Økologiske forbindelser
|
|
- Mia Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013
2 En sammenhængende natur Udpegningen for økologiske forbindelser skal sikre og udbygge sammenhængende naturområder, og der i gennem, dyr og planters naturlige spredningsveje i landskabet. Opdyrkning, vejanlæg og byområder har over tid skabt barrierer i landskabet og gjort, at naturområderne i dag ofte ligger som små arealer med stor afstand til hinanden. Hermed bliver landskabet svært fremkommeligt for dyrelivet og for planters spredning af frø og pollen, hvilket fører til isolation, indavl og lokal udryddelse. Et landskab hvor naturområderne er sammenhængende eller ligger tæt på hinanden, giver mulighed for vandring og spredning af vilde dyr og planter, og sikrer en mere robust natur. Ligeledes vil udpegningen skabe grundlag for den rekreative planlægning og fremme at både dyr og mennesker kan bevæge sig i rig natur i længere tid. Sammen med kommuneplanens øvrige temaer for natur, udgør naturområderne og de økologiske forbindelser et naturnetværk. Det samlede mål for naturnetværket er inden 2020 at sikre en høj biologisk mangfoldighed, at beskytte økosystemerne og at standse tabet af biodiversitet På figuren vises et tilfældigt udvalgt kortudsnit sydvest for Give by der viser udvikling af sammenhængende hede (lilla signatur) over tid fra 1847 til I dag er der kommet flere veje, mere skov og de store heder er opdyrket så eksisterende naturlig hede i dag ligger som små fragmenter i landskabet. En række arter har svært ved at vekselvirke mellem de isolerede heder, hvorfor de i dag er truede eller uddøde, mens mere almindeligt forekommende arter, tilknyttet skov og ager, i dag er steget i bestands-størrelser. Flere trafikerede veje har betydet, at især pattedyr, padder og krybdyr har svært ved at bevæge sig gennem landskabet.
3 Baggrund Trekantsområdet havde efter kommunalreformen 2007, en række udfordringer i forhold til at knytte fire forskellige regionplaner fra de tidligere amter, sammen til en fælles kommuneplan (se kort nedenfor). Særligt for udpegninger af økologiske forbindelser, har de tidligere amter brugt meget forskellige strategier, hvilket gav problemer i forhold til at virke efter retningslinjerne. Et væsentligt problem var, at de økologiske forbindelser var udpeget på meget grov skala, og efter principper som ikke altid var retvisende i forhold til det faktiske landskabs sammenhænge. Ofte var forbindelserne udpeget over lange afstande med dyrket højbundsjord i omdrift, eller dannede sammenhæng mellem naturtyper der ikke umiddelbart havde relaterede funktioner (eksempelvis sø er bundet sammen med et overdrev via et levende hegn), og sjældent var der taget udgangspunkt i konkrete arters behov. Det til tider upræcise og forskelligartet udpegningsgrundlag gjorde det svært at gennemskue, hvilke forhold der skulle til for at opretholde eller skabe at naturlig forbindelse eksempelvis i forbindelse med lokalplaner og lignende. Ligeledes var det svært for ikke fag-personer at forstå teorien bag de økologiske forbindelser. I arbejdet med kommuneplan 2013 besluttede Trekantsområdets kommuner derfor at lave en ny udpegning af økologiske forbindelser. Vejle kommune havde siden 2010 arbejdet med udvikling af en GIS baseret model der skulle udpege naturlige og rekreative sammenhænge i landskabet. Denne model dannede grundlag for den GIS baserede model til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet. Økologiske forbindelser for Trekantsområdet udpeget af Amterne (Kommuneplan )
4 Metode Den GIS baserede model genererer indledningsvis et grundkort over dyr og planters naturlige sammenhænge, ud fra udvalgte naturområdernes type, kvalitet og afstand til hinanden. Den indledende GIS-analyse tegner automatisk de økologiske forbindelsers bløde former, men det er en faglig vurdering der trækker de endelige streger på kortet. Dette sker ved at rense grundkortet ud fra en række principper, og er der behov for at justere på afstande eller grundkortets naturtyper, sker det her. Modellen giver dermed en stor udstrækning af frihed for den enkelte kommune. Et grundprincip er at identificere kommunens kerneområder, hvor der findes områder med værdifuld natur og solide bestande af arter, som kan udgøre et potentiale for spredning