VEJLEDNING FOR ANSØGERE. Del 1 {PROGRAMMETS LOGO} { PROGRAMMETS NAVN} Anden udgave {}

Transkript

1 DET FEMTE RAMMEPROGRAM Det femte rammeprogram for Fællesskabets aktiviteter inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FTU) for perioden 1998 til 2002 VEJLEDNING FOR ANSØGERE Del 1 {PROGRAMMETS LOGO} { PROGRAMMETS NAVN} Anden udgave {} Denne anden udgave indeholder ingen grundlæggende ændringer i forhold til de oplysninger, der blev givet til forslagsstillerne i udgaven fra marts FORORD

2 Vejledningen for ansøgere er en del af de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde et forslag til et særprogram under det femte rammeprogram. Den vil hjælpe Dem med at finde frem til et program, der er interessant for Dem, og indeholder retningslinjer for indsendelse af forslag og skemaerne til brug ved indsendelse af forslag. Den er delt op i to hovedafsnit og fire underafsnit. DEL 1 Afsnit I indeholder en beskrivelse af de overordnede prioriteter, mål og strukturer for det femte rammeprogram. Afsnit II indeholder en beskrivelse af prioriteterne og målsætningerne for særprogrammet om [programmets navn]. Afsnit III rummer hovedreglerne, hvor det defineres, hvem der kan deltage i det femte rammeprogram samt de almindelige betingelser for denne deltagelse. DEL 2 Afsnit IV indeholder detaljerede oplysninger om de enkelte indkaldelser af forslag til [programmets navn] samt skemaer til indsendelse af forslag. De får endvidere brug for følgende dokumenter for at kunne udarbejde et forslag: Arbejdsprogrammet for det særprogram, hvorunder De søger. Arbejdsprogrammet indeholder en beskrivelse af indholdet af de aktionslinjer eller forskningsmålsætninger, hvorunder der kan indgives forslag, samt en vejledende tidsplan for programmets gennemførelse ( køreplan ). Indkaldelsen af forslag som offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Heraf fremgår det, hvilke aktionslinjer eller forskningsmålsætninger der er åbne for forslag, samt fristen for indsendelse af forslag. Evalueringshåndbogen (samt programspecifikke retningslinjer, der kan være nævnt i del 2 af denne vejledning). Disse dokumenter indeholder nærmere oplysninger om, hvilke kriterier der vil blive anvendt ved evalueringen af forslagene, vægtningen af de enkelte kriterier, og eventuelt hvilken nedre grænse der gælder for udvælgelse. Evalueringshåndbogen og vejledningen kan bruges til at sikre, at forslaget er fyldestgørende. Vejledningen for ansøgere med skemaerne til indsendelse af forslag udgør sammen med arbejdsprogrammet, indkaldelsen af forslag og evalueringshåndbogen indformationspakken til en indkaldelse. Denne vejledning indeholder ligeledes henvisninger til andre dokumenter, rapporter, skemaer og edb-værktøjer, der kan være til hjælp ved udarbejdelsen af forslagene (de kan også hentes på CordisCORDIS, Denne vejledning for forslagsstillere træder ikke i stedet for de regler og betingelser, der opstilles i Rådets og Parlamentets afgørelser vedrørende det femte rammeprogram, de forskellige særprogrammer eller indkaldelserne af forslag inden for disse programmer.

3 Indholdsfortegnelse del 1 DET FEMTE RAMMEPROGRAM...1 FORORD...1 DEL I. DET FEMTE RAMMEPROGRAM...4 I.1. MÅL...4 I.2. STRUKTUR OG INDHOLD...4 I.3. GENNEMFØRELSE...5 KASSE 1 STIPENDIER TIL UNGE FORSKERE FRA UDVIKLINGSLANDENE...8 KASSE 2 SYSTEMET AF MARIE CURIE-STIPENDIER...8 III. DELTAGELSE I AKTIVITETERNE UNDER DET FEMTE RAMMEPROGRAM...10 III.1. DELTAGERNE...10 III.2. INDSENDELSE AF FORSLAG...10 III.3. VURDERING AF FORSLAG...11 III.4. UDVÆLGELSE AF FORSLAG...12 III.5. KONTRAKTEN...13 III.6. PROJEKTOPFØLGNING...14 III.7. FÆLLESSKABETS ØKONOMISKE BIDRAG...15 III.8 MULIGHEDER FOR HJÆLP TIL FORSLAGSSTILLERNE...16 KASSE 3 SAMARBEJDE MED IKKE-EU-LANDE OG INTERNATIONALE ORGANISATIONER...17 KASSE 4 IKKE-EU-LANDES DELTAGELSE I RP KASSE 5 VIGTIGSTE MILEPÆLE I UDVÆLGELSESPROCESSENERROR! BOOKMARK NOT DEFINED. KASSE 6 VEJLEDENDE TYPOLOGI FOR KONTRAKTERNE...21 KASSE 7 BEREGNINGSMETODER FOR EF-FINANSIERINGEN...23 KASSE 8 INTELLEKTUUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER...25 KASSE 9 VIGTIGE ANBEFALINGER...26

4 DEL 1 I. DET FEMTE RAMMEPROGRAM 1 I.1. Mål I det femte rammeprogram, som blev vedtaget den 22. december 1998, defineres Fællesskabets aktiviteter inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (i det følgende benævnt FTU ) for perioden Det femte rammeprogram adskiller sig fra sine forgængere. Det er udformet med henblik på at bidrage til løsning af problemer og som reaktion på de store socioøkonomiske udfordringer, som Den Europæiske Union står overfor. Programmet er koncentreret om et begrænset antal mål og områder, der er en kombination af teknologiske, industrielle, økonomiske, sociale og kulturelle aspekter. Prioriteterne er blevet fastsat i henhold til tre grundprincipper, som gælder for alle niveauer: rammeprogrammet som helhed, særprogrammerne til gennemførelse af rammeprogrammet og FTU-aktiviteterne, som er omfattet af disse programmer. Europæisk merværdi og subsidiaritetsprincippet, for eksempel, for at opnå en kritisk masse eller bidrage til løsning af problemer af europæiske dimensioner, Sociale mål såsom livskvalitet, beskæftigelse eller miljøbeskyttelse med henblik på at opfylde forventninger og ønsker hos Unionens borgere, Økonomisk udvikling og videnskabelige og teknologiske udsigter for at bidrage til en harmonisk og bæredygtig udvikling af Den Europæiske Union som helhed. I.2. Struktur og indhold Det femte rammeprogram består af syv særprogrammer, hvoraf de fire er temaprogrammer og de tre er horisontale programmer. Der er tale om følgende temaprogrammer: Livskvalitet og forvaltning af de levende ressourcer Et brugervenligt informationssamfund Konkurrence- og bæredygtig vækst Energi, miljø og bæredygtig udvikling. I overensstemmelse med EF-traktatens bestemmelser understøtter og supplerer de vidtrækkende horisontale programmer disse temaprogrammer. Der er tale om følgende horisontale programmer: Befæstelse af EF-forskningens internationale rolle Fremme af innovation og tilskyndelse til små og mellemstore virksomheders (SMV s) deltagelse Udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og den samfundsøkonomiske videnbase.

