse bakker op. Jeg tror på, at når man får talt om tingene i en afdeling, butik eller arbejdsområde, begynder man også at få forståelse for hinandens hverdag. Det kan åbne op for gensidig respekt og forståelse, og vil være skabe et bedre og mere positivt arbejdsmiljø, siger hun. Flere tillidsmænd Tillidsmænd er et andet fokuspunkt for den nye formand. Hun vil gerne udbygge korpset af fra de nuværende 22 fordelt over hele landet. Flere tillidsmænd fra alle kroge af Topdanmark kunne være med til at sætte spot på nogle af de områder, hvor Personaleforeningen på nuværende tidspunkt måske ikke når helt ind. Vi kan kun hjælpe og støtte, hvis vi ved, hvor eventuelle problemer er. Vi er en fagforening inde i virksomheden og taler de ansattes sag. Ud over at forhandle i alt 17 lokale aftaler samt overenskomsten, er vi medarbejdernes talerør over for ledelsen og direktion, forklarer hun. Den umiddelbare fremtid kommer for den nye formand til at gå med at finde sig til rette i den nye rolle. Jeg glæder mig. Der bliver travlt, men det bliver helt sikkert også spændende. Husk, at vores dør i Personaleforeningen altid er åben, først og fremmest for medlemmerne. Derfor skal opfordringen være: Meld jer ind, for vi har altid plads til nye medlemmer. tng@topdanmark.dk Foreningen findes indenfor dørene Personaleforeningen i Topdanmark er den lokale afdeling af Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL), der forhandler den centrale overenskomst for forsikringsbranchen. Læs mere på: Der er ca medlemmer af DFL på landsplan, hvoraf de er medlemmer af Topdanmarks personaleforening. Charlotte Hougaard har både sin families og bestyrelsens opbakning som formand i Personaleforeningen. Foto: Claus Boesen/MediaPress 6

7 Specialister skal genopdage udvikling HR: Nu retter Topdanmark opmærksomheden mod specialisterne. På et temamøde i december kan de pejle sig ind på deres krav til fremtiden samt behov og ønsker til egen faglig og personlig udvikling. Interessen er stor Af Troels Leth Grafikere, aktuarer, advokater, programmører, økonomer og andre specialister skal også have mulighed for at stille skarpt på egen udvikling, ligesom for eksempel ledere, talenter og projektledere. Derfor har HR-afdelingen inviteret Topdanmarks specialister til et nyt temamøde den 13. december. De har nemlig behov for andet og mere end mulighed for at fordybe sig i deres fag. Vi vil gerne gøre opmærksom på specialistrollen i Topdanmark. Herunder hvad Topdanmark har at tilbyde, og hvad selskabet til gengæld forventer. På temamødet giver vi denne meget uens gruppe medarbejdere chancen for at vise flaget og fortælle os, hvordan de kan bidrage endnu mere til Topdanmarks udvikling og om deres ønsker og behov for faglig og personlig udvikling, siger HR-konsulent Mads Egeskov Sørensen. Han er tovholder på det nye temamøde, og han kan allerede nu mere end en måned inden temamødet glæde sig over stor interesse og tilslutning. Fremtidsforsker byder ind Temamødet er tilrettelagt som et fremtidsseminar i samarbejde med Institut for Fremtidsforskning. En repræsentant derfra indleder med oplægget Fremtidens specialist, som følges op af en workshop. Vi ønsker først og fremmest en fordomsfri debat, der kan give både specialisterne og os nogle vink om, hvilke udfordringer de har i deres arbejdsdag, og hvilke muligheder de efterspørger, siger Mads Egeskov Sørensen. Både ens egen oplevelse af arbejdsdagen og påvirkningen fra virksomhedskulturen i Topdanmark kan spille ind på deltagernes ønsker og behov. For eksempel har specialister tidligere haft glæde af at være på kurser om stress. Eftertragtet forløb Foruden temamødet har HR-afdelingen tilrettelagt et udviklingsforløb for specialister i første halvår Forløbet skal bl.a. bidrage til deltagernes professionelle og personlige udvikling. Med tilbuddet om at deltage i udviklingsforløbet vil vi gerne give deltagerne mulighed for at videreudvikle sig både i jobbet og personligt. Derudover vil også udviklingsforløbet give mulighed for eksempelvis at opbygge netværk på tværs af organisationen, siger Mads Egeskov Sørensen. For at deltage i udviklingsforløbet skal man indstilles af sin FO-/stabschef. Der er stor interesse, og deltagerne er allerede fundet. tlt@topdanmark.dk Kenneth søger netværk IT: IT-metodemedarbejder Kenneth Kjærbye fra IT Notes er det faglige fyrtårn i sin afdeling. Han har tilmeldt sig temamødet for specialister, hvor han håber at komme med i et netværk så ser frem til at møde andre specialister fra hele organisationen. Jeg vil gerne være med til at opbygge nogle netværk på tværs af hele organisationen, som kan give mig mulighed for at drøfte udfordringer omkring det at