Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn Oktober Bosætningsstrategi Sydfyn

Transkript

1 Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn Oktober 2006 Bosætningsstrategi Sydfyn I

2 Udarbejdet af Sven Allan Jensen København aps i samarbejde med en følgegruppe bestående af: Christian Tønnesen, Michael Kavin og Mai-Britt Helle Jensen, Fyns Amt, Jan Carlsson, Svendborg Kommune, Poul Mathiesen, Ringe Kommune, Oluf Christensen, Gudme Kommune, Jørgen Friis, Ærø Kommune, Lone Himmelstrup, Tranekær Kommune, John Kjær Andersen, Rudkøbing Kommune, Lisbeth Østergaard, Faaborg Kommune. Fotos: Sven Allan Jensen København aps Tryk: Fyns Amt 2. udgave, september 2006 Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn. II

3 Det uimodståelige Sydfyn Bosætningsstrategi Sydfyn er en strategi for kommuner, virksomheder og borgere på Sydfyn til at styrke Sydfyns attraktion og konkurrenceevne som bosætningsområde. Strategien tager udgangspunkt i, at begrebet Sydfyn er kendt over hele Danmark oftest forbundet med gode oplevelser, smuk natur, interessante og idylliske bysamfund, store og små seværdigheder og meget mere. I forslaget opstilles en samlet vision»det uimodståelige Sydfyn«for det sydfynske område, men fokuserer også på de enkelte egnes forskelligheder og særlige kvaliteter. Der beskrives nogle interessante livsstilsgrupper, hvis særlige præferencer har betydning for bosætningen, og der udpeges 4 indsatsområder, som strategien sætter i fokus for fremtidige initiativer. Endelig opstiller strategien en handlingsplan bestående af et antal konkrete projekter. Arbejdet med at udforme det foreliggende forslag har stået på siden juni 2005, hvor der gennemførtes en kick-off konference som startskud for processen. Herefter er der gennemført en række kvalitative interviews med en række nøglepersoner fra det sydfynske område samt 4 dialogmøder, hvor de konkrete ideer til projekter er opstået, præsenteret og videreudviklet. Sammenlægningsudvalgene for Langeland, Svendborg og Faaborg-Midfyn kommuner samt kommunalbestyrelsen på Ærø har alle besluttet, at de vil forfølge strategien, og at det konkret skal ske i et fælles sydfynsk samarbejde. Således er der allerede nu taget skridt til at realisere projekt 1 - etableringen af Sydfyns Udviklingssamarbejde (SUS). Det vil være dette organ, der vil skulle forestå gennemførelsen af bosætningsstrategien, herunder hvilke øvrige projekter der bør gennemføres. Bosætningsstrategi Sydfyn 1

4 BAGGRUND...3 FORSLAG TIL BOSÆTNINGSSTRATEGI...4 Udfordringerne...5 Visionen...6 Forskellige livsstile... 7 De lokale... 7 De opsøgende... 7 De kreative... 7 De frie og selvkørende... 8 De karriereorienterede... 8 Forskellige egne...9 Indsatsområderne...11 A: Det oplevelsesrige Sydfyn naturen, landskaberne og kulturarven B: Det aktiverende Sydfyn kulturen og fritidslivet...12 C: Det attraktive Sydfyn spændende boligområder og kreative bymiljøer...13 D: Det samarbejdende Sydfyn på tværs af kommunegrænser og privat/offentlig virksomhed...14 Handlingsplanen 11 konkrete projekter Tilblivelse De 6 kerneprojekter Sydfyns Udviklingssamarbejde (SUS)...16 Bosætning som forretning kortlægning af potentialer Sydfyns Kulturkonsulat...19 Art Study Sydfyn...20 Sydfyn et boligeksperiment...21 Bosætning i aktive lokalsamfund Andre projekter...23 Helhedsplaner i det bynære åbne land Sikring og udvikling af kulturlandskabet Multifunktionelle mødesteder fra idé til virkelighed Multifunktionelle, regionale stier Bedre Byggeskik på Sydfyn i det 21. århundrede Projektideer...28 UDGANGSPUNKTERNE...30 PULS-Fyn...31 Bosætningsanalysen...31 Kick-off konferencen Interviews med nøglepersoner Forudsætninger Målgrupperne Visionen Temaer der bør satses på Livsstil og kulturer tilflyttertyper Moderne og traditionelle kulturer Livsstile og egne Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn. 2

5 Baggrund Baggrunden for udarbejdelsen af Bosætningsstrategi Sydfyn er Regeringens Den regionale Vækststrategi, som har ført til etableringen af et overordnet projekt: Den regionale Vækststrategi for Sydfyn (Kickstart Sydfyn). Kickstart Sydfyn bygger på to væksttemaer, dels et erhvervsudviklingstema ( Viden- og oplevelsesøkonomi ) og dels et bosætningstema ( Attraktive livsrammer ). Inden for begge søjler ligger en række projekter. Inden for erhvervsudviklingstemaet ligger bl.a. projektet Sport Study Sydfyn med heraf afledte nye initiativer. Dette projekt har særligt tætte relationer til Bosætningsstrategi Sydfyn. Inden for bosætningstemaet er tidligere udarbejdet en bosætningsanalyse for det sydfynske område. Bosætningsstrategi Sydfyn tager udgangspunkt i denne analyse og bygger videre på resultaterne herfra. Bosætningsstrategi Sydfyn skal lede frem til en fælles sydfynsk bosætningsstrategi omfattende de nuværende sydfynske mål 2 kommuner (Faaborg, Egebjerg, Svendborg, Gudme, Rudkøbing, Tranekær, Sydlangeland, Ærøskøbing og Marstal) samt Ryslinge og Ringe Kommuner. Efter strukturreformen vil bosætningsstrategien omfatte 4 kommuner: Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Langeland og Ærø. Bosætningsstrategien har som overordnet mål at øge - eller i det mindste fastholde - bosætningen i det strukturelt set vanskeligt stillede sydfynske område. Bosætningsstrategien bygger på en fælles vision for hele området men også på de forskelligartede forudsætninger de forskellige dele af området har (Ærø, Langeland, Svendborg området, Faaborg området og Midtfynsområdet). Bosætningsstrategien skal således på en gang fremme en fornuftig arbejdsdeling mellem de forskellige dele af området og skabe en fælles synergi for hele området. Bosætningsstrategien munder ud i et handlingskatalog med anbefalinger og forslag til projekter, som kan indgå i de nye kommuners indsatser på bosætningsområdet. Bagest i rapporten redegøres der nærmere for strategiens udgangspunkter. Bosætningsstrategi Sydfyn 3

