Sårbarhedsplan. for Naturpark Maribosøerne. Muligheder for at styrke friluftslivet og forbedre. på baggrund af områdets sårbarhed

Transkript

1 Sårbarhedsplan for Muligheder for at styrke friluftslivet og forbedre offentlighedens adgang til vurderet på baggrund af områdets sårbarhed Naturpark Maribosøerne

2 COPYRIGHT: og Storstrøms Amt (Natur- og Plankontoret) FORFATTER: Uffe B. Nielsen, REDAKTION: Carsten Drejer, Danmarks Naturfredningsforening; John Pedersen, Maribo Kommune; Lars Malmborg og Jan Woollhead, Natur- og Plankontoret, Storstrøms Amt FOTO: Billedet på forsiden og på side 13 (Havørn) er af Göran Nyrén, Naturbild. Billedet på side 5 er af Ole Malling. Billederne på side 25 og 27 (Havørn og Drosselrørsanger) er af Søren Hansen. Billederne side 26 og 28 (Rødhovedet And og Knarand) er af Lars Malmborg. Violblå Slørhat og Orangegylden Slørhat på side 43 er af Jan Vesterholt. Vandflagermus side 31 er af Kaare Fog, Storstrøms Amt. Alle andre billeder er taget af Uffe Nielsen. LAYOUT: Henrik Ploug, Amtscentret for Undervisning, Storstrøms Amt OPLAG: 300 eks. TRYK: Amtscentret for Undervisning, Storstrøms Amt, 2005 ISBN: Udgivet med støtte af EU s Mål 2-program, Friluftsrådet, Maribo Kommune og Storstrøms Amt

3 Forord Naturen skal beskyttes og må benyttes. Det er den klassiske læresætning i forbindelse med al naturbeskyttelse. Spørgsmålet er, hvordan finder vi balancen. Det må gøres konkret i forhold til hvert enkelt naturområde. For blev i 1991 lavet en bevaringsplan for naturen ved søerne og den blev kombineret med en handlingsplan for udvikling af parken også i forhold til friluftsliv og naturformidling. De fleste af tingene i den oprindelige handlingsplan er nu gennemført i et bredt samarbejde rundt om søerne. Der er derfor behov for at nytænke i forhold til den tidligere planlægning. Derfor blev det besluttet i repræsentantskabet for (naturvejlederordningen m.m.) at lave denne sårbarhedsplan, som også indeholder forslag til udvikling af friluftslivet. Det skal understreges, at denne plan ikke udlægger nye grænser for naturparken, men der tages forbehold overfor, at amtet på et senere tidspunkt med et regionplantillæg vil revidere og præcisere naturparkens afgrænsning. Formålet med sårbarhedsplanen er at vurdere naturens bæreevne i forhold til publikums brug af området, herunder den del som er mulig at styre direkte og indirekte via naturvejledningen. Der tænkes her både på guidede ture og andre grupper samt den indirekte formidling i form af infotavler, guidemateriale, hjemmeside, foldere, m.m. Planen søger at samle al den viden, der er tilgængelig om sårbar og værdifuld natur i Naturparken og så vægte, hvordan naturen kan gøres tilgængelig uden at blive skadet. Planen følger de anbefalinger som er udstukket af Europarc Sammenslutningen af Naturparker o.l. i Europa omfattende 38 lande. Især gøres brug af anbefalingerne fra rapporten Loving them to death ( Elsker dem til døde ), der senere er udviklet til Det europæiske Charter for Bæredygtig Turisme i beskyttede naturområder. I mange naturparker o.l. kan naturen være under pres på grund af for meget og forkert brug af naturen, men der findes altså redskaber til at styre turismen og friluftslivet, så den gavner lokalområderne. For at få adgang til denne viden meldte sig ind i Europarc og blev optaget i foråret 2004 som det første danske medlem. Samtidigt blev vi optaget i den Nordisk-Baltiske Sektion i Europarc og deltog i organisationens årsmøde samme efterår. Vi håber, at sårbarhedsplanen ikke kun vil være et nyttigt redskab for, men også tjene til inspiration for andre kommende naturparker og beskyttede områder i Danmark med store naturværdier og en betydelig publikumsinteresse. Redaktionen, november

4 Indholdsfortegnelse: 1 Beliggenhed og naturtyper Fredningsmæssige forhold, udpegninger og bindinger Fuglebeskyttelsesområder Habitatområder Natura Maribo Vildtreservat Urørt Skov Supplerende beskyttelser Kultur Biologiske værdier, overvågning og vurdering af sårbarhed Overvågning af tilstanden i søerne Betydning for friluftslivet Søernes fiskebestand Lystfiskeri Rødlistede dyr og planter Fuglelivet Pattedyr Padder og krybdyr Insekter Plantelivet Svampe Principper for friluftsliv og turisme i naturparkområder Særlige anbefalinger for vådområder Sårbarhedsvurdering, prioritering af områderne Konsekvenser for friluftslivet Generelle retningslinier Konkretisering af initiativer til styrkelse af friluftslivet Kortbilag 7.1 Maribo Vildtreservat 7.2 Udpegninger, adgang til sø- og landområderne samt eksisterende og nye forslag til friluftsanlæg 7.3 Urørt Skov 8 Referencer

5 1 Beliggenhed og naturtyper Luftfoto taget fra syd af Maribo Søndersø med Søholt i forgrunden. er geografisk defineret som Maribosøerne med omliggende skove, enge, moser og dyrkede marker, beliggende hvor de fire kommuner Maribo, Holeby, Sakskøbing og Nysted støder sammen. Naturparkområdet udgør et areal på ca ha (se kortbilag 7.2) og bør ses som et samlet område med store geologiske, kultur- og naturhistoriske interesser. Én lodsejer, Engestofte-Søholt Godser, ejer ca ha af det samlede Naturparkareal. Inden for dette område findes mange forskellige naturtyper der danner grundlag for en rig og varieret natur. Nogle af disse naturtyper er udfra et biologisk synspunkt særligt interessante, f.eks. fordi de indeholder mange dyr og planter som er sjældne eller fåtallige i Danmark eller endog internationalt, eller fordi de er kerneområder for forekomsten af visse arter. 5

6 I det følgende skal nogle af disse levesteder beskrives kort: Søerne De ferske vandområder med tilhørende rørskove omfatter søerne Maribo Søndersø, Røgbølle Sø, Hejrede Sø og Nørresø med et samlet vandareal på over ha. Alle søerne står i forbindelse med hinanden gennem kortere eller længere løb og afstrømmer gennem Nørresø via Hunsåen til Smålandsfarvandet. Maribosøerne er lavvandede næringsrige søer med et dertil knyttet plante- og dyreliv. Alge- og planteproduktionen giver grundlag for en lavere fauna og denne produktion er igen et af grundlagene for en værdifuld fiskebestand og et unikt fugleliv. 6

