KAPITEL 2 botanisk have som noahs ark for planter
|
|
- Mia Lilian Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 otanisk Have som Noahs ark for planter Jens I. Find, lektor, ph.d. Vævskulturlaboratoriet*, Peter Krogstrup, kurator, ph.d., otanisk Have og Museum*, *Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet 2 De fleste er enige om, at det er vigtigt at bevare en spændende og mangfoldig natur med så mange forskellige arter af dyr og planter som muligt. Ofte kommer den gode vilje dog i konflikt med, at mennesker også gerne vil udnytte jorden til andre formål. Derfor er antallet af arter af dyr og planter på jorden faldet i løbet af de sidste år, og nogle undersøgelser viser, at over 10 % af de kendte arter af planter er forsvundet i denne periode. Nogen mener ligefrem, at vi befinder os i en global biodiversitetskrise, hvor arter af dyr og planter uddør hurtigere, end vi kan nå at beskrive dem. Grundlæggende er der to forskellige muligheder for at bevare truede planter og dyr. Ved in-situ (latin: på stedet ) bevaring prøver man at opretholde eller genskabe det oprindelige levested, så arterne kan overleve i de områder, hvor de hører til. Ved ex-situ (latin. væk fra stedet ) bevaring prøver man at sikre arternes overlevelse uden for det oprindelige levested. In-situ bevaring betragtes normalt som den bedste løsning, men det er ikke altid muligt at bibeholde de oprindelige levesteder. Derfor er ex-situ bevaring ofte den eneste realistiske mulighed. otaniske haver har en vigtig rolle i bevaringsarbejdet, fordi de fungerer ligesom en slags Noah s ark for arter af planter, der er ved at forsvinde i naturen. otanisk Have i København kan derfor betragtes som en genbank, hvor der vokser et stort antal meget sjældne planter, hvoraf nogle er uddøde i naturen. Derudover er der etableret andre typer for genbanker (se senere), hvor materiale fra sjældne arter af planter kan opbevares. Planter som naturressourcer Mange af de smagsstoffer og lægemidler, som vi bruger i hverdagen, stammer oprindeligt fra planter. Medicinalindustrien er derfor konstant på udkig efter planter, som indeholder nye stoffer, der kan bruges i fødevareindustrien eller til medicin. En sjælden art af planter, der indeholder et særligt stof kan derfor blive meget værdifuld, og der er en risiko for, at den vil blive indsamlet ulovligt i naturen (se eksempel 1 side 6). Man er begyndt at opfatte planter som en naturressource på linje med andre ressourcer som f.eks. olie og mineraler. rugsretten til en sjælden art af planter tilhører den lokale befolkning i området, hvor planten oprindeligt vokser. Lidt kynisk er der nogen som hævder, at udryddelsestruede arter af planter og dyr kun vil overleve på længere sigt, hvis de har en form for brugsværdi use it, or loose it. rugsværdi skal i denne forbindelse nok forstås temmelig bredt som direkte økonomisk værdi, videnskabelig interesse eller naturmæssig værdi. På den baggrund prøver vi i dag, at etablere et samarbejde med oprindelseslandet om at bevare og evt. bruge sjældne planter. Materiale fra genbankerne i botaniske haver (ex-situ) bruges i stigende grad i fælles projekter med oprindelseslande, med det formål at genetablere planter på deres oprindelige voksesteder (in-situ). Denne artikel giver nogle eksempler på, hvordan vi på Vævskulturlaboratoriet i otanisk Have arbejder med naturbevarelse ved at formere og etablere genbanker med sjældne arter af planter. Hvorfor bliver en art af planter udryddelsestruet? Nogle arter af planter er meget gode til at tilpasse sig til omgivelserne, og kan hurtigt sprede sig til nye områder. Det gælder f.eks. de fleste af de arter, vi betragter som ukrudt på marker og i haver. ndre arter af planter er endemiske, dvs. at de er specialiserede, og har tilpasset sig til helt bestemte omgivelser. Disse arters udbredelse er begrænset til et meget snævert geografisk eller økologisk område. KPITEL 2 botanisk have som noahs ark for planter