6 Bosætningsstrategien Bosætningsstrategi Sydfyn bygger på resultaterne fra PULS-Fyn analyserne, bosætningsanalysen for det sydfynske område, livsstilsaspekter samt resultaterne fra arbejdet med Bosætningsstrategi Sydfyn, dvs. kick-off konferencen, interviews af nøglepersoner og de gennemførte dialogmøder. Med udgangspunkt i livsstile, egne og indsatsområder er der udviklet en række konkrete projekter, initiativer og ideer, som skal udmønte strategien i praksis. Strategien er bygget op efter nedenstående struktur: Figuren illustrerer den hierarkisk opbyggede strategi. Øverst en beskrivelse af de udfordringer, som strategien er et svar på. Dernæst en fælles, overordnet vision, som afstikker de overordnede mål for strategien. Derefter følger de tre vigtigste faktorer, som strategien er bygget op omkring, nemlig de forskellige livsstile, de forskellige egne (eller delområder) som strategien omfatter, samt de 4 prioriterede indsatsområder. Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn. 4

7 Udfordringerne Befolkningsprognoser viser, at hvis den nuværende udvikling fortsætter, så vil den sydfynske egn opleve en negativ udvikling. Der vil blive flere ældre, og områdets status som udkantområde vil forstærkes. Byernes konkurrence øges væsentligt i disse år. Det skyldes bl.a. den øgede mobilitet og centraliseringen af erhvervsudviklingen. Det moderne menneske lever i stigende grad et regionalt liv, hvor arbejde og bolig ikke nødvendigvis er lokaliseret inden for den samme egn. Arbejdspladser uden for de store erhvervskoncentrationer er fortsat vigtige, men betydningen er med den øgede mobilitet mindsket væsentligt i forhold til tidligere. Det afgørende er derfor, at der skabes nye arbejdspladser i det fynske område som sådan, mens den geografiske fordeling af arbejdspladserne spiller en mindre rolle end tidligere. Mobiliteten og arbejdsplads-/erhvervsudviklingen har betydet, at der i stigende grad sker en specialisering og funktionsdeling mellem de forskellige byer og bykategorier. Mange byer i området vil fremover skulle leve af at være bosætningsbyer. Svendborg spiller en afgørende rolle som områdets hovedstad, og andre større byer skal løfte rollen som hovedby for deres respektive delområder. Også landsbyerne og landdistrikterne har store potentialer som boligområder. De overskuelige lokalsamfund, muligheden for at indgå i lokale fællesskaber og nærheden til natur og landskaber tiltrækker mange tilflyttere. Mobiliteten giver det moderne menneske langt flere muligheder for at vælge udvælge lokaliseringen af boligen og bostedet. En aktiv udnyttelse af dette forhold kan medvirke til at vende en ellers negativ udvikling i den sydfynske egn. Fritidsbosætningen er en væsentlig faktor især på Langeland og Ærø. Fritidsbosætning kan være en styrke i sig selv, da det tilfører lokalområderne liv, handel m.v. i weekend- og ferieperioder. Men det kan også være en forløber for helårsbosætning, idet mange fritidsbosættere overvejer at flytte permanent i fritidsboligen i forbindelse med pensionsalderen. Valg af bolig afhænger af: De potentielle tilflytteres præferencer, livsstil og økonomi Hvordan de potentielle modtagerområder kan matche disse forhold Hvordan de forskellige modtagerområder evner at udvikle en sådan matchning gennem aktive handlinger og initiativer. En betydelig del af de potentielle tilflyttere har typisk andre præferencer end dem, der i dag bor i modtagerområderne (delområderne) i det sydfynske område, men der er også en gruppe tilflyttere, der vender tilbage til områderne, og som typisk efterspørger det samme som dem, der bor der i forvejen. Der er også forskelle fra delområde til delområde mellem de præferencer, som de allerede bosiddende i de enkelte delområder, har. Det er vigtigt, at tage højde for disse forhold, når der skal tages initiativer for at fremme tilflytningen til et givet område, men det er også vigtigt, at der ikke kun satses på de potentielle tilflyttere i en bosætningsstrategi. Der skal således også tages initiativer med sigte på at fastholde de nuværende beboere og tilgodese de præferencer, som de har. Bosætningsstrategien handler om at udnytte, udvikle og synliggøre den bedst mulige matchning mellem såvel de potentielle tilflytteres som de i forvejen fastboendes præferencer m.v. og de tilbud det sydfynske område kan byde på og gøre det på en måde, der skaber synergi. Det er en generel forudsætning for potentielle tilflyttere, at den offentlige service i form af skoler, institutioner etc. er til stede i fornødent omfang og i en god kvalitet. Opgaven med at sørge for dette er en udfordring for de enkelte kommuner og indgår således ikke i bosætningsstrategien. Tværtimod forudsættes det, at den kommunale serviceforsyning er på plads i en ordentlig kvalitet, hvis strategiens mål, indsatsområder og projekter skal have tilstrækkelig gennemslagskraft. Bosætningsstrategi Sydfyn 5

8 Visionen Det uimodståelige Sydfyn Sydfyn skal være det naturlige sted at bo for alle, der drømmer om et liv i balance mellem et kreativt og naturskønt nærmiljø og udfordringerne i en dynamisk, global verden. Næsten alle kender Sydfyn, og langt de fleste deler den opfattelse, at det er et dejligt sted at være. Naturen. Landskaberne. Kysterne. Øerne. Større og mindre bysamfund med spændende miljøer, gamle velholdte huse, kunst, kreativitet og livsglæde. Men også plads til at være anderledes. Mulighed for både at kaste sig over den globale verdens udfordringer og mulighederne i det nære miljø. Både de større byer, de mindre byer og landdistrikterne rummer værdier og muligheder, som skal fastholdes og udvikles i en fælles bosætningsstrategi. De levende og aktive lokalsamfund i by og på land er et uvurderligt aktiv, som sjældent kan genskabes, hvis de får lov at uddø. Derfor skal Sydfyn udvikle sig til fortsat at fastholde værdierne i nærmiljøet, samtidig med at vi favner den globale verdens mange muligheder. På Sydfyn er der plads til mange forskellige livsstile, og vi arbejder målrettet på, at alle skal føle sig tilpas. Arbejdet med at realisere visionen koncentrerer sig om følgende 4 indsatsområder: Det oplevelsesrige Sydfyn naturen, landskaberne og kulturarven Det aktiverende Sydfyn kulturen og fritidslivet Det attraktive Sydfyn spændende boligområder og kreative bymiljøer Det samarbejdende Sydfyn på tværs af kommunegrænser og på tværs af privat og offentlig virksomhed Som det vil fremgå, er der betydelige overlap mellem disse indsatsområder. Derfor vil mange af de konkrete projekter, der skal bidrage til at realisere bosætningsstrategien, typisk vedrøre mere end ét indsatsområde. Sydfyn er stedet for dem, der vælger med hjertet Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn. 6