7 Data for Maribosøerne (Høy, T. & Dahl, J. 1991): Nørresø Søndersø Hejrede Sø Røgbølle Sø Vandareal (ha) 39,5 852,3 51,1 197,1 Bredlængde (km) 3,8 32,0 5,5 12,0 Middeldybde (m) 1,3 1,7 0,9 1,0 Maks. dybde (m) 3,3 5,0 2,0 4,0 Søbredderne har et meget kroget forløb, præget af mange vige og næs og som det fremgår af dataskemaet med en betydelig bredlængde (> 50 km i alt). Dette sammenholdt med de mange øer som specielt findes i Søndersø, der suverænt er Danmarks ørigeste sø, gør at levemulighederne er særligt gunstige for dyr og planter knyttet til bredzonen og rørskovsarealerne. Rørskovene og rørsumpen er levested for en artsrig flora, der foruden det dominerende Tagrør indeholder karakteristiske og sjældne planter som Vand-Klaseskærm, Løgurt, Kær-Fnokurt og Hvas Avneknippe for blot at nævne nogle få. Rørskoven er desuden både fourageringsområde og yngleområde for mange af fuglearterne. Her skal blot nævnes Toppet Lappedykker, Rørdrum og Rørhøg samt det store antal af småfugle, som direkte er knyttet til rørskoven såsom Rørsanger, Sivsanger og Rørspurv samt de mere sjældne arter Savisanger, Drosselrørsanger og Skægmejse. Ferske enge Maribosøerne rummer nogle efter østdanske forhold store ferske engområder. Nogle af de meget biologisk værdifulde enge kaldes ekstremrigkær (kalkkær) og er ved Maribosøerne karakteriseret ved tilstedeværelsen af orkidéen Sump-Hullæbe. Der findes tre ekstremrigkær ved Maribosøerne, men mange af de andre enge er såkaldte overgangsrigkær, hvor der findes mange af de planter, der også findes i de artsrige ekstremrigkær. Rigkærene er afhængige af et vist græsningstryk og af, at de forbliver ugødede. De græssende enge er desuden meget vigtige for mange vandfugle. Overdrev Overdrev er en naturtype som er sjælden ved Maribosøerne, men der findes dog områder bl.a. ved Engestofte og ved Røgbølle Sø, hvor der vokser udprægede overdrevsarter. Naturtypen er modsat rigkærene karakteriseret ved forholdsvis tør bund på græssede og ugødede arealer. Overdrev findes ofte i bakket terræn, men ikke nødvendigvis. Nogle af overdrevsarterne ved Maribosøerne er Eng-Skær, Skovgøgelilje, Skov-Gøgeurt, Alm. Mælkeurt, Lav Tidsel, Stor Knopurt, Alm. Knopurt, Alm. Pimpinelle, Hulkravet Kodriver, Kamgræs, Kornet Stenbræk, Mark-Krageklo og Merian. Engskær voksende ved sydenden af Røgbølle Sø. Denne bestand er i fare for at forsvinde pga. bekæmpelse af opvækst under elhegn og slåning af vejrabatten. Søskrænterne sydøst for Engestofte har mange steder overdrevskarakter med planter som Alm. Mælkeurt og Vild Hør. Her ses kurvplanten Stor Knopurt. 7

8 Skovene Produktionsskoven i naturparken udgør et areal på knap ha og udfra et biologisk synspunkt er det især de nedenfor nævnte løvskovsområder der er interessante. I fredningsbestemmelserne er der taget hensyn til dette, ved at de fredede løvskovsarealer ned til søen ikke må erstattes af nåleskov. Foruden de naturvidenskabelige interesser, betoner fredningen det landskabsmæssige værdifulde bl.a. ved at beskytte udsigterne mod tilplantning og bebyggelse. Ege- og egeblandskove samt fritstående ege I løvskovsområderne er der større eller mindre partier af egeskov og det skal nævnes, at der findes partier med meget gamle ege bl.a. ved Søholt og ved Skovnæs. En række fritstående gamle ege i landskabet er fredede. Nogle af disse ege nordøst for Røgbølle Sø er dog desværre døde eller alvorligt skadede, men ejeren af Engestofte-Søholt Godser har iværksat en beskyttelse af de tilbageblevne ege ved at etablere en skovremise omkring dem. Bøgeskove Set ud fra et naturmæssigt synspunkt rummer Maribosøerne store områder med værdifuld gammel bøgeskov. Det må understreges at det værdifulde ikke nødvendigvis gælder ud fra et forstmæssigt synspunkt. Bøgeskovene er nævnt i habitatudpegningsgrundlaget som voksende både på muldbund og morbund. Der er til bøgeskovene, især hvor den vokser på skrænterne ned til søbredderne, bl.a. knyttet en unik svampeflora, som er blevet opdaget under arbejdet med amtets rødliste over svampe i Storstrøms Amt. Bøgeskoven er også yngleplads for mange fugle. Her skal især fremhæves rovfuglene, hvor den genindvandrede Havørn, men også arter som Hvepsevåge, Musvåge, Spurvehøg, Duehøg og en så sjælden art som Lærkefalk har deres redetræer. Endelig er de gamle og døende træer af meget stor betydning for insekter, fugle og pattedyr, herunder ikke mindst de mange arter af flagermus. Med det nye naturskovstiltag vil dette forhold blive yderligere styrket. Skovparti fra Skelsnæs med Bøg, Eg og Avnbøg. Dette område indgår i naturskovsaftalen mellem Engestofte-Søholt Godser og Skov- og Naturstyrelsen Lindeskov Af stor bevaringsmæssig værdi er nogle af de sammenhænde skovområder med lind. Lindeskovene har ved søerne været drevet forstligt. Sammenhængende lindeskov findes på Næsset ved Røgbølle Sø, hvor der udelukkende vokser Småbladet Lind og på Lindø i Søndersø og Lindø ved Røgbølle Sø hvor der også vokser Storbladet Lind. Storbladet Lind anses på disse to lokaliteter for at være vildtvoksende og lindeskovene anses for en relikt fra den oprindelige bestand der dominerede Danmark i oldtiden. 8

