Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser"

Transkript

1 Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål. Begrebet "vildt" er ofte knyttet til jagt, men kan også - som i dette papir - være defineret som en samlebetegnelse for alle vildtlevende fugle og pattedyr. Dermed er vildtforvaltning defineret som forvaltningen af vildtlevende fugle og pattedyr samt af dyrenes levesteder. Vildtforvaltningen omfatter dermed også en række dyr, der ikke er jagtbare. Vildtforvaltningen er derfor kun en delmængde af naturforvaltningen. På tilsvarende vis er Friluftsrådets holdning til både naturforvaltning og vildtforvaltning et udtryk for Friluftsrådets natursyn. Friluftsrådets syn på vildtforvaltning kan derfor kun opfattes som udtryk for en del af Friluftsrådets natursyn. Friluftsliv og oplevelser I Lov om jagt og vildtforvaltning står der, at hensynet til befolkningens rekreative behov afvejes overfor hensynet til beskyttelse af vildtet ( 1, stk. 2). Der står imidlertid ikke, at fastsættelsen af jagttider på tilsvarende vis skal afvejes under hensyn til befolkningens rekreative behov. I praksis fokuserer vildtforvaltningen i Danmark primært på regulering af jagt og beskyttelse af arter. Derved er oplevelsen af de vildtlevende dyr blevet negligeret i vildtforvaltningen. Den oplevelse befolkningen har, når de færdes i naturen og i landskabet. Det kan både være oplevelsen på afstand, når man eksempelvis færdes i bil eller tog, og den nære oplevelse, når man færdes til fods eller på cykel eller måske til hest. Også når selve oplevelsen af naturen ikke er det primære formål med at færdes i naturen og landskabet giver den uventede og overraskende møde med vildtlevende dyr oplevelsen en ekstra dimension. Det kan eksempelvis være, når vandreren på sin tur i skoven kommer tæt på et rådyr, eller når kajakroeren ser en havørn. Undersøgelser viser, at en af de ting danskerne vægter meget højt, når de færdes i naturen, er muligheden for at opleve vilde dyr. Danskerne svarer samtidigt, at flere vilde dyr i den danske natur, kan få dem til at tage mere ud i naturen (Friluftsrådet: Fakta om Friluftslivet i Danmark 2013). Friluftsrådet mener, at befolkningens muligheder for at opleve vildtlevende fugle og pattedyr skal prioriteres lige så højt som jagt og artsbeskyttelse i vildtforvaltningen i Danmark. Der er sket en udvikling i en positiv retning gennem de senere år. Da havørnene begyndte at vende tilbage til Danmark som ynglefugl, reagerede myndighederne ved prompte at afspærre området i en afstand af 3 km fra reden. Siden er den afstand blevet mindre og mindre, og visse steder har området kun været lukket i yngletiden. Det seneste nye er, at der slet ikke indføres adgangsbegrænsninger, men at der alene informeres og opfordres til at give havørnene fred i yngletiden og i stedet vælge en anden vej samt mulighed for at opleve havørnene fra særlige udsigtspunkter. D