have en specialistrolle. Det forventer jeg, at HR-afdelingen kan hjælpe med at etablere. Det er meget positivt, at de nu tager fat i os, siger Kenneth Kjærbye. tlt@topdanmark.dk Af Troels Leth Kenneth Kjærbye har på forhånd pænt store forventninger til temamødet for specialister. Det kan være med til at styrke deres position, og det vil være en fordel for alle. Der mangler måske lidt forståelse for specialistrollen og det vi kan. Det skyldes måske, at det kan være svært at måle værdien af en specialist. Men det kan være spild af vores ressourcer og viden, hvis vi for tit indgår i normale vagtplaner og daglig drift. I sidste ende kan det betyde, at specialister søger andre steder hen, hvor de kan boltre sig, bruge sine færdigheder og gøre en forskel. Jeg håber, at temamødet kan være med til at sætte mere lys på vores rolle i Topdanmark, siger Kenneth Kjærbye, der efterhånden er mødt på arbejde i Ballerup i to årtier. Han er på forhånd åben før temamødet, hvor han foruden at høre mere om Topdanmarks tanker om specialistrollen og- Kenneth Kjærbye (th) og hans chef, Carl Rosenstand, er enige om at fokus på specialister er en god idé Foto: Topdanmark 7

8 R r u n d t o m t o p d a n m a r k Jeg kan ikke kraftigt nok råde folk til at komme i gang med en pensionsopsparing, men de skal også huske at købe fast ejendom, som også er en god opsparingsform. Endelig skal de så ikke i pensionistårene være bange for at bruge den, men sørge for at nyde tilværelsen bedst muligt Journalist Hans Bischoff i PFA Pensions nyhedsbrev Indsigt om sit forhold til pensionsopsparing Tal for din syge moster Undskyldningerne er mange, når folk gribes i at køre for stærkt, viser en undersøgelse foretaget af Rådet For Større Færdselssikkerhed og Politiet. Procent Tænkte ikke over hastigheden Jeg havde travlt Udnævnelser Vejforholdene Kilde på grafik: Rådet for Større Færdselssikkerhed Andet 10 kilometer mindre En ny kampagne fra Rådet for Større Færdselssikkerhed sætter fokus på de 10 kilometer for meget, der kan betyde forskellen på liv og død i forbindelse med bilulykker. Vores pointe er, at det er den lille hastighedsoverskridelse, som dræber, lyder det fra Rådet for Større Færdselssikkerhed. For høj fart slog 50 mennesker ihjel i trafikken sidste år. Til ekspeditionssekretær Ida Marie Michelsen, Ansvar Person Job i Top Medarbejder, Sundhedssikringsgruppen Kontakt Susanne Vorup, telefon Udlært tjener, Ballerup Jan Madsen, telefon Designere og testere, IT Kontakt Mette Bak Grubert, telefon Produktudvikler, FO Erhverv Kontakt Lars Braune, telefon Produktudvikler, FO Privat Kontakt Jens Røpke, telefon Medarbejdere, Specialskade Kontakt Lone Ryberg, telefon IT-projektleder, Teknisk Arkitektur Preben Jørgensen, telefon Skadeleder, Tingskadeafdelingen Kontakt Laus Mikkelsen, telefon Ny leder, rengøringsafdelingen Kontakt Holger Poder, telefon Intern servicemedarbejder, Kundecenter, Viby Kontakt Birthe Hoeg Sørensen, telefon Forretningsorienteret EDH-konsulent Kontakt Sten Mogensen, telefon Studentermedhjælp, juridisk team Kontakt Connie Esmarch, telefon Medarbejder, Industri Support Kontakt Susanne Thorsø, telefon Navnlig navne 25 års jubilæum 1. december Jens Poulsen, Landbrug Salgsområde 35 Reception 30. november kl Ribehøj Familiepark, Ribevej 34, 6683 Føvling Anne Krastrup, Butikken i Nykøbing Falster Reception 30. november kl Nykøbing Falster butikken Carsten Jellum, Skade, Autotaksator øst Reception 6. december kl Hovedkontoret, Borupvang 4, Ballerup Næste Focus Deadline Velkommen til Kim Nørup Jensen Privat, Assurandør Heino Jacobsen Autoteknik Helle Carstensen Liv Udvikling Pernille Camille Holmboe Landbrug Servicecenter Preben Sloth Jensen IT-Sikkerhedsadm. Hava Øzogul Liv Antagelse Artur Karwowski Taksator-bygning Michael Stoffregen Privatassurandør Andy Alexander Bäuerlein Auto Øst Lejla Abrahamsen Central Skade Sanne Buchholt Vig Privat, Butik Kolding Jens Johannesen Koncernmarketing Kommunikation Camilla Hunyadi Partnere Servicecenter Brian Møller Partnere Servicecenter Jeff Sebastian Ejby Petersen Vikargruppe Ivan Mortensen IT Output Helena Ibsen Partnere Ledelse REDAKTION Focus produceres af Topdanmarks kommunikationsafdeling og udsendes til alle medarbejdere i koncernen hver 14. dag. Ansvarshavende redaktør: Steffen Heegaard Redaktør: Anders Lehmann I redaktionen: Troels Leth, Tania Glud og Søren Jakobsen Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Marketing v/linda Rasmussen Tryk: Kerteminde Tryk A/S Topdanmark, Borupvang 4, 2750 Ballerup, tlf focus@topdanmark.dk Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Ole Birk Henriksen Liv Kundeservice Aktering Ina Margot Rasmussen IT Skade