9 Elleskov På de fugtige og sumpede områder især langs søbredderne findes sumpskove, der især er domineret af Rødel. Elletræet er i stand til at vokse i vandmættet jord og kan på disse arealer danne store skovområder. Sådanne sammenhængende ellesumpe findes bl.a. på Staverholm, i Favrsted Skov og Krønge Mose ved Røgbølle Sø og på Skelsnæs, på Komsidst og på Dornæs/Romsø ved Søholt og sydøst for Engestofte Gods, desuden i Lysemose ved Nørresø. Mindre elleskove findes mange andre steder bl.a. i det bynære område ved Kidnakken og i Revshale Mose. Mange af disse områder har været meget ekstensivt drevet og dele af elleskovene har flere steder naturskovspræg. I disse områder er der nogle af stederne dannet vældmoser med en meget artsrig vegetation. En af vores sjældne planter Kongebregne vokser to steder ved Maribosøerne i ellesumpene ved Røgbølle Sø og i Revshale Mose. Elleskov fra Revshale Mose. I forgrunden et parti med stauder af den rødlistede plante Kongebregne. For bl.a. insekter og fugle er ellesumpene meget vigtige levesteder. Af fugle som er knyttet til biotopen skal nævnes Lille Flagspætte, der først blev konstateret som dansk ynglefugl i 1960 erne og som stadig er en sjælden og fåtallig ynglefugl i Danmark. Der yngler 1-4 par hvert år ved søerne. Moser Moserne er en biotop med et højt indhold af uomsat organisk materiale, hvilket bl.a. senest under 2. verdenskrig har givet grundlag for tørvegravning. Moserne har normalt områder med åbne vandflader i mere eller mindre tilgroet tilstand. Mange af moserne i naturparken er meget tilgroede og går over i ellesump, som omtalt ovenover, eller anden kratskov. Nogle af områdets større moseområder er Krønge Mose, Fuglse Mose, Stokkemose, Sløsse Mose, Bursø Mose, Revshale Mose, Lysemose, Nørremose (Tørvemosen) sydøst for Skelsnæs og området sydøst for Agersdal. Af specielle planter fra moserne kan nævnes en lille bestand af Plettet Gøgeurt fra Fuglse Mose, denne orkide er meget sjælden i landsdelen og bestanden er absolut i fare for at uddø i området. Der findes også bestande af Pors i Fuglse Mose og desuden i tørvemoserne i Søholt Storskov. I visse af moseområdere findes også Blærerod og Løgurt. 9

10 Af karakteristiske ynglefugle fra moseområderne skal nævnes Gråstrubet lappedykker, Grågås, Gråand, Krikand, Rørhøg, Blishøne og Rørhøne og den sjældne Pungmejse. Det bør også nævnes at hvis Tranen skulle slå sig ned som fast ynglefugl ved Maribosøerne, ville det nok blive i et af moseområderne. 2 Fredningsmæssige forhold, internationale og nationale udpegninger og bindinger I 1952 forhandlede Danmarks Naturfredningsforening med ejerne af arealerne omkring Maribo Søndersø, Røgbølle Sø og Hejrede Sø om en fredningsmæssig sikring af landskabet omkring søerne. En del af lodsejerne heriblandt de to store Godser Søholt og Engestofte indvilligede, ved en frivillig overenskomst, i at frede dele af landskabet. Fredningen gik primært ud på at bevare det sønære landskab i dets aktuelle tilstand af hensyn til landskabets skønhedsværdi og til de store naturvidenskabelige værdier. Dernæst at opretholde den frie udsigt over søarealet fra de omkringliggende veje og endelig at forhindre yderligere bebyggelse i kulturlandskabet, udover de for skov- og landbrug nødvendige. Det skal bemærkes at nogle af de enkeltstående egetræer i landskabet også blev fredet. Fredningsnævnet godkendte fredningsdeklarationerne i For de lodsejere der ikke frivilligt ville lade deres arealer frede, blev størstedelen af de bredarealer, som ikke kom med i 1954, inddraget i fredningen ved en kendelse fra overfredningsnævnet i Det samlede fredede areal androg da ha. Vinterdag med tåge. Udsigt fra nordøstsiden af Røgbølle Sø. Området har overdrevskarakter, med arter som Alm. Pimpinelle, Knopurt, Høst-Borst og Hulkravet Kodriver, men den største kvalitet er nok de mange gamle egetræer. I 1979 udnævner den daværende Fredningsstyrelse Maribosøerne til kerneområde i et af de større nationale naturområder, som omfatter Sydøstlolland. Disse områder er sammenhængende større områder, hvor landskabelige, geologiske, biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier, hver for sig eller i sammenhæng er af national eller endog international betydning. Senere beskrev Fredningsstyrelsen mere detaljeret de fredningsmæssige interesser i de større natio- 10

11 nale naturområder. Her udnævnes Maribosøerne først og fremmest som et nationalt biologisk interesseområde, da det er Østdanmarks vigtigste indlandsfuglelokalitet. Området udpeges dog også til værende nationalt interesseområde af landskabelige, geologiske og kulturhistoriske grunde. Maribosøerne med omgivelser er i Danmark udpeget som Ramsarområde nr. 24. Ramsarkonventionen er en international aftale mellem mange lande. Den er opkaldt efter byen Ramsar i Iran, hvor aftalen blev underskrevet i Formålet er at beskytte vådområder af international betydning, især som levesteder for vandfugle. Danmark tiltrådte konventionen i 1977, og indtil nu har 138 lande tilsluttet sig. I hele verden findes der nu (august 2003) 1308 Ramsarområder på i alt over 1,1 mio. km 2. Danmark har udpeget 27 Ramsarområder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, idet de danske Ramsarområder ofte omfatter strandenge eller andre arealer, der grænser op til vådområderne. Hovedparten af de danske Ramsarområder er lavvandede dele af de indre danske farvande. Hertil kommer de vestjyske fjorde Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord samt tre ferskvandsområder Stadil og Vest Stadil Fjorde, Fiilsø og Maribosøerne. Ramsarområder er vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning og skal beskyttes. De er derfor udpeget som Ramsarområder af det enkelte land. Et vådområde er af international betydning, hvis der i området regelmæssigt opholder sig mindst vandfugle eller der i området regelmæssigt opholder sig 1% af en bestand af en art eller underart af vandfugle. Maribosøerne rummer vandfugle der i perioder langt overskrider fugle. Derudover gør 1% eller derover, af den Nordvesteuropæiske bestand af visse arter, ophold i søerne. De vådområder, der har international betydning, omfatter ikke kun områder for fugle. Der er også områder, der er vigtige for andre organismer. F. eks. områder, der er væsentlige fouragerings-, gyde-, opvækst- eller rasteområder for vigtige fiskebestande. Alle danske Ramsarområder indgår som dele af EF-fuglebeskyttelsesområder, og indgår derfor også i NATURA Fuglebeskyttelsesområder Maribosøerne rummer en af Danmarks største ynglebestande af Grågås. Hvert år yngler mellem par i Naturparkområdet. Som rasteområde for Grågås er området ligeledes af allerstørste betydning. Der er visse år talt over rastende Grågæs i Naturparken. 11