5 Et væsentligt nyt træk ved det femte rammeprogram er den integrerede problemløsningsmetode. Integrationen styrkes på tre niveauer: ½ Gennem nøgleaktion-konceptet inden for temaprogrammerne. Nøgleaktioner er væsentlige nyskabelser i det femte rammeprogram. De vil give mulighed for at målrette indsatsen mod mange og forskelligartede aspekter af økonomiske og sociale spørgsmål ved at integrere hele spektret af aktiviteter og discipliner med henblik på at nå de fastsatte mål. ½ Gennem integration mellem målsætningerne for horisontale programmer og temaprogrammer. Internationalt samarbejde Organisationer fra tredjelande og internationale organisationer får mulighed for at deltage i alle temaprogrammerne ud over muligheden for at deltage i det horisontale program Befæstelse af EFforskningens internationale rolle. Betingelserne for deltagelse, herunder eventuelle økonomiske ordninger, findes angivet i afsnit III i dette dokument. I kasse 1 beskrives mulighederne for stipendier til unge forskere fra udviklingslandene. Innovation og SMV s deltagelse Der vil blive gennemført foranstaltninger for at tilskynde SMV til at deltage i FTU-aktiviteter inden for alle temaprogrammer. Nærmere oplysninger om stimuleringsforanstaltninger for SMV findes i en særskilt informationsbrochure. Endvidere vil de enkelte temaprogrammer være knyttet sammen med det horisontale program Fremme af innovation og tilskyndelse til SMV s deltagelse med henblik på at udvikle bevidstheden og lette teknologioverførsel og anvendelse af resultaterne af temaprogrammet. Samfundskøkonomiske og uddannelsesmæssige aspekter Der kan ydes støtte til samfundsøkonomisk forskning både via temaprogrammerne og gennem nøgleaktionen Forbedring af den samfundsøkonomiske videnbase. Den samfundsøkonomiske forskning er til stede i temaprogrammerne som en integrerende del af de teknologiske forskningsaktiviteter. Forskernes uddannelsesmuligheder sikres gennem Marie Curie-systemet for stipendier, der kan gennemføres gennem temaprogrammerne samt gennem andre specifikke uddannelsesaktiviteter under programmet for det menneskelige forskningspotentiale. Kasse 2 indeholder en skematisk beskrivelse af stipendiesystemet. ½ Gennem integration mellem temaprogrammerne. Ved gennemførelsen af programmerne tilstræbes der samspil og synergi. I.3. Gennemførelse I.3.1. Arbejdsprogram Der er udarbejdet et arbejdsprogram for hvert af særprogrammerne, hvor de specifikke aktiviteter og de forskellige forskningsområder beskrives. Arbejdsprogrammet vil blive revideret regelmæssigt med bistand fra de rådgivende grupper af uafhængige eksperter for at sikre dets fortsatte relevans i lyset af ændrede behov og den generelle udvikling. Potentielle forslagsstillere skal derfor sikre, at de læser den gældende udgave af arbejdsprogrammet, når de planlægger et forslag. Det arbejdsprogram, der ligger på særprogrammets hjemmeside, er altid den gældende udgave. Arbejdsprogrammet indeholder en vejledende tidsplan eller køreplan, som viser, hvilke dele af arbejdsprogrammet der vil blive åbnet gennem indkaldelse af forslag, samt de gældende frister. Dette giver mulighed for at rette opmærksomheden mod områder eller delområder, hvorved man optimerer mulighederne for at lancere samarbejdsprojekter og oprette tematiske net. Kommissionen vil forvalte særprogrammerne for at sikre, at sammenhængen mellem programmerne hvad angår det tematiske indhold udnyttes til at skabe synergi. Dette kan undertiden kræve fælles eller sideløbende indkaldelser af forslag. Hvor det er relevant, vil

6 sådanne koordineringsforanstaltninger blive angivet i offentliggørelsen af indkaldelsen af forslag samt i arbejdsprogrammet. I.3.2. Aktionstyper, der kan modtage støtte Fællesskabet vil bidrage økonomisk til FTU 2 -aktiviteter, der udføres under særprogrammerne inden for det femte rammeprogram. De generelle regler 3 er som følger: (a) Aktioner med omkostningsdeling Forsknings- og teknologisk udviklingsprojekter 4 (FTU) projekter, der skaber ny viden med henblik på at udvikle eller forbedre produkter, processer eller tjenester og/eller opfylde behovene inden for Fællesskabets politikker (økonomisk deltagelse: 50% af de samlede støtteberettigede udgifter 4,5 ) Demonstrationsprojekter 4 projekter beregnet på at bevise levedygtigheden af nye teknologier, der rummer mulige økonomiske fordele, men som ikke kan markedsføres direkte (økonomisk deltagelse: 35% af de samlede støtteberettigede udgifter 5 ) Kombinerede FTU og demonstrationsprojekter 4 projekter, der kombinerer ovenstående elementer (økonomisk deltagelse: 35 til 50% af de samlede støtteberettigede udgifter 4,5 ) Støtte til adgang til forskningsinfrastrukturer (anvendes kun inden for Udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og den samfundsøkonomiske videnbase) - aktioner, der letter adgangen til forskningsinfrastrukturer for Fællesskabets forskere. Støtten dækker højst 100% af de støtteberettigede udgifter, der er nødvendige for aktionen SMV kooperative forskningsprojekter 4 projekter, der giver mindst tre gensidigt uafhængige SMV fra mindst to medlemsstater mulighed for i fællesskab at bestille forskning, der udføres af en tredjepart (økonomisk deltagelse: 50% af de samlede støtteberettigede projektudgifter 4 ) SMV sonderings -præmier støtte på 75% af de samlede støtteberettigede udgifter 6 i sonderingsfasen for et projekt af op til 12 måneders varighed (f.eks. feasibilityundersøgelser, validering, partnersøgning). (b) Uddannelsestipendier Marie Curie-stipendier er enten stipendier, hvor individuelle forskere søger direkte hos Kommissionen, eller værtsstipendier, hvor institutioner ansøger om at modtage et antal forskere (økonomisk deltagelse: højst 100% af de supplerende, støtteberettigede udgifter, der er nødvendige for aktionen 7 ). Se kasse 2. I afgørelserne om særprogrammerne kan der være defineret særlige undertyper af aktioner, for eksempel: Under programmet Befæstelse af EF-forskningens internationale rolle defineres der stipendier til unge forskere fra udviklingslandene og andre stipendier til forskere fra EU s medlemsstater eller associerede stater i form af særlige uddannelsesstipendier. Se kasse 1. (c) Forskeruddannelsesnet og tematiske net Uddannelsesnet til fremme af uddannelse-gennem-forskning navnlig af forskere før og efter deres doktorafhandling (disse findes kun inden for programmet til udvikling af det menneskelige forskningspotentiale) og tematiske net med henblik på at samle f.eks. producenter, brugere, universiteter og forskningscentre om et givet VITEK-mål. Disse omfatter koordineringsnet mellem fællesskabsfinansierede projekter. Støtten vil dække højst 100% af de støtteberettigede udgifter, der er nødvendige for oprettelse og vedligeholdelse af sådanne net.