2 Jagt er en friluftsaktivitet på linje med andre friluftsaktiviteter. Ligesom andre friluftsaktiviteter kan jagt virke forstyrrende på udøvelsen af andre former for friluftsliv, herunder naturoplevelsen. Reguleringen af jagttiden skal ikke kun tage hensyn til, hvordan jagten påvirker den enkelte arts bestandsstatus, den skal også tage hensyn til befolkningens muligheder for at opleve de vildtlevende dyr, når de færdes i naturen og landskabet. Forvaltning Forvaltningsmetoder og forvaltningsplaner Naturen er dynamisk, den udvikler og ændrer sig hele tiden. Der kommer nye arter til på grund af klimaforandringer, tidligere udryddede arter genindvandrer fra andre dele af Europa, og vi genudsætter arter i den danske natur. Invasive arter finder vej til den danske natur. Populationer går op og ned, og habitaterne ændrer sig. Vildtforvaltningen i Danmark skal være langt mere dynamisk og løbende kunne tilpasses til at håndtere de forandringer, der sker i eksempelvis naturen og bestandene, også for ikke jagtbare arter. For en række arter er der behov for, at der udarbejdes forvaltningsplaner, der følges op af aktiv handling. Friluftsrådet mener, at alle forvaltningsplaner skal beskrive målsætninger for bestandenes størrelse, sammensætning og udbredelse. Forvaltningsplanerne skal kunne tilpasses ændrede forhold og alle forvaltningsplaner skal ledsages af en monitering, der kan dokumentere forvaltningsplanens effekt. For en række arter er der behov for at udarbejde egentlige adaptive forvaltningsplaner. Det betyder, at forskellige tiltag, herunder jagt, og deres indvirkning på bestanden kontinuerligt overvåges og evalueres forskningsmæssigt, således, at der løbende kan justeres efter behov. En konsekvens af at gøre vildtforvaltningen dynamisk og en øget anvendelse af den adaptive forvaltningsmetode er, at jagt og regulering af vildt fremover skal ses som et af værktøjerne i vildtforvaltningen, og ikke alene som et mål i sig selv. Det kan imidlertid sagtens være et formål med forvaltningen af en art at opnå en bestand, der er tilstrækkelig robust til at kunne tåle et jagttryk. Der skal fortsat være både generelt og regionalt fastsatte jagttider. Men jagttider skal ikke længere fastsættes for tre år af gangen. Jagttiden for den enkelte art skal ændres, når forvaltning og monitering viser, at det er relevant. Hvad enten der er tale om forkortelse eller forlængelse af jagttiden, og uanset om er er tale om at en ny art blive jagtbar, eller at en jagtbar art for en periode fredes. Friluftsrådet mener, at der løbende på baggrund forvaltningsindsatsen og moniteringen skal tages stilling til, hvilke arter det er relevant at ændre jagttiden på. Når forvaltningen af vildtlevende dyr og fugle skal være fleksibel og løbende kunne tilpasses, er det nødvendigt, at jagttiderne som et forvaltningsværktøj kan tilrettelægges fleksibelt. Det er ligeledes nødvendigt, at jagten kan styres i langt højere grad end det i dag er tilfældet. Der er derfor behov for at se på nye måder at tilrettelægge jagten på. Derfor kan dannelsen af lokale jagtlaug være måden, hvorpå man indenfor de generelle og regionale jagttider aftaler hvilke arter, og hvor mange individer af den enkelte art, der kan/skal nedlægges lokalt, samt hvilke biotopforbedringer mv., der skal initieres. Side 2

3 Friluftsrådet ser det som en interessant mulighed, at antallet af individer, som må nedlægges på et givent areal, skal stå i forhold til arealets bidrag (fx gennem biotopplantiltag) til at give den pågældende bestand af vildtlevende dyr et godt eksistensgrundlag. Erstatning for vildtskader Friluftsrådet mener ikke, at der skal ydes erstatning for vildtskader. I særlige undtagelsessituationer eksempelvis med ulv, kan erstatning overvejes. Udbetaling af erstatning forudsættes naturligvis, at lodsejerne har taget de nødvendige forholdsregler for at undgå vildtskader fra de pågældende arter. Jagt Der udtrykkes ofte ønske fra forskellige aktører om, at beslutninger omkring regulering af jagttider, jagtmåder mv. skal hvile på et rent sagligt og fagligt grundlag. Friluftsrådet støtter synspunktet om, at det saglige og faglige grundlag skal vægtes, når jagttider, jagtmåder mv. reguleres. Friluftsrådet anerkender imidlertid, at jagt ikke kan reguleres på dette grundlag alene. I Danmark, hvor jagten ikke handler om at skaffe mad på bordet, vil spørgsmålet om jagt altid/også være underlagt etiske betragtninger. De etiske betragtninger vil hos det enkelte menneske eller den enkelte organisation i et eller andet omfang være baseret på følelser. Jagt og Etik Der bør som udgangspunkt ikke fastsættes jagttider i yngletiden. Det er afgørende for Friluftsrådet, at der ikke drives jagt på en art med mindre det nedlagte bytte anvendes til et fornuftigt formål. Friluftsrådet kan dermed ikke acceptere jagt, hvor det nedlagte bytte kasseres. Friluftsrådet mener, at anvendelse af både kød og pels er acceptable formål med jagt. Trofæjagt er kun acceptabelt, såfremt et af de to andre formål samtidig er opfyldt. Friluftsrådet lægger stor vægt på, at der til stadighed gøres en indsats for at nedbringe omfanget af anskydninger. Jagtbare arter Friluftsrådet mener som udgangspunkt, at der kan være jagt på vildtlevende fugle og pattedyr, forudsat at den pågældende art, som jagtbytte, kan anvendes til noget fornuftigt, og at arten har gunstig bevaringsstatus samt, at der er et bestandsoverskud at høste af. Dette indebærer, at jagttiden for den enkelte art kan indføres, ændres eller ophæves afhængig af, hvordan bestanden udvikler sig over tid. Regulering af en art kan derudover tillades, hvis den har en skadevoldende effekt. Jagt vs. regulering Friluftsrådet mener, at regulering af en art har et andet formål end ovennævnte, og det kan derfor være acceptabelt, at de nedlagte dyr kasseres. I det omfang det er muligt, opfordrer Friluftsrådet til, at de nedlagte dyr anvendes. I dag er det forbudt at handle vildtlevende dyr, der er nedlagt ved regulering. Vildtet kan anvendes af jægeren, men til tider kasseres dyrene, og til tider i stort omfang. Det finder Friluftsrådet hverken etisk forsvarligt eller bæredygtigt, såfremt de kan anvendes. Side 3