12 Maribosøerne er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 87 i Danmark. Grundlaget for områderne er EF-fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979, der har som formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Det sker bl.a. ved, at medlemslandene opretter fuglebeskyttelsesområder. Direktivet indeholder også bestemmelser om, hvilke fuglearter der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges. Danmark har udpeget 112 EF-fuglebeskyttelsesområder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, svarende til ca. 79% hav og 21% land. Udpegningen skete på grundlag af mindst et af følgende to kriterier, der var fælles for alle medlemslandene: 1. Området er yngleplads for en eller flere fuglearter, som er optaget på direktivets Liste I. 2. Området er rasteplads for en eller flere arter af trækfugle, hvoraf mindst 1% af en bestand regelmæssigt opholder sig på lokaliteten. Ved en bestand forstås en population af fugle knyttet til et bestemt yngleområde, trækrute og overvintringsområde. Fuglearter, omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4.1 Liste over ynglende fuglearter (direktivets liste I) som indgår i udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområder i Danmark: Optaget på listen i 1979: Rørdrum,* Mellemskarv, Sort Stork, Hvid Stork, Skestork, Sangsvane, Bramgås, Hvepsevåge, Rød Glente, Havørn, Rørhøg, Blå Kærhøg, Hedehøg, Kongeørn, Fiskeørn, Vandrefalk, Trane, Klyde, Hjejle, Tinksmed, Sandterne, Splitterne, Fjordterne, Havterne, Dværgterne, Sortterne, Stor Hornugle, Mosehornugle, Isfugl, Sortspætte, Blåhals, Høgesanger. Optaget på listen i 1985: Nordisk Lappedykker, Urfugl, Plettet Rørvagtel, Engsnarre, Brushane, Sorthovedet Måge, Perleugle, Natravn, Hedelærke, Markpiber, Lille Fluesnapper, Rødrygget Tornskade. * Udgået af listen i 1997: Mellemskarv. Optaget på listen i 2003: Hvidbrystet Præstekrave, Almindelig Ryle, Dværgmåge Nedenfor nævnes kun de arter fra listen som yngler ved Maribosøerne: Dansk navn Status i Maribosøerne. Omtrentlige samlede antal ynglepar i perioden (Jørgensen, H.E. 2001) eller som angivet Rørdrum Ynglebestand på par Mellemskarv Ynglebestand på , udgået af liste I i 1997 Hvepsevåge Ynglebestand på 7 par Rød Glente Er ikke konstateret ynglende ved søerne, men blev set regelmæssigt yngleperioden i 1978, 1983 og 1984, hvorved yngleforekomst ikke kan udelukkes (Jørgensen, H. E. 1991) Havørn Ét ynglepar siden 1995, ynglesucces siden 1997 Rørhøg Ynglebestand på 40 par Trane Yngleforsøg i 2000 (og måske også i 1998 og 1999) Fjordterne Dværgterne Ynglebestand på 55 par Enkelte år nogle få par: 1977: 5 par, 1985: 1 par, par (Jørgensen, H. E. 1991), desuden tyder iagttagelser på enkelte ynglepar i perioden Isfugl Første sikre ynglefund i 2003 (Nielsen, U.B. 2003) Rødryg. Tornskade Fast ynglefugl ved søerne, normalt: 1-4 par (upubl. Nielsen U.B) 12

13 De ynglefugle fra direktivets Liste I som var udpegningsgrundlag for Maribosøerne var Rørhøg og Fjordterne. Havørnen genindvandrede til Danmark som ynglefugl i 1990 erne. Et af de første steder den slog sig ned og fik ynglesucces var ved Maribosøerne. Siden 1997 har et par ynglet med succes i Bøgeskov ved Hejrede Sø. Udpegningsarterne og udpegningsgrundlaget er i øjeblikket (oktober 2004) under revision af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Da naturen udvikler sig dynamisk er nye ynglefugle kommet til f.eks. Havørn. Andre yngle- eller rastebestande har ændret sig i gunstig eller negativ retning, således at der er behov for at ændre listerne med udpegningsarter (Skarv blev fjernet fra listen i 1997). Dette vil også medføre ændringer i udpegningsgrundlaget for Maribosøerne. De danske ynglefugle fra liste I som yngler ved Maribosøerne, er nævnt i skemaet ovenfor. Følgende arter foruden Rørhøg og Fjordterne er foreslået i det nye udpegningsgrundlag: Hvepsevåge, Havørn, Rørdrum og Trane (kilde: Skov- og Naturstyrelsen, oktober 2004), men der kunne også argumenteres for at Dværgterne, Isfugl og Rødrygget Tornskade skulle indgå i udpegningsgrundlaget. Hvert år raster tusindvis af fugle i Naturparkområdet. Vintergæsterne blandt gæssene er især Bramgås, Kanadagås og Blisgås som fast raster i området hvert år i store antal, desuden kan der som regel også hvert år ses Sædgås og Kortnæbbet Gås. Her ses rastende Blisgæs ved Søholt. 13

14 Fuglearter, omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4.2 Liste over rastende og overvintrende fuglearter som indgår i udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområder i Danmark: Rødstrubet Lom, Gråstrubet Lappedykker, Skarv, Knopsvane, Pibesvane, Sangsvane, Sædgås, Kortnæbbet Gås, Grågås, Kanadagås, Bramgås, Mørkbuget Knortegås, Lysbuget Knortegås, Gravand, Pibeand, Knarand, Krikand, Gråand, Spidsand, Skeand, Taffeland, Troldand, Bjergand, Edderfugl, Havlit, Sortand, Fløjlsand, Hvinand, Lille Skallesluger, Toppet Skallesluger, Stor Skallesluger, Blishøne, Strandskade, Klyde, Pomeransfugl, Hjejle, Strandhjejle, Vibe, Islandsk Ryle, Almindelig Ryle, Lille Kobbersneppe, Lille Regnspove, Stor Regnspove, Rødben, Hvidklire, Alk, Søkonge Nedenfor nævnes kun de fugle ved Maribosøerne som opfyldte kriterium 2 på udpegningstidspunktet (mindst 1% af bestanden eller derover opholder sig på lokaliteten): Dansk navn Maksimum for Maribosøerne i perioden (Jørgensen, H.E. 1996) Grågås Troldand Taffeland Stor skallesluger Middeltal og Maksimum i Maribosøerne (DMU) Under Revisionen af udpegningsgrundlaget (oktober 2004, Skov- og Naturstyrelsen) er der lagt op til at Stor Skallesluger udgår af listen, mens Sædgås optages på listen over udpegningsgrundlag iflg. artikel 4.2 Stor Skallesluger har i de senere år rastet i langt mindre antal end tidligere og opfylder således ikke længere 1% kriteriet, som er på fugle. Hvis man ser på antallet af rastende fugle i de senere år, skal Skeand til gengæld tilføjes udpegningsgrundlaget for Maribosøerne, da der forekommer over 1% af bestanden af denne art regelmæssigt rastende i søerne. DMU har i perioden som maksimum talt Skeænder i Maribosøerne. To arter Knarand og Lille Skallesluger burde også tages med, da de af og til opfylder 1% kriteriet. For Knarandens vedkommende er det 600 rastende fugle som nogle gange kan tælles i søerne og hvad angår Lille Skallesluger er der talt over 400 hvis fugle i Nørresø tælles med (egne optællinger). Det ser ud til at Sædgås ved en fejltagelse er foreslået, da den ikke opfylder kravet på rastende fugle, derimod kunne Kanadagås tages med, da den ofte raster i et antal på over 600, som er dens 1% kriterium. 75% af fuglebeskyttelsesområdernes areal i Danmark er samtidig udpeget som habitatområde. 2.2 Habitatområder Maribosøerne er udnævnt til habitatområde nr. 156 i Danmark. I Danmark findes der 254 habitatområder med et samlet areal på ca km 2, hvoraf hovedparten er hav. Hvert område er udpeget for at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter. 194 af områderne blev udpeget og fremsendt til Europa-Kommissionen i Efter krav fra kommissionen er der gennemført supplerende udpegninger i , så der nu er 254 områder. 14

15 Den natur der skal bevares er: Natur, der er i fare for at forsvinde Natur med en begrænset naturlig udbredelse Natur, der er karakteristisk for bestemte områder i Europa De dyr og planter der skal bevares er: De truede og sårbare De sjældne De, der kun lever inden for små områder I områderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige arter og naturtyper, som det enkelte område er udpeget for. Udpegningsgrundlaget for Maribosøerne (habitatområde nr. 156) er: Forekomsten af Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) Pigsmerling (Cobitis taenia ) Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus) Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund *(vigtige orkidélokaliteter) Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn *Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe Rigkær Bøgeskove på morbund uden kristtorn Bøgeskove på muldbund Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld * angiver de særligt truede arter og habitater på europæisk plan (såkaldt prioriterede). Parti fra Skelsnæsbugten med hængesæk og planten Hvas Avneknippe yderst i rørskoven. Hvas Avneknippe er knyttet til kalkrige søer og moser og er en af indikatorarterne i udpegningsgrundlaget for habitatdirektivet. 15

16 2.3 NATURA 2000 Fuglebeskyttelsesområderne udgør sammen med habitatområderne NATURA 2000, der er et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. NATURA 2000 områderne skal frem til 2007: 1. Overvåges 2. Målsættes 3. Der skal udarbejdes særlige indsatsplaner for områderne. Habitat- og fuglebeskyttelsesområder har for nogle områder totalt sammenfaldende afgrænsninger, mens andre områder kun delvist har fælles arealer, og nogle områder kun er udlagt som habitateller fuglebeskyttelsesområde. Det betyder, at det samlede areal af Natura 2000 ikke svarer til summen af arealet af habitat- og fuglebeskyttelsesområder. For Maribosøernes vedkommende gælder det at afgrænsningen af Ramsarområde nr. 24, Fuglebeskyttelsesområde nr. 87 og Habitatområde nr. 156 er fuldstændig sammenfaldende (se kortbilag 7.2). Hermed har Maribosøerne næsten alle de internationale udpegninger som et område kan få i Danmark. 2.4 Maribo Vildtreservat I september 2000 blev Maribosøerne af Miljø- og Energiministeriet udnævnt til vildtreservat og fastlagt ved en bekendtgørelse som vildtreservat. Formålet er at sikre Søndersø, Røgbølle Sø og Hejrede Sø som yngle-, raste- og fourageringsområde for vandfugle. Oprettelsen af vildtreservatet skal ses som et led i den proces, hvor Skov- og Naturstyrelsen har oprettet en række af jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder i hele Danmark i medfør af lov om jagt og vildtforvaltning. Bekendtgørelsen regulerer især jagten og færdslen (sejladsen) på søerne. Under forberedelserne til bekendtgørelsen blev der nedsat en såkaldt brugergruppe, som skulle rådgive Vildtforvaltningskontoret. Denne gruppe bestod, og består fortsat, af de organiserede brugere af søen samt lodsejere og interesseorganisationer. Denne gruppe var i øvrigt næsten identisk med den gruppe, der udarbejdede en frivillig sejladsaftale mellem bådelauget Sømo, Maribo Kajakklub, Maribo Roklub, DN og DOF i 1989 og som trådte i kraft den 1. januar Vildtreservatbekendtgørelsen er i høj grad et resultat af dette arbejde, da bestemmelserne om sejlads og færdsel på søerne, næsten er identisk med den frivillige aftale. Det afgørende nye i bekendtgørelsen er reguleringen af jagtforholdene. For nærmere detaljer se kortbilag Urørt Skov I midten af 90 erne forhandlede Skov- og Naturstyrelsen med Engestofte-Søholt Gods om at udlægge dele af skovarealerne til såkaldt urørt skov, men der blev ikke gennemført nogen aftale. Efter godset i november 2003 fik ny ejer, er en aftale blevet forhandlet og gennemført. Dette vil på længere sigt være en væsentlig biologisk gevinst for Naturparken. Urørt skov er en driftsform, hvor man principielt ikke må udtage biologisk materiale, dvs. at skoven generelt overlades til sig selv på naturens egne betingelser, hvor træer dør og bliver liggende på skovbunden og al fornyelse sker uden menneskelig indblanding. I aftalen indgår også områder med plukhugst, se kortbilag 7.3. Naturskovsaftalen kan forventes at få visse konsekvenser for offentlighedens adgang og færden i de dele af skoven som er berørt af naturskovsordningen. Der vil måske blive generelt forbud mod at plukke svampe og bær, men muligvis vil der kunne gives tilladelse til dette ved specielle arrangementer og guidede ture (dette adskiller sig i øvrigt ikke meget fra de nuværende forhold, da der i praksis kun kan samles bær og svampe, hvor der er offentlig adgang dvs. langs skovvejene). Et andet aspekt er af forsikringsmæssig karakter, da risikoen for at blive ramt af nedfaldende grene og væltende træer, må forventes øget i takt med at naturskoven udvikles. Ophold i private såvel som offentlige skove er altid på eget ansvar, men der kan være særligt behov for at understrege dette med den nye naturskovsaftale. 16