7 (d) Samordnede aktioner Aktioner vedrørende samordning af FTU-projekter, der allerede modtager finansiering, for eksempel til udveksling af erfaringer, for at opnå en kritisk masse, for at formidle resultater osv. (økonomisk deltagelse: højst 100% af de støtteberettigede udgifter, der er nødvendige for aktionen). (e) Ledsageforanstaltninger Aktioner, der bidrager til gennemførelsen af et særprogram eller forberedelsen af fremtidige aktiviteter inden for programmet. De er også beregnet som forberedelse til eller støtte til andre indirekte FTU-aktioner (økonomisk deltagelse: højst 100% af de samlede støtteberettigede udgifter). Alle særprogrammer er ikke nødvendigvis åbne for alle ovennævnte aktionstyper i alle indkaldelser. Se afsnit II og Del 2 i denne vejledning for en oversigt over, hvilke aktioner der er tale om i de forskellige programmer og indkaldelser. I.3.3 Projektklynger En projektklynge er en defineret gruppe af FTU-projekter. Formålet er at garantere komplementaritet blandt projekterne, at maksimere den europæiske merværdi på et givet område og at opnå en kritisk masse af ressourcer på europæisk plan. Der er behov for en integreret fremgangsmåde i forhold til forskningsområder og projekter, der modtager finansiering, for at løse komplekse, tværfaglige problemer effektivt. Klyngerne afspejler denne problemløsningsmetode. Projekterne er samlet i klynger, fordi de supplerer hinanden med henblik på gennemførelse af overordnede mål i forbindelse med en nøgleaktion eller en generisk aktivitet (undertiden endog på tværs af forskellige nøgleaktioner eller særprogrammer). Klyngerne forventes at optimere videnskabeligt netværkssamarbejde, koordinering, overvågning, informationsudveksling og frivillig udnyttelse og formidling af forskningsresultater. Klyngen kan således blive en naturlig proces til, hvor det er relevant, at skabe europæisk merværdi, der går ud over de begrænsede ressourcer i et enkeltstående projekt. Alle typer af projekter kan samles og integreres inden for en klynge, herunder projekter der finansieres fra forskellige FTU-aktiviteter i EU (nøgleaktion, generisk aktivitet, infrastruktur). I samme forbindelse og som led i en overordnet europæisk fremgangsmåde kan relevante aktiviteter inden for andre forskningssammenhænge ligeledes tages i betragtning (navnlig EUREKA og COST), når dette kan styrke synergien. Projektklyngerne vil blive oprettet gennem de tematiske net eller supplerende bestemmelser. I.3.4. Lige muligheder for mænd og kvinder I overensstemmelse med Kommissionens strategiske fremgangsmåde for indførelse af lige muligheder inden for alle Unionens politikker tages der i det femte rammeprogram særligt hensyn til behovet for at fremme kvinders deltagelse inden for forskning og teknologisk udvikling. Derfor opfordres kvinder til at deltage i forslag til ovennævnte FTU-aktiviteter.

8 Kasse 1 Stipendier til unge forskere fra udviklingslandene Ved udarbejdelsen af et forslag til et fælles forskningsprojekt 1 eller til en samordnet aktion inden for et af programmerne kan et konsortium vedlægge en ansøgning om et internationalt samarbejdsstipendium 2. Disse stipendier vil blive finansieret via budgettet for særprogrammet Befæstelse af EF-forskningens internationale rolle og er beregnet på at give unge forskere fra udviklingslandene, herunder de nye vækstøkonomier og partnerlandene fra Middelhavsområdet 3,mulighed for at arbejde op til 6 måneder på et europæisk forskningsinstitut, der deltager i et RP-5-projekt. Stipendierne vil kun blive uddelt til uddannelsesaktiviteter (f.eks. for at give en ansøger mulighed for at lære en ny videnskabelig teknik eller for at arbejde med et bestemt eksperiment eller en række af eksperimenter, hvor værtsinstitutionen har særlig ekspertise, og som ikke kan udføres i ansøgerens hjemland). Stipendieansøgningen skal indsendes sammen med forslaget og vil blive vurderet sammen med dette. Spontane, individuelle stipendieansøgninger vil ikke blive antaget. Vedlæggelse af en stipendieansøgning vil hverken øge eller forringe et forslags chance for at blive antaget. Stipendiet vil kun blive tildelt, hvis hele forslaget udvælges til finansiering, og stipendieansøgningen bedømmes meget positivt. En dårlig stipendieansøgning kan forkastes, uden at dette skader forslagets chancer for at blive antaget. For at være støtteberettiget må stipendieansøgeren højst være 40 år på ansøgningstidspunktet, og vedkommende skal være statsborger i et af de støtteberettigede lande 3 og skal være etableret og arbejde i det pågældende land og have til hensigt at vende tilbage dertil efter uddannelsesperioden. Den pågældende skal have et godt kendskab til et af værtsinstituttets arbejdssprog. Kvindelige forskere opfordres til at søge. Værtsinstituttet skal være beliggende i en EU-medlemsstat eller i et land, der er tilknyttet RP-5 4 og skal være medlem af det konsortium, der foreslår forskningsprojektet eller den samordnede aktion. Støtteberettigede stipendieansøgninger vil blive vurderet på ansøgningens videnskabelige niveau og/eller dens uddannelsesmæssige målsætning, dens potentielle værdi for ansøgeren og dennes institut samt for projektet som helhed og for ansøgerens erfaring og faglige uddannelse. Den 6-måneders uddannelsesperiode kan starte når som helst op til 12 måneder efter Kommissionens underskrivelse af selve projektkontrakten. Der vil blive udbetalt et fast beløb til dækning af udgifterne til en returbillet (apex) fra ansøgerens hjemsted til værtsinstituttet samt en daglig ydelse i uddannelsesperiodens varighed (baseret på satserne for Marie Curie-stipendier, se den tilhørende brochure for ansøgere). 1. Forsknings- og teknologiudviklingsprojekter, demonstrationsprojekter og kombinerede projekter (se punkt I.3.2.a). 2. Ansøgningsskemaer kan hentes på CORDIS hjemmeside ( til de indkaldelser, De ønsker at reagere på, eller bestilles på programmets informationskontor. 3. Udviklingslande fra følgende regioner: Afrika, Vestindien, Stillehavsområdet (AVS-lande), Asien og Latinamerika (ALA-lande) og partnerlande i Middelhavsområdet. 4. En liste over associerede lande findes i kasse 4. Kasse 2 Systemet af Marie Curie-stipendier Som beskrevet nedenfor findes der to typer af ansøgninger om Marie Curiestipendier: individuelle stipendier, hvor enkelte forskere ansøger Kommissionen om et stipendium; og værtsstipendier, hvor institutioner ansøger Kommissionen om at modtage et antal forskere. Individuelle stipendier:

9 Individuelle Marie Curie-stipendier Stipendier til unge forskere, der har taget deres doktorgrad eller tilsvarende Marie Curie-hjemvendelsesstipendier Stipendier til Marie Curie-stipendiater, der stammer fra en mindre begunstiget region, således at de kan vende tilbage til en mindre begunstiget region i deres hjemland efter deres første to års stipendier efter deres doktorgrad Marie Curie-stipendier for erfarne forskere Stipendier til erfarne forskere: med henblik på overførsel af ekspertise og teknologi mellem (i) industrien og akademiske institutioner og (ii) til mindre begunstigede regioner i Det Europæiske Fællesskab. Værtsstipendier: Ophold på Marie Curie-uddannelsesinstitutioner Giver unge forskere, der er i færd med at forberede deres doktorafhandling, mulighed for at tilbringe en del af deres studier i en internationalt anerkendt gruppe inden for deres forskningsspeciale. Marie Curie-udviklingsstipendier Stipendier til institutioner, der er beliggende i mindre begunstigede regioner, som er aktive inden for forskning, og som har behov for at udvikle nye områder af deres forskningskompetence, således at de kan modtage forskere med en doktorgrad inden for det krævede kompetenceområde. Marie Curie-virksomhedsstipendier Tildeles virksomheder, herunder SMV, til uddannelse af unge forskere med en afsluttet universitetseksamen eller med en doktorgrad i et industrielt eller kommercielt miljø. Disse stipendier er navnlig beregnet på at skabe forskeruddannelsesmuligheder for unge forskere uden forudgående erhvervserfaring. Yderligere oplysninger om systemet af Marie Curie-stipendier samt ansøgningsskemaer kan fås på følgende hjemmeside ( eller på informationskontoret for programmet om udvikling af det menneskelige forskningspotentiale.

10 III. DELTAGELSE I AKTIVITETERNE UNDER DET FEMTE RAMMEPROGRAM I dette afsnit beskrives betingelserne for deltagelse i aktiviteterne inden for det femte rammeprogram, processen for Kommissionens udvælgelse blandt de forslag, den modtager, samt hvordan de udvalgte projekter skal gennemføres. Det er baseret på bilag IV i afgørelsen om det femte rammeprogram 8, afgørelsen om reglerne for deltagelse 9 samt andre efterfølgende tekster eller dokumenter 10 vedtaget af Kommissionen. III.1. Deltagerne III.1.1. Hvem? Rammeprogrammet og den tilhørende økonomiske støtte er åbent for alle juridiske enheder, der er hjemmehørende i Den Europæiske Unions medlemsstater f.eks. enkeltpersoner, industri- og handelsforetagender, universiteter, forskningsorganisationer osv., herunder SMV. Programmet er ligeledes åbent for alle juridiske enheder, der er hjemmehørende i et af de lande, der er associeret med programmet (se kasse 4). Reglerne for deltagelse og finansiering for juridiske enheder, der er hjemmehørende i andre lande ( tredjelande ), er fastlagt i de fælles bestemmelser, der anvendes i hele det femte rammeprogram (se kasse 3 og 4) med undtagelse af programmet Befæstelse af EFforskningens internationale rolle, hvor nogle enheder har ret til at modtage fællesskabsfinansiering afhængig af deres oprindelsesland 11. III.1.2. Hvor mange? De forslag, der indsendes til Kommissionen, skal rumme en fællesskabsdimension. Som hovedregel betyder det, at de bør omfatte mindst to indbyrdes uafhængige, juridiske enheder, der hjemmehørende i to forskellige medlemsstater eller en medlemsstat og en associeret stat. (Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter betragtes som deltager fra en medlemsstat). Nogle aktioner kan imidlertid afvige fra denne hovedregel enten fordi der er krav om flere deltagere eller kun en enkelt deltager (se kasse 6). Deltagerne i det forslag falder i en række forskellige juridiske kategorier afhængigt af den foreslåede aktivitet og arten af deltagerens rolle (se kasse 6 og III.5.3). III.2. Indsendelse af forslag III.2.1. Indkaldelsen af forslag Indkaldelser af forslag, der offentliggøres i EF-Tidende, vil åbne visse dele af et særprograms arbejdsprogram for forslag med angivelse af, hvilke aktionstyper (FTU-projekter, ledsageforanstaltninger osv.) der forventes. Ud over indkaldelse med fast frist vil Kommissionen lade nogle indkaldelser være åbne i længere tid med periodisk vurdering af de indkomne forslag. De enkelte arbejdsprogrammer indeholder en foreløbig tidsplan for indkaldelserne under et givet særprogram. En indkaldelse kan vedrøre hele programmet, en nøgleaktion, et eller flere forskningstemaer (områder, sektorer, aktionslinjer, mål, emner). For at sikre koordineringen mellem særprogrammerne kan der offentliggøres fælles indkaldelser. Målsætningerne kan også beskrives detaljeret, for eksempel i forbindelse med nøgleaktioner eller målrettede indkaldelser 12.

11 Forslag, der indsendes i forbindelse med en udvælgelsesprocedure, der beskrives i afsnit III.4. indkaldelse, er omfattet af den Visse ledsageforanstaltninger kan imidlertid baseres på uopfordrede forslag eller på en indkaldelse af tilbud og bliver derfor omfattet af en anden procedure 13. III.2.2. Indsendelse Deltagerne skal udfylde det skema til indsendelse af forslag, der svarer til den pågældende aktion, helst ved hjælp af det edb-værktøj, som Kommissionen stiller til rådighed: forslagsudarbejdelsesværktøjet eller ProTool kan hentes på denne adresse: Forslag skal udarbejdes i henhold til beskrivelsen i Vejledning for ansøgere, del 2. Erfaringerne fra tidligere indkaldelser viser endvidere, at en række andre generelle anbefalinger kan være nyttige. Disse findes i kasse 9. Deltagerne kan vælge at indsende forslaget elektronisk eller i papirkopi. Indsendelsen af forslag sker i nedenstående trin, som beskrives nærmere i vejledningens del 2.: Koordinatoren kan bede Kommissionen foretage en foreløbig kontrol af forslaget, hvis denne tjeneste er til rådighed for den pågældende indkaldelse. I indkaldelsen af forslag kan forslagsstilleren blive bedt om at indsende en ansøgning om et forslagsnummer. Denne formular (tilkendegivelse af hensigt om indgivelse af forslag) sendes til Kommissionens tjenestegrene pr. telefax eller elektronisk post. Kommissionen sender det pågældende forslagsnummer tilbage til forslagsstilleren pr. telefax eller elektronisk post. Forslaget udarbejdes i enten elektronisk form eller på papir, helst ved hjælp af ProTool. Koordinatoren kontrollerer forslaget i forhold til de ti nøgleanbefalinger (kasse 9) Elektronisk indsendelse Den partner i konsortiet, der indsender forslaget, ansøger om certificering for programmet. Forslaget indsendes ad elektronisk vej i henhold til instruktionerne i ProTool. Indsendelse på papir Forslaget indsendes til Kommissionen i form af fem sammenhæftede papirkopier og en ikke-sammenhæftet original. III.3. Evaluering af forslag III.3.1. Overordnede principper Evalueringen af forslagene vil blive baseret på de grundlæggende principper om gennemsigtighed og ligebehandling. Hele udvælgelsesprocessen og beskrivelsen af kriterierne for evaluering af forslaget findes i evalueringshåndbogen (se også kasse 5). Generelt vil der for at bistå Kommissionen blive oprettet paneler bestående af uafhængige, eksterne eksperter 14 inden for en bred vifte af relevant ekspertise uden sproglige eller geografiske præferencer. Forslagsstillernes identitet vil blive beskyttet, både for at undgå