9 Forskellige livsstile På Sydfyn er der plads til alle, og bosætningsstrategien tager fat om hele viften af udfordringer fra forskellige livsstile både traditionelle og moderne. Det er et vigtigt mål for bosætningsstrategien, at der arbejdes strategisk med de forskellige alders- og livsstilsgrupper. På Sydfyn som i resten af Danmark er mange forskellige livsstile repræsenteret. I Bosætningsstrategi Sydfyn arbejder vi med 5 forskellige livsstile, der tager afsæt i afsnittet Livsstile og kulturer side 36. De beskrevne livsstile er valgt, fordi de anses for karakteristiske for beboerne på Sydfyn og de potentielle tilflyttere. Det skal dog understreges, at de på ingen måde er dækkende for alle nuværende og kommende borgere på Sydfyn. De lokale omfatter en stor del af den eksisterende befolkning, som har dybe rødder i området familie, vennekreds, traditioner, beskæftigelse osv. Gruppen omfatter også de tilflyttere, som vender tilbage efter at have forladt området som følge af arbejde, uddannelse eller andet. Gruppen er ofte præget af traditionelle værdier og en stor tilknytning til det sydfynske område. De føler sig stærkt knyttet til området gennem familiebånd, venskaber og /eller samhørighed med bestemte lokaliteter, naturen, lokalsamfundet etc. Som tilflyttere vil de ofte slå sig ned i det lokalområde, de oprindelig stammer fra, eller et område, der ligner det. De lokale lægger vægt på lokale traditioner og aktiviteter der knytter sig til lokalsamfundet eller byen, de bor i. Det gælder også i forhold til fritids- og kulturlivet, hvor de ofte er engageret i lokale sports- og kulturaktiviteter. De opsøgende omfatter bosiddende og tilflyttere, der søger til Sydfyn for at bo i et autentisk miljø gerne med en interessant historie og gerne i et ældre hus, som de kan sætte deres præg på gennem om- og tilbygninger, og gerne i et levende lokalsamfund, som de kan udfolde sig i og påvirke. De opsøgende vil ofte engagere sig i det lokale kulturog fritidsliv og evt. søge at påvirke det i en mere moderne retning, og de vil ofte kombinere deres lokale engagement med et bredere samfundsmæssigt engagement og et globalt livssyn. På Sydfyn findes en lang række lokalmiljøer, som appellerer til de opsøgende. Det kan være mindre lokalsamfund over hele Sydfyn, herunder også de veldefinerede lokalsamfund på øerne. Bosætning på øerne appellerer dog først og fremmest til de tilflyttere, som kan forene denne bosætning med et lokalt job, eller som kan varetage jobbet fra hjemmet. De kreative Omfatter bosiddende og tilflyttere, der arbejder inden for kreative og kunstneriske fag, herunder musik, malerkunst, arkitektur, reklame, IT, journalister m.v. men også uddannelse, forskning, udvikling, management m.v. De kreative og kunstneriske lægger vægt på at bo og arbejde i inspirerende omgivelser både hvad angår natur og bymiljøer. De nye, kreative inden for forskning, udvikling og andre videnbaserede erhverv vil ofte efterspørge varierede og tolerante bymiljøer med plads til forskellige livsformer og skæve eksistenser. De har udflydende grænser mellem arbejde og fritid, de arbejder ofte hjemme, og de er ofte på rejse. Bosætningsstrategi Sydfyn 7

10 Sydfyn har gennem årene fostret og tiltrukket kreative og kunstneriske befolkningsgrupper. Det gælder ikke mindst på øerne og i de større kystbyer. En undersøgelse fra CBS (Copenhagen Business School) viser, at andelen af erhvervsaktive inden for den kreative klasse er særlig stor i Svendborg-området, der har den 4.-højeste andel i hele Danmark, og Marstal-området, der har den 6.-højeste andel. Til sammenligning har Odense den 5.-højeste andel og Vejle den 9.-højeste andel. (The Geografi of Danish creative class - a Mapping and Analysis. Kristina Vaarst Andersen og Mark Lorenzen, CBS, Frederiksberg 2005.) De frie og selvkørende Omfatter bosiddende og tilflyttere, som er økonomisk uafhængige, som søger de sydfynske herlighedsværdier, og som gerne pendler langt, evt. rejser over hele verden i forbindelse med erhvervsudøvelse typisk inden for forretningsvirksomhed, liberale erhverv m.v.. Gruppen lægger stor vægt på frihed og uafhængighed og føler normalt ikke tilknytning til lokalsamfundet. Mange har for travlt med egne virksomheder til at dyrke særlige aktiviteter i fritiden. De går ofte efter de store kulturelle oplevelser, og det spiller en mindre rolle, hvor disse oplevelser findes. De tager lige så gerne til København eller Berlin for at få en kunstnerisk oplevelse, som de tager til Svendborg eller Odense. Til gengæld lægger de stor vægt på en unik bolig af høj kvalitet, helst med en eksklusiv beliggenhed ved vandet eller midt i naturen. De karriereorienterede Omfatter bosiddende og tilflyttere, der satser hårdt på arbejdet og karrieren, og som lægger vægt på, både at have et udviklende arbejde, der hele tiden byder på nye udfordringer og gode karrieremuligheder, gerne men ikke nødvendigvis i kombination med et velfungerende familieliv og en funktionel og velbeliggende bolig i et område med offentlig service af høj kvalitet og bekvem adgang til arbejdet. På Sydfyn vil det ofte handle om borgere, der arbejder i Odense-området eller Svendborg-området, og som bor i pendlingsafstand fra disse områder. De karriereorienterede er ofte mobile og flytter gerne rundt i hele landet eller hele verden - efter de gode jobs med de bedste karrieremuligheder. De karriereorienterede dyrker ofte sport, spiser ude og går til kulturelle begivenheder, men det sker normalt ikke i foreningsregi, og ofte har det relationer til arbejdet i form af netværkspleje o. lign. Tilknytningen til lokalområdet er ofte svag. Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn. 8

11 Forskellige egne Det er et vigtigt mål for bosætningsstrategien, at der arbejdes strategisk med de forskellige egnes forskellige særtræk og potentialer, men også at det strategiske samarbejde mellem de 4 nye kommuner styrkes. Sydfyn kan opdeles i følgende lokale områder - egne: Undersøgelsen fra CBS (se foregående side) påviser, at Svendborg-området har en af landets største andele af erhvervsaktive inden for den kreative klasse. Ringe-området omfatter den nordlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Ringe-området har en gunstig beliggenhed i forhold til de mange arbejdspladser i Odense-området og er derfor et potentielt bosætningsområde for familier, hvor ét eller flere medlemmer arbejder i Odense-området. Området har ikke mindst et stort potentiale for tiltrækning af yngre børnefamilier. I forhold til livsstile vil området ikke mindst appellere til de lokale, de opsøgende og de karriereorienterede. Faaborg-området omfatter den sydlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune Området har bl.a. potentiale for tiltrækning af etablerede familier, som føler sig særligt tiltrukket af et mindre købstadsmiljø med en smuk beliggenhed ved vand, skov og natur og med gode forbindelsesveje til motorvejsnettet. Svendborg-området omfatter Ny Svendborg Kommune. Svendborg er Sydfyns største og centralt beliggende by. Dermed har byen et særligt potentiale og en særlig opgave med at kunne tilbyde bl.a. et mere varieret boligmarked, mere specialiserede kulturtilbud, en bred vifte af uddannelsesmuligheder og et mere varieret og intenst byliv end de øvrige sydfynske byer. Som områdets storby appellerer Svendborg til de fleste livsstile og de fleste aldersgrupper. Især de kreative og kunstneriske og de karriereorienterede vil formentlig føle sig tiltrukket af byen, mens oplandet omkring Svendborg mere appellerer til de andre grupper. Især de yngre aldersgrupper vil føle sig tiltrukket af byens uddannelsesmuligheder samt tilbuddene inden for fritid og kultur. Bosætningsstrategi Sydfyn 9