17 2.6 Supplerende beskyttelser I 1992 blev yderligere en række naturtyper beskyttet efter naturfredningsloven og den efterfølgende naturbeskyttelseslov. Det drejer sig om de såkaldte 3 områder, hvor alle søer over 100 m 2, alle moser, enge og overdrev over m 2 (0.25 ha) og alle vandløb er beskyttet mod ændringer i tilstanden. F.eks. må dræning, opdyrkning eller tilplantning ikke foretages uden forudgående tilladelse fra amtsrådet. Med denne bestemmelse er næsten alle småsøer, vandløb, moser, enge og overdrev i Naturparken, som ligger uden for de fredede arealer, også omfattet af 3 beskyttelsen. Ifølge naturbeskyttelsesloven 27 kan Skov- og Naturstyrelsen eller Amtsrådet i samarbejde med lodsejerne i særlige tilfælde lukke områder for offentligheden, når hensynet til naturværdierne taler for det. Aktuelt er det sket i forbindelse med det ynglende havørnepar i Bøgeskov ved Hejrede Sø. Siden 1997 har Amtet lukket dele af Bøgeskov for offentligheden og i yngleperioden har hele skoven været lukket. En sådan lukning har midlertidig karakter og vil løbende blive taget op til revision. Storstrøms Amt har ved skiltning informeret offentligheden om begrundelserne for lukningen, og anvist gæster til andre steder i Naturparken. I den forbindelse laver naturvejledningen i området særlige arrangementer, hvor man giver offentligheden mulighed for at opleve ørnene på sikker afstand af ynglepladsen. I forbindelse med at Havørnen genindvandrede til Danmark som ynglefugl og slog sig ned i Bøgeskov ved Hejrede Sø, blev der behov for særlige beskyttelsesforanstaltninger. Det resulterede i at amtet lukkede en del af skoven for offentlig adgang. Samtidig med at skoven blev lukket, blev der gjort meget ud af at informere offentligheden om årsagen. En af måderne var ved skiltning som vist her. Ved sådanne ekstraordinære fredninger og beskyttelsesforanstaltninger er det en oplagt opgave for naturvejledningen i naturparkområdet, ved arrangementer og lignende, at informere offentligheden om begrundelserne for beskyttelsen. 17

18 2.8 Kultur Maribosøerne med nærmeste opland rummer en lang række kulturhistoriske elementer fra forskellige tidsaldre, således at de danner et varieret og koncentreret kulturmiljø indenfor et afgrænset område. Det nuværende landskab er præget af et land- og skovbrugserhverv, som fungerer i samspil med et område med et meget stort naturindhold. Mange af de naturelementer som forekommer, f.eks. de græssede enge, er således formet eller betinget af det aktive landbrug som omkranser søerne. Visse af dyrearterne, som f.eks. den store forekomst af grågæs, er i høj grad begunstiget af forekomsten af en mosaik af intensivt og ekstensivt dyrkede områder. I geologisk henseende er området også specielt. Maribosøerne med deres karakteristiske øer, holme, vige og næs i et, efter lollandske forhold, meget kuperet terræn, er et såkaldt dødislandskab, der er dannet under afsmeltningen af den is der skred ind over Danmark for år siden. Selve afsmeltningen strakte sig over flere tusinde år og var således ikke overstået, da der fra øst og sydøst for år siden skete nogle genfremstød af is, som har dannet det omgivende landskab. Senere da mennesker indvandrer til landet, er Maribosøerne et af de steder, hvor de slår sig ned og efterlader sig spor. I den forbindelse er der skabt dansk arkæologisk historie i området, da arkæologen J.J.A. Worsaae, i midten af 1800-tallet, fik bekræftet sine teorier om en jægerstenalder og i den anledning fik en ø opkaldt efter sig (Worsaaes Ø i Maribo Søndersø). Både fra bronzealder og jernalder er der tydelige spor i landskabet, og der er talrige voldsteder og borgbanker fra middelalderen samt domkirke og klosterruin i Maribo. Søerne er i dag desuden omgivet af et storslået og fredet herregårdslandskab. Søholts hovedbygning set fra barokhaveanlægget. Den nuværende hovedbygning blev anlagt i 1804, men blev kraftigt ombygget i 1850 erne af godsejer Lauritz Jørgensen der erhvervede Søholt i Foruden en række fredede bygninger i naturparkområdet, såsom hovedbygningen på Engestofte, Søholts pavillon på Skelsnæs og pavillonen/mjeriet ved Gl. Skovnæs, ligger der mange bevarede og genskabte kulturelementer fra vores nyere historie i området. Her skal bl.a. nævnes gadekæret ved Bursø, stynede popler og pilehegn ved Alsø, afgræsning af tidligere enge som har været tilgroede, stævningsskov i Kidnakken og klippede hække langs vejene. Desuden har vi også Lolland- Falsters Stiftsmuseum beliggende i naturparksområdet med sit frilandsmuseum. 18

19 Fuglse beboerforening laver pilehegn ved Alsø. Flettede pilehegn i skel og mellem marker var førhen et markant landskabsmæssigt indslag i det lollandske landskab. Fortidsminder er også direkte beskyttet af naturbeskyttelsesloven mod ændringer og uanset om der foreligger en fredningsbestemmelse for et området eller ej, er skove (private over 20 ha), søer større end 3 ha, vandløb med en bundbredde over 2 m og fortidsminder omfattet af beskyttelseslinier, hvor der inden for disse ikke må opføres bygninger mv. uden amtets tilladelse. Beskyttelseslinierne er for skove 300 m, søer og åer 150 m og fortidsminder 100 m. Linierne har dog været reducerede ved byer og i byzone er det kommunerne der giver dispensation. Klippede tjørne langs Søholtvej. Mange af de gamle tjørne langs vejen var efterhånden forsvundet og derfor er der iværksat et genplantningprojekt for at bevare et gammelt kulturelement i landskabet. 19