12 interessekonflikter og for at sikre de uafhængige eksperters uvildighed. III.3.2. Overensstemmelseskontrol og støtteberettigelse Ved modtagelsen vil alle forslag gennemgå en valideringsproces for at sikre, at de er i overensstemmelse med kravene i indkaldelsen, indsendelsesproceduren og reglerne for deltagelse. Kun forslag, der er i overensstemmelse med disse krav, vil blive evalueret. III.3.3. Evaluering Forslagene vil blive evalueret i henhold til kriterier, der er opdelt i fem kategorier, der findes i det arbejdsprogram, der er gældende for den relevante indkaldelse. Indholdet og den respektive vægtning af kriterierne beskrives i evalueringshåndbogen. Eventuelle programspecifikke oplysninger om evalueringen vil blive beskrevet i del 2 af denne vejledning. Der vil ligeledes blive taget hensyn til etiske aspekter ved processen. Eksperterne gennemgår forslagene hver for sig og mødes dernæst som et panel for at blive enige om en indplacering. I denne fase kan de anbefale, at nogle forslag slås sammen til større projekter eller knyttes sammen i klynger (se afsnit I.3.3). Efter evalueringen og i henhold til interessen for Fællesskabets politikker vil Kommissionen udarbejde en liste over forslag i prioriteringsrækkefølge. Ved udarbejdelsen af denne liste vil man tage hensyn til det til rådighed værende budget (som findes opstillet i indkaldelsen af forslag) samt eventuelt en vis procentdel af budgettet til indkaldelsen for at tage højde for tilbagetrækning af forslag og/eller besparelser, der indføres ved færdiggørelsen af kontrakterne. For sent indkomne eller uantagelige forslag, forslag af for ringe kvalitet eller forslag, hvortil der ikke findes tilstrækkelige budgetmidler, vil få bedømmelsen ikkeantaget af Kommissionen. Denne bedømmelse vil blive meddelt de pågældende forslagsstillere sammen med hovedårsagen til, at forslaget ikke antages. III.4. Udvælgelse af forslag Koordinatorerne for de forslag, som er blevet antaget, vil få skriftlig meddelelse herom. Denne meddelelse forpligter imidlertid ikke Kommissionen endeligt til at finansiere det pågældende projekt. Kommissionen udarbejder en kortfattet rapport om evalueringen, som sendes til forslagsstillerne via koordinatoren for forslaget. Der vil være krav om yderligere administrative og finansielle oplysninger for at vurdere det foreslåede projekts levedygtighed. Dermed skal deltagerne bevise, at de har alle de nødvendige ressourcer 15 til at gennemføre projektet. Kommissionen vil kontrollere disse og kan søge at sikre sine egne interesser ved at anmode om en bankgaranti eller på andre måder. Kommissionen kan ligeledes foreslå ændringer af det oprindelige forslag baseret på resultatet af evalueringen eller i form af grupperinger eller kombinationer med andre. Når disse forhandlinger er afsluttet, vil Kommissionen tilbyde kontrakter om arbejdets begyndelse baseret på en tidsplan, der bestemmes af behovet inden for det pågældende særprogram. Ethvert forslag, som i sidste ende ikke antages for eksempel på grund af mangel på finansiering, vil Kommissionen bedømme forslaget som ikke-antaget. Disse oplysninger vil blive meddelt forslagsstillerne sammen med hovedårsagen til beslutningen om manglende

13 antagelse. III.5. Kontrakten Kontrakterne udstedes til forslag, der udvælges gennem udvælgelsesproceduren. III.5.1. De forskellige typer af kontrakter Forskningskontrakterne fra Kommissionen falder i fem hovedgrupper. De indeholder hver især deres egne bestemmelser i henhold til aktionstypen og de aktiviteter, de vedrører (se kasse 6, 7 og 8). III.5.2. Kontraktens genstand Deltagernes hovedforpligtelse er at gennemføre projektet inden for en forud fastsat periode samt at anvende resultaterne af det. Til gengæld forpligter Kommissionen sig til at bidrage økonomisk til projektets gennemførelse, normalt ved at godtgøre en procentdel af projektudgifterne 16. III.5.3. Deltagernes rettigheder og pligter Disse kan variere afhængig af aktionens art eller deltagerkategorien: Ved forsknings- eller teknologiudviklingsprojekter, demonstrationsprojekter og kombinerede projekter er en deltager med en vidtgående rolle gennem hele projektets levetid normalt en hovedkontrahent. En deltager, hvis rolle hovedsagelig består i at yde bistand til en eller flere af disse hovedkontrahenter, betegnes en assisterende kontrahent. Der skelnes mellem hovedkontrahenter og assisterende kontrahenter på to måder: Alle hovedkontrahenterne har et solidarisk ansvar over for Kommissionen for projektets gennemførelse og skal yde en rimelig indsats for at nå de forventede resultater; Hovedkontrahenterne har ret til at udnytte resultaterne af projektet og den eksisterende knowhow. Assisterende kontrahenter har begrænsede rettigheder (se kasse 8). For adgang til forskningsinfrastruktur er værtsinfrastrukturen hovedkontrahent 17 med ansvar for aktionens gennemførelse. For kooperative forskningsprojekter for SMV er de SMV, der nyder godt af projektet, hovedkontrahenter. De organisationer, der udfører forskningen, betegnes FTU-aktører, og er underkontrahenter og betragtes ikke som egentlige deltagere 18. For sonderingspræmier er SMV hovedkontrahenter. For både kooperative forskningsprojekter for SMV og SMV-sonderingspræmier har hovedkontrahenterne et solidarisk ansvar og har samme adgang til intellektuelle ejendomsrettigheder. Det skal bemærkes, at FTU-aktører, selvom de ikke betragtes som deltagere, kan få adgang til den knowhow, der er nødvendig for at udføre forskningen og i visse tilfælde til den viden, der resulterer af projekterne (se kasse 8). Ved samordnede aktioner, forskeruddannelsesnet og tematiske net skelnes der mellem de hovedkontrahenter 19, som leder aktionen, og de medlemmer, der er