2 Voksestedet forsvinder De endemiske arter forsvinder, hvis deres voksested forsvinder. Det kan f. eks ske, hvis skove fældes, vådområder drænes eller hvis der indføres landbrug, hvor man opdyrker jorden eller holder køer og geder i de områder, hvor en endemiske planteart vokser (se eksempel 2). En anden årsag kan være, at nyindførte planter spreder sig ind over samme niche, som den endemiske art er specialiseret til. Man kalder denne type planter for invasive arter. Den endemiske art bliver udkonkurreret af den nye art og forsvinder dermed. Nogen gange kan det være sværere at gennemskue, hvorfor en art forsvinder. Der kan f.eks. være tale om mere indirekte årsager, som at de arter af dyr, som bestøver planterne forsvinder (se eksempel 3). I de senere år, er vi blevet opmærksomme på, at klimaet ændrer sig. Det betyder, at miljøet forandres i områder, hvor endemiske arter hidtil har vokset. De meget specialiserede arter har svært ved at tilpasse sig de nye forhold eftersom miljøændringerne sker for hurtigt, og da de heller ikke kan flytte sig til andre områder, er de i fare for at forsvinde helt. Indsamlinger Sjældne planter er også truet, fordi de bliver forhandlet på samme måde som sjældne frimærker. Der er et stort marked for sjældne planter. Sjældne Eksempel 1 Hoodia gordonii I Kalahariørkenen i det sydlige frika vokser planten Hoodia gordonii. Planten ligner en kaktus, men det er den ikke. Den tilhører Singrønfamilien (iflg. Mabberley). H. gordonii er udryddelsestruet og dermed er det forbudt at indsamle den og at udføre den fra Sydafrika uden særlig tilladelse. Planten er i århundreder brugt af San-folket (tidligere blev de kaldt for buskmænd ) til at undertrykke sult og tørst under lange vandringer i ørkenen. Det har vist sig, at planten indeholder et stof, der for nemheds skyld kaldes P57, som undertrykker sultfornemmelsen. Der findes 13 arter af Hoodia, men kun H. gordonii indeholder P57. Virkningen af stoffet er ikke endelig bevist, men man mener, at det binder sig til de samme receptorer som glukose. Derfor mærker man ikke, at niveauet i blodsukker falder, og man føler ikke sult. Hvis denne hypotese er rigtig, vil stoffet være meget effektivt som slankemiddel. Overvægt og fedme er et af de helt store sundhedsproblemer i dag, og interessen fra store medicinalfirmaer er let forståelig. Der sælges et utal af slankeprodukter, som reklamerer med at de indeholder stoffet P57. Det har vist sig, at være svært at syntetisere P57 på laboratorier, og selv om mange af produkterne nok ikke indeholder P57, er der et meget stort marked for ulovligt indsamlede planter. På Vævskulturlaboratoriet har vi udviklet metoder til in vitro formering af planten, hvilket kan mindske presset på de vilde planter. : Et stykke af planten i vævskultur. Til højre er der dannet et nyt skud, som kan skæres af og danne en ny plante. : En lille plante med blomster fra det oprindelige voksested. rug otanisk Have i undervisningen
3 C Eksempel 2 Dorstenia gigas Dorstenia gigas, som hører til Figenfamilien, er endemisk på klippeskråninger m over havet på øen Socotra, som ligger ca. 350 km ud for Yemens kyst. Den kan blive op til 2,5 m høj med en stamme på næsten 1 m i diameter. Stammen indeholder en gul latexholdig mælkesaft, som bruges i folkemedicin til behandling af hudproblemer. Planten er blevet meget sjælden, fordi dens voksested også bliver brugt til græsning for køer og geder, og fordi man i tørre år indsamler de vandholdige planter som foder til dyrene. Planten er blevet populær hos samlere, fordi den med sin tykke stamme og læderagtige blade ligner en skulptur, og ulovlig indsamling er et stigende problem. Vi prøver i øjeblikket at etablere et samarbejde med Yemen om at genudsætte planter på det oprindelige voksested. : Plante inden bladene springer ud. : lomsterne er små og ikke særligt iøjnefaldende. C: Planter produceret i vævskultur (in vitro). Eksempel 3 righamia insignis