20 Bunteshave Voldsted i Alsø Skov. Efter at bispesædet Aalevad var ødelagt af Lübeckkerne i 1511 flyttede odensebisperne deres lollandske residens til Bunteshave. Man ved at biskop Jens Andersen Beldenak udsteder breve på Bunteshave i og i 1529 nævnes stedet som bispens vigtigste gård på Lolland. 3 Biologiske værdier, overvågning og vurdering af sårbarhed i relation til friluftslivet I denne rapport vurderes områdets sårbarhed udelukkende i relation til friluftslivets og offentlighedens brug af og færden i. Efter naturbeskyttelseslovens regler er amtet myndighed for administration af reglerne om offentlighedens færdsel i naturen. Samtidig overvåger amtet også naturens tilstand på forskellige måder. Denne rapport tager ikke stilling til de eventuelle forstyrrelsesmæssige konsekvenser som den erhvervsmæssige udnyttelse af naturparkområdet har på naturen. Det gælder forhold vedr. landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri. Disse forhold reguleres af den lovgivning som er omtalt under fredninger og beskyttelser og af anden lovgivning f.eks. naturbeskyttelsesloven og lov om jagt og vildtforvaltning. Ved vurderingen af friluftslivets indvirkning på naturen i området, er der foruden egne lokale iagttagelser især gjort brug af konklusioner fra en rapport udarbejdet for friluftsrådet om friluftslivets effekter på naturen i Danmark (Tind, E.T. & Agger, P.; 2003). 3.1 Overvågning af tilstanden i søerne Storstrøms Amt er tilsynsførende myndighed med Maribosøerne. Amtets vandmiljøkontor har i en årrække ført tilsyn med vandkvaliteten i søerne som led i opfyldelsen af regionplanens og vandmiljøplanernes målsætninger. Denne intense overvågning af søernes tilstand foregår løbende med regelmæssige prøvetagninger og målinger af både de fysisk-kemiske forhold, såsom næringsstofniveauet, såvel som undersøgelser af søernes biologiske forhold. Som udtryk for vandkvaliteten er målsætningen i regionplanen udtrykt ved, at vandets klarhed (sigtdybde) om sommeren i gennemsnit skal være 1,50 m. Desuden skal undervandsvegetationen (bundplanter) mindst brede sig ud til 1,8 m s dybde, og indholdet af klorofyl-a (alger) skal være mindre end 50 µg/l vand. 20

21 3.1.1 Betydning for friluftslivet I de senere år er især Søndersø og Hejrede Sø på vej til at opfylde målsætningen for vandkvaliteten. Betydningen af dette for friluftslivet er en større og rigere naturoplevelse, idet langt flere dyr og planter kan opleves. Det vil ligeledes være et aktiv, at søen får en langt bedre badevandskvalitet, da turister og lokale især bader i det bynære område af søen, ved henholdsvis campingpladsen og kajakklubben. Der kan dog også forventes nogle gener for friluftslivet ved en opfyldelse af målsætningen for vandkvaliteten. Som følge af at lyset vil trænge igennem til bundplanterne i en mere klarvandet (renere) sø, vil der ske en forøget opvækst af rankegrøde. Dette kan især få betydning for ro- og kajaksporten på Søndersø, da konkurrence- og træningsforhold kan kompliceres. Turbåden Anemonen I 1991 anskaffede Maribo Kommune en turbåd til turistsejlads i Maribo Søndersø. Fra 1993 blev der igen mulighed for landgang på Borgø. Dermed blev en gammel tradition for sejlads på søen genskabt, efter den var ophørt i 1966, da pavillonen blev lukket på Borgø. 3.2 Søernes fiskebestand Siden 1989 har amtet fulgt fiskesammensætningen i de fire søer. For at opfylde regionplanens målsætning for søerne, igangsatte amtet i 1992, bl.a. i samarbejde med de omkringliggende kommuner, et biomanipulationsprojekt i Søndersø og Hejrede Sø. Biomanipulationsprojektet gik i korthed ud på at frede og udsætte yngel af rovfisk (gedder) samt at fjerne fredfiskene (især skaller og brasen). Det samlede projekt gik ud på følgende: Afskæring af spildevand i oplandet. Amtet og de fire omkringliggende kommuner betaler erhvervsfiskeren kompensation for at frede rovfiskene. Fredning af rovfiskene (eksempelvis er der maks. fjernet 1800 kg). I forårs- og sommermånederne fiskeri med bundgarn og standruser langs bredden efter brasen og skaller, der er ekstra aktive i forbindelse med deres gydning. Trawlfiskeri i Maribo Søndersø i det sene efterår og om vinteren, hvor brasen- og skallestimerne samles (dette er ophørt i 2001). Supplering med landdragningsvod om sommeren og forsøg med elektrofiskning af årsyngel i tilløbene om foråret. Generel vandstandshævning i Hejrede Sø og Maribo Søndersø. Sammenlagt har fiskeriet gennem godt 13 år i alt givet et udbytte på 128 tons brasen og skaller (såkaldte fredfisk ), der er fjernet fra søen og kørt til destruktion. Sammenlignes fiskeundersøgelserne i 1989, 1995 og 1999 i Maribo Søndersø ses en tydelig ændring. Den største forskel er faldet i mængden af fredfisk (brasener og skaller). I 1989 var 21

22 bestanden på 85% af den samlede fiskebestand af større fisk, hvor den i 1999 er faldet til 62%. Tilsvarende er rovfiskebestanden (gedder og aborrer) steget i samme periode fra 15% i 1989 til 38% i 1999 og antallet af rovfisk nærmer sig nu målet på over 50%. I sommeren 2004 blev der igen foretaget en lignende undersøgelse, hvis resultater ikke er publiceret endnu. Aborre fra Søndersø. Først når Aborren opnår en vis alder og størrelse bliver den egentlig rovlevende og kan være med til at opretholde en rigtig balance mellem rovfisk og fredfisk i søen. Målet er at andelen af rovfisk i søerne skal være på ca. 50%. Brasen og Gedde fanget under amtets fiskeundersøgelse i Søndersø i Storstrøm Amt har igennem en årrække overvåget fiskebestanden i søerne meget nøje. I 1994 blev Maribo Søndersø af staten udpeget som forsøgssø i forbindelse med udsætning af geddeyngel. Der blev i alt udsat stk. geddeyngel i perioden Hele udsætningen blev finansieret af fisketegnsmidler, som administreres af staten. I Hejrede Sø har amtet siden 1998 via statens fisketegnsmidler fået tildelt i alt stk. geddeyngel. Denne udsætning blev afsluttet i Gedderne er på udsætningstidspunktet fra mm, men når allerede en længde på 25 cm i løbet af det første halve år i søen. I de senere år er der i forbindelse med et projekt om naturgenopretning arbejdet på at holde en højere vandstand i Hejrede Sø og dannelse af en ny sø i oplandet øst for Hejrede Sø (50 ha sø og enge). Når 22