til andre områder. I Trekantområdet har vi valgt, at alle Natura 2000 områder skal indgå i netværket, og at alle særligt værdifulde naturområder og store sammenhængende skovområder, så vidt muligt bør medtages. Hvordan man udvælger særligt værdifulde naturområder er op til den enkelte kommune, men eksempelvis kan høj målsætning jf. naturkvalitetsplanlægning eller forekomst af sjældne arter være grundlaget. I forbindelserne mellem kerneområderne, prioriteres de dele af grundkortet som er kendetegnet ved koncentrationer af naturområder af samme type, jordbundforhold, hydrologi, terræn mv. Ligeledes er der fokuseret på forskellige typer af arter som har hver sit sæt krav til spredningsmuligheder, territorium, etc. Med baggrund heri har vi i Trekantsområdet valgt at prioritere forbindelser med følgende områder: Tydelige store landskabsstrøg med markante ådale, vandskel etc. Vandløbssystemer med høj eller god økologisk tilstand jf. vandplanen. Store koncentrationer af våde naturområder jf. naturbeskyttelseslovens 3 med sø, mose, eng, strandeng. Disse sammenholdes med udpegninger for lavbundsarealer og målebordskort. Store koncentrationer af tørre naturområder jf. naturbeskyttelseslovens 3 med hede og overdrev. Disse sammenholdes med stærkt skrånende områder med hældninger over 6 og især over 12. Træbevoksede naturtyper med større koncentrationer af fredskov eller anden form for naturskov, eksempelvis ammoniakfølsom skov eller områder med sjældne skovarter og træ-ruiner. Landskabsstrøg med høj tæthed af særlige arter med lavt spredningspotentiale. I Vejle kommune har vi eksempelvis prioriteret yngle- og rasteområder for padder som løvfrø, løgfrø og stor vandsalamander. Vigtige rasteområder for fugle såsom EF-fuglebeskyttelsesområder; større søer, vådområder og skove. Endvidere prioriteres dele af grundkortet som udgør vigtige rekreative strøg. Formålet er at binde rekreative naturområder sammen med hinanden og forbinde disse med de omkringliggende bysamfund. I byerne prioriteres forbindelser som kan fungere som grønne naturlige kiler der styrker byens kvalitet og bringer rig natur tæt på. I forbindelse med udviklingen af modellen stod det klart for os, at det var det vigtigt af hensyn til forståelsen af teorien bag økologiske forbindelser, at man tydeligt kan se, hvad der i netværket er eksisterende natur og skov, og hvilke dele der er landbrugsjord mv. Især i ådalene og langs vandskel, danner den eksisterende natur tydelige sammenhængende bånd, hvorved vi kan finde velfungerende og fuldt udbyggede spredningskorridorer. Derfor har vi valgt at betegne den eksisterende natur og skov som indgår i udpegningen som særlige økologiske forbindelser, mens de øvrige dele af netværket betegnes potentielle økologiske forbindelser.
5 Særligt for de potentielle økologiske forbindelser gælder, at udpegningen ikke er et udtryk for, at områderne over tid, helt skal udgøres af naturarealer, men i stedet et udtryk for, at de enkelte naturarealer har en fornuftig indbyrdes afstand og størrelse der kan opretholde et naturligt dyre- og planteliv. Endvidere er det vigtigt at udpege de potentielle økologiske forbindelser på en geografisk skala som er passende i den kommunale kontekst, modsat mange ad de amtslige udpegninger som var udpeget på en meget grov skal. Grundkortet genereres automatisk. Den efterfølgende faglige renseproces tager omkring 1-3 arbejdsdage for en kommune. Samlet arbejdstid er ca. 2-4 arbejdsdage 1. generering af grundkort Step 1: Først udvælges hvilke temaer der skal indgå i grundkortet. I trekantsområdet har vi valgt følgende teamer: 3 områder; 3 vandløb; fredskov; samt områder med særlig værdifuld natur og Natura 2000 områder. Man kan medtage andre teamer såsom lavbundsarealer, potentielle vådområder, skov jf. top10dk, eller arealer med hældning (6-12 og/eller kun 12 >), men ofte vil det give et bedre resultat, hvis man bruger dem som vejledende kriterier til at rense grundkortet med (se afsnit 2. rense proces). De valgte team-lag samles til et tema med værktøjet merge. Indgår der linie-teamer såsom vandløb, skal disse laves til polygon vha. af buffer-værktøj. Vi har valgt 10m buffer for vandløb. Grønt område med gul outline er kerneområder (se afsnit 2. rense proces). Step 2: Ved hjælp af buffer-værktøj laves en 250m buffer omkring de udvalgte temaer. Hermed skabes en polygon med max 500m afstand mellem de udvalgte naturområder. Afstanden på de 500m er valgt ud fra en overordnet betragtning om, at det er max afstand for mange af de dyr og planter som har forholdsvis ringe spredningsevne, eksempelvis padder, insekter, samt visse vind-