4 Friluftsrådet mener, at lovgivningen bør ændres således, at dyr, der er nedlagt ved regulering, også kan handles. I dag er der fastsat jagttid på eksempelvis krage og husskade, selv om der reelt er tale om regulering af de to arter. Derfor skal reguleringen af eksempelvis krage og husskade, kaldes for regulering ikke for jagt. Friluftsrådet er positiv overfor at drøfte, med baggrund i de jagt- og dyreetiske regler, at der for visse arter kan fastsættes en egentlig reguleringstid. Jagtformer Friluftsrådet mener, at jagt skal kunne udøves på forskellige måder herunder både som motorbådsjagt, buejagt og falkejagt. I forhold til falkejagt støtter Friluftsrådet fortsat iværksættelsen af et 3-årigt forsøg i overensstemmelse med Det Dyreetiske Råds anbefalinger. Jagttegn Gennem de senere år er der sket en forandring i rekrutteringen af nye jægere. Der er i dag dukket en ny type jægere op. Det er byboen, der som 35-årig, erhverver sit første jagttegn. Nye jagttegnsløseres baggrund har dels betydning for motiverne for at gå på jagt, og har dels betydning for, hvilken rolle jægerne ser sig selv have i naturforvaltningen. Denne udvikling skal jagttegnsprøven forholde sig til, så det sikres, at alle jægere, ud over den nødvendige tekniske og praktiske jagtmæssige uddannelse, også påtager sig et ansvar som naturforvaltere samt får et indgående kendskab til de etiske aspekter af jagten. Friluftsrådet mener, at den nye jagtprøve i sin form vil sikre dette. Jagt i særlige områder og på statens arealer Friluftsrådet mener, at jagt skal være tilladt i for eksempel nationalparker eller Natura 2000 områder, og at der fortsat skal være jagt på både pattedyr og fugle på statens arealer. På linje med andre friluftsaktiviteter kan jagt begrænses helt eller delvis, hvis jagten er forstyrrende og medfører, at der ikke kan opnås gunstig bevaringsstatus for arter på udpegningsgrundlaget. Begrænsningen af jagten bør, som det gælder alle øvrige friluftsaktiviteter, ikke være mere omfattende, end det er nødvendigt for at sikre artens gunstige bevaringsstatus. Udsætning af dyr til jagtformål Friluftsrådet mener, at opdræt og udsætning af dyr til jagtformål kun må ske på baggrund af en biotopplan og en vurdering af de miljømæssige konsekvenser. Det betyder, at det pointsystem, der anvendes til at bedømme biotopplanerne, skal ændres, så det kan anvendes på alle ejendomme, der har tilladelse til opdræt og udsætning Friluftsrådet mener, at det skal være et mål med biotopplanerne, at de på sigt skal føre til at der naturligt kan komme en større bestand af henholdsvis fasaner og agerhøns, således at behovet for at udsætte forsvinder. Genindvandring og genudsætning Genindvandring Friluftsrådet mener, at arter, der tidligere har været hjemmehørende i Danmark, og som naturligt genindvandrer, skal hilses velkommen. Side 4