12 Hvad livsstile angår, vil området især appellere til de lokale, de opsøgende, de kreative/kunstneriske og de frie/selvkørende, mens de karriereorienterede vil være mindre orienteret mod området. Langeland omfatter den ny Langeland Kommune. Med den nye motorvej får de centrale dele af Langeland, omkring Rudkøbing hurtigere vejforbindelse til Odense-området, og dermed nye bosætningspotentialer for pendlere, som efterspørger bosætning i naturskønne områder til rimelige priser. Også resten af Langeland får fordele af den forbedrede tilgængelighed både i forhold til bosætning og turisme. Hvad livsstile angår vil Langeland især appellere til de lokale, de opsøgende og de kunstneriske, der sætter pris på autencitet, det simple liv og de skæve eksistenser. Dertil kommer Rudkøbing-områdets nye muligheder for at tiltrække karriereorienterede pendlere. Aldersmæssigt vil især de ældre aldersgrupper med svagere tilknytning til arbejdsmarkedet være tiltrukket af Langeland. Ærø omfatter Ærø Kommune. Området har sammen med Langeland et stort potentiale for tiltrækning af personer og familier med en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder seniorer og ældre, samt erhvervsaktive med hjemmearbejdsplads i større eller mindre perioder. Sammen med Langeland har området ligeledes et betydeligt potentiale for fritidsbosætning, herunder som springbræt til permanent bosætning. Hvad livsstile angår, vil Ærø især udøve tiltrækning på de lokale, de opsøgende og de kreative kunstneriske livsstilgrupper. Men også andre, som efterspørger naturoplevelser og billige boliger, og som har mulighed for helt eller delvis at varetage et job hjemmefra, vil blive tiltrukket af Ærø. Undersøgelsen fra CBS viser, at Marstal har den 6.-højeste andel af erhvervsaktive i den kreative klasse. Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn. 10

13 Indsatsområderne På de følgende sider præsenteres de 4 indsatsområder, der danner grundlag for de konkrete indsatser i form af projekter og andre initiativer. Indsatsområderne er udvalgt på baggrund af ideer og synspunkter fra den indledende konference og fra en række interviews med nøglepersoner fra området. For hvert indsatsområde præsenteres en kort målsætning, en vurdering af indsatsområdets betydning for de enkelte livsstilsgrupper i forhold til de forskellige egne samt et antal temaer, som knytter sig til indsatsområdet, og som kan være udgangspunkt for konkrete initiativer. A: Det oplevelsesrige Sydfyn naturen, landskaberne og kulturarven Det er et mål for bosætningsstrategien at fastholde og udbygge de særlige sydfynske kvaliteter ved naturen, landskaberne, øhavet og de historiske kulturmiljøer. Glæde over natur, landskaber og kulturmiljøer er ikke forbeholdt bestemte livsstilsgrupper, men forskellige livsstile har forskellige måder at bruge naturen på. For de lokale er naturen en værdifuld integreret del af det samlede lokalmiljø. Jagt, fiskeri og sejlads er typiske fritidsaktiviteter. For de opsøgende er natur, landskaber og ikke mindst historien og kulturarven helt afgørende elementer i det simple liv, hvorfor de gerne bosætter sig i tæt kontakt med naturen. De kreative/kunstneriske har naturen som en vigtig inspirationskilde og afstresningsfaktor i fritiden. Vandreture, naturstudier, udflugter, løb og cykling kan være typiske fritidsaktiviteter. De frie og selvkørende søger herlighedsværdierne - og bosætter sig gerne midt i dem men har ikke behov for at bruge naturen i det daglige. De karriereorienterede dyrker naturen aktivt, når de kan komme af sted med det. Det vil ofte være i forbindelse med sportsudøvelse, herunder daglige løbeture. Gruppen lægger stor vægt på at bo i nærheden af lettilgængelige naturområder. Indsatsområdet er relevant for alle 5 egne, men med forskellig vægt på de enkelte temaer Med udgangspunkt i disse vurderinger kan der peges på en række stikord som grundlag for konkrete projekter og initiativer. Relevante temaer Balance mellem boligområder og naturområder - placering, tilgængelighed og variation. Udpegning af forsøgsområder med særlige muligheder for individuel udfoldelse og for forsøgsbyggeri, som i særlig grad udnytter og respekterer den omgivende natur. Videreførelse af projekt Bo på Fyn med henblik på etablering af nærrekreative naturområder, der indpasses i de sydfynske bysamfund især i forbindelse med større, sammenhængende boligområder. Styrkelse af naturgrundlaget gennem naturpleje og naturgenopretning (natur som biologisk natur). Udvikling og bosætning i det åbne land i balance med landskab og natur. Øget fokus på bevaring og benyttelse af de sydfynske kystkulturmiljøer, herunder havnemiljøer. Bygningsbevaring. Den sydfynske kulturarv, herregårdsmiljøerne, de sydfynske landsbymiljøer, de historiske købstadsmiljøer bevaring og udvikling. Bosætningsstrategi Sydfyn 11