6 eller zoospredte planter. Som nævnt tidligere kan man i renseprocessen ændre afstande mv. i renseprocessen. Ligeledes er de 500m som max afstand valgt af tekniske årsager som værende den afstand der giver det mest korrekte billeder af landskabets sammenhænge i et typisk østjysk ådals-landskab. Man kan eventuelt i andre landskabstyper forsøge sig med andre afstande se step 3). Step 3: Det nye lag (naturområder med 250m buffer) fratrækkes 200m buffer. Hermed dannes bånd eller zoner hvor der er en maksimal afstand på 500m mellem naturområder og en 50m beskyttelsesbuffer ud mod det omgivende landskab. Laget ser sandsynligvis voldsomt ud, men rettes til i følgende trin. Hvis der ikke fremkommer sammenhængende bånd og zoner kan man vælge ny buffer i step 2 på 400 m (dvs. at der max er 800 m mellem naturområderne), eller medtage andre temaer til at danne grundkortet ud fra jf. step 1
7 2. Rense proces Step 4: identifikation af kerneområder og spredningskorridorer Indledningsvis identificeres kommunens kerneområder, hvor der findes områder med værdifuld natur og solide bestande af arter, som kan udgøre et potentiale for spredning til andre områder. På nedenstående kort er kerneområderne vist som grøn med gul outline. Herefter identificeres de bånd og områder på grundkortet, som skal fungere som spredningskorridorer, mellem de udvalgte kerneområder. Se eksempler på principper for udvælgelse af kerneområder og spredningskorridorer nedenstående tesktboks. Da grundkortet som nævnt kan se voldsomt ud, kan man med fordel, når kerneområderne og spredningskorridorer er valgt, starte med overordnet at rense grundkortet for oplagte isolerede elementer - typisk vandhuller og små naturarealer uden større naturværdi, eller områder der er så isoleret at det ikke giver mening at inddrage dem i spredningskorridorer (Se nedenstående kort). Rense-processen foretages eksempelvis i Editor med clip og new feature (ArcGIS). Man kan evt. bruge værktøjet smooth under advanced tools til at lave en pæn linje når man har skåret elementer fra (ArcGIS) ) Kerneområder 2) De orange skraverede områder, er clip-områder med oplagte isolerede småbiotoper. Her er også fjernet sidegrene 3) med naturområder som ikke er vurderet relevante i forhold til funktionen af den udvalgte spredningskorridor 4), eller fordi der har været andre formål se step 5. 5). Den udvalgte spredningskorridor er gjort bredere se step 5. Endelig udpegning.
8 Trekantsområdets principper for udvælgelse af kerneområder og spredningskorridorer Kerneområder I Trekantområdet har vi valgt, at alle Natura 2000 områder skal indgå i netværket, og at alle særligt værdifulde naturområder og store sammenhængende skovområder, så vidt muligt bør medtages. Hvordan man udvælger særligt værdifulde naturområder er op til den enkelte kommune, men eksempelvis kan høj målsætning jf. naturkvalitetsplanlægning eller forekomst af sjældne arter være grundlaget. Spredningskorridorer Tydelige landskabsstrøg med markante ådale, skrænter, vandskel eller lignende. Langstrakte topografiske strøg omkring ådal eller langs kyster, er relativt nemme at identificere. Hillshade kortet nedenfor viser den markante ådal omkring Grejs Å og Fårup Sø. Andre vigtige landskabsstrøg, som vandskel eller strøg i dødislandskaber, kan være sværere at identificere. Her kan med fordel sammenholde topografien og landskabet med eksempelvis vandløbstema eller oplysninger om vandhuller med registreringer af padder (se spredningskorridorer for udvalgte arter). Spredningskorridorer med langs vigtige vandløb eller med store koncentrationer af våde naturområder Der fokuseres på vandløbssystemer med tydelig meandrering, samt høj eller økologisk tilstand jf. vandplanen. Disse sammenholdes med store koncentrationer af våde naturområder jf. naturbeskyttelseslovens 3 med sø, mose, eng, strandeng. Ligeledes fokuseres på planlagte vådområder eller udpegninger for lavbundsarealer og moseområder som kan erkendes på målebordskort.