5 Befolkningstæthed, arealanvendelse og infrastruktur mv. kan imidlertid have ændret sig væsentlig siden arten uddøde. Forvaltningen af genindvandrede arter, typisk større rovdyr og store græssere skal tilrettelægges således, at arterne vil tilpasse sig til de nuværende strukturelle forhold. Erfaringer fra eksempelvis Sverige viser, at det ikke er vanskeligt at forvalte selv konfliktarter som ulven. Derimod er det vanskeligt at "forvalte" mennesker og deres aktioner og reaktioner. Der skal naturligvis være mulighed for at fjerne problemindivider, ligesom det for visse arter kunne komme på tale med en jagtlig udnyttelse, når en passende bestandsstatus er opnået. Friluftsrådet lægger derfor stor vægt på, at der bliver en folkelig debat, når konfliktarter genindvandrer til den danske natur. Genudsætning Gennem de senere år er flere arter blevet genudsat i den danske natur. Der er imidlertid stor forskel på, på hvilke vilkår arterne er blevet genudsat. De bævere der blev udsat i 1999 i Klosterheden Plantage i Vestjylland lever som vilde dyr, mens eksempelvis de såkaldt vilde heste, der blev genudsat i 2006 på Sydlangeland tilses af dyrlæge mv. Der er stor forskel på, hvad formålet med udsætningerne er. Hvor udsætningen af bæverne primært havde et naturforvaltningsmæssigt formål, havde udsætningen af de såkaldt vilde heste på Sydlangeland oplevelsesværdien for turister som en vigtig målsætning. For friluftslivet er naturen helt grundlæggende for oplevelsen. Friluftsrådet er derfor meget opmærksom på, at naturen ikke bliver gjort til genstand for tivolisering. Friluftsrådet kan acceptere flere formål med genudsætning. Friluftsrådet mener, at genudsætning altid skal ske på baggrund af en forvaltningsplan, så det blandt andet sikres, at den genudsatte art ikke medfører uhensigtsmæssige påvirkninger at de eksisterende økosystemer. Udsætningen skal moniteres og forvaltningen om nødvendigt justeres. Friluftsrådet har forståelse for, at oplevelser er et formål, når dyr genudsættes i Danmark. Friluftsrådet mener, at hvis de arter, der genudsættes, skal leve som vilde dyr på vilde dyrs vilkår, skal naturforvaltningsmæssige formål absolut være afgørende faktorer. Oplevelsesværdien kan udmærket være stor, men bør ikke være en bestemmende faktor. Invasive arter Der er i dag et stort fokus på ikke hjemmehørende arter til trods for, at kun en lille del af de arter, der bevidst eller ubevidst er flyttet fra deres oprindelige levesteder og kommer til Danmark, opfører sig som invasive arter. For at en art opfattes som invasiv, skal den fortrænge det oprindelige dyre- eller planteliv i Danmark. Det er ikke tilstrækkeligt, at den ikke er hjemmehørende, og at den er hjulpet hertil. Friluftsrådet mener, at invasive arters negative påvirkninger af den danske naturskal bekæmpes. Det kan være forbundet med meget store omkostninger at bekæmpe invasive arter og succesen er ofte begrænset. Anvendelsen af ressourcer bør opvejes mod det forventede omfang af succes med indsatsen. Friluftsrådet mener, at visse invasive arter entydigt kan have så negative konsekvenser for den danske natur, at der skal gøres en indsats for at bekæmpe arten, også selvom det ikke kan forventes, at bekæmpelsen vil føre til en udryddelse af arter, men alene til, at arten holdes nede. Side 5

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Principper for fastsættelse af jagttider

Principper for fastsættelse af jagttider Principper for fastsættelse af jagttider Til Vildtforvaltningsrådets behandling den 15. december 2015 Baggrund Bekendtgørelsen om jagttider revideres hvert 4. år. Ændringer foretages dels på grundlag af