14 tilknyttet. Hovedkontrahenterne 20 underskriver en medlemsaftale med deres medlemmer efter Kommissionens forudgående godkendelse og i overensstemmelse med deres egen kontrakt med Kommissionen og deler ansvaret for udførelsen af projektet solidarisk med disse medlemmer. Denne sondring har ingen indflydelse på de intellektuelle ejendomsrettigheder. For ledsageforanstaltninger varierer deltagernes rolle med aktionens art (se kasse 6). Hovedkontrahenterne deler ansvaret solidarisk. Inden for ledsageforanstaltninger, der er specifikke for indførelse af teknologi, kan medlemmerne deltage. For stipendier tilbydes Kommissionens kontrakt normalt til værtsinstitutionen, som så underskriver en kontrakt med stipendiaten i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens kontrakt. I forbindelse med stipendiater for fællesskabsforskere (INCO 2) kan Kommissionen undtagelsesvis indgå en kontrakt med den enkelte stipendiat. Generelt skal aftalen med stipendiaten omfatte spørgsmålet om intellektuelle ejendomsrettigheder i henhold til lovgivningen i værtsinstitutionens hjemland. Deltagerne i en aktion kan indgå indbyrdes aftaler, der er nødvendige for arbejdets gennemførelse, under forudsætning af at de ikke griber ind i deres forpligtelser i henhold deres kontrakt med Kommissionen. III.5.4. Koordinering af projektet Inden for et konsortium skal deltagerne udpege en af hovedkontrahenterne til at varetage funktionen som koordinator 21. Koordinatoren fungerer som bindeled mellem deltagerne og Kommissionen, og koordinatoren er endvidere ansvarlig for indsamling, samling og indsendelse af produkterne under projektet samt for at fordele de midler, man har modtaget fra Kommissionen. De udgifter, som koordinatoren skal afholde for at opfylde sine forpligtelser, kan godtgøres enten som direkte eller indirekte udgifter (se kasse 6 og 7). Det skal bemærkes, at alle deltagerne er forpligtet til at medvirke til en vellykket forvaltning af projektet. Disse kan imidlertid indbyrdes blive enige om at tildele koordinatoren yderligere ansvarsområder under forudsætning af, at dette ikke griber ind i deres forpligtelser i henhold til deres kontrakt med Kommissionen. III.5.5. Underleverandører Underleverandører er ikke deltagere i et projekt. De fungerer kun som tjenesteydere for en hovedkontrahent, en assisterende kontrahent eller et medlem, som finansierer deres aktivitet fuldt ud. Udgifterne godtgøres derefter af Kommissionen i henhold til bestemmelserne i den gældende kontrakt. Underleverandører foretager ikke økonomiske finansieringer i projektet, og de kan derfor ikke udnytte eventuelle intellektuelle ejendomsrettigheder, der opstår som følge af projektet (se kasse 6 og 7). III.6. Projektopfølgning For at Kommissionen skal kunne kontrollere kontraktens gennemførelse skal deltagerne via koordinatoren indsende midtvejsrapporter og endelige rapporter samt udgiftsopgørelser. Disse rapporter vil blive analyseret af Kommissionens tjenestegrene i henhold til de kriterier, der i første omgang førte til udvælgelsen af forslaget. Dette vil sikre, at projektet er i

15 overensstemmelse med betingelserne for Fællesskabets økonomiske bidrag, og at de planlagte mål rent faktisk nås. Rapporterne bruges også til at vurdere, hvorvidt og hvordan der fortsat kan ydes støtte til projektet. Endvidere vil Kommissionen i henhold til målsætningerne i afgørelsen om det femte rammeprogram vedrørende anvendelse og formidling følge anvendelsen af resultaterne af projektet. Derfor skal deltagerne normalt udarbejde en teknologianvendelsesplan, hvori det beskrives, hvordan den opnåede viden vil blive anvendt. Kommissionen vil om nødvendigt sikre fortroligheden af disse data. III.7. Fællesskabets økonomiske bidrag Kommissionen forpligter sig til at yde et økonomisk bidrag til arbejdet. Med undtagelse af tilfælde, hvor Kommissionens bidrag udbetales i form af et engangsbeløb, godtgør Kommissionen deltagernes støtteberettigede udgifter, efterhånden som projektet skrider frem. Udbetalingerne foretages i form af regelmæssige afdrag. III.7.1. Afholdte, støtteberettigede udgifter Deltagerne skal identificere og indberette deres støtteberettigede udgifter gennem indsendelse af foreløbige og endelige udgiftsopgørelser baseret på de faktiske udgifter til projektets gennemførelse. Deltagerne skal opbevare dokumentation for disse udgifter i mindst 5 år efter den pågældende udbetaling, således at Kommissionens tjenestegrene eller andre institutioner, f.eks. Revisionsretten, kan foretage kontrol. De forskellige udgiftskategorier, der er berettigede til finansiering fra Kommissionen, varierer afhængigt af kontrakttypen (se kasse 6 og 7). III.7.2. Beregningsmetoder Der anvendes en række forskellige metoder til beregning af Kommissionens finansiering afhængigt af aktionstypen og på deltagerens evne til at identificere de afholdte udgifter (se kasse 6 og 7). Til forsknings- og teknologiudviklingsprojekter, demonstrations- og kombinerede forskningsog demonstrationsprojekter anvendes der tre beregningsmetoder: samlede udgifter med de faktiske faste udgifter (FD), samlede udgifter med fast takst (FF) og supplerende udgifter (SU). For ledsageforanstaltninger anvendes der en enkelt beregningsmetode for alle deltagere. De faste udgifter kan beregnes som et fast beløb for personaleudgifter, og i visse tilfælde kan de faste udgifter ikke medregnes. For foranstaltninger til indførelse af teknologi er alle udgiftskategorier muligvis ikke tilladt. For samordnede aktioner og tematiske net anvender alle deltagere modellen med supplerende udgifter (SU), så de faste udgifter beregnes som 20% af alle direkte udgifter (undtagen underleverancer). Brugen af fastansat personale er tilladt for alle typer af organisationer, hvis der føres nøjagtige tidsregnskaber. III.7.3. Udbetaling af bidraget Fællesskabets bidrag udbetales i euro som en række regelmæssige afdrag baseret på de