9 Spredningskorridorer med koncentrationer af tørre naturområder Der er fokuseret på koncentrationer af tørre naturområder jf. naturbeskyttelseslovens 3 med hede og overdrev. Disse sammenholdes med stærkt skrånende områder med hældninger over 6 og især over 12. Spredningskorridorer med træbevoksede naturtyper Der er fokuseret på større koncentrationer af fredskov eller anden form for naturskov, eksempelvis ammoniakfølsom skov eller områder med sjældne skovarter og træ-ruiner. Spredningskorridorer for udvalgte arter Der er fokuseret på landskabsstrøg med høj tæthed af særlige arter med lavt spredningspotentiale. Eksempelvis har Vejle og Billund kommuner prioriteret yngle- og rasteområder for padder som løvfrø, løgfrø og stor vandsalamander. Her er områder med fund af padder sammenholdt med landskabsstrøg med mange potentielle yngelvandhuller typisk omkring vandskel og i dødislandskaber. Spredningskorridorer for højmobile arter Vigtige rasteområder for fugle såsom EF-fuglebeskyttelsesområder, samt større søer, vådområder og væsentlige skovområder. Eksempelvis har Vejle kommune medtaget skovområder med fund af ynglende rød glente, samt skove hvor kommunen har sat redekasser op for perleugle og vendehals. Step 5: finjustering Når kerneområder og spredningskorridorer er valgt, bør man finjustere eller præcisere kortet i forhold til byområder, større anlæg og landbrugsbyggeri, områder med højbundsjord samt blinde sidegrene og isolerede naturområder uden større værdi for udpegningen. Her bør koordineres med øvrige interesser i eks. kommuneplanen og eksisterende lokalplaner. GIS analysen tager ikke hensyn til sådanne områder når den genererer grundkortet. Ligeledes tegner grundkortet med en buffer på 50 meter. Ligeledes bør man justere de udvalgte spredningskorridorer og kerneområder, for nærliggende isolerede områder, områder med højbundsjord og lign.,. Til finpudsning kan man bruge forskellige temaer for stærkt skrånende arealer, højdekurver, historiske kort over gamle naturområder, lavbundsarealer og. lign., samt luftfoto af by-afgrænsning mv. Nedenstående eksempel viser hvorledes et område er finjusteret.
10 Trin 1: kortet viser GIS analysens grundkort. Trin 2: For at vurdere hvilke områder der skal finjusteres i det stærkt kuperede landskab, er der i dette tilfælde fokuseret på de for området relevante naturtyper, stærkt skrånende arealer (6 og 12 grader), samt baggrundskortets byafgrænsning. Trin 3: 1). Områder med højbundsjord og større gårdanlæg er skåret væk. Et mindre stykke er skåret efter kommunegrænsen mod Hedensted kommune og giver den takkede afgrænsning. 2). Isolerede områder er renset bort. 3). Bygrænser er skåret til. 4). Forbindelsen er gjort en anelse bredere ud fra hældning. Der ligger et par overdrev i nærheden og det giver mening at kigge efter stærkt skrånende arealer som nye overdrev
11 Nogle steder giver det mening at tegne yderligere spredningskorridorer end dem der er genereret ud fra grundkortet. Det kan være af hensyn til rekreative prioriteringer eller ønsker om at prioritere indsatser i naturfattige områder. I nedenstående eksempel vises hvorledes der er tegnet spredningskorridorer mellem fragmenterede moseområder ud fra planlagte vådområde projekter. 1. Grundkort vist med de naturarealer der danner grundlag for analysen. 2. Grundkortet sammenholdes med lavbundsarealer og vådområdeprojekter 3. Grundkortet sammenholdes med drænede moseområder som kan erkendes på historiske kort i dette tilfælde høje målebordsblade. 4. Endelig udpegning. Grundkortets isolerede moseområder er forbundet som spredningskorridor i venstre side. I øverste højre side er grundkortets forbindelse ændret pga. planlagt vådområde og åbning af rørlagt vandløb. Det mindre vandløb som grundkortet fulgte vurderes uden større betydning og er renset bort. Der er renset en del vandhuller og blinde sidegrene væk.