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

DEL 2 OM VILDTFORVALTNINGSRÅDET: Holdningernes mødested

DEL 2 OM VILDTFORVALTNINGSRÅDET: Holdningernes mødested DEL 2 OM VILDTFORVALTNINGSRÅDET: Holdningernes mødested Vildtforvaltningsrådet er mødestedet for skarpe holdninger til den danske natur og vildtforvaltning. Men det er også stedet, hvor man lytter til

Læs mere

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00 Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00 Sted Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle Mødedeltagere Lars Jensen, (HB) Formand Claus Lind Christensen (Formand DJ) Knud

Læs mere

FREMTIDENS. Danmarks Naturfredningsforenings JAGT- OG VILDTFORVALTNING. i balance med naturen

FREMTIDENS. Danmarks Naturfredningsforenings JAGT- OG VILDTFORVALTNING. i balance med naturen Danmarks Naturfredningsforenings JagtPOLITIK FREMTIDENS JAGT- OG VILDTFORVALTNING i balance med naturen FREMTIDENS JAGT- OG VILDTFORVALTNING i balance med naturen INDHOLD 1. En vision for fremtidens jagt

Læs mere

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt./. På Vildtforvaltningsrådets møde den 14. juni 2016 behandlede rådet indstillingen fra Den nationale Hjortevildtgruppe om plan

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE?

VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE? VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE? Christian Gamborg 1 og Frank Søndergaard Jensen 2 1 2 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs mere

Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032)

Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032) Justitsministeriet Slotholmsgade 10 1216 København K 6. december 2010 Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032) Det Dyreetisk Råd v/justitsministeriet har

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 134 Bilag 1 Offentligt (01) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/heta

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.)

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) 1 I lov om nr. 466 af 12. juni 2009 om forbud mod hold af ræve, foretages følgende ændring: 1. 5 ophæves.

Læs mere

Kronvildt: En naturoplevelse, vi skal bevare

Kronvildt: En naturoplevelse, vi skal bevare TALEPAPIR Kronvildt: En naturoplevelse, vi skal bevare Kære alle sammen. --- Det talte ord gælder --- Man siger jo, at en god jæger er en tålmodig jæger. Og den egenskab må have været helt afgørende for

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV)

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Forvaltning af kronvildt ønsker til regionale jagttider gældende fra jagtsæson 2017/18. (se vejledning) 1. Hjorte større end spidshjort 16. oktober til 31. december

Læs mere

Fredericia Kommune udbyder buejagt i Nyskov

Fredericia Kommune udbyder buejagt i Nyskov Fredericia Kommune udbyder buejagt i Nyskov Såfremt du ønsker at byde på jagten skal du kontakte undertegnede. Venlig hilsen Carsten Pedersen Natur & Miljø Fredericia Kommune Gothersgade 20 7000 Fredericia

Læs mere

Natura Status og proces

Natura Status og proces Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen

Læs mere

Varedeklaration for Vildtudbyttet

Varedeklaration for Vildtudbyttet Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for Vildtudbyttet 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Vildtudbyttet 0.2 Emnegruppe Miljø og energi 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor

Læs mere

vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N121 Arreskov Sø

vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N121 Arreskov Sø NOTAT Naturstyrelsen Fyn J.nr. NST-422-01300 Ref. ervin Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N121 Arreskov Sø Forslag til Natura 2000-plan for N121 Arreskov

Læs mere

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 164 Offentligt J.nr. NST-4101-00479 25. juni 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. R stillet af Folketingets Udvalg for landdistrikter

Læs mere

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppen 23. november 2006 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppens redegørelse og indstilling på baggrund af rapporter fra arbejdet i de regionale grupper De regionale kronvildtgrupper skal

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å NOTAT Søhøjlandet J.nr. NST-422-01207 Ref. petbj Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N68 Skjern Å Forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å har

Læs mere

Danmarks Jægerforbunds. natursyn

Danmarks Jægerforbunds. natursyn Danmarks Jægerforbunds natursyn 2002 Danmarks Jægerforbunds natursyn 2002 Danmarks Jægerforbund Højnæsvej 56 2610 Rødovre Tlf. 36 73 05 00 3 I n d h o l d Indledning 5 Danmarks Jægerforbunds overordnede

Læs mere

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade København Ø. 16. januar Generelt:

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade København Ø. 16. januar Generelt: Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. 16. januar 2009 Vedr.: Høring over udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige

Læs mere

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007.