14 B: Det aktiverende Sydfyn kulturen og fritidslivet Det er et mål for bosætningsstrategien at styrke de eksisterende kvaliteter inden for kulturen og fritidslivet. De forskellige livsstilsgrupper lægger forskellig vægt på hvilke kulturoplevelser og fritidsaktiviteter, der efterspørges. De lokale og de opsøgende vil i stort omfang engagere sig i traditionelle, lokale kultur- og fritidsaktiviteter og dermed i det lokale foreningsliv. Især de lokale vil ofte være trofaste tilskuere til de lokale sportsheltes præstationer. Det gælder på Sydfyn ikke mindst håndbold og gymnastik. De kreative/kunstneriske vil ofte være mere selektive og opsøgende, og deltager gerne i mere udbredte netværk, der dækker deres behov og interesser. De vil i højere grad gøre brug af de større byers tilbud i form af musik, teater, kunstudstillinger, biograf osv. De frie og selvkørende vil være endnu mere selektive, og vil ofte gå efter de store kultur- og sportsbegivenheder uanset hver de finder sted. Lokalpatriotismen er ikke fremherskende. De karriereorienterede vil som hovedregel også være ivrige forbrugere af kultur- og fritidsaktiviteter, men ikke nødvendigvis i foreningsregi og ikke nødvendigvis efter et fast mønster bortset fra den daglige løbe- eller cykeltur, som mange kan føle sig afhængige af. Mange i gruppen vil desuden være ivrige men ikke trofaste - tilskuere til større sports- og kulturbegivenheder. Indsatsområdet er relevant for alle 5 egne, men med forskellig vægt på de enkelte temaer. De lokalt- og fællesskabsbaserede kultur- og fritidstilbud, som især øver tiltrækning på de lokale og de opsøgende, har betydning i alle egne, mens udviklingen af specielle kulturog fritidsprofiler, herunder de meget synlige kulturfyrtårne vil relatere sig til de konkrete byer og egne samt deres særlige muligheder. Med udgangspunkt i disse vurderinger kan der peges på en række stikord som grundlag for konkrete projekter og initiativer. Relevante temaer Udvikling af kulturfyrtårn(e) i Svendborg. Udvikling af særlige kultur- og fritidsprofiler for de forskellige delområder og byer, med Svendborg som Sydfyns hovedstad og Faaborg, Ringe, Rudkøbing og Marstal/Ærøskøbing som hovedbyer for de enkelte delområder. Kultur og fritidsliv i landsbyerne. Udvikling af multifunktionelle idrætsfaciliteter. Styrkelse af det aktive friluftsliv. Bedre adgang til det åbne land. Udvikling af synergiprojekter med udgangspunkt i Langelandsfestivalen og andre etablerede lokale kulturbegivenheder i de sydfynske byer. Udvikling af kultur- og fritidstilbud, der henvender sig særligt til de moderne livsstilsgrupper. Partnerskaber mellem erhvervs- og kulturliv. Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn. 12

15 C: Det attraktive Sydfyn spændende boligområder og kreative bymiljøer Det er et mål for bosætningsstrategien at fastholde og udbygge Sydfyns særlige kvaliteter inden for bymiljøer og bosætning i forhold til de relevante livsstilsgrupper. Forskellige livsstile vil som hovedregel have forskellige boligpræferencer og gøre forskelligt brug af byens mange tilbud. De lokale vil bosætte sig i samme slags miljøer, som de har oplevet i barndommen, og hvor de føler sig trygge og tilpas. Det kan være alle slags bomiljøer i større og mindre bysamfund. De opsøgende vil fortrinsvis foretrække de mindre, overskuelige bysamfund og lokalmiljøer gerne i ældre byggerier, som de selv kan sætte deres præg på. Mange vil indgå i de lokale fællesskaber, og gøre en indsats for det samlede lokalmiljø. De kreative/kunstneriske bor gerne i særlige miljøer, og gerne i boliger, som ikke ligner naboens. For de moderne kreative gælder, at de gerne bor i nye boliger i de større bymiljøer, eller i tilknytning til dem. Skellet mellem arbejde og fritid er udflydende, og derfor skal boligen også kunne bruges som hjemmearbejdsplads. De frie og selvkørende lægger afgørende vægt på boligens placering og kvalitet. Det kan være et nedlagt landbrug, en gammel herregård, en stor villa med udsigt over Svendborgsund eller tilsvarende liebhaverboliger. De er ofte på rejse, og har ofte meget travlt og forlanger det ypperste, når de endelig er hjemme. Med udgangspunkt i disse vurderinger kan der peges på en række stikord som grundlag for konkrete projekter og initiativer. Udvikling af alsidige og multifunktionelle bymiljøer og byudviklingsområder, hvor erhverv, bosætning og natur/friluftsliv tænkes sammen i en helhed. Udvikling af et attraktivt og mangfoldigt byliv. Udvikling af Svendborg by i overensstemmelse med rollen som hele egnens hovedstad, herunder udvikling af Svendborg Vest,»Tankefuld«- med forskerpark, videnserhverv og integrerede boligområder. Udvikling af Faaborg, Ringe, Rudkøbing og Marstal/Ærøskøbing som attraktive hovedbyer for de enkelte egne Udvikling af Korinth, Ryslinge, Kværndrup, Gislev, Stenstrup, V. Skerninge/Ollerup, Gudme/Hesselager, Lohals og Humble som attraktive lokale centerbyer Udvikling af bynære rekreative områder omkring Svendborg, hovedbyerne og de lokale centerbyer. Forsøgsprojekter for boligområder, der i særlig grad udnytter og respekterer den omgivende natur. Bosætning i landdistrikterne med udnyttelse af - og i respekt for - natur og landskab. Styrkelse af fritidsbosætningen især på Langeland og Ærø. Relevante temaer Bosætning og bymiljøer i landsbyerne. Udvikling af by- og boligområder, byomdannelse m.v. i samspil med natur-, landskabs- og kulturmiljøværdierne. Udvikling af nye bosætningsmuligheder som følge af den nye motorvej (Svendborgområdet, Langeland omkring Rudkøbing). Bosætningsstrategi Sydfyn 13

16 D: Det samarbejdende Sydfyn på tværs af kommunegrænser og privat/offentlig virksomhed Det er et mål for bosætningsstrategien at styrke et samarbejdende Sydfyn på alle niveauer En samlet udvikling af Sydfyn som attraktivt bosætningsområde forudsætter et tættere samarbejde mellem de mange interesser på Sydfyn. Det gælder først og fremmest et tæt og forpligtende strategisk samarbejde mellem de 4 nye kommuner både politisk og administrativt omkring realisering af den fælles bosætningsstrategi. Der er flere gode eksempler på, at nabokommuner har etableret strategiske samarbejder, hvor det er lykkedes gennem fælles indsatser at styrke egnens udvikling, tiltrække bosættere og arbejdspladser og øge synligheden ved at sætte fokus på byudvikling, erhvervsudvikling, kultur- og fritidsliv, natur etc. Det mest kendte eksempel er Trekantområdet. Samtidig gælder det nødvendigheden af et tættere samarbejde mellem private og offentlige interessenter erhvervsliv, investorer, iværksættere og organisationer på den ene side og region, kommuner, offentlige institutioner m.v. på den anden side. Projekt Sport Study Sydfyn kunne være et inspirerende eksempel. Med udgangspunkt i disse vurderinger kan der peges på en række stikord som grundlag for konkrete initiativer. Relevante temaer Opfølgning på bosætningsstrategien herunder etablering af en ny, fælles organisation. Fysisk planlægning, herunder en koordineret kommuneplanlægning. Landskabsplanlægning på tværs af kommunegrænserne. Fritids- og friluftspolitik. Kultursamarbejde. Synliggørelse og markedsføring. Modtagelse af tilflyttere. Overvågning af udviklingen og af trends på bosætningsområdet. Synliggørelse af den sydfynske egn overfor stat og region (styrker, udviklingspotentialer, strategier, indsatser m.v.). Networking mellem nøgleinteressenter. Forskellige erhvervsudviklingsinitiativer. Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn. 14

17 Handlingsplanen 11 konkrete projekter Tilblivelse I dette afsnit er opstillet 11 konkrete projekter og en lang række ideer til projekter, som skal bidrage til at realisere bosætningsstrategien. Projekter og ideer er blevet til på fire dialogmøder, som blev afholdt i marts måned 2006 i henholdsvis Ringe, Faaborg, Svendborg og Rudkøbing. Dialogmøderne var bygget op omkring hver sit indsatsområde A D. Deltagere i dialogmøderne var nøglepersoner, fagfolk og ildsjæle fra hele Sydfyn med særlig indsigt og interesse i det pågældende indsatsområde. Ideer og projekter blev til i en dialog, som i første omgang havde form af en brainstorm og i anden omgang af mere dybtgående diskussioner i mindre grupper omkring hver sit projektforslag baseret på deltagernes prioritering af ideerne fra brainstormen. Resultatet blev ca. 80 ideer til konkrete projekter og 14 detaljerede projektforslag. I forlængelse af dialogmøderne har projektets følgegruppe systematiseret og prioriteret projektforslag og ideer. I den forbindelse er et par af projektforslagene arbejdet sammen, således at bosætningsstrategien rummer i alt 11 konkrete projekter og ca 40 projekt ideer. 6 af projekterne er udpeget som kerneprojekter. Det er vigtigt for bosætningsstrategiens realisering, at en væsentlig del af de 11 projekter, herunder ikke mindst kerneprojekterne, igangsættes så hurtigt som muligt, dvs. umiddelbart efter strukturreformens ikrafttræden pr. 1. januar Hvad angår de øvrige ca. 40 projektideer bemærkes, at en del af disse bør ses i relation til en række allerede igangværende projekter der videreføres efter struturreformens ikrafttræden. Det drejer sig især om Film Fyn (I/S), Sport Study Sydfyn og Naturturismeprojektet (I/S). De 40 ideer fremgår af den samlede oversigt i slutningen af dette afsnit. I forbindelse med beskrivelsen af de 11 primære projekter er angivet, hvordan de forholder sig til: Indsatsområder Egne Livsstilsgrupper Det forudsættes, at diskussionen om de supplerende ideer fortsætter, med henblik på modning af relevante nye projekter, og at der løbende suppleres med nye ideer. Hvert projekt er markeret med følgende koder: SV [Svendborg-området] FA [Faaborg-området] RI [Ringe-området] LA [Langeland] ÆR [Ærø] Det oplevelsesrige Sydfyn Det aktiverende Sydfyn lok [De lokale] ops [De opsøgende] kre [De kreative] fri [De selvkørende] kar [De karriereorienterede] Det attraktive Sydfyn Det samarbejdende Sydfyn Bosætningsstrategi Sydfyn 15

18 De 6 kerneprojekter Projekt 1 Sydfyns Udviklingssamarbejde (SUS) Temaer: Egne: Alle Livsstilsgrupper: Alle Formål: At etablere en permanent samarbejdsorganisation i det sydfynske område med det formål: At udvikle og igangsætte nye udviklingsprojekter af fælles relevans for ejerkredsen, herunder fundraising, projektmodning og koordinering samt evt. fælles markedsføring af Sydfyn m.v. At forestå opfølgende projektinitiativer i forlængelse af bosætningsstrategien. At servicere igangværende projekter og ejerkreds. At danne ramme for aftaler om og gennemførelse af eventuelle løbende/ad hoc plansamarbejder mellem de 4 sydfynske kommuner. At koordinere sydfynske synspunkter og evt. fungere som fælles talerør i forhold til stat, region, vækstforum og det øvrige Fyn indenfor de udviklingsrelaterede emner, ejerkredsen finder det relevant. Kort beskrivelse: Arbejdet med bosætningsstrategien har vist, at der er et udbredt behov for et fremtidigt Sydfynsk samarbejde, som løbende kan debattere igangværende samarbejdsprojekter og igangsætte nye udviklingsprojekter. Der lægges op til et udviklingssamarbejde, som skal have det overordnede ansvar for gennemførelse og videreudvikling af den fælles bosætningsstrategi, herunder overvågning af eksisterende og overvågning af nye initiativer. Samarbejdet kan også omfatte andre fælles initiativer og projekter vedrørende udvikling af Sydfyn, herunder fælles overordnede kommunale planer og planstrategier. Endelig kan samarbejdet fungere som Sydfyns fælles talerør overfor centrale myndigheder og Region Syddanmark, herunder i forhold til Det regionale Vækstforum, arbejdet med den regionale udviklingsplan og nationale planlægningstiltag vedr. landsplanlægning, infrastruktur m.v. Samarbejdet tillægges ingen egentlige driftsopgaver. Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn. 16

19 Organisation, deltagere, økonomi: Organisationen omfatter: En ejerkreds de 4 kommuner (til beslutning omkring projekter og økonomi, herunder bevilling til de enkelte projekter og sekretariatsbetjening). En bestyrelse / et forretningsudvalg de 4 borgmestre samt yderligere en repræsentant fra hver af de 4 kommuner (til indstilling af ejerkredsbeslutninger), kommunaldirektørerne fra de 4 kommuner deltager som bisiddere. Tænketanke (sparringspartnere for bestyrelse / forretningsudvalg) ekstern personkreds. Et sekretariat (til beslutningsinput / rådgivning af bestyrelse, koordination, facilitering, markedsføring, fundraising og modning af nye projekter). Projekter (projektleder og projektorganisation). Sekretariat har til opgave at virke inden for de overordnede formål med Udviklingssamarbejdet, herunder at monitere udviklingen at fungere som idefinder af nye relevante projekter at fungere som fundraiser, herunder ved ansøgninger om tilskud at bistå og synliggøre aktuelle projekter under samarbejdet De nærmere rammer for sekretariatets arbejde, herunder arbejdsprogram, fastlægges af bestyrelse og ejerkreds. Sekretariatet etableres med et samlet budget pr. år. på 2 mio. kr, heraf en projektpulje på kr. til matchning af eksterne midler (f.eks. tilskud fra EU, fonde og stat samt privat medfinansiering fra erhvervsliv mv.). Sekretariatet finansieres af de fire sydfynske kommuner. Fordelingsnøglen fastlægges efter aftale mellem kommunerne. Bemærkninger: Tværkommunale samarbejder i det sydfynske område om udviklingsprojekter findes allerede. Det igangværende samarbejde om Mål 2 programmet er et eksempel på et sådant samarbejde, men typisk er der tale om samarbejder om konkrete enkeltprojekter som f.eks. Sport Study Sydfyn, Naturturismeprojektet etc. Sydfyns Udviklingssamarbejde skal ses som en væsentligt initiativtager til og koordinerende paraply for udviklingen af en lang række initiativer i det sydfynske område, herunder for de øvrige projekter, der igangsættes i medfør af bosætningsstrategien, jf. de følgende projektbeskrivelser. Bosætningsstrategi Sydfyn 17

20 Projekt 2 Bosætning som forretning - Kortlægning af potentialer Temaer Egne: Alle Livsstilsgrupper: Alle Formål: At give kommunerne en øjenåbner for egne bosætningskvaliteter. At få flere private interessenter/investorer på banen på det sydfynske boligmarked. At få de kommunale boligudviklingsplaner matchet med de forretningsmæssige inter-esser i at investere i boligudbygning og byudvikling. At kortlægge, vurdere og beskrive de sydfynske herlighedsværdier i forhold til bosætning. Kort beskrivelse: Der er behov for et stærkere samarbejde mellem de kommunale og de private erhvervsinteresser på bosætningsområdet, og der er samtidig et behov for et sammenhængende overblik over bosætningspotentialerne og de forretningsmæssige muligheder for at udnytte dem. Sydfyns herlighedsværdier i forhold til boligbebyggelse skal derfor kortlægges og vurderes. Der skal udpeges interessante arealer, som i kraft af beliggenhed, landskabelige og naturmæssige attraktioner, udsigtsmuligheder, nærhed til service og infrastruktur, tilknytning til attraktive bymiljøer etc. kan tiltrække bosætning. De kortlagte arealudpegninger og herlighedsværdier afstemmes i forhold til de realistiske kommunale rammer og den eksisterende lovgivning. De tilbageblevne arealer værdisættes i forhold til markedet en økonomisk vurdering af herlighedsværdierne. Samtidig foretages en vurdering af eventuelle indsatser, der kan øge værdierne i de udpegede områder. Der udarbejdes et katalog med resultaterne fra projektet. Organisation, deltagere, økonomi: Projektet igangsættes og styres af SUS (projekt 1). Der nedsættes en arbejdsgruppe med kommunale repræsentanter og repræsentanter fra lokale erhvervsinteresser, herunder ejendomsmæglere, developere, entreprenører, boligselskaber m.v. Arbejdsgruppen forestår det praktiske arbejde med fornøden konsulentbistand. Bemærkninger: Det er en klar forudsætning for projektet, at der etableres et tæt og åbent samarbejde mellem de kommunale og de private interesser. Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn. 18

21 Projekt 3 Sydfyns Kulturkonsulat Temaer Egne: Alle Livsstilsgrupper: lok - ops - kre - kar Formål: De sydfynske udviklingspotentialer inden for kultur, idræt og fritidslivet skal styrkes og synliggøres ved at tiltrække og udvikle events på Sydfyn. DGIs landsstævne kunne være et eksempel herpå. Kulturkonsulatet primære funktion skal således være: At tiltrække landsdækkende events til Sydfyn. At medvirke til at facilitere og udvikle eksisterende og nye events på Sydfyn. At rådgive, koordinere, synliggøre, sælge og udvikle kultur-, idræts- og fritidslivet på Sydfyn. Kort beskrivelse: Der oprettes et kontor, der skal beskæftige sig med følgende: Tiltrækning og koordinering af events. Innovation på event- og festivalområdet. Netværksetablering for og imellem kultur-, idræts- og fritidslivet. Fundraising. Samarbejde: kultur og erhverv. Vidensopsamling/projektdatabase. Markedsføringsstrategi, internt og eksternt. Sydfynsk portal/fælles IT-platform. Organisation, deltagere, økonomi: Projektet igangsættes af SUS (projekt 1), hvor organisation og økonomi fastlægges nøjere. Deltagere i projektet er de 4 kommuner, erhvervsrådene, turistforeningerne, folkeoplysningsudvalg, uddannelsesinstitutioner m.v. Bemærkninger: Den konkrete udmøntning af events skal primært ske ved hjælp af øvrige lokale kræfter, da konsulatets ressourcer i udgangspunktet ikke vil kunne række hertil. Konsulatet skal således kunne trække på og involvere lokale foreninger, erhvervsliv, kommunale folk m.v. Projektet koordineres med projekt 4, Art Study Sydfyn Bosætningsstrategi Sydfyn 19

22 Projekt 4 Art Study Sydfyn Temaer Egne: Alle Livsstilgrupper: ops - kre Formål: At styrke det kreative element som er kendetegnende for Sydfyn i forhold til erhverv, uddannelser og bosætning. At kortlægge de kreative og kunstneriske miljøer på Sydfyn. At udvikle en strategi for etableringen af et Art Study Sydfyn. At etablere et Art Study Sydfyn. Kort beskrivelse: Sydfyn er kendt for sine mange kunstnere og kunstnermiljøer. Kunst er her tænkt som kunstarter inden for musik, litteratur, billedkunst, design o.lign. I videns- og oplevelsesøkonomien er kreativitet og innovation forudsætninger for vækst og udvikling. Udviklingen af kreative og innovative kompetencer bliver således også vigtige elementer i uddannelsesmiljøerne. Det synes således oplagt at fremme udviklingen af de kreative og kunstneriske miljøer på Sydfyn samtidig med, at der via en målrettet indsats skabes positive synergieffekter mellem disse miljøer, det sydfynske erhvervsliv, uddannelsesmiljøerne og bosætningen. Vi ved meget lidt om omfanget og sammensætningen af de kunstneriske og kreative miljøer på Sydfyn, hvorfor det vil være nødvendigt med en undersøgelse heraf og en efterfølgende strategi for, hvordan potentialerne for en positiv synergieffekt og udvikling kan opbygges og udnyttes optimalt. Det er en væsentlig dimension i projektet, at der også skal være fokus på børnekulturen, da det skal medvirke til at fremme tiltrækningen af børnefamilier. Et Art Study Sydfyn projekt kunne eksempelvis have ansvaret for: Etablering af nye uddannelsesforløb med vægt på de kreative/kunstneriske indfaldsvinkler både på børnehave-, folkeskole-, efterskole-, erhvervsskole- og gymnasieniveau. Etablering af kommunale kunstskoler (i bred forstand) svarende til kommunernes musikskoler. Give uddannelsessøgende mulighed for at supplere deres uddannelse med undervisnings- og aktivitetstilbud på kulturområdet. Samarbejde med eksisterende initiativer på kulturområdet, f.eks. FilmFyn, billed- og musikskoler m.v. Branding og markedsføring af Sydfyn på kreativitet og oplevelsesøkonomi. Fremme af børnekulturen i et tæt samarbejde med børne-, fritids- og uddannelsesinstitutioner. Organisation, deltagere, økonomi: Projektet igangsættes af SUS (projekt 1), hvor organisation og økonomi fastlægges nøjere. Projektet kunne have form af et tværgående, formaliseret samarbejde mellem kunstnere, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kommuner efter Sport Study Sydfyn -modellen. Højst en tredjedel af deltagerne skal have kulturbaggrund resten erhvervsfolk, folk fra uddannelsesinstitutioner m.v. Bemærkninger: Der etableres et løbende samarbejde og erfaringsudveksling med Sports Study Sydfyn samt det nuværende sydfynske projekt Kultur og Erhverv. Arbejdet koordineres med projekt 3, Sydfyns Kulturkonsulat. Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn. 20