23 vandstanden hæves og Lysemose Sø etableres, vil det give en generel forbedring af vandkvaliteten i både Hejrede Sø og Maribo Søndersø. I de seneste år er vandstanden i Søndersø hævet med 0,3 m. Vandets klarhed (sigtdybden) i Maribo Søndersø er siden september 1998 blevet meget bedre, hvilket især ses i sommerhalvåret. Fiskerettighederne på søerne tilhører lodsejerne. Til lystfiskeri med stang (medning og spinning) kræves et gyldigt statsfisketegn. Disse kan bl.a. købes på landets post- og turistkontorer. For personer under 18 år og over 67 kræves der ikke fisketegn. Stangfiskereriet foregår i dag kun hvor det offentlige er lodsejer. Den offentlige adgang til søen er først og fremmest begrænset til de arealer, som er ejet af Maribo Kommune samt til Naturskolens arealer ved Bursø, som er ejet af Storstrøms Amt. Fiskeri med faste redskaber sker efter aftale med lodsejerne. De største lodsejere er Engestofte Søholt Godser og Maribo Kommune. På den del af søterritoriet som hører under Engestofte-Søholt Godser, dvs. størstedelen af Søndersø, Hejrede Sø og Røgbølle Sø, er fiskeretten udlejet til en erhvervsfisker. På Maribo Kommunes område (nordvestlige del af Søndersø) udsteder kommunen, efter ansøgning, tilladelse til fiskeri med et begrænset antal faste redskaber (hver fiskeberettiget højst 2 armruser eller 2 kasteruser). For tilladelsen betales en årlig afgift til kommunen. Desuden findes nogle få andre lodsejere der har fiskeret til en mindre del af søerne. For rusefiskeriets vedkommende er interessen især knyttet til Ål og (i mindre grad) Gedde og Aborre. For lystfiskeriets vedkommende er det især gedde- og aborrefiskeriet der er attraktivt, men en del af de andre arter er også interessante i den forbindelse. Amtets fiskeriprojekt (biomanipulationsprojektet) omtaler, at et af styringsredskaberne er en fredning af gedder og de store aborrer. Dette er bl.a. én af grundene til, at amtet har betalt erhvervsfiskeren kompensation for at undlade at udføre dele af den fiskeret, som han har på godsernes søterritorium. Da Maribo Kommune har bidraget økonomisk sammen med de øvrige kommuner ved søerne til amtets fiskeriprojekt, har man udstedt rusetilladelser med den klausul, at gedder og store aborrer skal genudsættes. For lystfiskeriets vedkommende gælder egentlig samme overvejelse, men da det kvantitativt formodentligt er meget begrænset hvad der fanges, kan man vælge at se bort fra det (som man gør nu) eller man kan overveje lokalt at indføre et mindstemål på 70 cm for gedder, hvilket anbefales. I habitatdirektivet er nævnt en fiskeart som udpegningsgrundlag for Maribosøerne. Det drejer sig om den lille bundlevende fisk Pigsmerling. Den er uden interesse for lystfiskeriet og fanges aldrig på krog. Pigsmerling fanget (og genudsat) af elever på Naturskolen ved Maribo Søndersø. Pigsmerlingen er en af de arter, som er med i habitatdirektivets udpegningsgrundlag. 23

24 3.2.1 Lystfiskeri Overordnet bør der ikke for offentligheden være adgang til at fiske på de områder af søerne, som er beskyttede med færdselsforbud (se kort). Det er især vigtigt at der ikke fiskes fra søbredderne og rørskoven udover de angivne steder. Derfor anbefales det, at der ved Naturskolen kun skal tillades lystfiskeri fra publikumsarealet (hele området bortset fra de hegnede enge med dyr). Det er ligeledes vigtigt at adgangen over Skovnæsengen kommer til at følge stien angivet med pæle (disse skal jævnligt efterses og renoveres om nødvendigt). Dette skal selvfølgelig også gælde for lystfiskere, der kun bør fiske hvor stien ender ved Nakken. Hvis der i fremtiden lokalt i Maribo Kommune eller af andre satses på at lave målrettede fremstød overfor turister med f.eks. geddefiskeri, bør disse tiltag diskuteres i relation til kommunernes og amtets fiskeriprojekt og i forhold til den generelle beskyttelse. Det vurderes, at der i det bynære område hvortil der sælges fiskekort og hvor offentligheden har adgang til lystfiskeri, godt kan laves forbedrede muligheder for lystfiskeri i form af etablering af en eller flere fiskebroer. Dels kunne det kanalisere fiskeriet til mere egnede områder, idet der i øjeblikket i et vist omfang foregår et ulovligt fiskeri, bl.a. fra broerne ved kajakklubben og lystbådehavnen (skiltning respekteres ikke) samt fra nogle sårbare eng- og rørskovsområder, dels kunne det være hensigtsmæssigt for turistbureauet, at kunne henvise lystfiskere til konkrete steder. Det er naturligvis en forudsætning, at en fiskebro etableres på et sted og på en måde, så den kan opnå tilladelse fra fredningsnævnet og vandløbsmyndighederne (amtet). Maribo Kommune (turistforeningen) kunne overveje en organisering med salg af dagkort til fiskeri på dele af Søndersø, herunder udlejning af robåde for at beskytte rørskovene mod unødig slitage. Dette ville også forbedre mulighederne for at kontrollere fiskeriets lovlighed. Hvis lystfiskeriet bliver kanaliseret bedre, jf. ovenstående bemærkninger, vurderes det på nuværende niveau ikke at kollidere væsentligt med de andre naturinteresser på søerne. Dette er dog et forhold som kan ændre sig i fremtiden. 3.3 Rødlistede dyr og planter Rødlister er den fælles internationale betegnelse for lister over arter, der er forsvundet eller er i fare for at forsvinde. Danmark har internationalt forpligtet sig til at arbejde for at bevare den biologiske mangfoldighed. Det kommer til udtryk i den danske naturbeskyttelseslov og regionalt i den gældende regionplan for Storstrøms Amt. De amtslige rødlister blev som begreb indført i Storstrøms Amt i De sætter fokus på, hvor amtet har et særligt ansvar for at bevare variationen i naturen. For nogle af de truede arter er der behov for en målrettet indsats og rødlisterne fungerer i praksis som prioriteringslister for den fremtidige bevaringsindsats. De kategorier som rødlisterne opererer med (for udførlige definitioner henvises til rødlisterne): Ex Forsvundet, uddød E V R X A 24 Akut truet Sårbar Sjælden Opmærksomhedskrævende ( gullistet ) Særligt ansvarskrævende, f.eks. af regional betydning.