righamia insignis, som hører til Klokkefamilien, er endemisk på Hawaii, hvor den vokser på tørre og stejle klippeområder langs kysten. Man har tidligere kendt andre populationer i området, men i dag kendes kun én population med under 100 individer. En væsentlig årsag til, at righamia har svært ved at overleve i naturen er sandsynligvis, at en meget specialiseret type insekt, som tidligere bestøvede blomsterne, nu er forvundet. De vilde planter producerer derfor kun meget få frø. Man kender ikke insektet, men tror at det var en art af møl, som var specialiseret i at suge nektar fra netop denne art af planter. I otanisk Have i København har vi i dag mange eksemplarer. Oprindelig var de alle fra samme klon, og dermed genetisk fuldstændig ens ligesom enæggede tvillinger. Ofte er det umuligt eller meget svært, at få planter fra samme klon til at bestøve hinanden, men for gartnerne i otanisk Have lykkedes det at efterligne insektet ved hjælp af en lille pensel, og efterhånden er der i bedene spiret mange små nye planter. De små planter er nye genotyper. KPITEL 2 botanisk have som noahs ark for planter
4 planter kan være mange penge værd, fordi samlere vil betale store summer for at have et eksemplar af netop denne art i deres samling. Selv om det er ulovligt, bliver meget sjældne planter derfor indsamlet i naturen (se eksempel 4). Opretholdelse af de levende samlinger i otanisk Have Man kan formere planter på flere forskellige måder. Hver metode har sine fordele og begrænsninger, og hver gang vi i otanisk Have skal formere en sjælden art af planter overvejer vi, hvilken metode der er mest hensigtsmæssig. Frøformering er på mange måder den ideelle metode til at formere planter. Det er en billig metode og man bibeholder en stor genetisk diversitet i de producerede planter. Frøformering har også den fordel, at man på en let og billig måde kan opbevare frø i en frøgenbank. Desværre er frøformering ikke altid en mulighed, når man arbejder med meget sjældne planter. For det første er mange frø recalcitrante, hvilket betyder, at de ikke kan overleve i længere tid, hvis de ikke spirer med det samme. Man kan altså ikke opbevare dem i en frøgenbank. Et andet problem er, at det meget ofte er umuligt, at skaffe frø fra planterne. Det kan skyldes, at der er problemer med bestøvningen, eller at man kun har et enkelt eksemplar af planten osv. Traditionelle metoder til vegetativ formering f.eks. ved stiklinger eller podninger kræver ikke særligt udstyr, og det er også en billig metode, men for mange plantearter er det ikke. Ved vegetativ formering laver man planter som er genetisk identiske med den oprindelige plante. Problemet med vegetativ formering er, at alle nye planter er fra samme klon, dvs. genetisk ens ligesom enæggede tvillinger. Vegetativ formering fungerer for nogle arter, men er langt fra mulig for alle arter. In vitro formering er en avanceret form for vegetativ formering (Fig. 5 og C side 8 øverst). Det er en dyr metode, fordi man skal arbejde sterilt og have adgang til avancerede laboratoriefaciliteter. Det er også en svær metode, fordi man skal udvikle nye metoder for hver art, og man har desuden de samme problemer med en lav genetisk diversitet, som er nævnt ovenfor ved traditionel vegetativ formering. In vitro formering er altså slet ikke nogen ideel metode til at formere sjældne planter, men nogen gange er det den eneste mulige metode. En fordel ved in vitro formering er, at det er en meget hurtig og effektiv metode, når man først har udviklet metoderne for en planteart. På Vævskulturlaboratoriet i otanisk Have i København er vi specialister i at udvikle metoder til in vitro formering af planter. På laboratoriet bliver der produceret planter til otanisk Haves samlinger, men derudover har laboratoriet også en meget vigtig funktion som genbank for sjældne planter, og vi har i øjeblikket ca. 100 forskellige sjældne plantearter i kultur. Genbanker En botanisk have er ikke bare