23 Projekt 5 Sydfyn et boligeksperiment Temaer Egne: Tilpasset de enkelte egnes potentialer Livsstilsgrupper: ops - kre - fri Formål: At udvikle nye bebyggelser på Sydfyn i høj kvalitet baseret på specielle temaer og ud fra de enkelte egnes særlige forudsætninger og potentialer. At tiltrække opmærksomhed på eksperimenter med sydfynsk boligbyggeri af høj kvalitet. At inspirere lokale og andre arkitekter til nytænkning i boligbyggeriet. At færdiggøre 4 forskellige tematiserede boligbebyggelser til indflytning den At påvirke fremtidens boligbyggerier på Sydfyn. Kort beskrivelse: Der planlægges og opføres 4 samlede bebyggelser af ca. 20 boliger i høj kvalitet, arkitektonisk og håndværksmæssigt én i hver af de nye kommuner i forhold til de særlige egnsmæssige potentialer efter følgende temaer: Det kunstneriske refugium. En bebyggelse for aktive kunstnere, der kan få lejlighed til at dyrke deres kunstneriske aktiviteter i fred og ro i smukke omgivelser. Det kan være i form af nybyggeri eller ombygning af eksisterende bebyggelse. Nogle af boligerne kan tjene som gæsteboliger. Placering f.eks. på Langeland. Den bæredygtige bebyggelse. En miljørigtig bebyggelse, opført i økologiske, energivenlige materialer med stor vægt på den arkitektoniske kvalitet. Placering f.eks. på Ærø. Den sunde bebyggelse, opført og indrettet efter sundhedsmæssige kriterier og med de bedste muligheder for en sund livsførelse. Placering f.eks. I Svendborg området. Den integrerede bebyggelse med mulighed for bolig og arbejdssted i den samme bebyggelse og i tæt kontakt med naturen. Placering f.eks. i Faaborg-Midtfyn området. Byggerierne markedsføres over hele Danmark. De 4 byggerier skal give inspiration til andre, tilsvarende projekter på Sydfyn gerne baseret på andre temaer. Èt eller flere projekter kan evt. etableres med udgangspunkt i en arkitektkonkurrence. Projektet med de 4 byggerier gennemføres i sin helhed i løbet af en 4-års periode. Organisation, deltagere, økonomi: Projektet igangsættes af SUS (projekt 1), hvor organisation og økonomi fastlægges nøjere. Interessenter i projektet vurderes at være de sydfynske kommuner, kreditforeninger, pengeinstitutter, ejendomsmæglere, arkitektfirmaer og erhversorganisationer på Sydfyn. En betydelig privat medfinansiering bør være en forudsætning for projektet. Bemærkninger: Bosætningsstrategi Sydfyn 21

24 Projekt 6 Bosætning i aktive lokalsamfund Temaer Egne: Tilpasset de enkelte egnes muligheder Livsstilsgrupper: ops - kre Formål: At stoppe afvandringen fra de sydfynske lokalsamfund. At skaffe flere tilflyttere i alle aldersgrupper gennem en aktivt opsøgende indsats i de enkelte lokalsamfund. At styrke de lokale fællesskaber og den lokale vilje til selv at gøre en indsats til fremme for den lokale udvikling. Kort beskrivelse: Projektet er et hjælp-til-selvhjælp projekt, hvor 4 aktive lokalsamfund med realistiske ideer til at styrke den lokale udvikling, kan få sparring, rådgivning og økonomisk støtte til at sparke en lokal udvikling i gang. Den basale infrastruktur og service skal som udgangspunkt være på plads. Projektet har to hovedpunkter: 1. Der skal ske en opgradering af den eksisterende bygningsmasse og det eksisterende bymiljø. Det kan være i form af rådgivning om bygningsvedligeholdelse og forbedring, gennemførelse af miljøforbedringer i form af f.eks. trafiksanering, beplantning, skiltning, belysning etc., udpegning af potentielle udstyknings- og byggemuligheder, samt styrkelse af de lokale fællesskaber i forhold til foreningsliv, fælles lokale begivenheder, etc. 2. Der skal i de enkelte lokalsamfund etableres en informations- og kampagnevirksomhed rettet mod potentielle tilflyttere. Det enkelte lokalsamfund skal forsøge at sælge sit område. Det kan være i form af en interessant hjemmeside, etablering af lokale events med gennemslagskraft uden for lokalsamfundet, udstillinger, kampagnebesøg i større byer eller andet, som kan skabe opmærksomhed om lokalområdet. Der udpeges 4 aktive lokalsamfund ét i hver kommune som demonstrationsprojekter. Interesserede lokalsamfund får mulighed for at ansøge om at blive udpeget. Efterfølgende opsamles og formidles erfaringerne fra de 4 demonstrationsprojekter til glæde for andre interesserede lokalsamfund og kommuner. Organisation, deltagere, økonomi: De primære aktører er foreninger og ildsjæle i de enkelte lokalsamfund, som selv organiserer de lokale aktiviteter med fornøden støtte udefra. SUS (projekt 1) udarbejder den endelige projektbeskrivelse og sender projektet i udbud til alle sydfynske lokalsamfund. Blandt ansøgningerne udvælges de 4 én i hver kommune der byder ind med de mest gennemarbejdede og originale bud på opgavens løsning. De 4 valgte lokalsamfund bør repræsentere en bred vifte af forskellige forslag. Der afsættes en samlet pulje på f.eks. 2 mill. kr., som fordeles til de 4 lokalsamfund på baggrund af de enkelte ansøgninger. Pengene hentes dels i de kommunale kasser, dels gennem ansøgninger til EU og staten (landdistriktsmidler m.v.). De udvalgte lokalsamfund kan supplere puljen ved hjælp af fondsansøgninger, lokale sponsorer m.v. Desuden stilles forskellige former for rådgivning til rådighed. Det kan være procesrådgivning, teknisk rådgivning (byggeteknik, trafiksanering, beplantning m.v.), rådgivning vedrørende information og kampagner, samt rådgivning vedrørende gældende love og regler m.v. SUS forestår en samlet efterfølgende formidling af projektets resultater og en evaluering af det samlede forløb. Formidlingen sker både til alle de sydfynske lokalsamfund og til kommuner og lokalsamfund andre steder i Danmark. Formidlings- og evalueringsdelen kan evt. søges gennemført i et samarbejde med RealDania. Bemærkninger: Projektet baseres i vidt omfang på aktive, dynamiske og livskraftige lokalsamfund med lokale foreninger og ildsjæle, der kan bære projektet igennem i samarbejde med kommunerne. Projektet har et stort formidlingspotentiale, idet det kan tjene som eksempel for andre kommuner og lokalsamfund som bevis på, at lokale initiativer og aktiviteter kan bidrage til at styrke det enkelte lokalsamfund. Det bemærkes, at der allerede er igangværende initiativer af denne type. Initiativgruppen i Falsled-Svanninge har således fået kr. fra landdistriktpuljen til udvikling af et sådant projekt. Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn. 22