16 udgiftserklæringer, som deltagerne indberetter i deres midlertidige og endelige rapporter. Kommissionen kan udbetale forskud ved projektets begyndelse under forudsætning af en verificering af deltagernes økonomiske situation. Under visse omstændigheder kan Kommissionen anmode om økonomiske eller andre garantier for at dække eventuelle forskudsudbetalinger. Dette er især nødvendigt for aktioner med omkostningsdeling, hvor deltagerne selv forventes at dække en del af udgifterne. III.8 Muligheder for hjælp til forslagsstillerne EF gennemfører en række aktiviteter til støtte for mulige forslagsstillere. Disse varierer i henhold til arten af den pågældende indkaldelse og det pågældende særprogram. Disse beskrives derfor grundigt i vejledningens del 2. For hvert af programmerne findes der et net af nationale kontraktpunkter i medlemsstaterne og de associerede stater. De nationale kontaktpunkter kan hjælpe organisationer fra det pågældende land med at finde partnere i andre lande og med proceduremæssige og administrative spørgsmål. Der findes en række andre net såsom innovationscentre, europæiske informationscentre osv., hvor forslagsstillerne også kan henvende sig. Europa-Kommissionen har oprettet en Infodesk for de enkelte programmer under det femte rammeprogram i hele indkaldelsens varighed. Alle spørgsmål vedrørende indkaldelsen, som ikke behandles i dette dokument eller i det materiale, der er tilgængeligt på programmets hjemmeside, kan rettes til Infodesk en, hvis adresse findes i de indkaldelsesspecifikke oplysninger i vejledningens del 2. Infodesk en vil lægge de seneste oplysninger vedrørende indkaldelsen ud på programmets hjemmeside, som potentielle forslagsstillere bør besøge regelmæssigt netop af denne grund. Leverandøren af certificering har oprettet et EU-dækkende netværk for forslagsstillerne på de nationale sprog. Nærmere oplysninger findes på hjemmesiden for denne tjeneste ( Kommissionen vil muligvis afholde informationsdage, hvor man giver oplysninger om det femte rammeprogram eller en bestemt indkaldelse, og hvor forslagsstillerne ligeledes får mulighed for at møde potentielle konsortiepartnere. Som støtte for partnersøgningsaktiviteterne indeholder Kommissionens Cordis-server i Luxembourg ( en række tjenester og informationskilder, som kan være nyttige i den henseende. Den indeholder ligeledes oplysninger om organisationer, der allerede har udtrykt interesse for at deltage i de forskellige programmer under det femte rammeprogram. Cordis hjemmeside rummer endvidere målrettede oplysninger om både gennemførelsesbestemmelserne for særprogrammerne samt aspekter vedrørende finansiering og administration.

17 Kasse 3 Samarbejde med ikke-eu-lande og internationale organisationer Muligheder for deltagelse i forslagskonsortier Ved planlægningen af et FTU-forslag til indsendelse under et af temaprogrammerne eller nøgleaktionen Udvikling af den samfundsøkonomiske videnbase skal forskerne være opmærksomme på, at indkaldelsen også er åben for enheder fra lande uden for EU og for internationale organisationer. Der findes tre kategorier og i alle tilfælde skal tredjelandet/den internationale organisation, der deltager, være med som deltager i det oprindeligt indsendte forslag: (i) Lande, der er associeret med RP-5: For alle disse lande kan institutioner deltage og modtage finansiering med samme rettigheder og pligter som deltagere fra EU s medlemsstater, når associeringsaftalerne træder i kraft. (ii) Deltagelse i enkeltprojekter: Denne deltagelse finansieres af deltagerne selv og er åben for alle ikkeassocierede europæiske lande, partnerlande i Middelhavsområdet, lande, som EU har en VITEK-aftale med, og internationale organisationer, så længe deltagelsen er i overensstemmelse med Fællesskabets interesser. (iii) Alle andre lande: For lande uden for ovennævnte kategorier er der mulighed for selv at finansiere deltagelsen i RP-5, hvis deltagelsen er i overensstemmelse med Fællesskabets interesser og medfører en betydelig merværdi for gennemførelsen af hele særprogrammet eller dele heraf. Fællesskabets interesse og den betydelige merværdi skal klart fremgå af forslaget. Overensstemmelsen med Fællesskabets interesser vil navnlig blive vurderet med hensyn til bidraget til et eller flere af følgende aspekter (i henhold til Rådets afgørelse): behovene inden for andre fællesskabspolitikker, til støtte for hvilke FTU-aktionerne gennemføres; hensigtsmæssige incitamenter til bevarelse og skabelse af arbejdspladser i Fællesskabet; fremme af bæredygtig udvikling og forbedring af livskvaliteten i Fællesskabet; styrkelse af EF-industriens internationale konkurrenceevne; eksistensen af VITEK-samarbejdsaftaler mellem Fællesskabet og tredjelande eller internationale organisationer. Betydelig merværdi kan for eksempel henvise til tilfælde, hvor deltageren fra et tredjeland er en almindelig anerkendt specialist på højt niveau inden for det område, forslaget vedrører, eller har adgang til enestående ressourcer af stor betydning for projektet, men som ikke er til rådighed i Europa, eller hvor deltageren fra tredjelandet giver udsigt til at åbne nye markeder for de europæiske deltagere. I undtagelsestilfælde kan der gennem programmet ydes fællesskabsfinansiering til deltageren fra et tredjeland eller en international organisation, hvis det er vigtigt for at gennemføre målsætningerne for projektet 1, dvs. hvis deltagerens bidrag ikke kan opnås på anden måde, og projektet ikke kan gennemføres uden den pågældende deltager. Landegrupperne fremgår af kasse 4 1. Der opstilles supplerende bestemmelser i særprogrammet Energi, miljø og bæredygtig udvikling, som giver mulighed for økonomisk støtte til organisationer, hvis deltagelse er gavnlig og giver merværdi med hensyn til at gennemføre programmets målsætninger.