en park, hvor man kan se sjældne og mærkelige planter fra andre dele af verden. Det er også en arbejdsplads for forskere, der arbejder med planterne, og endelig er det også en genbank, hvor genetisk materiale fra sjældne plantearter opbevares. Ud over de levende planter, som man kan se i haven og i drivhusene, er der i otanisk Have i København også andre typer af genbanker. otanisk Haves betydning i bevaringsarbejdet i fremtiden efolkningen på jorden vokser hurtigt, og der vil fremover blive stadig mere behov for landbrugsjord og andre naturressourcer. Endnu flere arter af planter vil derfor forsvinde i naturen, og der vil blive stigende behov for, at der arbejdes på at bevare noget af den mangfoldighed, der er ved at gå tabt. otaniske haver verden over spiller en betydningsfuld rolle i dette arbejde, fordi de kan fungere som genbanker og kan hjælpe med at genetablere planter i naturen. In vitro metoder bør opfattes som et vigtigt redskab til bevarelse af truede planter, som ikke kan formeres og vedligeholdes ved hjælp af mere traditionelle metoder. In vitro metoder kan også bruges til bæredygtig produktion af planter til økonomisk udnyttelse af planteressourcer, og derved forhåbentlig reducere illegal indsamling og handel med planter. rug otanisk Have i undervisningen
5 Eksempel 4 Euphorbia abdelkuri Euphorbia abdelkuri, som hører til Vortemælkfamilien, er endemisk på en lille ø bd al kuri (Yemen), der ligger ud for kysten af Somalia. Det er en stor buskagtig sukkulent (en meget vandholdig plante), med mange runde stængler, der vokser i et ørkenagtigt busklandskab. Stænglerne har ikke blade og de vokser i tætte klynger på op til 4 meter i højden og 5 meter i bredden. Der findes omkring 250 voksne individer, som alle vokser i et område på mindre end 10 km2. Stænglerne har giftig mælkesaft som også er meget ætsende, og husdyr vil ikke æde af den. Den største trussel for denne art er sandsynligvis fra plantesamlere, som betragter planten som helt speciel. En effektiv metode til at bevare E. abdelkuri i naturen kan være at reducere den illegale indsamling og handel med planterne. Det kan man gøre ved at bruge in vitro formering til at producere et stort antal planter, som kan sælges i blomsterbutikker og i supermarkeder. Samlerne mister nemlig interessen, hvis man kan købe planten i et supermarkedet, og dermed bliver det nemmere at bevare den i naturen. Denne strategi kræver dog, at der etableres et samarbejde med myndighederne i Yemen, som skal give tilladelse til, at vi i fællesskab med et gartneri må producere og sælge planterne i stort antal. : Plante fra væksthusene i otanisk Have. : Planter i vævskultur. Planterne flyttes til et nyt vækstmedium med en anden type plantehormoner for at inducere dannelsen af rødder og derefter overføres de til jord. For E. abdelkuri har det vist sig, at den kun vokser godt, hvis der iblandes en særlig vulkansk bjergart i jorden. Eksempel 5 In vitro formering In vitro kultur af en truet planteart vanskeliggøres ofte af to særlige problemer. For det første skal man udvikle nye metoder, som egner sig for netop denne art. For det andet er der oftest kun et meget begrænset plantemateriale til rådighed. I praksis er det første problem, at rense og sterilisere det plantemateriale, som man får stillet til rådighed. lle bakterier og svampesporer skal fjernes fra plantematerialet, ellers vil de hurtigt ødelægge planterne. Når plantematerialet er etableret i sterile kulturer, prøver vi at finde en kombination af vækstregulatorer (hormoner), sukkerstoffer, vitaminer osv., som giver netop denne planteart de bedste vækstbetingelser. Formeringen af planter sker ved at planterne deles i mindre stykker, som hver indeholder skud, der kan danne en hel ny plante. Særlige vækstregulatorer bruges til at danne rødder på planterne. Planterne bliver dyrket under helt sterile forhold og de får tilført alle de KPITEL 2 botanisk have som noahs ark for planter