12 3. kontrol Modellen er kontrolleret i praksis ud fra forskellige metoder. I Billund og Middelfart kommuner har vi sammenholdt modellen med de tidligere amtslige udpegninger. I Billund kommune var det en forudsætning at udpegningen ikke måtte tage mere areal end Ribe Amts oprindelige udpegning dvs ha. Vi har antaget, at den nye udpegning i Billund har et mere retvisende billede af naturens sammenhænge, idet den nye udpegning indeholder mere reelt beskyttede naturareal (4850 ha mod tidligere 3550 ha) og fredskov (8400 ha mod tidligere 7200 ha), samt mindre areal af især omdriftsjord samt veje og byer (2750 ha mod tidligere 5300 ha). Kort over udpegning af økologiske forbindelser i Billund kommune fra henholdsvis Ribe amt/kommuneplan 2009 (tv.) og den nye udpegning i kommuneplan 2013 (th.). I Vejle kommune har vi foretaget besigtigelser en række af udpegningens mindre tydelige forbindelser, for at se om landskabets faktiske forhold kunne fungere som spredningskorridor for forskellige udvalgte arter. Ligeledes har vi Vejle kommune kigget på, om modellens grundkort fangede områder, hvor vi har projekter der helt eller delvist har til formål at udbygge spredningskorridorer. Der blev inden genereringen af grundkortet udvalgt 10 projektområder (se kort).
13 Kort over udpegning af økologiske forbindelser fra Vejle amt/kommuneplan 2009 (blå) og den nye udpegning i kommuneplan 2013 (grøn). De røde streger angiver 10 udvalgte projekter der helt eller delvist har til formål at udbygge spredningskorridorer. Projekterne er (fra oven og nedefter): Odderbæk (spredningsøkologiske indsatser for vandløb, enge og overdrev, løgfrø, odder), Omme Å og Farre Bæk (vandløb, vådområder og enge), Grejs Ådal (enge og overdrev, stor vandsalamander), Egtved Ådal (overdrev), Vejle Ådal (vandløb, odder, enge og overdrev), Mølholm Ådal (grøn kile og lysåbne naturtyper), Ibæk (hasselmus), Sellerup Enge (græsningsprojekter), Skærup Ådal og Brøndsted Mølleå (vådområder, græsningsprojekter og grøn rekreativ kile i Børkop), området omkring Viuf (løvfrø).
Lodsejere i et naturnetværk Afdelingsleder Klaus Enevoldsen, Natur og Friluftsliv, Vejle
Lodsejere i et naturnetværk Afdelingsleder Klaus Enevoldsen, Natur og Friluftsliv, Vejle Plantekongres, Herning 21/1 2016 1. Oplevelses og naturnetværket 2. Netværksbaseret naturudvikling 3. SMART Natura
Læs mereHvad er Grønt Danmarkskort?
Hvad er Grønt Danmarkskort? Kommunerne skal jf. planlovens 11a stk. 2. foretage en række udpegninger i kommuneplanen, som skal sikre sammenhæng i naturen på tværs af kommunegrænser. Samlet vil disse udpegninger
Læs mereNotat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort
Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereHvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mereKap Biologiske Interesser
Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår
Læs mereNaturråd Lolland Falster. 8. marts 2018
Naturråd Lolland Falster 8. marts 2018 Dagsorden Velkomst Godkendelse af dagsorden Bemærkninger til referat fra første møde Forslag til korttemaer på webgisen Præsentation af temaerne: Eksisterende og
Læs mereNaturkvalitetsplan 2013
Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i
Læs mereHvad særligt kan kommunale skove i forhold til statslige og private skove. Naturmødet 2018, Learn
Hvad særligt kan kommunale skove i forhold til statslige og private skove Naturmødet 2018, Learn Scenen Klaus Enevoldsen Afdelingsleder Natur&Frilluftsliv Teknik og Miljø Natur&Friluftsliv i VK 5 mio besøgstimer
Læs mereFANØ. Forslag til tillæg til Kommuneplanstrategi 2017
FANØ Forslag til tillæg til Kommuneplanstrategi 2017 INDHOLD Fra strategi til kommuneplan 2 Beskrivelse af Grønt Danmarkskort 3 Byrådets målsætning 4 2 Fra strategi til kommuneplan Fanø Byråd har vedtaget
Læs mereKommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard
Kommuneplan 2017-2029 Naturtema Grønt Danmarkskort Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard Naturtema KP13 Retningslinjer og udpegninger: Beskyttede naturtyper og diger (og ammoniakfølsom
Læs mereWorkshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Læs mereGolfbaner og vand Søer og vand
Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereStrategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune
Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde
Læs mereHvilke krav er der til registrering og besigtigelse af beskyttet natur? Naturbeskyttelseslovens 3
Hvilke krav er der til registrering og besigtigelse af beskyttet natur? Tine Nielsen Skafte Naturområdet, By- og Landskabsstyrelsen - En generel erstatningsfri regulering af - Søer på 100 m 2 og derover
Læs mereRevidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG
Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG December 2018 Fjordskrænterne langs Limfjordskysten indgår i Grønt Danmarkskort som særlige naturområder Baggrund for Projektet Thisted Kommune har som en del
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereLandzonetilladelse. Et vandhul på 800 m 2
TEKNIK OG MILJØ Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9828 2828 www.herning.dk Landzonetilladelse Vedr.: Ejendommen Kiersvej 4, 7451 Sunds Matrikel nr.: 1C, Røjen By, Sunds Tilladelse
Læs mere- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog
Grønt Danmarkskort - set med kommunale briller Lars Linneberg, biolog set med kommunale briller AGENDA Hvad er Grønt Danmarkskort? Ikast-Brande Kommune Fra regionplan til kommuneplan Forslag til nye udpegninger
Læs mereHvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene?
Oplæg på Økologi på tværs i kommunen,9 november 2016. Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene? Bo Levesen, Vejle Kommune Historien om engene Ingen bonde har nogensinde afgræsset enge og
Læs mereSådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune
Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter Af Bo Levesen, Vejle Kommune NATURA2000 netværket Internationale naturbeskyttelsesområder habitatområder fuglebeskyttelsesområder Ramsarområder Habitatdirektivets
Læs mereKommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur
Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne
Læs mereVenø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Læs mereMiljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009
Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009 NOTAT 24. maj 2019 Indhold Indledning... 2 Planen der vurderes: Kommuneplantillæg nr. 009... 2 Metode... 2 Ikke-teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 4 Planforslagets
Læs mereAFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018
AFDELING FOR PLAN OG BY Høringfrist 28. september 2018 vordingborg.dk INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG Solcelleanlæg som klimaindsats Indledning Produktion af vedvarende energi er
Læs mereVandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013
Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære
Læs mereNy eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog
Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar 2015 Oplæg om Viborg Kommunes erfaringer med statens 3-gennemgang Baggrund om 3-registrering i Viborg Kommune Resultat af statens gennemgang i Viborg Kommune
Læs mereHvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES
Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES PUNKTER Konsekvenser for landbruget af en naturpark? Hvilke muligheder kan en naturpark
Læs mereNotat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del
Bilag 22 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del Delområderne Tre af delområderne berører helt
Læs mereBILAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 11 FOR GRØNT DANMARKSKORT I NYBORG KOMMUNE NYE OG REVIDEREDE OPSLAG
BILAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 11 FOR GRØNT DANMARKSKORT I NYBORG KOMMUNE NYE OG REVIDEREDE OPSLAG Følgende indsættes som nyt opslag under Vision Hovedtemaer og følges af kort over Grønt Danmarkskort
Læs mereFavrskov Kommune, Trafik og Veje. Skovvej Hinnerup
Favrskov Kommune, Trafik og Veje Skovvej 20 8382 Hinnerup Favrskov Kommune Plan Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Strækningsanlægstilladelse til forlængelse af
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold
Læs mereKommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019
Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs mereEtablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro
Side 1/5 Skovdyrkerforeningen Vestjylland Nupark 47F 7500 Holstebro Att. Bo T. Simonsen Dato: 03-11-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-148-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805
Læs mereDansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland
Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet
Læs mereIndledning. Ikke teknisk resumé
Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...
Læs mereKommuneplantillæg nr. 7
Kommuneplantillæg nr. 7 Indholdsfortegnelse Redegørelse 3 Rammer 5 Kommuneplanramme 08.B54 - Boligområde 6 2 Redegørelse Baggrund Planområdet er den nordligste del af rammeområderne i Skørping. Det indsendte
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mereFaculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet
Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål
Læs mereDispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING
Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje
Læs mereRegistrering af 3 områder i Gentofte Kommune
Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.
Læs mereKonfliktsøgnings detaljer:
KortInfo Konfliktsøgning Rapport Navn Udvidet konfliktsøgning Dato : 04-03-2015 Middelfart kommune KortInfo Konfliktsøgning - Udvidet konfliktsøgning 1 af 32 Konfliktsøgnings detaljer: Konfliktsøgning
Læs mereAH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft
AH G o l f -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand 1 GOLF! En lille hvid bold bold der trækker en rundt i timevis og undervejs får man kæmpet, grinet, dummet sig, jublet og snakket om alt muligt
Læs mereNATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17
NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17 STRATEGISK FOKUS OG LOVGIVNING FOKUS PÅ: Naturen og Landskabet som ressource Sammenhæng mellem by og land OBLIGATORISKE AFSNIT, SOM ER NYE I KP17: Grønt Danmarkskort OBLIGATORISKE
Læs mereSærligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).
Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan
Læs mereDN og Naturprojekter
DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk
Læs mereBilag Udpegning af områder til store husdyrbrug Metode og udpegningsgrundlag Kaare Hjorth Udpegning af områder til store husdyrbrug
Udpegning af områder til store husdyrbrug Udpegningen tager udgangspunkt i Herning Kommuneplan 2013-2014, særligt kapitlet om jordbrug. Nuværende retningslinjer fastlægger at husdyrbrug at: 2. Anlæg til
Læs mereSkema til projektafgrænsning
Skema til projektafgrænsning Projektets navn: Lokalplan 311 Off formål, børnehave Støvring Ådal, Støvring Projektansvarlig: Toke Rinfeldt-Iversen (TRI) Miljøvurdering er påbegyndt: 28. 04.17 Miljøvurdering
Læs mereGrøn struktur i og omkring Skjoldungelandet: Eksisterende naturindhold
Grøn struktur i og omkring Skjoldungelandet: Eksisterende naturindhold Laura Emilie Beck og Anne-Marie C. Bürger, Biomedia April/oktober 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Resumé... 3 Karakteristik
Læs mereMILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025
MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg
Læs mereNatura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede
Læs mereOmråde Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer.
SCREENING FOR MILJØVURDERING Ophævelse af lokalplan nr. 3.6 Baggrund og formål Det eksisterende erhvervsareal i Ravnkilde er ved at være solgt. Der er dog et markareal vest og nord for det eksisterende
Læs mereLandzonetilladelse til etablering af vandhul
Peter Muller Larsen Ellelausvej 17 8660 Skanderborg e-mail: petermullerlarsen@gmail.com Dato: 9. september 2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-5041-16 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794
Læs mereHvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne?
Fotos: Henriette Bjerregaard og Chr. A. Jensen, NatureEyes Naturplaner for Natura 2000-områder Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne? Henriette Bjerregaard, Biolog Naturkontoret, Natura
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.
Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på
Læs mereGodkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars
Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:
Læs mereNatura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark
Natura 2000 Status SNS, Nordsjælland Juni 2010 v/ida Dahl-Nielsen Europæisk Natur Overalt i Europa er naturen under pres, og dyr og planter går tilbage i antal og udbredelse. Medlemslandene i EU har udpeget
Læs mereVæsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.
1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereLokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.
Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning
Læs mereT I L L Æ G N R. 5 2 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune
T I L L Æ G N R. 5 2 Boligområde ved Svinholtvej og Vindingvej, Vinding Hører til lokalplan nr. 1237 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025 KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune Endelig godkendt
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 12
Diameter 80 mm Indsæt ortofoto ved at gå ind i masteren: 7-Kommuneplantillæg -forside. Gå derefter ind i Lag-panelets Grafik til Kommuneplantillæg forside og erstat det tredje lag med det ønskede billede.
Læs mereSTRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
Læs merePlanlovstilladelse og dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16 til etablering af en ny sø, Rørsgårdsvej 25, 7570 Vemb
Side 1/5 Flemming Helgesen Rørsgårdsvej 25 7570 Vemb Dato: 22-11-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-508-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.: 9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Til Ikast-Brande Kommune Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune har den 18. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med ansøgning Miljøgodkendelse
Læs mereScoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg
Hjørring Kommune Til berørte myndigheder, organisationer og foreninger Team Plan Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring
Læs mereSorø Kommunes bidrag til et Grønt Danmarkskort
Sorø Kommunes bidrag til et Grønt Danmarkskort Udarbejdelse af Naturnetværk for Sorø Kommune til Kommuneplan 2014-21 Line Strandholm Magnussen og Kim Hansen, Sorø Kommune Anne-Marie C. Bürger og Johanne
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereLovliggørende dispensation til opdyrkning af 3 eng
Kim Linnemann Christiansen Øster Ørbækvej 40 9670 Løgstør Dato: 15. november 2018 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.08-K08-176-18 Per E. Rasmussen Telefon: 99
Læs mereLandskabskaraktermetoden lokalt
Landskabskaraktermetoden lokalt Lidt om Vejen Kommune Hvorfor en landskabskortlægning? Hvordan kommer vi i gang? Caseområde: Kongeådalen Erfaringer Gode råd Hvordan kommer vi videre? Åben land konferencen
Læs mereTjekliste til miljøvurdering af planer eller programmer
By og Landskab, Plan Dato: 31. oktober 2013 Sagsnr.: Dok.id.: Sagsbeh.: aso / moho Tjekliste til miljøvurdering af planer eller programmer Det udfyldte skema bruges til at afgøre, om der er tale om en
Læs merePå den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.
Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereVand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen
Vand- og naturplaner Status forår 2010 Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Udkast til planerne Forhøring 14. januar - 11 marts 2010 Planerne kan hentes på Miljøministeriets hjemmeside: http://www2.blst.dk/publikationer/vandplanforslag/1_15_
Læs merePlanlovstilladelse til etablering af ny sø ved Kragbækvej 4, 7500 Holstebro
Side 1/5 Else-Marie Kannegaard Olsen Kragbækvej 4 7500 Holstebro Dato: 15-06-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-75-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7557
Læs meresammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde
sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde Om Smart Natura Smart Natura er et projekt, der gennem samarbejde og aktiv inddragelse af lodsejere skal sikre en smidig og omkostningseffektiv
Læs mereNaturzoneringskort for Hedeland
Naturzoneringskort for Hedeland Feltarbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov, Henry Nielsen og Eigil Plöger Tekst og GIS-arbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov og Eigil Plöger Indhold Databaggrund... 3 Kategorisering
Læs mereEtablering af ny sø ved Kalbjergvej 3, 7500 Holstebro
Side 1/5 Kelvin Høj Øgendahl Kalbjergvej 3 7500 Holstebro Dato: 27-10-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-26-12 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk
Læs mereSTRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
Læs mereDispensation tilskudsfodring på 3 natur
Anders Hundahl Thorupvej 66 Aggersund 9670 Løgstør Sendes til: hundahl@aggersund.dk Dispensation tilskudsfodring på 3 natur Dato: 12. marts 2018 Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX s Plads 1 9640 Farsø
Læs mereRegistrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017
Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -
Læs mereUdpegning af økologiske forbindelser og særlige naturområder i kommuneplan 2009
i n s t i t u t f o r g e o v i d e n s k a b o g n at u r f o r va lt n i n g kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Udpegning af økologiske forbindelser og særlige naturområder i kommuneplan 2009 KOLOFON
Læs mereOrientering om naturkapitalindeks i Aalborg Kommune
Punkt 8. Orientering om naturkapitalindeks i Aalborg Kommune 2017-025077 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til orientering om Naturkapitalindeks for Aalborg Kommune. Beslutning: Til orientering.
Læs mereVindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening
Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning
Læs mereInternationale naturbeskyttelsesområder
Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares
Læs mereSAGSANSVARLIG Peter Jannerup
NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i
Læs mereTilladelse til anlæg af sø
#BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.
Læs mereScreening for miljøvurdering af planforslag i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
1/6 Screening for miljøvurdering af planforslag i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af nedenstående skema Skemaet kan udfyldes med følgende fem svarmuligheder: Til emner,
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg nr. 48 Biogasanlæg ved Køng DECEMBER 2018
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 48 Biogasanlæg ved Køng DECEMBER 2018 Høring indtil: 15. februar 2019 Informationsmøde: 29. januar 2029 kl. 19:00 i Svend Gønge Hallen AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.
Læs mere