18 Kasse 4 Ikke-EU-landes deltagelse i RP5 1 For de seneste oplysninger om disse aftalers ikrafttræden henvises til: eller programmets Infodesk. ASSOCIEREDE STATER ANSØGERE OM EU- MEDLEMSKAB BULGARIEN, REPUBLIKKEN CYPERN, TJEKKISKE REPUBLIK, ESTLAND, UNGARN, LETLAND, LITAUEN, POLEN, RUMÆNIEN, SLOVAKIET, SLOVENIEN: i kraft. For Malta og Tyrkiet henvises til fodnote 3 og 4. kan deltage MED FÆLLESSKABS- FINANSIERING EFTA-EØS ØVRIGE ISLAND, LIECHTENSTEIN, NORGE: i kraft. ISRAEL: i kraft. SCHWEIZ 2 : ventes at træde i kraft TREDJELANDE 6 kan deltage UDEN FÆLLESSKABS- FINANSIERING (undtagelsesvis med fællesskabsfinansiering, hvis finansieringen er begrundet som værende væsentlig for gennemførelse af projektets målsætninger) ANDRE EUROPÆISKE LANDE EUROPÆISKE NUS PARTNERLANDE I MIDDELHAVS- OMRÅDET LANDE MED SAMARBEJDS- AFTALER ANDRE LANDE INTERNATIONALE ORGANISATIONER 7 ALBANIEN, BOSNIEN-HERZEGOVINA, DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN, SCHWEIZ 2 MALTA 4 og TYRKIET 4 er ligeledes med som partnerlande i Middelhavsområdet. MIKROSTATER OG TERRITORIER I EUROPA 3 ARMENIEN, ASERBAJDSJAN, HVIDERUSLAND, GEORGIEN, MOLDOVA, RUSLAND, UKRAINE. ALGERIET, EGYPTEN, JORDAN, LIBANON, MALTA 3, MAROKKO, DEN PALÆSTINENSISKE MYNDIGHED, SYRIEN, TUNISIEN, TYRKIET 4. Alle ovenstående lande kan deltage på projektbasis, hvis det er i overensstemmelse med Fællesskabets interesser, og når der er tale om selvfinansiering. AUSTRALIEN, CANADA, KINA, SYDAFRIKA, USA : i kraft. ARGENTINA: Aftalen er underskrevet. RUSLAND: Forhandlingerne afsluttet. Ovennævnte lande kan deltage på de områder, der er omfattet af aftalen, når aftalen træder i kraft (indtil da kan Rusland deltage som europæisk NUS). Kan deltage på projektbasis, hvis dette er i overensstemmelse med Fællesskabets interesser, og når der er tale om selvfinansiering, og hvis deltagelsen ligeledes er af betydelig merværdi for gennemførelsen af hele særprogrammet eller dele heraf i overensstemmelse med programmets målsætninger. Kan deltage på projektbasis, hvis dette er i overensstemmelse med Fællesskabets interesser, og når der er tale selvfinansiering. Deltagelse fra tredjelande og internationale organisationer skal finde sted samtidig med det mindste antal juridiske enheder fra Fællesskabet og eventuelt associerede stater. 1. Der gælder særlige regler for særprogrammet Befæstelse af EF-forskningens internationale rolle (bortset fra associerede stater)og EURATOMrammeprogrammet. 2. Ifølge de schweiziske myndigheder kan denne associeringsaftale tidligst træde i kraft den 1. januar I mellemtiden vil schweiziske juridiske personer blive betragtet på linje med juridiske personer fra ethvert andet europæisk tredjeland. 3. Der er planer om at forhandle en associeringsaftale med Malta i Hvis denne aftale bliver indgået, vil landets status som associeret land have forrang frem for alle andre. Indtil da deltager maltesiske forskningsorganisationer i aktiviteterne under RP5 som «andre europæiske lande». De optræder også under partnerlande i Middelhavsområdet. For de seneste oplysninger henvises til 4. Tyrkiske forskningsorganisationer deltager i aktiviteterne under RP5 som «andre europæiske lande». De optræder også under partnerlande i Middelhavsområdet. For de seneste oplysninger henvises til 5. Andorra, Monaco, San Marino, Vatikanstaten, Færøerne (DK), Kanaløerne (GB), Isle of Man (GB), Svalbard og Jan Mayen (NO). 6. Hvis et land associeres med RP5, får denne status forrang for enhver anden.

19 7. Der kan også ydes fællesskabsfinansiering, hvis der er planer om at anvende faciliteterne hos en international organisation, der er beliggende i et tredjeland, hvis dette er væsentligt for gennemførelsen af projektets målsætninger. Kasse 5 - Vigtigste milepæle i udvælgelsesprocessen TRIN 1 Modtagelse af forslag TRIN 2 Kontrol med TRIN 3 Evaluering af støtteberettigede forslag med bistand fra eksterne herunder evt. etisk vurdering af forslagene TRIN 4 Evaluering af resuméer og henstillinger TRIN 5 Prioriteret liste over TRIN 6A Økonomisk/administrativ af de forslag, der er fundet og forhandling med deltagerne TRIN 6B Kommissionens beslutning om manglende meddelelse til koordinatorerne TRIN 7 Kommissionens beslutning om udvælgelse efter evt. høring af programudvalget TRIN 8 Underskrivelse af TIDSPLA Indledning af forhandlinger med :hvis forslag er 2-3 mdr. efter lukning af indkaldelsen Underskrivelse af 6-8 mdr. efter lukning af indkaldelsen Udbetaling af forskud 60 dage efter af kontrakten

20

21 Kasse 6 Vejledende typologi for kontrakterne Hovedkontrahent DELTAGER BIDRAG DIREKTE UDGIFTER INDIREKTE UDGIFTE Medlem Beregningsmetode* Finansierings Personal Kapital- Under- Rejser og Forbrugs- Edb Beskyttels Adgang FTUaktører Faste udgifter procent e udstyr leverancer ophold stoffer e af viden Assist. kontrahent AKTIONER MED OMKOSTNINGSDELING 7 FTU-projekt min 2 ja FD, FF og SU Kombineret projekt Demonstrationsprojekt FD, FF: 50% SU: 100% Øvrige specifikke udgifter Udgifter til koordinering Ja ja ja ja ja ja ja ja ja FD:(faktisk sats)x(persona FF: 80%x(personale) SU: 20% 1 FD, FF: 35 eller 50% SU: 100% FD, FF: 35% SU: 100% 1 SU Op til 100% ja ja ja ja ja ja 20% 1 Støtte til adgang til forskningsinfrastrukturer BG Op til 100% ja ja SMV-samarbejde (CRAFT) min 3 FD, FF 50% ja ja ja ja ja ja ja ja (faktisk sats)x(personale SMV Sonderingspræmier min 2 Fast beløb 75% 2 SMV UDDANNELSES- STIPENDIATER Marie Curie-stipendier institution min 1 Fast beløb stipendiat Individuelle Marie Curie-stipendier 1 stipendiat Stipendier til udviklingslande 1 stipendiat Stipendier til EF-forskere stipendiat STØTTE TIL NET Tematisk net min 1 ja SU Op til 100% ja ja ja ja ja 20% 1 Uddannelsesnet 1 min. 4 SU Op til 100% ja 20% 1 SAMORDNEDE AKTIONER min 1 ja SU Op til 100% ja ja ja ja ja 20% 1 LEDSAGE- FORANSTALTNINGER Ledsageforanstaltninger 3 min 1 Op til 100% ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja 5 Euro-konferencer 1 Op til 100% ja ja ja ja ja 4 ja Ingen Indførelse af teknologi min 1 ja Op til 100% ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja 6 * FD = Fuld dækning/ FF= Fuld dækning Fast sats/su= Supplerende udgifter/ BG = Brugergebyr. Yderligere oplysninger findes i kasse Direkte udgifter, eksklusive udgifter til underleverandører 2. Op til højst EUR 3. Vedr. støtte henvises til Vademecum om forvaltning af støtte og KOM PV(98) 1395