6 næringsstoffer, som de skal bruge. De er derfor meget sårbare, og de skal også have særlig pleje, når de igen skal udplantes i jord. : En laborant arbejder med plantekulturer i en sterilbænk, så der ikke kommer bakterier eller svampe ned i vækstmediet. : Udsnit af stængel med et lille skud, der er etableret i vævskultur. C: Det nydannede skud er skåret fri og etableret i en ny kultur tilsat et medie der fremmer dannelse af rødder. C Eksempel 6 Genbanker i otanisk Have En botanisk have er i sig selv en genbank, hvor sjældne plantearter kan overleve, selv om de er forsvundet fra det oprindelige voksested. Derudover findes der i otanisk Have i København, også andre typer af genbanker som: Frøgenbanken. Frø fra nogle planter kan opbevares i tørret tilstand. Frø fra andre plantearter overlever bedst, hvis de opbevares på køl eller nedfrosset. In vitro genbanken er en del af Vævskulturlaboratoriet. Her opbevares og formeres særligt spændende planter på vækstsubstrater under sterile forhold (fig. ). In vitro genbanken indeholder i øjeblikket ca. 100 forskellige plantearter. Hovedsagelig meget sjældne planter. Derudover er der en samling af kødædende planter, som bruges til produktion af planter til Havens udstillinger. Kryogenbanken er også en del af Vævskulturlaboratoriet. Her opbevares levende plantemateriale nedfrosset til -196 C i beholdere med flydende kvælstof (fig. ). Det er en billig måde, at opbevare sit plantemateriale på, og materialet kan opbevares i meget lange perioder, uden at det kræver vedligeholdelse og uden fare for genetiske ændringer. På tilsvarende måde kan man opbevare DN-materiale fra planter og dyr. Der er ikke tale om levende væv, men om prøver, der indeholder DN med særlig videnskabelig interesse som forskere ønsker at opbevare i længere tid, uden risiko for at DNprøverne bliver ødelagt. Se f.eks. sporet. På Statens Naturhistoriske Museum er der etableret et Nationalt DN Kryocenter, hvor forskere fra hele Danmark kan få opbevaret DN-prøver. 10 rug otanisk Have i undervisningen
Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereBrug Botanisk Have. i undervisningen
Brug Botanisk Have i undervisningen Brug Botanisk Have i undervisningen Redaktion: Dorte Hammelev og Rikke Macholm Anne Adsersen, Henning Adsersen, Jens I. Find, Signe Frederiksen, Dorte Hammelev, Bo Johansen,
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereDet åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen
Det åbne land Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Indholdsfortegnelse Taksonomi Græsser Hvede Havre Byg Rug Ansvarsområder:
Læs mereArbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger
Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre
Læs mereDet er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu;
Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Træagtige stiklinger skæres/klippes af skud fra samme år, efter at de
Læs mereNetværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015
Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger
Læs mereFremtiden er bæredygtigt landbrug
Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå
Læs mere1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereInvasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter
gladsaxe.dk Få styr på de Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter Gyldenris bekæmpes Underrubrik eller dato 1 En invasiv plante hører
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor
Læs mereDN og Naturprojekter
DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber Billeder om ulighed LÆRINGSMÅL 1. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt e er, hvor i verden vi bor, og
Læs mereGMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer
GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereSådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Læs mereflodbølger Naturens værn mod
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.