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Odsherred, den 15. november 2007 Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Dagsorden: 1. Godkendelse af ref. 2. Siden sidst, Mikkel, Asger - pressemeddelelse, medieomtale 3. Ulovlig jagt,

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 25. oktober 2004 Til underretning for

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N42 Måger Odde

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N42 Måger Odde NOTAT Naturstyrelsen Himmerland J.nr. NST-422-01053 Ref. idmpe Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N42 Måger Odde Forslag til Natura 2000-plan for N42

Læs mere

Adaptiv vildt- og naturforvaltning

Adaptiv vildt- og naturforvaltning Adaptiv vildt- og naturforvaltning Nyt buzzword? Gammel NYT vin BUZZWORD? på nye flasker? GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER? Definition af Adaptiv Forvaltning Ganske kort: AF er en tilgang hvor man forbedrer ressourceforvaltningen

Læs mere

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den

Læs mere

Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken

Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken Et debatoplæg til et nyt idégrundlag for jagten i Danmark, 21. december 2012 udarbejdet af biologerne, Søren Wium-Andersen og Arne Hastrup

Læs mere

Konflikter i forbindelse med jagt

Konflikter i forbindelse med jagt Konflikter i forbindelse med jagt Jens Emborg og Christian Gamborg Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Konference: Jagten, vildtet

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Regulering BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Ved regulering forstås nedlæggelse eller ombringelse af vildt Ved regulering gælder jagtloven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen Der reguleres for at:

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse

År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse Titel: Strategisk MiljøVurdering Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021. Ebbeløkke Rev Natura 2000-område nr. 243 Habitatområde nr. 243 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Jagten i Danmark skal være bæredygtig Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken

Jagten i Danmark skal være bæredygtig Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken Tema: Vildtforvaltning Jagten i Danmark skal være bæredygtig Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken Et debatoplæg til et nyt idégrundlag for jagten i Danmark, udarbejdet af biologerne

Læs mere

Udsætning af fasaner, gråænder og agerhøns

Udsætning af fasaner, gråænder og agerhøns 60% af jægerne er positive over for udsætning, 24% er negative. For lodsejernes vedkommende er 45% positive, mens 37% er negative. 25% af befolkningen er positive, 54% negative. Udsætning af fasaner, gråænder

Læs mere

I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 26. januar 2017, foretages følgende ændringer:

I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 26. januar 2017, foretages følgende ændringer: 1. september 2017 Forslag til Lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Mulighed for fastsættelse af nærmere regler om visse jagtformer, om jagt med visse rovfugle, om tidsbegrænsede initiativer,

Læs mere

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af ordinært VFR-møde den 20. marts 2006 Godkendt den 11. august 2006 Deltagere: Fra Vildtforvaltningsrådet: Per Ole Olesen, formand Anders Lassen, De danske

Læs mere

Fælles mål eller egen vinding? Mads Flinterup Danmarks Jægerforbund

Fælles mål eller egen vinding? Mads Flinterup Danmarks Jægerforbund Fælles mål eller egen vinding? Mads Flinterup Danmarks Jægerforbund Konflikter? Konflikter eksisteret ikke mellem hjortevildt og mennesker. Konflikter eksistere kun mellem mennesker med forskellige holdninger.

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Styrkelse af vildtudbytteindberetninger m.v.)

Forslag til lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Styrkelse af vildtudbytteindberetninger m.v.) Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 405 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Styrkelse af vildtudbytteindberetninger m.v.) 1 I lov om jagt og vildtforvaltning,

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Natura 2000 planer

Natura 2000 planer Natura 2000 planer 2016 2021 Natura 2000 planer 2016 2021 Nye tiltag i Natura 2000 planlægningen Nye tiltag i Natura 2000 planlægningen 1 Hvorfor Natura 2000-planlægning? DK skal sikre og forbedre den

Læs mere

Erfaringer med dannelse af markvildtlav

Erfaringer med dannelse af markvildtlav Erfaringer med dannelse af markvildtlav Sabina Rohde, biolog Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø 1 Markvildtprojektet Markvildtet tilbage på marken! Støttet med midler fra

Læs mere

Bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning 1)

Bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning 1) BEK nr 76 af 21/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-200-00007 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

- Forbehold for prototypemøller på arealet Opbakning til arealet Forbehold for arealet. forvejen er udlagt til vindmøller. Det bør fuglene og naturen.

- Forbehold for prototypemøller på arealet Opbakning til arealet Forbehold for arealet. forvejen er udlagt til vindmøller. Det bør fuglene og naturen. ID/Kommune Antal møller ID-nr. 100, Ringkøbing Skjern 2-4 møller op til 200 m. Miljømæssige påvirkninger + Uproblematisk påvirkning på det foreliggende grundlag - Risiko for negativ påvirkning, (f.eks.

Læs mere

STRATEGI 2013-17. Mest mulig jagt og natur

STRATEGI 2013-17. Mest mulig jagt og natur STRATEGI 2013-17 Mest mulig jagt og natur FORORD Indhold Jagten, Jægerforbundet og omverdenen 4 Mission 10 Vision 11 Jagten 15 Naturen 17 Udbyttet 19 Medlemmerne 21 Kommunikation 23 Jagtens Hus 25 Organisation

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

Natura 2000-indsatsen

Natura 2000-indsatsen Natura 2000-indsatsen Natura 2000-indsatsen Flemming Bach Thisted Kommune Natur- & Miljøafdelingen Hvad Hvor Løsninger Hvad Hvor Løsninger Hvad 246 Udmøntning af. EU s Habitatdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektiv

Læs mere

Referat af møde i Vildtforvaltningsrådet torsdag den 5. september 2013 i Lille Vildmose

Referat af møde i Vildtforvaltningsrådet torsdag den 5. september 2013 i Lille Vildmose Biodiversitet og arter J.nr. NST-303-00103 Ref. Jacbe Den 16. september 2013 Referat af møde i Vildtforvaltningsrådet torsdag den 5. september 2013 i Lille Vildmose Fra Vildtforvaltningsrådet deltog: Anders

Læs mere

KRONVILDT. i Danmark

KRONVILDT. i Danmark KRONVILDT i Danmark Forord Der er blevet mere kronvildt i Danmark, og der er nu faste bestande i områder, hvor man ikke så kronvildt tidligere. Jeg tror, at de fleste af os er enige om, at dét er en positiv

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

6/7 / 2015. www.jaegerforbundet.dk

6/7 / 2015. www.jaegerforbundet.dk , Vildtforvaltningsrådets nye formand, kommer fra en stilling som direktør i Friluftsrådet. Hele hans liv har naturen haft en helt særlig rolle. Vi tegner et portræt. 38 www.jaegerforbundet.dk 6/7 / 2015

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Referat fra Hjortevildtudvalgsmøde Mandag den 19. oktober 2015 kl. 17.00-20.00

Referat fra Hjortevildtudvalgsmøde Mandag den 19. oktober 2015 kl. 17.00-20.00 Referat fra Hjortevildtudvalgsmøde Mandag den 19. oktober 2015 kl. 17.00-20.00 Sted Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle Mødedeltagere Lars Jensen, (HB) Formand Jens Venø (HB fung. Sydjylland)

Læs mere

Livsduelighed defineret af Claus Holm (Chef for internationalt kontor på DPU):

Livsduelighed defineret af Claus Holm (Chef for internationalt kontor på DPU): Livsduelighed og et aktivt voksenliv: Livsduelighed defineret af Claus Holm (Chef for internationalt kontor på DPU): Livsduelighed er en persons overskridelse af, hvad talentet tilsiger af kompetenceudvikling.

Læs mere

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU 18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Kære medlemmer og foreningsfolk i Kreds 2, Midt- & Vestjylland

Kære medlemmer og foreningsfolk i Kreds 2, Midt- & Vestjylland Kære medlemmer og foreningsfolk i Kreds 2, Midt- & Vestjylland Kronvildtforvaltningen har længe været under debat, både med konstruktive debatter og det modsatte. Der er mange holdninger og det skal der

Læs mere

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.