Læs mereØkologisk Havekursus Allerød 2019
Økologisk Havekursus Allerød 2019 Karin Gutfelt Jensen Facebook & Instagram: Lottenborghave Økologi Forholdet mellem de levende væsner Forholdet mellem de levende væsner og deres miljø Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mereUnder en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.
Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter
Læs mereREGNSKOVEN KORT FORTALT
REGNSKOVEN KORT FORTALT Verdens regnskove Den tropiske regnskov er et af verdens ældste økosystemer, og man mener, at der har eksisteret regnskov på Jorden i 60 80 millioner år. Verdens regnskove ligger
Læs mereOrdlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste
Læs mereElevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser
Læs mereØkologisk Havekursus 2018
Økologisk Havekursus 2018 Karin Gutfelt Jensen www.lottenborghave.dk info@lottenborghave.dk Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem de levende væsner og deres miljø. Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.
RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes
Læs mereOpgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017
Opgørelse over kommunernes Naturkapital Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Kommunernes Naturkapital Hvordan ser det ud for Assens Kommune? Naturkapital på 14 ud af 100 point (100 = natur uden tab af
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... 1 Lovgrundlag... 1 Indsatsområde... 2 Mål med bekæmpelse... 2 Frist for bekæmpelse... 2 Kontrol og konsekvens af manglende
Læs merenaturens farver NATUREN PÅ KROGERUP
naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte
Læs mereInformation om armplastik
Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereReintroduktion af arter Tivoli eller hjælp til selvhjælp? DN s Overvejelser
Reintroduktion af arter Tivoli eller hjælp til selvhjælp? DN s Overvejelser Oplæg 12: Udsåning af vilde planter og reintroduktion af dyrearter. Er det en hjælpende hånd eller tivolisering af naturen? I
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn
Læs mereVenø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Læs mereNATUR OG BIODIVERSITET
NATUR OG BIODIVERSITET Hvad betyder den for dig? Biodiversitet er en betegnelse for alle de forskellige former for liv på kloden. Den er hele grundlaget for vores trivsel på jorden og for økonomien. Vi
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B3 Indledning Vores kost De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereJeg hedder Gunnar Rylander Hansen og er underviser på Vilvorde
Jeg hedder Gunnar Rylander Hansen og er underviser på Vilvorde Er uddannet biolog Botanik Speciale i mosser Nørd!!! En helt anden måde at lave graffiti på, den kræver lidt længere tid Mosser i græsset
Læs mereBilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs mere1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg
Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereInformation om inderlårsplastik
Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Vedtaget af Kommunalbestyrelsen december 2017 Indhold 1. Indledning...3 2. Lovgrundlag og håndhævelse...3 3. Indsatsområde...4 4. Tidsfrister for bekæmpelse...4
Læs mereDanmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereFOREBYGGELSE AF GRISES TARMFLORA
FOREBYGGELSE AF GRISES TARMFLORA Unge Forskere 2016 Baggrund for projektet: Vi er 3 drenge fra 9. klasse på Bohrskolen afd. Vita, som har lavet et projekt, der vedrører forebyggelse af grisetarmes tarmflora
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Halsnæs Kommune. Maj Oplev det rå og autentiske Halsnæs
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Halsnæs Kommune Maj 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Bekæmpelsesfrister... 3 Kontrol og påbud... 3 Kæmpebjørneklo
Læs mereDaglig motion og normalvægt Begræns madmængde
Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten
Læs mereFlagermus og Vindmøller
Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Læs mereSpiring og etablering af feltforsøg med in vitro klonede planter af nordmannsgran. 2000-2003.
Spiring og etablering af feltforsøg med in vitro klonede planter af nordmannsgran. 2-23. Støttet af: Produktionsafgiftsfonden for juletræer og pyntegrønt & Skov- og Naturstyrelsen Rapport oktober 23 for
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereNye skadegører i havebrugsafgrøder 2017
Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa
Læs mereVærd at vide om tørre øjne og øjendråber
Værd at vide om tørre øjne og øjendråber Få de helt rigtige øjendråber hos os Faglig rådgivning God instruktion Stort udvalg Hvad er tørre øjne? Omkring en tredjedel af alle voksne har problemer med tørre
Læs mereSankning: Hvad er det?
Side: 1/12 Sankning: Hvad er det? Forfattere: Julia Sick Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Vilde planter Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Undersøgelse, Perspektivering Introduktion: Inden
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mereRigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær
RigKilde life Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær Lærervejledning til undersøgelser på eng og i rigkær. Klasse: 3. 4. klasse Fag: Natur og teknologi, billedkunst, dansk Varighed: 3-4 lektioner Introduktion
Læs mereUdarbejdelse af en naturkvalitetsplan
VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den
Læs mereReintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00
Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er
Læs mereEtablering og pleje af levende hegn
Etablering og pleje af levende hegn Etablering og pleje af levende hegn Det vildtvenlige hegn er kendetegnet ved.at det er tæt i bunden. Derfor skal man sørge for at pleje hegnet i tide, så buskene får
Læs mereIndsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.
Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en
Læs mereNatur/teknik delmål 2. klasse.
Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge
Læs mereDus med byens bier, og vilde planter?
Dus med byens bier, og vilde planter? De vilde danske bier dvs. humle- og enlige bier - oplever en del velfortjent opmærksomhed gennem de sidste par år. Men de vilde bier har brug for de rigtige planter.
Læs mereBatteri i naturen kommentarer til opgaver
Batteri i naturen kommentarer til opgaver Det kan ske, at vi efterlader et batteri i naturen. fx en tabt cykellygte. Der vil det langsomt gå i stykker og sprede sit indhold. Hvad kan det betyde for naturen?
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B2 Indledning Landbrugets produktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise,
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereMPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015
Læs mereAssens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi
Læs mereDN mener Om vilde bier
BILAG 4-1 Dato: 26. april 2018 Til: Hovedbestyrelsen på mødet d. 4. maj 2018 Skrevet af: Therese Goodley Dannisøe Nissen, 31 19 32 31, tgdn@dn.dk DN mener Om vilde bier Indledning DN mener at vilkårene
Læs mere... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Læs mereMATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE
MATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE Morten Rasmussen SEMINAR: TIRSDAG 1. SEPTEMBER KL. 14.00 18.00, LITTERATURHUSET I OSLO Arrangør: Oikos Økologisk Norge, med støtte av Landbruksdirektoratet
Læs mereGadekær på Strynø. Beskrivelse af gadekær på Strynø. Tilstand og Potentiale 2012
Gadekær på Strynø Beskrivelse af gadekær på Strynø. Tilstand og Potentiale 2012 Historien - gadekærets mange vinkler i landsbysamfundet De mange aspekter: Kulturarv Kultur historie Natur Formidling Rekreative
Læs mereGenetisk styring af blomsterdannelsen
Genetisk styring af blomsterdannelsen 5 Signe Frederiksen, cand. scient.*, signef@snm.ku.dk Bo Johansen, ph.d.*, boj@snm.ku.dk * Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet Man regner med, at
Læs mereKassava et bioteknologisk ulandsprojekt
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt Interview med Lektor Kirsten Jørgensen, Instituttet
Læs merePleje af hedelyng -opskrift
Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere
Læs mereKlassetrinmål: 1. klasse:
Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året
Læs mereFormål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder
Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mereNATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange
Læs mereTHE QUEST FOR OIL. Game Guide
Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs merey ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y
y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune Vedtaget på Kommunalbestyrelsesmøde 18. februar 2019 Indsatsplanen
Læs mereEnestående Universiel Værdi
Enestående Universiel Værdi Vadehavet er udpeget som verdensarv, fordi det har enestående universel værdi. Det overordnede mål bag Verdensarvs-konventionen er beskyttelsen af kultur- og natursteder af
Læs mereBESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet
Læs mereRETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om
Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mere