Læs mere

Jagt på skovfugle med guide

Jagt på skovfugle med guide Jagt på skovfugle med guide Jagtkursus Sveg 2010 Dette kursus/jagtrejse henvender sig til den kræsne kvalitetsbeviste jæger, der vil finde tilbage til jagtens sjæl - der hvor jagten ikke kan stå alene,

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) Side 1 af 5 BEK nr 1453 af 15/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål m.v. Kapitel 2 Generel adgang til regulering Kapitel 3

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

Anden etape af trægangsti

Anden etape af trægangsti Anden etape af trægangsti Etape 4 og 5 Der bliver nu taget hul på anden etape af trægangstien omkring Hulemosesøen. Trægangstien bliver bygget for at forbedre adgangsforholdene, så man fremover kan gå

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

Indstilling. Plan for sejlads og fiskeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten nik og Miljø. Den 8. maj 2008. Natur og Miljø

Indstilling. Plan for sejlads og fiskeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten nik og Miljø. Den 8. maj 2008. Natur og Miljø Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten nik og Miljø Den 8. maj 2008 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Byrådet kan via vandløbsloven fastsætte nærmere bestemmelser om sejlads på

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1)

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 369 Offentligt UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

FORSKNINGSBASERET FORVALTNING AF KONFLIKTARTER

FORSKNINGSBASERET FORVALTNING AF KONFLIKTARTER TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 FORSKNINGSBASERET FORVALTNING AF KONFLIKTARTER Jesper Madsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Kalø, Grenåvej 14, 8410 Rønde Indhold 1. Hvad er konfliktarter?

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om jagt

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om jagt Det Dyreetiske Råd Udtalelse om jagt Det Dyreetiske Råd Udtalelse om jagt Justitsministeriet Dyrevelfærdskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Oktober 2010 Udtalelse om jagt 2010 Det Dyreetiske

Læs mere

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

DYRENES LAND en bæredygtig forvaltning af krondyr på Djursland

DYRENES LAND en bæredygtig forvaltning af krondyr på Djursland DYRENES LAND en bæredygtig forvaltning af krondyr på Djursland 1. FORMÅL Dette er en skitse til et projekt, der skal udvikle og forbedre forvaltningen af kronvildt på Djursland. Målet er at opnå en naturlig

Læs mere

Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK)

Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK) Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK) Til stede var: OKR: Ulrik Lorenzen (UL), Ole Knudsen (OK), Kim Klitsgaard (KK), Jørgen Andersen (JA),

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Status for udvikling af den danske bæverbestand Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Indsigelse/Høringssvar til offentlig høring af Statens Natura 2000-planer

Danmarks Jægerforbund Indsigelse/Høringssvar til offentlig høring af Statens Natura 2000-planer Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Torsdag den 7. april 2011 Danmarks Jægerforbund Indsigelse/Høringssvar til offentlig høring af Statens Natura 2000-planer Som formand fremsender jeg hermed

Læs mere

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? 18. MAJ 2017 ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU HVORDAN HAR NATUREN DET? Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver EU mål: gunstig bevaringsstatus

Læs mere

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DU ER MED TIL AT BESTEMME DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,

Læs mere

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er?

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er? Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012 Metoder til kronvildtregistrering (og lidt om et nyt projekt til forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland) Hvor mange mon

Læs mere

Naturstyrelsen har sendt udkast til Forvaltningsplan for Ulv i Danmark offentlig høring med frist for bemærkninger den 26. maj 2014.

Naturstyrelsen har sendt udkast til Forvaltningsplan for Ulv i Danmark offentlig høring med frist for bemærkninger den 26. maj 2014. Dato 25. maj 2014 Side 1 af 5 Naturstyrelsen Biodiversitet og arter nst@nst.dk Kopi til soera@nst.dk Høring af Forvaltningsplan for ulv Naturstyrelsen har sendt udkast til Forvaltningsplan for Ulv i Danmark

Læs mere

Det biologiske grundlag for jagt

Det biologiske grundlag for jagt Det biologiske grundlag for jagt Bæreevne Dyresamfund (en bestand) er en naturværdi, der fornyer sig, og som tåler afhøstning (afskydning=jagt), hvis en sådan sker inden for tilvækstens rammer. Bevarelse

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere